Aktøranalyse og kortlægning af supportsystem

1 Aktøranalyse og kortlægning af supportsystem Af Sine Zambach(ansvh) og Mette Maagensen, CIEL Aktøranalyse og studentercase interviews til intern brug

2 Indhold Projekt baggrund... 3 Metode... 5 Aktøranalyse... 5 Universitetsaktører... 5 Ikke universitetsejede aktører... 8 Kortlægning af studenteriværksætter- support... 9 Studenter iværksættercases... 12 Fokus områder fra interviews... 12 Project aktiviteter... 13 Opsummering... 15 Anvendelser af aktøranalyse... 15 Anvendelser af studenteriværksætteranalyse... 15 Appendix A. Interviewskema... 16 Iværksættercases... 16 Appendix B. Planlagte projektaktiviteter... 17 Projektstyring og implementering... 17 1. Ekstracurriculær læring i start- up virksomheder... 17 2. Studentervæksthuse i international kontekst... 19 3. Marketing best practices online samling til kompetenceudvikling... 20 4. Tværfaglige teams Experts in Entrepreneurial Teams... 21 5. Analyse og indsamling af data vedrørende entrepreneurship- økosystemet... 24 6. Back Office Student Support for Studenterorganisationerne... 25 Studenteriværksætter case- studierne findes i deres fulde form her. Aktøroversigt i Excell- format findes her mens et dokument med forskellige beskrivelser af hver aktør til forskellige formål (endnu ikke færdigt- redigeret) findes her.

3 Projekt baggrund MAPPING FOR ØGET STUDENTERMOBILITET Dette projekt har til formål at initiere CIELs aktiviteter til understøttelse af det samlede entreprenørielle support system (Support for the entrepreneurship eco- system). Projekter indgår som 1:9 CIEL projekter indenfor hovedområderne: 1) forskning, 2) uddannelse og 3) studenterrettede aktiviteter. Projektet er en del de studenterrettede aktiviteter (ekstra- curriculærer aktiviteter), samme med projekterne Start- Up Ville Every student an entrepreneur og Entrepreneur in Residence. I det følgende beskrives projektformål, forløb og hovedleverancer af det arbejde som Sine Zambach og Mette Maagensen har udført (Fase I). Efterfølgende findes hovedresultater og forslag til opfølgende projektaktivteter (Fase II). Der stilles forslag om igangsættelse af 6 nye projekter i samarbejde med studentervæksthusene og de øvrige studenterrettede tilbud. Projektmål: CIEL ønsker med nærværende projekt at øge studentermobiliteten gennem styrket flerfagligt samarbejde mellem partnernes studentervæksthuse, de øvrige support tilbud, og inddragelse af internationale erfaringer. Ønsket er at styrke tværfaglighed, synergi og mobilitet på tværs af campus og øge tilknytningen med relevante eksterne tilbud. Projektet har til formål at forbedre support systemet for derigennem at øge studentermobiliteten på tværs af partner universiteterne (campus), samt øge mobiliteten af studerende i forhold til brugen af relevante eksterne tilbud. Studentermobiliteten skal styrkes gennem en bedre forståelse af den værdi de enkelte studentervæksthuse, og eksterne tilbud bidrager med, samt understøttelse/igangsættelse af aktiviteter, der komplementerer og styrker det faglige samarbejde mellem studentervæksthusene og de øvrige tilbud. Projektet er opdelt i flg. to faser: Fase I (1. januar 2011 28. februar 2012) En 2 måneders undersøgelses- og identificeringsfase, der har til formål at 1) Systematisere viden om de relevante aktører (SWAT) og skabe et overblik over hvordan det samlede support eco- system fungerer/vil kunne forbedres, 2) Dele viden blandt aktørerne i partner væksthusene og herigennem skabe en fælles forståelse/identificering af hvordan systemet kan forbedres gennem en række målrettede aktiviteter.

Projektlederen etablerer et samlet overblik over support systemet gennem en række interviews med relevante aktører, hvorpå der udarbejdes en SWAT- status for de enkelte studentervæksthuse. Der udføres i tillæg 5-10 interviews af start- ups fra de forskellige studentermiljøer for at systematisere deres erfaringer (styrker og udfordringer) i det eksisterende supportsystem og mhp. at få deres ideer til hvordan systemet kan forbedres. Projektlederen vil samarbejde med de enkelte studentervæksthuse og vil derigennem være synlig og cirkulere rundt i miljøerne. Med baggrund i den indsamlede viden inviteres partner- væksthusene til to co- creation workshops, hvor viden deles og hvor der skabes en fælles forståelse for hvordan systemet fungerer hvad de enkelte partnere bidrager med af særlig værdi og hvordan det samlede support system vil kunne forbedres gennem en række målrettede aktiviteter. Et detaljeret procesforløb vil blive planlagt ved projektopstart. Målet med de to workshops er i fælleskab at identificere, prioritere og foreslå en række aktiviteter til forbedring af de samlede supportsystem, herunder styrke tværfaglighed, synergi og mobilitet på tværs af campus og øge tilknytningen med relevante eksterne tilbud. 4 Fase II (1. marts 2012 31. december 2013) Fase II har til formål at forbedre support systemet gennem implementering af en række projektaktiviteter, identificeret i fase I. Aktiviteterne skal styrke flerfaglighed, synergi og mobilitet på tværs af campus og øge tilknytningen med relevante eksterne tilbud. Projektpartnerne vil i samarbejde identificere og tage initiativ til de projektaktiviteter der skal gennemføres. Aktiviteterne vil som beskrevet ovenfor blive identificeret gennem en fælles workshop og med baggrund i det gennemførte analysearbejde. Leverancer Fase I Oversigtskort, der viser det samlede supportsystem (aktørernes support - i forhold til den samlede værdikæde fra ide til vækst) - bilagt en kort SWAT beskrivelse af de enkelte aktører. En liste over relevante internationale erfaringer der kan være med til at danne model for et styrket support eco- system i vores region. Systematisering af start- ups cases Fase II Der tages her initiativ til gennemførelse af følgende aktiviteter, der alle er beskrevet sidst i dokumentet: Ekstracurriculær læring i SEIR- virksomheder Studentervæksthuse i international kontekst Marketing best practices online videnscenter til kompetenceudvikling Analyse og indsamling af data vedrørende entrepreneurship- økosystemet Tværfaglige teams Experts in Entrepreneurial Teams

