RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER

Til Ringsted Kommune Dato November 2012 RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL FOR ØRSLEV-TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING

RINGSTED OG FAXE KOMMUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL Revision 04 Dato 2012-11-22 Udarbejdet af Klaus Fafner Kontrolleret af Søren Vesterby Knudsen Godkendt af Klaus Fafner Ref. 12666043 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.com/energy

INDHOLD 1. Baggrund 1 2. Forslag til handingsplan 1 3. Vurderinger 2 3.1 Overtagelse af fjernvarmesystemet 2 3.2 Strukturelle investeringer 2 3.3 Produktionsanlæg 3 3.3.1 Eksisterende kraftvarmeværk 3 3.3.2 Ny 1 MW biomassekedel 3 3.3.3 Solvarmeanlæg 3 3.4 Opsplitning af nettet 4 3.5 Administrationsomkostninger 4 3.6 Samlet resultat 4 3.7 Forsyningssikkerhedsafgiftens indflydelse 5

1 1. BAGGRUND Som tidligere analyser har påpeget, står Ørslev-Terslev fjernvarme ligesom en række andre barmarksværker over for en stor økonomisk udfordring i kombinationen af en høj varmeproduktionspris og et stort varmetab. Problemet er blevet forstærket gennem ophobning af gæld og forværres ved frakobling af kunder. For at finde effektive svar på disse udfordringer bad E.ON Rambøll om at analysere forskellige muligheder, hvilket blev udmøntet i rapporten Ørslev-Terslev fjernvarmesystem tiltag til forbedring af brugerøkonomien, dec. 2011. I rapporten blev det konkluderet, at et bedre kundegrundlag vil en væsentlig faktor for værkets økonomi og dermed mulighed for lavere varmepris. Endvidere vil anlæg af en ny fliskedel og solvarme kunne bidrage til at sænke varmeprisen. Overordnet blev det dog konkluderet efterfølgende, at de anførte tekniske tiltag alt i alt ikke ville bringe varmepriserne ned på et tilfredsstillende niveau. Muligheden for en række andre tiltag er ligeledes blevet undersøgt af de berørte kommuner, og situationen er blevet forelagt Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg med efterfølgende dialog med Klima-, Energi- og Bygningsministeren. Nærværende yderligere forslag er baseret på en henvendelse fra Ringsted og Faxe kommuner til Rambøll, hvor det blev aftalt at belyse nærmere følgende tiltag: Overdragelse af E.ON Produktion og E.ON Varmes ejerskab til et nyt fjernvarmeselskab med deraf mulighed for omlægning af finansiering, afskrivning, administration og drift. Specielt ønskede kommunerne fokus på varmeforsyningens administrative omkostninger og dens konsekvenser for kundernes varmeregning set i forhold til andre tilsvarende værker. Opsplitning af nettet i et net for Terslev og et net for Ørslev, idet Ørslev antages at få fjernvarmeforsyning fra et nyt pille- eller flisfyret kedelanlæg, Ved lukning af den indbyrdes transmissionsledning vil dens varmetab kunne spares. En tilsvarende organisatorisk opsplitning i to selskaber ville være en naturlig konsekvens. Muligheder for en billigere løsning på en 1 MW flis- eller træpillekedel, bl.a. gennem større automatisering og dermed lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Det skal her tilføjes, at Varmeforsyningsloven ved lov af 18. juni 2012 er ændret således, at de 30 dyreste varmeværker, herunder Ørslev-Terslev, nu får mulighed for at etablere op til 1 MW biomassebaseret kedelanlæg. Perspektiver i evt. også at supplere med solvarme ved at anlægget et 3-4.000 m 2 stort solvarmeanlæg, der vil kunne dække 16-20 % af varmebehovet. 2. FORSLAG TIL HANDINGSPLAN I rapporten Ørslev-Terslev fjernvarmesystem tiltag til forbedring af brugerøkonomien var det vurderet, at varmeprisen alene på tekniske tiltag kunne reduceres til 26.840 kr. om året for en standardvarmekunde. I denne nye vurdering viser de foreslåede yderligere tiltag en mulighed for at reducere varmeprisen yderligere til ca. 23.000 kr. Resultatet fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor. Derved bliver varmeprisen konkurrencedygtig i forhold til mulige alternativer. Det anbefales derfor interessenterne, dvs. forbrugerne og E.ON (med støtte fra Ringsted og Faxe kommuner), at gå videre med en fælles handlingsplan, der indebærer følgende tiltag: 1. E.ON Produktion og E.ON Varmes købes ud, idet samlede fjernvarmesystem i Ørslev-Terslev enten fusionerer med eller som et selvstændigt selskab indgår driftssamarbejde med et nærliggende fjernvarmeselskab i enten Ringsted eller Faxe kommune. I forbindelse med kommunegaranti skal kommunerne godkende det nye ejerskab. Endvidere skal det nærliggende fjernvarmeselskabs bestyrelse godkende fusions- eller samarbejdsmodellen. Tiltaget forventes at give væsentlige fordele, hvad angår finansiering, afskrivning, administration og drift, der samlet vil bidrage til en lavere varmepris.

