Abortmanual Vejledning i håndtering af abortproblemer hos malkekvæg 2. udgave
Forord til anden udgave Første udgave af Abort hos Kvæg: Manual til brug ved fejlfinding ( Abortmanualen ) udkom i 1998 og blev udarbejdet i fællesskab af en lang række personer med interesse i reproduktion hos kvæg under ledelse af dyrlæge Astrid Mikél Jensen. Nu 12 år senere er der gennemført en revision og opdatering af Abortmanualen. Teksten er i betydeligt omfang revideret og omskrevet af undertegnede, og data er opdaterede af Marlene Trinderup, AgroTech. Den oprindelige udgave fra 1998 var skrevet i fællesskab og de enkelte personers bidrag kan ikke længere identificeres. Ved revisionen har vi taget udgangspunkt i den fælles tekst, hvoraf dele fremstår uændret mens andre dele er omskrevet. Det er således den tidligere manual, der er redigeret, og vi skal endnu engang takke de personer, som oprindeligt bidrog til udfærdigelsen. Søs Ancker Jørgen S Agerholm Konsulent, cand. agro. Professor, dr.med.vet. Videncentret for Landbrug, Kvæg Institut for Produktionsdyr og Heste Agro Food Park 15, Skejby KU-LIFE 8200 Århus N 1870 Frederiksberg C E-mail: mla@vfl.dk E-mail: jager@life.ku.dk Skejby december 2010 1
Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Besætningsdiagnostik - generelle betragtninger... 6 3. Registrering af abort... 12 4. Analyse af data fra Kvægdatabasen... 16 5. Oplysninger om forhistorien (anamnesen)... 22 6. Abortmateriale til laboratorieundersøgelse og tolkning af resultater... 30 7. Anvendelse af diagnostiske tests... 34 8. Abortfremkaldende årsager... 36 9. Økonomiske konsekvenser ved drægtighedstab... 39 10. Forebyggelse af abort... 46 2
1. Definitioner Drægtighedslængden Drægtighedslængden hos kvæg varierer meget lidt mellem racer og paritet. Den gennemsnitlige drægtighedslængde hos eksempelvis Dansk Holstein er 281 (± 4,9) dage for køer og 279 (± 4,7) dage for kvier. I tabel 1.1. ses den gennemsnitlige drægtighedslængde og spredningen for de forskellige malkekvægsracer i Danmark. Tabel 1.1. Oversigt over den gennemsnitlige drægtighedslængde og spredning for malkekvæg i Danmark. Opgjort for køer og kvier, som er insemineret fra 1. januar 2004 og har kælvet fra 1. september 2004. Race Paritet Gns. drægtigheds- (antal klv.) længde(± std), dage Dansk Holstein Køer (529.705) 281 (4,9) Kvier (280.165) 279 (4,7) RDM Køer (68.089) 281 (5,7) Kvier (38.999) 281 (5,3) Jersey Køer (100.524) 283 (4,8) Kvier (43.179) 281 (4,8) DRH Køer (10.034) 281 (5,4) Kvier (5.903) 280 (5,3) Drægtighedsperioden opdeles i to perioder: embryonalperioden og fosterperioden. Embryonalperioden er den tidligste del af drægtigheden og starter med befrugtningen (i praksis fra datoen for inseminering/løbning) og frem til drægtighedsdag 42. Fra dag 43 starter fosterperioden, idet det nydannede individ forlader embryonalstadiet og bliver til et decideret foster. Embryonal stadiet varer således i ca. 1½ måned og overgangen fra embryon til foster falder sammen med det tidspunkt, hvor drægtigheden kan erkendes ved drægtighedsundersøgelse (rektalpalpation af børen). Undertiden anvendes også betegnelsen trimester, som er adapteret fra humanmedicinen. Betegnelsen tri refererer til 3 og mester til den latinske betegnelse mensis for måned. Kvægets drægtighedslængde består således af 3 trimestre hver med en længde af 3 måneder. Fosterperioden varer til dag 260 i drægtigheden. Fra dette tidspunkt betragtes fosteret som værende levedygtigt uden for moderdyret under normale besætningsforhold. Det er klart, at denne grænse er diffus, men af praktiske grunde arbejdes med dag 260. Et væsentligt forhold for kalvens levedygtighed er modningen af organerne, specielt lungernes evne til at udvide sig. Der er således en nedre aldersgrænse for levedygtighed uden specifik behandling. Men det er også klart, at overlevelsesevnen påvirkes i betydeligt omfang af pasning, fodring og opstaldningsforhold, da for tidligt fødte dyr alt andet lige må betragtes som værende mere følsomme for påvirkninger end kalve født til termin. Man skal ligeledes være opmærksom på, at kalven kan være påvirket af den eller de faktorer, som har udløst fødselen. Eksempelvis kan der have været utilstrækkelig funktion i placenta eller kalven kan være syg. Det er velkendt, at en række infektioner, der oftest sættes i forbindelse med abort, kan føre til for tidlig fødsel. Kalven kan således have en medfødt infektion eller være påvirket af en infektion lokaliseret i placenta, hvilket influerer på levedygtigheden. Et overblik over den samlede drægtighedslængde er vist i figur 1.1 3
Figur 1.1 Oversigt over drægtigheden hos kvæg Embryonalperioden og tidlig fosterdød I embryonalperioden gennemgår det én-cellede befrugtede æg (zygoten) en serie forskellige udviklingstrin, og det kløvede æg (embryonet) bliver til det tidlige foster. Organer og væv anlægges, og ved slutningen af embryonalperioden er fosteret så veludviklet, at man kan se hvilken art, det tilhører. I drægtighedens første måned ligger fosteret omsluttet af fosterhinderne (frugtblæren) frit i børen. Først omkring dag 30 begynder udviklingen af placenta. Placenta sammenvokser stedvist med livmoderens slimhinde Tilhæftningsstederne, som også kaldes børknuderne (placentomerne), kan erkendes på ca. 35. drægtighedsdag og der udvikles op til 120 af disse. Placentomerne er opbygget af 2 dele. Fra livmoderens slimhinde udvikles karunklerne og ud for disse udvikles i fosterhinderne kotelydonere. Disse strukturer har en nær forbindelse (nærmest som en hånd i en handske) og sikrer ernæringen af fosteret gennem drægtigheden. Efter kælvningen ses kotelydonerne som cirkulære dannelser på overfladen af placenta (efterbyrden). Karunklerne tilbagedannes efter kælvningen og afgår som lokkial flåd. Udviklingen af placenta er først fuldt udviklet i løbet af 3. drægtighedsmåned. Drægtighedstab i embryonalperioden betegnes som embryonaldød eller tidlig fosterdød og resulterer normalt i omløbning. Såfremt embryonet dør efter dag 16 i brunstcyklus, vil længden af denne forøges. Det kan for eksempel resultere i et uregelmæssigt brunstinterval på 25-35 dage. Fosterperioden og abort I fosterperioden sker fortsat modning og vækst af fosteret. Drægtighedsstadiet kan vurderes ud fra en palpation af den drægtige bør. Ved abort bør fosterets alder fastlægges ud fra løbningsregistreringer, såfremt disse foreligger og er pålidelige. Pålideligheden kan vurderes ved at sammenholde den beregnende alder med fosterets udvikling (tabel 1.2). Fosterets udviklingsgrader kan ligeledes benyttes til at skønne alderen, såfremt registreringer ikke haves. 4
