Til startsiden: klik på billedfrisen Den rummelige folkeskole Eksamensopgave i pædagogik. Hold 22.2 Bente Krogh Schmidt og Ida Frøjk Iversen Indholdsfortegnelse Den rummelige folkeskole Indholdsfortegnelse Emnebegrundelse Problemformulering Begrebsafklaring af den rummelige folkeskole Den historiske og lovmæssige udvikling Dilemmaer Rummelighedsfremmende initiativer KVIS-Projektet en inspirationsdatabase Undervisningsdifferentiering De mange intelligenser og forskellige læringsstile IT PPR Konkluderende overvejelser i forbindelse med den rummelige folkeskole Litteraturliste Emnebegrundelse I vores dansk praktik hvor vi var på Nørremarksskolen i Vejle mødte vi nogle pædagogiske problemstillinger, som har inspireret os til at skrive om emnet Den rummelige folkeskole. Noget som startede som en ureflekteret iagttagelse, endte med at blive det primære observationspunkt gennem hele vores praktikforløb. Vi var placeret i en 1. klasse hvor der var mange børn med særlige behov hvilket betød at der var mange forskellige læringsforudsætninger at tilgodese. Det gav os en oplevelse af hvad det vil sige at skulle fungere som lærer i en klasse hvor sammensætningen af elever er vidt forskellig. De udfordringer vi havde i forløbet har for os rejst nogle spørgsmål, som vi kan se går igen i den debat der foregår blandt fagfolk og eksperter om den rummelige folkeskole. Om det danske skolesystem er ved at blive for rummeligt, er ofte et omdrejningspunkt i den offentlige debat. Det er en problemstilling, som også har vakt vores opmærksomhed og interesse. Men hvorom alting er, er det en kendsgerning, at man arbejder hen imod en inkluderende skole og det bør få enhver lærer til at overveje hvordan man tilrettelægger sin undervisning, så man netop tilgodeser de behov den enkelte elev har. Disse overvejelser har ført os frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan er det muligt at rumme børn og unge med særlige behov i den danske folkeskole? Hvilke rummelighedsfremmende initiativer kan man i givet fald gøre brug af? D:/AmHansen/ /Rummelighed.htm 1/8
Hvad er såvel de gavnlige som de skadelige konsekvenser af den rummelige folkeskole? Begrebsafklaring af den rummelige folkeskole Der findes ikke en entydig definition på hvad rummelighed i folkeskolen er, men ud fra det litteratur vi har læst, hersker der enighed om, at det handler om en fleksibel skole, hvor der er plads til en mangfoldighed af elever. Rummelighed kan også udtrykkes gennem følgende begreber: inklusion, fleksibilitet, differentiering, teamdannelse og koordinering.[1] De politiske intentioner med hensyn til den rummelige folkeskole var og er et ønske om, at børn og unge med behov for vidtgående specialundervisning i langt højere grad end tidligere skal have mulighed for et undervisningstilbud (...) så tæt ved hjem og skole som muligt. [2] I Pædagogiske Orientering giver Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening sit bidrag til definitionen på den rummelige folkeskole: Folkeskolen har en afgørende rolle i at binde det danske samfund sammen. I folkeskolen møder vi hinanden på kryds og tværs af de skel, der ellers kan være i samfundet. Derfor skal folkeskolen være rummelig der skal være plads til alle.[3] Den historiske og lovmæssige udvikling Med 1975 loven indførte man den udelte skole, dog var der i 8. 10. klasse i enkelte fag mulighed for at dele eleverne i grundkursus og udviddet kursus. 