LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning

Transkript

1 LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008

2 Uddannelsesforskningen i Norden Den største ændring i nyere tid, enhedsskolen, byggede på forskning Gjessing og Sandven i Norge Husén og Marklund i Sverige Florander og Skov i Danmark - fra 1970 erne er de kvantitative metoder i modvind og erstattes af kvalitative metoder

3 Forskning i den specialpædagogiske indsats Effekten er fraværende (Larsen, 1960) Effekten er positiv for nogen, fraværende for andre og negativ for nogen (Gjessing, 1972) Der er paradoksale sammenhænge med ressourcetildeling (Egelund m.fl., 1984) Alle i systemet har interesse i etablering af specialundervisning (Skrtic, 1991)

4 Hvad siger de sidste års forskning om, hvad der skal til for at skabe en god skole? De gode eksempler: På de højt-præsterende skoler er der mere effektive ledere, som tager fat på problemer på skolen, går ud i klasserne, har formuleret retningslinjer for udarbejdelse af virksomhedsplaner og årsplaner med en høj grad af medarbejderinddragelse De højtpræsterende skoler er kendetegnet ved et klart værdigrundlag. (Mehlbye m.fl. 2004)

5 Norske undersøgelsesresultater I Lærerne har en tendens til at være usikre på deres egen rolle som ledere og ansvarshavende for elevernes læring og læringsaktiviteter Lærerne har en tendens til at sammenblande begreber som aktivitet og læring Brugen af elevcentrerede metoder synes at kombineres med uklare forventninger i fagene. (Norwegian reports from TIMSS and PISA2003, 2006)

6 Norske undersøgelsesresultater II Anpassad undervisning er mere retorik end praksis. Undervisningen domineres af det kollektive (Haug, 2004) Der er et højt aktivitetsniveau i skolen, men en stor del har ikke tydeligt formål, savner systematik, og der er lave faglige krav (Klette, 2003) Elever oplever undervisningen som afslappet men usystematisk. AFL har givet anledning til eftergivenhed (Dale og Wærness, 2003; Lyngsnes, 2003).

7 Norske undersøgelsesresultater III Fastholdelse af skolens traditionelle undervisningsformer skaber et kunstigt behov for specialundervisning, og kun halvdelen af variationen i skolens behov for støtteindsatser kan forklares ud fra elevernes funktionsniveau (Skaalvik, 1999) De specialpædagogiske interessenter har fortsat lov til at definere området (Nes og Strømstad, 2005).

8 Svenske undersøgelsesresultater I Niveaudifferentiering afskaffes i 1960 erne 1960 erne og 1970 erne selvinstruerende materialer 1980 erne tematisk arbejde og projektarbejde 1990 erne individuelt arbejde øges, fælles arbejde mindskes 1990 erne elevernes frie valg øges Resultat megen mobilitet, øget uro, andelen af svagt præsterende elever øges M. Vinterek. Myndigheten för skolutveckling, 2006

9 Svenske undersøgelsesresultater II Individualisering har givet mindre fælles gennemgange Individualisering betyder at lærerne skal forklare de samme ting mange gange Individualisering har givet svagere målsætning for undervisningen i klasserne Individualisering har givet færre klassebaserede drøftelser M. Löwing, Göteborgs Universitet, 2004

10 Svenske undersøgelsesresultater III Øget andel af svage elever hænger sammen med øgningen af individuelt arbejde Er også en følge af AFL og retten til elevindflydelse Er en følge af, at elever bliver overladt til deres egen oplevelseshorisont Lærertid spildes ved at lærere går rundt og hjælper elever med de samme ting Petterson & Olsson, 2005, Skolverket, 2003

11 Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø i Danmark Brug af begrebet inklusion frem for rummelighed Teamsamarbejde Viden om undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder Velkvalificerede specialundervisningslærere Tilgængelighed af AKT- og læseekspertise Forebyggende indsats Kort og koncentreret specialpædagogisk indsats Supervision og støtte fra PPR Godt forældresamarbejde Brug af handle- og elevplaner. (Dyssegaard m.fl. 2007)

12 Evidensbaserede indikatorer for et undervisningsmiljø der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever I Gode relationer mellem lærere og elever Gode relationer mellem elever Tilstedeværelse af regler og håndhævelse af regler Lærerne har evne til at lede klassen og læringsprocesserne Undervisningen har et klart indhold, klare arbejdsmåder samt tydelig undervisningsdifferentiering Der er et godt forældresamarbejde Klar virkelighedsopfattelse og klare værdier hos lærere Der ses udfordringer og krav til elever, der motiveres og mestrer kravene Der er brug af forskellige former for opmuntring af prosocial adfærd. (Nordahl, 2005)

13 Evidensbaserede indikatorer for et undervisningsmiljø der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever II Læreren som leder af klasserummet Lærerens kompetence Pædagogiske konsekvenser knyttet til brug af arbejdsplaner Lærerens aktive og systematiske introduktion og opsummering af aktiviteter Balance mellem kollektive, individuelle og gruppebaserede arbejdsformer Systematisk brug af elever som læringsressourcer Klare faglige krav Klar feedback til elever uden rituel ros. (Klette og Lie, 2006)

14 Hvordan verdens bedste skolesystemer blev verdens bedste en kvalitativ analyse Få de rigtige personer til at blive lærere Gør dem til effektive undervisere Sørg for, at skolerne er i stand til at levere den bedst mulige undervisning til alle elever - Eller på en anden måde: Et uddannelsessystems kvaliteter kan aldrig overstige kvaliteten af dets lærere Den eneste vej til at få bedre resultater er at forbedre undervisningen Gode resultater kræver, at alle elever bliver bedre. (McKinsey & Company, 2007)

15 Overordnet i den internationale PISA 2006 undersøgelse det som giver gode resultater: Enhedsskole frem til 15-års alderen med lav social segregering Megen tid, hvor der foregår læring, såvel i som uden for skoletiden Ekstern monitorering af standarder med offentligt tilgængelige resultater Høj grad af autonomi til at formulere budget og ressourceallokering på skoler. (OECD, 2007)

16 Hvad er det, der karakteriserer den gode lærer? Faglig kompetence Relationskompetence Evne til klasseledelse Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo Dansk Clearinghouse for Pædagogisk Forskning, 2008

17 Danmarks største skoleudviklingsprojekt LP-modellen 272 skoler 56 kommuner 38 PPR elever ansatte

18 Danmarks største skoleudviklingsprojekt Foreløbige resultater fra kortlægning (N=23.825) Andel med specialundervisning efter PPR 9,08% Hørehæmmede 0,40% Synsvanskeligheder 0,36% Autismespektrum forstyrrelser 0,56% ADHD 5,33% Specifikke indlæringsproblemer 7,03% Generelle indlæringsvanskeligheder 3,37% Andet 3,63% Andel med vanskeligheder 20,68%

19 PPR s rolle Danmark Virkeligheden i Danmark er som tidligere i historien foran lovgivningen: Andel af specialundervisningselever, der har været gennem PPR er 61% Andel af specialundervisningselever, der ikke har været gennem PPR er 39%