Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede arbejde på kommunens folkeskoler lever op dels til kravene i folkeskoleloven og dels til kravene i den kommunale målsætning for skolerne. Kvalitetssikringen af arbejdet på folkeskolerne i Aalborg er delegeret til Skole og Kulturudvalget og foretages aktivt af Skoleforvaltningen. Det er ikke ligetil at definere begrebet kvalitet. Hvis en definition skal være brugbar, må kvalitet i definitionen fremstå som udtryk for, at nogen har fastlagt et formål at nogen har udpeget en tilstand eller en proces som ønskværdig i den forstand, at tilstanden eller processen skønnes at kunne tjene formålet og derved tillægges kvalitet. Det, som har kvalitet, har altså kun kvalitet i relation til et formål og måske også kun i en bestemt sammenhæng. Kun hvis man er enige om formålet, er der en chance for, at man også kan blive enige om, hvad der er af kvalitet. Kvalitetssikring i skolevæsenet handler altså om at tilvejebringe betingelser for, at aktiviteterne i skolerne lever op til kriterier for, hvad en god skole og god undervisning er. Der skal være en fælles forståelse af opgavernes karakter, når der skal udvikles en praksis for kvalitetssikring. Skoleforvaltningen kan understøtte eller fremme en bestemt adfærd, men det er ledere og medarbejdere, som skal se meningen med god adfærd og udmønte den i praksis. PÆDAGOGIK OG UDVIKLING Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby 9931 4083 Fax 9931 4109
Hvilke elementer består kvalitetssikringen af? Kvalitetssikringen af folkeskolen i Aalborg Kommune består af følgende delelementer: Kvalitetssikring Skoleforvaltningsplan Skolens egen vurdering elektronisk skema Skoleplan Dialogbaseret opfølgning Kvalitetsrapport (Tilbagemelding til det politiske niveau) Politisk udvalgte nøgleområder og/eller udvalgte skoler Konsultativ bistand Vidensdeling: Spredning af den gode historie Skoleforvaltningen 1. Fælles Skolebeskrivelse Fælles Skolebeskrivelse er Aalborg Kommunes svar på, hvad det vil sige at holde god skole. Det er en fælles platform for alle skoler. I Fælles Skolebeskrivelse indgår en række handlepunkter (89 i alt i den første udgave), der i de kommende skoleår skal indarbejdes som en del af skolernes praksis. Den centrale del af skolebeskrivelsen består af 14 temaer, som hver især har en forklaringsdel, Baggrund, og en indholdsdel, Sådan gør vi på Aalborgs Skoler. Man kan karakterisere Fælles Skolebeskrivelse som en opsamling på og videreudvikling af de senere års politikker, rammer, handleplaner, krav og beskrivelser. Hensigten er at give et billede indadtil og udadtil af, hvilke krav der er til at holde skole i Aalborg. Altså en slags mindstemål. Fælles Skolebeskrivelse er den foreløbige kulmination på en lang, intens og målrettet skoleudviklingsindsats, der ud over den daglige skolepraksis har ovenstående handleplaner, indsatser med videre som grundlag. Den første udgave af Fælles Skolebeskrivelse blev udgivet i efteråret 2005 og udarbejdes herefter hvert andet år. 2/6
2. Skoleforvaltningsplan I foråret 2006 blev den første skoleforvaltningsplan udarbejdet. Formålet med skoleforvaltningsplanen er tosidet: - At være et internt styrings- og udviklingsredskab for Skoleforvaltningen - At synliggøre, hvordan Skoleforvaltningen de kommende år vil støtte op omkring implementeringen af Fælles Skolebeskrivelse i det samlede skolevæsen. Skoleforvaltningsplanen er medvirkende til at fokusere forvaltningens ydelser i forhold til skolernes behov i forbindelse med implementeringen af Fælles Skolebeskrivelse. Samtidig er den med til at styre forvaltningens kompetenceudvikling, således at kompetenceudviklingen bl.a. vil blive koncentreret omkring de udvalgte indsatser. Endvidere er skoleforvaltningsplanen med til at synliggøre de støtteforanstaltninger, der er til rådighed for skolerne, så skolerne, når det gælder indsatsen omkring implementering af Fælles Skolebeskrivelse, let kan orientere sig om, hvem man skal henvende sig til, og hvilken ydelse man kan forvente. 