Økonomisk analyse af Brasilien 1. kvartal 2011



Relaterede dokumenter
svagere end kursen ved årsskiftet. Data og konsensusforventninger * Arbejdsløshed (sep.) 5,3 % - Offentlig gæld/bnp (aug.

Økonomisk faktaark 1. kvartal, 2014

Data og konsensusforventninger * Arbejdsløshed (nov.) 4,9 % - Offentlig gæld/bnp (nov. 2012) 35,2% - Renten (SELIC p.a.

Økonomisk analyse af Brasilien 2. kvartal 2010

Økonomisk faktaark 2. kvartal, 2014

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

Data og konsensusforventninger 2011/ * Arbejdsløshed (feb.) 5,7 % - Renten (SELIC p.a. end of year) 9,75 % -

Økonomisk analyse kvartal d Resumé

ØKONOMISK FAKTAARK 2. KVARTAL

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2010

Økonomisk analyse af Brasilien 3. kvartal 2011

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009

Økonomisk faktaark 3. kvartal, 2013

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

Økonomisk analyse af Brasilien 2. kvartal 2011

Data og konsensusforventninger Arbejdsløshed (nov.) 5,2 % - Renten (SELIC p.a. end of year) 11,00 % -

Data og konsensusforventninger * Arbejdsløshed (maj.) 5,8 % - Offentlig gæld/bnp ( april 2012) 35,7% -

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

USA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen

Økonomisk faktaark 4. kvartal, 2013

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde Tusinde 170

OECD: Væksten har toppet

2018: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år

NYT FRA NATIONALBANKEN

Valutarelaterede obligationer

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

USA. Lønstigninger (YoY) Sydbanks vurdering: Historiske opsving i USA

Konjunktur og Arbejdsmarked

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Konjunktur og Arbejdsmarked

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Danske renter falder

Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten!

Konjunktur og Arbejdsmarked

Rente- og valutamarkedet

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Konjunktur og Arbejdsmarked

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Webinar Danske Porteføljepleje Update 23. Januar Thomas Nerup Olsen og Rune Ross Londorf

Status på udvalgte nøgletal august 2016

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

VÆKST BAROMETER. Jobvækst synes sikker 3. KVARTAL 2011

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj

Konjunktur og Arbejdsmarked

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Konjunktur og Arbejdsmarked

Dansk økonomi på slingrekurs

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Status på udvalgte nøgletal november 2012

KonjunkturNYT - uge 42

Mindre optimistiske forbrugere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Status på økonomiske nøgletal april 2019

Status på udvalgte nøgletal januar 2017

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

NØGLETALSNYT Fald i BNP men ingen krise

Status på udvalgte nøgletal december 2016

ORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 6 august Ledigheden. Side 1 af 16

Status på udvalgte nøgletal november 2016

Det peger op for renten

KonjunkturNYT - uge 5

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi

Konjunktur og Arbejdsmarked

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Big Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO

Status på økonomiske nøgletal marts 2019

KonjunkturNYT - uge 42

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct.

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kr.

Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript:

