Referencer 9 stk. 4 i folkeskoleloven en mulighed i unges individuelle karrierevalgsproces - læringsperspektiver,

1 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Indhold Oplæg til struktur Bilag 1: Lovtekst om 9.4 og 33.4-7. Afgrænsning mellem 9 stk. 4 og 33 stk. 4, 5, 6 og 7 inspirationshæftet 9 stk. 4 i folkeskoleloven, udgivet af VUE, Videncenter for uddannelses- og erhvervsvejledning samt vores forklaring på, at vi arbejder med 9.4. Bilag 2: Metoder, hvorpå uformelle kompetencer, selvværd, selvtillid mm. kan gives Bilag 2a: Om OCN Danmark og UU Bilag 2b: Om Fra handling til forvandling Bilag 2c: Om V.U.P.S. Bilag 3: Læringsperspektiver Anbefalinger til det kommunale niveau Fra inspirationshæftet 9 stk. 4 i folkeskoleloven, udgivet af VUE, Videncenter for uddannelses- og erhvervsvejledning. Bilag 4: Samarbejdspartnere Referencer 9 stk. 4 i folkeskoleloven en mulighed i unges individuelle karrierevalgsproces - læringsperspektiver, planlægning og evaluering Inspirationshæfte til skoler og UU-centre Udgivet af VUE, Videncenter for uddannelses- og erhvervsvejledning, 2008 ISBN 978-87-92412-01-0 Det skal siges, at vi først opdagede hæftet efter, vi havde skrevet oplægget. Da hæftet støtter vores tanker og ideer, var det oplagt at få det skrevet ind i oplægget. UU-vejledere, der har været med i forløbet Fra handling til forvandling : Inge Lise Wulff 31 23 28 58 iwu@uu-centersyd.dk Leif Mejlgren 31 23 28 43 lme@uu-centersyd.dk UU-vejleder, der har været involveret i projektet V.U.P.S.: Annette Valentine 31 23 28 44 ava@uu-certersyd.dk

2 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Oplæg til struktur Baggrund Vejlederne i UU:center syd oplever, at det er svært at hjælpe visse elever i 8.-9. klasse på en forsvarlig måde. Af forskellige årsager har en del elever behov for i kortere eller længere perioder at være væk fra grundskolen. De har behov for at få ny luft under vingerne og finde ud af, at skolen kan være et nødvendigt skridt videre i livet. Selv om nogle elever ikke får den oplevelse, er det vores erfaringer, at en pause i den almindelige skolegang har vist sig meget brugbar og givet en god effekt. Årsager til at eleverne har behov for et miljøskift Skoletræthed Ensomhed Manglende skolekundskaber Ingen interesse for almindelig skolegang Manglende fremmøde Manglende sociale færdigheder Manglende personlige færdigheder Manglende/mangelfuld opbakning hjemmefra Listen er i vilkårlig rækkefølge og ikke udtømmende. For rigtig mange elever overlapper punkterne hinanden. Generelt for de omtalte elever er, at de ikke får meget ud af at komme i skole. Nogle har et stort fravær, mens andre troligt møder op, men uden at profitere af fremmødet. Det har gennem flere år været skoleledelsers og læreres ønske, at UU-vejlederne kunne skaffe et fornuftigt tilbud om undervisning til elever, som vil have bedst af et 9.4-forløb. Det kan være et problem at skaffe en praktikplads, men den helt store forhindring for at få lavet et godt og fornuftigt 9.4-forløb er den manglende mulighed for at tilbyde eleven reel undervisning, som kan føre frem til en afgangsprøve. Et undervisningsforløb, som ikke bare er en kopi af grundskolen. Den skoleform er for flere af eleverne i målgruppen ikke den optimale 1. Det er ikke kun noget, arbejdsgruppen har erfaret, hvilket kan ses af inspirationshæftet fra VUE, 9. stk. 4 i folkeskoleloven : I forbindelse med et 9 stk. 4-forløb får mange unge skoleglæden tilbage, og de får lyst til igen at gå i skole og uddanne sig. Læringserfaringerne fra andre arenaer end skolen åbner deres øjne for nye sider af sig selv, og giver dem nye perspektiver for fremtiden 1 Mørch fremhæver, at mennesker gør det, de kan og har mulighed for. Dermed bliver det vigtigt at fokusere på, hvilke forskellige muligheder og rammer de unge har for handling. Og her kan 9 stk. 4 komme ind i billedet ved at tilbyde en anden arena, et andet læringsrum, end skolen og dermed give andre muligheder for læring og udvikling. Det kan give nye muligheder i f.t. den enkeltes livsperspektiver side 19 i VEUs hæfte 9 stk. 4 i folkeskolen

