Tranegårds værdiprogram Trane, flyv højt på himlen. Trane, du vort symbol. 2004
T ranegårdskolen Indhold 2 4 6 8 14 18 20 Tranegårds værdiprogram De formelle rammer Visionen Værdier Processen nu - og videre frem En bygning hvor det er rart at være og lære Info-liste
Tranegårds værdiprogram ette værdiprogram er et produkt af de dialogprocesser, der har været på DTranegård med forældre, medarbejdere, elever og ledelse. De værdier, der er præsenteret her i programmet, er de værdier, som er fundet afgørende for at give børnene på Tranegård de bedste muligheder for at udvikle sig som hele mennesker. Repræsentanter for de forskellige interessenter har læst, kommenteret og arbejdet med indholdet for at sikre, at værdiprogrammet er udtryk for fælles værdier. Det, du kan læse her, er essensen af de værdier, som er blevet fremhævet igen og igen på de mange arrangementer og dermed har vist sig at være de vigtigste på Tranegård. Hvad er et værdiprogram? Et værdiprogram beskriver de værdier, der skal kendetegne hverdagen på Tranegård. Det er et fundament og udgangspunkt for alle fremtidige handlinger og beslutninger på Tranegård. Der vil være værdier, der kan virke, som om de er i modstrid med hinanden eller måske ikke fremstår entydigt. Det må der gerne være. Vi behøver ikke være enige om alt. Derfor er indholdet udlagt som et både og i stedet for et enten eller. Det interessante er, hvordan vi kan give plads til hinandens forskelligheder. Endnu mere væsentligt er det, at vi tager bevidste valg i forhold til vores forskelligheder og er i dialog om, hvad forskellighederne betyder for børnenes udvikling. Hele tiden med visionen om det hele menneske for øje. Hvad kan værdiprogrammet bruges til? Værdiprogrammet skal bruges, når den pædagogiske praksis skal drøftes i den kommende fase. Den pædagogiske praksis er netop, hvordan vi ser værdierne konkretiseret i hverdagen, hvordan vi ser det hele menneske blive en realitet på Tranegård, og hvordan vi omsætter værdierne til handling. Værdiprogrammet er også centralt, når den fremtidige organisering skal finde sin form. Værdierne og den valgte pædagogik får indflydelse på, hvordan medarbejderne i det nye Tranegård skal undervise og samarbejde, og hvor- 2
Det hele menneske dan elevernes skoledag og fritid struktureres. Endelig er værdierne også et pejlemærke for alle dem, der skal arbejde med den fysiske om- og udbygning af Tranegård. Værdiprogrammet er således en fælles referenceramme i Tranegårds fortsatte udvikling. Hvad følger efter værdiprogrammet? Tranegårds værdifase efterfølges til august af skitsefasen. Værdiprogrammet skal i denne fase understøtte dialogen. I skitsefasen drøfter forældre, medarbejdere, ledelse og børn fortsat emner som faglighed, læringsstile, klassen, undervisningsdifferentiering, sundhed, skole og fritid m.m. I skitsefasen er drøftelserne dog langt mere konkrete, da værdierne nu skal omsættes til handlinger. Her kan drøftelserne fx dreje sig om, hvordan en dag ser ud i fremtidens fritidsordning eller, hvordan vi kan efterleve værdierne, når vi har morgensang. Det er også i denne fase, at arkitekter ud fra programmet og den videre dialog kommer med forslag til, hvordan værdierne, pædagogikken og organiseringen kan understøttes af de fysiske rammer. Udviklingen af værdierne slutter ikke her, men fortsætter ud i fremtiden også efter byggeriet er færdiggjort. 3
