Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme 9. november 2012 Uge 45 Tillykke med valget til den nye formand i L&F Jeg vil gerne ønske tillykke til Martin Merrild som nyvalgte formand i Landbrug & Fødevarer. Vi ser frem til samarbejdet med den nye formand, som vi håber, vil bringe L&F op et højere gear. Der er brug for, at alle gode kræfter trækker samlet for landbrugets sag. Det er nu eller aldrig. Gentagne gange prøvede de to miljøministre at spille landbruget ud mod hinanden. Jeg håber ikke, at ledelsen i L&F falder i den fælde. Det vil være ulykkeligt for den store organisation, for man kan ikke narre medlemmerne. De er opmærksomme på hvordan ledelsen agerer. Træder man ved siden, bliver der trængsel ved udgangen. Vi har en enestående chance i landbruget for at få ændret på konkurrenceforholdene. Bæredygtigt Landbrug rydder gerne vejen og holder vejen åben. Men det er vigtigt, at den store organisation kommer med, inden vejen igen fyger til. Der har været talt meget, og der blev talt meget på delegeretmødet. Mange store ord. Men store ord ændrer ikke verden. Politikere taler, ledere handler, som Ida Auken så rigtigt udtalte for to år siden - inden hun blev minister og overvældet af magtens vold. Den dag miljøministeren tabte landbruget Jeg har altid opfattet miljøministeren som en begavet person. Indtil i dag. Jeg har løbende fulgt med i debatter på delegeretmøde, men havde nær tabt næse og mund, da jeg hørte vores miljøminister udtale følgende: Men når jeg læser Bæredygtigt Landbrugs nyhedsbreve, så håber jeg ikke, at 4.000 landmænd mener, at man skal køre nazisme-retorik Når man siger, at nogle besætter landet, begyndte hun. Hvornår var vi sidst besat? Når man siger frihedskæmper, så lægger man sig op ad en retorik, hvor de andre er nazister. Læs de nyhedsbreve. Det er rystende. Jeg håber, at med de signaler, vi kommer med nu, så besinder man sig og siger, at vejen frem ikke er den konfrontation, vi har set i årevis, men at prøve at få løst problemerne. Jeg har hørt, at enkelte i salen efterfølgende klappede, heldigvis de færreste. Jeg har sendt en mail til ministeren og udbedt mig en forklaring. Jeg formoder, at talen er udtryk for en minister, der er træt og presset. Måske bliver hun misinformeret af sine embedsfolk. Uanset har jeg tabt alt for ministeren og værre end det, tror jeg, at det var den dag ministeren tabte landbruget. Slemt for landbruget, men værre for ministeren. Kejserens nye klæder Jeg er nødt til at forklare ministeren, at hendes ministerium gennem de sidste år har fjernet dansk landbrugs konkurrenceevne, med det hellige miljøsværd i hånden. Begrænsning på begrænsning, afgifter, krav, trusler og indgreb. Alt sammen med det hellige formål at gavne miljøet. Hvis vi så bare ét sted havde set, at det virkede. Men det gør det ikke. Vi siger som i Kejserens nye klæder!. De har jo ikke noget på! Flere og flere har gennemskuet skuespillet og vil ikke længere noget deltage. Man kan narre noget af folket hele tiden og hele folket noget af tiden, men man kan ikke narre hele folket hele tiden (Abraham Lincoln). Ministeriet er blevet gennemskuet, og vi vil ikke deltage i skuespillet som statister længere, uden indflydelse på handlingen. Til gengæld er det os, der skal betale forestillingen.