5 Back Office Student Support for Studenterorganisationerne Metode De relevante universitetsaktører der arbejder med support af studenteriværksætteri er interviewet med henblik på at høre hvad de tilbyder studerende hvilken retning de vil udvikle sig. Desuden er de blevet spurgt om hvilke aktiviteter de kunne forstille sig at samarbejde om og de har deltaget i første del af en co- creation workshop. På co- creation workshoppen arbejdede de videre i samarbejde med CIEL om udformning af præmature aktivitetsskrivelser der er samlet i Appendix B og kort beskrevet i Aktivitets- afsnittet. Disse bliver udviklet videre i løbet af de første uger af marts. Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af indsamlede oversigter og information fra hjemmesider. Den visuelle udgave er samlet i samarbejde med CIEL s kommunikationskonsulent Nina Henriksen og layouter Morten Buch Lassen. Case studierne er udvalgt så der er iværksættere fra alle tre universiteter, flerfaglige teams og enkeltmandsiværksættere, og så der er iværksættere på flere forskellige stadier fra ide til vækst. Aktøranalyse Aktørerne er analyserede for at skabe et overblik over deres behov og muligheder for samarbejde. Desuden er paraplystudenterorganisation Gate to Create interviewet da de har til formål at repræsentere og være bindeled til de studerende og Fonden For Entrepreneurskab da de er en væsentlig aktør. Aktør- swot - sammenskrivning af pitch og interview. Universitetsaktører NextGen Nina Gade, januar/februar NextGens formål er at finansiere, facilitere og koordinere tværgående samarbejde mellem universiteterne og de mange partnere i projektet. NextGens force er et bredt sigte og omfattende udbud af aktiviteter samt et meget stort netværk af aktører, som samarbejder på tværs af universiteter, partnere og private virksomheder (dækker skønnet ca 80-85% af aktiviteterne i regionen). Ulemperne er mangel på frie midler og en ekstremt decentral struktur, som kan gøre beslutninger, der gavner projektet som helhed, svære at gennemføre. Desuden er det svært at formidle til brugerne, hvad de kan få i Next. Der er så mange aktiviteter, men ikke én fælles indgang eller paraply til alt det der sker i Regionen. Der er også et hul et eller andet sted mellem Visioner: NextGen ønsker tæt samarbejde med CIEL, på alle de områder, der er mulige. De to projekter henvender sig til de samme grupper men med forskellig vægt. I NextGen er der særlig fokus på underviserne til gengæld har vi ingen forskningsvinkel eller frie midler.

I NextGen har vi (jf ulemperne ovenfor) besluttet at synliggøre alle partneraktiviteterne på Foundable.dk, så brugerne får adgang til alle aktiviteter et sted. Det vil vi gerne gøre sammen med Gate to Create og løbende overlevere til dem, så de støttes i arbejdet for at samle studenterentreprenørskab. Gerne i samarbejde med CIEL. 6 CSE Martin B. Justesen og Ida Adler Olsen CSE er en meget udbygget universitetsaktør der tilbyder coaching, netværk, karierrevejledning, jura- råd, økonomisk rådgivning, og kontorpladser på en samlet etage på 1. sal på Howitzvej 60, som de deler med VC og Stardust. Desuden har de faste arrangementer som Copenhagen Wednesdays og fredagsbar samt et nyhedsbrev med 1100 modtager fra regionens universiteter samt andre videregående uddannelser, undervisere, venture kapitalister, serviceudbydere, erhvervsliv, presse m.m. De har en bred awareness blandt CBS- studerende. CSE har særligt fokus på brobygning mellem undervisning og de co- curriculære aktiviteter og de har ambition om at inddrage forskning også på længere sigt. De ser udviklingsmuligheder for at arbejde med at udvikle tværfaglige teams så der bliver blandet bedre op mlm flere fagligheder. De ser også gerne en udvikling hvor virksomheder giver studerende opgaver med dem som formidlere. Desuden har de et ønske om en intercubator der kan samle studentervæksthusene ind imellem om fælles problemer. Mener Foundable.dk bør udnyttes i højere grad end det sker nu. Katalyst Marjanne Kurth og Jesper Lee Jyderup Katalyst dækker humaniora på Københavns Universitet. De startede i 2005 men har i perioden 2008-2011 haft arrangementer/workshops/sommerskoler, rådgivning og konkurrencer. Desuden har de samarbejdet med KEC. Nu er de blevet beskåret og har fokus på innovationsdidaktik. (Hvordan praksis kan inddrages i undervisningen i det klassiske universitetssystem). De er særligt gode til innovationsworkshops, sommerskoler og events. Desuden er de gode til brugerinnovation og antropologiske- og design- tilgange til hvordan brugere skaber vækst. Katalyst ser udviklingsmuligheder i forhold til at arbejde mere målrettet med institutterne og sørge for at entreprenørskabsundervisningen tilpasses i forhold til de konkrete uddannelsesstrategier. Det skyldes et behov for i højere grad at påvirke beslutningstagere, således forankringen af innovation og praksis har større muligheder. De kunne godt tænke sig at have iværksætterdelen med igen. Håbet er et væksthus som i højere grad appellerer til humaniorastuderende. Inden for sprogfag og andre retninger er der rigtigt mange selvstændige, men der er ikke så mange der tænker vækst ind i deres forretning. De kunne se CIEL som redskab til at sætte nogle politiske dagsordener. Måske konferencer? CIEL kan fungere som videnscenter og de kan bidrage med viden om hvor der kan være problemer i iværksætterundervisningen. Createch

