Projektåret 2013. Følgende årsrapport behandler to temaer. 1. Basistal for 2013 2. Opfyldelsen af succeskriterier for 2013



Relaterede dokumenter
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport August 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013

PROJEKTÅRET 2011 I TAL

PROJEKTÅRET 2012 I TAL

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2012

Aktivitetscentret Sundholm

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Velfærdspolitisk Analyse

Hvordan går det de unge i MST? Resultater

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Efteråret Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Hvad siger eleverne?

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET Indledning. 2. Analysedesign

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

Elevtrivselsundersøgelse

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

ÅRSRAPPORT OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Side2. Dokumentationsrapport efterår 2017

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Nøgletal. Beskæftigelses- og Socialområdet Roskilde Kommune. November 2017

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden

Erfaringsopsamling pa tværs af Københavns 12 lokaludvalg

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling

Brugerundersøgelsen 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi

Brugertilfredshedsundersøgelse

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg.

Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Brugerundersøgelsen 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Auto College Aalborg

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1

Børn og folkekirkemedlemskab

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Faktaark: Ledelseskvalitet

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Brugerundersøgelsen 2013

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket

Elevundersøgelse

Forebyggende indsatser for unge og familier

Status på Projekt Fælles indsats oktober 2016

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Construction College Aalborg. Construction College Aalborg.

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4

PAV - Projekt Andre Valg

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

NY CHANCE TIL ALLE HALTER

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Evaluering og dokumentation

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Analyse af dagpengesystemet

Evaluering på Mulernes Legatskole

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.

Transkript:

Projektåret 2013 Følgende årsrapport behandler to temaer 1. Basistal for 2013 2. Opfyldelsen af succeskriterier for 2013 Basistal 2013 leverer et indblik i dels deltagersammensætningen, når det kommer til alder, etnicitet og tidligere misbrugshistorie, men også om deltagersammensætningen har ændret sig i forhold til tidligere tider. Derudover gives der en kort præsentation af deltagernes tidligere erfaringer med behandlingssystemet, hvilke bidrager til at forstå deltagernes motivation for at deltage i projektet. Formålet med disse basistal er at skabe et overblik over tendenser og ændringer i projektets deltagergruppe. Herigennem kan vi kontinuerligt sikre os, at behandlingsressourcerne fordeles på den mest hensigtsmæssige måde, og at de forskellige behandlingstilbud matcher de forskellige deltagere. Opfyldelse af succeskriterier 2013 er en gennemgang af, hvorvidt projektet i 2013 har nået egne opstillede målsætninger. Disse målsætninger er blevet formuleret af projektet selv og skal tænkes som et redskab til at evaluerer projektets forsatte udvikling og situation. Det betyder også af succeskriterierne ændrer sig i takt med at projektet udvikler sig og forbedre sin præstation. 1

Indholdsfortegnelse Projektåret 2013... 1 Kort præsentation af Projekt Over Muren (POM)... 3 Datagrundlag... 3 1. Basistal 2013... 4 Ungegruppen og primærgruppen... 5 Aldersgrupper... 6 Hovedstof og aldersfordeling... 8 Etnicitet... 9 Hovedstof og udvikling...11 Systemkendthed...14 Systemkendtskab på tværs af aldersgrupper...16 Systemkendskab og etnicitet...16 Motivationsafsnittet...18 Sammensætningen af indskrevne på motivationsafsnittet...18 Motivationsafsnittet og systemkendskab...20 Succeskriterier...21 Succeskriterium 1 og 2...22 Succeskriterium 3...23 Succeskriterium 4 og 5...24 Bilag 1...26 2

Kort præsentation af Projekt Over Muren (POM) Projekt Over Muren (POM) er et behandlingsprogram under kriminalforsorgen. Projekt Over Muren tilbyder behandling til alle indsatte i Københavns fængsler, der har et selvoplevet misbrug af stoffer eller alkohol og et ønske om at nedsætte eller stoppe dette. Projektets overordnede mål er at tilbyde en professionel behandling med henblik på at støtte og motivere den enkelte bruger til at skabe positive forandringer i sit liv. I projektet arbejder vi på at afklare, motivere og behandle nuværende og tidligere stofmisbrugere og hjælpe dem på vej videre i behandling i frihed eller til behandling under afsoning. Datagrundlag Den følgende rapport er blevet udarbejdet på baggrund af POMs database, der igen er udledt af behandlernes journal system. Det er dog vigtigt at notere at dette gør resultaterne svære at reproducere, da registreringer kan ændre sig over tid; da behandlerne kan ændre svarene på de behandledes status. Til trods for, at det er relativt få ændringer der foretages i journalerne, kan det have stor betydning, da nogle tabeller er beregnet på et meget lille datagrundlag. I 2013 har POM haft 373 indskrevne i projektet. Datagrundlaget for rapporten er bygget op omkring de fire følgende kriterier: 1. Alle skal være udskrevet af projektet i 2013. 2. Alle i visitation tages ud. (72) 1 3. Indsatte med mange manglende værdier tages ud for at sikre, at det er (nogenlunde) den samme gruppe, som man beskæftiger sig med på tværs af forskellige opgørelser 2. (8 3 ) 4. Alle genindskrevne tages ud, og den seneste indskrivning beholdes. (8 genindskrivninger) 4 Efter at have sorteret personer i en af fire ovenstående kategorier fra består datagrundlaget af 285 afsluttede deltagere. N= 285. 1 Projektet foretager en visitationssamtale, hvor man vurdere om den indsatte er i stand til at gennemgå et evt. behandlingsforløb. Påbegyndes et behandlingsforløb af den indsatte vil han (hun) ikke længere blive registret som i visitation. 2 Men da rapportens formål er at levere et indblik i de forskellige udviklingstendenser i projektet, så er visse respondenter taget med, til trods for at de undrer andre omstændigheder muligvis ville være blevet sorteret fra, pga. af manglende oplysninger. Dette ville resultere i at N til tider vil variere. 3 Disse otte er en relativt broget gruppe: manglende oplysninger om udskrivning, fejlvisitation mv. Dette er for at sikre det mest solide og konstante datagrundlag som muligt. 4 I den forbindelse skal det påpeges, at de er blevet fjernet konsekutivt, dvs. at de angivne tal ikke er absolutte, men skal ses i forhold til den angivne rækkefølge. Det har indflydelse på især C og D, da der ofte forekommer et overlap imellem de to. 3