1993 loven afskaffer endeligt denne mulighed. Fra starten af 90 erne har der været en lang række tiltag i form af lovinitiativer, der har haft til hensigt at hjælpe elever i almindelighed og elever med særlige behov i særdeleshed. Med loven af 1993, 18 lyder det: Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. [4] I 1994 tiltrådte Danmark Salamanca erklæringen som skal ( ) medvirke til at skabe politisk grundlag for at inkludere børn og unge med særlige behov i nærmiljøet frem for at henvise dem til foranstaltninger, der som bekendt ofte ligger langt fra hjemmet og de lokaler skoler.[5] I 2003 kom der et nyt lovtillæg som bl.a andet indeholder: en skærpelse og præcisering af de virkemidler, som skal tjene til at fremme en inkluderende og rummelig skole for alle børn og unge. Virkemidlerne er i denne forbindelse aldersintegreret undervisning, hold- og teamdannelse og måske rullende skolestart samt det evige mantra om undervisningsdifferentiering.[6] Situationen i dag er dog den at: Der går 12-14% af skolens elever til specialundervisning på et hvilket som helst givet tidspunkt. Det er lige fra de 1½-2%, der har hele deres skolegang på specialskoler eller i specialklasser og til elever, der en kort periode modtager talepædagogisk støtte i de mindste klasser. Disse tal har stort set ikke ændret sig i de seneste to-tre tiår, selvom der er investeret meget store og i mange kommuner stigende ressourcer på området.[7] Dilemmaer Den virkelighed læreren står i er tvetydig. Fra én side presses lærerne af bindende mål, offentliggørelse af karakterer, internationale undersøgelser, forældrekrav om netop deres barns udvikling og forældrepres om udskillelse af elever, der forstyrrer. ( ) Samtidig presses lærerne fra alle sider af kravet om mere rummelighed.[8] På grund af dette pres kan det være problematisk at omsætte de teoretiske overvejelser om rummelighed i praktisk anvendelse. Susan Tetler beskriver i Den rummelige skole et fælles ansvar forskellige paradokser. På den ene side tilslutter vi os Salamancaerklæringens menneskesyn om at der skal være plads til alle i skolen men på den anden side er der alligevel flere og flere børn, som udskilles fra skolens normale undervisningsmiljø. I teorien går vi ind for en tankegang om at skolen skal tilpasse sig elevernes individuelle behov, men i praksis sker der tit det, at vi forventer at eleverne skal tilpasse sig skolen. Vi ser det egentlig som en styrke at mennesker er i besiddelse af forskellige kompetencer, men i skoleregi bliver det ofte betragtet som værende besværligt. Hos børn med en afvigende adfærd er vi ofte tilbøjelige til at se begrænsninger frem for muligheder. Men vi bør ændre vores opfattelse for, det giver D:/AmHansen/ /Rummelighed.htm 2/8
mere mening at karakterisere en elev som værende i vanskeligheder end med vanskeligheder.[9] Man hvordan er det muligt at imødekomme disse problematikker. Rummelighedsfremmende initiativer Der er meget fokus på, hvordan man på forskellige måder kan fremme rummeligheden i folkeskolen. Der er taget mange initiativer, der kan hjælpe skolerne med at løse opgaven. Vi vil i det følgende beskrive nogle af dem. KVIS-Projektet en inspirationsdatabase I bestræbelserne på at fremme inklusionen i folkeskolen og dermed give kommunerne i hjælpende hånd i implementeringsfasen har Undervisningsministeriet iværksat et kvalitetsudviklingsprojekt KVIS (kvalitet i special undervisningen). Kvis-projektet kører nu på tredje år og udløber ved udgangen af 2004.[10] Det kvalitetsprogrammet går ud på er at udvikle, inspiere, kortlægge samt finde nye veje mod en mere rummelig folkeskole.