Værktøjer og metoder til vurdering og anerkendelse af realkompetencer Dilemmaspil Kan for eksempel anvendes til at diskutere forandringer på arbejdspladsen(erne), der stiller krav om og/eller giver mulighed for kompetenceudvikling. Det er vigtigt at kende de igangværende forandringer for at kunne stille relevante og kendte dilemmaer op. I dilemmaspil giver deltagerne udtryk for deres holdninger ved fysisk at placere sig. På plancher skrives fire muligheder: Enig, uenig, nogle gange og ved ikke. Plancherne hænges i lokalets fire hjørner. Deltagerne starter med at stå i én gruppe midt i lokalet. Ét spil går i to runder: Runde 1: Processtyreren kommer med forskellige udsagn. Deltagerne går hen til den svarmulighed, der for dem bedst svarer overens med egen holdning. Runde 2: Processtyreren stiller efter hvert udsagn afklarende og udfordrende spørgsmål til deltagerne i de respektive svarmuligheder. Det er tilladt for deltagerne at flytte sig hen til en anden svarmulighed undervejs, hvis de forskellige svar på processtyrerens spørgsmål giver dem anledning til nye overvejelser. Eksempler på dilemma til runde 1: Jeg er for gammel til at starte på noget nyt. Jeg forstår ikke de ændringer, der foregår på arbejdspladsen. Kurser er spild af penge og tid. Eksempler på spørgsmål til runde 2: Er det ikke for nemt og for oplagt at stille sig dér? Hvad ville få jer til at flytte jer til en af de andre svarmuligheder? Når du nu hører, hvad de siger i Enig, kan det så ikke friste dig til at stå dér? Dilemmaøvelsen kan tilrettelægges på mange forskellige måder. En anden måde er eksempelvis at tegne et spindelvæv med modsatrettede udsagn, som den enkelte kan tage stilling til og som efterfølgende kan diskuteres på hele holdet. 1
Spindelvæv Jeg finder s elv ud af, hvordan jeg løser mine opgaver Jeg kan lide at arbejde alene D et er rart med mange bolde i luften E n ting ad ga n gen, tak! Det er lederens opgave at fortælle mig, hvad der skal gøres Jeg kan bedst lide at sa m arbe jde med an dre Om at sætte ord på ressourcer Interviewmetoden er velegnet til afdækningen af bredden i kompetencebegrebet (faglige som personlige) samt hjælpe den enkelte i at sætte ord på disse. Øvelsen retter opmærksomheden på situationer, hvor den enkelte har oplevet succes i arbejdet. Man starter med at interviewe hinanden parvis. Hver person bliver interviewet i ca. 20 minutter. Interviewguide printes til alle deltagere: Tænk på en situation fra dit arbejdsliv, hvor du har oplevet, at dit arbejde lykkedes rigtig godt for dig, og hvor det virkelig lykkedes dig at få brugt dine personlige/faglige kompetencer, færdigheder og viden. Hvilken situation er der tale om? Hvad gjorde situationen til noget særligt for dig? Var der andre involveret - hvad gjorde de, og hvilken betydning havde de for, at situationen lykkedes? Hvilke af dine kompetencer, færdigheder og viden gjorde du brug af? Hvilke ting sætter du mest pris på ved dig selv og dit arbejde? Hvad er vigtige og værdifulde faktorer for dig faktorer der virker livgivende for dig som giver dig energi, engagement, inspiration og glæde i dit arbejdsliv? 2
Når begge er blevet interviewet, finder parrene sammen med et andet par, så man nu er en gruppe på fire personer. Hver interviewer giver så på skift et resumé af den historie, de har hørt. Der bruges ca. 3 minutter pr. fortælling. Efter hvert resumé reflekterer interviewer og resten af gruppen (undtagen fokuspersonen) i ca. 5 minutter ud fra følgende spørgsmål: Hvilke ressourcer og kompetencer hos fortælleren hører vi, var med til at skabe situationen og gøre det til en særlig vellykket situation? Spørgeskema til individuel kompetencevurdering Anvendes til afdækning af arbejdsopgaver samt personlige og faglige kompetencer. Kan bruges både som interviewguide, hvor deltagerne interviewer hinanden på tomandshånd og på skift eller individuelt. Forudsætter en introduktion til hvad der forstås ved forskellige typer kompetencer med