De formelle rammer er findes en række love, mål og kommunalpolitiske beslutninger, som DTranegårds udviklings- og udbygningsprojekt skal leve op til. De rammer, som Tranegård skal forholde sig til og tage udgangspunkt i, er: Folkeskoleloven Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen 2003-2007 Plan 2004 udvikling og evaluering Folkeskoleloven er den mest overordnede ramme for Tranegård, såvel som for alle andre folkeskoler og fritidsordninger i Danmark. På baggrund af loven har ministeriet fastsat en række mål og som noget nyt også mål for børnehaveklassen. Folkeskoleloven og mål kan findes på undervisningsministeriets hjemmeside: uvm.dk For at understøtte skoleudvikling bedst muligt har kommunalbestyrelsen i Gentofte vedtaget en række mål for skolevæsenet som helhed: I fremtidens skole er børnene i centrum. Vi ved, at børn er forskellige og lærer på forskellig måde. Men fælles er, at alle børn skal lære mere, og de skal lære at lære. (Alle børn skal lære mere. Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen 2003-2007) Plan 2004 rummer også nogle perspektiver på, hvorfor vi overhovedet vil udvikle og udbygge Tranegård: 4
PLAN 2004 Hvorfor skoleudvikling? Med den omfattende udvikling der sker i disse år indenfor naturvidenskab og teknologi, vil samfundet være væsentligt forandret, når næste generation bliver voksen. I tillæg hertil er vores måde at kommunikere viden og informationer på under hastig forandring. På få sekunder har vi på hele kloden adgang til samme viden uden filter! Mange af de samfundsopgaver og funktioner vi kendte for bare få år siden måske også dem vi kender i dag er enten ændret eller forsvundet, inden næste generation skal på arbejde. Den enkelte borger har i stigende grad brug for sociale færdigheder, åbenhed og fleksibilitet. Med de hastige forandringer i samfundet øges også behovet for, at vi hver især skaber den ro og integritet, vi har behov for. Viden om, hvordan og hvor forskelligt børn lærer, er vokset markant. I folkeskoleloven er undervisningsdifferentiering blevet et bærende princip. Alt dette er en udfordring for folkeskolens udvikling. ( Plan 2004 udvikling og evaluering vedtaget af kommunalbestyrelsen februar 2004) Plan 2004 peger også på, at IT skal være tilgængeligt der, hvor børnene arbejder, fordi de har brug for færdigheder indenfor IT og multimedier: IT-kompetencer er nødvendige for at få adgang til både at kunne udvælge sig viden og videregive viden inden for ethvert felt i det nære samfund, arbejdsmæssigt og i det brede samfund. Da bygningerne forudsættes at være i almindelig vedligeholdt stand, er Tranegårds om- og udbygningsproces alene et anlægsprojekt og omfatter kun om- og udbygning. Det betyder, at almindelig vedligeholdelse af bygninger ikke er en del af projektet. Plan 2004 og Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen 2003-2007 kan findes på Tranegårds hjemmeside: tranegaard.gentofte-skoler.dk 5
Visionen ranegård vil både i skole og fritid uddanne hele mennesker, som både har Tet højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig selv godt, og som føler sig værdifulde - både som individ og som en del af de sociale sammenhænge. Mennesker som er nysgerrige og har lyst til at lære. Men hvad vil det sige, at være et helt menneske? På Tranegård er det: Et menneske, der føler sig værdifuldt i sig selv og værdsat i den sociale sammenhæng. Et fagligt funderet menneske, der har en bred basisviden og en evne til at søge, bruge og formidle viden. Et menneske, der har mod til at udtrykke sig og vilje til at lytte. Et menneske med indfølingsevne, der kan se og forstå andre. Et menneske, der er undervejs i en løbende dannelsesproces i en vekselvirkning mellem det sociale og det individuelle. Et sundt menneske, der udfolder sig fysisk. En forudsætning for at børnene kan blive hele mennesker er, at de voksne, der omgiver børnene, understøtter, fremmer og efterlever samme principper. 6