3 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Ifølge inspirationshæftet 9 stk. 4 i folkeskoleloven vil det være naivt at tro, at bare den unge kommer ud i en praktik, så går resten af sig selv Der er lavet undersøgelser, som viser, at hvis eleven/den unge skal finde mening i at deltage, skal meget mere end det faglige være på plads. Det, at eleven deltager et helt andet sted, vil få den unge til at ændre syn på sig selv og andre. Det er en krævende proces. Den kan være svær at magte alene, især hvis ringe handleevne og lavt selvværd gør det svært at se og forstå historie og muligheder, eller hvis miljøet ikke er rummeligt. De unge har brug for nogen at tale med og at støtte sig til for at kunne skabe bud på en meningsgivende sammenhæng, en historie, de kan se sig selv i, og som der er fremtidsperspektiver i Eleverne skal have nogen at tale med om deres udfordringer Det har derfor været logisk for Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd at finde sammen og udvikle et tilbud, som tilgodeser eleverne. Flere af de voksne på Ishøj Ungdomsskole har erfaring fra dagklasser mm. De kender derfor til det, der virker, og det, der ikke virker. Derudover trækkes på erfaringer fra Odense, Herning og Aalborg, hvor lignende forløb har fundet sted samt fra Strandgårdskolens erhvervsklasse. Tilbuddet skal ikke være en ny dagklasse! Det skal have et positivt ry. Eleverne skal ønske at få lov til at deltage. Tilbuddet kan helt naturligt ses som et opkvalificerende forløb, hvor den enkelte elev går fra at være ikke-uddannelsesparat til at blive parat til uddannelse. Dvs. dette tilbud er ikke blot en hjælp til eleverne her-og-nu, men også en måde at hjælpe dem til at blive uddannelsesparate. I forhold til det sidstnævnte er det en fordel, at det foregår, mens eleverne går i skole. Det betyder, at eleverne ikke skal til at bruge tid efter grundskolen, og at de samtidig med klassekammeraterne kan søge optagelse på en ungdomsuddannelse. Dvs. de er en del af fællesskabet i stedet for at blive marginaliserede bliver de inkluderede. 2 Tilbuddet er samtidig økonomisk forsvarligt. 9.4-forløbene behøver ikke kun til fordel for eleven, men også skolen og de øvrige elever. Inspirationshæftet 9 stk. 4 i folkeskoleloven siger på side 21: I et institutionelt perspektiv kan man se på, hvad skolen kan lære af 9 stk. 4-forløbene kan skolen blive inspireret til en anden måde at organisere læring på? En mulig vinkel er at se på det ud fra, at forløbene kompenserer for, hvad skolen ikke kan ikke for hvad den unge ikke kan!... Ifølge 2a.6 i Bekendtgørelse om lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt om pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (LBK 671 af 21. juni 2010) er det lovpligtigt for kommunerne at lave opkvalificerende tilbud i forbindelse med manglende uddannelsesparathed. Et ekstra tilbud Ishøj og Vallensbæk Kommuner har flere tilbud til børn og unge. Dette tilbud er nyt og overlapper ikke nogen af kommunernes øvrige tilbud. Viften af tilbud i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Målgruppe Mål Visiteres af Dagklassen 3½ lærerstilling 13-17-årige elever, som ikke passer ind i en ordinær folkeskole. Elever kan indskrives At give eleverne lyst til skole og uddannelse. Give dem selvværd og tillid. Give dem PPR 2 9 stk. 4 er tænkt som en måde at differentiere undervisningen og vejledningen i udskolingen altså en inkluderende ordning inspirationshæftet 9 stk. 4 i folkeskolen

4 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd til 15 elever. Hver elev har en kontaktlærer. Psykolog og UU-vejleder tilknyttet. Ungdomsskolen i Vallensbæk Kirkebækskolen Specialklasser løbende i skoleåret. Eleverne er børn/unge med sværere problemer end dem, vi sigter mod. Vallensbæks pendant til Dagklassen Fysisk og psykisk handikappede (ikke kun for borgere i de to kommuner). Kirkebækskolen underviser elever med multiple funktionsnedsættelser og kommunikationsvanskeligheder. Eleverne går i tilnærmelsesvis aldersopdelte klasser. Eleverne undervises efter folkeskoleloven. Skoleintra Specialklasse: Kan tilbydes til børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Tilbuddet er dog ikke egnet til vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Læsehold: Kan tilbydes til elever med specifikke læse- /skrivevanskeligheder, hvor det vurderes, at eleven vil værktøjer til at blive/være del af sociale fællesskaber. At give eleverne lyst til skole og uddannelse. Give dem selvværd og tillid. Give dem værktøjer til at blive/være del af sociale fællesskaber. Et uddrag af "Mål for Kirkebækskolen" lyder: "Skolens arbejde hviler på et dynamisk, humanistisk menneskesyn, hvor det ligeværdige samspil mellem lærer og elev er grundlaget for læring, og hvor der gives rum for samspillet mellem eleverne for at fremme deres selvværd og gruppetilhørsforhold." Som basis for undervisningen arbejdes der på at udvikle og forbedre elevernes kommunikationsmuligheder, således at deres medbestemmelse og indflydelse på omverdenen optimeres. På trods af elevernes mangeartede fysiske og psykiske handicaps anser skolen elevernes kommunikationsvanskeligheder for værende deres primære barriere for læring. Der arbejdes med totalkommunikation, hvor alle former for kommunikation og kommunikationshjælpemidler inddrages. Skoleintra Læsehold: Efter det midlertidige intensive forløb skal eleven være i stand til at klare de faglige krav i egen klasse. PPR PPR PPR

5 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Gruppeordninger Ishøjgård kunne profitere et midlertidigt intensivt forløb og herefter være i stand til at klare de faglige krav i egen klasse. www.ishoj.dk Kan tilbydes børn med lægefagligt diagnosticerede handicap, hvor barnet har behov for et vidtgående specialpædagogisk tilbud. Der kan være tale om et specialundervisningstilbud alene, et specialundervisningstilbud kombineret med et særligt fritidstilbud eller et egentligt helhedstilbud, hvor specialundervisningen og fritidstilbuddet er sammentænkt. www.ishoj.dk Den samlede gruppe af børn udviser både børn med psykiske forstyrrelser, psykosociale vanskeligheder, børn med tilknytningsvanskeligheder og børn med opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder. I den samlede gruppe af børn er der for mange af børnenes vedkommende tale om mere sammensatte vanskeligheder. Der er tale om både udadreagerende og mere introverte ængstelige børn. Skolen vil fortsat rumme behandlingskrævende børn og børn der henvises til specialundervisning. Behandlingstilbuddet på Skolen på Ishøjgård indeholder tilbud til de elever, der har så svære behov og brug for særlige rammer og specialpædagogisk støtte, at hverken almindelig specialundervisning, enkelt integreret undervisning eller undervisning i specialklasser er tilstrækkeligt til at kunne imødekomme deres behov. Behandlingstilbuddet er karakteriseret ved at have højt specialiseret kompetencer PPR PPR