Research & Analyse Økonomisk Analyse 24. marts 2011 Økonomisk analyse af Brasilien 1. kvartal 2011 KONTAKT: info@exactinvest.dk +45 70228777 Research & Analyse Søren Møller-Larsson sml@exactinvest.dk INFORMATION: www.exactinvest.dk RESUMÉ: BNP-væksten i 2010 har som ventet sat rekord og er med flotte 7,5 % den højeste i næsten 25 år. Regionen Ceará registrerer en imponerende BNP-vækst på 7,9 %, og væksten overstiger dermed for tredje år i træk landsgennemsnittet. Detailsalget i 2010 stiger med rekordhøje 10,95 %. Den brasilianske lufthavnstrafik er steget med hele 21,3 % i 2010. Ikke mindre end 5 måneder i træk satte ledigheden ny bundrekord i 2010. Arbejdsløsheden i december 2010 var helt nede på 5,3 %, og i hele 2010 blev der skabt imponerende 2,56 millioner nye jobs i Brasilien. Inflationsindekset IPCA sniger sig over 6 % p/a. Når de globale priser på fødevarer stiger, påvirkes det brasilianske inflationsindeks også relativt kraftigt. Banco Central Do Brasil (BCB) offentliggjorde i starten af marts en forventet rentestigning på 0,50 %-point, således er den ledende Selic-rente nu på 11,75 %. Den øjeblikkelige realrente i Brasilien på 5,4 % er fortsat en af verdens højeste. Nøgletal Data og konsensusforventninger 2011 2012 BNP vækst 4,5 % 4,5 % Arbejdsløshed (jan.) 6,1 % - Offentlig gæld/bnp (jan.) 40,1 % 38,0 % Inflation (IPCA p.a. end of year) 6,0 % 4,8 % Renten (SELIC p.a end of year) 11,75 % - Valutakurs (DKK/BRL)(24. marts) 3,15 - Betalingsbalance/BNP - 2.29 % - INCC byggeprisindeks (sidste 12m, jan.) 7,52 % - Dette materiale må på ingen måde videredistribueres uden forudgående aftale med.

BNP I løbet af 2010 blev finanskrisen hurtigt glemt i Brasilien. BNP-væksten i 2010 har som ventet sat rekord og er med flotte 7,5 % den højeste i næsten 25 år. Den rekordhøje vækst kan primært tilskrives årets første tre kvartaler som følge af det uudnyttede vækstpotentiale, der opstod ovenpå finanskrisen. De sidste 3 år har den Brasilianske økonomi i gennemsnit haft en BNP-vækst på 4,1 %, hvilket er utrolig flot finanskrisen taget i betragtning. Brasilien rykker på listen over verdens største økonomier, og landet har nu overtaget Italiens plads som verdens syvende største økonomi. Allerede næste år kan de to foranliggende økonomier Storbritannien og Frankrig forvente skarp konkurrence om en plads i top-5. Figur 1: BNP vækst og forventet BNP vækst, procent p.a. BNP-væksten i Brasilien var i 2010 på rekordhøje 7,5 % 7,5% 5,5% 3,5% 1,5% -0,5% 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011e Kilde: Banco Central do Brasil (BCB) Som beskrevet i seneste kvartalsrapport oplevede man en mindre afmatning i fjerde kvartal af 2010, og kvartalets vækstrate på 5,0 % peger også i retning af den lavere og mere langtidsholdbare vækst, som forventes i indeværende år. I overensstemmelse med tendenserne fra fjerde kvartal i 2010 er konsensusforventningerne til væksten i 2011 på 4,5 %. Væksten i økonomien skyldes fortsat den meget robuste indenlandske efterspørgsel, som i overvejende grad kan tilskrives den stærkt voksende købekraft i middelklassen. Handelsbalanceoverskuddet har i store dele af 2010 været nedadgående grundet en voksende import, som har været side 2

stimuleret af en stærk brasiliansk valuta. Siden november er eksportvolumen vokset hurtigere end importen, og derfor er den dalende tendens i handelsoverskuddet nu vendt. Den akkumulerede årlige eksportstigning i februar er 33,9% og for import 42,0%. Regionen Ceará bidrager positivt til den nationale vækst. Trods en svag høst, oplever regionen en imponerende BNP-vækst på 7,9 % og overstiger dermed for tredje år i træk landsgennemsnittet. Byggesektoren er med en vækst på hele 14,5 % regionens hurtigst voksende, hvilket Exact Invest A/S naturligvis bemærker med en vis stolthed. Sammenlignet med andre dele af Brasilien kommer Ceará fra et lavere velstandsniveau, og regionens gennemsnitlige BNP-vækst på 6,47 % over de sidste 3 år ligger også 58 % højere end hele landets gennemsnit. Kilde: IPECE. Læs om investeringer i Ceará i den nye artikel Offentlige og private investeringer underbygger væksten i Ceará. Stærk efterspørgsel Den potente udvikling i den indenlandske efterspørgsel i Brasilien fortsætter. Det sætter også spor i detailsalget, som i 2010 stiger med hele 10,95 %. Som det fremgår af figur 2, er det den højeste årlige stigning siden detailsalgs-indekset startede i 2001. Figur 2: Detailsalget p/a, procentvis ændring. Årlig ændring i detlhandlen 12% 10% Detailhandlen oplever en fremgang på hele 10,95 % i 2010 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% Kilde: IPGE 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Detailsalget har været stærkt stigende de seneste 7 år, og forventer, at den nuværende udvikling i privatforbruget fortsætter. Dette understøttes af, at detailsalget i første måned af 2011 således er steget med 8,25 % i forhold til samme måned året før. I regionen Ceará ligger man bestemt heller ikke på den lade side, således er detailsalget steget med imponerende 14,78 % i 2010 den højeste årlige stigning siden 2005. Lufthavnstrafikken i det store latinamerikanske land påvirkes ligeledes den store efterspørgsel. Figur 3 viser flypassagerer som antallet af ankom- side 3