Christopher James Lüscher og Mette Maagensen Createch er netop startet og tilbyder mentorer, partnere og enkelte kontorpladser. Er startet af Stardust og er studenterdrevet. Har ved åbningen 3 studenteriværksættervirksomheder tilknyttet og 5-6 interesserede. De har 4. skriveborde som studenteriværksættere kan bruge, men de har fx fået lovet større rum. De er særligt gode til: Som et studenterdrevet væksthus har Createch en naturlig kontakt til de studerende da det er af studerende for studerende. Dette giver et godt indblik i målgruppen samt et dynamisk miljø som tilpasser sig de studerendes behov. Ligeledes resulterer dette i en nemmere indgang da man er lidt mere i øjenhøjde. De ser udviklingsmuligheder ifht: Som en frivillig organisation vil der være en naturlig kort leve tid pr ledelse hvilket kan resultere i kontinuitets problemer. Ligeledes vil det være en udfordring at blive mere integreret i universitetet uden at blive ekstra curriculum for universitetet, hvor vi kunne bidrage med en helt nyt indgangsvinkel til anvendt videnskab, med studenterdreven innovation. Desuden kan de godt ønske at det var praktisk nemmere at få adgang til iværksætterkurser på tværs af universiteterne og gøre procedurerne gennemsigtige. De har en masse opgaver der skal etableres - blandt andet rådgivningsprogram og mentorprogram. De har også brug for de andre væksthuses erfaring og kunne godt tænke sig fysisk mobilitet mellem væksthusene. 7 Katapult Nina Riis, Rikke Kortesen Okholm, Peter Conrad Ottesen Startede i 2007 med naturvidenskab, life, farma og sund som hovedmålgruppe og køres hovedsaligt af ekstern finansiering. De holder fagtematiske innovationsworkshops, rådgivning, sommerskoler og de uddeler proof of concept midler til opstart (udvikling fra ide til service), og de skal til at starte et ph.d.- kursus og de tilbyder muligheden for at skrive innovationsspecialer. Desuden er de i gang med at planlægge et studentervæksthus med lokalefaciliteter på life med hele KU som hovedmålgruppe men med adgang for andre. (60m2, 10-15 arbejdspladser, mødelokale og kontor). De er gode til at holde globaliseringsfokus og har været meget ude og arbejde med synligheden af Katapult og kommer ud til et bredere udvalg af undervisere nu. De har også en god rådgivning af studenteriværksættere og workshops til disse. Desuden har de alle selv erfaring med opstart af egen virksomhed. De kunne godt tænke sig at der var mere fokus på iværksætteri på universitetet og kommunikationen med de studerende skal plejes konstant. Det er svært at nå de studerende - specielt på nogle af fakulteterne (snart: institutter). De har desuden bedst fat i kandidatstuderende, men kunne godt tænke sig at kunne komme i kontakt med studerende ved studiestart og på bachelorniveau i øvrigt. I CIEL- regi kunne de godt tænke sig et større internationalt perspektiv og videnscenter for internationaliseringsmarkeder. Desuden måske samarbejde med andre nordiske lande. De kunne også se CIEL som politisk aktør der kan arbejde for studentervæksthusene da universitetssystemet nogle gange ses som en stopklods. Desuden skal man nok passe på at CIEL og NextGen ikke kommer til at lave dobbeltarbejde. For eksempel mødes væksthusene allerede i NextGen- regi, så måske er der ikke behov for fx vidensudvekslingsseminarer væksthusene imellem.

Venture Cup Michael Bak, Zenia Francker og Mikkel Sørensen Iværksætterkonkurrence siden 2000. Servicerer studerende i hele landet og ejes af universiteterne. Har fokus på ide og opstart, men har etableret en uformel alumneklub der mødes nogle gange om året og er med til at hjælpe nye studerende der deltager i konkurrencen. De prøver at dække alle entrepreneurskabstyper(hightech, IT/Services, Intrapreneur, Social Entrepreneurship, Climate) og har særligt fokus på ide og opstartsfasen. De bruger redskaber som: konkurrence, coaching, rådgivning og enkelte workshops for finalisterne. Desuden er de formelt i samarbejde med flere entrepreneurskabskurser i region hovedstaden. De havde sidste år 400 hold og 1200 studerende og kommer ud i klasselokalerne til ca 20.000 studerende i hele landet. Deres hovedstyrke er det netværk de formidler og det øjebliksbillede de kan give over markedet (som juryen på 200 mand repræsenterer). KUA er involveret i stigende grad og det er formentlig basis for at KU- deltaget er fordoblet. De er særligt gode til at facilitere netværk og tværfaglige teams. Desuden har de en grundig kvalificering af studerende i forhold til at drive virksomhed og udvikle deres forretning. 8 VC ser udviklingsmuligheder ifht. at øge tilstrømningen og i øvrigt sende opstartere videre i systemet når konkurrencen er slut. De vil fx gerne tilbyde lidt flere små workshops med deltagelse af deres netværk. De overvejer også hvordan man kan bruge de akademiske ressourcer der også findes inden for iværksætteri. For eksempel har de empiri om deltagerne hvem der rent faktisk startede op og vækstede, hvem der vandt og i øvrigt har deltaget på kurser inden deltagelsen. Derudover har de mulighed for at undersøge de, som IKKE startede op. De kunne godt tænke sig at finde ud af er finalistholdene i virkeligheden de bedste i sidste ende? Finalisterne? Er kriterierne gode/valide? De har (samt mulighed for at indsamle) en del data men ikke ressourcer til at udnytte dem til analyse. De kunne i øvrigt godt tænke sig at der blev taget yderligere initiativer til understøttelse af vækst, drift, internationalisering og ekspansion. Og samarbejde med Scion og fx CIEL. Ikke universitetsejede aktører Gate to Create Cathrine Oldenburg og Dan Nielsen Gate to Create er en paraplyorganisation der samler de lokale studenterorganisationer inden for iværksætteri i hele landet. De har 10 medlemsorganisationer hvoraf de fleste er i københavnsområdet. I CIEL- regi har de Stardust DTU og CBS og IUSEC (tidl. stardust- KU, pt meget polit- orienteret). De ser ikke deres rolle som hverver af nye organisationer men som samler. De har i Gate to Create ca 3-6 personer tilknyttet ud over de lokale formænd. De oplever at blive brugt som talerør til studenteriværksættere og som kommunikatør mlm studenteriværksættere og stakeholders. De har ok fat i økosystemet. Gate to Create vil gerne inviteres og bidrage til arbejdet i forbindelse med universitetsiværksætteri. De har brug for en sekretariatsfunktion (Fx Studentermedhjælp + kontorplads nogle dage om ugen) som kan skabe kontinuitet og forankring. Deres udfordring er at de har nemt ved at søge midler til events men de kan ikke få midler til drift. Fx kan de pt. ikke tage ansvar for Foundable, men det ville de kunne hvis de havde en administrator ansat. De holder en national konference i Ålborg den 25. februar og de er positive over for muligheder for at koble sig på flere events, fx dem i the Hub.

