Gonadebeskyttelse af neonatale og nyfødte ved røntgen af thorax

Bachelorprojekt 5. januar 2007 Ved Sundheds CVU, Nordjylland Titel og eventuel undertite radiografuddannelsen Udarbejdet af: Christina Egekvist Iben Hellum Kristian Lund 7. sem. holdnr. R03s Vejleder: Susanne Hjort Hansen Underviser ved radiografuddannelsen Sundheds CVU Nordjylland Gonadebeskyttelse af neonatale og nyfødte ved røntgen af thorax - en kvalitativ undersøgelse af organisationskulturen samt forslag til forbedring af praksis Hovedteksten af dette projekt indeholder 93.234 antal tegn inkl. mellemrum Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 710 af 30. juni 2004

Gonadebeskyttelse af neonatale og nyfødte ved røntgen af thorax - en kvalitativ undersøgelse af organisationskulturen samt forslag til forbedring af praksis Gonadal shielding of premature and newborn infants by chest X-ray A qualitative survey of the organizational culture including suggestions for improving said practice Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i røntgenafdeling x, hvor personalet har fravalgt gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte ved thoraxoptagelser. I bekendtgørelse nr. 975 står der beskrevet, at alle patienter under 50 år, hvor det direkte strålefelt kan komme gonaderne nærmere end 10 cm, skal gonadebeskyttes. Denne patientgruppe er 3 til 4 gange mere strålefølsomme overfor røntgenstråler end voksne og har derved en større risiko for at udvikle en stokastisk skade. Vi mener derfor, at personalet bør gonadebeskytte neonatale og nyfødte ved thoraxoptagelser. Efter vores opfattelse er det kulturen på afdelingen, der er årsagen til, at personalet ikke strålebeskytter gonaderne ved neonatale og nyfødte. Via 4 kvalitative interviews og ud fra teori om organisationskultur og ledelse bliver der undersøgt, om personalets manglende gonadebeskyttelse kan skyldes aspekterne kulturniveauer og kognitiv stabilitet. Herefter har vi med aktionsforskning som model, givet et forslag til, hvordan kvaliteten af personalets praksis i forhold til gonadebeskyttelse kan forbedres, med afsæt i de resultater, der er fremkommet via vores interviewundersøgelse. Vi mener, at gonadebeskyttelse for personalet er en skueværdi, idet de ikke anvender gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte, men anvender det til andre patienter, der er omfattet af samme paragraf. Årsagen til den manglende brug af gonadebeskyttelse, mener vi, er styret af personalets grundlæggende antagelse om, at hygiejne til neonatale og nyfødte er vigtigere end strålehygiejne, og at de to ikke kan kombineres på en hensigtsmæssig måde. Personalets kognitive stabilitet kommer til udtryk ved, at de søger en tilstand, hvor de er bekendt med deres opgaver, uden at skulle tilegne sig supplerende viden eller nye færdigheder. Via aktionsforskning har vi fremsat en model til, hvordan røntgenafdeling X kan ændre deres praksis på området. Vores forslag indeholder udpegning af ansvarlige for aktionsforskningen, en forsøgsperiode på 2 måneder, kombineret med daglige påmindelser, undervisning og evaluering.

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Problemstillinger... 1 2.1 Afgrænsning... 3 3. Problemformulering... 4 3.1 Centrale begreber... 4 4. Metodiske overvejelser... 5 4.1 Projektets opbygning... 5 4.2 Metode til litteratursøgning... 6 4.2.1 Begrundelse, vurdering og diskussion af valgte kilder... 6 4.3 Metode og metodekritik til dataindsamling Kvalitativt Interview... 8 4.3.1 Kvalitativ metode til interview... 9 4.3.2 Tematisering... 9 4.3.3 Design....9 4.3.4 Interview.... 11 4.3.5 Transskribering... 12 4.3.6 Analyse... 12 4.3.7 Verificering... 13 4.4 Bias til dataindsamling... 13 5. Aspekter ved organisationskulturen ifølge Edgar H. Schein... 15 5.1 Tre kulturniveauer... 15 5.1.1 Artefakter... 16 5.1.2 Skueværdier... 16 5.1.3 Grundlæggende antagelser... 17 5.2 Kognitiv stabilitet... 18 6. Analyse og fortolkning af kulturniveauer og kognitiv stabilitet... 18 6.1 Hvordan kommer artefakter til udtryk?... 18 6.2 Hvilke bevidste værdier, som værdinormer eller skueværdier, kommer til udtryk i forbindelse med røntgen af thorax af neonatale og nyfødte?... 19 6.3 Hvilken grundlæggende antagelse ligger til grund for personalets fravalg af gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte?... 21 6.4 Kan den manglende brug af gonadebeskyttelse skyldes personalets behov og søgen

efter kognitiv stabilitet, og hvordan kommer dette til udtryk?... 24 7. Diskussion af analyse og fortolkning ud fra Edgar H. Schein... 25 8. Aspekter ved forandringsprocessen ud fra Edgar H. Schein... 27 8.1 Optøning... 27 8.2 Kognitiv restrukturering... 28 8.3 Genfrysning... 28 9. Aktionsforskning ifølge David Coghlan og Teresa Brannick... 29 9.1 Aktionsforskningsmodel... 29 9.1.1 Kontekst og formål... 30 9.1.2 Diagnosticering... 30 9.1.3 Planlægning... 30 9.1.4 Udførelse... 31 9.1.5 Evaluering og videre planlægning af forløbet... 31 10. Analyse og fortolkning af personalets motivation for forandring... 31 11. Hvordan kan aktionsforskning anvendes på røntgenafdeling X samt diskussion deraf... 32 11.1 Kontekst og formål... 32 11.2 Diagnosticering... 33 11.3 Planlægning... 34 11.4 Udførsel... 35 11.5 Evaluering og videre planlægning... 35 12. Konklusion... 36 13. Perspektivering... 37 14. Referenceliste... 39 15. Bilagsfortegnelse... 41