Tranesangen Melodi: Elo Lindhardsen Tekst: Anette Storm Erichsen Trane, flyv højt på himlen. Trane, du vort symbol. Lad vort mål med fremtids liv og gerning følge dig følge din flugt! Ungdom og lærdom og lykke Er dine svingfjers kraft og styrke. Børn gi r din opvind varme. Tag dem med på livets himmelflugt! Trane, flyv højt på himlen. Trane, du vort symbol. Lad vort mål med fremtids liv og gerning følge dig følge din flugt! 7
Værdierne Tranegård et sted hvor det er rart at være or at opnå dette overordnede mål om at uddanne hele mennesker skal FTranegård i alle dens facetter være præget af følgende værdier: Tryghed, venskaber, respekt og tolerance, nærhed samt ansvar. Det er disse værdier, som er fundamentet for alt, hvad fremtidens Tranegård gør i praksis. Når vi arbejder, skal det foregå i et trygt miljø, hvor der som barn er plads til at prøve sig selv af og være sig selv. Børnene på Tranegård skal have rig mulighed for at få, vedligeholde og udvikle venskaber og være omgivet af engagerede og fagligt velfunderede voksne, som de altid kan regne med. På Tranegård har man holdninger til aktuelle problemstillinger, som børnene også lærer at tage kvalificeret stilling til. Tryghed Tranegård skal være et sted, hvor det er trygt at være barn. Tryghed er, at der er plads til at være sig selv. Tryghed skabes ved, at man udviser respekt over for hinandens forskellighed. Når børnene føler sig trygge, lærer de bedst, fordi de vil være nysgerrige og søge udfordringer. Tryghed gør, at man tør bevæge sig ind på nye områder og udvide sin horisont. Venskaber er vigtige, fordi de gør det sjovere og mere trygt at gå i skole. (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) 8
Venskaber Kammeraterne er helt klart det bedste ved skolen. Hvis man ikke har sine venner mister man lysten til at lære, mens hvis man har venner, får man venner lysten til at lære (elevudsagn fra elevarrangement den 29. april) Muligheden for at danne venskaber er den absolut vigtigste værdi for børnene på tværs af alle klasser lige fra børnehaveklasse til 9. klasse. Venner og kammerater er det, som gør det sjovt at gå i skole, og er en væsentlig forudsætning for at have lyst til at gå i skole og have lyst til lære. Venskaber giver tryghed og en følelse af at være del af noget større. Venskab er det vigtigste, så vi laver skolen om, så den er meget bedre til at være sammen med sine venner (elevudsagn fra elevarrangement den 29. april) Respekt og tolerance Respekt og tolerance ses på Tranegård som værdier, der skal være med til at skabe en rummelig skole og medvirke til, at børnene føler sig trygge. Der skal være højt til loftet, så der er rum til, at børnene kan prøve sig selv af. Man skal have respekt for de fælles aftaler og have en god tone overfor hinanden; børn, lærere og pædagoger i mellem. Selvværdet styrkes, når man bliver lyttet til. En naturlig konsekvens af respekt og tolerance er, at skolen aktivt tager hånd om mobning og drillerier, hvilket det ligger alle meget på sinde at komme til livs. De voksne har ansvaret for, at børnene udvikler respekt og tolerance for hinanden på tværs af fx køn, klasse eller årgang. Det er vigtigt, at vores lærer lytter til os, når der er noget vi gerne vil (Elevudsagn fra elevdagen den 29. april) Nærhed Nærhed er når børnene er medlemmer af et socialt fællesskab, som er præget af genkendelighed. I dette fællesskab kender børn og voksne hinanden og 9
