Sektion for Klinisk Farmaci Marts # 01 2014 Danmarks farmaceutiske selskab Til sektionens medlemmer LEDER: Autorisation af farmaceuter: Mens vi venter Af Dorte Glintborg, formand Sektion for Klinisk Farmaci I januar sendte Sektion for Klinisk Farmaci, sammen med Pharmadanmark, et forslag til at farmaceuter skal autoriseres på lige fod med andet Sundhedspersonale. Den nyudnævnte Sundhedsminister svarede i første omgang ikke særligt tilkendegivende, da spørgsmålet blev rejst i folketinget af Liselott Blixt. I stedet kædede han spørgsmålet vedr. liberalisering af apotekssektoren sammen med spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at autorisere farmaceuter. Interessant fordi et centralt argument (se boks) for forslaget netop var, at det er alle de farmaceuter der i stigende grad arbejder med klinisk farmaci udenfor den i øvrigt stærkt regulerede apotekssektor, der først og fremmest har behov for en autorisation. Kliniske farmaceuter på de danske hospitaler må således dagligt finde nye omveje for at udføre deres vigtige funktioner fordi de ikke, som andre autoriserede sundhedspersoner, har automatisk adgang til de elektroniske redskaber. Redskaber som netop er udviklet for at sikre et enstrenget system for medicineringen og nedsætte risikoen for medicineringsfejl. Et andet centralt argument var, at danske farmaceuter stort set er de eneste i Europa som ikke er autoriseret. Sagen behandles i Sundhedsstyrelsen, hvorefter ministeren vil komme med sit endelige svar. Så mens vi venter på dette kan vi jo så håbe, at afgørelsen træffes på baggrund af de centrale argumenter, som vi har fremført. ARGUMENTER FOR AUTORISATION AF FARMACEUTER 1.Farmaceuter er i stigende grad i direkte og selvstændig kontakt med patienter til gavn for patientsikkerheden, men også potentiel fare, såfremt farmaceuten ikke udviser omhu og samvittighedsfuldhed. 2. Farmaceuter bærer en beskyttet titel, og erhvervet er reguleret af samme EU-direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som de øvrige autoriserede sundhedspersoner. 3. Der er på nuværende tidspunkt et hul i lovgivningen, som resulterer i manglende sanktionsmuligheder overfor farmaceuter, der ikke er ansat på apotek. 4. Manglende autorisationsordning er en barriere for den fri bevægelighed og som sådan i strid med intentionerne med EU-direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. 5. En autorisationsordning vil bidrage til afbureaukratisering på hospitalerne. 1
5 skarpe spørgsmål til en klinisk farmaceut - ansat i kommunalt regi Nyhedsbrevets interview med en aktuel klinisk farmaceut. Birgitte Aagaard Lund er kandidat fra 2010 fra Københavns Universitet og arbejder i dag som klinisk Farmaceut i Hjemmeplejen i København Kommune. 1. Hvilken opgave har du som klinisk farmaceut nu? Som farmaceut i Hjemmeplejen Indre By/Østerbro hjælper jeg med at kvalitetssikre hjemmesygeplejerskernes medicinhåndtering. Jeg laver bl.a. medicinaudits i borgernes hjem, medicingennemgange med sygeplejerskerne, undervisning i farmakologiske emner og korrekt dokumentation, daglig sparring med sygeplejerskerne vedr. medicin og dokumentation og meget andet. Generelt er jeg involveret i næsten alt, der har noget med medicin at gøre. 2. Hvor lang tid har du arbejdet som klinisk farmaceut og med hvilke opgaver andet end ovennævnte? Allerede tidligt i studiet vidste jeg, at jeg ikke ville ende i et laboratorium eller lignende, når jeg var færdig med studierne. Jeg ønskede at være tættere på medicinbrugerne og sundhedsvæsnet. Jeg fandt samfundsfarmaci og klinisk farmaci langt mere spændende end medicinalkemi og fremstilling. Som klinisk farmaceut har jeg mulighed for at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper, og jeg kan forhåbentlig bidrage til en bedre patientsikkerhed og