1. Indledning Vi har, i forbindelse med vores praktikophold, erfaret og diskuteret de mange forskellige holdninger til, om der skal anvendes gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte ved røntgen af thorax på børneafdeling X. Vi vil i dette bachelorprojekt tage udgangspunkt i røntgenafdeling X, hvor personalet har valgt ikke at anvende gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte til thoraxoptagelser, når de er på udefoto. Vi har valgt at se på vores bachelorprojekt som et kvalitetsudviklingsprojekt ud fra en aktionsforskningscirkel. Vi vil i vores projekt, via kvalitative interviews, undersøge forskellige aspekter ved afdelingens organisationskultur, der kan ligge til grund for eller være medvirkende til, at personalet fravælger gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte ved thoraxoptagelser. Endvidere vil vi med aktionsforskning som model, give et forslag til, hvordan kvaliteten af deres praksis i forhold til gonadebeskyttelse kan forbedres, med afsæt i de resultater, der er fremkommet via vores interviewundersøgelse. Vores referencer og referenceliste er opbygget ifølge Harvard (Sundheds CVU Nordjylland 2005). Ved anvendelse af betegnelsen personalet, henviser vi til det fotograferende personale på røntgenafdeling X. Når vi henviser til gonadebeskyttelse af neonatale og nyfødte, menes der altid gonadebeskyttelse af neonatale og nyfødte ved røntgen af thorax på børneafdeling X. 2. Problemstillinger For at kunne handle i overensstemmelse med vores bekendtgørelse, mener vi, at personalet på røntgenafdeling X, burde vælge at strålebeskytte gonaderne hos neonatale og nyfødte ved thoraxoptagelser, idet vi som radiografer har pligt til altid at strålebeskytte gonaderne, hvis det diagnostisk er muligt. I Bekendtgørelse nr. 975 68-70 står det beskrevet, at der skal anvendes gonadebeskyttelse til patienter under 50 år ved alle røntgenundersøgelser, hvor strålefeltet kan komme gonaderne nærmere end 10 cm. (Sundhedsstyrelsen 1998, s.8). Ifølge en repræsentant fra SIS eksisterer denne, fordi der er målt spredt stråling fra bl.a. rør, luft og hud (bilag 1). Vi mener, at det direkte strålefelt ved et røntgenbillede af thorax AP tit vil komme gonaderne hos neonatale og nyfødte nærmere end 10 cm. Vi har i forbindelse med dette foretaget en undersøgelser på sygehus Y, der viste, at der er en tendens til, at der er 10 centimeter eller mindre fra det direkte strålefelt og ned til gonaderne hos neonatale og nyfødte ved en thoraxoptagelse (bilag 2). Strålebeskyttelse af gonaderne nedsætter børnenes risiko for at udvikle en stokastisk skade senere i livet. Børn op til 10 år er 3 til 4 gange mere strålefølsomme overfor røntgenstråler end voksne i 1

alderen 30 til 40 år, og derved har børn en større risiko for at udvikle en stokastisk skade (European Commision 1996, s.7) (Bushberg 2002, s.818-820, 839-848). Endvidere anbefaler European Guidelines, at man ved thoraxoptagelser af børn skal strålebeskytte ved at lægge et blystykke på abdomen op til den direkte stråling (European Commision 1996, s.27). Peter Grøn fra SIS påpeger også, at det optimale afdækningsmateriale ved denne slags undersøgelser vil være blygummi (bilag 3). Bekendtgørelse nr. 823 indeholder en tabel, der viser at gonaderne er det mest strålefølsomme væv i kroppen med en vævsvægtningsfaktor på 0,20 i forhold til hud, som har en vævsvægtningsfaktor på 0,01. (Sundhedsstyrelsen 1997, s.11). IRCP har i deres rapport fra 2005 fremført et forslag til nye vævsvægtningsfaktorer, hvor gonaderne ikke er så strålefølsomme som tidligere antaget (ICRP 2005, s.5). I forhold til de nuværende vævsvægtningsfaktorer, anser vi disse som værende en grund til, at personalet på røntgenafdeling X burde vælge at strålebeskytte gonaderne hos neonatale og nyfødte, da der alene i Danmark i 2004 blev taget 10.000 thoraxoptagelser af 0-årige (bilag 4). Da 0-årige patienter kan betragtes som værende den patientgruppe, som har det størst forventelige livsforløb foran sig, kombineret med at de samtidig befinder sig i den gruppe af patienter, der er mest følsomme overfor røntgenstråler, mener vi, at kvalitetsudvikling af strålebeskyttelse af gonaderne ved thoraxoptagelser på disse 0-årige har en dokumenteret prioritet. Efter vores opfattelse kan det være kulturen på afdelingen, hermed ment personalet holdninger og traditioner, der kan være årsagen til, at personalet ikke strålebeskytter gonaderne ved neonatale og nyfødte. Vi mener, at holdninger omkring brugen af gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte kan være dannet pga. ubevidste handlinger og vaner, der forekommer på røntgenafdeling X. Personalegruppens kultur kan vi ud fra Edgar H. Scheins (Schein) teori om organisationskultur, se på som værende et mønster af nogle grundlæggende antagelser, der har udviklet sig over tid og er blevet en del af deres måde at handle på. Det vil sige, at personalet muligvis ikke tænker over, hvad de gør, men at det er blevet til nogle indarbejdede procedurer, som man uden videre handler efter og som læres videre til nyt personale (Schein 1994, s.20). For at personalet på røntgenafdeling X optimalt kan strålebeskyttelse gonaderne hos neonatale og nyfødte, mener vi, at det kræver, at personalet har erfaring samt en faglig viden til at håndtere dette. 2

Bekendtgørelse nr. 975 13 stk. 4 siger, at personer, som foretager undersøgelser af f.eks. børn, skal have en særlig uddannelse heri (Sundhedsstyrelsen 1998, s.4). Denne særlige uddannelse definerer vi som værende både praktiske erfaringer samt faglig og teoretisk viden indenfor området. Vi mener det er relevant at kvalitetsudvikle på området omkring gonadebeskyttelse af neonatale og nyfødte, idet vi har den opfattelse, at én af radiografiens vigtigste kerneydelser er strålebeskyttelse (Kjærgaard et al. 2004, s.27). Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen har ud fra World Health Organisation (WHO) udarbejdet en række kvalitetsmål, der skal sikre, at ydelserne i sundhedsvæsenet opretholder et højt kvalitetsniveau: - Høj professionel standard - Effektiv ressourceudnyttelse - Minimal patientrisiko - Høj patienttilfredshed - Helhed i patientforløbet (Sundhedsstyrelsen 2002, s.6) Vi mener ikke, at personalet på røntgenafdeling X til fulde lever op til kvalitetsmålet vedrørende minimal patientrisiko, idet personalet vælger ikke at strålebeskytte gonaderne ved neonatale og nyfødte. (Sundhedsstyrelsen 1998, 69 og 70). Dermed er det vores opfattelse, at personalet vedrørende gonadebeskyttelse af neonatale og nyfødte ved røntgen af thorax, ikke efterlever ALARA-princippet ved at sikre, at dosis til patienten er As Low As Reasonably Achievable (Bushberg 2002, s.792). Hvis personalet på røntgenafdeling X ønsker at kvalitetsudvikle på deres praksis vedrørende gonadebeskyttelse af neonatale og nyfødte, mener vi, at aktionsforskning kan være en mulig metode til dette. Aktionsforskning kan ses på, som værende en metode til at identificere et problem i klinisk praksis, og derved hjælpe med at finde en potentiel løsning i forhold til at forbedre praksis. Der findes forskellige metoder til implementering, men det specielle ved aktionsforskning er, at denne metode involverer deltagerne. Dvs., at implementeringen på røntgenafdeling X vil ske i samarbejde med personalet. (Meyer 2000, s.178-180) 2.1 Afgrænsning 3