Værdierne venskab tryghed nærhed deler fælles oplevelser. I dette velkendte miljø har børnene et socialt omdrejningspunkt, et forpligtende fællesskab og en tryg ramme, hvor man føler ansvar og drager omsorg for hinanden. Både de fælles sociale og faglige referencer er med til at give en følelse af nærhed. Nærhed er også tilstedeværende og engagerede voksne, som giver børnene mulighed for at udfolde sig frit i forsvarlige rammer. ansvar Alle børn er alles børn. Det betyder, at man som pædagog, lærer og forældre Ansvar har et fælles ansvar overfor børnenes udvikling på en måde, så det enkelte barn udfordres i et trygt og varieret læringsmiljø og har mulighed for at udvikle sig socialt og fagligt. Tranegård har tydelige og aktive holdninger til samfundsudviklingen og aktuelle problemstillinger som fx tobak, stoffer og sundhed. Tranegård har sammen med forældrene et fælles ansvar for, at børnene lærer at navigere mellem de mange livsstilsvalg, så de bliver i stand til at tage ansvar for egen sundhedstilstand. Det er vigtigt, at vores lærer taler med os om problemer, og hjælper os med at løse problemer, både med andre lærere og med os indbyrdes. (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) Tranegård et sted hvor man kan lide at lære Et vigtigt mål for Tranegård er, at eleverne bevarer nysgerrigheden og glæden ved at lære. Det som er med til at bevare lysten til at lære er, at man har mulighed for at skabe sociale relationer og møde engagerede lærere og pædagoger, som også er omsorgsfulde. Tranegård ønsker derfor en undervisning, der styrker de sociale kompetencer og børnenes alsidige personlige udvikling. Fællesskabet både i og på tværs af klasserne er med til at styrke de sociale kompetencer. 10
Social læring Tranegård skal derfor også være et sted, hvor de sociale relationer vægtes højt. Samværet med lærere, pædagoger og andre børn er et centralt omdrejningspunkt for børnenes ønsker til skolen. Tranegård skal give plads til mangfoldighed og variable udfordringer inden for trygge og velkendte rammer. Tranegård er også med til at udvikle børnenes sociale kompetencer gennem leg, og hjælpe det enkelte barn til at se og forstå andre. Det er en helhed med tæt samspil mellem skole og GFO, hvor der er forskel på skoletid og fritid. Et nært forældresamarbejde skaber helhed i børnenes hverdag og udvikling. Børn lærer forskelligt Vi ved, at aktive børn lærer bedst. Derfor er det enkelte barn selv med til at finde frem til den læremåde, der er bedst for barnet. (Mål for Gentofte Kommunes skolevæsen 2003-2007) Undervisningen skal være en vekselvirkning mellem faglige forløb og afprøvning af færdigheder, så børnene får lejlighed til at arbejde både i teori og praksis. Det kan eleverne få mulighed for både gennem klasse- / holdundervisning og projektopgaver. Tranegård vil have det bedste af begge dele. Den differentierede undervisning skal også tilgodese, at børn har forskellige behov og læringsstile. Muligheder for fysisk aktivitet i læringssituationer er med til at øge indlæringen. Undervisningen skal være mere anderledes. Man skal overraskes lidt med nogle andre undervisningsmetoder. (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) Specialundervisning defineres i skitsefasen. Klassen På Tranegård ønskes klassen bevaret, fordi den rummer vigtige værdier - både som fysisk ramme og social enhed. Klassen er et sted, hvor barnet 11
Værdierne snakke opnår en social ansvarlighed, som bidrager til en demokratisk forståelse. Klassen skaber også grobund for venskaber og er med til at give identitet, tryghed og kontinuitet. Klassen ønskes bevaret som social base og fagligt forum. Samtidig vil fremtidens Tranegård åbne for flere forskellige læringsmetoder. Et fleksibelt klassebegreb ses som en mulighed for at kunne tilgodese børnenes forskellige udviklingstrin sammen med differentieret undervisning og mulighed for fordybelse. Faglighed Et vigtigt mål for Tranegård er, at eleverne opnår en høj faglighed. Det som