6 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd både inden for specialundervisning og socialpædagogik mv. Der er tilknyttet et fritidstilbud med kompetencer indenfor socialpædagogik. 9.4 2 lærere à 10 timer/uge. Samarbejdstid til elevens folkeskole-lærere.. UU-vejledere. Skoleintra Elever i 8. og 9. klasse, som ikke får noget ud af deres skolegang pga. skoletræthed eller lignende. At give eleverne lyst til skole og uddannelse. Give dem selvværd og tillid. Give dem værktøjer til at blive/være del af sociale fællesskaber. Eleverne skal tilbage til egen klasse. Styregruppen Andre tilbud er efterskoler, kostskoler, sprogskoler og lignende. Alle disse tilbud koster forældrene penge. Hvis tilbuddet er en efterskole, vil det også koste kommunen penge. Dette er et ekstra tilbud, som er tiltænkt ganske almindelige grundskoleelever, som trænger til et kortere forløb og støtte for at kunne profitere af deres tid på skolebænken. Det er ikke elever, som vi overhovedet ville overveje til et af kommunernes øvrige tilbud. Flere af eleverne er enten marginaliserede eller på vej til at blive det i klassen og på skolen. Målet er at inkludere eleverne. De skal tilbage til klassen og blive en del af fællesskabet dér, og eleverne skal gerne have tilegnet sig kompetencer, så de på sigt i andre situationer kan indgå i sociale fællesskaber, få en uddannelse mm. Vi anser dette tilbud som en forebyggende indsats. En forebyggende indsats som lykkeligvis også er økonomisk overkommelig for ikke at sige: billig. Ved at lave dette 9.4-tilbud får vi samtidig påbegyndt en udskolingstænkning både på den enkelte skole og i kommunerne. Med udskolingstænkning menes, at der laves en politik på området procedurer for samarbejde, igangsættelse, gennemførelse, opfølgning, evaluering mm. Det betyder, at alle kommer til at kende eksistensen af 9.4-muligheden. Mål Eleverne skal gøres parate til at genoptage deres skolegang. Eleverne skal gerne sluses ind i deres klasse igen, til en anden folkeskole eller direkte til ungdomsuddannelse og blive en del af fællesskabet. Eleverne skal styrkes og opkvalificeres personligt, fagligt og socialt. Generelt om 9.4 9.4 er fra folkeskoleloven. Den kom ind i folkeskoleloven 1995 som 9.5. August 2008 blev 9.5 til 9.4.

7 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Målet med paragraffen har været den samme siden 1995, at give elever, der er skoletrætte eller af andre grunde ikke får udbytte af skolens undervisning, mulighed for at deltage i forløb i andre læringsrum uden for skolen i en periode med henblik på at få udviklet faglige, personlige og sociale kompetencer og få afklaret deres uddannelsesvalg Hensigten har været, at eleverne vender tilbage til skolen og at det eleverne har lært ligger til grund for deres videre undervisning og vejledning. I lovændringen af folkeskolen i august 2008 blev det et krav, at undervisningen i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi skal leve op til de fastsatte mål for fagene, og at eleverne skal aflægge de obligatoriske tests og folkeskolens afgangsprøver. Folkeskolens formål er blevet udvidet med at medvirke til, at eleverne forberedes til videre uddannelse og muligheder for livslang læring og kompetenceudvikling I 1.2 i bekendtgørelsen om vejledning 3 står der, at Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv Med disse ændringer af love og paragraffer er det nødvendigt at tænke nyt. Den gængse praksis med at lave et 9.4-forløb med 3 dage i praktik og 2 dage i klassen på skolen kan ikke længere benyttes. Det har aldrig været en god ordning, men nu er den også i strid med gældende dansk lovgivning. Lovgivning og den nuværende struktur betyder, at det stort set er umuligt at få lavet et kvalificeret 9.4-forløb. Vi har reelt ingen muligheder for at tilbyde den boglige side af et motiverende forløb. Som vi skriver andet sted, var det derfor logisk for Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd sammen at finde en måde, så vi i fællesskab kan udbyde et forløb, som både lever op til lovens bogstav og ikke mindst er til gavn for eleverne. Ishøj Ungdomsskole kan tilbyde at undervise i de fire fag og samtidig give eleverne en personlig ballast, så de har et godt fundament at bygge videre på. Både folkeskole- og vejledningsloven stiller krav til dokumentation og målsætning for hver enkelt elev og lægger op til individuelle tiltag/forløb. Elevplaner skal dokumentere elevens udbytte af undervisningen og indeholde mål for den videre færd. Uddannelsesplaner skal dokumentere vejledningsindsatsen og indeholde elevens mål for uddannelse. Et 9.4-forløb vil for visse elever være et naturligt forslag for at få dem klar til skolegang og uddannelse. Planen for 9.4-forløbet vil indeholde de nødvendige oplysninger om det fremadrettede arbejde og mål for eleven. Måden at tænke læring, undervisning mm. på er meget forskellig fra den almindelige klasseundervisning i folkeskolen til den mere individuelle tilgang i et 9.4-forløb. I bilag 3 findes afsnittet Læringsperspektiver fra inspirationshæftet 9 stk. 4 i folkeskolen. Her ses forskellen tydeligt, og det ses også, at eleverne i målgruppen vil have stor gavn af denne anden tilgang til læring. Det er ved praktisk orienteret undervisning, hvor eleverne oplever helheden, at de får succes og udvikles fagligt, personligt og socialt. De begynder at se fremad. 3 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. LBK 671 af 21. juni 2010.

8 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd I forbindelse med et 9 stk. 4-forløb får mange unge skoleglæden tilbage, og de får lyst til igen at gå skole og uddanne sig (inspirationshæftet 9 stk. 4 i folkeskolen ). Tilbuddet og dets indhold Vi regner med hold på ca. 10 elever. Det er vores vurdering, at der vil være tilstrækkeligt med elever til både et efterårs- og et forårshold. Med det foreslåede undervisningstilbud på Ishøj Ungdomsskole, vil disse forløb dog blive en oplagt mulighed for flere elever i grundskolen, hvorfor vi forventer, at holdene vil være fyldt op. Når styregruppen finder det forsvarligt, vil det være muligt at få enkelte elever akut ind i et forløb, der er i gang. Elevernes uge vil være delt i to: Mandag Tirsdag Praktik Praktik Onsdag Praktik Torsdag Ishøj USK Fredag Ishøj USK Styrkelse af faglige, sociale og personlige kompetencer Styrkelse af faglige, sociale og personlige kompetencer Styrkelse af faglige, sociale og personlige kompetencer Undervisning samt styrkelse af faglige, sociale og personlige kompetencer Undervisning samt styrkelse af faglige, sociale og personlige kompetencer Fordele ved et praktikophold Praktikforløbet man-onsdag er meget vigtigt, og det ridses kort op her. Får afprøvet det/de fag, som eleven overvejer at uddanne sig indenfor Afklaring af uddannelse Får prøvet, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads Personlige og sociale kompetencer Finde ud af, at det kan være en fordel at følge skolegangen og gøre en aktiv indsats for at få noget ud af den Afklaring Er faget, som jeg forestiller mig det? Er det fortsat mit ønske? Skal jeg prøve noget andet? Magter jeg det? Fagligt Hvad skal jeg lære yderligere? Finde ud af, at skolen/læring måske ikke er så tosset alli-