De kan i supportsystemet godt savne at der bliver mere fokus på hvad der skal ske efter ideudviklingen. De ser det som en udfordring at studentervæksthusene tager mange af de opgaver de tidligere har haft (fx arrangering af events) og har selv en advisory- board- agtig funktion i tankerne. I andre lande er iværksætteritiltag i højere grad studenterstyret og i hvert fald et rådgiverpanel har de selv i tankerne. En sammensætning kunne for eksempel være: G2C, iværksætterildsjæle, studenterpolitikere. Deres funktion skulle være rådgivning af både universiteternes væksthuse og politikere (hvor de allerede nu har en formel aftale). Rådet bør på en eller andet måde honoreres, fx med gavekort eller honorar. Det kan kræve en rekrutteringsprocess til sammensætning af et sådant udvalg. 9 Fonden For Entrepreneurskab Pål Simon Fernvall, 13/1-2012 Har fokus på undervisning i hele uddannelsesforløbet. Pål fokuserer på Universiteterne(?) Ann Kristine har fokus på analyser, fx de store fra Abc til ph.d. og et kortlægningsprojekt der endnu ikke er færdiggjort. (Bør mødes i starten af februar). De engagerer sig i VC og NextGen. Desuden har de deres egen lille pulje de udlodder til studerende og de støtter desuden studenterorganisationer og studieophold. Har været med til at udvikle foundable, men tænker at den skal gives til de studerende og evt. videreudvikles med henblik på deres ønsker. Vurderer at det kræver en arbejdsindsats på 10-15 timer per uge. The Hub Peter, 11/1, 2012 Kontorfælleskab baseret på det internationale The Hub, som det er en del af. Startede i februar 2011 og har pt. samlet 60 medlemmer. Tilbyder ud over kontorplads events, og vil tilbyde et fellowship der inkluderer lidt penge, rådgivning og kontorplads. Det er blandet studerende. De medlemmer de har haft hidtil har været typisk service fokuserede. Peter har visioner om at der kommer et større fokus på måden man ofte bedriver iværksætteri - som noget ved siden af studier eller arbejde, fx. Der er 30 Hubs rundt i verden med fokus på EU. Vi diskuterede potentialer i samarbejder, fx kunne de bruges i vores EEP- programmer hvor det var relevant, eller vi kunne bruge dem som tilbud til de studerende. Kortlægning af studenteriværksætter-support En del af projektet har været at udforme et kort over væsentlige aktører der støtter iværksætteri (blandt studerende). Produktet er blevet en plakat som har udnyttelsesmuligheder i forhold til anvendelse; for eksempel kan de hænge ude hos aktørerne hvor der kommer studerende og på kontorfællesskaberne, både dem der er ejet af universiteterne og andre. Der er også mulighed for at trykke forskellige plakater med forskellige overskrifter til de forskellige faggrupper, fx. high tech og services. Målgruppen er studerende der har en ide om at de vil starte virksomhed, deltage i Venture Cup eller lignende, det er altså ikke alle studerende. Der er desuden lavet et map på ppt- form som kan bruges til at præsentere økosystemet og kortlægningen kan bruges til en hjemmeside- indgang. Hovedformålet med plakaten er at inspirere studerende til at arbejde videre med (forretnings)ideer og give et overblik over de support aktører de kan bruge i forbindelse med dette.