1. Basistal 2013 Basistallene forsøger at give et indblik i de afsluttede deltageres sociale sammensætning, stofmisbrug og andre relevante faktorer for at sikrer det bedst mulige behandlingsprogram. Basistallene forsøger at sikre en kvalificeret indsigt i, hvilke udfordringer projektet står over for, og hvordan de afsluttede deltagere fordeler sig på tværs af forskellige af målgrupperne. En kortlægning af deltagersammensætningen ift. forskellige grupper kan give en fornemmelse for de forskellige gruppers motivationsgrundlag, stofhistorik og sociale baggrund. Denne viden skal bidrage til udvikling af POMs indsat og sikre tilrettelæggelsen af de bedst mulige behandlingsforløb. 1.2 Målgruppen POM s målgruppe består af alle indsatte i Københavns fængsler, der har et selvoplevet afhængighedsforhold til eller misbrug af stoffer og/eller alkohol og et ønske om at reducere eller stoppe misbruget (Akkrediteringsrapport 2013). Det vil sige at alle, der lever op til ovenstående krav om et selvoplevet misbrug og et forandringsønske, kan påbegynde et behandlingsforløb hos POM. Projektet differentierer indsatsen efter misbrugstype, alder og tidligere kendskab til systemet. Tidligere opererede POM med tre særlige fokusgrupper; ungegruppen, primærgruppen og substitutionsgruppen. Den sidstnævnte gruppe, substitutionsgruppen, er dog blevet nedlagt i løbet af 2013, da indsatsen ikke meningsfyldt kunne opretholdes pga. en midlertidig omlægning af ressourcer. POM tilbyder stadig en fokuseret indsats overfor henholdsvis ungegruppen og primærgruppen, der blandt andet tilbydes en række særlige gruppeforløb og/eller at blive indskrevet på et særligt motivationsafsnit, der er oprettet på Vestre Fængsel. Årsrapporten gør også rede for forskellen i alder, etnicitet, tidligere behandlingserfaringer og andre faktorer, der findes relevante i forhold til POMs videre arbejde. Der er i denne årsrapport inkluderet et særligt afsnit om motivationsafsnittet, hvor POM tilbyder et intensiveret behandlingsforløb. Indsatsen i 2014 vil blandt andet fokusere på at styrke indsatsen på motivationsafsnittet yderligere, og det er derfor relevant at se nærmere på anvendelse af motivationsafsnittet igennem 2013. 4

Ungegruppen og primærgruppen Ungegruppen består af indsatte under 25 år, der som oftest har hash som foretrukne hovedstof. Primærgruppen inkluderer de resterende deltagere. Primærgruppen er dog præget af stor diversitet, da den inkluderer en lang række forskellige misbrugstyper. Tabel 1. Målgrupper Målgrupper Frekvens Procent Figur 1 Målgrupper Ungegruppen 108 38% Primærgruppen 177 62% 62% 38% Ungegruppen Primærgruppen Total 285 100% Ungegruppen er særlig interessant, da den som oftest har et ringere kendskab til behandlingssystemet (Se figur 11), og som oftest mangler motivation i forhold til at håndtere og bearbejde deres stofmisbrug (Se figur 3). Derfor er der i denne rapport blevet stillet skarpt på motivationsafsnittet, der netop forsøger at tage hånd om den specielle udfordring, der er forbundet med behandling af de unges stofmisbrug. På grund af den store diversitet i misbrugstyper hos primærgruppen vurderes det individuelt, hvilke behandlingsforløb der formodes at være mest gavnlig. Omtrent en tredjedel af primærgruppen har dog gennemgået mindst en gruppesession, som tabel 2 beretter om. POM er for så vidt tilfreds med denne relativ høje andel af indskrevne, der har modtaget gruppebehandling. Derudover er de indskrevne, der har gennemført en gruppesession, også meget tilfredse med behandlingen (Se afsnit: Succeskriterium 4 og 5) Tabel 2. Gruppebehandling og målgrupper Målgruppe Ingen Gruppebehandling Gruppebehandling Total Frekvens Pct. Frekvens Pct. Frekvens Pct. Ungegruppen 68 63% 40 37% 108 100% Primærgruppen 125 71% 52 29% 177 100% Total 193 68% 92 32% 285 100% 5

