Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk
Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks 3 myter Mobilitet er godt mere mobilitet er bedre Trængslen på vejene er det store problem og kan imødegås ved vejbygning Klimatruslen kan imødegås med teknologiudvikling, information og fysisk planlægning
Infrastrukturkommissionen og trængslen Projekter med det største samfundsøkonomiske afkast realiseres først, sådan at ressourcerne udnyttes bedst muligt Fremkommeligheden på vejnettet skal forbedres dér, hvor trængslen er størst
Infrastrukturkommissionen og trængslen Citerer ukritisk Projekt Trængsel: i Hovedstadsområdet tab på 100.000 timer/dag 5,7 mia./år Den slags skøn over omkostningerne er baseret på en falsk forudsætning: at myldretidsrejser disse steder kunne gennemføres uden trængsel hvis bare politikerne tog de rigtige beslutninger Derfor er det vildledende at sammenligne denne illusion med det der faktisk sker på vejene og udnævne tidsforskellen til et spild Kilde: Downs, Anthony. Still Stuck in Traffic : Coping with Peak-Hour Traffic Congestion. Brookings Institution Press, 2003.
Regulering af vejtrængsel Kø Påbud Prissætning Vejbygning Induceret trafik 10% tidsbesparelse giver 5% mere trafik på kort sigt 10% mere trafik på langt sigt (5-10 år) Hanly, M., Dargay, J., & Goodwin, P. 2002, Review of Income and Price Elasticities in the Demand for Road Traffic, University of London, Centre for Transport Studies;ESRC Transport Studies Unit, London
Induceret trafik Ændret rutevalg Snævrere tidsvindue Ændret transportmiddelvalg og på længere sigt Ændret lokalisering
Klimaudfordringen i Trafikministeriets (og Infrastrukturkommissionens) version
Infrastrukturkommissionen og klimaet Forbedring af køretøjers energieffektivitet gennem internationalt samarbejde om regulering og intensiveret forskning og udvikling Reduceret kulstofafhængighed gennem udvikling af alternative brændstoffer Styrkelse af mere miljøvenlige transportformer gennem strategiske investeringer i kollektiv trafik og bedre information om de enkelte transportmidlers miljø- og klimaeffekter Forbedring af transportens energieffektivitet gennem øget kapacitetsudnyttelse Forbedring af transportens energieffektivitet gennem regulering af trafikkantadfærd Styrkelse af kollektiv trafik og effektiv godstransport gennem fysisk planlægning Forbedring af transportens energieffektivitet gennem infrastrukturinvesteringer i.e. teknologiudvikling, information og fysisk planlægning
Infrastrukturkommissionen og klimaet At nå de ambitiøse mål som er opstillet i strategien fra Bali-topmødet ville indebære at væksten i transportomfanget måtte begrænses til mellem +4 og -2% i perioden 2010-20, sammenlignet med de 15% man når til i et business-as-usual -scenarie Hvis ikke vi er i stand til at begrænse efterspørgselen, vil der være brug for teknologisk udvikling af hidtil uset størrelsesorden EEA 2008: Climate for a transport change
Planlægningsprincipper I Strategisk planlægning 1. Fastlæg det mobilitetsbehov, der ønskes dækket prioritering 2. Beskriv det trafiksystem, der skal opfylde mobilitetsbehovet både på udbuds- og efterspørgselssiden 3. Fastlæg nødvendig infrastruktur fysisk planlægning adfærdsregulering
Passagerer Planlægningsprincipper II Miljøprioritering Cykel & gang Jernbane Busser Biler Gods Skib Jernbane Lastbil
Tre hjørnesten i den danske trafikplanlægning Prognosebaseret planlægning Trafikmodeller Samfundsøkonomiske analyser
Prognosebaseret planlægning Infrastrukturkommissionens trafikprognose 2030 70% stigning i trafikken på statsvejene 5-25% stigning i jernbanetrafikken
Trafikmodeller Kilde: Nielsen & Fosgerau (2005): Overvurderes tidsbenefit af vejprojekter? Trafikdage på Aalborg Universitet.
Havnetunnel København, Nordhavn- Sjællandsbroen (Sund&Bælt 2006) at biltrafikken frem til 2045 ifølge beregningerne vil kunne stige med 30-40 % i Københavns Kommune. Sådanne trafikstigninger skønnes dog at ligge ud over, hvad vejnettet i praksis kan afvikle. Der er således en betydelig usikkerhed knyttet til de detaljerede beregningsresultater
Trafikmodeller Er uigennemskuelige for outsiders Kan ikke danne grundlag for diskussion Er på nuværende stade meget mangelfulde Kan ikke modellere trængsel Overestimerer tidsbenefits???
Samfundsøkonomiske analyser Standardisering Trafikministeriet 2003, Manual for samfundsøkonomisk analyse anvendt metode og praksis på transportområdet, Trafikministeriet, København. Transport og Energiministeriet 2006, Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. Tidsværdier Erhvervsrejser (263 kr./time) Bolig-arbejdsstedsrejser (59 kr./time) Andet (35 kr./time) CO 2 -priser Input fra trafikmodeller
Eks: Motorring 3 (VVM, Vejdirektoratet 2002)
The complexities of simulation models and the sheer volume of output they can generate may obscure basic insight. A role thus remains for simple models (Lindsey & Verhoef 2000)
Det trafik-model-politiske kompleks Eksisterende beslutningsstøtte til trafikinvesteringer Er mangelfuld Er delvis vildledende Er uegnet som diskussionsgrundlag Er kortsigtet Infrastrukturkommissionen har vist, at der er behov for en meget bredere planlægningsmæssig tilgang for at løse fremtidens mobilitetsproblemer
Fremtidige aktiviteter, der kan forbedre forholdene i den danske infrastruktur og reducere CO 2 -udslippet Udvikle beslutningsstøtteværktøjer Strategisk orienterede modeller der er gennemskuelige og validérbare Scenarieplanlægning/backcasting Sikre samfundets mobilitet også selv om oliepriserne bliver meget høje og/eller CO 2 -udslippet bliver en begrænsende faktor Kan producere roadmaps for infrastrukturel og teknologisk udvikling