10 Foreløbige kommentarer til førsteudgaven af kortet - Rapporten har fået meget ros for at være æstetisk vellykket. Og der har været ros for at projektet er sat i gang og at en oversigt er meget gavnlig for studerende. - Skriften en anelse lille, hvilket man kunne løse ved en anden repræsentation af teksten eller ved at tynde ud i antallet af aktører. - De ensomme linier er indholdsmæssigt ufleksible og kunne forbindes eller gøres mere metrolinieagtige. - Kunne også udnytte de forskellige aktørers styrker til grafikken fx i forhold til kategoriseringen? - En grundig dialogisk sparring med aktører i forhold til rettelser og inputs prioriteres så der ikke opstår misforståelser. De enkelte aktører kan have markedsførings- budskaber som kan være vigtigere for dem af forskellige hensyn, herunder CSE. - Kortet burde også testes på studenteriværksættere og ikke bare aktører. Evt kunne man præsentere et lille udvalg. - FFE har uformelt udtrykt stor interesse for samarbejde om videreudvikling af kortet. Da de sidder inde med ekspertise og er en vigtig aktør, anbefales det at følge op på dette forslag. - Office facilities er lidt tricky. Der er mange kontorfællesskaber med i iværksætterfokus. Kan det være at man kan finde et samlet udbud? - Evt manglende aktører: Connectors cup, Develop Prize, CSE best of the best, Suitable for Business, opfind.nu Disse kommentarer indarbejdes i en ny version af kortet som forventes at være til tryk først i april måned.

Aktørkort. Dette prøvetryk blev anvendt ved Karierremessen i Øksnehallen 9. marts, 2012, i form af en plakat og 250 foldere. 11

Studenter iværksættercases Opsummering af resultater fra interviews. Anden del af rapporten består af et kort casestudie baseret på interview af syv studenteriværksættere, fra CBS, KU og DTU, med formålet at identificere hvilke ressourcer de havde glæde af i forbindelse med opstarten af egen virksomhed, og hvilke de yderligere kunne have brugt. Studenteriværksætterne beskæftiger sig med forskellige grene af IT, High- tech og social entrepreneurship, og alt fra før patentansøgning til efter salg- fasen. Der er på baggrund af formålet defineret en række spørgsmål, som er tilpasset hvert interview, men skabelonen for interviewet kan ses i Appendix A, sammen med de udskrevne interviews (ikke rentskrevne) der ligger elektronisk her: De 7 iværksættere har vist sig at være meget forskellige, både ift. faglig baggrund, hvordan de er blevet iværksættere og hvordan de er nået til hvor de er i dag. Alligevel er der mange sammenfald i hvad de prissætter højt ift. at starte op og hvad der skal fokus på for at skabe flere studenteriværksættere, særligt deres passion for eget start- up var umulig at overse. Fokus områder fra interviews Generel Oplysning I alle 7 cases var det klart at de studerende før opstart, ikke var klar over hvor de skulle finde den nødvendige viden for at køre deres idé i gang. De har så brugt lang tid på at finde rundt i alle de organisationer der er, og hver gang de når en ny fase, skal der lægges meget energi i at finde ud af hvordan man gør med f.eks. at finde funding, hvilken type investorer man skal gå efter og hvordan man skal finde frem til dem? Det har været tydeligt at de eksisterende studenterinkubatorer har været behjælpelige, men at det skal være lettere at finde: 1) Fundingsmuligheder, hvem man kan diskutere sin ide med, hvordan man gør mht. patentansøgning og nyhedsundersøgelser etc. 2) Hvor man kan få den bedste hjælp ift. den virksomhed man har og det stadie iværksætteren er på. Der har været oplevet forhindringer i forhold til mobilitet. De studerende kan ikke uden videre fx tage fra KU til CBS hvis det lige passer bedre med deres virksomhed. 3) TechTrans (KU) henviser studerende til opfind.nu og ikke studentervæksthuset. Det må der kunne gøres noget ved. 12 Lavpraktisk Basisviden En anden udfordring ved opstart af egen virksomhed er at finde ud af hvordan man udfører alle de lavpraktiske ting som f.eks. moms, skat, bogføring etc. Især som studerende der får SU og måske har et studiejob ved siden af hvordan skal det bogføres og styres for ikke at betale SU tilbage? Selv på CBS uddannes studerende nærmere til at arbejde i de 20 største virksomheder i Danmark, på trods af det er her der nok er flest iværksætterlystne, grundet deres mindset og fokus på forretningstænkning. Fysisk Miljø (på Tværs) På trods af at vi lever i en uanfægtelig IT- præget verden, kan vi ikke komme uden om de sociale relationer som vi ikke opnår gennem sociale platforme og medier. Det var for størstedelen af studenteriværksætterne essentielt at de fik mulighed for at sidde i et miljø der udstråler seriøsitet, en reel arbejdsplads og ikke længere bare en hobby. Især muligheden for at sparre med mentorer og andre iværksættere, samt have uformelle diskussioner ansigt- til- ansigt, er noget de har haft glæde af. Hvor CBS med CSE- lab er meget foran både DTU og KU i forhold til at tilbyde dette, var der desuden