Vi synes det er vigtigt, at man på afdelingerne følger bekendtgørelsen vedrørende gonadebeskyttelse, idet den er til for at beskytte patienterne. I de situationer hvor det ikke er muligt at følge den, bør årsagen til det undersøges. Vi har en formodning om, at kulturen på røntgenafdeling X kan være medvirkende til den manglende brug af gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte, og det vil derfor være interessant at undersøge dette. Vi vil ud fra Edgar H. Scheins teori om organisationskultur undersøge om aspekterne kulturniveauer og kognitiv stabilitet, ligger til grund for personalets fravælgelse af gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte ved thoraxoptagelse på udefoto. Ligeledes mener vi, at det er vigtigt, at forsøge at finde en model til at løse problemet med gonadebeskyttelsen og ændre på personalets arbejdsgang. En mulig metode til dette vil være aktionsforskning. Vi mener, at dette er en velegnet metode, idet personalet får en aktiv rolle i hele processen. 3. Problemformulering Hvordan er personalets valg vedrørende brugen af strålebeskyttelse til gonaderne hos neonatale og nyfødte ved røntgen af thorax på udefoto relateret til nogle aspekter ved organisationskulturen på røntgenafdeling X, når perspektivet er Edgar H. Scheins teori omhandlende aspekterne: kulturniveauer og kognitiv stabilitet? Hvordan vil et forslag til et aktionsforskningsprojekt til røntgenafdeling X se ud, og mener vi, at aktionsforskningsmodellen er anvendelig i forhold til at igangsætte et initiativ til forbedring af kvaliteten af strålebeskyttelse til gonaderne af neonatale og nyfødte ved røntgen af thorax på udefoto? - Forslaget vil tage udgangspunkt i viden om aktionsforskningsmodellen, Edgar H. Scheins teori om forandringsprocessen samt viden indhentet fra interviewene om personalet motivation for forandring. 3.1 Centrale begreber Vi vil i dette afsnit beskrive de begreber vi finder mest centrale i vores problemformulering, og som vi ikke senere i projektet fremstiller i vores teoriafsnit. Røntgenafdeling X: Er den røntgenafdeling hvor én af os studerende har været i praktik. Det er denne røntgenafdeling dette projekt tager udgangspunkt. 4

Strålebeskyttelse af gonaderne: Lille blystykke på mindst 0,35 mm, der skal beskytte gonader hos neonatale og nyfødte mod spredt stråling. Afdækning af gonader på neonatale og nyfødte, skal praktiseres, når gonaderne er mindre end 10 cm fra det primære strålefelt (Sundhedsstyrelsen 1998, 68-70). Neonatale og nyfødte: Med neonatale refererer vi til for tidlig fødte børn og med nyfødte refererer vi til børn, der er født inden for det normale terminsinterval, som er fra uge 38 (Stevnhøj 2002, s.48). 4. Metodiske overvejelser I dette afsnit vil vi redegøre for, hvilke overvejelser vi har gjort os for at besvare problemformuleringen, samt vi vil redegøre for vores valg af metode til indhentning af data for at besvare problemformuleringen. 4.1 Projektets opbygning I afsnit 4.2 Metode til litteratursøgning vil vi beskrive, hvordan vi har søgt litteratur til projektet. Herunder vil fremsætte Begrundelse, vurdering og diskussion af valgte kilder i forhold til bachelorprojektets emne. I 4.3 Metode og metodekritik til dataindsamling Kvalitativt Interview vil vi ud fra en teoretisk indfaldsvinkel fra Steiner Kvale (Kvale) beskrive og argumentere for vores valg af metode og anvendeligheden af den valgte metode. Som supplerende kilder har vi valgt at anvende Kvalitative brugerundersøgelser på sygehusafdelinger af Rikke Gut et al (Gut et al.) samt Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab redigeret af Lene Koch og Signild Vallgårda (Koch og Vallgårda). Begge kilder har vi anvendt til at underbygge forståelsen af Kvales teoretiske fremstilling om interviews. Efterfølgende vil vi diskutere bias, der er fremkommet som følge af den valgte metode til indsamling af empiri. For at kunne sammenholde resultaterne fra vores interviews med vores problemformulering, vil vi inddrage en teoretisk indfaldsvinkel omkring 5. Aspekter ved organisationskulturen ifølge Edgar H. Schein. Under dette afsnit vil vi fremstille og fortolke, hvad Edgar Schein skriver om 5.1 Tre kulturniveauer og 5.2 Kognitiv stabilitet. I 6. Analyse og fortolkning af kulturniveauer og kognitiv stabilitet vil vi anvende den fremstillede teori fra Edgar Schein til at analysere og fortolke vores 4 interviews og bearbejde de essentielle data. Herefter vil vi i afsnit 7. Diskussion af analyse og fortolkning ud fra Edgar H. Schein diskutere vores resultater fra afsnit 6. 5