kendetegner Tranegårds faglighed er, at børnene tilegner sig færdigheder, viden og en forståelse af det enkelte fag, samt at de kan søge, bruge og formidle viden. Børnene skal endvidere lære at kunne tage selvstændig stilling. Midlerne til at indfri disse mål er, at undervisningen differentieres og er relevant. Fordybelse og tværfaglighed, samt at børnene har medansvar men ikke ansvar - for egen læring, er også midler, der er med til at øge fagligheden sammen med bøger og IT. Indhold og læringsform skal være alsidig, så alle børn kommer i berøring med det, de er gode til og samtidig får en grundlæggende viden. Børnene vil gerne lære meget og ser gerne, at undervisningen er varieret og interessebaseret. 12
og lave sjov Der skal være mere af, at det er eleverne, der fortæller, end at det er læreren. (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) Skolerejser, Ganløse-ture og fordybelses-uger er gode eksempler på variation i skolehverdagen. På Tranegård er der kontinuitet og perspektiv i undervisningen gennem hele skoleforløbet, så de tilegnede faglige evner kan bruges til at løse forskellige opgaver i praksis. Der ønskes mere fokus på kreative og musiske fag, samt på muligheder for at tilegne sig en fysisk aktiv og sund livsstil. Høj faglighed understøttes af den gode lærer, som har en stor specialviden. Den gode lærer er sammen med den gode pædagog - et engageret menneske, som begejstrer børnene, vækker nysgerrighed, er omsorgsfuld og skaber faglige udfordringer. Den gode lærer og pædagog er også seriøs, god til at forklare og har stor tålmodighed. Læreren og pædagogen agerer som rollemodel. Det gode ved Tranegårdskolen er, at der er mange søde lærere. Man kan snakke og lave sjov med dem, og det er det, der giver en hyggelig skole. (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) 13
Processen nu og videre frem et har længe været debatteret blandt medarbejdere, forældre og børn, Dhvad kommunens skoleudviklings- og udbygningsprojekt skulle betyde for Tranegårdskolen og de to fritidsordninger Gruthuset og Den Gule Villa. I den forbindelse har der været en række inspirationsarrangementer med Steen Larsen, Kjeld Fredens og Carsten Beck. Eleverne vil kun lære noget, når de arbejder engageret i umiddelbar forlængelse af, hvor deres kompetenceområde er nået til. Steen Larsens begreb nærmeste udviklingszone gav genlyd i de efterfølgende dialoger. Statusfasen For at få et fælles fundament og et fælles fokus for processen blev der i foråret 2003 arbejdet med gods og guld i statusfasen. Vi ville finde ud af, hvad vi gør bedst, er glade for i dag og, hvilke traditioner vi med sikkerhed vil tage med os og hvorfor. Disse emner drøftede vi, og forældre, børn og medarbejdere tegnede, klippede, byggede og fotograferede og fandt frem til, at især klassen, indskoling, faglighed og traditioner var vigtige at tage med os. Materialet blev udstillet og er samlet i Familiealbummet, så vi husker vores baggrund. 2003 april 2004 2005 juli 2006 Status & konstateringsfase april 03-september 03 Dialog & værdi (intensivt fra) marts 04-juni04 Skitsering, konkretisering & færdige tegninger august 04-juni 05 Byggeri august 05-juli 06 14