2 2. Der opføres en 1 MW biomassekedel til at supplere det gasfyrede kraftvarmeværk. En specifik grund ved det eksisterende kraftvarmeværk udpeges, og der indhentes tilbud fra kedelleverandører. En analyse peger på, at en flisfyret kedel vil give den billigste varme, mens en træpillefyret kedel kan have driftsmæssige fordele. Muligheder for at spare anlægsomkostninger ved et simpelt bygværk, f.eks. en containerløsning, kan det anbefales at analysere nærmere. Der bør tilstræbes maksimal automatisering og fjernovervågning. 3. Etablering af et 3-4.000 m 2 solfangeranlæg anbefales vurderet nærmere. En placering nær kraftvarmeværket anbefales af hensyn til det eksisterende fjernvarmenets struktur. Som det fremgår af afsnit 3.7 kan det i forbindelse med indførelse af forsyningssikkerhedsafgiften anbefales at opprioritere solvarme, der ikke afgiftsbelægges. 4. Der gennemføres en kampagne for at få frafaldne varmeforbrugere i Ørslev og Terslev tilbage til fjernvarmen. 3. VURDERINGER 3.1 Overtagelse af fjernvarmesystemet Der blev ikke indført en skrotningsordning i forbindelse med Folketingets energipolitiske aftale 2012-2020. Endvidere har Energi & Miljø vurderet, at en nedlæggelse vil være en langvarig og usikker proces. I dialog om Ørslev-Terslev har Energiministeren derimod anbefalet en kommunal overtagelse af værket. Det antages, at værk og net overtages for 15,85 mio.kr. Formodentligt kan der opnås en lavere salgspris taget seneste års afskrivninger og udmeldinger af forbrugere i betragtning. Købet finansieres gennem et 25 års annuitetslån på 2,7 % + 0,5 % i garantiprovision. De årlige renter og afdrag vil beløbe sig til i alt 931.000 kr. (Det svarer til knap 25 kr./m 2 kundeareal.) 3.2 Strukturelle investeringer I forbindelse med etablering af et nyt biomassekedelanlæg inkl. lagerplads antages der foretaget investeringer til erhvervelse af mere grundareal, til ledningstilkoblinger til fjernvarmenettet mv. Disse investeringer benævnes strukturelle investeringer og antages finansieret gennem ovennævnte 25 års annuitetslån med 3,2 % rente. Arealerhvervelse: Omfanget af arealerhvervelse vil afhænge af, hvor meget af værkets egen matrikel, der kan udnyttes. En træpillekedel med silo antages at kunne anbringes på værkets egen matrikel, mens der ved valg af en fliskedel antages behov for ekstra lagerplads ud over matriklen. Hvis der etableres et storskala-solvarmeanlæg antages det nødvendige grundareal erhvervet af fjernvarmeselskabet, mens selve solfangeranlægget kan opføres og drives af et separat selskab. Erhvervelse af jord antages at koste 12,5 kr./m 2 jordareal. Forsyningsforbindelser: Varmen fra anlæggene antages sendt ind på kraftvarmeværkets hovedledning. Det kræver anlæg af en ledningstilkoblingen, der vurderes at koste 0,2-0,3 mio.kr. I figur 1 er vist en skitse af, hvordan et fliskedelanlæg og et solvarmeanlæg kunne placeres nær det eksisterende kraftvarmeværk (rød prik). Til solvarmeanlægget antages, at et markareal vest for kraftvarmeværket erhverves. Fliskedelanlægget (eller alternativt træpillekedlen) kan så vidt muligt opføres på den eksisterende matrikel for kraftvarmeværket.