medicinhåndtering. Klinisk farmaci er konstant under udvikling, og det er spændende at være en del af. 3. Hvorfor valgte du at blive klinisk farmaceut? Jeg har arbejdet ca. 3 år som klinisk farmaceut. Jeg har været ansat i hjemmeplejen i 1,5 år. Før dette var jeg ansat i Region Sjælland i en projektstilling. Jeg besøgte, sammen med en speciallæge, praktiserende læger i Region Sjælland. Sammen lavede vi medicingennemgange hos polyfarmacipatienter, som de praktiserende læger havde udvalgt. Har du brug for et klinisk farmaceutisk netværk? Nordic Network Group in Clinical Pharmacy (NNGCP) Netværket a*holder årlige møder. Næste møde er i maj 2014 i Oslo se kongreskalender. Netværket er åben for alle farmaceuter med interesse for klinisk farmaci. Dansk kontaktperson: Birte Riis Olesen Birthe.Riis.Olesen@regionh.dk Danmarks Farmaceutiske Selskab - Sektion for Klinisk Farmaci. Mødes 2 gange om året http://www.farmaceutisk- selskab.dk Dansk Selskab for Patientsikkerhed - Netværk for sikker medicinering. Mødes 2 gange årligt. http://patientsikkerhed.dk Dansk Selskab for Sygehusapoteksledelse. Nationalt Netværk for PatientspeciGik Klinisk Farmaci. Kun for sygehusapoteksansatte. Mødes 2 gange om året. Netværk for ph.d. studerende og aspiranter med projekter, der relaterer til sygehusfarmacien. Nærmere oplysninger: Trine Kart Sørensen, Sygehusapotekernes Forskningsenhed (SAFE), Amgros 2
4. Kan du beskrive den bedste oplevelse du har haft som klinisk farmaceut? Jeg har haft så mange gode oplevelser som farmaceut i hjemmeplejen, at det er svært at sætte fingeren på en specifik situation, som kan beskrives som den bedste. De største succeser for mig er, når de medicingennemgange jeg laver med sygeplejerskerne, eller de spørgsmål jeg besvarer (både farmakologiske og dokumentationsrettede) ikke blot slår igennem hos den implicerede borger, men sygeplejerskerne tager den viden med hos alle borgere, de besøger. Det vidner om, at deres viden bliver udvidet i kraft af min tilstedeværelse, og det er meget bekræftende. 5. Hvad synes du er den største udfordring som klinisk farmaci står over for? Desværre er der stadig en del udfordringer for kliniske farmaceuter. Klinisk farmaceuter er nu en forholdsvis fast ting på sygehuse, men de findes desværre sjældent i primærsektoren. Stramme budgetter i kommunerne gør det svært for farmaceuter at få foden indenfor, og vi bliver nødt til at bevise, at det kan betale sig økonomisk at ansætte os. En anden stor udfordring i begge sektorer er, at man flere steder nu er overgået til det Fælles Medicinkort (FMK). Adgang til FMK er endnu ikke muligt for farmaceuter uden fore sygehusene. Det er en stor tilbagegang for klinisk farmaci, hvis vi ikke har adgang til medicindokumentationen, og der bør findes en løsning på problemet hurtigst muligt Internationale kongresser og møder EAHP - Congress of The Euopean Association for Hospital Pharmacist, 19'th Congress. Barcelona, 26.- 28. mar. 2014 www.eahp.eu ISOPP- International Society of On- cology Pharmacy Practice 19. Con- gress, Montreal, 2-5. april 2014 www.isoppxiv.org Quality and Safety in Healthcare. Paris, 8.- 11. april 2014, http://internationalforum.bmj.com/ home FIP International Pharmaceutical Federation, PSWC Pharmaceutical Sciences World Congress. Melbourne, 13-16. april 2014 www.aip.org Nyheder Temadag om medicingennemgang en succes. "I am the greatest, and I said that even before I knew I was" - Inspireret af Muhammed Ali kom temadagen om fremtiden for farmaceutisk medicingennemgang flyvende fra start. Med en lægelig opfordring til at skrue op for selvtilliden i samarbejdet med andre professioner var scenen sat for en dag med fokus på samarbejde og nyskabelse med udgangspunkt i deltagernes mangfoldige erfaringer. Danmarks Farmaceutiske selskab havde sat de 130 farmaceuter i stævne på Hindsgavl Slot lørdag den 1. februar 2014. Repræsentanter fra primær- og sekundærsektor apoteker, kommuner, regioner og universiteter bidrog til indholdet i fire parallelle tema-workshops samt plenumdiskussioner og forskellige netværksinitiativer. The Clinical Pharmacy Congress. London, 25.