[11] Vi er af den overbevisning at nok er det værd at stræbe efter at fremme inklusionen i folkeskolen, men måden hvorpå man udførrer det kan være kompliceret. Skolerne bruger hver især mange ressourcer på at udtænke ideer og handleplaner med henblik på at inkludere børn med forskellige behov. En vidensudvikling af gode erfaringer skolerne imellem kan være med til at gøre processen hurtigere og nemmere. Dette har KVIS forsøgt at afhjælpe ved at etablere en database over folkeskolens samlede indsats til børn og unge med særlige behov. Databasen indeholder viden om projekter, initiativer som fremmer rummelighed, indsats der gives, organisering og anvendelse af metoder og modeller.[12] Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering bredt betragtet - er det princip, der skal styre udviklingen af en rummelig folkeskole.[13] Der er i dag enighed om, at den traditionelle tavleundervisning ikke længere er tilstrækkelig for at tilgodese den enkelte elevs behov. Indsigten heri afspejler sig også som tidligere beskrevet i folkeskoleloven af 1993 18. Nu er det et lovkrav at man tilrettelægger sin undervisning så man tilgodeser den enkelte. Undervisningsdifferentiering er for mange stadig et abstrakt begreb, som synes at være vanskeligt at operationalisere og omsætte til pædagogisk praksis (...) Men mon ikke at begrebet med tiden vil give mening i takt med, at folkeskolen for implementeret teorierne om læringsstile og de mange inteligenser?[14] Ideen om undervisningsdifferentiering går ud på at for at kunne behandle alle ens må der gøres en forskel. Det er vigtigt at understrege at undervisningsdifferentiering ikke er en metode men et undervisningsprincip. Et undervisningsprincip er et overordnet synspunkt på, hvad en god undervisning er.[15] En forudsætning for at det er muligt for en lærer at differentiere sin undervisning er at han/hun skal kende sine elevers forskellige styrker og svagheder. Undervisningsdifferentiering kan i sin spinkleste form forklares ved at en lærer i arbejdet med de samme opgaver forlanger forskellige indsatsniveauer og resultater af sine elever i forbindelse med klasseundervisning. En mere vidtgående undervisnigsdifferentiering er ofte forbundethed med forskellige former for gruppearbejde og individuelt arbejde. (...) Der kan her differentieres på emner, opgavernes art, materialer og metoder. [16] Læreren kan stille åbne og lukkede opgaver både hvad angår indhold og metode. Det betyder altså, at eleverne i varierende grad kan og skal have medbestemmelse alt efter hvordan rammerne er sat. Det bliver altså nødvendigt at fokusere på de individuelle forskelle og at indrette undervisningen efter dem. Det ideelle er, at der for hver enkelt elev forelægger en individuel undervisningsplan, og at denne følges systematisk op f.eks. i det, der i dag D:/AmHansen/ /Rummelighed.htm 3/8
typisk kaldes en logbog eller en portefølge. [17] I undervisningsmateriale af nyere dato, kan man se at princippet om undervisningsdifferentiering er i fokus. Under vores dansk praktik arbejdede vi med Læsefidusen, et materiale som netop bygger på dette princip. Der bliver talt meget om undervisningsdifferentiering, men gør dette undervisningsprincip overhovedet en forskel i bestræbelserne på at gøre skolerne mere rummelige? I den seneste undersøgelse, der er foretaget af specialundervisningen i Danmark (Egelund, 2003), viser det sig, at der allerede i 2003 er skoler, der formår at skabe rummelighed ved at styrke undervisningsdifferentieringen.[18] I undersøgelsen er der lavet nogle interviews med en række skoler ud fra nogle i forvejen fastlagte spørgsmål. Det viste sig, at der blandt skolerne var stor forskel på henvisningsfrekvensen til PPR. En lav henvisningsfrekvens var ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke blev gjort en indsats overfor børn med særlige behov, men den betyder, at det gøres på en forebyggende, foregribende og effektiv måde at der med andre ord er skabt øget rummelighed for de ressourcer, der andre steder bruges til en mere konventionel indsats.