9 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Komme væk fra det miljø, hvor man ikke profiterer af at være gevel. Personligt Har jeg psyken/fysikken til arbejdet? Hvad kan jeg gøre for at forbedre mig? Få succesoplevelser Praktikpladsen skal matche den unges interesser og evner. Praktik samt den måde, vi ønsker at køre skoledelen på tager udgangspunkt i, at eleven deltager aktivt og er medbestemmende i læringsprocessen. Eleverne skal lære at se meningen med det, de laver og ad den vej få fornyet interesse for skole og uddannelse. 4 Indhold af skoledelen Tors-fredag undervisning på Ishøj Ungdomsskole. Her vil der undervises i: Skolefag primært Personlige og sociale kompetencer bl.a. Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Hvem er jeg? Styrke selvværd Lære at tage og have ansvar stå op til tiden, møde (og til tiden), hjælpe Lære tolerance se ud over egen næsetip Lære at være positiv og åben Lære at være sammen med andre Lære, at andre ikke altid er efter én Metoder til at klare skolegang f.eks. på en erhvervsuddannelse Ifølge loven skal eleverne minimum undervises i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, når de følger et forløb under.9.4. Det kræves, at undervisningen ligger på et niveau, så eleven kan gå op til folkeskolens afgangsprøve i faget. 4 Se bilag 3 Læringsperspektiver i hæftet 9 stk. 4 i folkeskolen

10 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Arbejdet med de personlige og sociale kompetencer skal som udgangspunkt styrke den enkelte elev og gøre ham/hende parat til at fortsætte i skolen og tage et 10. skoleår og/eller en ungdomsuddannelse. Eleverne vil oftest have brug for at få udbygget både faglige, personlige og sociale færdigheder. Det vil dog ikke være de samme færdigheder for alle eleverne. Undervisningen både faglig, social og personlig vil derfor være meget individuel. Organisering på Ishøj Ungdomsskole Det er vigtigt, at skoledelen er andet end det, der ikke virker. 5 Der vil arbejdes med skolefagene på andre måder end i folkeskolen. Der vil lægges stor vægt på projektarbejde og andre aktiviteter. Det kunne være et musikprojekt, hvor egen cd produceres, og lave teater, film og arbejde i køkken. De skal bl.a. lære ud fra praktiske opgaver og færdigheder. Disse aktiviteter vil også kunne styrke elevernes samarbejde og ansvarsfølelse. Et af målene med undervisningen er, at eleverne lærer at deltage i normal skolegang. Derfor vil dette også være en del af hverdagen. For at eleverne skal føle sig hjemme og som en del af noget, som de selv føler, er godt for dem, skal de have selvstændige hold. De har behov for noget ekstra end blot lektiestøtte, og de skal have små faste hold. Samtidig er det vigtigt, at de er på ungdomsskolen to dage om ugen, da de dermed vil få et mere nært forhold til stedet og ikke bare føler sig som gæster. De to skoledage består hver af 5 lektioner i tidsrummet 8.30-12.30. Ved projekter udvides skoletiden. I øvrigt vil eleverne opfordres til at deltage i kommunernes fritidstilbud. Forberedelse til forløbet Selve forløbet Projektopgave og prøver Tilbagekøring i klassen Efterårshold August September Oktober November December Januar Forårshold Januar Februar Marts April Maj Juni I folkeskolen laver eleverne projektopgave i både 8. og 9. klasse. Den er obligatorisk i 9. klasse. Derfor afsluttes hvert forløb med en projektopgave, så eleverne også får lavet en sådan. Hvert forløb afsluttes med prøver. For elever i 8. klasse vil det være terminsprøver. Eleverne i 9. klasse på efterårsforløbet går til afgangsprøve i engelsk. Ved tilbageslusning til folkeskolens 9. klasse kan eleven fritages for at deltage i dette fag. På forårsforløbet aflægger elever på 9. klassetrin FSA i engelsk på ungdomsskolen. Der er ca. 10 elever pr. hold. Det er muligt at deltage i op til to perioder. Elever vil kunne begynde på skoledelen, selv om deres praktik ikke er faldet på plads endnu. Det aftales i hvert enkelt tilfælde, hvad der skal foregå de tre praktikdage f.eks. ordinær skolegang. 5 Se bilag 3 Læringsperspektiver

11 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Økonomi og ansættelse For at opnå et godt resultat, skal der være to lærere pr. hold. Ishøj Ungdomsskole stiller den ene lærer til rådighed. Den anden lærer betales af kommunerne Ishøj og Vallensbæk. Derudover leverer Ishøj Ungdomsskole resursepersoner og administration. Resursepersoner kan være personer med forstand på musik, teater, madlavning, digitale medier mm. Det forudsættes, at Ishøj Ungdomsskole er ansættende myndighed for begge lærere, og at de ansættes efter ungdomsskolernes tariffer. Ishøj Ungdomsskole er garant for, at lærere og resursepersoner er såvel fagligt som pædagogisk kompetente. Det er vigtigt, at eleverne ser andre profiler end deres folkeskolelærere, og eleverne har brug for en anden indgangsvinkel og andre voksne end dem, de har mødt hidtil. 6 Som overgang fra dette tilbud tilbage til grundskolen benyttes mentorer. Se afsnittet Overgangen tilbage til skolen overgang til ungdomsuddannelse UU:center syd stiller sine UU-vejledere i grundskolen i Ishøj og Vallensbæk Kommuner til rådighed. Det er endvidere vigtigt, at der afsættes midler til elevernes lærere, så de kan deltage i samarbejdet. 7 Lærerne fra Ishøj Ungdomsskole og UU:center syds vejledere har afsat denne tid. Det vil dog være oplagt, hvis elevernes lærere er tovholdere, da målet er, at eleverne skal tilbage i klassen. Det er skolens ansvar at tilrettelægge, gennemføre og evaluere 9.4-forløbene. Her er forløbet tilrettelagt og vil blive gennemført af eksterne partnere. Det er derfor tid til samarbejdet med de eksterne partnere, som behøves. Ishøj og Vallensbæk Kommune søges om: 1. aflønning af en underviser 8-10 timer pr. uge 2. lærertid til samarbejdet 6 Som tidligere nævnt: I forbindelse med et 9 stk. 4-forløb får mange unge skoleglæden tilbage, og de får lyst til igen at gå i skole og uddanne sig. Læringserfaringerne fra andre arenaer end skolen åbner deres øjne for nye sider af sig selv, og giver dem nye perspektiver for fremtiden Inspirationshæftet fra VUE, 9. stk. 4 i folkeskoleloven : 7 Vores undersøgelser viser, at det oftest er vanskeligt at få ressourcer til en tovholderfunktion i form af lærertimer eller anden aflønning, som er en forudsætning for at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem skole og praktikformerne for eleverne. Erfaringer viser, at det fungerer godt, der hvor skoler har øremærket en pulje timer til f.eks. 9 stk. 4-forløb, eller der, hvor man i teamene har afsat ressourcelærertimer til sådanne særlige individuelt tilrettelagte indsatser