mere; fx som fællesdiskussion af hvilke typer arbejdsopgaver deltagerne udfører i dag og hvilken type kompetencer de anvender som gruppe. Interviewguiden kopieres til alle deltagere. Start med at tænke på dine arbejdsopgaver. Hvad optager din arbejdsdag? Hvilke opgaver er du særligt god til? Prøv herefter at beskrive, hvad du laver. Gerne i overskrifter. Du/eller intervieweren skriver arbejdsopgaverne i de nedenstående felter. Skriv en arbejdsopgave i hvert felt. Hvilke særlige evner gør jeg brug af uden for arbejdet? Det er ikke kun på arbejdspladsen, vi udvikler os. Måske har du udviklet dig gennem fritidsaktiviteter eller frivilligt arbejde. Skriv her dine fritidsinteresser eller tillidshverv (Fx miniput-træner, livredder, kasserer i forening, formand for vinsmagningsklub, sport, hobbyer mv.). Du skal skrive i de nedenstående felter. Skriv en evne/særlig kompetence i hvert felt. Du behøver ikke at udfylde alle felter. 3
Faglige kompetencer Nu skal dine arbejdsopgaver oversættes til faglige kompetencer. Hvad er du særligt god til i dit arbejde? Du skal skrive dine faglige kompetencer i de nedenstående felter. Skriv en kompetence i hvert felt. Du behøver ikke at udfylde alle felter. Sæt kryds ud for de 3 faglige kompetencer, som du selv vurderer som dine stærkeste kompetencer. Personlige kompetencer Nu skal du overveje, hvilke personlige kompetencer du besidder. Her er en liste af forhåndsdefinerede personlige kompetencer. Sæt kryds ud for de fem personlige kompetencer, du synes, er dine stærkeste. - Ambitiøs - Loyal - Målrettet - Ansvarsbevidst - Nysgerrig - Beslutsom - Omstillingsparat - Dynamisk - Præcis og nøjagtig - Effektiv - Pålidelig - Energisk - Resultatorienteret - Engageret - Samarbejdsvillig - Fleksibel - Selvstændig - Serviceminded - God til at lytte - Smilende - Grundig - Social bevidst - Gå-på-mod - Stabil - Humoristisk - Struktureret - Humørfyldt - Systematisk - Hurtig i opfattelsen - Tillidsvækkende - Høflig - Tolerant - Indfølingsevne - Troværdig 4
- Initiativrig - Tålmodig - Kontaktskabende - udadvendt - Kreativ - Velformuleret -kvalitetsbevidst - Åben 1.1 Ønsker til fremtidigt jobindhold Skriv hvilke typer af opgaver som du - hvis du får muligheden - gerne vil arbejde med i fremtiden 1.2 Billeder og symboler hvad passer bedst på os/mig? En god metode til at satte skub i diskussionen om hvad den enkelte/ gruppen kan, sætter pris på og har svært ved. Billeder og symboler kan hjælpe den enkelte på vej til at afklare sig selv og satte ord på nuværende kompetencer samt ønsker til udvikling. Metoden kan bruges i gruppen og individuelt samt i kombination af begge. Den kan bruges i parvis interview med hinanden. Underviseren/kollegaer stiller følgende spørgsmål: Hvilke to billeder/symboler synes du passer bedst på dig/jer? Det kan være forskellige typer værktøj: en gulvklud, en hammer, et USB-stik. Det kan være billeder af forskellige typer dyr: en løve, en kat, en ko og en hane. Bed om at kommentere: Hvilke egenskaber, kvaliteter, ressourcer og kompetencer kendetegner mig/ os som gruppe? Hvordan bruger du disse egenskaber, kaviteter med mere i arbejdet, i familien og/eller i fritidslivet? Hvad kunne jeg med fordel i tiden fremover gøre mere af/udvikle yderligere? Eksempel En gammel høvl, en slidt gulvklud, et USB-stik: tre arbejdsværktøjer med hver sin tidsalder og kvalitet kan give stof til mange diskussioner om hvad man kan, hvordan man vurderer sig selv. Anvendt ved diskussion med ældre ledige om arbejdsliv, alder og erfaring. Bedstefarens høvl får de fleste point. Den har patina, men den er stadigvæk et effektivt værktøj. Den er blevet brugt meget, så den ligger godt i hånden, er dejligt at tage fat omkring. Den er langsommere end moderne maskiner, men den oser af erfaring, kvalitet og håndelag. Sådan ser de ældre sig selv. 5