- 26. april 2014 http://www.pharmacycongress.co.uk Patientsikkerheds- konference 2014. København, 28.- 29. april 2014 www.danskepatienter.dk ESCP International Workshop Theme of the Workshop: Safe Transi- tion of Pharmacotherapy - The Clinical Pharmacy Approach. Palermo, Italy, 22-23 May 2014 www.escpweb.org 3
Nyheder forsat... Bl.a. blev der udarbejdet et Danmarkskort, hvor deltagernes projekter indenfor klinisk farmaci blev kortlagt. Desuden var der fokus på formidling af de gode historier, man oplever i klinikken, og en række perler (eksempler på sådanne oplevelser) krydrede dagens program. Temadagen sluttede med en middag på slottet, hvor de livlige diskussioner og erfaringsudvekslingen fortsatte. Opfølgningsfasen vil beskrive de konkrete resultater fra dagen, men den massive deltagelse og positive feedback efter arrangementet afslører, at initiativet i sig selv opfyldte et stort ønske blandt mange farmaceuter: En mulighed for at mødes, få og give sparring, udveksle idéer og at skabe nye kontakter. Materialerne for dagen bliver gjort tilgængelige via arrangementets Facebook-side: https://www.facebook.com/mggv2.0 Kan farmaceuten yde indflydelse på ordination af dipyridamol? Et innovativt projekt er blevet gennemført på Apoteket Trianglen København. Farmaceut, MDM Christina Hoffmann Hyldig beskrivelse af projektet: Projektet tager udgangspunkt i anbefalingerne fra IRF samt Basislisten Hovedstaden om at anvende clopidogrel til forebyggelse af blodpropper efter apopleksi. Alle patienter med hensigt at indløse en recept på Persantin Retard eller Asasantin Retard blev tilbudt at være med i projektet. I projektperioden har 69 patienter deltaget. Der er 7 patienter, som ikke har ønsket at deltage. Projektets resultater viser, at farmaceuten kan påvirke lægens ordination af dipyridamol. Lægerne har modtaget forslag om ændring af Asasantin Retard ordinationen hos 46 patienter. Forslaget blev accepteret for 83% af patienterne. Derudover har lægerne modtaget forslag om ændring af Persantin Retard ordinationen hos 23 patienter. Dette forslag blev accepteret for 74% af patienterne. Der var 5 læger, som efterfølgende den første kontakt fra farmaceuten, skiftede andre af sine patienter til clopidogrel. Størstedelen af de læger, der er blevet kontaktet, har reageret positivt på farmaceutens ændringsforslag. Nogle læger har ikke været opmærksomme på de nye anbefalinger og andre har endnu ikke udviklet en rutine til at opfange patienterne i deres praksis. Nogle læger ønsker ikke at ændre en behandling, der er initieret af en speciallæge. Meget få læger giver udtryk for, at de ikke ønsker farmaceutens indblanding. Internationale kongresser og møder forsat... Nordisk netværk for kliniske farmaceuter Oslo, 22-23. maj 2014 ASHP American Society of Health- System Pharmacists summer meeting, Las Vegas, 31. maj- 4. juni 2014 www.ashpmedia.org EuroDurg meeting: Drug utiliza- tion Research, Groningen27-29. aug. 2014 www.eurodurg2014.com 74th FIP World Congress of Phar- macy and Pharmaceutical Sciences 2014, Bangkok, 30 Aug - 4 sep. 2014 www.aip.org ESCP European Society of Clinical Pharmacy, 43rd ESCP Symposium København22-24. okt. 2014 www.escpweb.org Giv et tip.. Har du en nyhed du gerne vil have med i vores næste brev, så giv et tip til redaktøren: uhedegaard@health.sdu.dk 4