fokus på at et fysisk mødested uden for alle universiteternes hjemsted kunne skabe bedre relationer mellem de studerende med meget forskellige baggrunde. Komplementær Kompetencer I forlængelse af ønsket om et fælles fysisk miljø, var der især et fokus på den høje sværhedsgrad i at matche up med studerende fra andre institutioner. Især fordi de studerende specialiserer sig inden for et felt, kan det i mange tilfælde være svært at se ud over sin egen faglighed og evne. Der er mange eksempler på at de stærkeste teams består af specialister med komplimentære kompetencer, som forstår at kommunikere sammen. Et fælles fysisk miljø vil bidrage til at barriererne og konkurrence- tendensen imellem studerende kunne nedbrydes. Dette fælles fysiske miljø bør styrkes af arrangementer der kræver samarbejde imellem forskellige fagligheder. Fokus på iværksætteri gennem hele uddannelsen Gennem universitetsuddannelserne er der sjældent plads til at undervise i alt, og samtidig med at iværksætteri og entrepreneurskab er nye ord i gamle underviseres øjne, bliver disse aspekter ikke inddraget nok i dagens undervisning. Det handler ikke om at skabe tværfaglige uddannelser hvor de studerende kun kan halvt af hvert, men mere om at få skabt en iværksætter- mentalitet hos de studerende. Det handler om at få underviserne til at tage det op. De 7 cases havde alle meget forskellig holdning til hvornår man skal introduceres for iværksætteri gennem uddannelsen. Fra første dag på bacheloren til starten af kandidaten hvor det meget handler om hvordan de studerende introduceres for det, og hvor lang tid de skal have til rent faktisk at reagere på det. Ligeledes var der også fokus på at man skal have noget ballast, have viden inden for sit felt før man starter op. Derfor er det vigtigt at man ser på hvordan det inddrages i de første år på bacheloren ift. de første år på kandidaten. Fokus på forretningsaspekt ved studieprojekter En idé der blev bragt på banen af en DTU- iværksætter som er bosat på CSE lab, er at når man alligevel laver større studieprojekter og starter en virksomhed på samme idé kunne man tænke forretningsaspektet ind fra begyndelsen. Eller gør det lettere at skrive f.eks. bachelor projekt eller speciale i samarbejde med en fra et andet universitet så går man ikke på kompromis med sine specialist- kompetencer, men chancen for at det er et projekt der ikke ender på endnu en hylde, forstørres væsentligt. Her handler det om at de studerende få øje på at dette kan lade sig gøre, og at vejlederne får interesse så de selv kan bringe det på banen. Da jeg (stud.polyt.red.) f.eks. selv foreslog at skrive speciale i egen virksomhed, fik jeg med det samme at vide at det var MEGET hårdt og besværligt. På samme måde som man kan skrive speciale med en virksomhed, burde man kunne skrive speciale med en anden studerende fra andet universitet. Kurser på tværs af universiteter På de forskellige universiteter er der mange projektkurser, som omhandler innovation og udvikling, kreativitet og konceptudvikling. Grupperne består ofte af studerende med samme faglige baggrund. Dette kan være fordelagtigt når der skal udvikles et biodynamisk hårprodukt således at udviklerne ved hvad de taler om, men hvorfor ikke integrere flere at disse kurser med en der kan tænke brugerne ind og en anden der kan sætte et forretningsperspektiv på? Det vil formentligt styrke de studerendes kompetencer at skulle kommunikere med andre og tænke i andre rammer. 13 Project aktiviteter

En del af formålet med ovennævnte analyser var at identificere potentielle projekter der kan eksekveres i CIEL- regi. I dette afsnit beskrives aktiviteter der er identificeret og udviklet på co- creation workshoppen samt aktiviteter med potentiale der er foreslået ved studenter case- interviews, samtaler med aktører eller granskning af andre analyserende rapporter som for eksempel FFE s analyse fra 2010. Nedenfor er anført aktiviteter identificeret på co- creation workshop og initieret ved en aktivitetsskrivelse der er anført i Appendix B. CIEL- tovholdere er anført i parentes. Greenhouses Going Global (Mikkel Trym) Internationalisering i praksis (Mikkel Trym) Marketing best practices, (Nina Henriksen) Analyse og indsamling af data vedrørende entrepreneurship- økosystemet. (Stine Hamburger) En portal for virksomheder at tilgå studenteriværksættere: Ekstracurriculær læring i SEIR- virksomheder. (Cathrine Oldenburg) Map (Sine Zambach), er identificeret og stort set udført, jf. afsnit om kortlægning i denne rapport samt systematiseret Excell- oversigt og et dokument med forskellige beskrivelser af hver aktør til forskellige formål (endnu ikke færdigt- redigeret). Aktiviteter der endnu ikke er taget hul på men som er identificeret fx ved interviews med aktører og studerende og ved co- creation workshop. Disse kan CIEL overveje at arbejde videre med - gerne i samarbejde med de nære aktører. Foundable- udvikling og studentermedejerskab af denne. Studenter advisory board. Hvordan kan man sammensætte et board (evt i samarbejde med studenterorganisationerne) som kan inddrages i udviklingsprocesser og hermed i hø (Evt Cathrine Oldenburg?) CIEL som politisk aktør? Kan en del af CIELs rolle være som udvidet politisk aktør over for fx universiteterne, DI m.fl. Hvordan? Hvor kan man få den bedste hjælp ift. virksomhedstype og stadie? Særlige indsatser over for KU? Særlige indsatser over for fag der ikke traditionelt har været en del af iværksætteri- miljøet (humaniora, sund)? Måske med social innovation og entrepreneurskab som key? Begrebsafklaring for entrepreneurskabsøkosystemet. Der er et ønske om en afklaring af hvordan begreber bruges i entrepreneurship- verdenen. Mulig aftager af dette projekt kunne være DanTerm- centret på CBS? (De kan lave engelske og danske begrebssystemer) Kontorpladser ses som vigtige for at styrke studenteriværksætteri. Flere? Outsourcing til fx republikken, soho, Hub? Steder hvor man kan mødes på tværs af kompetencer? Vækst-, drift- og ekspansionsfokus? (jf. FFE- rapporten) Udvide denne rapport til at gælde alle studenterorganisationer og oplagte erhvervspartnere. Flerfaglige arrangementer jf. afsnit om komplementære kompetencer? (eller er det NG?) Iværksætteri indraget i den almindelige, kernefaglige undersvisning. Iværksætter/innovationsprojekter på uni? Fx via en projektbørs? Og på tværs af CIEL- universiteterne? Samarbejde med Symbion om fx elite- entrepreneur samarbejder. (kontakt Maibritt Zocca) 14

15 Opsummering Projektet er gennemført med en hovedanalyse af universitetsaktører samt syv interviews med studentercases. Anvendelser af aktøranalyse Det anbefales at aktøranalysen kan anvendes som baggrund til fx den kortlægning der arbejdes på for at få an supportoversigt ud til studerende. Desuden kan den bruges som informationsmateriale til nye ansatte og hos andre nære aktører i branchen. Anvendelser af studenteriværksætteranalyse Der er i de enkelte interviews en del gode råd til fx Foundable, aktiviteter, CIEL som paraplyorganisation kunne sætte igang og desuden gode citater til markedsføring. Eventuelt kan Mette Maagensen kontaktes for uddybelse af citater.