Værdifasen Med vores baggrund in mente gik vi i gang med at finde frem til vores ønsker og drømme for det kommende Tranegård. Denne fase har bestået af flere dele. Forældre, børn og medarbejdere har sammen drøftet fremtidens værdier. Inspireret af forskellige oplæg har der været dialog blandt de voksne, mens børnene har drøftet værdier med klassekammeraterne og arbejdet i workshops om fremtidens skema og IT i skolen. Venner har været på dagsordenen uanset alder og arbejdsform. Samtlige ansatte i distriktet har været på videreuddannelse, der bestod af tre uddannelsesmoduler. Emnerne var børns udvikling, egen kommunikation og anvendt kommunikation, og på sidste modul drog vi over sundet for at hente inspiration og konkrete erfaringer fra tre svenske skoler og fritidsordninger. Hjerneforskeren Kjeld Fredens og fremtidsforskeren Carsten Beck har givet deres bud på nogle udviklingstendenser i fremtidens samfund. Deres oplæg har dannet grundlag for debatter om, hvilke værdier, vi mener, skal bære skolen og fritidsordningen fremover. Det er ligesom en legoklods. Der er utroligt mange måder, den kan kombineres på, og som sådan er den en god metafor på, hvordan fremtidens børn skal være, hvis de skal klare sig godt. (Carsten Beck den 19. februar 2004) Undervejs blev værdiprogrammet sat i perspektiv for hvad var det nu lige, vi skulle bruge det til? Kunne vi ikke bare komme i gang med at bygge. Jeg synes, det er vidunderligt, når man som arkitekt læser et værdiprogram, man ikke forstår noget som helst af, for så har de, der har formuleret det, drømt nogle drømme, jeg ikke selv har drømt. Jo mere I kan flyve, jo bedre er det for mig, så rigtig god rejse. sagde Søren Robert Lund, arkitekt maa, og beskrev processen som et forløb, hvor vi lukker en masse døre op og undersøger, hvad der er indenfor. Måske går vi ikke ind af dem alle, men de bliver åbnet og viser nogle muligheder. Materialet fra de mange debatter er til sidst blevet samlet af en skrivegruppe 15
Processen nu og videre frem med repræsentanter for forældre, lærere og pædagoger. Resultatet er dette værdiprogram, som giver os et billede af, hvad vi drømmer om; nemlig visionen om det hele menneske. Tranegård har mange drøftelser til gode - både vedrørende pædagogisk praksis og organisering. Med værdiprogrammet har vi et fælles udgangspunkt for vores drøftelser og et fælles mål at arbejde hen i mod. Skitsefasen I denne fase skal vi finde ud af, hvordan vi praktiserer værdierne i forhold til pædagogik, organisering og fysiske rammer. Dette foregår i en dialogproces mellem forældre, børn, medarbejdere og arkitekter. Nogle af de første spørgsmål vi tager fat på i denne fase bliver: - Hvordan følger vi op og kvalitetssikrer, at alle vores mål og værdier får liv i hverdagen? - Hvordan skaber vi en tryghed, der i hverdagen sikrer, at alle på skolen og i fritidsordningen føler sig værdifulde og værdsatte i den sociale sammenhæng. - Hvordan ser den løbende dannelsesproces ud, og er den ens for alle? - Hvad skal der til for, at alle børn opnår et fagligt funderet niveau, der giver en bred basisviden og evne til at søge, bruge og formidle viden? - Hvordan skal hverdagen se ud, når vi skal respektere det enkelte barn og den enkelte voksne? - Hvordan sikrer vi nærhed, der understøtter og udvikler modet til at udtrykke sig. - Hvordan arbejder vi med tolerance, så alle børn opnår viljen til at lytte? - Hvad skal der til for at kunne være sund, og hvor og hvordan kan det foregå? 16
Jeg synes at det kunne være godt at have flere kreative fag. Det kunne være godt hvis man kunne fx kombinere billedkunst og håndarbejde. Det kunne være godt at få lov at lege med design, tøj og mode. (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) Vi synes også, at man skal have lov til at bestemme mere med hensyn til undervisningen. (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) Jeg vil gerne have mere geografi og biologi, hvor vi arbejder med ting. Gerne ting fra andre steder end Danmark. (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) Vi synes, at der skal være mere tid til sjov og leg også i timerne! (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) Det er vigtigt at have venskaber, så man ikke føler 17 sig alene (elevudsagn fra elevdagen den 29. april)