12 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Ishøj Ungdomsskole 1 lærer Resursepersoner* Administration Ishøj og Vallensbæk Kommuner 1 lærer 10 timer ugentligt pr. hold pr. skoleår Lærertid til samarbejdet UU:center syd UU-vejledere Mentor: 5 timer pr. pr. elev * Resursepersoner kan være personer med forstand på musik, teater, madlavning, digitale medier mm. Metoder indhold tilgang OCN Open College Network (bilag 2a) OCN Danmark Indhold Bevis for opnåede kompetencer Ishøj Ungdomsskole arbejder med dette koncept i andet regi, så man er bekendt med det og dets forcer. Fra handling til forvandling afprøvet i Hvidovre (bilag 2b) V.U.P.S. afprøvet i Ishøj og Vallensbæk (bilag 2c) Fra ocndanmark.dk: Open College Network (OCN) er en metode til at give folk papir på det de lærer uden for skolen. Det kan være i jobtræning, ungdomsskole, produktionsskole, aftenskole, praktik, efteruddannelse, frivilligt foreningsarbejde og meget andet. Vi kalder den læring som formidles i disse sammenhænge for uformel læring eller uformel kundskab. Personale fra Ishøj Ungdomsskole har kontakt til lignede forløb i Odense, Herning og Aalborg og har været på besøg dér, hvor Ishøj Ungdomsskole har fået inspiration og del i de erfaringer, der er gjort. Ishøj Ungdomsskole kan kontaktes for yderligere information. Mentorer. Se afsnittet Overgangen tilbage til skolen overgang til ungdomsuddannelse

13 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Ansvarsfordeling Ishøj Ungdomsskole Undervisning og prøver er Ishøj Ungdomsskoles ansvar. Har også kontakten til elevens folkeskole vedr. elevens dagligdag og undervisning. Grundskolen Grundskolen finder i samarbejde med forældrene (med bistand fra UU:center syd) praktikpladser til eleverne. Bistår Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd med oplysninger om eleven, hvilke mål der er for forløbet mm. Bistår Ishøj Ungdomsskole med oplysninger, materialer mm. i forbindelse med elevens undervisning og dagligdag. UU:center syd UU-vejlederen følger sine egne unge og i tæt samarbejde med Ishøj Ungdomsskole gives uddannelsesvejledning, laves uddannelsesplaner mm. Det er UU:center syds ansvar, at uddannelsesplaner udfærdiges, og at eleverne tilmeldes via Optagelse.dk. Mentorer. Målgruppe Elever i 8. og 9. normalklasse i Ishøj og Vallensbæks Kommuners folkeskoler, som mangler et skub i den rigtige retning. Eleverne skal o være motiverede for forløbet o ikke have massive problemer. o være rimelig velfungerende hermed menes, at vi ikke kan (sandsynligvis ikke kan) rette op på store faglige problemer, psykiske problemer og lignende. Eleverne kan o være skoletrætte o have behov for et andet undervisningstilbud end grundskolen o have behov for at få styrket selvværdet og -tilliden personlige kompetencer sociale kompetencer faglige kompetencer Vi UU-vejledere har altid arbejdet med 9.4 (også før UU i 2004). 9.4 har været en naturlig del af vejledningstilbuddene. Den store forskel fra før og dette tilbud er, at vi her har et kvalificeret skoletilbud, som samtidig er med til at styrke eleven og dennes kompetencer, så eleven har lettere ved at begå sig i klassen efterfølgende og senere på en ungdomsuddannelse, arbejdsmarkedet mm. Tidligere er eleverne oftest bare blevet placeret i deres klasse i de to dage, de skulle have undervisning. Det har af flere grunde ikke været optimalt. Klassen arbejder måske med analyse af digte, hvor analysen blev gennemgået, mens 9.4-eleven var i praktik. Eleven har derfor ikke en jordisk chance for at følge med og føler sig derfor ekstra dum og ubrugelig. Dvs. eleverne lærer ikke noget rent fagligt, men bekræftes kun i, at de ikke er som de andre og ikke dur til noget. Da muligheden for langtidspraktik ikke altid har levet op til det ønskede, har UU-vejlederne været tilbageholdende med at benytte den. Det er ret ærgerligt, da ideen er god.