Aldersgrupper Deltagerne er blevet opdelt i tre aldersgrupper; under 25 (Dvs. Ungegruppen), mellem 25 år og 34 år og 35 år og op. Denne opdeling er foretaget for at sætte fokus på de forskelligheder i blandt de behandlede, der er forbundet med alder. Det følgende afsnit ønsker at belyse, i hvilken grad alder er central for at kunne forstå forskellige misbrugstyper og grader af motivation. Den største aldersgruppegruppe af afsluttede deltagere udgøres af unge under 25 år, dvs. ungegruppen. Dette er interessant af flere årsager. For det første har POM altid haft særligt fokus på ungegruppen og det faktum at denne gruppe udgør den største andel af de behandlede reflekterer en ihærdig og målrettet rekrutteringsindsats fra POM s side. POM anser den høje andel af unge, som en refleksion af en målrettet og effektfuld rekrutteringsindsats, og er tilfredse med resultatet. For det andet adskiller ungegruppen sig væsentligt på en lang række parametre fra de ældre grupper; et andet misbrugsmønster, motivationsgrundlag, systemkendskab (tidligere behandlingserfaringer). Dette er relevant at kortligge i forbindelse med den videre udvikling af de unges behandlingsforløb og motivationsafsnittet. Tabel 3. Aldersgrupper Aldersgrupper Frekvens Procent Under 25 108 38% Figur 2 Aldersgrupper Fra 25 til 34 82 29% 33% 38% Under 25 Fra 25 til 34 35 og op 95 33% 29% 35 og op Total 285 100% 6

Aldersgrupper og motivation til videre behandling Det nedenstående søjlediagram belyser i hvor grad de forskellige aldersgrupper er motiveret til at forsætte i videre behandling. Diagrammet aftegner et relativt klart mønster. De unge er både mindre motiveret; 31% ønsker ikke videre behandling, og mere uopklaret; 20% ved ikke om de ønsker videre behandling. Det adskiller sig væsentligt fra den samlede gruppe; hvor henholdsvis 25% ikke ønsker videre behandling og 14% ikke ved om de ønsker videre behandling. Det må anses, som en succes for POM, at have tiltrukket så mange unge, der til at starte med synes at være en smule skeptisk anlagt ift. behandling. POM vil i den kommende tid arbejde videre med at motivere de unge til videre behandling. Figur 3 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 20% 31% 44% 12% 8% 14% 23% 63% 18% 69% 25% 58% Under 25 år 25-34 år 35 år og over Den samlede gruppe Uoplyst Deltager ved ikke Ønsker ikke behandling Ønsker behandling Alt i alt er næsten to-tredjedele motiveret (58%) til at forsætte i relevant behandling, hvilke af POM anses for en relativ høj andel. POM vil dog arbejde videre på at øge motivationen især i blandt de unge, men også blandt de ældre indsatte, for kontinuerligt at forbedre indsatsen og i sidste ende fremmødet til videre behandling, der udgør nogle af POM s overordnede succeskriterier (se afsnit: Succeskriterier). 7

Hovedstof og aldersfordeling Der findes i blandt de forskellige aldersgrupper også forskellige misbrugstendenser. De unges fortrukne hovedstof er hash; hele 88% opgiver at deres fortrukne hovedstof er hash. I blandt de ældre indskrevne findes der et mere broget misbrugsmønster. Heroin og kokain er langt mere udbredt hos den ældre aldersgruppe. Eksempelvis er det kun 2% af de unge (2 personer), der opgiver heroin, som deres fortrukne hovedstof, hvorimod hele 12% af de 35-årige og op, opgiver heroin som deres fortrukne hovedstof. Det samme mønster ses, når man sammenligner andelen af kokainmisbrugere. Omkring 6% af ungegruppen opgiver kokain som deres fortrukne hovedstof, hvorimod det er 25% af de 35-årige og over, der angiver kokain som deres fortrukne hovedstof. Der findes altså en anden sammensætning af misbrug hos de forskellige aldersgrupper, og kokain og heroinmisbrug er langt mere udbredte i blandt de ældre indsatte, hvorimod hash er det fortrukne hovedstof hos de unge under 25 år. Figur 4 100% 90% 80% 70% 60% 6% 2% Fortrukne hovedstof og aldersgruppe Ubesvaret 16% 6% 25% 15% 6% Andet Ordineret substitutionsmedicin 50% 81% 12% Kokain 40% 30% 20% 10% 52% 34% 57% Heroin Hash 0% Under 25 år 25-34 år 35 og over Den samlede gruppe Alkohol 8

Etnicitet Den følgende graf giver en oversigt over de forskellige indskrevnes etniske baggrund. Tabel 4. Etnicitet Etnicitet Antal Procent Dansk 170 60% Efterkommer 67 24% Flygtning/Indvandrer mv. 42 15% Figur 5 15% 2% Etnicitet Dansk Efterkommer Ubesvaret 6 2% Total 285 100% 24% 60% Flygtning/Indvandrer mv. Ubesvaret Rekrutteringsgrundlaget til projektet har undergået en forandring, da der synes at være sket en ændring i sammensætningen af indsatte i Københavns fængsler. Sammenholder man flowet igennem Vester fængsel i 1. 2013 med flowet igennem Vestre fængsel i 1. 5 2009 bliver det tydeligt at sammensætningen af indsatte, der registreres af Vestre fængsel, har forandret sig imod en større andel af indsatte med udenlandske cpr. numre. Denne tendens repræsenterer en udfordring for POM, da det muligvis har formindsket rekrutteringsgrundlaget, da denne gruppe ikke besidder de nødvendige sprogkundskaber for at kunne blive indskrevet i et behandlingsforløb hos POM 6. Nedenstående graf viser udviklingen i deltagersammensætningen ved etnicitet hos POM for hvert siden 2010. Det er værd at bemærke at der igennem hele 2014 har været en relativ større andel af flygtninge mv. der har afsluttet et behandlingsforløb hos POM, end der har været de 5 Dette diskuteres yderligere i akkrediteringsrapporten 2014. 6 POM forlanger at de indskrevne skal beherske enten dansk eller engelsk for at kunne gennemgå et meningsfuldt behandlingsforløb. 9

foregående år. Dette kunne være resultatet af flere udviklingstendenser. En forklaring kunne være at der findes en mere sammensat gruppe af indsatte end ved projektets start, og man derfor har rekrutteret bredere til behandling. Figur 6 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1. 2010 2. 2010 3. 2010 4. 2010 1. 2011 Udvikling i fordelingen af etniske baggrunde 2. 2011 3. 2011 4. 2011 1. 2012 2. 2012 3. 2012 4. 2012 1. 2013 2. 2013 3. 2013 4. 2013 Etnisk dansk Efterkommer Udlænding / flygtning / Andet 10