Den slidte gulvklud er også et godt redskab. Det er stadig den, de fleste bruger til at gøre rent med, for den duer, når man skal ind i hjørnerne. Men selvom de fleste føler sig noget brugt, vil de færreste sige, at de ligefrem ligner gulvkluden. At de har aftjent deres værnepligt, at de ikke kan bruges mere. USB-stikket, eksemplet på den moderne teknologi, er der ikke mange der kender. Men den vækker både nysgerrighed og meget diskussion. PC er og SMS er har fundet vej også ind i de ældres rækker. Over halvdelen har en PC (eller flere) derhjemme og selvom flere ikke synes, at deres brug og indsigt kan måle sig med børnebørnenes, så kan de komme på nettet og benytte tekstbehandlingsfunktionerne. Udfordrende udsagn skab præcise udviklingsmål Dette er en metode til at blive mere klar og præcis med hensyn til, hvordan kompetenceudviklingsønsker omsættes i handling. Den forudsætter, at den enkelte har truffet en beslutning om, hvilken vej han/hun ønsker at gå. Den kan være et godt afsat for de individuelle handlingsplaner, der afslutter IKA-kurset. Ufordrende udsagn kan eksempelvis være: Om et år læser jeg lektier med mine børn. Om fire år har jeg en afsluttet faglært uddannelse. Om to år arbejder jeg i udlandet. Om et halvt år har jeg ansvar for introduktionen af nye medarbejdere på min arbejdsplads. Udfordrende udsagn kendetegnes ved: Det er skrevet i nutid, som om det allerede sker. Det skal være udfordrende for dig. Du skal strække dig efter det for at nå det. Det skal være noget, du ikke bare kan gøre. Det skal kræve noget af dig. Det skal være noget du vil, noget du brænder for. Det skal være konkret, realistisk og tidsafgrænset. Udfordrende udsagn kan virke mere personlige og nærværende end at arbejde med mål. Udfordrende udsagn kan udarbejdes med individuelt, i mindre grupper eller på holdet. Diskussionen med andre kan hjælpe til både at få mod på og justere udsagnene. Diskussionen følges op af en kort handleplan, der beskriver vejen mod opfyldelsen af de udfordrende udsagn. Denne handleplan er et godt grundlag for individuelle handlingsplan, der afslutter IKA-forløbet. De seks tænkehatte Denne metode gør det muligt at få forskellige perspektiver på brug og udvikling af kompetencer samt forholdet mellem det ønskelige og det mulige i forhold til jobønsker. 6
Hver hat repræsenterer et bestemt perspektiv Tænkehattene kan bruges i en gruppe til at tydeliggøre det aktuelle perspektiv eller til at løbe alle perspektiver igennem. De kan også bruges individuelt til at sikre, at flere aspekter end det man umiddelbart tænker på tages med i overvejelserne. Metoden består i sin enkelthed i på skift at tage de forskellige hatte på og se på problemstillingen ud fra dette perspektiv. Laver man det som en gruppeøvelse, skal der minimum afsættes 15-20 minutter pr. hat, og der bør således minimum afsættes 2 timer til processen. 7
Forslag til spørgsmål man kan stille indenfor de forskellige hatte: 1. Hvid hat: Hvilke konkrete arbejdsopgaver har jeg? Hvilken grunduddannelse har jeg? Hvilken efteruddannelse har jeg? Hvilke kompetencer bruger jeg til daglig? Hvor lang tid har jeg haft mit nuværende arbejde? Hvilke ansvarsområder har jeg? 2. Rød hat: Hvordan har jeg det på mit arbejde? Hvad ville andre sige var mine kernekompetencer? Hvad er min umiddelbare fornemmelse for, hvad der sker for mig på arbejdet de næste par år? 3. Sort hat: Hvad trives jeg mindst med? Hvornår keder jeg mig mest? Hvad irriterer mig på mit arbejde? Hvilke arbejdsopgaver har jeg sværest ved? Hvad er jeg mest glad for, at jeg ikke laver? Hvilken ny opgave ville være sværest for mig at påtage? 4. Gul hat: Hvad trives jeg bedst med? Hvad har jeg lavet på arbejdet de dage, hvor jeg kommer rigtig glad hjem fra arbejde? Hvilke arbejdsgaver lykkes jeg bedst med? Hvornår bliver jeg særligt anerkendt for mit arbejde? Hvor kunne jeg forholdsvis let blive endnu bedre? 5. Grøn hat: Hvordan kan to af mine nuværende arbejdsgaver løses på en helt anden måde? Hvilke ideer og forestillinger har jeg til fremtidige arbejdsliv? 