Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Toldbodgade 12 8800 Viborg Generel Klinisk Studieplan For modul 8 Psykisk syge patienter/ borgere og udsatte grupper Gårdhaven Stokrosevej 5, 8800 Viborg, tlf.: 86 61 46 66. e-mail: gaardhaven@ps.rm.dk Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Gårdhaven er organiseret i Region Midtjylland i Voksen-Social-Centret, som samler alle sociale tilbud til voksne med sindslidelser i regionen. Gårhaven er et socialpsykiatrisk døgntilbud, som drives i henhold til 108 i Lov om Social Service. Gårdhavens hjemmeside er: www.gaardhaven.rm.dk Samarbejdsrelationer Gårdhaven samarbejder med beboernes praktiserende læger og speciallægerne i psykiatri i Viborg Kommune. Nogle beboere er tilknyttet Regionspsykiatrien i Viborg - såvel ældrepsykiatrisk som almenpsykiatrisk team. Desuden samarbejder vi med visitatorer fra mange kommuner i Region midtjylland og plejepersonale fra andre bosteder og kommunale plejehjem. Patient/borger kategorier På Gårdhaven bor 27 beboere (bb), der er fordelt i 2 grupper med 13 i den ene og 14 i den anden gruppe. Nogle bb ere har en psykiatrisk diagnose - f.eks. skizofreni, personlighedsforstyrrelse, affektiv lidelse - andre har en demensdiagnose f.eks. vaskulær eller frontaldemens med adfærdsforstyrrelser. De fleste har desuden en somatisk diagnose som f.eks. sukkersyge og hjerte-karlidelser. Aldersgruppen er voksne personer over 50 år. Centrale kliniske problemstillinger Gårdhavens hovedopgave er at give bb et hjem med trygge rammer. Bb og deres pårørende skal opleve en god og værdig omsorg i et miljø, der giver rum for at have et godt liv med en psykiatrisk lidelse. Centrale kliniske problemstillinger er : 1. Sygepleje til bb, som lider af angst- aggression-depression og rastløshed. 2. Jeg-støttende sygepleje - herunder grænsesætning, strukturering og skærmning Den Sundhedsfaglige Højskole Side 1 af 10
3. Sygepleje til bb med psykotiske symptomer, hallucinationer, vrangforestillinger og ritualer 4. Kommunikation med demente bb, validering, realitetsorientering og afledning 5. Etiske problemstillinger i forbindelse med magtanvendelse 6. Identitetsbevarende aktivering af bb, sikring af meningsfuld hverdag, livshistorier og reminicens 7. Relationsarbejde 8. Pårørendesamarbejde 9. Terminalpleje - sikre værdig afslutning 10. Pleje til bb med selvskadende adfærd Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet på Gårdhaven er tværfagligt sammensat og består af: a. 6 sygeplejersker b. 24 social- og sundhedsassistenter c. 6 plejere d. 2 plejehjemsassistenter e. 1 beskæftigelsesvejleder f. afløsere, der er plejefagligt uddannede g. servicegruppe; pedel, rengøringsassistenter, der foretager vask-madlavning-reng. h. 1 sekretær i. 1 leder (sygeplejerske) j. 1 stedfortræder (sygeplejerske) På Gårdhaven uddannes sygeplejestuderende og Social- og sundhedsassistentelever fra SOSU- skolen i Skive og Thisted. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer På Gårdhaven bor bb som typisk har følgende forløb: 1. Bb med følger efter alkoholmisbrug, impulsive handlinger og dom for kleptomani 2. Bb med selvskadende adfærd; hiver håret af sig selv, slår i bordet eller på sig selv 3. Bb med udadreagerende adfærd; er vred og slår ud efter personalet 4. Bb med tvangspræget rituel adfærd; svært beskadiget sprog næsten stum 5. Bb med ambulerende adfærd 6. Bb med svære og langvarige angstanfald 7. Bb med hukommelsesproblemer, ordfindingsbesvær og apraksi 8. Bb med rastløshed, uro og storhedsforestillinger 9. Bb med råbende adfærd 10. Bb med arbejdsdelir 11. BB med forstyrrelser i kontakten til andre mennesker - autisme Sygeplejefaglige opgaver Gårdhavens bb har komplexe problemstillinger, så der er et rigt udvalg af sygeplejefaglige opgaver at tage fat på. I forhold til modul 8 kan nævnes følgende : Den Sundhedsfaglige Højskole Side 2 af 10