Bæredygtigt Landbrug fik ret og tabte sagen mod René la Cour Sell Mandag d. 5. november fik vi den længe ventede afgørelse i injuriesagen mod tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening, René la Cour Sell. Stor var vores forundring, da vi hørte resultatet. La Cour Sell kunne ikke dokumentere sine påstande, om at landbrugets sprøjtegifte havde lukket 300 boringer de sidste ti år. Til trods for at dette var en langt mildere formulering, end la Cour Sells egen påstand om 3-400 de senere år, kunne retten ikke finde dokumentation for dette. Faktisk kunne retten slet ikke finde dokumentation for at boringer var lukket på baggrund af lovlig regelret anvendelse af pesticider i landbruget. Så langt så godt. Alligevel blev la Cour Sell frifundet. Foretræde i Folketinget torsdag d. 8. november Torsdag d. 8. november havde Bæredygtigt Landbrug foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget. Der er ikke kutyme for at referere fra disse møder, men jeg kan fortælle, at vi redegjorde for de manglende effekter af de tre vandmiljøplaner. Det manglende udbytte og det lave proteinindhold i vores korn. Den manglende sammenhæng mellem nitrat i vandløb og iltindholdet i vandløb og fjorde. Landbruget hælder mere gift på markerne Torsdag d. 8. november var også den dag, hvor der igen blev lavet kritik af landbrugets brug af pesticider. Når man læste Politiken, hørte radioavis og så nyheder, fik man den opfattelse, at det var helt forfærdeligt med landbrugets uhæmmede brug af sprøjtegifte. En stigning på 35 procent på fire år. Vi fulgte op på kilderne, der var brugt i artiklen, lavet af Niels Fastrup. Begge kilder oplyser til Bæredygtigt Landbrug at udtalelserne om landbrugets pesticider er strammet for meget. Alligevel valgte miljøministeren, der åbenbart havde en utrolig dårlig dag, at kommentere på artiklen i en pressemeddelelse og den statistik, som hun af gode grunde slet ikke havde set. Altinget.dk skrev: Miljøminister Ida Auken (SF) ser med bekymring på udviklingen: "Det seneste årti er brugen af sprøjtemidler galoperet derudad. Den udvikling skal vi have vendt nu," siger hun. Den nye statistik viser, at belastningen over en femårig periode fra 2007-2011 er steget med 35 procent. Det bekymrer Ida Auken. "Danskernes sundhed og vores natur bliver markant mere belastet af sprøjtemidler end for blot fem år siden. Det er den helt forkerte vej, og derfor stopper det nu," siger hun og fortsætter: "Denne regering har allerede indført en afgift på de mest belastede sprøjtemidler, der skal tvinge brugen ned, og
vi kommer snart med endnu flere initiativer. Rent drikkevand er en af vores mest værdifulde ressourcer og en hovedprioritet for mig som miljøminister." Fakta er: Ja, landbrugets indkøb af pesticider er steget. Som det er alle bekendt, har regeringerne varslet afgiftsstigninger på 500 millioner kroner de sidste to år. Mange landmænd har købt lidt ekstra ind, inden afgiftsstigningerne træder i kraft pr. nytår. Det er en naturlig handling. De lave kvælstofkvoter medfører mere åbne marker, hvor lyset nemmere kan komme ned i bunden. Det medfører mere ukrudt. Det er netop mængderne af ukrudtsmidlerne, der især er steget. De danske kvælstofkvoter medfører et øget pesticidforbrug. Det meget lave pesticidforbrug de seneste ti år har medført en del hængepartier i markerne. Det er at sammenligne med, hvis man sparer på vedligeholdelsen af vejene, så bliver hullerne større, og der skal bruges flere penge efterfølgende. Der findes pesticider i de danske vandboringer, lige som der findes hundrede af andre stoffer i boringerne. Alt kan måles i dag, det er kun et spørgsmål om målegrænsen sættes lav nok. Danske fødevarer og grøntsager er blandt de i verden med det laveste indhold af pesticidrester. Og der måles langt mindre i de danske fødevarer end i de udenlandske. Danske landmænds forbrug af pesticider er langt under det økonomiske optimum. Det koster danske landmænd mange penge hvert år. Alligevel fastholdes pesticidforbruget på et lavt niveau. Det burde man rose danske landmænd for i stedet for at hænge dem ud. Dansk landbrugs forbrug af pesticider udgør ingen trussel mod drikkevandet, fødevarerne eller sundheden. Tværtimod sikrer den målrettede og begavede anvendelse af planteværn i afgrøderne gode, sunde danske fødevarer uden toksiner eller skadedyr. Vi ser frem til et mere nuanceret set syn på pesticiderne fra politikernes side, hvor der i højere grad fokuseres på midlerne positive egenskaber i stedet for at fremkalde en ubegrundet frygt i befolkningen. Vi udsendte selvfølgelig flere pressemeddelelser og læserbreve om formiddagen til imødegåelse af misinformeringen. 30. oktober klagede vi over Strategisk Miljøvurdering (SMV) Som vi lovede for en måned siden har vi klaget til Miljøministeriet over Strategisk Miljøvurdering af Nitrathandlingsplanen. Skriftet er nedladende over for landbruget og misinformerende. Derfor har vi klaget. Miljøministeriet har mulighed for at svare på klagen. Hvis ikke svaret kan leve op til vore forventninger, kan vi klage til ombudsmanden.