3. Skolens egen vurdering elektronisk skema (Selvevaluering) Selvevaluering er en metode til at udvikle lærende skoler og dermed en udviklingsorienteret handling, der er organisatorisk forankret på en skole. Ledere og medarbejdere skal benytte selvevaluering som et offensivt redskab, der giver et dokumenteret grundlag og reflekterede begrundelser for valg af beslutninger. Der skal være gennemsigtighed og klare aftaler om selvevalueringsforløb og anvendelse af resultater. En bred involvering og indflydelse kan modvirke eventuelle bekymringer om uklare anvendelsesformål for selvevalueringen. Intern og ekstern formidling af resultaterne synliggør skolernes praksis og giver grundlag for en nuanceret debat om undervisning og læring. Skolerne får gennem selvevaluering et grundlag for at være opmærksom på stærke og svage sider, som har indflydelse på deres virksomhed i almindelighed og undervisningen i særdeleshed. Derfor har selvevaluering både en kvalitetssikrende og kvalitetsudviklende funktion i forhold til gældende mål og relevante forventninger fra både intern og ekstern side. Selvevaluering i relation til Fælles Skolebeskrivelse foregår på den måde, at det i forskellige fora og beslutningsorganer på skolen vurderes, om den lever op til de handlepunkter, der er anført. Skolen skal ved afkrydsning i et elektronisk skema præsentere, hvordan skolen har vurderet samtlige handlepunkter i Fælles Skolebeskrivelse. Når det for et punkt gælder, at der på skolen er bred accept af, at sådan gør vi på vores skole, sættes der er v. Når dette ikke er tilfældet, sættes et!. Udråbstegnet 3/6
medfører, at skolen i skoleplanen beskriver mål, delmål og handleplaner for det pågældende handlepunkt. Opgørelsen indsendes til Skoleforvaltningen, og ligesom skoleplanen præsenteres den på skolens hjemmeside. Oplysningerne vil blive brugt i Skoleforvaltningens prioritering af arbejdsopgaver og i prioriteringen af centralt iværksatte initiativer til støtte for arbejdet på skolerne med Fælles Skolebeskrivelse. 4. Skoleplan Hvert andet år (januar ulige år) udarbejder hver skole sin egen skoleplan, som efterfølgende indsendes til Skoleforvaltningen. Den offentliggøres på skolens hjemmeside. Skoleplanen er skolens interne udviklingsredskab. Et arbejds-, planlægnings- og styringsredskab ( den røde tråd ). Skoleplanen er ligeledes en ekstern dokumentation og formidling til Skoleforvaltningen i et decentralt skolevæsen. Skoleplanen er først og fremmest et arbejdsredskab for skolen selv. Den giver et overblik over, hvad medarbejdere og skolebestyrelse har besluttet, skolen skal satse på, og hvordan beslutningerne skal følges op. Skolens ansatte og dens forældrekreds får med skoleplanen en klarhed over indholdet og sammenhængen i det, skolen vil kendes på og vurderes efter. Skoleplanens indhold: Hvem er vi? Status i forhold til sidste skoleplansperiode Handlinger til indarbejdelse af Fælles Skolebeskrivelse Skolens lokale indsatsområder Skoleplanen giver et tydeligt billede af det arbejde, der foregår på alle niveauer og inden for alle områder, der har betydning for skolens pædagogiske praksis og dagligdag og for de organisatoriske rammer. For Skoleforvaltningen tjener skoleplanen som en beskrivelse af skolens pædagogiske profil og en dokumentation af, hvorledes skolen har valgt at prioritere i forhold til folkeskolens mål og rammestyring. Hermed er det et væsentligt element i kvalitetssikringen af arbejdet på skolerne. Til støtte for skolernes arbejde med at udfærdige skoleplanen har Skoleforvaltningen udarbejdet en vejledning, som retter sig mod den kommende skoleplan. Vejledningen beskriver, hvorledes skoleplanen skal udformes, og hvad den skal indeholde. 5. Dialogbaseret opfølgning Opfølgningsarbejdet i forhold til skoleplanerne tillægges stor betydning i hele kvali- 4/6