Hovedstof og udvikling Det foregående år har ikke set et markant skift i fordelingen af forskellige misbrugstyper. Det fortrukne hovedstof er stadig hash, der angives som det fortrukne hovedstof af minimum 50% procent af de indskrevne for hver af de fire er. Det er dog værd at bemærke, at der igennem 2013 synes at været indskrevet en relativ høj andel af indskrevne med kokain som deres fortrukne hovedstof. Indskrevne med kokain som deres fortrukne hovedstof har således udgjort den anden største gruppe igennem 2013. Figur 7 70% Udvikling i fordeling på hovedstof 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1. 2010 2. 2010 3. 2010 4. 2010 1. 2011 2. 2011 3. 2011 4. 2011 1. 2012 2. 2012 3. 2012 4. 2012 1. 2013 2. 2013 3. Kvartal 2013 4. 2013 Alkohol Hash Kokain Ordineret sub.med. Heroin Andet Fortrukne hovedstof og motivation til videre behandling Det er interessant for POM at undersøge, hvor motiveret de indskrevne i projektet er til videre behandling efter at være blevet udskrevet af et behandlingsforløb. Hele to af POMs succeskriterier evaluerer projektet på baggrund af dets evne til at motivere i en sådan grad at de indskrevne forsætter i relevant behandling efter at have afsluttet et behandlingsforløb. 11

Nedenstående søjlediagram belyser, hvor motiveret de indskrevne er til videre behandling på tværs af forskellige fortrukne hovedstoffer. Indskrevne der har angivet hash eller alkohol, som deres fortrukne hovedstof, synes at være mindst motiveret til videre behandling; ca. en tredjedel er ikke interesseret i at modtage behandling efter et behandlingsforløb hos POM. Det er dog værd at bemærke at der i begge grupper findes en relativ stor andel af indskrevne, der ikke ved om de er motiveret til videre behandling. De grupper, der er mest motiveret til videre behandling, finder man i hhv. gruppen af ordineret substitutionsmedicin og heroin misbrugere, hvor næsten 9 ud af 10 er motiverede til videre behandling. Gruppen af indskrevne der har opgivet kokain, som deres fortrukne hovedstof, placerer sig et sted mellem de mindst motiveret og de mest motiverede. To tredjedele er motiveret til videre behandling, imens den sidste tredjedel enten ikke ønsker videre behandling eller er forblevet uopklaret omkring spørgsmålet om videre behandling. En kortlægning af motivationen til videre behandling i blandt forskellige misbrugsgrupper er interessant, fordi det tydeliggør hvilke grupper POM skal skærpe sin indsats over for. Figur 8 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 13% 17% 30% 32% 52% 48% Motivation og fortrukne hovedstof 6% 0% 89% 19% 14% 67% 6% 94% Alkohol Hash Heroin Kokain Ord. Sub. Med 6% 19% 75% 20% 0% 40% 14% 25% 58% Andet Ubesvaret Total Uoplyst Deltager ved det ikke Ønsker ikke videre behandling Ønsker videre behandling 12

Fortrukne hovedstof og etnicitet Nedenstående søjlediagram belyser det fortrukne hovedstof relativt til gruppen af dansker, efterkommer og flygtninge/indvandrer-gruppen. Søjlediagrammet antyder forskellige misbrugsmønstre. I blandt efterkommere er det især hash, der er det fortrukne hovedstof. Hash udgør derimod ca. 50 procent af de andre grupper. Indskrevne med enten dansk eller flygtninge baggrund rummer en langt større diversitet hvad angår fortrukne hovedstof. Kokain er for eksempel mere udbredt både blandt gruppen af danskere og flygtninge/indvandrere end den er blandt efterkommere. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at flygtning/indvandrer gruppen kun består af 42 individer, og derfor er de opgivne procentsatser meget sensitive overfor relativt små udsving i fordelingen. Figur 9 Hovedstof og etnicitet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 16% 7% 53% 9% 4% 72% 24% 15% 6% 7% 57% 50% Ubesvaret Andet Ordineret substitutionsmedicin Kokain Heroin Hash Alkohol * Ser evt. bilagstabel 1.1 for en oversigt over fordelingen i dette søjlediagram. 13