Abstrakt Landbrugets stemme Klage - Strategisk Miljøvurdering af Nitrathandlingsplanen j.nr. MST-12411-00026 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug (BL) ønsker at klage over Strategisk Miljøvurdering af Nitrathandlingsplanen 2008-2015. Overordnet Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug er ikke blevet indbudt til at sende høringssvar til handlingsplanen. Vi er ikke blevet tilføjet til høringsberettiget liste, til trods for at vi har modtaget tilsagn 19. marts fra Miljøministeriet. Vi ønsker, at det bliver bragt i orden fremover. Specifikt til Miljøvurderingen Kapitel 1, side 4, afsnit 4: som i sidste ende leder til en mindre belastning af vandmiljøet med nitratdirektivets grænse på de 50 mg nitrat/l som mål. Vandmiljøet belastes ikke med 50 mg nitrat/l. Vandløbene har et gennemsnitligt indhold af nitrat-n på 3,8 mg /liter. Omregnet til ren nitrat er indholdet under 17 mg nitrat/l. Det vil sige langt under nitratdirektivets grænse. Derfor er det ikke rimeligt at skrive som mål. Det giver EU-Kommissionen og befolkningen et helt forkert billede af situationen i vandmiljøet. Det danske nitratindhold ligger langt under Nitratdirektivets grænseværdi, som det hele tiden har gjort. Vi er usikre på, om det er en bevidst manipulation, eller om det er tegn på uvidenhed omkring de faktiske forhold. Kapitel 1, side 4, afsnit 10: Menneskers sundhed påvirkes i gunstig retning, idet virkemidlerne reducerer næringsstofbelastningen, hvilket har en positiv effekt på menneskers sundhed. Vi ønsker dokumentation for denne sammenhæng. Findes der eksempler i Danmark på at menneskers sundhed har taget skade af nitrat? Det tror vi ikke. Alligevel er det almindelige opfattelse hos myndighederne, at nitrat er skadeligt. Tusinder af private boringer er gennem tiderne blevet lukket ned på grund af for for højt indhold af nitrat. Ofte har vandboringer været øverlige og under påvirkning fra møddingspladser og ajlebeholdere. Der har formentlig været et indhold af nitrat, der har ligget på det tidobbelte af grænseværdien på 50 mg nitrat/liter. Alligevel findes der ikke kendte tilfælde af mennesker, der har taget skade af at drikke vandet. Kapitel 1, side 4, afsnit 11: Hovedparten af tiltagene i planen har gunstig indvirkning på klimaet, idet CO 2 udledningen til atmosfæren vil blive nedbragt. Vi ønsker dokumentation for denne påstand fremlagt. Vi kender ikke til en sådan sammenhæng, tværtimod bindes mere CO 2 i afgrøderne, jo mere kvælstof de tildeles. Klimakortet trækkes jævnligt i miljødebatten. Imidlertid er der sjældent sammenhæng mellem miljø og klima. Ofte modarbejder de to hinanden. At dyrke jorden er en meget effektiv solfanger og en miljørigtig måde at samle solens energi op på og genbruge den i kraftvarmeværker som CO 2 -neutral energi. Helt i tråd med regeringens biomasseplan med 2. og 3. generations biomasse. Kapitel 3, side 6, sidste afsnit: samt Miljøministeriets lovgivning, som er fremkommet både som krav fra Kommissionen Klage: Kommissionen fremkommer ikke med krav. Det er en almindelig anvendt forklaring og dokumentation for nationale indgreb, hver gang der skal laves stramninger overfor landbruget. Imidlertid er det det enkelte land, der uarbejder planer og love. Det er ikke noget Kommissionen blander sig i. Kommission blander sig kun, når der ikke laves planer eller hvis de er i strid med direktiverne. Ofte blander de sig kun, hvis der kommer henvendelser, klager eller nationale retssager, der bygger på EUretten, såsom SMV-direktivet, Fiskevandsdirektivet, Nitratdirektivet og Vandrammedirektivet.