ster og afgange i brasilianske lufthavne. Med mere end 155 millioner flypassagerer i 2010 er antallet altså næsten fordoblet siden 2004. I Brasilien registrerede man 155 millioner flypassagerer i 2010 Figur 3: Flypassagerer, antal millioner og passagertilvækst, procent. 160 25% årlig vækst 140 20% 120 100 15% 80 60 10% 40 20 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Infraero 5% 0% Figur 3 viser ligeledes, hvordan den brasilianske lufthavnstrafik er steget med hele 21,3 % i 2010. Det er således den indenlandske efterspørgsel, som driver aktiviteten, hvilket illustreres af, at næsten 90 % af Brasiliens lufthavnspassagerer vælger indenrigsflyvninger. Arbejdsløshed og kapacitetsudnyttelse Ikke mindre end 5 måneder i træk satte ledigheden ny bundrekord i 2010. Som det fremgår af figur 4 registrerer man, grundet sæsonarbejde, traditionelt den laveste arbejdsløshed i årets sidste måneder. Arbejdsløsheden i december 2010 var da også helt nede på 5,3 %, halvandet procentpoint lavere end den hidtidige laveste observation i samme måned. I 2010 var den gennemsnitlige arbejdsløshed på kun 6,7 %, dette er også med stor afstand ny bundrekord. side 4

Figur 4: Arbejdsløshed, procent. Arbejdsløshed i procent 14,0% Ledigheden satte i 2010 ny bundrekord fem måneder i træk og var i december på 5,3 % 12,5% 11,0% 9,5% 8,0% 6,5% 5,0% apr-04 nov-04 jun-05 jan-06 aug-06 mar-07 okt-07 maj-08 dec-08 jul-09 feb-10 sep-10 Kilde: IBGE Den forventede januarstigning i ledigheden til 6,1 % er stadig mere end et procentpoint lavere end i samme måned sidste år. I 2010 blev der skabt imponerende 2,56 millioner nye jobs i Brasilien, og de seneste tal overstiger også forventningerne. Det brasilianske beskæftigelsesministerium meddeler, at landet i februar skabte mere end 280.000 nye jobs. De mange nye jobs svarer til en fremgang på 35 % sammenlignet med februarmåned 2009. Samtidig er det værd at bemærke, at det officielle ledighedstal ikke indregner en større del af befolkningen, som arbejder uden formel dokumentation. Brasilianerne er et ungt folk, store dele af befolkningen har enten lige påbegyndt arbejdslivet eller er på vej ind på arbejdsmarkedet. Mere end 50 % af befolkningen er under 30 år, og i løbet af de næste 20 år forventes den arbejdsdygtige befolkningsgruppe at vokse med mere end 18 millioner mennesker. Læs mere om den brasilianske demografisammensætning i den nye artikel 'På vej på arbejdsmarkedet'. Den historisk uset lave arbejdsløshed kan potentielt presse økonomien på udbudssiden, fordi virksomhederne får sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og derfor i stedet må justere priserne, når efterspørgslen er høj. Efter at have toppet med 86,4 % i oktober har trykket på kapacitetsudnyttelsen de seneste måneder været aftagende og måles i februar til 83,7%. side 5