Systemkendthed POM har i lang tid kortlagt fordelingen af de indskrevnes tidligere kendskab til behandlingssystemet. POM har tidligere, og formår til stadighed, at tiltrække en stor gruppe af indsatte, der ikke tidligere har modtaget behandling. Hele 48 pct. af de indskrevne 7 er systemukendte, og har ikke før været indskrevet i et behandlingsforløb, hverken i frihed eller indenfor kriminalforsorgen. Dette ses af POM som en succes, da det er udtryk for en succesfuld rekrutteringsstrategi, der formår at tiltrække en gruppe af misbrugere, der ikke tidligere har tænkt på sig selv som misbrugere, og som derfor også er fremmede for behandlingsforløb og de redskaber som POM kan give dem til at reducere eller stoppe deres misbrug. Figur 10 Tabel 5. Tidligere kendskab til behandlingssystemet. Systemkendskab Frekvens Procent Systemukendt 135 48% Behandling under afsoning 51 18% Behandling i frihed 54 19% Behandling både under afsoning og i frihed 42 15% Total 282* 100% *Der er tre missingværdier. 19% 15% Systemkendskab 48% Systemukendt Behandling under afsoning Behandling i frihed 18% Behandling både under afsoning og i frihed 7 Det er vigtigt at bemærke at tallene er renset for tidligere indskrivninger hos POM; der er blevet fjernet 8 genindskrivninger fra datagrundlaget. Disse ville blive fordelt i mellem de respektive grupper af systemkendte. En eventuel inklusion af denne i en gruppe ville kunne flytte procentsatsen 1-2 pct., men ville ikke kunne radikalt forandrer billedet af POM. 14

Ser man på fordelingen af systemukendte overfor systemkendte i løbet af de sidste fire år, så er udviklingen relativt stabil. Der var dog et exceptionelt stort fald i andelen af systemukendte i 3. i 2013, men ud over det har fordelingen af indskrevne og deres tidligere kendskab til behandlingssystemet været nogenlunde stabil igennem årene. 70% Udvikling i fordeling på systemkendskab 60% 50% 40% 30% Systemukendt Tidligere behandling i frihed 20% 10% 0% Tidligere behandling inden for kriminalforsorgen Tidligere behandling i både frihed og kriminalforsorgen 15

Systemkendtskab på tværs af aldersgrupper POM formår især at rekruttere unge under 25 år, der ikke tidligere har erfaringer med behandlingssystemet. Der synes at være en klar sammenhæng mellem alderen og systemkendskab; de ældre aldersgrupper har ofte tidligere været i kontakt med behandlingssystemet enten i frihed eller indenfor kriminalforsorgen. Der er dog stadig en relativ stor gruppe, henholdsvis 41 pct. af dem mellem 25-34 år og 39 pct. af dem på 35 år eller over, der ikke før har været tilknyttet et behandlingsprogram. Alt i alt har POM været succesfulde i at tiltrække en gruppe, der ikke tidligere har gennemført et behandlingsforløb. Figur 11 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 16% 20% 61% Systemkendsskab over forskellige aldersgrupper 16% 29% Under 25 år Mellem 25 og 25 år 26% 6% 41% 39% 19% 18% 48% 35 år og over Den samlede gruppe Behandling både under afsoning og i frihed Behandling i frihed Behandling under afsoning Systemukendt *Fordelingen findes i bilaget i tabelform Systemkendskab og etnicitet Ser man på systemkendskab i blandt de forskellige etniciteter, bliver det tydeligt at POM især formår at tiltrække efterkommere af forældre med anden etnisk herkomst, der ikke selv tidligere har haft kontakt med behandlingssystemet. En bedrift POM er yderst tilfreds med, da projektet igen 16

synes at kunne rekruttere bredt i blandt flere grupper, der ikke har haft tidligere kendskab til behandlingssystemet. Det er også værd at bemærke, at hos denne gruppe efterkommere af forældre med anden etnisk herkomst, findes en mindre andel med behandlingserfaring i frihed. Det er kun lidt under hver femte efterkommer (17 pct.), der har været i behandling enten i frihed eller i frihed og under tidligere afsoning, hvorimod dette gælder hele 40 pct. af danskerne og 34 pct. af flygtninge/indvandrere mv. POM formår altså at tiltrække en gruppe, der synes at være svært tilgængelig for behandlingssystemet udenfor kriminalforsorgen. Figur 12 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 16% 10% 7% 24% 16% 44% Systemkendskab og etnicitet 24% 58% 17% 15% 17% 19% 17% 18% 50% 48% Behandling både under afsoning og i frihed Behandling i frihed Behandling under afsoning Systemukendt *Den absolutte fordeling kan ses i bilagstabel 1.4. 17

Motivationsafsnittet Der blev i efteråret 2010 oprettet et særligt motivationsafsnit i Vestre Fængsel, der havde til formål at skabe nogle gunstige rammer for et mere intensivt behandlingsforløb af især unge under 25 med et misbrug af hash. Denne gruppe har i særlig grad et behov for støtte både i forhold til at skabe og styrke motivation til behandling. POM har i løbet af 2013 afsluttet 59 forløb, hvor den indsatte har været indskrevet på motivationsafsnittet. Indskrevne på motivationsafsnittet udgjorde ca. 21 pct. af alle afsluttede deltagere igennem 2013. Omtrent hvert femte behandlingsforløb er foregået på motivationsafsnittet i løbet af 2013. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at der har været en relativ stor gennemstrømning på motivationsafsnittet og tallet af indskrevne på motivationsafsnittet har været højere. Denne rapport behandler dog kun afsluttede deltagere, og derfor er der kun inkluderet 59 indskrevne. Tabel 6. Indskrevne på motivationsafsnittet Motivationsafsnittet Frekvens Procent Motivationsafsnittet 59 21% Ikke på motivationsafsnittet 226 79% Totalt 285 100% Figur 13 Motivationsafsnittet 21% Motivationsafsnitet Anden afsnit 79% Sammensætningen af indskrevne på motivationsafsnittet Motivationsafsnittet har igennem sit virke oplevet en række udfordringer, og har derfor tilpasset sig løbende, således at de mest optimale rammer for den bedst mulige behandling sikres. Derfor har projektet, i samarbejde med andre aktører involveret i udformningen af motivationsafsnittets 18