[19] Forskellige former for pædagogisk organisering beskrives i undersøgelsen som differentieret undervisning og følgerne heraf har vist sig at føre til øget rummelighed. De mange intelligenser og forskellige læringsstile Mogens Hansen argumenterer i Skolens rummelighed for at forklaringen på at der er så mange elever der modtager specialundervisning skal findes i den kendsgerning, at der i folkeskolen lægges alt for meget vægt på den verbalt-sproglige- og den logisk-matematiske intelligens. Det er ifølge Mogens Hansen vigtigt at medtænke hele Howard Gardners teori om de mange intelligenser i undervisningen. Spørgsmålet er om ikke han har fat i en væsentlig pointe? Vores opfattelse er i hvert fald at jo mere bevidst man som lærer er om hvordan eleverne hver især lærer jo bedre er muligheden for at de opnår succesoplevelser. Som vi også så det beskevet i afsnittet om undervisningsdifferentiering, så er der også holdninger der antyder, at bevidsthed om de mange intelligenser vil gøre det nemmere at indføre undervisningsdifferentiering som et naturligt led i skolens daglige virke. Nogle skoler er begyndt at arbejde med forskellige læringsstile. Principperne om forskellige læringsstile er udviklet af den amerikanske professor Rita Dunn. Læringsstile er en metode, der anviser konkrete undervisningsmetoder og redskaber. De tager højde for, at børn lærer nyt stof på meget forskellige måder.[20] Der udvikles en profil på den enkelte elev for at klarlægge på hvordan pågældende bedst lærer. Profilen vil oftest ændre sig i løbet af barnets udvikling. Nogle børn er kinæstetiske og har derfor brug for at bevæge sig når de skal lærer noget nyt hvorimod andre kan være taktile, og har dermed brug for at røre ved noget. I vores seneste praktik gennemførte vi et undervisningsforløb hvor vi tog højde for de mange læringsstile. Vores erfaring er, at det er muligt, at give børn, som har vanskeligt ved at følge med i den traditionelle undervisning, succesoplevelser. IT Vi mener at der er mange pædagogiske muligheder i at anvende IT i undervisningen. Børnene har taget de nye medier i brug og har gjort dem til en del af deres liv og deres sociale fællesskaber. De digitale medier er blevet et væsentligt element i børns lege, skabende aktiviteter, sociale relationer og kommunikation.[21] I og med at nutidens børn er meget fortrolige med anvendelse af IT, ser vi det som et oplagt pædagogisk redskab. De har en naturlige interesse og nysgerrighed som gør dem i stand til at udnytte den mangfoldighed af muligheder computeren tilbyder. Bent B. Andresen påpeger nødvendigheden i, at skolerne udvikler handleplaner for hvordan man anvender IT i undervisningen. Endvidere siger han om den teknologiske udvikling: undervisning af elever med særlige behov må i høj grad interessere sig for denne udvikling. Der er mange positive erfaringer, når det gælder brugen af it i specialundervisningen og som kompenserende redskab for elever med læse- og stavevanskeligheder. IT-planerne D:/AmHansen/ /Rummelighed.htm 4/8