3 Figur 1 Forslag til placering af et nyt kedelanlæg og solvarmeanlæg 3.3 Produktionsanlæg 3.3.1 Eksisterende kraftvarmeværk Varmeprisen fra kraftvarmeanlægget ligger i størrelsesorden 5-600 kr./mwh over året (ekskl. bidrag fra renter og afskrivninger). For 2012 er prisen ud fra budgettet vurderet til 539 kr./mwh. Med anlæg af biomassekedel og evt. solfangeranlæg kan produktionen på kraftvarmeanlægget reduceres i de perioder, hvor elprisen er høj, og derved kan varmeprisen reduceres. Varmeakkumulatoren benyttes allerede til det formål, men simuleringer viser, at der er et yderligere potentiale. Konservativt vurderes kraftvarmeværkets varmepris at blive sænket til ca. 500 kr./mwh. 3.3.2 Ny 1 MW biomassekedel I rapporten Ørslev-Terslev fjernvarmesystem tiltag til forbedring af brugerøkonomien blev anlæg af en ny 1 MW fliskedel vurderet. Den samlede anlægspris på 3,6 mio. kr. inkl. lageranlæg for flisen, ny varmeakkumuleringstank og bygværk. Varmeprisen ab anlæg blev vurderet til ca. 230 kr./mwh. inkl. drift og vedligehold, men ekskl. renter og afskrivning. Med den lave varmepris vil en fliskedel have økonomisk potentiale til at overtage 60-65 % af den årlige varmeproduktion. Revurderes de enkelte anlægsomkostninger nærmere, vil være muligt at vælge billigere anlæg, f.eks. en containerløsning. Det vil også være muligt at minimere driftsomkostningerne ved en høj grad af automatisering og ved at lægge den daglige bemanding og overvågning ind under en eksisterende fjernvarmeorganisation. I nærværende analyse er ovennævnte overslagspriser for anlæg og varme konservativt fastholdt. Hvis der alternativ opføres et træpillefyret kedelanlæg, vil der kunne opnås anlægsbesparelser specielt ved lageranlæg (siloer) og bygværket, og der vil være pladsmæssige besparelser. Den samlede anlægspris vurderes til 2,7 mio. kr., men også her vil det være muligt at vælge billigere løsninger. For et pillefyr vil den daglige drift også være billigere, men træpiller koster væsentligt mere end træflis, hvorfor varmeprisen ab anlæg blev vurderet til ca. 330 kr./mwh. inkl. drift og vedligehold, men ekskl. renter og afskrivning. Med en højere varmepris vil en træpillekedel kun have økonomisk potentiale til at overtage 30-35 % af den årlige varmeproduktion. Med mulighed for en gunstig finansiering via kommunegaranti, vil anlægsomkostningerne vægte mindre og varmeprisen mere. Samlet vurderes et flisfyret kedelanlæg derfor at være det økonomisk bedste valg. 3.3.3 Solvarmeanlæg I rapporten Ørslev-Terslev fjernvarmesystem tiltag til forbedring af brugerøkonomien blev anlæg af et 3-4.000 m 2 solvarmeanlæg vurderet. Man binder sig til en væsentlig anlægsomkostning