16 Appendix A. Interviewskema Iværksættercases Formål: At få beskrevet hvilke ressourcer de havde (eller godt kunne have brugt eller godt kunne have undværet) i deres vej mod iværksættelse/vækst. Specielt i forhold til hvilke aktiviteter CIEL skal understøtte og excellence programmerne. Udvælgelseskriterier: Der skal være 5-10 cases der dækker entrepreneurship- områderne High Tech, services, social, IT. Desuden skal virksomhederne være på forskellige stadier (fx ide- fase, opstart- fase, omsætningsfase, vækstfase). Spørgsmål (vejledende) Fortæl om virksomhedens opstartsprocess (formål: løsne op) Hvorfor startede du/i virksomhed (formål: altid interessant at høre om folks motivation til at starte selv) Hvordan kom I, i gang? Fra motivation til det første skridt. Kompetencer/faglighed Hvordan er kompetencerne fordelt var de klare fra begyndelsen (fx pga. Faglig baggrund, eller har i tillært jer meget nyt ( biz, tech..)? Var det nemt/svært at finde nogle med de kompetencer du ikke selv stod med? Hvilke fagligheder har I skulle sammensætte? (hvilke har I brug for?) Både akademiske og tekniske fag? Eksterne aktører Hvilke aktører har I brugt? Hvem/hvilke havde en væsentlig effect og indflydelse? Hvordan? I hvilke faser? (inddrag casen i at udvikle et ark med en tidslinie hvor de markerer aktører) På hvilke tidspunkter? Tilfredshed? Hvornår har I ikke skulle bruge hjælp/input? Var det ikke muligt at få hjælp/input her, eller kunne i bare klare det selv? Hvornår kunne I have brugt hjælp, men fik det ikke? Kunne i have brugt mere hjælp/mentoring/vejledning i vækst/running-fasen? CIELs rolle Hvordan kunne en tværuniversitær organisation som CIEL have været behjælpelig i opstarten af jeres virksomhed? Hvilke aktiviteter synes I en tværuniversitær organisation som CIEL skal facilitere for at hjælpe virksomheder som jeres i det videre forløb? (Hvis der blev lavet et lønnet studenter-advisoryboard for CIEL, ville I så deltage? bør kun stilles hvis de har et input til CIEL) Hvis vi havde en tværfaglig kandidat-uddannelse hvad kunne i tænke jer den skulle indeholde? Hvorfor er i ikke startet op endnu? (hvis de stadig er i ide fasen) Hvad mener i der skal til for at komme igang Hvad er de 3 vigtigste ting man skal kunne i opstarten af en virksomhed? Vil et incubator-program kunne hjælpe jer i at komme videre? Til Deltagere i BioBusiness programmet Hvad har i kunne bruge til noget? Hvad har været det vigtigste i forhold til det tværfaglige?

17 Appendix B. Planlagte projektaktiviteter Alle projektbeskrivelser er i udkast, hvor der mangler en sidste feedback fra partnerne og kommentering fra CIEL faggruppe. Projektstyring og implementering Projektaktiviteterne udføres i et samarbejde med studentervæksthusene, studenterorganisationerne og Venture Cup. Bag hvert projekt står en projektgruppe der har til ansvar at sikre den daglige projektstyring og implementering. Projekt 1-4 implementeres i et samarbejde mellem de fire studentervæksthuse CSE, Katapult, Createch, Katalyst og CIEL, mens projekt 5 og 6 implementeres i et samarbejde med hhv. Venture Cup og studenter organisationen Gate-to-Create i et samarbejde med CIEL. Endelig indgår mapping af aktører og den videre revidering og distribution af aktørkortet, som et projekt i sig selv og der arbejdes på et yderligere projekt i samarbejde med Stadust CBS. 1. Ekstracurriculær læring i start-up virksomheder v/ Martin B. Justesen, CSE og Cathrine Oldenburg, CIEL og Gate to Create Baggrund Vil man lære at arbejde med ideer og tage handling på dem, kan man tage fag og kurser i innovation og entrepreneurship. Man kan også starte sin egen virksomhed med andre studerende og derved lære ved at prøve tingene af. En tredje og meget lovende mulighed, vi her peger på, er arbejde for en af de virksomheder, der starter ud fra inkubatorerne ved regionens universiteter. Virksomheder, startet af studerende og med tilknytning til inkubatorer, der har nået et vist niveau og nu mangler arbejdskraft og specifik viden. Men hvor finder de de rette folk, for de kender typisk kun folk fra deres eget universitet og måske endda kun fra deres eget fagområde på universitetet? Det kan være virksomheder mangler en webudvikler, en grafiker eller en der kan foretage en kunde-/markedsanalyse. Eller måske mangler de en, der ved meget om et snævert område inden for nanoteknologi. Måske mangler de én, der kan tale italiensk og kan hjælpe med at entrere det italienske marked her ERASMUS-programmet være relevant. Forslaget er, at CIEL med denne indsats sætter SEIR-virksomheden i kontakt med en eller flere relevante studerende og vice versa. Udover matchmaking kan vi med indsatsen rådgive begge parter i at etablere en gode samarbejdsrelation hvor den studerende eksempelvis kan gå i praktik eller blive underleverandør/medejer. I denne proces kan relevante ressourcer inddrages, såsom lokale erhversvs- og studievejledere, advokater etc. Virksomhederne erhverver sig ved indsatsen en relevant arbejdskraft og den studerende