1. Kompenserende sygeplejetiltag i forbindelse med personlig pleje; af- og påklædning og ernæring - kunne få plejen til at lykkes 2. Motivere til fortsat medicinsk behandling medicinadministration - injektioner 3. Samarbejde med pårørende i krise 4. Kommunikation med bb, der har sproglige og hukommelsesmæssige problemer, som hører dårligt - lever i sin egen verden og har hallucinationer og vrangforestillinger. 5. Træne i empati og i at tåle tavshed. Blive opmærksom på sit non-verbale sprog 6. Blive bevidst om forskellige kommunikationsteknikker som validering, realitetsorientering og afledning 7. Skabe kontakt - relation til bb samt vedligeholde og afvikle relationen inden afrejse 8. Deltage i samværsgrupper med bb - være med i identitetsskabende aktiviteter og være opmærksom på stemninger i miljøet 9. Kunne udføre plejehandlinger, så konflikter forebygges være opmærksom på pædagogiske principper og etik. 10. Kunne udføre jeg-støttende sygeplejetiltag 11. Kunne rumme anderledes adfærd - kunne sige til og fra i plejesituationer - træne i at være til stede i nuet - kunne bruge humor i hverdagen. Kunne tage imod kritik fra bb, der sendes lige fra hjertet og uden omsvøb 12. Kunne ændre mål og forventninger for plejen/ undervisningen undervejs, for mennesker med psykisk lidelse er uforudsigelige, og deres funktionsniveau forandrer sig fra time til time / dag for dag. 13. Dokumentere oplevelser og observationer i System Bosted 14. Kunne identificere bb s primitive forsvarsmekanismer - herunder kunne håndtere splitting og projektioner m.fl. og kunne søge vejledning og supervision. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag På Gårdhaven har vi været optaget af følgende områder: 1. Synliggørelse af den sociale indsats - en lille gruppe medarbejdere herunder sygeplejersker udarbejdede en lille rapport til internt brug i 2005. 2. Samarbejde med pårørende - hele personalet har deltaget i tema-dage ang. anerkendende kommunikation ud fra tankerne i systemisk teori i 2004. 3. Projekt om formaliseret indflytningssamtale og inddragelse af livshistorie i hverdagen - her var sygeplejersker involveret og lavede en rapport til internt brug i 2006 4. Dokumentationformer - herunder indførelse af det elektroniske System Bosted. Dette er stadig under udvikling og sygeplejersker deltager i implementeringen. Vi startede i 2008, og udviklingsfeltet i 2009 er handleplan-delmål-individuel plan 5. Kompetenceudvikling og udarbejdelse af individuelle kompetenceprofiler for faggrupperne. Vi har igangsat et fælles kompetenceudviklingsprogram med 2 andre socialpsykiatriske bosteder i samarbejde med efteruddannelsesafdelingen på SoSuskolen i Skive. Alle får 15 dages efteruddannelse. Projektet er beskrevet i tidsskriftet: Midt i Psykiatrien febr. 08 og forventes afsluttet i løbet af 2009. 6. Gårdhaven deltager i projektet: Den danske kvalitetsmodel for socialområdet. Der skal udarbejdes retningsgivende dokumenter - udvælges sociale indikatorer -SIP afholdes audit - og udvikles på klassifikationssystemet ICF. Dette udviklingsarbejde laves i samarbejde med Center for Kvalitetsudvikling og er lige opstartet i 2009. Der deltager sygeplejersker i projektet. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 3 af 10
Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder På Gårdhaven dokumenteres de sygeplejefaglige tiltag i det elektroniske System Bosted. Bb funktionsniveau beskrives ud fra specielle inddelinger i psykiske-fysiske og sociale behov. Der afholdes formaliseret indflytningssamtale med pårørende og de bb, der kan have glæde af at deltage, når bb har boet på Gårdhaven ca. en måned. Her indhentes desuden oplysninger om bb s livshistorie. Der afholdes møder en gang årligt ud fra en statusbeskrivelse / handleplan udformet efter en speciel opskrift. Der foretages adfærdsmålinger ud fra en modificeret og tilpasset Cohen Mansfield- skala vedrørende urolig adfærd hos udvalgte bb. En gang om måneden afholdes psykiaterkonference, hvor udvalgte bb-situationer behandles. Der afvikles refleksionsfora en gang ugentlig tilbydes sygeplejefaglig vejledning og supervision efter behov. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Gårdhaven har ikke selv en klinisk vejleder endnu, men vi samarbejder med en klinisk vejleder fra ældrepsykiatrisk team fra regionspsykiatrien i Viborg. Vi forventer, at såvel den kliniske vejleder som medvejlederen og den studerende arbejder sammen om at tilrettelægge studieforløbet, som beskrives i den individuelle kliniske studieplan. Der tilbydes i det daglige følgeskab med medvejlederen eller en anden udpeget sygeplejerske. Den tilbudte tilstedeværelsestid på gennemsnitlig 30 timer ugentlig sigter mod at følge medvejlederens arbejdsplan bedst muligt. Den studerende anbefales tilstedeværelsestid primært i dagtid men også at prøve aften og week-end. Perioden kan inddeles i tre faser: 1. Introduktion til Gårdhaven - hvilke faggrupper arbejder her og hvilke opgaver udføres her. Få kendskab til bb og få mulighed for at møde og kommunikere med udvalgte bb. 2. Her gives muligheder for at øve opgaver og diskutere, reflektere og der kan problematiseres med medvejlederen eller andre plejefaglige personer, der har specielt kendskab som kontaktperson for bb. Der udvælges mindst 1 bb, som den studerende tilknyttes som en art kontaktperson 3. I denne fase kan der arbejdes mere selvstændigt med udvalgte opgaver under forudsætning af tæt vejledning/opfølgning af medvejleder/klinisk vejleder Undervisningen organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer, dels planlagte og dels de situationsbestemte læringssituationer, der opstår i praksis. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 4 af 10
Som studerende på Gårdhaven tilbydes man vejledning efter standarden 4 timer/ects/studerende, dvs. hver studerende modtager vejledning sammenlagt svarende til 6 timer/uge, hvoraf en del af timerne foregår i studieunit i form af gruppevejledning og - øvelser. Den studerende tilknyttes en klinisk vejleder, som varetager aktiviteterne i studieunit, som inkluderer øvrige studerende i teamet samt andre uddannelsessteder. Hensigten med studieunit er at tilbyde et formaliseret læringsrum, hvor den studerende bl.a. via refleksion kan arbejde med indholdet i modul 8 samt få muligheden for at udvikle et forpligtende fællesskab med medstuderende og klinisk vejleder. Den studerende vil inden påbegyndt klinisk undervisning modtage elektronisk information via Fronter, som bl.a. indeholder mødetider for de første 14 dage samt aftaler med klinisk vejleder. Den kliniske vejleder mødes med den enkelte studerende til præsentations- og planlægningssamtale. Her planlægger den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende og medvejleder forløbet på uddannelsesstedet. Her planlægges undervisningen ud fra de læringsmuligheder, der er på Gårdhaven. Det forventes, at den studerende er velforberedt og har udarbejdet følgende inden samtalen; - Præsentation - Status over hidtidige forløb - Udkast til den individuelle kliniske studieplan Der planlægges studieunit med deltagelse af op til i alt 6 studerende sammensat fra behandlings- og socialpsykiatriske undervisningssteder. Midtvejssamtale sker med deltagelse af studerende, klinisk vejleder, medvejleder og teoretisk underviser fra skolen. Læringsmiljø /Studiemiljø Gårdhaven har siden starten af 1990 erne haft tradition for at uddanne elever og studerende i deres psykiatriske studieforløb. Personalet er som tidligere nævnt tværfagligt sammensat og meget nysgerrige og interesserede i at følge med uddannelsesmæssigt. Personalet er trænede i at introducere nyt personale, og vi har en læringspartnerordning blandt de uddannede, hvor en mere erfaren medarbejder tager sig af en nytilkommen. En ordning, der har fungeret tilfredsstillende siden 2002. Vores værdigrundlag blev udarbejdet i juni 2002 i samarbejde med de pårørende og er siden evalueret og fastholdt. Det lægger vægt på et højt fagligt niveau for alle medarbejdere og har fokus på et lærende og stimulerende miljø. Gårdhaven råder over IT-udstyr, studierum og bibliotek med et udvalg af relevant litteratur, som de studerende kan benytte efter aftale. Gårdhaven tilbyder undervisning i udvalgte kliniske emner ca. 4 gange årligt. Det er personalet herunder sygeplejersker, der varetager undervisningen, og de studerende Den Sundhedsfaglige Højskole Side 5 af 10