6. Blå hat: Hvad har jeg fået ud af at bære de forskellige hatte? Hvad har jeg fået øje på af nye muligheder? Hvad er det næste skridt nu? Livets bagage skab klarhed via tilbageblik Selvbiografien kan give dig et tydeligere billede af den enkeltes bagage. Viden om din barndom, skoletiden, dit familieliv og tidligere jobs kan skabe klarhed om, hvad der lægger til grund for det job og arbejdsliv, den enkelte har i dag. Det kan skabe grundlag for fremtidsønsker. Metoden kan anvendes individuelt eller som fortælling til hinanden parvis, i mindre grupper og på holdet. Vi indgår som mennesker grundlæggende i tre livsområder: Privatlivet - hjemme og familie Arbejdslivet - at arbejde for andre Kulturlivet uddannelse, personlig udvikling, fritid 8
Du laver din biografi ved at beskrive de enkelte faser af dit liv. Barndom Ungdom 20 erne 30 erne 40 erne 50 erne Familielivet Arbejdslivet Fritidslivet Start med barndommen. Beskriv kort den bedste og mest positive erfaring/oplevelse du kan huske indenfor de tre livsområder: Familielivet, arbejdslivet og fritidslivet. Arbejdslivet i barndommen kan være en oplevelse, som du har haft med fx at uddele aviser, sælge sandkager til dine legekammerater, udføre små opgaver for dine forældre eller naboen, være på arbejde med én af dine forældre. Sådan fortsætter du med de andre faser frem til, der hvor du står i dit liv i dag. Prøv så til sidst at tage et samlet tilbageblik på hvad du har haft af ønsker og muligheder, hvordan du har brugt dem og hvad dit liv kan fortælle dig om mulige fremtidsplaner. Kompetenceudvikling - hvilken retning vil jeg gå? Metoden kan bruges til at blive tydeligere på, hvilke mulige karriereveje du kan gå. Metoden kan bruges som refleksionsøvelse, hvor du alene reflekterer over dine mulige jobveje. Metoden kan også gennemføres ved at lave parvise interviews. Karriereveje består af to hovedområder: Jobindhold og arbejdspladsen Jobindhold omfatter: Fagligt indhold Personlige værdier Kompetencer Arbejdspladstyper omfatter: Branche Størrelse Organisering og struktur Du kan finde dine mulige jobveje ved at beskrive, hvordan de fire nedenstående jobveje kan se ud for dig. 9
Du kan finde dine mulige jobveje ved at beskrive, hvordan de fire nedenstående jobveje kan se ud for dig Det samme jobindhold og den samme type organisation, som der hvor du arbejder i dag Et andet jobindhold end du har i dag, organisation af samme type, som der hvor du arbejder i dag 1 2 Karriereveje 3 4 Det samme jobindhold men en anden type organisation Et andet jobindhold og en ny type organisation Samarbejde, initiativ og lysten til at skabe Igennem forskellige praktiske øvelser på holdet kan den enkelte og holdet afprøve forskellige kompetencer. Øvelserne observeres enten af underviseren eller én af deltagerne. Eksempler på praktiske øvelser kan være: indretning af undervisningslokale forberede en frokost planlægge en motionstime Konkret eksempel: Hurtig brunch-øvelse Kommunikations- og samarbejdsøvelse. Der anrettes en fælles brunch af de udleverede råvarer. Gruppen planlægger og organiserer selv arbejdsopgaverne. Planlagt servering kl.? i dette lokale. 10
Følgende råvarer er til rådighed: Mejeri: Kærgården Almindelig ost Brie Æg Mælk Margarine Fløde Yoghurt Juice Marmelade Slagter: Spegepølse Bacon Kolonial: Sukker Salt og peber Kaffe og te Mysli Grønt: Melon Peberfrugter Diverse: Servietter Lys Blomster Engangsmateriale eller almindeligt porcelæn Bestik Dug eller dækkeservietter Brød: Rugbrød Franskbrød Observationsskema 'Brunch-øvelse' (Skemaet kan også bruges ved andre praktiske opgaver, eksempelvis ved virksomhedspraktik) område navn kommentar Samarbejde Initiativ, Hvem var aktive? Hvem var passive? Hvordan reagerede de andre? Selvstændighed, Hvordan blev man enige? Roller, Magtkampe område navn kommentar Kommunikation Indgå i almindelig kommunikation, Forstå en instruktion, Udtrykke viden Stille spørgsmål, Kendskab til kommunikationsteorier, Problemløsning, Kendskab til problemløsnings-teknikker 11
12