Forskning Danske studier Ph.D afhandling: Kontinuiteten af lægemiddelordinationer på tværs af primær- og sekundærsektoren Michael Due Larsen, Cand. Pharm., Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi på Syddansk Universitet blev i januar 2014 tildelt ph.d-graden for afhandlingen : Continuation of Drug Treatment across Primary- and Secondary Care Resumé: Odense Universitetshospital introducerede elektronisk medicinordination i 2005, hvilket muliggjorde farmakoepidemiologiske registerstudier af medicineringen af indlagte patienter og mulighed for kobling af den individuelle patients medicinering på tværs af primær- og sekundærsektor. Et ph.d.-projekt udført på Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi på Syddansk Universitet havde til formål at etablere en hospitalsbaseret farmakoepidemiologisk database, Odense Universitetshospitals Farmakoepidemiologiske Database (OUHPED), og derefter beskrive kontinuiteten og interaktioner af lægemiddelbehandlingen mellem primær- og sekundærsundhedssektoren. OUHPED blev demonstreret anvendt i tre deskriptive registerstudier (ét refereret nedenfor), som følger lægemiddelbehandling på individniveau før under og efter hospitals indlæggelse. Afhandlingen indeholder i øvrigt en oversigt over farmakoepidemiologiske databaser på hospitaler. Afhandlingen fås ved henvendelse til forfatteren: michael.due.larsen@rsyd.dk Brug af PPI til beskyttelse mod bivirkninger fra NSAID og ASA en sektorovergangsanalyse Larsen MD, Hallas J. PLoS One. Dec 6;8(12) SDU har åbnet en ny receptdatabase der dækker de indlagte patienter på OUH. I dette studie har man brugt databasen til at se på brug af gastro-beskyttende lægemidler (PPI) blandt brugere af NSAID og ASA før, under og efter indlæggelse på hospitalet. 3.587 patienter (75+ år) blev inkluderet. Blandt brugere af NSAID og ASA var PPI-bruget lavt før indlæggelse (38% og 30%), hvilket steg under indlæggelse til 75% og 35%. Blandt patienter der blev startet i NSAID eller ASA på hospitalet var niveauet af PPI dog næsten lige så lavt som blandt dem der var startet i primærsektoren (45% og 33%). 27-51% af det PPI der blev ordineret på hospitalet fortsatte efter udskrivelse. Full-text: Opdagelse af bivirkninger blandt brugere af liraglutid (Victoza) på apoteker i primærsektoren Christensen, ST og Bjerrum, OJ J Patient Saf. Dec;9(4):219-23 Farmaceuter, med daglig patientkontakt, anses for at være i en unik position til at identificere bivirkninger, der opleves af patienterne selv. Nitten farmaceutstuderende deltog i et interaktivt undervisningsseminar i forbindelse med oplæring i identifikation af bivirkninger blandt liraglutid brugere. Af 62 patienter kunne 38 patienter rapportere om 84 bivirkninger, der kunne relateres til anvendelse af liraglutid. Undersøgelsen tyder på, at apoteksfarmaceuter kan spille en rolle i forbindelse med patient-centreret pharmacovigilance. 5
Opfattelse af sygdomsætiologi og effekten af egen-adfærd på helbredet blandt polyfarmaci-patienter med ikke-vestlig baggrund Molin, KR, Mygind, A og Nørgaard LS Int J Pharm Pract. Dec;21(6):386-92 Undersøgelsen blev baseret på udvidet medicingennemgang med 26 patienter over 50 år, der dagligt indtog mindst fire receptpligtige lægemidler. Gennemgangene blev foretaget af tolv farmaceuter med samme modersmål som patienten. Patienters opfattelse var, at sygdomsætiologi i stor udstrækning var baseret på stress, immigration og psykologisk velbefindende. Mange havde opfattelsen, at deres egen indsats for helbredet, var af ringe nytte. Dette resultat skal dog ses i forhold til en stor diversitet i svarene blandt patienterne. Modeller for danske hospitalers anvendelse af farmaceutisk medicingennemgang. Bülow C, Winther M, Schjerling L et al. Ugeskr Laeger 2014; 4:285 Et udviklingsartikel i beskriver farmaceutisk medicingennemgang i Danmark Der udføres pt. farmaceutisk medicingennemgang på i alt 16 afsnit og afdelinger på 14 hospitaler i Danmark. De hyppigst