inviteres med. Emnerne kan være magtanvendelse, demensformer, samværsformer, konflikthåndtering, forflytninger m.m. Vejlednings- og evalueringstilbud Efter introduktionsfasen tilknyttes den studerende 1-2 udvalgte bb med det formål, at den studerende kan planlægge og udføre udvalgte selvstændige sygeplejeopgaver. Den studerende inviteres ind i et arbejdsfællesskab på Gårdhaven og følgepersonen, der mest vil være medvejlederen, giver vejledning før, under og efter udførelsen af plejehandlingen. Dette kan betegnes som mesterlære med refleksion. Gårdhaven giver mulighed for selvstudium der er journaler, handleplaner og afsnit i det elektroniske System Bosted, der kan studeres nærmere, og der er også læserum til rådighed for den studerende. Personalet henviser gerne til relevant litteratur eller film, der kan understøtte læring. Da nogle af bb kan være meget komplexe, tages medvejlederen med på råd i forhold til de forskellige studieaktiviteter. Medvejlederen stiller sig til rådighed for refleksion og samtaler i det daglige. Hver dag samles personalet til middagsforum og en gang ugentlig tages en bb nærmere op til drøftelse. I disse fora er den studerende velkommen til at deltage og bidrage med sine overvejelser og forslag til sygeplejetiltag. Den studerende skriver elektronisk studiebog - disse refleksioner kan evalueres af medvejlederen. Studieredskaber: - Den elektroniske studiebog er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning og indeholder diverse mapper, som den studerende skriver i - Den individuelle kliniske studieplan er en del af studiebogen, som også indeholder diverse mapper til præsentation, refleksion, evaluering og litteratur - Klinisk vejleder og teoretisk underviser har adgang til studiebogen og kan efterfølgende give skriftlig eller mundtlig feedback med henblik på at optimere den studerendes Læringsudbytte. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlig Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sundhedsfaglige Højskole Side 6 af 10
temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Modul 8 udgør 15 ECTS-point, hvoraf de 12 ECTS-point er kliniske. Pensum er 30 50 sider pr. ECTS, dvs. min. 360 sider og max 600 sider, hvoraf den studerende selv kan angive op til 20 %. Pensumliste for Gårdhaven: Crafoord, Clarence (2006): Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonsarbejdet Hans Reitzels Forlag En grundbog i.f.t. at indgå i relationer med psykisk syge mennesker i terapeutiske miljøer. Specielt anbefales følgende dele af bogen: Kap. 2 Hvorfor kontaktpersonsordning og kontaktpersonens holdning og opgave s. 34 41 (8 sider) Kap. 4 Tænkningens opståen og den grænseløse psykes strøm s. 66 77 (12 sider) Kap. 6 At mødes i behandlingssituationen s. 90 104 (15 sider) Kap. 8 Relationsbehandling nogle konkrete tanker og mulige råd s. 120 152 (33 sider) Kap. 9 At møde de pårørende s. 153 160 (8 sider) Strand, Liv (2007): Fra kaos mod samling mestring og helhed Munksgaard Danmark En basisbog indenfor jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje Side 30 134 (104 sider). Denne bog skal du bruge specielt i perioden, hvor du udarbejder egoprofil og retter din opmærksomhed mere mod jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje. Ramian, Knud og Gustafsson, Jonas (2001): Liv i fokus det sindslidende menneske i hverdagen Systime Kap. 3 Udstødelsens logik (12 sider) Kap. 5 Om betydningen af at fokusere på forventninger, værdier, livsmønstre og livshistorier (17 sider) Kap. 16 (Incl. forordet til kapitlet) Fortællingen som metode i social arbejde (18 sider) Hummelvoll, Jan Kåre (2006): Helt ikke stykkevist og delt Hans Reitzels forlag En rigtig god opslagsbog indenfor psykiatrisk sygepleje altså en bog man med fordel kan låne, købe til brug i og efter den kliniske periode. Bogen er opdelt i temaer bl.a. angst, aggression osv. Din anvendelse af bogen sker således alt afhængigt af, hvilke konkrete problematikker, du oplever i din praksis og som du har behov for at læse mere om. Kap. 14: Samtalen. Side 433 458 (25 sider) Schjødt, Torben og Heinskou, Torben (Red.) (2007): Miljøterapi på dynamisk grundlag Hans Reitzels Forlag Kap. 7: Kontaktpersonen i miljøterapien. Side 124 146 (22 sider) Den Sundhedsfaglige Højskole Side 7 af 10
