KREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT TORSDAG DEN 26. OKTOBER 2017 Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet - i afhandlingen fokuserer jeg på de forskellige praksislogikker og børnesyn, der præger det sociale og pædagogiske arbejde med anbragte børn og unge.
MIN MOTIVATION Grønlandske børn mistrives Intet håb for grønlandske børn En frustration over alle de alarmerende overskrifter vi har set på baggrund af undersøgelser om børn og unges forhold. Alarm: Børnene kan ikke vente længere Hver tredje grønlandske pige har været udsat for overgreb En oplevelse af, at på trods af mange og gode intentioner om at inddrage børn og unge, så er det rigtig svært i praksis.
FREMTIDSVÆRKSTEDS METODEN Fremtiden tilhører os alle. Men hvor og hvornår har alle de, der ønsker det, mulighed for at formulere deres ønsker, forhåbninger, ideer og forslag så tydeligt og på en måde, så det bliver hørt sådan at de ikke længere behøver at føle sig overrumplet og fremmedgjort, men tværtimod kan se sig selv som indflydelsesrige medskabere af en verden, hvor de og deres børn skal leve? (Jungk & Müllert 1991, s. 12-13) Kritik af Vigtigt at de udemokratiske og fremmedgørende strukturer i samfundet. borgernes manglende medindflydelse. skabe rum for, at borgerne i samfundet kan formulere deres drømme, tanker og visioner for fremtiden. sikre at borgerne bliver hørt og taget seriøst, og og får mulighed for at se sig selv som aktiv medspiller ift udviklingen af såvel egen som samfundets fremtid.
STRUKTUREN I VÆRKSTEDET De tre faser i Jungk & Müllerts fremtidsværksted 1. Kritik-fasen - deltagerne sætter ord på, det de ser som problemerne. Hovedreglen: vi er konsekvent negative, og al kritik er tilladt dog med undtagelse af kritik af hinandens kritik. Afvikles traditionelt, som en fælles brainstorm. 2. Utopi-fasen - deltagerne sætter ord på deres drømme og ønsker for fremtiden. Hovedreglen: vi befinder os i den perfekte verden, og ALT er muligt. Afvikles som fælles brainstorm, efterfølgende tematisering af de fremkomne utopistikord og afslutningsvis udarbejder deltagerne deres utopiudkast. 3. Realiserings-fasen deltagerne konfronterer utopierne med virkeligheden og vurderer hvad der skal ændres, før man kan virkeliggøre utopierne. Her peges på, hvordan man, med små skridt, kan komme nærmere deres drømme og mål. Hovedreglen: vi beholder vores drømme og ønsker og ser på hvordan de er mulige at gøre realiserbare.
EKSEMPEL PÅ TILPASNING AF METODEN Deltagerne: 40 elever fra to 9. klasser på en folkeskole i Nuuk deltagerne var mellem 13 og 15 år. Nødvendigt at tilpasse metoden pga.: Deltagerantallet (vil normalt anbefale 10-20 deltagere) Ikke nødvendigvis alle der kunne dansk
SUPERHELTE OG POSTKORT Kritikken bliver hængende i lokalet Superhelten opsættes til nye spændende og realiserbare ideer Ideer og kritik gives videre til byens borgmester
HVAD GIVER DET? Den særlige arbejdsform Den legende tilgang Enheden ml. leg og alvor Ensidigheden i de 3 faser og regelstrukturen Gruppebaseret Muliggør mange forskellige udtryksformer Hvad betyder det i workshoppen? Letter kritikken Muliggør at kreativiteten sættes fri Muligt at bryde med de faste rammer, mulighedsforståelser mv. Mulighed for at bidrage uden at skulle forsvare fx sin kritik Mulighed for at genkende og spejle sig selv Hvad får vi ud af det? Blik for nye muligheder og løsningsforslag Indblik i børnenes perspektiver kritik, drømme og ideer De individuelt oplevede problemer omsættes til en kollektiv erfaringsdannelse Tro på egne og fælles evner og muligheder - empowerment
HVOR, HVORNÅR, TIL HVAD OG MED HVEM kan denne metode anvendes? Forskning og vidensindsamling Inddragelsesprocesser på institutioner, skoler mv. Grupper af børn og unge i udsatte positioner ( ) lykkes en generation at udvikle positive fremtidsbilleder, med hvis indhold mange kan identificere sig, så stiger samtidig muligheden for, at de kan blive til virkelighed. (Jungk & Müllert 1991, s. 21-22)
TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED Litteratur til inspiration: Børnerådet (2016): Håndbog i børneinddragelse. København: Børnerådet. Clausen & Schmidt (2017): Det tegne- og fremtidsværkstedsbaserede interview. I: Kampmann, Rasmussen & Warming (red), Interview med børn. København: Hans Reitzels Forlag. Fjordside (2010): Rejsen til en bedre fremtid en undersøgelse af grønlandske unges mulighed for medindflydelse. Integreret speciale i Socialvidenskab og Pædagogik & Uddannelsesstudier. Roskilde: RUC Fjordside, Lindberg, Schjellerup & Sommer (2016): Unge som vidensaktører: Metoder til inddragelse. I: Wulf-Andersen, Follesø & Olsen (red), Unge, udenforskab og social forandring nordiske perspektiver. Frederiksberg: Frydenlund. Jungk & Müllert (1984): Håndbog i fremtidsværksteder. København: Politisk Revy. Warming, Fjordside & Lavaud (2017): Det dobbelte blik - Se styrkerne i det særlige hos børn og unge i udsatte positioner. København: Akademisk Forlag.