Tabel 1.2 Oversigt over udviklingstræk hos kvægfostre Dage i drægtigheden Fosterets længde Karakteristika ved foster og fosterhinder 30 0,8-1 cm Hoved og tåknogler kan erkendes. Frugtblæren ligger frit i børen. 60 6-8 cm Hornanlæg på klovene og de ydre kønsorganer er synlige. Fosterhinderne er hæftet til børvæggen, og linseformede sammenvoksningssteder (kotyledoner) er synlige. 90 13-17 cm Hår på læber, kinder og øjenlåg. 120 22-32 cm Fine hår på øjenbryn. Klovene er udviklede. Horngruber er synlige. Tandfrembrud er startet. 150 30-45 cm Testiklerne er i pungen og patterne er udviklet. 210 55-75 cm Hår på benene og på ryggen. Lange hår på halespidsen. 240 60-85 cm Fine korte hår over hele kroppen. 270 70-100 cm Hårlaget er komplet. Fortænderne er brudt helt frem. (Efter Roberts, Veterinary Obstetrics and Genital Diseases, 1986) Død af et foster kan manifesterer sig ved abort, mummification (stenkalv) eller maceration. Abort Abort defineres som udstødelse af et ikke levedygtigt foster, dvs. en hændelse, der sker mellem dag 43 og 260 i drægtigheden. På grund af fosterets begrænsede størrelse erkendes dette sjældent i den første del af drægtigheden, hvor en abort eksempelvis kan erkendes indirekte ved at dyret kommer i brunst. Senere i drægtigheden erkendes aborterede fostre hyppigere. Mummificeret foster (stenkalv) Mummifikation defineres som tilbageholdelse af et dødt foster i børen med samtidig udtørring (dehydrering). Koen kommer ikke i brunst og tilstanden erkendes undertiden først ved manglende kælvning eller fravær af tegn på forestående kælvning (lødning). Det er en forudsætning for udvikling af mummifikation, at fosteret har en vist størrelse, dvs. at der skal være anlagt knogler og huden skal være tilstrækkelig udviklet til at holde sammen på fosteret. Det er ligeledes en forudsætning, at der ikke er vævsnedbrydende bakterier til stede, da fosteret i givet fald nedbrydes. Børmunden (cervix) skal således forblive lukket, så bakterier ikke kan vokse ind i børen og fosterets død må ikke skyldes en infektion med sådanne bakteriearter. Diagnostik af årsager til mummifikation er specielt udfordrende (se kapitel 6) Macereret foster Maceration defineres som tilbageholdelse af et dødt foster i børen med samtidig nedbrydning af fosteret. Dette forudsætter, at der er vævsnedbrydende bakterier til stede. Disse kan enten være årsagen til fosterets død eller være vokset ind i den drægtige bør med et allerede dødt foster gennem børmunden. Der kan ses en total nedbrydning af fosterets bløddele således, at knoglerne ligger i en suppe af betændelse og slim. Tilstanden er forbundet med en betændelsesreaktion i livmoderen. Man kan se pusflåd fra skeden, eventuelt indeholdende fosterets knogler, men ofte er børhalsen tilstrækkeligt lukket til at knogler og væske tilbageholdes i børen. Den primære årsag til fosteret død ved maceration kan ikke fastslås, da fosteret er stærkt nedbrudt og da børen er kontamineret med bakterier fra slimhinderne i skeden. 5
2. Besætningsdiagnostik - generelle betragtninger En øget aborthyppighed i en kvægbesætning kan være en frustrerende oplevelse for både ejer og rådgivere. Dette skyldes en lang række faktorer, men specielt manglende muligheder for at intervenere og derved forebygge yderligere aborter må være problematisk. En lang række årsager til abort er kendte. Traditionelt udgør de infektiøse årsager en stor andel af de erkendte abortårsager, mens ikke-infektiøse årsager modsat udgør en meget lille andel. En grund til at infektiøse årsager påvises hyppigere end ikke-infektiøse kan findes i, at infektioner ofte efterlader et spor i det aborterede foster, eksempelvis ved at der ses betændelsesreaktion, fosteret reagerer ved antistofdannelse eller ved, at organismen rent faktisk stadig er til stede. Modsat dette kan en lang række ikke-infektiøse årsager påvirke fosteret eller moderdyret uden at efterlade umiddelbart erkendbare spor. Det er således velkendt fra USA, at visse plantegifte tilbagedanner det gule legeme i æggestokkene, hvorved drægtigheden afbrydes og fosteret aborteres. Multifaktorielt problem Selvom der er mange kendte specifikke årsager til abort, så er kendskabet til, hvorfor de udløser en abort meget sparsomt belyst. Mange infektioner i fostre skyldes bakterier, der er normalt forekommende i miljøet og som dyrene tåler i udstrakt grad. Men i visse situationer invaderer disse dyrene og føres med blodet til den drægtige bør, hvor de inficerer placenta. Hvorfor dette sker hos nogle køer og ikke hos andre vides ikke. Denne type infektioner giver typisk anledning til sporadiske aborter. Men også med mere velkendte abortpatogener som eksempelvis Neospora caninum er der betydelige og uforklarlige besætningsforskelle. Mens nogle besætninger ikke registrerer reproduktionsproblemer grundet N. caninum, så oplever andre besætninger periodevis eller vedvarende reproduktionsproblemer. Ofte begrundes dette med forskelle i besætningsimmunitet, men hvad dette specifikt dækker over afsløres sjældent, da det ikke blot afspejler prævalensen af seropositive dyr. Diagnostisk succesrate Den diagnostiske succesrate ved abort, dvs. hvor hyppigt en specifik årsag til aborten påvises, er generelt omkring 50 % og langt størstedelen af diagnoserne relaterer sig til infektioner. Det er påfaldende, at succesraten er stort set den samme i regioner med sammenlignelige spektre af mikroorganismer og hvor studier er foretaget på indsendt abortmateriale til diagnostisk undersøgelse. Højere rater er beskrevet, men det er ofte i studier baseret på selekteret materiale og undersøgt for et specifikt patogen, eksempelvis undersøgelse af blodprøver for antistoffer mod Brucella sp. i områder, hvor denne infektion er endemisk forekommende. Det er som ejer og rådgiver vigtigt at være opmærksom på, at man ved indsendelse af materiale kan forbedre laboratoriets muligheder for at identificere årsagen. Det er således afgørende af placenta undersøges, samt at der indsendes det rette udvalg af fostervæv og -væsker. Fokuseret rådgivning Ved rådgivning af besætningsejere er det vigtigt, at gøre sig klar, hvad denne forventer af laboratorieundersøgelsen. Vil ejeren have en sikker ætiologisk diagnose (årsag) for den aktuelle abort, have afklaret en specifik mistanke eller have et indicium for besætningsproblemet? Rådgiverens tilgang er forskellig i de 3 situationer og udgiften for ejeren varierer. Det er vigtigt for rådgiveren at kende og tydeligt videreformidle begrænsningerne i abortdiagnostikken til ejeren og 6
samtidig have et realistisk forhold til, hvad der kan gøres i besætningen med henblik på at reducere abortproblemet. At iværksætte laboratorieundersøgelser uden at have afklaret disse forhold med ejeren er suboptimal rådgivning, da ejeren kan ende med en udgift uden at kende risikoen for dette eller ende med et i relation til problemet ubrugeligt laboratoriesvar. Gode indicier kan være tilstrækkelige Det er en udbredt opfattelse, at kontrolforanstaltninger først kan sættes i værk, når problemets årsag er fundet. Imidlertid kan problemløsningen tage sig anderledes ud set fra en epidemiologisk synsvinkel, idet en væsentlig aktivitet ofte vil være at finde frem til årsagssammenhænge mere end de enkelte årsager. Af og til vil man stille sig tilfreds med gode indicier. Kendskab til den specifikke årsag er ikke nødvendig, hvis blot den kan lokaliseres i en sådan grad, at dens effekt kan formindskes eller fjernes. Hvis for eksempel en forøget abortforekomst kan kædes sammen med brug af ét bestemt fodermiddel, vil dette være et tilstrækkeligt udgangspunkt for at etablere kontrolforanstaltninger, uanset hvad der er galt med det pågældende fodermiddel. Besætningsproblem En høj abortforekomst i en besætning skal betragtes som et besætningsproblem og ikke et enkeltdyrsproblem. Ikke desto mindre vil udgangspunktet ofte være undersøgelse af prøver fra enkeltdyr, da dette er den umiddelbare og mest håndgribelige indgangsvinkel. Herved kan der i nogle tilfælde skabes en basis ud fra hvilken, besætningen i sin helhed kan inddrages og der kan laves en fremadrettet strategi med henblik på at hindre eller reducere fremtidige problemer. En grundig analyse af besætningens reproduktion forudsætter en betydelig indsats, der foruden vurdering af reproduktionsdata også involverer den generelle besætningsdrift. Hvornår foreligger der et abortproblem? Besætningsejeres grænse for hvornår en given aborthyppighed er et problem, er givetvis personrelateret og kan afspejle, hvad ejeren er vant til. Således vil nogle ejere reagere ved få aborter på en uge, mens andre accepterer en højere aborthyppighed uden at anse det for et stort problem. Drøftelse af reproduktionen indgår i besætningsrådgivningen, og det er her at rådgiveren og ejeren afstemmer deres individuelle opfattelser. Man skal være opmærksom på, at aborter forekommer sporadisk og at dette ikke under normale besætningsforhold bør foranledige undersøgelse. Ved undersøgelse af denne type materiale vil man erkende den normale baggrundsstøj i besætningen. Dette kan naturligvis være en gavnlig information, men der skal undersøges et betydeligt antal aborter, før en solid viden foreligger. Derfor ligger dette oftest uden for den enkelte ejers interesse, specielt i lyset af den begrænsede anvendelighed. Over en længere periode bør antallet af aborter ikke overstige 2½-5 % svarende til højest 5 aborter pr. 100 drægtigheder. Imidlertid kan der optræde flere aborter over en kortere tid, uden at dette i væsentlig grad påvirker den generelle abortyppighed i besætningen. Det rejser spørgsmålet om, hvor mange aborter, der over en kort periode, skal til før det iværksættes en laboratorieundersøgelse. I et forskningsprojekt fra 1990 erne anvendtes nedenstående kriterier for at identificere akutte abortproblemer: mindst 4 aborter inden for den seneste uge i en besætning med 100-120 køer, eller mindst 6 aborter indenfor den seneste måned i en besætning med 100-120 køer, eller mindst 12 aborter inden for de seneste 3 måneder i en besætning med 100-120 køer. 7
I alle tilfælde ud fra en forudsætning om at kælvningerne er fordelt jævnt over året. Der er ikke videnskabelig evidens for at det lige præcist er ovenstående kriterier, der er de rigtige, men de kan fungere som vejledende. Hvad omfatter efterforskningen? Efterforskningen består i at indsamle informationer, undersøge og vurdere følgende: 1. Forhistorien om såvel det enkelte dyr, der har aborteret, som besætningen 2. Klinisk undersøgelse af de dyr, der har aborteret 3. Undersøgelse af foster og efterbyrd 4. Laboratoriemæssig undersøgelse 5. Tolkning af den frembragte information 6. Iværksættelse af forebyggende foranstaltninger Punkterne 4-6 må anses for de vigtigste i relation til besætningen. Det er naturligt at indhente en anamnese om det dyr, fra hvilket der indsendes materiale og senere ved iværksættelse af forebyggende foranstaltninger at inddrage besætningen som en helhed, men kun sjældent vil dyrets forhistorie afsløre abortårsagen. Den kliniske undersøgelse er en naturlig del ved håndtering af et aborttilfælde. Denne bør inkludere en gynækologisk undersøgelse bl.a. for at kontrollere for et tilbageholdt foster. Undersøgelse af foster og efterbyrd i besætningen vil sjældent afsløre en abortårsag, da de fleste abortårsager kun manifesterer sig med mikroskopiske læsioner. Det kan imidlertid i besætningen være nødvendigt at udtage væv til laboratorieundersøgelse grundet vanskeligheder med at indsende hele fostre. Strategi i forbindelse med sporadiske aborttilfælde Ved tilkald til en besætning med abortproblemer undersøges først om det foreliggende tilfælde er af sporadisk natur jf. de tidligere nævnte kriterier. For tidligt fødte kalve og dødfødte kalve skal inddrages i denne vurdering, men aborter og dødfødte kalve er ikke nødvendigvis relaterede. Dødfødsel kan have mange årsager, men man bør have en eventuel sammenhæng in mente. Dog kan indsendelse af en dødfødt kalv aldrig erstatte undersøgelse af et foster i en besætning med abortproblemer. Ved sporadisk abort anbefales det ikke at indsende materiale til undersøgelse, da værdien for besætningen i sin helhed oftest er begrænset. Strategi ved abortudbrud og længerevarende forhøjet forekomst af abort Ved et abortudbrud vil den laboratoriemæssige undersøgelse indtage en væsentlig plads, da det er vigtigt at identificere eventuelle patogener. Det er velkendt, at visse mikroorganismer kan give anledning til abortudbrud af varierende længde. Udbruddet kan skyldes introduktion af en patogen organisme, men det kan også skyldes opblussen af en allerede tilstedeværende infektion. Til afklaring af dette er det nødvendigt at gennemføre en grundig besætningsanalyse. Man kan anvende forskellige indsendelsesstrategier, som beskrevet i kapitel 6. Forslag til arbejdsplan ved forøget forekomst af abort a. Forhistorien (anamnesen) Indsaml detaljerede oplysninger om forhistorien i besætningen og det/de dyr, der har aborteret. Dette kan med fordel gøres i forbindelse den efterfølgende besætningsrådgivning. Dette kan være lejligheden til at gennemgå besætningens generelle reproduktion. 8
b. Opklarende fund ved klinisk undersøgelse af koen/kvien Koen undersøges klinisk, inklusiv gynækologisk undersøgelse. c. Undersøgelse af foster og fosterhinder Der kan evt. foretages en hurtig vurdering af foster og efterbyrd. Hvis fosteret kan indsendes i hel tilstand, bør det ikke åbnes. Afhængig af omstændighederne kan der udtages vævsprøver og væsker til laboratorieanalyse. d. Laboratorieundersøgelser Materiale indsendes til undersøgelse. Ad a. Forhistorien (anamnesen) Hovedparten af oplysningerne om forløbet vil kunne gives på stående fod af besætningsejeren og/eller af besætningsdyrlægen selv. For at få et indtryk af, om aborterne udgør et selvstændigt problem eller er en del af et mere generelt reproduktionsproblem, er det nødvendigt at beregne visse reproduktionsparametre. For at bedømme reproduktionseffektiviteten og omfanget af ufrugtbarhed skal der for eksempel beregnes cykluslængde, brunstlængde, % drægtige af inseminerede og insemineringsintervallernes fordeling (se kapitel 4). Dette kan med fordel indlejres i et rådgivningsbesøg. Nedenfor er anført de punkter, som bør indgå i anamnesen i forbindelse med et aborttilfælde. De enkelte punkter er ikke i sig selv udslagsgivende, men set i sammenhæng med data på andre køer, som har aborteret, kan de medvirke til at afsløre et mønster. Anamnesen vedrørende koen/kvien, der har aborteret, bør indeholde følgende punkter: 1. CKR nummer 2. Laktationsnummer 3. Forløbet af tidligere drægtigheder 4. Forrige kælvning (dato; forløb; kalvens skæbne) 5. Løbning (dato/-er; anvendt/-e; tyr/-e; AI/naturlig). Her er det vigtigt at være opmærksom på, om der er overensstemmelse mellem løbningsdato og fosterets udviklingstrin 6. Aborttidspunkt (dato; drægtighedsmåned) 7. Eventuelle sygdomsmæssige observationer i de seneste 1-2 uger forud for aborttidspunktet 8. Eventuelle sygdomme (art, tidspunkt) og behandlinger (medicin) i indeværende drægtighed 9. Hvis dyret er indkøbt, dato og oprindelsesbesætning; indkøbt før eller efter løbning? Man bør have en eventuel handelssag i tankerne 10. Andre oplysninger, som kan tænkes at have forbindelse med aborten (transport; flytning; foderændring mv.) Anvendelse af et spørgeskema (eksempel er vist i kapitel 5), som eventuelt udleveres til kvægbrugeren før rådgivningsbesøget, kan være en hjælp til at huske punkterne. Det kan være nødvendigt ved selvsyn at indhente nogle af informationerne om besætningen. Det kan for eksempel gælde ved specielle opstaldningsforhold samt fodermidlernes opbevaringsforhold og kvalitet. Ad b. Opklarende fund ved klinisk undersøgelse af koen/kvien I de tilfælde, hvor årsagen til aborten har virket uger eller måneder tilbage i tiden, er der sjældent andre symptomer hos koen på aborttidspunktet end selve aborten. Det kan derfor være nødvendigt 9
at indhente oplysninger om sygdomsforhold i hele drægtighedsforløbet, selvom dette sjældent vil give konklusive informationer. Er der imidlertid tale om et akut sygdomsforløb, kan der være andre symptomer end aborten og i sådanne tilfælde vil årsagen til abort muligvis kunne erkendes ved undersøgelse af koen. Akutte infektionssygdomme, som for eksempel mastitis, vil kunne medføre abort. Såfremt undersøgelse af koen indikerer, at aborten er en sekundær hændelse, kan indsendelse af materiale undlades. Ad c. Undersøgelse af foster og fosterhinder Få abortårsager giver sig til kende ved umiddelbart erkendelige (makroskopiske) læsioner i foster og/eller efterbyrd, og kun enkelte af disse er specifikke. Som hovedregel er udseendet af foster og efterbyrd (placenta) domineret af vævshenfald (autolyse). Hos fosteret ses øget mængde tynd rødlig væske (serohæmorrhagisk væske) i kropshulerne, udbredt rødlig gelatinøs væskeophobning i vævene, specielt under huden (subkutant "ødem"), bleg lever, henfald af nyrebarken og rødlig misfarvning af nyrekapslen og det omkringliggende fedtvæv. Oftest er lungerne sammenklappede (føtal atelektase) som tegn på, at fosteret ikke har trukket vejret. Det er et normalt fund og må ikke tolkes som værende sygeligt. Af specifikke tydelige læsioner i fosteret kan nævnes ringormelignende læsioner i huden (føtal dermatomykose), som kan ses i nogle tilfælde af svampebetinget abort samt misdannelser af lillehjernen (cerebellar hypoplasi), som kan ses hos nogle fostre inficeret med BVD-virus. Efterbyrden vil oftere være sæde for sygdomsforandringer end selve fosteret, men ingen af disse er specifikke. Man skal erindre, at stort set alle infektiøst betingede abortårsager bliver transporteret til den drægtige bør med koens blod, og derfor først bliver lokaliseret til efterbyrden (placentaen) for eventuelt senere at sprede sig til selve fosteret. Abort kan godt udløses af en infektion, som udelukkende er lokaliseret til efterbyrden. De sygelige forandringer i efterbyrden vil ofte vise sig ved blødning og vævsdød (nekrose), og fremstå som fortykkelse og brunlig misfarvning. Dette ses blandt andet ved infektion med Brucellabakterier, Bacillus-bakterier, Coxiella burnetii (Q feber) og svampe. Infektion med pusfremkaldende bakterier, for eksempel Arcanobacterium pyogenes, kan danne ildelugtende gullige cremede belægninger (pus) på efterbyrden. Obduktionsprocedurer De bedste laboratorieresulater må forventes såfremt hele fosteret og efterbyrden indsendes. I så fald skal man undlade at åbne fosteret på stedet, men i stedet indsende dette uåbnet til undersøgelse. Frysning af fosteret må på det kraftigste frarådes, da dette i betydeligt omfang kompromitterer den histologiske (mikroskopiske) undersøgelse af vævet. Såfremt man ønsker foretaget en undersøgelse på stedet, kan man foretage den efter følgende retningslinier. Dog skal det pointeres, at der ved de fleste infektioner bliver dannet læsioner, som kun kan ses ved en mikroskopisk undersøgelse af foster og efterbyrd (histopatologisk undersøgelse). Undersøgelsen af efterbyrden indledes med, at den bredes ud og skylles med vand. Kontaktstederne mellem fosterhinderne og børen (kotyledonerne) undersøges for størrelse, form, farve og karakteren af eventuelle læsioner. Vævet mellem kotyledonerne undersøges for ændringer i tyk- 10
kelse (normalt er det ret tyndt), gennemskinnelighed, farve (normalt mørkerød), blødning, dødt væv og væskeophobning. Vægten af efterbyrden ligger normalt i området 4-8 kg. Vægten kan være forøget på grund af væskeophobning og betændelsesreaktion. Det er ikke nødvendigt ved rutineundersøgelser at veje efterbyrden. Mineralisering (forkalkning) forekommer som et normalt fænomen. Fosteret undersøges for læsioner ved inspektion af overflader og organer. Læsioner er ofte lokaliserede til lungerne, men kan være vanskelige at erkende, da fosterets lungevæv er sammenklappet, mørkerødt og af en kødet struktur (atelektatisk). I leveren kan der ved nogle tilfælde af bl.a. listeriose ses spredte lyse pletter. Misdannelser i hjernen kan være til stede ved BVD-virusinfektion, men disse kan kun ses, hvis kraniet åbnes uden beskadigelse af hjernen. Det er væsentligt at kunne skelne mellem sygelige forandringer og forandringer som følge af vævshenfald. Vævshenfaldet sætter ind meget hurtigt efter fosterets død og forløber hurtigt, da fosteret ligger ved en høj temperatur i børen. Ad d. Laboratorieundersøgelser Laboratoriemæssig efterforskning bør ikke bruges som erstatning for at undlade at indhente oplysninger om forhistorien eller udføre en korrekt klinisk undersøgelse. Hvis laboratorieundersøgelser i en konkret situation anses for nødvendige og kan retfærdiggøres ud fra en faglig og økonomisk synsvinkel, skal laboratoriet have et optimalt og repræsentativt prøvemateriale. Materialet skal forsendes på en sådan måde, at det ikke beskadiges og dermed vanskeliggør en undersøgelse. Abortmateriale til laboratorieundersøgelse er beskrevet i kapitel 6. 11
3. Registrering af abort Reproduktionsdata på besætningsniveau er sammensat ud fra mange registreringer, eksempelvis insemineringsdata, abortregistreringer og kælvningsoplysninger. Det er således en kompleks datamængde, der danner basis for det fulde billede af reproduktionsforholdene. Registrering af insemineringer og kælvninger er de mest valide data, mens kvaliteten af registreringer af abort oftere er vanskeligere at bedømme. Dette skyldes, at aborter ofte sker upåagtet, eksempelvis pga. et tidligt fosters begrænsede størrelse. Derfor erkendes aborten først et stykke tid efter, at den rent faktisk er sket, eksempelvis ved at koen kommer i brunst. Dette betyder naturligvis, at abortdata ikke blot er afhængige af om aborten ses og registreres, men også af eksempelvis brunstobservationen og -registreringen i besætningen. Når man vurderer reproduktionsforholdende i en kvægbesætning er det således vigtigt, at man har et nøje kendskab til besætningens drift og dataregistrering, da der ellers er risiko for at fejltolke reproduktionsoplysningerne. Samtidig skal besætningsejeren være opmærksom på, at såfremt der ønskes nøjere indsigt i reproduktionen, så er det nødvendigt, at der, foruden inseminerings- og kælvningsdata, også indsamles og registreres øvrige reproduktionsdata. I øvrigt henvises til kapitel 4. Indberetning af abort til ydelseskontrollen kan foretages i staldregistreringsskemaet, i Dyreregistrering, via Webdyr eller KvikKoen. Desuden har inseminørerne indirekte en mulighed for at synliggøre en abort. En afgørende faktor i databehandlingen af registreringen er dyrets drægtighedsdag. Således skelnes mellem aborter på eller før drægtighedsdag 200 og aborter efter drægtighedsdag 200. Dette skyldes, at aborter, som er registreret tidligere end dag 200, ikke efterfølges af en laktation. En nærmere beskrivelse af de to senarier ses i figur 3.1. Man skal være opmærksom på, at konstateringen og indberetningen af en abort kan ske på flere måder og at dette påvirker de individ- og besætningsdata, der efterfølgende kan udtrækkes fra Kvægdatabasen. I det følgende gives en skematisk oversigt over hvorledes aborter kan registreres, hvorledes ydelseskontrollens datasystem håndterer oplysningen og hvorledes registreringen efterfølgende fremgår ved udtræk af data fra ydelseskontrollen. Via staldregistreringsskema, Dyreregistrering, Webdyr og KvikKoen Alle synlige aborter, det vil sige fund af foster, fosterdele og/eller efterbyrd, kan indberettes med kode 6 under Kalvens tilstand i afsnittet Kælvninger og aborter eller med sygdomskode 47 som vist i figur 3.1. 12
Figur 3.1 Eksempel på indberetning af abort med henholdsvis tilstandskode 6 og sygdomskode 47 Nedenfor er beskrevet procedurerne og konsekvenserne i Kvægdatabasen, når kode 6 er indberettet. Tilstandskode 6 Hvad sker der i Kvægdatabasen? Hvilke konsekvenser har det? Hvad står der på udskrifterne? Køer/kvier Sker hændelsen 200 dage fra forrige inseminering/løbning medfører dette, at kode 6 konverteres til kode 47, dvs. at kode 6 slettes og ændres til, at koen/kvien får status af Dr. Sker hændelsen >200 dage fra inseminering/løbning medfører dette for køer, at der starter en ny laktation, og der opdateres med kode 47 Kvier får kælvningsnummer 1 og får alder ved 1. kælvning uanset tidspunkt ned til 15 mdr. Dyret får automatisk Dr. (kode 13) og er hermed klar til en ny inseminering. Aborten tæller ikke med i Kælvninger i alt på reproduktionsopgørelsen, men den tæller med på Nøgletalsudskriften under sundhed (reproduktionslidelser) Aborten tæller med i Kælvninger i alt på reproduktionsopgørelsen. Kode 6 ajourfører kælvningen på koen, som får næste kælvningsnummer. Aborten tæller med i Kælvninger i alt Koen/kvien kommer på listen over ikke-påbegyndte/påbegyndte dyr og på ReproDagsliste køer/kvier under Brunstobservation Koen kommer på listen over ikkepåbegyndte/påbegyndte dyr og på ReproDagsliste køer/kvier under Brunstobservation Kvien kommer på listen over ikkepåbegyndte/påbegyndte dyr og på ReproDagsliste køer/kvier under Brunstobservation. 1. laktation starter 13
Dr.+ = Drægtighed Dr. = Ikke-drægtighed Kode 47 = Abort. Koden bruges teknisk til at konvertere kode 6, når den indberettede abort er sket forud for eller på dag 200 fra inseminering/løbning, for at hindre, at en ny laktation fejlregistreres. Samtidig ændres koens status til Dr.. En indberetning om abort på en kvie, der mangler indberetning om inseminering/løbning, indgår i Kvægdatabasen, som om hændelsen er sket >200 dage fra inseminering/løbning. Kvien får derfor kælvningsnummer 1, og 1. laktation registreres startet. Nedenfor er beskrevet procedurerne og konsekvenserne i Kvægdatabasen, når sygdomskode 47 er indberettet. Sygdomskode 47 (= abort) Hvad sker der i Kvægdatabasen? Hvilke konsekvenser har det? Hvad står der på udskrifterne? For køer og kvier med manglende drægtighed Kode 47 kan bruges, uden at der er Tomdage regnes fra sidste kælvning til en drægtighedsgivende en inseminering eller en positiv drægtighedserklæring på dyret. Der inseminering efter aborten. ajourføres en Dr.. For køer med indberettet Dr.+ Hvis der indberettes en abort på en drægtig ko, typisk samme dag, som koen insemineres (ejerinseminering), udløser det en fejlmelding. Aborten tæller ikke med i Kælvninger i alt. Der starter ikke en ny laktation. Aborten tæller med på Nøgletalsudskriften under sundhed (reproduktionslidelser). Aborten tæller ikke med i Kælvninger i alt. Der starter ikke en ny laktation. Aborten tæller med på Nøgletalsudskriften under sundhed (reproduktionslidelser). Koen/kvien står fortsat på listen over Ikke-påbegyndte/påbegyndte dyr og på ReproDagsliste køer / kvier under Brunstobservation Der kommer en bemærkning om tidlig kastning Ved indberetning af Dr. på en drægtig ko føres Dr. ikke i kartoteket. Via Dyrlægepraksis Dyrlægepraksis indberetter via sin EDB-leverandør og Dyreregistrering til Kvægdatabasen. Ved overførsel til Kvægdatabasen konverteres indberetningen til kode 47 (abort). Via Insemineringskartoteket Inseminører indberetter insemineringer og resultat af drægtighedsundersøgelser til Insemineringskartoteket (INSA). Inseminører kan imidlertid ikke indberette en abort via INSA. Indirekte er der dog enkelte muligheder for at synliggøre en formodet abort. Inseminøren kan enten indberette en ny inseminering eller bruge bemærkningskode 15 (inseminering af drægtigt dyr) eller handlingskode 13 (negativ drægtighedserklæring). Endelig kan inseminøren rette den positive drægtighedserklæring til en forundersøgelse. 14
Indirekte registrering af abort Hvad sker der i Kvægdatabasen? Hvilke konsekvenser har det? Hvad står der på udskrifterne? For køer med manglende drægtighed Insemineringen går uden videre på Aborten bliver ikke direkte synliggjort, men der ses et længere om- plads, (men ikke som en 1. inseminering)løbningsinterval. For køer med indberettet Dr.+ a) Bemærkningskode 15 sammen med ny inseminering (inseminering af drægtigt dyr): Bemærkningskode 15 tillader, at der registreres en ny inseminering. Kode 15 giver ikke koen en Dr., men bevirker, at insemineringen kan registreres. b) Handlingskode 13 (Dr. ) Den indberettede Dr. følger hermed efter en Dr.+. c) Rette Dr.+ til en forundersøgelse. Herefter kan en ny 1. inseminering registreres. Den indberettede Dr.+ kan genfindes. Aborten kan herefter aflæses indirekte. Tomdage regnes til ins. forud for Dr.+. Aborten kan herefter aflæses indirekte. Tomdage regnes til inseminering forud for Dr.+. Den indberettede Dr.+ kan ikke genfindes. Koen/kvien står fortsat på Ikkepåbegyndte/påbegyndte dyr og på ReproDagsliste køer / kvier under Brunstobservation Koen/kvien flyttes fra listen over Forventede kælvninger til listen over Ikke påbegyndte/påbegyndte dyr og på ReproDagsliste køer / kvier under Brunstobservation Koen/kvien flyttes fra listen over Forventede kælvninger til listen over Ikke-påbegyndte/påbegynd-te dyr. Desuden optræder dyret på ReproDagsliste køer / kvier under Brunstobservation Koen/kvien flyttes fra listen over Forventede kælvninger til listen over Ikke-påbegyndte / påbegyndte og på ReproDagsliste køer / kvier under Brunstobservation og Forundersøgelse 15
4. Analyse af data fra Kvægdatabasen Dette kapitel er i forhold til den første udgave af Abortmanualen opdateret med nye opgørelser fra Kvægdatabasen, med udgangspunkt i ydelseskontrollerede besætninger i årene 2006, 2007 og 2008. Analysen beskriver reproduktionen på populationsniveau med henblik på at fastlægge omfanget af bl.a. det fostertab, der er en naturlig del af reproduktionen. Analysen kan bruges til at vurdere, hvorledes reproduktionen på besætningsniveau er i forhold til populationen. Endvidere indeholder kapitlet en gennemgang af de data, der er nødvendige for at belyse reproduktionen samt krav til datakvalitet. For at kunne foretage en analyse af en besætning er det nødvendigt at kende typen af data og disses kvalitet. Analyserne skal fungere som en hjælp til at afdække årsagerne til abort. Observeret og ikke-observeret abort I registreringerne skelner man mellem observeret og ikke-observeret abort. En observeret abort er det tilfælde, hvor der er fundet et foster, fosterdele og/eller efterbyrd, og at dette fund er registreret. Under praktiske forhold er det oftest sene aborter, der registreres. Det er sjældent, at man ser de tidlige aborter på grund af deres ringe størrelse. De ikke-observerede aborter bliver derfor kun dokumenteret i de tilfælde, hvor der foreligger en registreret drægtighed forud for, at der indtræder en ny brunst og omløbning. Det reelle omfang af et abortproblem er således kun realistisk at anslå i besætninger, der får foretaget systematisk, tidlig drægtighedsundersøgelse. Fastlæggelse af aborttidspunktet er derudover påvirket af besætningens brunstobservationsrate. Hvor stort er frugtbarhedstabet under optimale forhold? I praksis har den bedste halvdel af landets besætninger gennemsnitligt en drægtighedsprocent på 40-50 %. Det vil sige, at op til halvdelen af de udførte insemineringer resulterer i en drægtighed. Resten følges af omløbning som følge af manglende befrugtning eller tab af embryon eller foster. Der er således et stort frugtbarhedstab. Nedenfor er vist omfanget af frugtbarhedstabet under optimale forhold fra inseminering og frem til kælvning: Manglende befrugtning: 10-12 % Embryonaldød: 20-28 % Fosterdød, abort: 5-8 % Tab i alt: 35-48 % Manglende befrugtning ses ved omkring 12 % af de foretagne inseminationer. Befrugtningsprocenten ved en inseminering bliver hermed ca. 88 %. Omfanget af drægtighedstab er størst i den tidlige drægtighed, idet embryonaldød forekommer hyppigt - selv under optimale forhold. I sjældnere tilfælde forekommer abort. Det samlede drægtighedstab (embryonal- og fosterdød) er i størrelsesordenen 25-36 %. Den resulterende kælvningsprocent under ideelle betingelser bliver herved 52-65 %, hvilket teoretisk set er en lav procent, men dog alligevel betydeligt højere end i praktisk kvægbrug. 16
Abortforekomst hos køer i Ydelseskontrollen I de efterfølgende beregninger indgår besætninger, som er tilmeldt Ydelseskontrollen i perioden fra 1. januar 2006 til 31. december 2008. Alle køer og kvier med indberettet inseminering, kælvning eller abort i perioden 2006 2008 indgår, såfremt besætningen opfylder følgende betingelser (pr. år): 1. Der er påbegyndt inseminering af mindst 10 køer pr. år 2. Mindre end 50 % af de inseminerede køer afgår 3. Andel positive drægtighedserklæringer udgør mindst 70 % af antal påbegyndte dyr, hvor antal påbegyndte = antal kælvning, der er registreret i perioden, hvor der efterfølgende er registreret en af følgende hændelser: inseminering; brunstmangel; cyster; forundersøgelse; cyster, hormonbeh.; brunstinduktion; ny kælvning 4. Højest 20 % af insemineringerne er foretaget af ejer/fodermester (registreret i Kvæddatabasen som ejerinseminør, andre inseminør ) Ud af 4.674 ydelseskontrollerede besætninger opfyldte i alt 2.031 (i 2006), 1.777 (i 2007) og 1.781 (i 2008) besætninger ovennævnte betingelser. Af tabel 4.1 fremgår hvor mange kælvninger, registrerede aborter og ikke-observerede aborter, der indgår i materialet. Man bør være opmærksom på, at dette ikke inkluderer andelen af tidligt embryontab. Tabel 4.1 Antal kælvninger, registrerede aborter og ikke-observerede aborter i materialet 2006 2007 2008 Kælvninger 232.093 211.285 224.729 Observerede aborter 3.063 2.807 3.074 Ikke-observerede aborter (> 43 dage efter inseminering) 6.199 5.963 6.067 Kælvninger i tabel 4.1 er antallet af indberettede hændelser med følgende tilstandskoder: 0 (Defekt kalv), 1 (Levende kalv), 2 (Levende kalv for tidligt født), 3 (Død inden 1 døgn), 4 (Død efter 1 døgn), 5 (Dødfødt), 8 (Flaskekalv), 9 (Aflivet som spæd). Observeret abort er antallet af hændelser med tilstandskode 6 (Abort), behandlingskode 47 (Observeret abort), negativ drægtighed + behandlingskode 47 (Observeret abort). Af tabel 4.2a fremgår, at der på tværs af besætningerne blev indberettet få aborter (1,1 % af alle kælvninger i 2008). Når de ikke-observerede aborter medregnes, udgør aborterne 4 % (2008) af det totale antal kælvninger og aborter (tabel 4.3a). 17
Tabel 4.2a Andelen af levende- og dødfødte kalve, samt registrerede og ikke-observerede aborter, i forhold til det samlede antal kælvninger og aborter Tilstands- Pct. af kælvninger og aborter (antal) Tekst Kode 2006 2007 2008 Kælvning* 0,2 (585) 0,2 (482) 0,20 (532) 0 Defekt kalv 0,1 (318) 0,1 (277) 0,1 (330) 1 Levende kalv 84,7 (204.411) 83,3 (183.201) 81,7 (191.735) 2 Levende kalv, for tidlig født 0,5 (1.265) 2,0 (4.427) 2,7 (6.302) 3 Død inden 1 døgn 0,7 (1.677) 0,6 (1.334) 0,6 (1.306) 4 Død efter 1 døgn 0,4 (907) 0,4 (791) 0,3 (765) 5 Dødfødt 5,5 (13.155) 5,5 (12.107) 5,2 (12.086) 6 Abort** 1,3 (3.063) 1,3 (2.807) 1,1 (3.074) 8 Flaskekalv 0,01 (32) - - 9 Aflivet som spæd 4,0 (9.743) 3,9 (8.666) 4,31 (11.628) Ikke-observeret abort*** 2,6 (6.199) 2,7 (5.963) 2,9 (6.775) *Der er registreret en kælvning, uden der er registreret en tilstand på kalven ** Tilstandskode 6 og Behandlingskode 47 og Neg. drægt. + Beh. 47 ***Ikke-observeret abort er defineret som registrering af drægtighed / drægtighed og forundersøgelse på samme dato efterfulgt af ikke-drægtighed eller registrering af drægtighed / drægtighed og forundersøgelse på samme dato efterfulgt af inseminering. Som det fremgår af tabel 4.2b er den gennemsnitlige drægtighedslængde for Neg. drægtighed + beh. 47 og Ikke observeret abort, væsentlig kortere end for de øvrige tilstandskoder, men med en stor spredning. Det dækker altså hovedsagelig drægtigheder, der er gået tabt på et tidligt tidspunkt. Tabel 4.2b Gennemsnitlig drægtighedslængde for køer med levende- / dødfødte kalve, registrerede eller ikke-observeret abort Tilstands- Gennemsnitlig drægtighedslængde (± spredning) Tekst kode 2006 2007 2008 Kælvning* 271,4 (13,0) 271,4 (11,3) 271,5 (12,8) 0 Defekt kalv 272,3 (21,2) 270,9 (21,2) 273,4 (17,8) 1 Levende kalv 279,9 (9,0) 280,1 (9,1) 280,1 (9,5) 2 Levende kalv, for tidlig født 272,4 (14,1) 278,6 (11,5) 278,7 (10,7) 3 Død inden 1 døgn 276,4 (14,3) 276,4 (15,8) 275,5 (16,1) 4 Død efter 1 døgn 278,1 (14,1) 276,9 (17,4) 278,8 (11,0) 5 Dødfødt 274,6 (16,5) 275,1 (16,1) 274,5 (16,9) 6 Abort** 210,3 (38,8) 210,4 (40,6) 212,5 (40,1) 8 Flaskekalv 278,8 (7,7) - - 9 Aflivet som spæd 282,0 (9,9) 282,4 (9,7) 282,5 (10,3) Observeret abort (Beh. 182,5 (56,2) 190,1 (70,2) 175,7 (69,9) 47) Neg. drægt. + beh. 47 113,8 (31,0) 124,8 (29,7) 114,7 (34,8) Ikke observeret abort 129,5 (66,5) 131,2 (66,3) 132,4 (67,7) (>43 dg.)*** *Der er registreret en kælvning, uden der er registreret en tilstand på kalven ** Tilstandskode 6 og Behandlingskode 47 og Neg. drægt. + Beh. 47 ***Ikke-observeret abort er defineret som registrering af drægtighed / drægtighed og forundersøgelse på samme dato efterfulgt af ikke-drægtighed eller registrering af drægtighed / drægtighed og forundersøgelse på samme dato efterfulgt af inseminering. 18
I tabel 4.2c ses det gennemsnitlige antal dage mellem to insemineringer, i de tilfælde, hvor der er tale om et formodet embryontab (ins.interval på 25-48 dage), og når der er tale om et formodet fostertab (ins.intervaller 49 dage). En høj frekvens af insemineringsintervaller på mere end 48 dage kan være forårsaget af tidlig fosterdød eller abort, men kan også skyldes mislykkede insemineringer (manglende befrugtning), hvor man efterfølgende ikke observerer, at koen er i brunst, eller det kan være tegn på en sygelig tilstand i reproduktionsorganerne (f.eks. cyster i æggestokke). Lange insemineringsintervaller er derfor mindre egnet til at vurdere et abortproblems omfang, men kan anvendes som en indikator for et potentielt reproduktionsproblem. Tabel 4.2c Gennemsnitligt antal dage mellem to insemineringer ved formodet embryon- eller fostertab Antal ins.intervaller / Gennemsnitligt antal dage mellem to insemineringer (± spredning) Tab 2006 2007 2008 Embryontab, ins.intervaller 25-48 dage 71.343 / 36,3 (8,2) 67.235 / 36,1 (8,2) 74.105 / 36,0 (8,2) Fostertab, ins.intervaller 49 dage 66.195 / 83,7 (42,8) 63.991 / 84,7 (43,5) 69.362 / 85,3 (45,5) I tabel 4.3a er den gennemsnitlige abortprocent beregnet for 2006, 2007 og 2008. Desuden er beregnet, hvor stor en andel besætninger, som ligger på forskellige niveauer af abortfrekvens. Hyppigheden af aborter i besætningerne er vist i tabel 4.3a og 4.3b. Beregningerne af hyppigheden af aborter er baseret på følgende registreringer: Abort (tilstandskode 6) Observeret abort (Beh47) Ikke observeret abort (>43 dage) Neg.dr. + beh 47 Tabel 4.3a viser f.eks. for 2008, at 25 % af besætningerne ligger på en abortfrekvens på højst 2,1 % (25 % fraktilen). Tilsvarende ligger 25 % af besætningerne på minimum 5,4 % i abortfrekvens (75% fraktilen). Tabel 4.3a Gennemsnit og percentiler for besætningernes abortprocenter År Antal bes. Gns. Min. 5% 10% 25% 50% 75% 90% 95% Maks. 2006 2.029 3,7 0,0 0,0 0,6 1,9 3,3 5,0 7,0 8,4 22,2 2007 1.778 3,8 0,0 0,0 0,7 1,9 3,4 5,2 7,2 8,5 31,1 2008 1.781 4,0 0,0 0,0 0,8 2,1 3,7 5,4 7,3 8,7 21,4 I tabel 4.3b indgår i alt 5.588 ydelseskontrollerede besætninger (ca. en tredjedel i hvert af de 3 år). Besætningerne er inddelt i forhold til abortfrekvens og hvordan de fordeler sig indenfor år. Tabel 4.3b Fordelingen af 5.588 ydelseskontrollerede besætninger med stigende abortfrekvens (observerede og ikke-observerede aborter) Aborttab Andel besætninger (%) 2006 (n= 2029) 2007 (n= 1778) 2008 (n= 1781) 0-3,4 pct. 51,8 50,1 45,5 3,4 5,2 pct. 24,9 24,9 27,7 5,2 7,2 pct. 14,1 14,9 15,8 7,2 8,8 pct. 5,1 5,9 6,2 8,8 pct. 4,1 4,2 4,7 19
Som tidligere nævnt er der selv under optimale forhold en frekvens af aborter på op til ca. 8 %. Som det fremgår af tabel 4.3b har ca. 50 % af besætningerne en abortfrekvens på 0 3,4 %, ca. 25 % af besætningerne har en abortfrekvens på 3,4 5,2 %, ca. 15 % af besætningerne har en abortfrekvens på 5,2 7,2 %, ca. 6 % af besætningerne har en abortfrekvens på 7,2 8,8 % og kun de mest ekstreme ca. 4 % af besætningerne har en abortfrekvens på 8,8 %. Den svage stigning i abortfrekvensen kan muligvis forklares med en stigning i antallet af drægtighedsundersøgelser i populationen. En opgørelse viser f.eks., at andelen af drægtighedsundersøgelser er steget fra 0,94 drægtighedsundersøgelser pr. kælvning i 1999 til 1,23 drægtighedsundersøgelser pr. kælvning i 2008. Af tabel 4.3c fremgår fordelingen af Holstein (HOL), RDM og Jersey-besætninger grupperet efter abortfrekvens for 2008. Tallene er beregnet som i tabel 4.3b. Tabel 4.3c Fordelingen af 1.030 HOL-, 126 RDM- og 202 Jersey-besætninger i ydelseskontrollen med stigende abortfrekvens (observerede og ikke-observerede aborter) Aborttab Andel besætninger (2008) HOL RDM Jersey 0-3,4 pct. 43,8 50,0 50,0 3,4 5,2 pct. 28,4 27,0 28,2 5,2 7,2 pct. 15,8 15,9 13,4 7,2 8,8 pct. 6,3 4,8 6,4 8,8 pct. 5,7 2,4 2,0 Nødvendige data og datakvalitet 1. Hvilke data er der til rådighed? Data i Ydelseskontrollen indeholder oplysninger om race, afstamning, kælvninger, afkom, kontroldatoer med dagsydelser, årsydelser og ind- og afgangsdatoer. Data i Ydelseskontrollen opdateres 6 gange om ugen. INSA (Insemineringskartoteket) indeholder alle data om inseminering, inklusive ejerinsemineringer. Reproduktionshændelser, dog ikke kælvninger og bemærkningskoder, fra Ydelseskontrollen findes også i INSA. INSA omfatter også et fejlkartotek, hvor data, som ikke matcher øvrige oplysninger om dyret, er lagret. Data overføres fra inseminørenes håndterminaler via Vikings datasystem. Indberetninger om sygdomme, behandlinger mv. lagres i Kvægdatabasen. Indberetning kan foretages af den praktiserende dyrlæge ved dataoverførsel enten direkte fra eget system eller via et IT bureau, landmanden kan indberette i Dyreregistrering eller på Staldregistreringsblokken og klovbeskærerne kan indberette med deres registreringsprogram eller med registreringsblok. 2. Hvordan får man grunddata? Grunddata fra aktuelle dato og 3 år tilbage på den ønskede besætning bestilles ved Videncentret for Landbrug, Kvæg. Grunddata leveres som en tekstfil med mindre andet ønskes. Det er en forudsætning, at man er legaliseret til den pågældende besætning. 3. Krav til data En forudsætning for et pålideligt resultat af analyse af besætningsdata er, at alle insemineringer og/eller løbninger er indberettet. Desuden er systematisk drægtighedsundersøgelse 35-60 dage efter inseminering nødvendig. En forudsætning er ligeledes, at aborter bliver indberettet, når hændelsen observeres. Nærværende undersøgelse er som tidligere nævnt, gennemført i besætninger, hvor andel positive drægtighedserklæringer udgør mindst 70 % af antal påbegyndte dyr, fordi det 20
ved mindre end 70 % ikke er muligt at få et realistisk billede af omfanget af de ikke-observerede aborter. Når man hæver dette krav til 80 %, falder antallet af besætninger i undersøgelsen med ca. 400, og hæver man yderligere kravet til 90 %, halveres antallet af besætninger, så der indgår ca. 1.150 besætninger i undersøgelsen. Abortfrekvensen ( Tilstandskode 6, Behandlingskode 47 og Neg. drægt. + Beh. 47 ) ændrer sig ikke, når man sammenligner opgørelser, hvor de tre forskellige krav til systematisk drægtighedsundersøgelse indgår. Andelen af ikke observeret abort (> 43 dage) i 2008 ligger på 2,9 % ved mindst 70 % positive drægtighedsundersøgelser, og på 3,7 % ved mindst 90 % positive drægtighedsundersøgelser. Dvs. at jo mindre andel af dyrene, der drægtighedsundersøges desto større er sandsynligheden for at undervurdere andelen at ikke-observeret abort Emner for analyser Der er stadig en række analyser, der kan være nødvendige for at dække behovet i den enkelte besætning. Eksempler på medvirkende faktorer ved abort: Kalendermåned for abort Drægtighedsmåned eller trimester Kælvningsnummer Tyr Tvillingedrægtighed Gentagen abort Andre systematiske dyr- og besætningsfaktorer, som f.eks. dyrets eget genetiske ydelsespotentiale og besætningens ydelsespotentiale 21