Hvor blev verdens fattige lande af?



Relaterede dokumenter
Den globale fødevarekrise. Christian Friis Bach International chef Folkekirkens Nødhjælp

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,,

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

Kronik: Frihandel og hvad så?

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt

Landbrugets globale *47 udvikling

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Indhold. Fremtidens landbrug. Landbruget og kvægsektoren i 2025? Gns. antal malkekøer pr. bedrift. Bedrifternes størrelse heltid og deltid

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Ved cheføkonom, Thomas Søby, Landbrug og Fødevarer

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

EU s landbrugspolitik under forandring

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Serviceerhvervenes internationale interesser

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010.

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

EU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Liberaliseringen af den globale samhandel

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0178/3. Ændringsforslag. Jacques Colombier, Angelo Ciocca, Olaf Stuger for ENF-Gruppen

Globalisering, WTO og dansk mejeribrug

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne

Gennemgang af WTO-aftalen fra 1. august 2004

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om sundhedstjekket. Med venlig hilsen. Marie Louise Flach de Neergaard

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg

Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Rådgivende ordfører: Francesco Fiori

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Certificering af frø under den kommende EU-frølov. Merete Buus

Introduktion til Danfoss

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023?

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri

De politiske rammevilkår - hvor peger pilen hen?

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. februar 2008

Introduktion til Danfoss

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

WTO Muligheder og trusler for dansk mejeribrug ved frihandel

STRATEGI FOR MUDP

2007/2 BRB 86 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2019 Beretning

Dansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik.

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 137 Offentligt

Hvad koster hveden i dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

DANSK KVÆG * Kongres 2005

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Hvordan ser fremtiden ud for dansk okse- og kalvekød?

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010.

Markedsudviklingen for mælk Dansk KvægKongres Peder Tuborgh, Adm. Dir. Arla Foods

Analyse 8. november 2013

UDKAST TIL BETÆNKNING

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Siemens Siemens globalt og i Danmark

En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0178/42. Ændringsforslag

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

SMV erne og Kina. Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

9. Januar 2017 Niels Lundgaard Commercial Director - Africa

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Nye Perspektiver i Planteforædlingen. Asbjørn Børsting, formand CID

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Transkript:

Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Hvor blev verdens fattige lande af? Oplæg ved Folketingets høring om EU s landbrugsstøtte Christian Friis Bach International Chef Folkekirkens Nødhjælp

En unik chance for reformer (US$/ton) Fødevarer Foder Klimaforandringer Biobrændsler Kilde: IFPRI (2007): Rising Food Prices Threaten World's Poor People.

At koble helt af. Statiske effekter Kvantitative begrænsninger kan reducere udbudsresponsen ved eksterne chok. Tilstedeværelsen af andre koblede politikker vil påvirke produktionen Effekter under usikkerhed Formueeffekt: Hvis indkomst/formue ændres og risikovillighed varierer med indkomst kan det påvirke produktionen. Forsikringseffekt: Forventes justeringer i betalingen afhængig af variationen i indkomst. Dynamiske effekter. Kapitaleffekt: Ved kapitalbegrænsninger vil selv helt afkoblede støtteordninger påvirke investeringerne og fremtidig produktion. Politisk effekt: Forventninger om fremtidige ændringer i basisareal/år kan påvirke produktionen. Fuld afkobling: Ingen begrænsninger på brug af inputs (god landmandsskik) Ingen ændringer i tidsperioder, sektorer, afgrøder eller lignende. Ingen andre koblede støtteordninger. Tidsbegrænset (udfases) Bundet i WTO Kilde: OECD (2004): Decoupling: a conceptual overview

ikke Hvor de gamle falder væk, dukker nye frem Told og kvoter Toldsatser (10,9% i gennemsnit for landbrug svinger mellem 0 og 167,2%) Toldkvoter (91 (steget fra 89) Importlicenser Helt afgørende i WTO Standarder og Sporbarhed Fødevarestandarder Miljøkrav Plante- og dyresundhed Social ansvarlighed De fattigste lande og landmænd lukkes ude Handelspolitiske sikkerhedshåndtag Oprindelsesregler Sikkerhedsklausuler Modtold Anti-dumping MEN markedsadgang helt fraværende i reformer og sundhedstjek

De fattigste landmænd presses ud af markedet Small-holder participation in Kenya (% of exports) Fresh fruit Fresh vegetables Fresh fruit/ vegetables Cut flowers Fresh horticultur e Mid-1980s to early 1990s - Jaffee (1999) - Kimenye (1995) 70% 80% - Harris (1992) Late 1990s 50% 75% 10% - Jensen (2003) 50% 50% 50% 5% 30% Kilde: Jensen, M.F. (2004): Food Safety Requirements and Smallholders: A Case Study of Kenyan Fresh Produce Exports. Chapter IV, Ph.D. Thesis, The Roayl Veterinary and Agricultural University.

Derfor: Markant brug for reformer Fuld afkobling, udfasning og re-nationalisering (forskning, innovation, miljø, natur, landdistrikter) Direkte støtte Eksport subsidier Import barrierer Udfases senest i 2010 Fuld tarificering og betydelige toldreduktioner Færre ikke-toldmæssige barrierer

Planter og patenter - og problemer Patenter på plante sorter Sortsbeskyttelse Patenter på DNA sekvenser og genmodificerede planter Hybrid planter Terminator gener Geografiske indikationer Beskyttelsen af plantesorter og landbrugsteknologi vil føre til flere omkostninger for verdens fattige landmænd og for fattige lande. Det kan ikke vises, at beskyttelsen af plantesorter har bidraget til øget privat forskning eller øget tilgængelighed af nye sorter i u-landene. Patenter og anden beskyttelse er blevet en hindring for yderligere forskning. Beskyttelsen af plantesorter fører, ikke mindst i kombination med genteknologi, til en stærkt øget markedskoncentration. Støtten til den internationale offentlige landbrugsforskning er faldende.

Klimaændringer og sult i Afrika mio. underernærede 1000 900 800 700 U-lande i alt Asien Afrika syd for Sahara Latin Amerika Mellemøsten/Nord Afrika 600 500 400 300 Afgørende med øget markedsintegration! 200 100 0 1990 2020 2050 2080 Kilde: Tubiello and Fischer 2007.

Biobrændslerne kan ramme de fattige. Ændring i indtag af kalorier i år 2020 i forhold til basis scenarie (%) Nordamerika Afrika Syd for Sahara SydAsien Mellemøsten og Nordafrika Latinamerika Europa og Central Asien ØstAsien og Stillehav. Nuværende scenarie for biobrændstoffer Mere drastisk brug af biobrændstoffer Kilde: IFPRI (2007): Rising Food Prices Threaten World's Poor People.

Et globalt sundhedstjek Brug for langt mere grundlæggende reform unik historisk mulighed også globalt Fattigdoms-analyse ved enhver ændring af landbrugspolitikken WTO Importbarriererne udeladt men helt centrale, især i WTO. Fuld tarificering og toldreduktion. Fuld afkobling og langsigtet udfasning af enkeltbetalingen formue- ikke indkomstproblem Re-nationaliser støtten til miljø, natur, landdistrikter Reducer de ikke-toldmæssige barrierer overfor u- landene, styrk den internationale harmonisering og kapacitetsopbygningen i verdens fattige lande EU s landbrugspolitik Nationalstaterne Giv fattige lande langt mere lempelige intellektuelle rettigheder for landbrugsteknologi og afgrøder Sæt fokus på verdens sult- og fattigdomsproblemer når der udvikles modsvar mod den globale opvarmning