14 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Det tilbud, som Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd her forelægger, vil tilgodese alle aspekter af 9.4. Eleverne vil få et frirum, de vil opleve praktisk arbejde, de vil få boglig viden og deres selvværd og tillid styrkes. Det er helt almindelige elever, som bare trænger til et løft for at komme videre. Det er ikke elever, som skal have vedvarende tilbud væk fra skolen, men elever, hvor lærerne er interesserede i, at de får succes og kommer tilbage i klassen. 8 Forløbet er opkvalificerende og motiverende. Visitation Folkeskolen og UU-vejlederne spotter eleverne, som kan have behov for et andet tilbud end folkeskolen. UU-vejlederne forhører sig hos den enkelte elevs lærere, skolens ledelse og skolens psykolog, om PPR eller andre er i færd med at give eleven et andet tilbud. Folkeskolen og UU-vejlederne eventuelt med støtte fra ungdomsskolen taler med forældrene om eventuel deltagelse. Ishøj Ungdomsskole og UU-vejlederne taler sammen om, om eleven passer til tilbuddet. Det er vigtigt, at få en harmonisk gruppe. Det vil give de enkelte elever de største muligheder for at få bedst muligt udbytte. Inden forløbet UU-vejlederne og lærerne fra Ishøj Ungdomsskole taler med elevens lærere om, hvilke kompetencer eleven skal styrkes i/erhverve på forløbet. En plan for den enkelte elev udarbejdes. Af planen fremgår indhold, slutdato mm. Der laves klare aftaler med hhv. skole, forældre og elev om, at eleven skal tilbage til skolen efter forløbet (i 10. klasse eller ungdomsuddannelse, hvis det er forårsholdet i 9. klasse). Det er ikke muligt at blive i forløbet gennem hele 8. og 9. klasse. I særlige tilfælde det er muligt at kunne deltage i op til to perioder. Overgangen tilbage til skolen overgang til ungdomsuddannelse Når eleven er færdig med et forløb, er det meget vigtigt, at eleven sluses tilbage til folkeskolen, så eleven bliver en del af klassen. Mentorer vil være en naturlig måde at gøre dette på. Mentoren fast holder i eleven, så denne ikke falder tilbage i sit gamle mønster; mentoren støtter og taler med eleven om problemer og glæder mm., så eleven føler, at han/hun evner almindelig skolegang og at være en del af klassefællesskabet. Vi har forestillet os, at hver elev skal have en mentor minimum 5 timer over den måned. Mentorerne kan f.eks. være en lærer i grundskolen og/eller personale fra ungdomsskolen. Det er vigtigt for eleven, at der er en personlig støtte, når eleven skal genindsluses i klassen, hvilket underbygges af inspirationshæftet 9 stk. 4 i folkeskolen : En af udfordringerne for skolen 8 I bilag 3 ( Læringsperspektiver ) kan man læse mere om målgruppen.

15 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd er at forbinde skolelæring med læring uden for skolen og få skabt sammenhæng for eleverne, når læringen finder sted forskudt i forskellige kontekster på forskellige tidspunkter. De unge skal have nogen at tale med om deres oplevelser og erfaringer i forløbene, og de har brug for nogen, der bringer det, de har lært, ind i skolen igen og De kan ikke klare det alene Evaluering De enkelte elever evalueres på et møde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU-vejlederne. Hver af disse parter har op til evalueringsmødet talt med deres kontaktpersoner. Ishøj Ungdomsskole: Eleven og dennes lærere på ungdomsskolen. UU-vejlederne: Eleven, praktikværten og elevens folkeskole Elevens forældre inddrages så vidt muligt i samarbejdet. I samtalen med eleven skal der bl.a. spørges ind til, om eleven selv synes, om han/hun er skoleparat. Hvornår kan samarbejdet begynde? Vi forventer at kunne begynde tilbuddet august 2012. Vi har flere mulige kandidater i kommunernes nuværende 8. og 9. klasser, som vil kunne profitere af et sådant forløb: Ishøj Gildbroskolen Ishøj Skole Strandgårdsskolen Vejlebroskolen Vibeholmskolen Vallensbæk Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk Skole 4 elever 3 elever 4-5 elever 7 elever 6-8 elever 2 elever 2 elever 2-3 elever Som nævnt er dette et tiltag, som både skoleledere og lærere har eftersøgt. Det er dog ikke kun dem, men også skolepsykologer, elever, forældre og UU-vejledere, der har ønsket denne mulighed Arbejdsgruppen i Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd er overbevist om, at tilbuddet vil hjælpe majoriteten af de elever, som vil komme til at deltage. Fremover Det vil være muligt at dublere tilbuddet ved at vende ugen for det dublerende hold. Det er ikke kun elever på 8. og 9. klassetrin, der vil have gavn af dette tilbud. Skoleledere, lærere, skolepsykologer m.fl. peger på elever i 6. og 7. klasse, som ville have godt af en pause med fornuftigt indhold fra folkeskolen, hvorfor et tilbud til disse elever vil være relevant. Man kunne også tænke sig en separat del, som kan støtte unge 15-17-årige (og eventuelt lidt ældre), så de kan opnå de kompetencer, de mangler for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Jf. 10 i Bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, nr. 872 af 7. juli 2010.

16 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Bilag 1 Loven 9 stk. 4 9 stk. 4. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. 54. 33 stk. 4-7 33 stk. 4. Efter anmodning fra forældrene, jf. 54, kan skolens leder med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen. Stk. 5. De særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. 7 a, i op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. 54, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole. Stk. 6. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse gælder de betingelser om fagene, der er nævnt i stk. 5. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole. Stk. 7. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse beslutter skolens leder med inddragelse af eleven og forældrene, jf. 54, og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvilken undervisning eleven skal deltage i. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole. 54 54. Forældrenes rettigheder efter 9, stk. 4, og 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter 12, 14, stk. 3, 19 d, 19 e, 19 f, 20, stk. 1 og 2, 22, stk. 4, og 27, stk. 1. Stk. 2. Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