4 (op mod 7 mio. kr.), men til gengæld opnås der en konstant billig varmepris på 220-230 kr./mwh over anlæggets afskrivningsperiode på 20-25 år. En kombination af fliskedel og solfangeranlæg kan nå op på over 70 % af den samlede varmeproduktion (i henhold til rapporten Ørslev-Terslev fjernvarmesystem tiltag til forbedring af brugerøkonomien ). For at sprede investeringerne og dermed risikoen foreslås der en model, hvor et selvstændigt selskab (f.eks. ejet af en solvarmeproducent) anlægger og driver solfangeranlæg og sælger solvarmen til en fast pris over en aftalt årrække. 3.4 Opsplitning af nettet En opsplitning af nettet i et net for Terslev og et net for Ørslev vil betyde mulighed for at lukke den indbyrdes transmissionsledning, hvorved dens varmetab vil kunne spares. En tilsvarende organisatorisk opsplitning i to selskaber ville være en naturlig konsekvens. Varmetabet, der spares ved lukningen af den 1.950 m lange forbindelsesledning, vurderes til ca. 520 MWh/år. Der er relativt lidt i forhold til fjernvarmenettets samlede varmetab, der kun vil blive reduceret med ca. 3 %-point fra i dag ca. 40 % til 37 %. Ved opsplitningen vil Ørslev hhv. Terslev blive meget små fjernvarmesystemer med relativt store omkostninger. I Ørslev vil det være nødvendigt at investere i et nyt pille- eller flisfyret kedelanlæg på ca. 1 MW til at dække hele varmebehovet, og i Terslev vil kraftvarmeværket være relativt stort og omkostningstungt i forhold til varmeoplandet. Samlet set kan en opsplitning af nettet derfor ikke anbefales. Det vil endvidere næppe være samfundsøkonomisk og derved ikke muligt for kommunerne at godkende en sådan løsning iht. Varmeforsyningsloven. 3.5 Administrationsomkostninger Ved benchmarking mod andre lignede fjernvarmeselskaber er det blevet vurderet, at de samlede administrationsomkostninger pr. afregningsmåler i Ørslev-Terslev ligger væsentligt over gennemsnittet. De seneste års ekstraordinære situation kan måske have bidraget et højere niveau end normalt. Ved udkøb af E.ON og omlægning af administration og drift vurderes det muligt at opnå en markant besparelse. Der er forsigtigt i nærværende analyse forudsat en årlig en besparelse på 0,1 mio.kr. for den samlede netdrift, men gevinsten kan i praksis være væsentligt større. 3.6 Samlet resultat Ud fra ovennævnte vurderinger er de samlede virkninger af den foreslåede handlingsplan samlet tabel 1. I forhold til E.ONs forventede omkostningsniveau for 2012 vurderes det muligt gennem de foreslåede tiltag at opnå besparelser på op til 30 %. Et væsentligt bidrag til besparelsen er, at der i vurderingen indregnet en omlægning af finansieringen til kommunegaranti og af afskrivningerne. Restafskrivningen på kraftvarmeværket er sat til 10 år og 25 år på ledningsnettet. De nye produktionsanlægs afskrivningsperiode er sat til 20 år og de strukturelle investeringer til 30 år. Konsekvensen for kundernes varmepris er vist i tabel 2. Inklusive anlæg af fliskedel og solvarme vil det således være muligt at opnå en besparelse på knap 10.000 kr. inkl. moms for en standardforbruger med et varmebehov på 18,1 MWh/år. Med de foreslåede yderligere tiltag vil der således være mulighed for at reducere varmeprisen til ca. 23.000 kr. Herved vil fjernvarme blive konkurrencedygtig over for individuelle alternativer, som også er vist i tabel 2.

5 Priser 2012 ekskl. moms Enhed E.ON 1. Uden solvarme 2. Med solvarme Budget Træpille- Træflis- Træpille- Træflis- 2012 kedel kedel kedel kedel Udkøb af E.ON mio.kr 15,850 15,850 15,850 15,850 Årlig finansiering af udkøb kr. 931.000 931.000 931.000 931.000 Strukturelle investeringer mio.kr 0,200 0,225 0,394 0,419 Nyt grundareal mio.kr 0,000 0,025 0,094 0,119 Ledningstilkobling mv. mio.kr 0,200 0,200 0,300 0,300 Årlig finansiering kr. 11.700 13.200 23.100 24.600 Vægtet varmeproduktionspris kr./mwh 539 440 326 408 309 Motoranlæg m/kedel kr./mwh 539 500 500 500 500 1 MW biomassekedel kr./mwh 330 230 330 230 Køb af solvarme kr./mwh 230 230 Omkostninger i alt mio.kr 7,566 6,362 5,436 6,090 5,300 Varmeproduktion mio.kr 4,707 3,850 2,847 3,565 2,699 Administration og netdrift mio.kr 1,000 0,900 0,900 0,900 0,900 Renter og afskrivninger mio.kr 1,859 1,612 1,689 1,625 1,702 Varmesalg MWh 5.175 5.175 5.175 5.175 5.175 Varmesalgspris ekskl. moms kr./mwh 1.462 1.229 1.050 1.177 1.024 Besparelse i pct. 16% 28% 20% 30% Tabel 1 Samlet økonomisk resultat for Ørslev-Terslev fjernvarmeforsyning Priser 2012 inkl. moms Faste D&V Energi Sum Udtrædelse Sum kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år Nyt oliefyr 5.299 2.000 23.018 30.317 3.429 33.747 Oliefyr og solvarme 8.189 2.500 18.415 29.104 3.429 32.533 Jordvarme 11.561 2.000 13.877 27.438 3.429 30.867 Luft/vandvarmepumpe 8.189 1.800 14.868 24.857 3.429 28.286 Træpillefyr 6.262 3.000 10.877 20.140 3.429 23.569 ØT Fjernvarme Uden tiltag 9.118 800 21.924 31.841 0 31.841 Tiltag 1A Pillekedel 7.678 800 18.363 26.841 0 26.841 Tiltag 1B Fliskedel 7.996 800 14.199 22.995 0 22.995 Tiltag 2A Pillekedel+sol 7.730 800 17.182 25.713 0 25.713 Tiltag 2B Fliskedel+sol 8.048 800 13.582 22.431 0 22.431 Tabel 2 Samlet økonomisk situation for en standardvarmekunde 3.7 Forsyningssikkerhedsafgiftens indflydelse Folketingets energiforlig af 22. marts 2012 indeholder en lang række tiltag, herunder indførelse af en forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler og biobrændsler. Allerede fra 2013 vil forsyningssikkerhedsafgiften påvirke de fossile brændsler, og herefter følger afgiften for biobrændslerne med fra 2014, så alle brændselsbaserede varmeforsyningsformer bliver berørt. Forsyningssikkerhedsafgiften indfases gradvist frem til fuld indfasning i 2020. I tabel 3 og 4 er der foretaget en vurdering af forsyningssikkerhedsafgiftens indflydelse i Ørslev- Terslev. Vurderingen er udført således, at den fuldt implementerede afgift i år 2020 er adderet til omkostningerne i 2012.