kan derfor omfatte mål for it s rolle i bestræbelserne på at gøre skolen mere rummelig.[22] PPR PPRs funktion i skolen i dag har ændret sig. En vigtig funktion for PPR er at gøre lærerne fortrolige med at opsøge ny viden og reultater fra forskning i og om undervisning. Derved skabes et nyt rum for at støtte skolen i bevægelse med og mod øget rummelighed. [23] Det betyder også, at PPR i det daglige arbejde mere og mere kan opfatte sin virksomhed som konsultativ i forhold til problemstillinger i undervisningsmiljøet, men samtidig er det påkrævet, at PPRs konsulentfunktion også bliver rettet mod grundholdninger og målsætninger på de enkelte skoler idet PPR kan optræde som katalysator for ledelsens og lærernes refleksioner over egen virksomhed.[24] Det kan til tider virke uoverskueligt for lærerne at skulle handle og agere i den rummelige folkeskole, derfor er det vigtigt at have kendskab til de instanser, som det er muligt at drage nytte af i hverdagen. Ud fra ovenstående citater mener vi, at PPR kunne være et oplagt valg. Selvom der er forskellige pædagogiske redskaber, som det er muligt at anvende, så mener vi ikke det er tilstrækkeligt med mindre at læreren er i besiddelse af en professionel og personlig rummelighed. Konkluderende overvejelser i forbindelse med den rummelige folkeskole Det er naturligvis en fordel for mange børn at gå i skole i deres nærmiljø. Det er forbundet med en vis tryghed og dertil kommer at skolekammeraterne bor i nærheden. Vi mener dog, at man skal være opmærksom på, at det ikke bliver den inkluderende skole, der kommer i fokus men at man lader hensynet til den enkeltes behov være det fremtrædende. Nogle børn har behov for at have ligestillede at spejle sig i, og det kan blive et problem i den almindelige folkeskole. I sin teori om individers selvudvikling peger Jan Tønnes Hansen på ( ) børn har brug for nogle at spejle sig i, ikke mindst når de kommer i puberteten, men et af problemerne i den inkluderende skole vil netop være de manglende spejlingsmuligheder for elever med forskellige former for nedsat funktionsevne.[25] Det væsentligste må være at give det enkelte individ ret til at udvikle og udnytte sine evner bedst muligt.[26] Uanset hvilke værktøjer man anvender, vil børn med særlige behov altid være meget resource krævende. Konsekvensen heraf vil alt andet lige være at der går noget fra de andre elever det være sig både fagligt som socialt. Niels Christian Sauer er af den overbevisning at der er grænser for, hvor modsatrettede krav vi kan rumme i et læringsmiljø. ( ) Det er fuldstændig oplagt, at en elev, som sætter undervisningen helt i stå, ikke bør befinde sig i klassen. (...) Det går ud over de svage elever, som har brug for fred og ro for at lære noget. ( ) Hvad sker der så? Så bliver de indstillet til specialundervisning. Langt størstedelen af de elever, som kommer til specialundervisningen af faglige grunde, kunne være blevet i klassen, hvis der havde været fred og ro, så læreren kunne nå raden rundt.[27] Der er i det vi har læst ingen, der kommer med en klar melding om hvilke elever det egentlig er folkeskolen skal rumme. Dette undrer os, hvorfor siges det ikke højt? En mangfoldighed af elever virke udviklende for elevernes tolerance og forståelse for andre mennesker. Mangfoldigheden afspejler samtidig det samfund vi lever i. Når eleverne forlader skolen vil de møde en virkelighed, som er præget af mennesker med forskellige evner og kulturer og en af skolens primære opgaver er jo netop at forberede eleverne til at kunne agere i det samfund de er en del af. D:/AmHansen/ /Rummelighed.htm 5/8