17 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Afgrænsning mellem 9 stk. 4 og 33 stk. 4, 5, 6 og 7 33 stk. 4 rummer mulighed for: - særlig tilrettelagte forløb ( 33 stk. 5) - hel eller delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse ( 33 stk. 6) - hel eller delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg ( 33 stk. 7) 33 stk. 4-7 kan kun anvendes i helt særlige tilfælde, hvor det vurderes, at elevens muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse sikres bedst ved at opfylde undervisningspligten på en af disse måder. Indhold Introduktion og brobygning Krav om Undervisning Test og prøver 9 stk. 4 33 stk. 5 33 stk. 6 33 stk. 7 Hel eller delvis opfyldelse af undervisningspligten ved Hel eller delvis opfyldelse af undervisningspligten ved Særligt tilrettelagt erhvervsmæssig forløb beskæftigelse med erhvervsmæssig henblik på at afklare uddannelse elevens uddannelsesvalg Kombination af praktisk og teoretisk undervisning i og uden for skolen Introduktion og brobygning (max. 4 uger pr. år) kan indgå Eleven skal i skoleåret have en undervisning, der lever op til de fastsatte mål for de obligatoriske fag. Kan fraviges. Dog altid dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi Obligatoriske test og afgangsprøve i de fag, eleven deltager i Undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv Introduktion og brobygning (max. 4 uger pr. år) kan indgå Eleven skal undervises i minimum dansk og matematik, så mål og krav ved prøven kan opfyldes. Obligatoriske test og afgangsprøve i dansk/læsning Eleven indgår i uddannelsesforløb på en erhvervsuddannelse Delvis: Eleven skal undervises min. dansk og matematik, så mål og krav ved prøven kan opfyldes. Hel: Tilladelsen kan betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole Obligatoriske test og afgangsprøve i dansk/læsning Eleven arbejder på en arbejdsplads Skolens leder beslutter med inddragelse af elev, forældre og UU hvilke fag eleven skal undervises i Skolens leder beslutter inddragelse af elev, forældre og UU om eleven skal aflægge prøver Tidsperspektiv Selve praktikdelen: Max. 13 uger i løbende kalenderår jf. statens Ikke begrænset tid Ikke begrænset tid Ikke begrænset tid erstatningsord- ning Side 16 og 17 9 stk. 4 i folkeskolen inspirationshæfte fra VUE. Som det tydeligt fremgår, er 33.4-7 ekskluderende, mens 9.4 giver eleven mulighed for at vende tilbage til klassen og skolen og blive en del af teamet. Bl.a. derfor vægter vi at satse mere på 9.4, da det er vores mål, at eleverne skal lære at blive en del af fællesskaber; at begå sig sociale sammenhænge. Det er af stor vigtighed for uddannelse ja, for hele vort liv.

18 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Bilag 2 OCN Danmark (http://www.ocndanmark.dk/index.php/ungdommens-uddannelsesvejledning) UU sikrer de unge papir på deres læring Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) udgør i et stigende antal kommuner aksen for validering af de unges uformelle læring hos de forskellige aktører. UU sender de unge ud til ungdomsskoler, produktionsskoler, virksomhedspraktik og anden aktører og ved at sørge for OCN-certificering, sikrer UU, at de unge får papir på det, de lærer, de forskellige steder. Indholdet i de unges læring hos de forskellige aktører er: 1) personlige færdigheder, som er nødvendige for at gennemføre en uddannelse eller varetage et job. Det kan være mødedisciplin, samarbejde, evnen til at skabe personligt netværk, personlig hygiejne eller sprogbrug. 2) Faglige færdigheder, hvor: a) den unge prøver forskellige fag af for at blive afklaret om job- og uddannelsesvalg. b) træning af de faglige færdigheder, som peger mod den uddannelse den unge vælger for at have en faglig ballast til at komme optimalt i gang med studiet. Når læringen er OCN-certificeret, samles den unges læring både personlige og faglige færdigheder på et OCN-læringsbevis, som bliver den unges læringsmæssige identitet. Her opsamles og tydeliggøres den læring som den unge har med fra praktikker, aktivering og opkvalificering til et troværdigt læringscertifikat. OCN-certificeringen indebærer at: 1) Den unge vokser ved at få anerkendelse og papir på sin læring. 2) Den unges Læring bliver synlig og kommunikerbar, så den kan bruges til optagelse eller merit på erhvervsskoler eller til jobsøgning. 3) UU kan sikre sig, at de forskellige aktører lærer de unge præcist det, der fører mod selvforsørgelse. OCN-metoden har kun været i Danmark i få år, men har allerede spredt sig til mere end 15 kommuner, hvor vi samarbejder med jobcentre, ungdomsskoler, produktionsskoler, virksomheder og andre aktører. OCN Danmark er et åbent netværk, hvilket betyder, at de OCN-certificerede læringsprogrammer, som er blevet lavet af en produktionsskole, en virksomhed eller et jobcenter i en kommune, kan bruges kvit og frit hos andre organisationer, der er medlem af OCN. Eksempler på samarbejde For eksempel har man i Næstved Ungecenter og Produktionsskole lavet et stort program, der træner unge i de personlige færdigheder, som teknisk skole angiver som årsag til frafald. Dette program bruges direkte eller som inspiration af mange andre, der træner unge til at kunne varetage en skole eller arbejdshverdag for at modvirke frafald.

19 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Ligeledes findes der mange programmer, der træner de unges faglige færdigheder. Det kan være træ og metal, køkken, tekstil eller ejendomsservice. Vores samarbejder med tekniske skoler viser, at det giver de unge en følelse af genkendelighed og gåpåmod, når de oplever at kunne nogle af de første faglige udfordringer, de møder på en teknisk skole. Der hvor UU er med til at binde arbejdet sammen, har man sikret at undervisere hos aktørerne og sidemandsoplærerne hos virksomhederne er blevet uddannet til at kunne håndtere OCN-metoden og dermed lade de unge bevise hvad de lærer. Hjørnestenen i OCN-metoden er at lade mennesker bevise, hvad de lærer, når læreprocessen foregår uden for skolen. Når en ung har bevist at vedkommende kan møde til tiden, tale ordentligt eller håndtere bestemte værktøjer, kan man efterfølgende kreditere det på et læringsbevis, som dermed gør den unges læring og kundskab tydelig for omverdenen. OCN-certificeringen forstærker samtidigt samarbejdet mellem UU, aktører og virksomheder/erhvervsskoler, da man altid inviterer dem der skal aftage de unge til at kvalitetssikre, at det, de lærer hos aktører og praktik er det meste optimale i forhold til at komme i uddannelse eller arbejde. Priser Udgifterne til OCN-certificering kan deles op i investering og drift. Investeringen, der mange steder støttes af for eksempel LBR, beløber sig til at sted mellem 75.000 kr. og 200.000 kr. afhængigt af hvor mange undervisere og sidemandsoplærere, der skal på kursus, og hvor mange fag, der skal certificeres. Når investeringen er gjort og OCN-rutinerne er bygget op inden for et halvt eller et helt år, går samarbejdet over i driftsfasen. Her vil det for eksempel koste omkring 40.000 kr. om året, hvis 50 unge skulle samle 8 point hver, hvilket svarer til op til 150 timers nominel læring på et af OCN's tre niveauer, der har overskrifterne kendskab, kundskab og mestring.