Vi vil i afsnit 8. Aspekter ved forandringsprocessen ud fra Edgar H. Schein bearbejde Scheins aspekter om forandringsprocessen i forbindelse med en ændring af personalets praksis. Vi vil i afsnit 11. sammenkæde dette med en teori om aktionsforskning, som vi fremstiller i afsnit 9. Aktionsforskning ifølge David Coghlan og Teresa Brannick (Coghlan og Brannick) samt sammenkæde dette med vores indsamlede empiri fra afsnit 10. Som supplerende kilde til at fremsætte anvendeligheden af aktionsforskning har vi brugt artiklen Using qualitative methods in health related action research af Julienne Meyer. I afsnit 10. Analyse og fortolkning af personalets motivation for forandring vil vi fremhæve resultaterne der fremkommer fra interviewene angående, hvad personalet finder vigtigt i forbindelse med nye tiltag. I afsnit 11. Hvordan kan aktionsforskning anvendes på røntgenafdeling X samt en diskussion deraf vil vi fremsætte et forslag, der kan give personalet mulighed for at begynde med at strålebeskytte gonaderne hos neonatale og nyfødte, når de tager røntgen af thorax på udefoto. Efterfølgende kommer afsnit 12. Konklusion hvor vi besvarer problemformuleringen. Afslutningsvis vil vi i 13. Perspektivering fremstille forslag til videre kvalitetsudvikling af emnet. 4.2 Metode til litteratursøgning Med udgangspunkt i vores problemformulering har vi søgt teori og empiri i form af faglitterære bøger samt videnskabelige artikler. For at opnå et bredere resultat af vores søgning, valgte vi både at lave søgninger på dansk og engelsk. Vi søgte efter artikler i forskellige databaser. Desuden søgte vi efter litteratur, som kunne give os en teoretisk indsigt i og større forståelse for organisationskultur samt aktionsforskning. Vi har søgt i vores egen litteraturliste fra radiografuddannelsen, samt i anbefalet litteratur fra forskellige bacheloropgaver fra Sundheds CVU Nordjylland. Vi har endvidere søgt litteratur i forskellige biblioteksdatabaser og i de referencelister, der var i den fundne litteratur (bilag 5). 4.2.1 Begrundelse, vurdering og diskussion af valgte kilder Kvalitativt Interview Til at støtte vores dataindsamling har vi valgt, at vores teoretiske indfaldsvinkel skal være ud fra bogen InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview af Steinar Kvale. Vi vil anvende bogen til at argumentere for vores valg af metode til interview i forhold til de aspekter, vi vil anvende for at kunne bearbejde vores interviews. Bogen skal hjælpe os med at udarbejde, analysere og fortolke vores interviews, idet den giver en grundig gennemgang af selve 6

interviewprocessen igennem Kvales 7 stadier. Vi mener, at dette er til vores fordel i vores arbejde med interviewprocessen, da vi før dette projekt ikke har praktisk erfaring med at interviewe. Den henvender sig til forskere og studerende indenfor det humanistiske fagområde, hvilket vi som radiografstuderende også er en del af. I starten af bogen er der en oversigt over publicerede bøger og artikler af Kvale, der alle omhandler det kvalitative forskningsinterview og på baggrund af dette, kan vi udlede, at han har en stor erfaring indenfor dette område. Dette mener vi, gør ham til en valid kilde (Kvale 2006). Organisationskultur Vi har valgt bogen Organisationskultur og ledelse skrevet af Edgar H. Schein. Vi vil benytte følgende aspekter omhandlende organisationskultur: de tre kulturniveauer: artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser og teorien om kognitiv stabilitet. Vi vil undersøge om disse aspekter lader sig genfinde i interviewene, og om de kan være en medvirkende årsag til personalets valg vedrørende gonadebeskyttelse af neonatale og nyfødte på røntgenafdeling X. Vi vil til projektets del vedrørende aktionsforskning anvende Scheins tre stadier i forandringsprocessen: optøning, kognitiv restrukturering og genfrysning til at give os en forståelse for personalets psykologiske tilstand før og under implementeringen. Bogen henvender sig til forskellige målgrupper samt til studerende, som gerne vil forstå organisationer. Forinden udgivelsen af bogen Organisationskultur og ledelse har Schein arbejdet med organisationer via klinisk arbejde. Bogen er blevet genoptryk flere gange siden 1985, hvilket vi mener, tilkendegiver, at hans teorier stadig er aktuelle og anerkendte i dag. Udgaven af den bogen, vi anvender, er fra 1994. Vi mener dog, at selvom denne udgave, er fra 1994, at hans teorier omkring organisationskultur stadig er aktuel i dag, da der i 2004 udkom en 3. udgave af Organisationskultur og ledelse. Vi anvender udgaven fra 1994, idet udgaven fra 2004 ikke kunne anskaffes (Schein 1994). Aktionsforskning Vi mener, at bogen Doing Action Research In Your Own Organization af David Coghlan og Teresa Brannick er relevant, idet den omhandler aktionsforskning. Bogen er henvendt til læsere, der vil anvende aktionsforskning i deres organisation. Vi vil fra bogen anvende og fremføre den teoretiske begrundelse for, at aktionsforskning vil være et brugbart redskab at anvende på 7

røntgenafdeling X, hvis de ønsker at indføre gonadebeskyttelse af neonatale og nyfødte. Endvidere vil vi ud fra aktionsforskningsmodellen give vores forslag til, hvordan aktionsforskning i samarbejde med personalet kan anvendes til at implementere brugen af gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte. I bogen giver forfatterne forskellige bud på modeller til aktionsforskning. Dette betød for os, at gennemsigtigheden i opbygningen af en aktionsforskningsmodel faldt. Vi valgte derfor, at benytte os af den teoretiske grundmodel forfatterne fremfører, for at overskueliggøre brugbarheden af modellen for os. Vi mener, at forfatternes baggrund med udarbejdelse af adskillige bøger og artikler, som alle omhandler organisationer, og hvordan man ændrer disse, samt research af organisationer, styrker bogens validitet og brugbarhed, idet vi vurderer, at begge forfattere er kvalificeret til at skrive faglitteratur om emnet (Coghlan og Brannick 2005). 4.3 Metode og metodekritik til dataindsamling Kvalitativt Interview Vi mener, at den mest anvendelige måde til at indsamle data på, er via kvalitative interviews, idet vi her, i forhold til en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, vil få mere uddybende svar af meninger og holdninger, der kan give os et indblik i personalets grundlæggende antagelse og kognitive stabilitet i forbindelse med gonadebeskyttelse af neonatale og nyfødte. Ifølge Kvale får den interviewede ved et kvalitativt interview, mulighed for at formulere sine egne opfattelser af området. Data vil derfor bestå af righoldige og nuancerede holdninger og antagelser (Kvale 2006, s.24). Havde vi valgt at anvende et kvantitativt spørgeskema, mener vi ikke, at vi vil få så uddybende svar, som vi kan få igennem et interview. Vi kan ud fra bogen Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab forklare, at fordelen ved brugen af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse vil være, at alt personalet på afdelingen kan deltage, og at vi derved vil have et mere generaliserbart resultat. En spørgeskemaundersøgelse mener vi, kun vil være mulig, hvis vi på forhånd havde en specifik viden om organisationskulturen på den pågældende afdeling. I forhold til en spørgeskemaundersøgelse skal vi dog være opmærksomme på, at interviewene ikke vil være repræsentative for hele personalet, men vi mener dog, at vi via analytisk generalisering kan generalisere de fremkomne aspekter ud på det resterende personale (Koch & Vallgårda 2003, s.165) (Kvale 2006, s. 227-229). Vi har fravalgt et observationsstudie på røntgenafdeling X, da dette ikke kunne lade sig gøre grundet travlhed og mange studerende på afdelingen. Som før beskrevet har én fra vores gruppe været i praktik på afdelingen, hvilket vil sige, at vedkommende i forvejen har et kendskab til personalets 8