anvendte kilder i forbindelse med medicingennemgang er journaler, parakliniske data og elektronisk patientmedicineringsmodul/ elektronisk patientjournal (EPM/ EPJ). Disse kilder danner tilsammen grundlag for den mest anvendte model til udførelse af farmaceutisk medicingennemgang og anvendes på 9 af de 14 hospitaler. Den personlige elektroniske medicinprofil (PEM) anvendes på fem hospitaler og kvaliteten af medicingennemgangen, og om medicingennemgangene er omkostningseffektive. Der er et væsentligt behov for videre forskning på området for at belyse dette. Farmaceutisk omsorg til ældre. Påvirkning af compliance, indlæggelser og mortalitet Olesen C, Harbig P, Buus KM et al. Int J Clin Pharm 2014. 36:163-171 Et randomiseret studie med 315 ældre i behandling med mindst 5 lægemidler undersøgte om en farmaceutisk intervention havde effekt på patienternes medicin compliance. Interventionen omfatttede hjemmebesøg ved en farmaceut med medicingennemgang og efterfølgende telefonopfølgninger efter 3, 6 og 9 måneder. Et år efter hjemmebesøget var der ingen signifikant forskel i antallet af non-compliante patienter i interventions- og kontrolgruppen (11% vs 10%). Der var heller ingen signifikant forskel i mortalitet eller antallet af hospitalindlæggeler efter et år. Klinisk farmaceutisk screening ydelse for risiko medicin Evaluering af et nationalt studie Kjeldsen LJ, Clemmensen MH, Kronborg C et al. Int J Clin Pharm. Dec 18. Et kontrolleret prospektiv studie har evalueret effekten af en klinisk farmaceutisk screening ydelse for risikomedicin udført på 21 danske hospitalsenheder med deltagelse af 49 farmaceuter. Interventionen omfatted medicingennemgang for 5 udvalgte grupper af risikomedicin: digoxin, methotrexat, NSAIDs, opioider og antikoagulantia. Ca halvdelen af de 1882 inkluderede patienter var i behandling med mindst et risikolægemiddel og i intervention- og kontrolgruppen identificerede den kliniske farmaceut henholdsvis 1,7 og 1.4 lægemiddelrelateret problem per patient. I interventionsgruppen blev ændringsforslag fremsat til lægerne. Acceptraten for forslagene var 62%. Der var ingen forskel mellem interventions- og kontrolgruppe for det primære effektmål, som var antallet genindlæggelser indenfor 6 måneder. De deltagende farmaceuter angav at deres professionelle kompentancer var øget, som følge af deltagelse i projektet. 6
Forstoppelse og viden om forstoppelse blandt brugere af opioider i Danmark Pottegård A, Knudsen TB, van Heesch K et al. Int J Clin Pharm. 2014 Feb 23. Forstoppelse rammer ca. 50% af alle brugere af opioider og er en hyppig årsag til genindlæggelser. Da forstoppelse kan behandles simpelt kan dette tilskrives manglende forebyggende behandling og information til patienterne. 286 opioid-brugere blev interviewet i skranken på Sønderbro Apotek København. 28% huskede at have fået information om risiko for forstoppelse og brug af laksantia fra lægen. Lidt under halvdelen brugte laksantia. Forekomsten af forstoppelse var væsentlig højere blandt brugere af laksantia end blandt ikke-brugere (74% vs. 5%), dvs. fokus bør i højere grad være på at sikre korrekt brug af laksantia blandt de forstoppede end på at sikre brug af laksantia blandt alle opioidbrugere. Medicingafstemning og ordinationsgennemgang ved farmakonom optimerer ordinationskvaliteten Buck TC, Gronkjaer LS, Duckert ML et al. J Res Pharm Pract ;2:145-50 I et prospektivt observationelt studie udført over en periode på 7 uger i en geriatriske afdeling, udførte to farmakonomer medicinafstemning og ordinationsgennemgang på alle patienter på indlæggelsestidspunktet. Medicinafstemning og ordinationsgennemgange blev gennemført ud fra standarder udviklet af farmaceuter og godkendt af afdelingens lægefaglige ledelse. Medicinafstemningen fandt i gennemsnit 3 diskrepanser for