18 tilegner sig viden og praksisforståelse for at arbejde med nye ideer og sætte ting i gang. En læring der kan styrke vedkommendes CV og videre karriere. En læring der kan styrke vedkommende senere startup eller efterfølgende virke som intraprenør. Tjenesten formaliseres som en service på tværs af regionens inkubatorer med fast træffetid. Tjenesten placeres fysisk på CSE. Formål Give studerende mulighed for at arbejde for virksomheder, der kan give indsigt i og forståelse for at arbejde med ideer på professionel vis. Aktiviteter Onestop for regionens start-up virksomheder Matchmaking Rådgivning af studerende og virksomheder Præcisere hvor specifikt de studerende tilfører værdi i virksomhedens innovative og entreprenante processer Resultater Et mål for antal match, der defineres af projektgruppen ved opstart af projektet. Relevant arbejdskraft tll SEIR-virksomheder til rette tid Endvidere er der en mere langsigtet effekt i relationsdannelsen mellem det nye og det etablerede erhvervsliv, herunder til såvel SEIR-virksomheder som startup-miljøet i København Tidsplan 2012 April Udvikling og forberedelse Maj-december Drift December Evaluering 2013 Januar-december Drift og forberede indlejring December Evaluering og indlejring Målgruppe 1. Studerende ved CBS, KU og DTU 2. Start up virksomheder med tilknytning til inkubatormiljøer ved regionens universiteter Budget 1 ugentlig arbejdsdag, dvs. 1/5 af en fuldtidsstilling i 2012 og 2013 2012: 9 md. / 36 uger af 7,4 timer af kr. 250 = 66.600 2013: 12 md / 48 uger af 7,4 timer af kr. 250 = 88.800 i alt kr. 155.400

19 2. Studentervæksthuse i international kontekst v/ Nina Riis og Rikke, Katapult og Christoph, Createch, Titel: Greenhouses Going Global Formål: At give de studerende et internationalt udsyn tidligt i innovations- og entreprenørskabsprocessen, og dermed gøre det lettere for dem at tænke stort og etablere internationale samarbejder, hvilket blandt andet udvider markeder og vækstpotentiale. Beskrivelse af aktiviteter: Identificering, kortlægning og etablering af samarbejder med studentervæksthuse og universiteter på internationalt plan med det formål at danne basis for etablering af internationalt udvekslingsprogram. Resultater: En forståelse af de studerendes internationaliserings ønsker indenfor I&E og de muligheder der vil kunne realiseres gennem international samarbejde og en evt. ansøgning gennem de internationale studentermobilitetsordninger. Etablering og udvikling af internationalt udvekslingsprogram for studerende. Forankring via kontinuerligt samarbejde og fælles udvekslingsprogrammer. Tilgang: Vi forestiller os, at vi starter med at kigge på, hvor studerende fra KU, DTU og CBS rent faktisk tager hen på studieophold, herunder kortlægge de etableret studenterudvekslingsaftaler og hvor der internationalt udbydes særligt relevante I&E eller inkubator forløb. Tidsplan: April (evt. Maj) - oktober 2012: Research, kortlægning, kontaktskabelse, udvikling af samarbejder og udvekslinger. Evt. rejser til de vigtigste samarbejdspartnere Målgruppe: Studerende fra KU, DTU og CBS Videreførelse og forankring: På baggrund af kortlægningen prioriteres den videre internationaliseringsindsats, herunder dannelse eller deltagelse i udvalgte internationaliseringsprogrammer. Budget: Aktiviteter Understøtter Udgifter Kortlægning, etablering af database Overblik og koordinering universiteterne imellem 67.760 (4X10X11X154) Rejser Udvikling af internationalt netværk og samarbejde 20.000 I alt: 117.760

3. Marketing best practices online samling til kompetenceudvikling v/ Nina Henriksen CIEL og Dan Nielsen Gate2Create Formål: Flertallet af de aktører, der arbejder med at fremme entreprenørskab og innovation på de videregående uddannelser såvel studenterdrevne initiativer som etablerede organisationer udtaler, at de oplever det som en stor udfordring at komme i kontakt med en bredere skare af studerende. Vi mener, at man ved at professionalisere den samlede marketingindsats vil kunne øge awareness og forbedre kontakten til de studerende. Det vil vi gøre ved at skabe en samling af best practices og kompetenceudvikling inden for kommunikation/marketing (inkl. events, pr, social media mm.) der bygger på erfaringer og observationer fra aktørerne selv. Det handler ikke om at ensrette marketingsindsatsen, men at forbedre de enkeltes organisationers indsats gennem videndeling. 20 Aktivitet: - Indsamle viden, gennemføre interviews og lave case beskrivelser - Aggregere info om hvad der har fungeret bedst ved gennemførelse af events, marketingtiltag, social media-strategier m.v. - Producere indhold + design af site inkl. case beskrivelser + guides - Produktion af site eller side tilføjelse til eksisterende site - Markedsføre overfor relevante aktører Resultater: Site (knyttet til eksisterende hjemmeside evt. www.ciel-lab.dk) med case historier og guides, retningslinjer og/eller opskrifter for hvordan man gennemfører div. pr/marketing-tiltag. Siden skal være dynamisk og kunne videreudvikles så ny viden kan tilføjes over tid. Tidsplan: Siden vil lanceres i primo juni 2012. Målgruppe: Netværket: Foreninger og organisationer, der arbejder for at fremme innovation og entreprenørskab blandt højtuddannede i Hovedstadsregionen Både etablerede spillere og de studenterdrevne initiativer. Budget: Indsamling af viden + interview: 2 måneder (320 timer) á 250 kr. = DKK 80.000 Aggregere information og udvikle af indhold: (50 timer) = produceres af CIEL Grafisk design af side: 40 timer á 140. kr = DKK 5.600 Website udvikling: DKK 30.000 I alt: DKK 115. 600