hverdag, inkluderet nogle lidt ældre indsatte end det oprindeligt var tiltænkt i udformningen af motivationsafsnittet. Erfaringerne har vist at det skaber mere ro, og sikrer bedre rammer for et mere koncentreret og fokuseret behandlingsforløb. De unge under 25 år udgjorde dog stadig lidt over 50 pct. af de indskrevne på motivationsafsnittet. Dertil har hele 73 pct. af de 59 hash som deres fortrukne hovedstof. Alt i alt forfølges den oprindelige intention med motivationsafsnittet: at sikre nogle produktive rammer til behandling af unge under 25, hvis primære misbrugsstof er hash. Man har dog på baggrund af de løbende erfaringer projektet har gjort sig justeret sammensætningen af de indsatte, for at sikre de bedst mulige rammer for behandlingen. Tabel 7. Aldersfordeling på motivationsafsnittet Aldersgrupper Frekvens Procent Under 25 år 30 51% 25-34 år 20 34% 35+ år 9 15% Total 59 100% Aldersfordeling på motivationsafsnittet 34% 15% 51% Under 25 år 25-34 år 35 år eller over Tabel 8. Fortrukne hovedstof på motivationsafsnittet Fortrukne hovedstof Frekvens Procent Hash 43 73% Heroin 4 7% Kokain 5 8% Ordineret Sub. Med. 2 3% Alkohol 1 2% Andet 4 7% Total 59 100% 2% 3% 7% 8% Fortrukne hovedstof på motivationsafsnittet 7% Hash Heroin Kokain 73% Ordineret sub. Med. Alkohol Andet 19

Den etniske sammensætning på motivationsafsnittet adskiller sig en smule fra hele projektet ved at have en lille overvægt at indskrevne med anden etnisk herkomst. Det er dog meget få indskrevne, der adskiller de to grupper fra at være lige store. Figur 14 Tabel 9. Etnicitet på motivationsafsnittet Etnicitet Frekvens Procent Dansk 27 47% Anden etnisk herkomst 31 53% Totalt 58* 100% *Der er 1 missing værdi. Etnicitet på motivationsafsnittet 53% 47% Dansk Anden etnisk herkomst Motivationsafsnittet og systemkendskab De indskrevne på motivationsafsnittet synes ikke umiddelbart at adskille sig væsentligt fra indskrevne på andre afdelinger, hvad angår tidligere erfaringer i behandlingssystemet. Da motivationsafsnittet kun består af 59 afsluttede forløb er procentsatserne relativt sensitive overfor små udsving i fordelingen, men den ligner i meget høj grad den samlede gruppes (inklusiv motivationsafsnittet) erfaringer med behandlingssystemet. Kriterierne for rekrutteringen til motivationsafsnittet synes således ikke at være afhængig af tidligere kendskab til behandlingssystemet eller fraværet af tidligere kendskab til systemet. Det er nogle andre faktorer alder og fortrukne hovedstof, der udgør de primære rettesnore for, hvem der skal indskrives til den særlige behandling på motivationsafsnittet. Figur 15 Tabel 10. Tidligere erfaringer med Behandlingssystemet Systemkendskab Motivationsafsnittet Den samlede gruppe Antal Pct. Antal Pct. Systemukendt 31 53% 135 48% Behandling under afsoning 14 24% 51 18% Behandling i frihed 10 17% 54 19% Behandling under afsoning og i frihed 4 7% 42 15% Total 59 100% 282 100% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 7% 15% 17% 19% 24% 18% 53% 48% Behandling både under afsoning og i frihed Behandling i frihed Behandling under afsoning Systemukendt 0% Motivationsafsnittet Den samlede gruppe 20

Succeskriterier POM evaluerer kontinuerligt sin indsats på baggrund af fem succeskriterier designet til at skabe et overblik over indsatsens virkninger og forskellige udviklingstendenser i løbet af året. Det er på baggrund af disse fem succeskriterier POM får indsigt i både deltagernes syn på projektets arbejde (succeskriterium 4 og 5), deltagernes fortsatte fremmøde efter et afsluttet behandlingsforløb hos POM (succeskriterium 1 og 2), og til sidst får projektet også et indblik i behandlingsvolumen; formår POM kontinuerligt at behandle tilstrækkeligt mange i forhold til deres egen opsatte målsætning (succeskriterium 3) De fem succeskriterier: 1. Minimum 90 % af deltagerne, som overføres til en anden institution i Kriminalforsorgen skal fortsætte i relevant behandling (jf. behandlingsplanen) 2. Minimum 50 % af deltagere, som løslades, skal fortsætte i relevant behandling (jf. behandlingsplanen) 3. Minimum 250 deltagere pr. år skal påbegynde et behandlingsforløb hos POM 4. Minimum 75 % af deltagerne, der gennemfører et basisforløb, skal have en selvoplevet positiv effekt af behandlingen 5. Minimum 75% af deltagerne, der deltager i gruppebehandling, skal tilkendegive at de vil anbefale gruppebehandling til andre Projektet har igennem 2013 forsøgt at opfylde de fem kriterier. De næste 3 afsnit ville klargøre, i hvilket omfang det er lykkedes projektet af leve op til de fem opstillede kriterier. Datagrundlaget er et lidt andet end i resten af rapporten, da indsatte der er blevet indskrevet til mere end et behandlingsforløb hos POM er inkluderet (genindskrevne). Inklusionen af disse såkaldte genindskrevne skyldes, at det er kontinuerligt mål for POM at bearbejde de indskrevnes forståelse og omgang med deres stofmisbrug, og en fortsat bearbejdning ovre flere behandlingsforløb bør derfor inkluderes, som en del af evalueringsgrundlaget. 8 N= 293 8 I den forbindelse skal det påpeges at de er blevet fjernet konsekutivt, dvs. at de angivne tal ikke er absolutte, men skal ses i forhold til den angivne rækkefølge. 21