praksis på børneafdeling X. Med et observationsstudie vil vi ikke få belyst de dybere liggende årsager til, at holdningen og kulturen er, som den er på røntgenafdeling X (Kvale 2006, s.110-111). 4.3.1 Kvalitativ metode til interview Vi arbejder med interviewene ud fra en deduktiv tilgang, idet det er en på forhånd bestemt teori, som vi vil analysere resultaterne fra interviewene ud fra (Koch & Vallgårda 2003, s.28). Vores tilgang til interviewene er desuden metodologisk orienteret, idet vi på de forskellige stadier i vores interviewundersøgelse gør os overvejelser, der bl.a. skal få os til at komme frem til, hvor mange der skal interviewes, hvilke forsknings- og interviewspørgsmål vi vil have svar på, hvordan interviewene skal analyseres. Dette medvirker til at sikre en løbende validering af metoden. Med udgangspunkt i Kvales 7 metodestadier vil vi beskrive og opstille vores metode til interviewundersøgelsen. Vi vil dog ikke komme nærmere ind på det sidste stadie, rapportering, idet rapporteringen af de fremkomne resultater vil blive fremført i dette bachelorprojekt (Kvale 2006, s.25,95). 4.3.2 Tematisering Ifølge Kvale skal vi under dette punkt definere vores mål og formål, dvs., hvad vi gerne vil undersøge, og hvorfor vi gerne vil belyse dette. (ibid., s.102-105). Målet med interviewene er, at få indsamlet viden ud fra Scheins teori omkring kulturniveauer og kognitiv stabilitet. Vi er interesseret i at undersøge om disse aspekter af organisationskulturen kan ligge til grund for personalets fravalg af gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte. Endvidere ønsker vi at fremskaffe en viden om, hvad røntgenpersonalets indstillinger og erfaringer er i forbindelse med nye tiltag på afdelingen, hvilket vi vil anvende i forhold til en aktionsforskningsmodel. Vores formål er, at vi, ud fra et valgt teorigrundlag, vil finde svar på vores forskningsspørgsmål om, hvad den manglende gonadebeskyttelse hos neonatale og nyfødte kan skyldes. På baggrund af en analyse og fortolkning af interviewene vil vi give et forslag til en aktionsforskningsmodel, som kan være en metode til at få personalet på røntgenafdeling X til at gonadebeskytte neonatale og nyfødte. 4.3.3 Design 9

Under dette stadie skal vi planlægge og forberede vores metode, hvormed vi vil tilvejebringe vores data. Dvs., at vi her vil argumentere for vores valg af interviewtype samt antal interviewpersoner (ibid., s.105-110). Vi har valgt at udføre interviewene som enkeltmandsinterviews. Begrundelsen herfor er, at vi mener, at vi lettere har mulighed for at stille uddybende spørgsmål, som den enkelte interviewperson skal forholde sig til. Deslige har vi bedre mulighed for at styre interviewet og sikre, at vores forståelse af det sagte er rigtigt ved at stille yderligere spørgsmål (Gut et al 2004, s.36). Havde vi valgt et fokusgruppeinterview ville det være deltagerne, der skulle diskutere emnet, og vi ville ifølge Kvale ikke have den samme mulighed for at stille spørgsmål, da vores rolle i et sådan interview mere vil bære præg af at være ordstyrer (Kvale 2006, s.108). Under vores indledende møde med vores kontaktpersoner fra røntgenafdeling X blev det desuden gjort klart for os, at afdelingen ikke havde kapacitet til et fokusgruppeinterview grundet travlhed. Vores kontaktpersoner underskrev samtidig en samtykkeerklæring om, at vi undersøger vores problemstilling med udgangspunkt i afdelingen (bilag 6). Udvælgelsen af informanter vil ske på frivillig basis. 2 uger før interviewene skal finde sted vil personalet på afdelingen modtage et brev (bilag 7), der kort vil forklare vores formål med opgaven og interviewene, og at deltagelsen vil være anonym (bilag 8). Med tilfældigt udvalgte personer forventer vi at opnå den største variation i interviewene. Vi kunne også foretage en selektiv udvælgelse af personer, der vil være baseret på ekstremer; så som: for og imod gonadebeskyttelse, radiografer og røntgensygeplejersker samt kort eller lang tids arbejdserfaring (Gut et al 2004, s.34). Vi kunne ved dette evt. have fået fat i nogle yderpunkter mht. holdningen til gonadebeskyttelse af neonatale og nyfødte. Eftersom vi vil undersøge, om det er kulturen på røntgenafdeling X ikke at anvende gonadebeskyttelse til denne patientgruppe, så mener vi, at alt personalet vil være lige kvalificeret. Antallet af interviewpersoner har vi sat til 4. Det kan være svært, at bedømme det rigtige antal interviewpersoner vi har brug for. Det ideelle vil være, at interviewe indtil interviewene ikke bidrager med flere nye oplysninger. Dette beskriver Kvale som interviewenes mætningspunkt, hvor flere interview ikke tilfører mere ny viden (Kvale 2006, s.108-110,228). Vi har anvendt den samme interviewer til alle interviewene, fordi vi mener, at det højner validiteten og reliabiliteten af resultaterne, idet en interviewer opnår større erfaring jo flere gange et interview gentages (ibid., s.151-153). Der vil under interviewene være en anden person fra vores gruppe tilstede, foruden intervieweren, til at styre båndoptager, og endvidere til at notere vigtige punkter, der fremkommer 10