Ønsket om forandringer i skolen tematiseres både af Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og af næsten alle landets kommuner som et ønske om en mere rummelig skole.[28] Der er ikke mangel på intentioner om at gøre skolen mere rummelig. Vores bekymring er mere rettet mod bevæggrundene bag disse intentioner. Ulla Tørnæs udtaler Den øgede rummelighed har den helt åbenlyse fordel, at den giver et mindre pres på den kommunale økonomi.[29] Så spørgsmålet er om det er hensynet til den enkelte elev eller økonomiske overvejelser, der ligger til grund for at gøre skolen mere rummelig? Litteraturliste Andersen, Jens m.fl.: Den rummelige skole et fælles ansvar. Redigeret af Jens Andersen. Kroghs Forlag A/S, Vejle 2004 Christensen, Anders Bondo: Folkeskolen skal være rummelig, Pædagogisk Orientering, nr. 4 2003 Egelund, Niels: Undersøgelse af specialundervisningen i Danmark, 1. udgave, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2003 Folkeskoleloven, Kommuneinformation, 7. udgave, 1. oplag 2002 D:/AmHansen/ /Rummelighed.htm 6/8
Hansen, Mogens: Skolens rummelighed intelligenser, undervisning og læring. Billesø & Baltzer, 1. udgave, 1. oplag Værløse 2002 Hansen, Ole m.fl.: Den rummelige vejledning og eksempler på god praksis. Redigeret af Carsten Bøtker, Leif E. Pedersen. KVIS, Gladsaxe Kommunes Skole- og ungdomvejledning, 2003 Jørgensen, Hanne B: Undervisning, der motiverer, www.folkeskolen.dk søgeord læringsstile Kristensen, Hans Jørgen: Pædagogik teori i praksis. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, 1. udgave, 9. oplæg, København, 2000 Sauer, Niels Chr.: Skolen ødelægges af utopier, Politiken7/2-2004 Skolens rummelighed fra idé til handling. Redigeret af Kim Foss Hansen og Ole Hansen. KVIS 2003 [1] Jens Andersen, Den rummelige skole et fælles ansvar, s. 102 [2] Carsten Bøtker, Den rummelige vejledning og eksempler på god praksis v. Ole Hansen s. 5 [3] Pædagogisk Orientering, artikel af Anders Bondo Christensen s. 22 [4] Folkeskoleloven 1993 18, s. 23 [5] Carsten Bøtker, Den rummelige vejledning og eksempler på god praksis, s. 17 [6] Carsten Bøtker, Den rummelige vejledning og eksempler på god praksis s. 16 [7] Mogens Hansen, Skolens rummelighed intelligenser, undervisning og læring s. 12 [8] Jens Andersen, Den rummelige folkeskole et fælles ansvar s. 5-6 [9] Jens Andersen, Den rummelige folkeskole et fælles ansvar v. Susan Tetler s. 90 [10] Carsten Bøtker, Den rummelige vejledning og eksempler på god praksis v. Leif E. Pedersen s. 42 [11] Carsten Bøtker, Den rummelige vejledning og eksempler på god praksis v. Ole Hansen s. 6 [12] Carsten Bøtker, Den rummelige vejledning og eksempler på god praksis v. Ole Hansen s. 6 [13] Kim Foss Hansen, Skolens rummelighed fra idé til handling s. 11 [14] Carsten Bøtker, Den rummelige vejledning og eksempler på god praksis s. 16 [15] Han Jørgen Kristensen, Pædagogik teori i praksis s. 113 [16] Han Jørgen Kristensen, Pædagogik teori i praksis s. 115 D:/AmHansen/ /Rummelighed.htm 7/8
[17] Kim Foss Hansen, Skolens rummelighed fra idé til handling v. Niels Egelund s. 45 [18] Jens Andersen, Den rummelige skole - et fælles ansvar s. 55 [19] Niels Egelund, Undersøgelse af specialundervisningen i Danmark s. 65 [20] Hanne B. Jørgensen, Undervisning, der motiverer s. 1 [21] Jens Andersen, Den rummelige skole et fælles ansvar v, Birgitte Holm Sørensen s. 59 [22] Kim Foss Hansen, Skolens rummelighed fra idé til handling v. Bent B. Andresen s. 195 [23] Jens Andersen, Den rummelige skole et fælles ansvar v. Ole Hansen s. 183 [24] Kim Foss Hansen, Skolens rummelighed fra idé til handling v. Ole Hansen s. 108 [25] Jens Andersen, Den rummelige skole et fælles ansvar s. 96 [26] Jens Andersen, Den rummelige skole et fælles ansvar v. Niels Egelund s. 47 [27] Niels Chr. Sauer, Skolen ødelægges af utopier [28] Jens Andersen, Den rummelige skole et fælles ansvar, s. 5 [29] Jens Andersen, Den rummelige skole et fælles ansvar artikel af Søren Langager s. 107 D:/AmHansen/ /Rummelighed.htm 8/8