6 Priser 2012 ekskl. moms Enhed E.ON 1. Uden solvarme 2. Med solvarme m/fs-afgift 2020 FSA Træpille- Træflis- Træpille- Træflis- 2020 kedel kedel kedel kedel Udkøb af E.ON mio.kr 15,850 15,850 15,850 15,850 Årlig finansiering af udkøb kr. 931.000 931.000 931.000 931.000 Strukturelle investeringer mio.kr 0,200 0,225 0,394 0,419 Nyt grundareal mio.kr 0,000 0,025 0,094 0,119 Ledningstilkobling mv. mio.kr 0,200 0,200 0,300 0,300 Årlig finansiering kr. 11.700 13.200 23.100 24.600 Vægtet varmeproduktionspris kr./mwh 598 518 424 472 391 Motoranlæg m/kedel kr./mwh 598 560 560 560 560 1 MW biomassekedel kr./mwh 440 350 440 350 Køb af solvarme kr./mwh 230 230 Omkostninger i alt mio.kr 8,087 7,037 6,298 6,647 6,021 Varmeproduktion mio.kr 5,228 4,525 3,709 4,122 3,420 Administration og netdrift mio.kr 1,000 0,900 0,900 0,900 0,900 Renter og afskrivninger mio.kr 1,859 1,612 1,689 1,625 1,702 Varmesalg MWh 5.175 5.175 5.175 5.175 5.175 Varmesalgspris ekskl. moms kr./mwh 1.563 1.360 1.217 1.285 1.164 Besparelse i pct. 13% 22% 18% 26% Tabel 3 Samlet økonomisk resultat med indregning af forsyningssikkerhedsafgift år 2020 Priser 2012 inkl. moms Faste D&V Energi Sum Udtrædelse Sum m/fs-afgift 2020 kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år Nyt oliefyr 5.299 2.000 24.421 31.720 3.429 35.149 Oliefyr og solvarme 8.189 2.500 19.537 30.226 3.429 33.655 Jordvarme 11.561 2.000 13.877 27.438 3.429 30.867 Luft/vandvarmepumpe 8.189 1.800 14.868 24.857 3.429 28.286 Træpillefyr 6.262 3.000 13.109 22.371 3.429 25.801 ØT Fjernvarme Uden tiltag 9.118 800 24.201 34.119 0 34.119 Tiltag 1A Pillekedel 7.678 800 21.281 29.759 0 29.759 Tiltag 1B Fliskedel 7.996 800 17.891 26.687 0 26.687 Tiltag 2A Pillekedel+sol 7.730 800 19.609 28.140 0 28.140 Tiltag 2B Fliskedel+sol 8.048 800 16.690 25.538 0 25.538 Tabel 4 Samlet økonomisk situation for en standardvarmekunde med forsyningssikkerhedsafgift år 2020 Konsekvensen af en fuldt indfaset forsyningssikkerhedsafgift er, at alle forsyningsformer undtagen jordvarme og luftvandvarmepumper bliver dyrere. Fordyrelsen er størst for den foreslåede nye fliskedel (tiltag 1B), efterfulgt af den foreslåede nye træpillekedel (tiltag 1A). Solvarme, der ikke afgiftsbelægges, vil derimod afbøde fordyrelsen. Det kan derfor anbefales at opprioritere forslaget om anlæg af et kollektivt solvarmeanlæg. Alt i alt svækker forsyningssikkerhedsafgiften fordelene ved de foreslåede tiltag, men tiltagene vil fortsat være økonomisk interessante set i forhold til alternativerne