Kapitel 5.2. side 8, andet afsnit. Der er en dyb fejlagtig undervurdering af landbrugets betydning for samfundsøkonomien i planen. At tale om landbruget udgør en eller to procent af BNP virker useriøst. I stedet bør man fokusere på den værdi, som landbruget bidrager med i forhold til det øvrige samfund. Arbejdspladser, vækst og eksport. I 2011 udgjorde dansk landbrug 57 procent af nettoeksporten. I 2012 forventes dansk landbrug at udgøre 70 procent af nettoeksporten. Kapitel 5.3, side 8, første afsnit. Handlingsplanen antyder en relation mellem ammoniak fra landbruget og dødsfald på grund af luftforurening. Vi må protestere over den påståede relation mellem ammoniak fra landbruget og 3.400 årlige dødsfald i Danmark på grund af luftforurening. Hvis ammoniak i givet fald skulle have en sådan funktion, ville der ikke være et eneste levende dyr på gårdene, samt dødsfald blandt de som passer dyrene burde være udbredt. Det er ikke seriøst at fremkomme med sådanne antydninger i en serøs plan. Kapitel 5.4, side 9, andet afsnit. I handlingsplanen fremkommes med følgende udsagn: 1. Selv lave koncentrationer af nitrat i grundvand kan resultere i eutrofiering af vandmiljøet. 2. Høje koncentrationer af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt (her taler man mod bedrevidende i fx Sverige og England) 3. Nitrat kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer. Vi skal væk fra det scenarie, hvor man fra de offentlige myndigheder kan fremkomme med udokumenterede påstande og slippe af sted med det. Vi må forlange dokumentation for det skrevne. Kapitel 7.4, side 17, fjerde afsnit. Vi ønsker dokumentation for neutralisering af kvælstofeffekt ved økologisk produktion. Der kan være flere gode argumenter for økologisk produktion, men nedsat kvælstoftab er ikke en af dem. Som sammenkædning mellem miljø og klima er almindelig, er argumentationen omkring økologisk landbrugs fortrædeligheder også almindelig som redskab til at løse alle problemer. Imidlertid viser grønne regnskaber, at udvaskning af kvælstof som minimum er som ved konventionelt landbrug. Da udbytterne er halvt så store i økologisk landbrug, er udvaskning af kvælstof pr. produceret enhed som minimum dobbelt så stor som ved konventionelt landbrug. Kapitel 7.4, side 17, femte afsnit: Den samlede udledning af kvælstof var i perioden i gennemsnit 61.000 tons. Her er igen tale om en subjektiv vurdering af kvælstoftabet. I VANDMILJØ OG NATUR 2010 fra DCE, er det gennemsnitlige kvælstoftab, inkl. tab fra punktkilder og andre diffuse kilder, ca. 50.000 tons, hvilket er 11.000 tons eller 18 procent under det påståede. Derfor er kvælstof allerede reduceret det som er målsætningen i 2015. Der bør i fremtiden skelnes mellem kvælstof fra landbrug og spredt bebyggelse (360.000 husstande), mens punktkilder bør tages ud af den samlede sum. Ud fra det beregnede kvælstoftab til vandmiljøet på 50.000 tons, skal fratrækkes ca. 5.000 tons fra spildevand og ca. 3.800 tons fra spildevand i spredte bebyggelser. Derved opstår et tab fra landbruget på ca. 41.000 tons kvælstof. Herfra skal fratrækkes 1000 tons kvælstof i urea til glatførebekæmpelse. Så er det samlede tab fra landbruget på 40.000 tons til vandmiljøet. Svarende til 15 kilo kvælstof pr. hektar. For øvrigt er tab fra kvælstof i 2009/10 større end ved vedtagelsen af VMP2 og VMP3, hvilket dokumenterer, at vandmiljøplanerne ingen positiv effekt har haft på indholdet af nitrat i vandløbene, tværtimod. BL ønsker dokumentation for den påståede effekt af virkemidler. Generelt:
Vi er kritiske over den manglende objektivitet og de udokumenterede påstande omkring landbrugets betydning og belastning. Miljøstyrelsen burde rose dansk landbrug for den lave miljøbelastning. Det ville klæde styrelsen at fremstille et reelt billede over for Kommissionen. Appel til alle vore medlemmer Mange ønsker at donere beløb til vores stævninger, men er tvivl om beløbets størrelse. Derfor har vi i bestyrelsen valgt at foreslå et beløb, der står i forhold til det tab, man som planteavler har ved de danske kvælstofnormer. Vi har beregnet, at vi i Danmark taber ca. kr. 2.700,- pr. hektar ved de danske kvælstofnormer i forhold til Tyskland. Vi beder kun om en procent at det tab for en gang for alle at få lige konkurrencevilkår. Derfor anmoder vi ydmygt om 25 kroner pr. hektar fra vore medlemmer. Så sikrer vi at der er midler nok til at få begge skibe, vi har sat i søen, sikkert i havn. Når vi har vundet retssagerne, vil vi bestræbe os på at betale beløbene tilbage. Kontonummer oprettet til stævningssagerne er: 3208 10816831 De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen