Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Danskernes Digitale Bibliotek den 2. december 2013 i Nyborg 1
Disposition 1. Undersøgelsen for Tænketanken: formål, forløb og kilder 2. Kendskab til digitale bibliotekstilbud 3. Betydningsfulde faktorer for kendskabsgrad 4. Brugserfaring 5. Betydningsfulde faktorer for borgernes brugstilbøjelighed 6. Brugernes generelle tilfredshed med de digitale tilbud 7. Betydningsfulde faktorer for digital tilfredshed 8. Efterspørgsel og prioritering 9. Konklusion 10. Spørgsmål 2
Grundlag for præsentation Resultater fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker (TT) Endnu ikke offentliggjort segmenteringsanalyse bl.a. omhandlende digitale bibliotekstilbud. Kildehenvisning: Moos-Bjerre Analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker, 2014. Projektet er gennemført med tilskud fra Kulturstyrelsens udviklingspulje. 3
1. Tænketankens undersøgelse: formål, forløb og kilder 4
1. Undersøgelsens formål 1. Vidensgrundlag for at arbejde kvalificeret målrettet med forskellige borgere i kommunikation, tilstedeværelse (tid og sted), formidling og udvikling og tilpasning af tilbud 2. Strategisk: Øge brugerandele, brugertilfredshed og udvikle differentierede tilbud. Partnere, politikere, frivillige m.fl. 3. Ledelsesmæssigt: Kompetenceudvikling og interne processer, så ledere og medarbejdere kan matche og være lydhøre overfor målgrupper 4. Leveringsmæssigt: Med viden om persontyper og præferencer formidle præcist og målrettet i udstilling, præsentation og konkret vejledning og betjening. 5
1. Undersøgelsens forløb og kilder 1. Foranalyse: 21 MBA undersøgelser, 30.000 respondenter 2. Personinterviews borgere, politikere og eksperter (stakeholders) 3. Spørgeskemaundersøgelse: 2.000 danskere 4. Kvantitativ segmenteringsanalyse (klyngeanalyse) 5. Mini workshop i følgegruppe 6. Fokusgruppe- og personinterviews i segmenter 7. Workshop bibliotekssektor 8. Samlet rapportering og idékatalog primo 2014 9. National udbredelse 2014. Gennemført med tilskud fra Kulturstyrelsens udviklingspulje. 6
2. Kendskabet til digitale bibliotekstilbud 7
Borgernes kendskab til digitale tilbud 8
Manglende kendskab til digitale bibliotekstilbud Andel borgere der ikke kender bibiliotekernes digitale tilbud Senioren 80% Moden kvinde fra lavere middelklasse 74% Nørden 56% Børneforældre over 30 Individualisten 49% 49% Unge arbejdere Unge børneforældre 37% 35% Den kulturelle superbruger Unge videregående udd. 17% 19% Unge på ungdomsudd. 9% Alle (Gennemsnit) 47% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 9
Jeg vidste faktisk ikke der var noget andet end søgefunktion. Jeg tror ikke, man får nok viden om, hvor mange muligheder der er. Ung kvinde under uddannelse, bruger Jeg ved egentlig godt, det er der, men glemmer det, når man skal til at bruge det mere viden om tjenesterne ville være en hjælp. Ung børneforælder, kvindelig bruger 10
3. Faktorer bag kendskabsgrad 11
Model for kendskabsgrad Fysisk bibliotek (0,33) Forklaringsevne=26% Kvinde (0,02) Kendskab netbib Inspiration fra hjemmeside (0,18) Uddannelse (0,12) Digitalisering (0,13) Ift nyere digitale medier: apps til smartphones og tablets, sociale medier og digital underholdning (netflix, spotify ) 12
4. Brugserfaring 13
14
4. Brugserfaring: meget eller lidt? 1. Andel danskere der er månedlige brugere af: Bibliotekernes digitale tjenester: 14% Andre digitale tjenester (Spotify, Netflix m.v.): 41% Apps på smartphone, iphone, tablet: 71% Folkebibliotekernes hjemmesider: 33% Folkebibliotekernes fysiske tilbud: 36% 15
5. Faktorer bag tilbøjelighed til brug af digitale bibliotekstilbud 16