under interviewet. Efter hvert interview vil vi afsætte 5-10 min til, at intervieweren og den anden fra vores gruppe kan reflektere over interviewet og debriefe hinanden. Dette kan ifølge Kvale blive af stor værdi i den senere analyse, da vi her allerede vil have de første umiddelbare fortolkninger og erindringer om informantens interaktion og mimik (ibid., s. 133). Vi har valgt at den person fra gruppen, der har været i praktik på afdelingen ikke skal være en af de 2 personer, der skal være til stede under interviewet. Vi mener, at det skal være neutrale personer, der udfører interviewene, og ikke en som personalet er bekendt med på en kollegial venskabelig måde, idet vi helst vil undgå nogle i forvejen dannede associationer fra begge parter til emnet. 4.3.4 Interview Interviewmodellen er ud fra Kvalitative brugerundersøgelser på sygehusafdelinger opbygget som et stramt semistrukturerede interview. Dvs., at vi på forhånd har udarbejdet mange specifikke interviewspørgsmål, idet vi arbejder ud fra en deduktiv tilgang, hvor vi undersøger vores forskningsspørgsmål. Det er stadig et stramt semistruktureret interview og ikke et struktureret interview, da vi vil holde mulighederne åbne for, at nye vinkler kan udforskes, hvis de fremkommer under interviewet. En årsag til at det ikke er et eksplorativt interview, skal findes i, at vi ikke selv har stor erfaring med at interviewe, og vi mener derfor, at det vil være til hjælp for os, at vi har en meget detaljeret interviewguide at gå frem efter og støtte os til (Gut et al 2004, s.20-22, 40). Selve interviewene bliver gennemført på baggrund af vores interviewguide (bilag 9). Interviewguiden er inddelt i temaer med interviewspørgsmål på baggrund af vores forskningsspørgsmål: - Hvordan kommer artefakter til udtryk? - Hvilke bevidste værdier, som værdinormer eller skueværdier, kommer til udtryk i forbindelse med røntgen af thorax af neonatale og nyfødte? - Hvilken grundlæggende antagelse ligger til grund for personalets fravalg af gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte? - Kan den manglende brug af gonadebeskyttelse skyldes personalets behov og søgen efter kognitiv stabilitet, og hvordan kommer dette til udtryk? Vi mener, at det var vigtigt, at vi under udarbejdelsen af forskningsspørgsmålene og interviewspørgsmålene var meget opmærksomme på at sikre validiteten og reliabiliteten af dem. Forskningsspørgsmålene er udarbejdet på baggrund af vores hovedteoretiske perspektiv fra Schein angående kulturniveauer, kognitivt stabilitet samt forandringsprocessen. Vi har sikret, at forskningsspørgsmålene er udledt af teorien og præcist henviser til og lader sig besvare af denne. Det samme, mener vi, gør sig gældende for interviewspørgsmålene. Her har vi sikret, at udarbejdelsen af disse, kan føres tilbage til forskningsspørgsmålene, så informanten ikke besvarer et spørgsmål, som efterfølgende er ubrugeligt i forhold til vores forskningsspørgsmål og teori. 11

4.3.5 Transskribering I dette stadie vil vi nedskrive vores interview fra bånd til tekst for at gøre vores data lettere tilgængelige og mere håndterbare i den videre bearbejdning (bilag 11). Ved transskriptionerne af interviewene vil alle i gruppen været til stede for at sikre en korrekt opfattelse af det sagte. Vi vil vælge at transskribere interviewene så ordret, som det kan lade sig gøre. Her tænker vi på, at der kan være mumlen og støjgener som f.eks. kaffekopper og anden baggrundsstøj, der kan forhindre dette. Vi vil dog under transskriptionen ændre til et mere korrekt tekstsprog, når informanten anvender meget talesprog, der kan gøre det svært for læserne, at forstå meningen med det sagte. Vi vil endvidere vælge, at noget af stemningen fra interviewet skal videreføres i transskriptionen, f.eks. grin, suk, afbrydelser og pauser (bilag 10). I bilag 10 henvises der desuden til steder i transskriptionerne, hvor vi har valgt at anonymisere identificerbare udtalelser (Kvale 2006, s.161-164 og 167-173). 4.3.6 Analyse Der findes ifølge Kvale 5 metoder til at analysere interviews, og ud fra disse vil vi anvende ad hocmetoden til skabelse af mening. Vi har valgt at anvende denne metode fordi, vi mener, at den giver os mulighed for at analysere interviewene ud fra de teorier, som vi har valgt, og som vi mener, er mest hensigtsmæssig for besvarelsen af vores problemformulering. Vores forskningsspørgsmål, er opdelt i temaer ud fra Scheins teori, jf. afsnit 4.3.4. Vi vil i interviewene fokusere på at finde passager eller udtalelser, som vi kan se på som værende meningsdannende i forhold til de teorier vi anvender til at besvare vores forskningsspørgsmål. Ad hoc-metoden giver os mulighed for decideret at fremsætte vores fortolkninger af specifikke udsagn fra forskellige steder i interviewene og sammenholde disse med vores teoretiske grundlag. Under analysen vil vi holde fokus på forskningsspørgsmålene, og finde udtalelser fra informanterne, der kan analyseres og fortolkes i forhold til forskningsspørgsmålene. Dvs., at vi vil forsøge at reflektere over om informanternes svar logisk kan kobles til den teori, som vi gerne vil belyse svarerne ud fra. Ad hoc-metoden giver os endvidere mulighed for at forfølge nye aspekter, hvis sådanne skulle opstå under analysen, og er af relevans for besvarelsen af problemformuleringen (ibid., s.189, 201-202). 12

4.3.7 Verificering Ifølge Kvale består verificering af tre dele: validitet, reliabilitet og generalisering (ibid., s. 225-233). Vi har forsøgt at validere vores interviews igennem alle de 5 ovenstående interviewstadier ud fra vores metodologiske overvejelser. Forinden vores interviewundersøgelse på røntgenafdeling X, foretog vi et pilotinterview med en enkel interviewperson fra røntgenafdeling Y. Vi valgte dette pilotinterview for at afprøve kvaliteten af vores interviewspørgsmål og derved vores interviewguide. Det var den samme interviewer, som foretog dette pilotinterview som skal interviewe til vores interviewundersøgelse. Dette har vi valgt, idet vedkommende kan få mere selvtillid i forhold til at interviewe ved selve interviewundersøgelsen. (ibid. s. 151) For at øge reliabiliteten i interviewet og den senere analyse vil vi stille uddybende spørgsmål under interviewet, for at informanten bedre kan uddybe sine forklaringer og holdninger. Det vil vi gøre for at sikre at, vi kan stole på det informanten siger (ibid., s.231-232). De fremkomne resultater i analysen dannes på baggrund af vores 4 interviews, derfor skal vi være varsomme med at generalisere ud fra disse, idet svarerne ikke nødvendigvis vil være repræsentative for hele gruppen af personalet på røntgenafdeling X. Når vi skal argumentere for generaliserbarheden af vores undersøgelse har vi fundet inspiration i Kvale, som opererer med tre former for generalisering: analytisk, naturalistisk og statistisk. Ved analytisk generalisering kan resultaterne fra interviewene betragtes som værende vejledende for, hvad der vil ske i tilsvarende situationer, og den tager sit udgangspunkt i en assertorisk logik. Dvs. at man med bestemte udsagn kan hævde, at noget forholder sig på en bestemt måde, uden at påstå at det ikke kunne være anderledes. Analytisk generalisering er betinget af tydelig dokumentation af undersøgelsens mål og formål. Vi mener, at vi tydeligt og velbegrundet har argumenteret for vores valg igennem Kvales 7 stadier, og at analyseresultaterne kan vise tendenser, der kan være repræsentative for resten af personalet på røntgenafdeling X (ibid., s. 228). Resultaterne fra interviewene kan ikke generaliseres ud til de resterende røntgenafdelinger i Danmark, idet organisationskulturen er forskelligt fra røntgenafdeling til røntgenafdeling (ibid., s.227-229). 4.4 Bias til dataindsamling 13

