VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE



Relaterede dokumenter
Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Korskildeskolens voldspolitik

Voldspolitik for Lind skole

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole.

Guide for håndtering af vold og trusler.

Vold og trusler om vold

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Voldspolitik for Timring Læringscenter

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012

Definition på voldsudøvelse:

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Voldspolitik i Varde Kommune

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Dialog og konflikt i borgerkontakten

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Voldspolitik. Ingen medarbejdere skal acceptere vold eller trusler når de er ansat i Varde Kommune.

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

Politik for. Vold og trusler. Ørkildskolen, Svendborg

Vold, mobning og chikane

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

VOLDSPOLITIK For ansatte på Brårup Skole

www En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Beredskab for krisehjælp i Viften

Vold påp. arbejdspladsen

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015

Politik om vold, trusler og chikane

Instruks Rigshospitalets procedure ved vold og trusler

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune

Hospitalsenheden VEST

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Delpolitik om Forebyggelse af uhensigtsmæssig adfærd

POLITIK FOR VOLD, MOBNING OG CHIKANE

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

U N D E R R ET NINGER

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Sorg - og kriseplan for Gribskov Skole.

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE.

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Voldspolitik i afdeling O, OUH

Udkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Voldspolitik. Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler

Transkript:

VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for vold Definition af vold: Det er vold, hvis den ansatte udsættes for fysisk eller psykisk overgreb i forbindelse med dennes ansættelse i Aarhus Kommune. Dette er uafhængigt af, om udøveren er bevidst om handlingens karakter og konsekvenser eller ej. Både fysisk og psykisk vold kan være rettet direkte mod den ansatte eller indirekte mod den ansattes kolleger, familie, venner eller andre nærtstående personer. Ved vold forstås enhver form for fysiske eller psykiske overgreb mod en medarbejder. Psykisk vold forekommer i form af truende adfærd, chikane og verbale trusler eller frygten for det samme. Fysisk vold består i alle typer konkrete overgreb mod en medarbejder. Hvordan forholder man sig ved trusler om vold fra en elev? - Den voldstruede underretter nærmeste leder, og tillidsmanden/sikkerhedsrepræsentanten orienteres - Ledelsen og den involverede medarbejder kontakter hjemmet om elevens adfærd - Lederen vurderer, hvad der skal ske med eleven. Hvis truslen er alvorlig, kan eleven i givet fald hjemsendes, så snart hjemmet er underrettet - TR eller SR og ledelsen sørger efter aftale med den voldstruede medarbejder for, at vedkommendes netværk orienteres - Medarbejderen kan fritages for arbejde resten af dagen med henblik på samtale med ledelsen, TR og kollegaer - Det aftales, om der skal foretages en arbejdsskadeanmeldelse - Den voldstruede kan have TR eller en anden bisidder med ved alle samtaler med ledelsen om episoden - Skolelederen beslutter, om hændelsen giver anledning til politianmeldelse Hvordan forholder man sig ved trusler om vold fra en kollega eller forældre? - Den voldstruede underretter nærmeste leder, og tillidsmanden/sikkerhedsrepræsentanten orienteres - det er herefter ledelsens vurdering, hvad der videre skal ske i forhold til aggressoren - TR eller SR og ledelsen sørger efter aftale med den voldstruede medarbejder for, at vedkommendes netværk orienteres 1

- Medarbejderen kan fritages for arbejde resten af dagen med henblik på samtale med ledelsen, TR og kollegaer - Det aftales, om der skal foretages en arbejdsskadeanmeldelse - Den voldstruede kan have TR eller en anden bisidder med ved alle samtaler med ledelsen om episoden - Skolelederen beslutter, om hændelsen giver anledning til politianmeldelse Hvad gør man når skaden er sket - elevvold? Den voldsramte skal støttes umiddelbart i form af - samtale med ledelsen og kolleger - fritagelse for forpligtelser resten af dagen, men han eller hun må ikke lades alene - aftale om professionel krisehjælp med forvaltningen og med den voldsramte - orientering af alle personalegrupper om hændelsesforløbet Sikkerhedsorganisationen sørger for - at voldsudøveren kaldes til samtale på kontoret med ledelse, klasselærer og evt. den voldsramte - orientering og mødeindkaldelse af elevens forældre - sanktioner, jf. gældende regler om elevadfærd i skolen - evt. underretning til de sociale myndigheder - evt. politianmeldelse Hvad gør man når skaden er sket - voksenvold? Den voldsramte skal støttes umiddelbart i form af - samtale med ledelsen - fritagelse for forpligtelser resten af dagen, men han eller hun må ikke lades alene - aftale om professionel krisehjælp med forvaltningen og med den voldsramte - orientering af alle personalegrupper om hændelsesforløbet Sikkerhedsorganisationen sørger for hvis det er en kollega - at voldsudøveren straks kaldes til samtale med ledelsen - sammen med den voldsramte at afgøre om der skal foretages politianmeldelse - at det aftales, om der skal foretages en arbejdsskadeanmeldelse hvis det er forældre - at kontakte voldsudøveren til en samtale evt. indblande politiet, hvis det skønnes nødvendigt - som ved kollega I tilfælde hvor en medarbejder udsættes for vold eller trusler om vold, sørger skolens ledelse for, at der sker indberetning herom til skoleforvaltningen og til den respektive faglige organisation. Hvad kan vi gøre for at undgå vold: Da det er et grundsynspunkt, at vold udøves af personer, som er udsat for mistrivsel, må med-arbejderne være bevidste om signaler fra elever, der kan lede tanken hen på mistrivsel med hensyn til sprog, attitude mv. Det er derfor vigtigt, at der i teamet løbende drøftes utilpassede elever, som kan være potentielle udøvere af vold. 2