tetssikringsarbejdet. Derfor tilrettelægges der efterfølgende en besøgsrunde, hvor Skoleforvaltningen og skolen får en værdifuld samtale om skolens hverdag og sammenhængen mellem skoleplanen og praksis. Her drøftes bl.a. skolens pædagogiske profil, styrkesider, udfordringer og problemstillinger. Endvidere drøftes naturligvis handlepunkterne i forhold til Fælles Skolebeskrivelse, dvs. både de punkter, der er indarbejdet i praksis, og de punkter, skolen er i færd med eller skal arbejde med. I samtalen vil skolens bidrag til kvalitetsrapporten være et meget væsentligt element. Den konstruktive dialog giver Skoleforvaltningen mulighed for at få en grundig indsigt i skolernes arbejde med deres pædagogiske, organisatoriske og administrative praksis. Her afdækkes også, hvilke områder skolen måtte have brug for hjælp til, og Skoleforvaltningens hidtidige støtte vurderes. Opfølgningsmøderne giver et betydningsfuldt bidrag til tilbagemeldingen til det politiske system, som sker gennem kvalitetsrapporten. 6. Kvalitetsrapport (Tilbagemelding til det politiske niveau) Fra 2007 skal der årligt udarbejdes kvalitetsrapporter indeholdende en kvalitetsvurdering af alle skoler i skolevæsenet under ét samt delrapporter med vurderinger af hver enkelt skole. Kvalitetsrapporten skal hvert år senest den 15. oktober godkendes af Byrådet. Kvalitetsrapporten indeholder: 1. En sammenfattende vurdering af det faglige niveau. 2. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. 3. Rammebetingelser som f.eks. ressourceforbrug, elevtal, antal spor, antal elever der modtager specialpædagogisk bistand, antal tosprogede.. 4. Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling), herunder opfølgning på kommunale indsatsområder. 5. Resultater af bl.a. nationale test og karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver. I kvalitetsrapporten indgår desuden hvert andet år en sammenskrivning af erfaringerne fra opfølgningsmøderne, der som nævnt foretages i forbindelse med skoleplanen. 7. Politisk udvalgte nøgleområder og/eller udvalgte skoler Hvis kvalitetsrapporten viser, at niveauet indenfor specifikke områder på en eller flere skoler ud fra en helhedsvurdering ikke lever op til de forventelige kvalitetsnormer, bliver der udarbejdet en handlingsplan for den respektive skole eller det samlede skolevæsen. Den samlede handlingsplan godkendes af Byrådet en gang om året senest den 31. december. 5/6
Der følges hvert år op på disse handlingsplaner i den følgende kvalitetsrapport. Handlinger på den enkelte skole - udsprunget af handleplaner iværksat i forlængelse af kvalitetsrapporten - beskrives hvert andet år i skoleplanen og drøftes efterfølgende med Skoleforvaltningen på opfølgningsmøderne. 8. Konsultativ bistand Skoleforvaltningen stiller ressourcer og konsulentbistand til rådighed for skolerne i forbindelse med deres arbejde med Fælles Skolebeskrivelse. I relation til de 14 temaer og tilhørende handlepunkter vil der i Skoleforvaltningen blive etableret grupper af medarbejdere i og på tværs af afdelinger. Disse medarbejdere vil i kraft af deres kompetencer og interesser kunne bidrage med støtte og rådgivning ved udmøntningen af handlepunkterne. I tilknytning til opfølgningsarbejdet på kvalitetsrapporter vil der være mulighed for at stille konsulentbistand til rådighed direkte til udvalgte skoler eller i forbindelse med tiltag inden for specifikke valgte emneområder. Centrale initiativer til fremme af arbejdet med punkterne iværksættes af medarbejderne, ligesom de står til rådighed for skolerne i lokale, rekvirerede sammenhænge. 9. Vidensdeling: Spredning af den gode historie At lære af andre og at bibringe andre viden er væsentligt for udviklingen af et godt skolevæsen. Arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse kan kommunikeres rundt på flere måder, bl.a. ved fortællingen af den gode historie og ved at formidle eksempler på best practice. Dette sker via Skoleforvaltningens idéhæfte Sådan gør vi, der udkommer 5 gange om året og fortæller om skolernes arbejde med de enkelte handlepunkter i Fælles Skolebeskrivelse. Vidensdeling om arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse foregår ligeledes via: skolernes hjemmesider kursusvirksomhed, centralt og lokalt skole til skole-foredrag og -inspiration netværksmøder for skoleledelserne centrale skoleledelsesmøder arrangementer i de enkelte skoleområder andet.. Revideret september 2007 6/6