hver patient, og ca. halvdelen af disse blev senere accepteret af den behandlende læge. Medicinundladelse var den hyppigste årsag til diskrepans. Ved ordinationsgennemgang blev i gennemsnit fundet en diskrepans per gennemgående patient. Fejl i dosis og tidsintervaller udgjorde ca. halvdelen af de fundne diskrepanser. Internationale studier Udfordringer når farmaceuten skal integreres i sundhedsteams i primærsektoren Jorgensen D, Laubscher T, Lyons B & Palmer R. Int J Pharm Pract. Nov 27. I dette kvalitative studie har man set nærmere på hvilke barrierer og faciliterende omstændigheder der er når en farmaceut skal integreres i et tværfagligt sundhedsteam i primærsektoren (primary health care teams). Gennem interviews med farmaceuter, læger og sygeplejersker fra 23 teams i Canada, har forskerne identificeret syv temaer som man bør overveje når farmaceuten skal integreres : 1) forhold/tillid/respekt; 2) definering af farmaceutens rolle; 3) orientering og støtte; 4) farmaceutens personlighed og erfaring; 5) farmaceutens tilstedeværelse og synlighed; 6) resurser og 7) værdien af farmaceutens rolle. Artiklen er værd at læse hvis man skal have sendt farmaceuter ud i nyt og uopdyrket land. Review: Effekten af klinisk farmaci i psykiatrien Richardson TE, O Reilly CL, Chen TF. Int J Clin Pharm. Dec 4. I dette review blev 18 artikler om effekten klinisk farmaci i psykiatrien gennemgået. De primære farmaceutiske funktioner var medicingennemgange, tjek af laboratorieværdier og uddannelse af patienter og sundhedsprofessionelle. Seks studier havde en sammenligningsgruppe, hvoraf tre var egentlige randomiserede kliniske studier. Det konkludes at der tilsyneladende er god effekt af klinisk farmaci i psykiatrien, men at evidensen er sparsom. 7
Kompleks intervention efter akut koronar syndrom forbedrer medicin compliance Ho PM, Lambert-Kerzner A, Carey EP et al. JAMA Intern Med. 2014 Feb 1;174(2):186-93. I et amerikansk studie blev 253 patienter inden udskrivelse efter akut koronar syndrom randomiseret til en kontrol gruppe eller til en interventionsgruppe som modtog en farmaceut-ledet kompleks invention. Denne bestod af en medicinafstemning, doseringshjælp, patientuddannelse, samarbejde med hospitalslæger og praktiserende læger samt 2 typer patient SMSbeskeder. Signifikant flere patienter i interventionsgruppen end i kontrolgruppen var compliante med deres forebyggende medicin (89.3% vs 73.9%) et år efter interventionen var indledt. Der var ingen statistisk signifikant på de kliniske effektmål, som var blodtryk og LDL-kolesterol. Medicingennemgang på plejehjem. Systematisk review og meta-analyse Wallerstedt SM, Kindblom JM, Nylén K et al. Br J Clin Pharmacol. 2014 Feb 18. doi: 10.1111/bcp.12351. Et systematisk review har undersøgt hvilken effekt medicingennemgang på plejehjem har på død og indlæggelser. I alt 12 studier, syv randomiserede kontrollerede studier (RCT) og fem ikke-rct studier blev inkluderet i analysen. Patienterne var 78-86 år gamle og fik i gennemsnit 4-12 lægemidler. Meta-analysen viste ingen siginikante forskelle, hverken på død eller indlæggelser. Checkliste til standardiseret afrapportering i forbindelse med håndtering lægemiddelinteraktioner Floor-Schreudering, A, Geerts, AF, Aronson, JK et al. Eur J Clin Pharmacol. 