Succeskriterium 1 og 2 1. Minimum 90 % af deltagerne, som overføres til en anden institution i Kriminalforsorgen skal fortsætte i relevant behandling (jf. behandlingsplanen) 2. Minimum 50 % af deltagere, som løslades, skal fortsætte i relevant behandling (jf. behandlingsplanen) Succeskriterierne 1 og 2 blev, som tidligere beskrevet, udviklet for at sikre en løbende evaluering af projektets evne til at motivere til videre behandling. Der er dog en lang række forløb, der afsluttes på måder der ikke meningsfuldt kan inkluderes i evalueringen af disse to kriterier, da de af forskellige årsager ikke er omfattet af ovenstående definition af succeskriterierne, eller hvor de nødvendige oplysninger ikke er tilgængelige. Fratrækkes de forløb fra antallet af indskrevne, afsluttede deltagere (293), fås 207 forløb 9. Tabel 11. Udskrevet til behandling hos kriminalforsorgen eller i frihed UDSKREVET TIL Antal i alt Antal fremmødte Fremmødte i pct. Succesmål Kriminalforsorgen 132 116 88% 90% Frihed, løsladt 75 27 36% 50% Alle 207 143 69% - POM har ikke formået at opfylde hverken succeskriterium 1 eller 2 i kalenderåret 2013. POM var dog meget tæt på at opfylde succeskriterium 1; blot to procent eller fremmødet fra yderligere 3 indskrevne havde resulteret i en fremmøde pct. på de 90 pct., som succeskriterium 1 forlanger. POM er derfor meget tæt på at opfylde dette succeskriterium. POM har dog især været udfordret i forhold til opfyldelse af succeskriterium 2. Lidt mere end en tredjedel er mødt op til behandling i frihed, i mens målet er at halvdelen af alle afsluttede deltagere, der er blevet udskrevet til behandling i frihed, skal møde op til den pågældende behandling. POM vil fortsat arbejde på at opnå et fremmøde på 50 procent. 9 De følgende kategorier er derfor blevet taget ud: Alle forløb, hvor den indskrevne er blevet udskrevet til behandling, men hvor det forbliver Uoplyst hvorvidt den tidligere indskrevne faktisk er mødt op til den angivne behandling. Uoplyst anvendes ofte i forbindelse med indskrivning i anonymt behandlingsprojekt, ex. U-turn. POM har således ikke adgang til oplysninger om den tidligere indskrevnes fremmøde. Derudover afsluttes en række forløb ved udskrivning til andet end behandling inden for kriminalforsorgen eller behandling efter løsladelse, disse kategorier er også blevet fjernet. 22

Succeskriterium 3 5. Minimum 250 deltagere pr. år skal påbegynde et behandlingsforløb hos POM Succeskriterium 3 giver POM mulighed for kontinuerligt at evaluere rekrutteringsindsatsen hvert. Projektet skal således påbegynde minimum 63 behandlingsforløb pr. for at sikre opnåelsen af det opstillede kriterium. Dette har hidtil ikke været en stor udfordring for POM, der samtlige år har formået at overholde det opstillede succeskriterium. Antallet af påbegyndte behandlingsforløb i 2013 er dog det laveste siden opgørelsen begyndelse i 2009. Vurderingen er, at det skyldes flere forhold. For det første ses det, at rekrutteringsgrundlaget i fængslet har ændret sig signifikant siden projektets påbegyndelse, som tidligere er blevet beskrevet (se under afsnit: Etnicitet). For det andet har POM også haft fokus på den organisatoriske omstilling fra at være et eksternt projekt til at være et internt behandlingstilbud. Således har der været fokus på en ny opstart og organisering, nye succeskriterier, ny ledelsesstruktur m.v., hvilket gør det acceptabelt, at der kan være en afsmittende effekt på antallet af deltagere i behandling. Alt i alt er POM tilfreds med forsat at overholde det opstillede succeskriterium. Figur 16 400 Antal afsluttede behandlingsforløb 350 363 338 300 301 312 293 Antal påbegyndte behandlingsforløb Succesmål 250 200 2009 2010 2011 2012 2013 23