En bygning hvor det er rart at være og lære De fysiske rammer har fyldt en del i den dialog, der har været indtil nu på trods af, at det er en del af skitsefasen. Derfor er det præsenteret i værdiprogrammet i en meget overordnet form, der hverken er gennemdrøftet eller bearbejdet. Der har været mange gode pointer, som vil blive bragt med videre i processen. De kan findes i dokumentationen fra arrangementerne, som ligger på skolens hjemmeside. omkring selve skolen, kunne jeg godt tænke mig åbne arbejdsomgivelser, så som at kunne bruge gangarealerne som arbejdsplads, så der også er andre steder at kunne opholde sig, end bare sin egen klasse. (Interview med Leif Lysgaard foretaget af Nikolaj og Imane den 29. april) Tranegård er en bygning, der kan rumme mulighed for undervisning i klasser, såvel som at arbejde på tværs af klasser og i grupper. Ruminddelingen på Tranegård må gerne øge fleksibiliteten i læringsrummet. Der må gerne være plads til, at man kan dyrke sociale relationer og kan mødes til teater, morgensang eller i en kantine. Det kunne være fedt med en skole formet som en kuppel! Men anyway, en kantine ville nok være det, vi mangler mest. (Elevudsagn fra elevdag den 29. april) Pladsen på skolen kan udnyttes bedre. Faglokalerne kan bruges mere og må gerne blive samlet i en fag-fløj, som også kan rumme indskolingen. Der må gerne være mulighed for, at de små kan dyrke idræt på skolen. Flere computerrum med en opdateret it-infrastruktur og en fast teaterscene er ønsker til det fremtidige Tranegård. Der må 18
...Men anyway, en kantine ville nok være det, vi mangler mest. også gerne være bedre møde- og forberedelses-faciliteter og mulighed for at dyrke hjemkundskab. Det er vigtigt med lys og luft og mulighed for at bevæge sig rundt. (Elevudsagn fra elevdag den 29. april) Både indendøre og udendøre må miljøet gerne indbyde til mange forskellige muligheder for leg og bevægelse. Det indendørs miljø må gerne være indbydende med møbler på gangene, planter, lys og luft og rene omgivelser især på toiletterne. Der må også gerne være mere udsmykning af skolen. Udendøre ønskes arealer med grønt, bænke, borde og overdækning. Man skal have lov til at arbejde udenfor om sommeren. (Elevudsagn fra elevdag den 29. april). 08.45 19
Info-liste Du kan finde uddybende information på internettet om Tranegårds udviklings- og udbygningsforløb samt de formelle rammer som projektet ligger indenfor. Tranegård: tranegaard.gentofte-skoler.dk SKUB: skub.dk Gentofte Kommune: gentofte.dk Undervisningsministeriet: uvm.dk Tranegårdskolen: 39 62 06 43 Den Gule Villa: 39 62 44 01 Gruthuset: 39 62 41 37 SKUB: 39 98 06 02 Ordforklaring Vi: Med Vi menes alle børn, forældre og medarbejdere, der er indvolverede i udviklings- og udbygningsprocessen på Tranegård. Tranegård: Indbefatter Tranegårdskolen og de to GFO er; Gruthuset og Den Gule Villa. Elever/børn: Elever bruges i fagspecifikke situationer og børn, når der er tale om både skole og fritid. Medarbejdere: Denne betegnelse dækker over alle, der arbejder på Tranegård; pædagoger, pædagomedhjælpere, lærere, teknisk personale samt ledelse i skole, GFO og administration. Elevudsagn: De citater, som er med i værdiprogrammet, er valgt, fordi de er udtryk for en repræsentativ holdning blandt eleverne. Ord som vi i samarbejde skal definere i skitsefasen er fx: Tværfaglighed, projektarbejde, undervisningsdifferentiering og fordybelse. 20
Det er vigtigt at man ikke føler sig ensom, derfor skal der være mulighed for at have venner i skolen (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) GENTOFTE KOMMUNE