Vi mener vores interview kan bære præg af vores fordomme mht. personalets manglende brug af gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte. Vi har forsøgt at minimere denne bias, både gennem vejledning, intern og ekstern, samt gennem flere kritiske gennemgange af interviewguiden, idet vi sigtede efter at opnå en større grad af neutralitet i vores spørgsmål. Lader vi vores fordomme skinne igennem, når vi udformer vores spørgsmål, mener vi, at det kan påvirke informanten til at give svar, der ellers ville have været anderledes, hvis spørgsmålene var blevet stille neutralt. I interviewguiden lægger vi op til, at de interviewede vælger ikke at bruge gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte. Vi har valgt at gøre dette, på trods af at det kan opfattes, som om vi har en forudindtaget opfattelse af og holdning til, hvordan personalet udfører deres arbejde i forhold til brug af strålebeskyttelse til neonatale og nyfødte. Vi mener dog ikke, at det i dette tilfælde kan opfattes som en bias, fordi vi i gruppen har praktiske erfaringer, samlet ind over flere måneder på røntgenafdeling X, der understøtter vores viden om, at personalet ikke anvender det. I den information vi har givet de interviewede, har vi nævnt kultur og SIS, hvilket vi mener, kan have givet de interviewede noget at argumentere ud fra. Det er vores opfattelse, at hvis vi ikke havde nævnt disse to aspekter under briefingen, så kunne svarerne være blevet anderledes, idet flere af informanterne brugte de samme begreber til at forklare sig med. Vi mener, at det er vigtigt, at vi ikke giver informanterne svarmuligheder, som de måske ellers ikke ville have benyttet sig af. Fordi temaerne i interviewet vedrører de interviewedes faglige kunnen og personlige holdninger, mener vi, at der er en teoretisk mulighed for, at der kunne havde været et element af modvillighed fra informanternes side. Denne modvillighed mener vi, eventuelt kunne komme til udtryk via en manglende lyst til at svare fyldestgørende på et eller flere spørgsmål i interviewet. Hvis dette var tilfældet, mener vi, at resultaterne af interviewspørgsmålene ville være ukorrekt, og derfor mindre valide, men vi har forsøgt at imødekomme dette ved at stille uddybende og validerende spørgsmål. Vi har i vores analyse af interviewene valgt ikke at angive det præcise antal af informanter, når vi henviser til deres udtalelser. Dette mener vi kan betragtes som en bias, idet vi mener, at det svækker gyldigheden af de resultater, der fremkommer, idet vi tilslører præcist hvor mange, der har givet udtryk for det samme. Derved mener vi også, at generaliserbarheden af resultaterne svækkes, hvilket er beklageligt i forhold til validiteten af den videre bearbejdning af resultaterne. Vi mener 14

dog, at denne bias er en nødvendighed, idet vi ellers vil kompromittere vores informanters anonymitet, hvilket vi mener, vil være uprofessionelt, da vi har givet vores informanter lovning på anonymitet. Vi har dog forsøgt at angive antallet af informanter, der giver udtryk for det samme, på en anden måde end et præcist tal. Vi har inddelt det i relative værdier, som vi mener giver læseren en forholdsvis præcis indikator for, hvor mange der er tale om, når vi refererer til det. Vi har brugt relative værdier som størstedelen for at beskrive, at 3-4 informanter var enige på et givent område, samt nogle når meningerne blandt informanterne var lige opdelt. Med dette tiltag mener vi, at vi på bedste mulige måde har forsøgt at tilgodese denne bias. Skulle vi helt eliminere denne bias, mener vi, at interviewene skal foretages efter arbejdstid, så det er ukendt for afdelingen, hvem der bliver interviewet og hvor mange. 5. Aspekter ved organisationskulturen ifølge Edgar H. Schein En organisationskultur er noget der i stor stil kan præge og virke retningsgivende for de omgivelser, hvor den udspiller sig. Den kan være ophav til en række forskellige måder at handle på, som for en udenforstående kan virke forvirrende og ulogiske. En organisationskultur er en fælles ramme, der omfatter ledere og ansatte, som disse fungerer og agerer i (Schein 1994, s.12-14). Den teori, som vi her ønsker at benytte, mener vi kaster lys på, hvorfor en organisationskultur kan have en signifikant indflydelse på personalets daglige handlinger mht. gonadebeskyttelse. For at belyse hvordan en kultur kan have en sådan indflydelse, har vi valgt at se på nogle aspekter af teorien omhandlende organisationskultur. Vi vil se på følgende aspekter: kulturniveauer og kognitiv stabilitet. Vi har begrænset os til disse specifikke emner, idet vi mener at en afdækning af disse vil give sufficient og relevant data til at kunne give et forslag til en praksisændring via aktionsforskning. 5.1 Tre kulturniveauer Når man ser på en organisations kulturniveauer, så deler Schein det ind i, i hvilken grad de forskellige fænomener er synlige for observatøren. De tre kulturniveauer er forbundet således, at artefakterne kan belyse skueværdierne, der tilsammen kan være et udtryk for de grundlæggende antagelser. Samtidig kan man også se på det i den modsatte rækkefølge, således at skueværdierne kan være et produkt af de grundlæggende antagelser, og disse skueværdier kan afspejles i artefakterne. 15