20 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Bilag 2b Fra handling til forvandling Udarbejdet af UU:center syd i samarbejde med G9 Gruppen. Hvis uddannelsesparathed er spørgsmålet - er vejledning så svaret?? Overskriften kunne være en syntese af samtlige overskrifter i medierne den sidste tid. Med fremlæggelsen af Pisa etnisk kom der for alvor fokus på resultaterne af den uddannelsespolitiske strategi det sidste årti. Hver 5. ung får stadig ikke mere uddannelse, end hvad der svarer til folkeskoleniveau, og med udsigten til en voldsom nedgang i behovet for ufaglært arbejdskraft, står vi overfor et kæmpe samfundsmæssigt problem. Men hvad med de menneskelige omkostninger for de unge, der ikke kommer med på vognen? Kan vi som samfund forsvare, at så mange unge ikke reelt kommer til at udfolde deres potentiale? Kan vi moralsk og etisk forsvare, at så mange unge ikke føler sig som en ægte og aktiv del af fællesskabet? Vi har med indførelse af uddannelsesplaner, begrebet uddannelsesparathed, vejledningsfokus på de unge med særlige behov, test og tilsyn fået en lang række kontrol - og styringsredskaber, der på mange måder kan hjælpe os til at få viden om de unges resurser. Men hvad gør vi så med de statistikker og den viden? Hvad stiller vi op, når vi godt kan se, at det ikke hjælper at gøre mere af det samme - som ikke virker? Vi må dreje fokus fra det mere strukturelle, og i retning af et mere pædagogisk og læringsmæssigt perspektiv på vejledningsindsatsen. Der er et meget stort behov for, at vi der har med vejledningen at gøre får mulighed for at udvikle de metoder, der skal bringe os nærmere målet. Vi ved rigtig meget om, hvorfor de unge ikke gennemfører uddannelse i større målestok. Vi ved at mange nederlag og manglende trivsel i folkeskolen er en af hovedårsagerne. At det ikke at have sit sprog og sine begreber på et dækkende niveau, gør det meget svært at følge med i en læringssituation. At manglende succeser giver lav selvtillid og selvværd, hvilket gør det svært at finde motivationen og viljestyrke til at holde fast, når det bliver svært. At det er svært at føle sig som del af et fællesskab, hvis du ikke kan det, de andre kan, og at du som ung er særdeles sårbar overfor ikke at være ligesom de andre. Altså en meget kompleks blanding af de personlige, sociale og faglige kompetencer. Vi har en bred vifte af tilbud der imødekommer elevernes manglende faglige kompetencer. Som de siger på erhvervsuddannelserne: Vi kan få alle elever igennem det faglige - BARE de er motiverede. For virkeligheden viser, at det oftest ikke er de rene faglige kompetencer eller mangel på samme, der spænder ben. Vi tror på, at den benzin der skal starte motivationsmotoren er den vigtigste ingrediens i en begyndende forståelse af sig selv i en uddannelsessammenhæng. Rigtig mange af de unge vi laver vejledningssamtaler og forløb med i dag, har faktisk ikke engang begreberne til at kunne indgå i en sådan sammenhæng- og få noget ud af det. Vi har som voksne en mængde ord og begreber - et ydre sprog- som de unge (med særlige behov) måske forstår lidt af. Problemet opstår når de skal respondere, for mange af dem har ikke et indre sprog, der kan omsætte det vi vil med dem, til noget de forstår, og som dermed kan føre til et personligt uddannelsesvalg. Og vi VED, at det er det personlige valg, der er det, der holder.

21 9.4 et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og UU:center syd Derfor har vi med solid erfaring i hver vores praksis- John indenfor det private og Susanne indenfor folkeskoleverdenen, udviklet et koncept, som vi mener, er unikt i arbejdet med de unge, der er truede på deres mulighed for at uddanne og udfolde sig. Vi har begge 20 års erfaring med vejledning og coaching, samt med at formidle vores tanker, holdninger og værdier. Vi har lovet hinanden, at vi ikke vil gøre mere af det der ikke virker. Derfor har vi udviklet et program, der giver de unge mulighed for, i et mikrokosmos, at udforske og opbygge nogle af de kompetencer, det er umuligt at opbygge alene eller i en 1 til 1 vejledningssamtale med en voksen. For at den proces bliver meningsbærende og dermed en mulig motivationsbenzin, skal det være sammen med en gruppe ligestillede unge og med et par troværdige og kvalificerede voksne, der har overskud og tid til at følges med dem på rejsen mod målet at blive en glad medborger, der udfolder sit særlige potentiale til gavn for hende selv og samfundet. Vi har skabt konceptet fra handling til forvandling idet vi mener, at den relevante viden til at skabe forandringer, allerede er til stede. Men at gøre viden til visdom, altså at gøre det vi ved allerede, har i mange indlæringsmiljøer været en udfordring. Vi har skabt et miljø, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte, vedkommendes historie, personlighed og faglighed. Blandet det sammen med en stor viden om adfærdspsykologi og hjernens funktion og opbygning og sat det ind i modellen High Impact Learning som er den bedste model for indlæring, forankring og forandring. Ud af det, er så kommet dette udviklingsforløb fra handling til forvandling. Konceptet er bygget op af 6 moduler. Disse moduler overlapper hinanden rent fagligt, på den måde at det tema som sluttede sidste modul, starter næste modul op. Det fastholder eleverne i vores mind-set også imellem modulerne. Derudover vil der være hjemmeopgaver imellem hver modul, så eleverne kommer til at arbejde praktisk med det indlærte stof. Inden kurset start, vil der være en opgave som har til formål, at spore eleverne ind på det de nu skal i gang med og derfor vil de allerede på første kursus dag være forberedte og motiverede til forløbet. Endelig vil der efter kursusforløb være opgaver, som de alene og sammen med de andre fra holdet, skal løse for at forankre det nye stof på den lange bane, og dermed gøre dem parate til den fremtid som ligger og venter. G9 Gruppen: Susanne Løkke & John Mejlgren Ehlersvej 13 2900 Hellerup tlf. 23 31 04 22 www.g9-gruppen.dk email: john@mejlgren.dk UU-vejledere, der har været med i forløbet: Inge Lise Wulff 31 23 28 58 iwu@uu-centersyd.dk Leif Mejlgren 31 23 28 43 lme@uu-centersyd.dk