I øvrigt henvises der til de enkelte kapitler i Del 3, som du kan have brug for at læse alt efter hvilken patient/beboer du er tilknyttet. Olsen, Allan Lohmann (2002): Støttende sygepleje et grundrids af en eklektisk psykiatrisk sygepleje Klinisk sygepleje, 16. årgang-nr.3-august 2002: 30-45 (16 sider). Forfatteren forsøger med artiklen at lægge op til en overordnet og systematisk ramme, der kan rumme de mange forskellige teorier, som den psykiatriske sygepleje benytter sig af (deraf begrebet eklektisk). Eide, Hilde og Eide; Tom (2007): Kommunikasjon i relasjoner En rigtig god bog om kommunikation generelt. Her anbefales især kapitlet om aktiv lytning, som supplement til den litteratur I har læst på skolen. Aktiv lytning er et særdeles relevant redskab i kommunikationen med sindslidende. Kap. 5. Aktiv lyttning. Side 137-178 (41 sider) Ønsker du at udskifte dele af litteraturen undervejs, så snak med os om det i vejledningssamtalerne. Du vil evt. skulle supplere med andre bøger i henhold til de emner, du kommer til at arbejde med. Af øvrige bøger anbefaler vi at gennemse nedenstående litteratur. Oversigt over forslag til supplerende litteratur: Topor, Alain (2003): Recovery at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser Hans Reitzels Forlag Bogen præsenterer recovery-begrebet og ser kritisk på betegnelsen kroniske sindslidelser. Udgangspunktet er, at mennesket med sindslidelse altid kan forbedre sin tilstand altså komme sig. Specielt anbefales: Sociale relationers betydning s. 111-117 (18 sider) Samt siderne 273-309 (36 sider) Thorgaard, Lars (Red.) (1995): Kontaktpersonen relationsbehandling i psykiatrien Psykoterapeutisk Forlag Bogen belyser forskellige aspekter af funktionen og relationen der knytter sig til arbejdet som kontaktperson. Teksten stiller mange spørgsmål, vi med fordel kan diskutere i gruppen. Hele bogen er læseværdig men her anbefales: Kap. 1. Kontaktperson-funktionen i den psykiatriske behandling. Side 28 39 (11 sider) Kap. 2. Kontaktpersonen som container. Side 39 49. (10 sider) Aanderaa, Inger (1995): Patienten og sygeplejersken et gensidigt påvirkningsforhold Gyldendal Relation og relationsarbejde s 12 15 (4 sider) Følelse og sprog som kilde til forståelse + forsvarsmekanismer s 26 55 (30 sider) Løw, Ole og Svejgaard, Erik (2002): Psykologiske grundtemaer Kvan Følgende artikler: Kan man lære at være empatisk? af Judy Gammelgaard s 136 148 (13 sider) Kommunikationstrekanten indhold, forhold og kontekst af Benedicte Madsen s. 152 Den Sundhedsfaglige Højskole Side 8 af 10
168 (17 sider) Relationer som sociale konstruktioner af Ole Løw s 82 100 (21 sider) Haugsgjerd, Svein m. fl. (2001): Psykiske lidelser i fire perspektiver Bogen giver en kort og præcis indføring i psykiatrien od fra de grundopfattelser, der er de vigtigste i dagens psykiatri: den medicinske, den psykodynamiske, den humanistiske og den relationelle. Hele bogen kan læses med fordel, her anbefales specielt følgende sider: Kap. 7 (en del heraf) Om at arbejde med mennesker med psykiske lidelser. Side 267 269 (3 sider) Kitwood, Tom (1999): En revurdering af demens personen kommer i første række Munksgaard Danmark Det er Kitwoods styrke, at han benytter en tværfaglig tilgang, der søger at sammentænke såvel biomedicinske, socialpsykologiske som kulturelle aspekter af demens. Gulmann, Nils Christian (1990): Praktisk Gerontopsykiatri Hans Reitzels Forlag Velegnet som opslagsbog. Henvender sig til alle faggrupper, der beskæftiger sig med ældre med psykiske lidelser. Hasselbach, Steen G. m. fl. (2006): Forstå demens Alzheimerforeningen, Lindhardt og Ringhof Bogen giver et dybdegående og bredspektret indblik i begrebet demens, demenssygdommene og deres konsekvenser for de demensramte, deres nærmeste og de øvrige omsorgspersoner. Endeligt anbefales følgende internetlitt: www.socialpsykiatri.dk (Videnscenter for socialpsykiatri) www.ceps.suite.dk (Evalueringsenheden i Århus) www.demensdøren.dk Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist og dokumenteret studieaktivitet jfr. nedenstående studieaktiviteter Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Udfører de obligatoriske refleksioner i studiebogen, hvoraf nedenstående studieaktiviteter også fremgår Deltage i planlagte studieaktiviteter: Udarbejdelse af egoprofil i psykologi Undervisningsøvelse i pædagogik rettet mod patienter/borgere og udsatte grupper herunder deres pårørende Den Sundhedsfaglige Højskole Side 9 af 10
Deltage i fastlagt studieaktivitet: Udarbejdelse af kommunikationsrapport med udgangspunkt i transaktionsanalyse og gensvarsmodeller Godkendt fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Planlagte og fastlagt studieaktivitet samt intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Skolens godkendelse: Den Sundhedsfaglige Højskole Side 10 af 10