Figur 1 Kulturniveauer: (ibid., s. 24) 5.1.1 Artefakter De synlige fænomener, artefakterne, er dem vi kan observere direkte. Det kan være ting, man kan se, høre eller føle, og mange af disse ting omfatter organisationens fysiske omgivelser og gruppens praksis, herunder den organisatoriske arbejdsgang, der har ført til, at deres handlinger er blevet rutine. Dette kulturniveau er specielt kendetegnet ved, at det er let at observere, men meget problematisk at tyde, så derfor kan man ikke konkludere noget ud fra en observation af artefakter alene, eller hvilken betydning disse har for gruppen, eller hvorvidt de er et udtryk for et eller flere dybereliggende antagelser (ibid., s. 23-24). Vi mener, at artefakter vedrørende personalets praksis udelukkende refererer til personalets handlinger som enhver ville kunne observere. Artefakter indeholder ikke en faglig vurdering af hvad der sker, eller hvad der bliver benyttet eller hvorfor. 5.1.2 Skueværdier Schein beskriver at der findes værdinormer og skueværdier. Skueværdier kan opstå, når en organisation f.eks. sættes overfor en ny opgave eller et nyt problem. De løsningsforslag der vil fremkomme til denne opgave eller problem, vil afspejle enkeltpersoners egne værdier og vurderinger. Altså, hvad de synes, der er rigtigt og forkert, og hvad de synes, der virker, og hvad der ikke virker. Det er disse løsningsforslag, der senere vil få status af skueværdier. Dvs., at al gruppeindlæring på det område fremover vil, til en vis udstrækning, afspejle en eller flere personers oprindelige vurdering af, hvordan forholdene burde være. Grunden til at der senere ikke er tendens til, at der vil blive foretaget en kritisk vurdering af disse skueværdier er, at disse hjælper til med at 16

eliminere usikkerhed på området. Hvis skueværdierne virker i praksis, så bliver de, som tiden går, transformeret til nogle antagelser, der ikke skal diskuteres eller sættes spørgsmålstegn ved. Derved bliver det til en skueværdi for organisationen, da gruppen føler, at den er velbegrundede i sin velfungerende praksis, og derfor ikke ser behovet for udvikling på området. Optræning af nye organisationsmedlemmer vil tage udspring i disse skueværdier, da disse er noget som organisationen vil udtrykke tit og tydeligt, fordi det hjælper til med at opretholde en status af normalitet for alle medlemmer af gruppen. Bevidste værdinormer kan bruges til at forudsige, hvordan en organisations artefakter kan være, men hvis værdinormerne ikke er baseret på tidligere læring, men. på en enkeltpersons opfattelse af rigtigt og forkert, så er det at værdinormen kaldes en skueværdi, idet praksis og værdinorm ikke stemmer overens. En skueværdi er derfor en værdinorm som alle i organisationen kan stå inde for, men som ikke til fulde bliver opretholdt i praksis (ibid., s.26-28). Vi mener, at en skueværdi er, når personalets værdinorm ikke til fulde stemmer overens med deres praksis. En værdinorm vil være, hvis deres praksis stemmer overens med denne. Dette mener vi vil kunne overføres til personalet på røntgenafdeling X. Vi har den hypotese, at begrebet gonadebeskyttelse, for personalet, er en værdinorm, men at det er blevet til en skueværdi, uden de dog selv er bevidste om det, idet de fravælger gonadebeskyttelse til neonatale og nyfødte. 5.1.3 Grundlæggende antagelser En grundlæggende antagelse opstår, når en løsning på et problem har vist sig at virke flere gange. Derved bliver løsningen forvandlet til en overbevisning om, at det faktisk er sådan det fungerer. Løsningen bliver nu taget for givet, og får status af en grundlæggende antagelse. Hvis en grundlæggende antagelse er dybt integreret i en organisation, vil organisationens medlemmer opleve andre måder at løse problemet på som uforståelige (ibid., s.28-29). En grundlæggende antagelse kan være meget problematisk at ændre, idet den sjældent bliver genstand for kritik eller revurdering internt i organisationen. Skal der tages tiltag til at ændre den, vil det skabe stor utryghed i gruppen. For at undgå denne utryghed, vælger gruppen i stedet at tilpasse begivenhederne til deres antagelse, også selvom det betyder, at de må fordreje og på anden vis forfalske deres opfattelse af virkeligheden. Schein beskriver, at det er denne proces, der giver kulturen sin magt. Ifølge Schein vil gruppen hellere fordreje sandheden og leve i psykologisk tryghed, end at ændre i deres grundlæggende antagelse. Grunden til at det fungerer så stærkt er også, at et sæt af grundlæggende antagelser der deles med andre, vil få alle de involverede til at føle sig yderst veltilpas med hinanden 17

(ibid., s.29-30). Vi mener, at en grundlæggende antagelse er det enkelte personalemedlems ubevidste argumentation for en bestemt praksis der, for udenforstående, kan virke ulogisk og forkert. 5.2 Kognitiv stabilitet Den kognitive stabilitet er et udtryk for ethvert menneskes behov for sikkerhed og tryghed i hverdagen. En sådan sikkerhed kan komme til udtryk via et fænomen som grundlæggende antagelser, og hvis disse grundlæggende antagelser på nogen måde bliver udfordret, vil det blive opfattet som et angreb på den kognitive stabilitet. Et sådant angreb vil derfor sætte personen eller personerne, der bliver angrebet i en slags forsvar for at beskytte den kognitive stabilitet. Derved kan de grundlæggende antagelser opfattes som psykologiske forsvarsmekanismer. Det er vigtigt, at man forstår denne sammenhæng mellem kognitiv stabilitet og psykologiske forsvarsmekanismer, da det er det, man skal overvinde for at ændre på organisationskulturen. Man skal med andre ord forandre gruppens personlige sæt af psykologiske forsvarsmekanismer for at kunne ændre på deres praksis, hvis denne nye praksis strider mod deres nuværende grundlæggende antagelser (ibid., s. 30-31). Det er vores opfattelse, at kognitiv stabilitet hentyder til personalets behov for stabilitet og genkendelighed i hverdagen. Vi mener, at den kognitive stabilitet kommer til udtryk ved, at de vil søge en tilstand, hvor de er bekendt med deres opgaver, og har de fornødne evner til at udføre dem, uden at skulle tilegne sig supplerende viden eller nye færdigheder. Dette er vigtigt for personalet, idet det kan virke stressende hele tiden at skulle lære og tage stilling til noget nyt, og dermed aldrig kunne komme ind i nogen rutiner, der tillader sindet at slappe af. 6. Analyse og fortolkning af kulturniveauer og kognitiv stabilitet I dette afsnit vil vi analysere og fortolke interviewene vha. ad hoc-metoden. Afsnittet er inddelt i underafsnit svarende til vores forskningsspørgsmål. Vi vil til hvert afsnit finde udsagn i transskriptionerne, der kan tematiseres efter forskningsspørgsmålene og sammenholde dette med vores teoretiske indfaldsvinkel omkring kulturniveauer og kognitiv stabilitet. Desuden tillader ad hoc-metoden at nye temaer, der opstår under analysen og fortolkningen kan medtages. Dette vil vi gøre, hvis vi mener, det er af betydning for besvarelsen af problemformuleringen. I analysen vil vi henvise til udsagn fra interviewene ved en parentes, hvor tallet angiver, hvor i transskriptionsbilaget udsagnet står (bilag 11). 6.1 Hvordan kommer artefakter til udtryk? 18