2014 Mar;70(3):313-8 Inkonsistens og mangelfuldhed i guidelines til håndtering af lægemiddelinteraktioner kan føre til utilsigtede hændelser. En arbejdsgruppe, bestående primært af farmaceuter, har udvalgt elementer, der bør indgå i guidelines til håndtering af lægemiddelinteraktioner efter Delphi-metoden over to runder. De lykkedes at opnå bred enighed om relevante elementer, der bør indgå i guidelinen. Farmaceut-ledet intervention for at bedre behandlingen for astma- og KOL-patienter. Ottenbros S, Teichert, M, de Groot R et al. Int J Clin Pharm. Dec 1. Studiet forsøgte at evaluere effekten af farmaceutiske interventioner overfor forkert anvendelse af astma- eller KOL-medicin identificeret ud fra et mønster, der indikerer uhensigtsmæssigt forbrug. Nitten potentielle problemer i forbindelse med behandling af astma/kol blev brugt til at identificere patienter til interventionsgruppen. Primært endepunkt var reduktion i anvendelse af oral høj-dosis steroider og antibiotika. Sekundært endepunkt var et mål for den stadige tilstedeværelse af de 19 potentielle problemstillinger. Studiet viste, at farmaceuter kan bedre effekten af behandlingen for astma- og KOL-patienter og dermed mindske antallet af ordinationer til behandling af exacerbationer. 8
Klinisk videreuddannelse for Farmaceuter Den Kliniske Videreuddannelse for Farmaceuter er en diplomuddannelse, som Sektion for Klinisk Farmaci udbyder i samarbejde med Pharmakon. Uddannelsen omfatter 1 obligatorisk basismodul og 6 valgfrie specialemoduler. Hvert modul omfatter foruden 2 kursusdage en klinikdel og en skriftlig hjemmeopgave. Når alle 7 moduler er gennemført og bestået, udstedes et diplom. Kursister, som kun deltager i enkelte kurser, kan undlade klinikdel og afrapportering og får i så fald et kursusbevis på deltagelse i kursusdagene. For alle kurser gælder det, at man vil blive klædt på til at forholde sig kritisk til den farmakoterapeutiske behandling inden for det givne område og kunne tage kritisk stilling til behandlingen af den enkelte patient, herunder rationelt valg af lægemiddel og dosis under hensyntagen til farmakokinetik, polyfarmaci, interaktioner og inkompatibilitet. Mere information, tilmeldingsfrister og tilmelding på: http://www.pharmakon.dk/pages/industri.aspx?pageid=78 Sektion for Klinisk Farmaci tilbyder i samarbejde med Pharmakon kommende kurser: Infektionssygdomme OBS! Stadig enkelte ledige pladser! For allersidste gang afholdes Infektionsmodulet ved kursusledelse af de kompetente infektionsmedicinere på OUH. Opnå en basal klinisk viden om infektionsmedicinsk diagnostik, smittemåder og smitteveje for såvel livstruende, som de hyppigt forekommende infektionssygdomme. Derudover får du dialog- og casebaseret undervisning om behandling af: Den kritisk syge infektionspatient Luftvejsinfektioner Hospitalsinfektioner Infektioner i den immunsupprimerede patient Virale infektioner Sygehistorierne udvælges således, at samtlige behandlingsprincipper berøres, herunder profylaktisk behandling, behandlingsvarighed, behandlingsbredde og cost-benefit hensyn. Kurset i infektionssygdomme afholdes på Odense Universitets Hospital d. 30. april-1. maj 2014 Basismodul Basismodulet kan tages som et enkeltstående kursus, men danner også en god basis for hele videreuddannelsen, som består af yderligere seks specialmoduler. På Basis kurset lærer du bl.a. om patientudredning og medicingennemgang, herunder: Parakliniske data betydning ved patientudredning Evidensvurdering og anvendelse af filtreret evidens Patientsamtaler - på sygehuse og i primærsektoren Patientpsykologi - patientens reaktioner ved krise og sorg Risikomedicin Interaktionsvurdering Kurset Basismodul afholdes i Middelfart d. 24. 25. september 2014. OBS! Basismodulet afholdes ikke i 2015. 9
Smertebehandling Kurset i smertebehandling måtte desværre aflyses i efteråret pga. sygdom. Der er nu planlagt ny kursusdato, og der er enkelte ledige pladser så du kan stadig nå et tilmelde dig. På kurset lærer du bl.a. om: Smerteepidemiologi og smerteanalyse Akutte smerter hos voksne Smerter hos børn og unge Kroniske smertetilstande Smertetilstande ved cancer Det palliative team Medikamentel behandlingsstrategi (Opioidrotation, dosering, bivirkninger, interaktioner) Kurset i Smertebehandling afholdes i Herlev d. 5. -6. november 2014 10