1. Hvis man på skolen møder gæster, der ikke har en aftale eller på anden måde kan give en acceptabel forklaring på deres tilstedeværelse, skal man o på en venlig måde henstille til, at de forlader skolen o kontakte kontoret, enten personligt eller via samtaleanlægget 2. Hvis vedkommende optræder truende, skal man o prøve at undgå en optrapning af konflikten o så vidt muligt undgå fysisk kontakt og truende positur o prøve at skaffe hjælp fra nærmeste kollega, så man ikke er alene o kontakte kontoret 3. Hvis man ser en kollega i en konflikt, der eventuelt kan udvikle sig voldeligt, skal man o blive i nærheden og gøre sig synlig o være parat til at yde hjælp o være opmærksom på, hvad der faktisk sker, herunder mærke sig udseendet på truende personer 4. Hvis situationen udvikler sig yderligere, skal man sørge for o at der bliver hentet hjælp, evt. fra medarbejdere i nærheden o at kontoret kontaktes 5. Hvis man er alene og ikke kan få kontakt til kolleger eller til kontoret, fx uden for normal skoletid, skal man passe særlig godt på sig selv, undgå optrapning af konflikten og prøve at komme væk. Efterfølgende kontaktes evt. politiet, en kollega, ledelsen, familien eller en bekendt. Man hjælper selvfølgelig også, selv om man har fri. 6. I situationer, hvor ledelsen er væk fra skolen, har den nærmeste foresatte ledelseskompetencen. I lærergruppen er dette mødelederen for pædagogisk råd; er vedkommende ikke til stede, må tillidsmanden træde til. 3

TJEKLISTE Hvem gør hvad efter en voldsepisode? Hvad gør sikkerhedsorganisationen? - registrerer hændelsen internt - analyserer hændelsen med henblik på forslag til foranstaltninger, der kan forebygge gentagelser og nedsætte risikoen for nye voldsepisoder Hvad gør kollegerne? (For lærerne er teamkollegerne) (For pædagogerne er det afdelingskollegerne) (For rengøringspersonalet er det lederen) (For pedellerne er det lederen af det tekniske servicepersonale) - overtager ansvaret for eleverne i situationen - udviser omsorg for den voldsramte og tilbyder en trøstende skulder - taler med den voldsramte om, hvad der egentlig skete - lader den voldsramte tale så meget om hændelsen, som vedkommende har brug for - prøver ikke at få den voldsramte til at glemme episoden - undlader at komme med gode råd - undlader at kritisere, latterliggøre eller bagatellisere episoden - er opmærksom på, at mennesker reagerer forskelligt - sikrer, at den voldsramte ikke lades alene - forvisser sig om, at der er nogen hjemme hos den voldsramte - tilbyder praktisk hjælp til afhentning af børn og indkøb m.v. - accepterer, at den voldsramte reagerer anderledes end sædvanligt, fx ved lettere at blive vred eller ked af det - er opmærksom på, at den voldsramte kollega muligvis kommer til at gennemleve et kriseforløb - undgår at dramatisere episoden ved underretning af kolleger - udviser diskretion Hvad gør lederen? - samler medarbejderne til en efterbearbejdning hurtigst muligt efter episoden - henviser til krisepsykologisk hjælp efter behov, som også kan opstå i dagene efter voldsepisoden - foretager evt. anmeldelse til politi og arbejdstilsyn - underretter pårørende og evt. læge - sikrer, at den voldsramte ikke er alene umiddelbart efter voldsepisoden - sørger for, at den voldsramte følges hjem - undlader at kritisere den voldsramte handlemåde - vurderer behov for tilpasning af arbejdsopgaver de første dage efter episoden - undgår at placere den voldsramte i situationer, der minder om voldsepisoden - iværksætter og følger op på evt. sanktioner overfor skadevolderen - følger op på evt. kontakt til forældre 4

Hvad gør den voldsramte selv? - accepterer, at det er normalt at reagere - godtager alle følelser - tager imod psykologhjælp - fortæller, hvad man har brug for - overlader praktiske problemer til andre - taler med kolleger, familie og venner om voldsepisoden - går så vidt muligt på arbejde hurtigt efter voldsepisoden - påtager sig ikke nødvendigvis de normale arbejdsopgaver, men opholder sig på arbejdspladsen - bearbejder det skete sammen med kolleger på arbejdspladsen, ikke derhjemme alene - undlader at arbejde alene de første dage efter episoden Godkendt på MED-udvalgsmødet tirsdag den 12. april 2011 5