5. Brugstilbøjelighed og e-indeks Udarbejdet e-indeks, der måler i hvor høj grad man er i målgruppen for bibliotekets digitale tilbud. Baseret på: Kendskab til digitale bibliotekstilbud Nutidig brugsadfærd af digitale bibliotekstilbud Interesse for digitale bibliotekstilbud Motivering af fremtidig interesse for biblioteker all in all 17
Model for brugstilbøjelighed målt på e-indeks Fysisk bibliotek (0,44) Forklaringsevne=33% Læser skønlitteratur (0,02) Inspiration fra hjemmeside (0,15) Kvinde (0,04) e-indeks Digitalisering (0,12) Ift nyere digitale medier: apps til smartphones og tablets, sociale medier og digital underholdning (netflix, spotify ) Uddannelse (0,06) Indkøb via nettet (0,08) 18
6. Tilfredshed med de digitale tilbud 19
20
Det fungerer super godt (at bestille over nettet), der er ikke noget, jeg kan sætte fingeren på, der ikke fungerer. kvindelig kulturel superbruger Der er en dårlig søgedatabase i København, simpelthen elendig. Dårlige krydsreferencer du kan søge på en ting og så af omveje finde frem til det, du ville have fat i i første omgang. Fx nogle af bindene mangler i en serie og så søger man lidt rundt og pludselig er alle bindene der det er for ringe lavet. Mandlig nørd, bruger Lydbøgerne er meget besværlige også at downloade til fx min mors helt almindelige mp3-afspiller. Jeg måtte hacke systemet og fjerne det her DRM det er jo ikke alle, der kan det. Mandlig Nørd, ikke-bruger 21
De der er kritiske (i den voksne gruppe) overfor bibliotekets digitale løsninger er også kritiske i forhold til andre offentlige digitale løsninger. Meget blandede holdninger til, hvordan det fungerer med at søge og reservere elektronisk, særligt brugerne over 30 har problemer. Jeg låner ikke over nettet, jeg bestiller. For det er desværre blevet sådan, at man ikke kan låne hjem til sin e-book-reader. Nu købte jeg netop en der kunne matche biblioteket og så holdt de op med det. Kvindelig kulturel superbruger 22
7. Faktorer for digital tilfredshed 23
Model for digital tilfredshed Kendskab til Bibliotek.dk (0,21) Forklaringsevne=28% Mulighed for at bidrage aktivt (0,25) Kendskab til ereolen.dk (0,10) Inspiration fra hjemmeside (0,15) Digital tilfredshed Kendskab til Filmstriben.dk (0,12) Oplysning om samfundsforhold (0,11) Kendskab til Netlydbog.dk (0,09) 24
8. Efterspørgsel og prioritering 25
Interesse for e-ressourcer i hvert segment Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks) Den kulturelle superbrugeren 56% Unge videregående udd. 34% Unge børneforældre Unge på ungdomsudd. 29% 28% Børneforældre over 30 Unge arbejdere Individualisten Nørden 19% 18% 16% 14% Senioren Moden kvinde fra lavere middelklasse 1% 0% Alle (gennemsnit 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 26
Prioritet nr. 4 - men der er forskelle mellem forskellige borgere.. 27
28
9. Ansats til konklusion 29
Konklusion: Digitale tilbud halter (endnu) efter fysiske tilbud mht kendskab, brug og efterspørgsel Når borgerne først går i fælden og bruger, er de generelt tilfredse Afgørende for borgernes kendskab, brug, præference og tilfredshed: Det fysiske bibliotekstilbud Det enkelte folkebiblioteks evne til at inspirere på sin hjemmeside Interesse for littereratur m.v. Digitaliseringsgrad. Lettere at afsætte mere til eksisterende kunder end til nye kunder! 30
Konklusion: Hvad ved vi endnu ikke? Effekt af store kampagner, links og reklamer Effekt af nye tilbud der præcist rammer målgruppers behov Effekt af kvaliteter ved de enkelte tilbud Borgernes behov, ønsker og nærmere oplevelse af de enkelte tilbud Forskellig efterspørgsel de lokale biblioteker imellem Tilbud om spørgsmål i Moos-Bjerre biblioteksrunde 2014! kan kaste lys over nogle af videnshullerne! 31
10. Spørgsmål 32