Succeskriterium 4 og 5 4. Minimum 75 % af deltagerne, der gennemfører et basisforløb, skal have en selvoplevet positiv effekt af behandlingen 5. Minimum 75 % af deltagerne, der deltager i gruppebehandling, skal tilkendegive, at de vil anbefale gruppebehandling til andre Intentionen bag hhv. succeskriterium 4 og 5 er kontinuerligt at give de indskrevne i projektet en mulighed for at komme med input og forbedringsforslag. På den måde kan man følge med i, om de indskrevne overordnet set er tilfredse med hhv. det individuelle behandlingsforløb og gruppeforløbet. Da succeskriterium 4 først er blevet effektueret med virkning fra fjerde i 2013, foreligger der endnu ikke et stort nok datamateriale til meningsfyldt at evaluere på det kvantitative mål, dvs. om 75 pct. af deltagerne, der gennemføre et basisforløb, har en selvoplevet positiv effekt af behandlingen. Der foreligger imidlertid en række kvalitative tilbagemeldinger igennem de indsamlede evalueringsskemaer. De indsatte udtrykker sig oftest i meget positive vendinger om POM, når de bliver bedt om at reflektere over forløbet på skrift. Til hvorvidt det har gjort en forskel for den indsatte at være med i POM 10, svarer de adspurgte meget ofte positivt; Konstruktive dialoger, kompetente behandlere, udpræget respekt for klienten. Medmenneskelig og forståelse. Snart sagt, næstekærlighed eller Det giver mig mulighed til at snakke med andre om mine problemer og værktøj til at arbejde med mit "misbrug" eller Hjælpemidler til at benytte sig af, hvis trangen opstår. Basisforløbet giver de indsatte nogle redskaber til at tackle deres misbrug på en måde, der, ifølge dem selv, virker relevant i forhold til deres egen situation. Disse redskaber, som deltagerne beskriver i positive vendinger, bliver af én beskrevet som evnen til at forholde sig selvkritisk i forhold til egen misbrugsadfærd: Jeg tænker meget over, hvad vi har snakket om, og hvordan jeg skal gøre i fremtiden for ikke at falde i igen. Deltagerne oplever generelt set de individuelle basisforløb som meningsfulde og relevante i forhold til deres konkrete misbrugssituation. Konkret stilles deltagerne følgende spørgsmål: På en skala fra 1 til 10, i hvor høj grad føler du dig bedre rustet til at tackle dit forbrug af stoffer/alkohol nu, i forhold til før du begyndte i POM? Forsigtige tendenser peger på, at små 80 % svarer over middel (>5.5), og den gennemsnitlige skalering ligger på 7,8. Udfordringen omkring indhentning af dokumentation for dette kriterium ligger i, at nå at fange deltageren inden deltageren overflyttes / løslades med kort eller intet varsel. Derved bliver det relativt set kun de deltagere, der gennemfører behandlingen med 4-6 samtaler, som får mulighed for at evaluere i forhold til kriteriet. Succeskriterium 5 er baseret på samlet set 136 evalueringsskemaer med baggrund i, at ethvert gruppemøde altid afsluttes med at deltagerne udfylder et evalueringsskema. Derfor har POM formået at indsamle relativt set flere evalueringsskemaer i 2013, der omhandler gruppeforløbene. 10 Spørgsmål på evalueringsskemaet: Har det gjort en forskel for dig at være med i POM? 24

Nedenstående tabel giver et overblik over tilbagemeldingerne. Tabel 5. Evaluering af Succeskriterium 5 Gruppebehandling Antal Procent Succesmål Anbefaling 105 77 % 75 % Ingen Anbefaling 4 3 % - Ubesvaret 27 20 % - Total 136 100 % - Overordnet set synes de indskrevne at være meget tilfredse med gruppeforløbet, som det findes i sin nuværende form. Succeskriterium fem kan derfor også siges at være opnået. Der er dog en relativ høj andel af skemaerne, der er ubesvarede, hvilket POM vil arbejde videre med i forhold til at afdække, hvilke barrierer der kan være tale om i denne forbindelse. 25

Bilag 1 Bilagstabel 1.1: Hovedstof/Etnicitet Alkohol Hash Heroin Kokain Ordineret sub.med. Andet Ubesvaret Total Dansk Efterkommer Flygtning/Indvandrer mv. Ubesvaret 11 Den samlede gruppe Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 14 8% 6 9% 3 7% 0 0% 23 8% 90 53% 48 72% 21 50% 4 67% 163 57% 12 7% 3 4% 3 7% 0 0% 18 6% 27 16% 6 9% 10 24% 0 0% 43 15% 12 7% 2 3% 3 7% 0 0% 17 6% 13 8% 1 1% 2 5% 0 0% 16 6% 2 1% 1 1% 0 0% 2 33% 5 2% 170 100% 67 100% 42 100% 6 100% 285 100% 11 Denne kategori er taget ud af grafen. 26

Bilagstabel 1.2: Under 25 år Fra 25 til 35 år 35 år og over Den samlede gruppe Hovedstof Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Alkohol 8 7% 6 7% 9 9% 23 8% Hash 88 81% 43 52% 32 34% 163 57% Heroin 2 2% 5 6% 11 12% 18 6% Kokain 6 6% 13 16% 24 25% 43 15% Ordineret sub.med. 0 0% 5 6% 12 13% 17 6% Andet 3 3% 9 11% 4 4% 16 6% Ubesvaret 1 1% 1 1% 3 3% 5 2% Total 108 100% 82 100% 95 100% 285 100% Bilagstabel 1.3 Systemkendsskab/aldersgrupper Under 25 år Mellem 25 og 25 år 35 år og over Den samlede gruppe Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Systemukendt 65 61% 34 41% 36 39% 135 48% Behandling under afsoning 21 20% 24 29% 6 6% 51 18% Behandling i frihed 17 16% 13 16% 24 26% 54 19% Behandling både under afsoning og i frihed 4 4% 11 13% 27 29% 42 15% Total 107 100% 82 100% 93 100% 282 100% 27

Bilagstabel 1.4 Systemkendsskabe/Etnicitet Systemukendt Behandling under afsoning Behandling i frihed Behandling både under afsoning og i frihed Total Dansk Efterkommer Flygtning/Indvandrer mv. Ubesvaret Den samlede gruppe Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 74 44% 39 58% 21 50% 1 25% 135 48% 27 16% 16 24% 7 17% 1 25% 51 18% 41 24% 5 7% 7 17% 1 25% 54 19% 27 16% 7 10% 7 17% 1 25% 42 15% 169 100% 67 100% 42 100% 4 100% 282 100% 28