Trykket på kapacitetsudnyttelsen er aftaget, og den måles i februar til 83,7 % Figur 5: Kapacitetsudnyttelse, procent af maksimal udnyttelse 88 86 84 82 80 78 76 74 72 70 okt-05 apr-06 okt-06 apr-07 okt-07 apr-08 okt-08 apr-09 okt-09 apr-10 okt-10 Kilde: FGV Dermed ser det altså ud til, at en mindre afmatning og stærke investeringer bidrager til at understøtte den imponerende lave arbejdsløshed og samtidig til at tage lidt af presset af økonomien. Investeringer er stadigt meget vigtige for at denne udvikling kan fortsætte. At eksporten nu stiger hurtigere end importen kan også illustrere, at presset på det indenlandske udbud er ved at aftage en smule. Inflationen under pres Efter flere måneder med accelererende inflation, ser det ud til at inflationen aftager i styrke. Den årlige engangsjustering af prisen på uddannelse udgør mere end 50 % af februarinflationen, som med 0,8 % er lavere end forventet. Dette resulterer i, at IPCA inflationsindekset kun lige sniger sig over 6 % p/a. Inflationen er dermed noget over det erklærede mål på 4,5% p/a, men holder sig med en vis margin indenfor det tilladte bånd på +/- 2 %. Målinger fra det halvmånedlige IPCA-indeks peger i retning af, at inflation er ved at aftage yderligere. Figur 6: Inflation IPCA, procent p.a. 9% 8% Inflationen I februar måles til 6,01% p/a 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Kilde: BCB & IBGE ICPA inflationsmål nedre grænse øvre grænse I seneste kvartals rapport blev det beskrevet, at kapitalreservekravet på indskud i bankerne var blevet hævet for at begrænse den samlede pengemængde og dermed også efterspørgslen. Trods en robust efterspørgsel tyder det på, at tiltaget sammen med en justering af renten nu begynder at kunne aflæses i mere moderate prisstigninger. side 6

Rundt i verden har pristrykket generelt været opadgående det seneste halve års tid, primært forårsaget af globale økonomiske ubalancer og politisk uro. I Brasilien har inflationen været presset fra flere sider. En stor økonomi der topper og oplever enorm efterspørgsel påvirkes også betydeligt af ovennævnte eksterne faktorer. Globale råvarepriser har været stigende de seneste halve års tid Brasilien er et stort land med ca. 195 millioner indbyggere. Store dele af befolkningen, trods aftagende ulighed, må stadig betragtes som relativt fattige og har derfor kun råd til at dække de mest basale behov. Det vil sige, at når de globale priser på fødevarer stiger, påvirkes det brasilianske inflationsindeks relativt kraftigt. Usædvanligt dårlige klimatiske betingelser, både lokalt og globalt, har betydet, at fødevarepriserne er blevet påvirket. I figur 7 ses det seneste års gennemsnitsvægt af prisgrupperne i inflationsindekset IPCA. Kategorien føde- og drikkevarer udgør mere end en femtedel af det samlede inflationsindeks, f.eks vejer. en prisstigning i denne kategori mere end dobbelt så tungt som en tilsvarende prisstigning i kategorien personlige udgifter. Figur 7: Vægtandel af prisgrupper i indekset IPCA, procent Den brasilianske inflation er sensitiv overfor fødevare- og brændstofprisstigninger Kilde: IBGE Samtidig har urolighederne i Nordafrika og Mellemøsten fået brændstofpriserne til at stige, og derfor påvirkes den tungtvejende kategori transport også kraftigt. I både december og januar har prisstigninger i de to side 7

tungtvejende kategorier udgjort 60-70 % af den samlede prisstigning. Som nævnt var inflation i februar lavere end forventet, og det er værd at bemærke, at prispresset i de to kategorier er aftaget betragteligt, således tilskrives de kun knap 20 % af månedens samlede prisstigning. I kraft af at Brasilien er en af verdens største råvareeksportører, har de globale prisstigninger naturligvis også en positiv effekt på eksportværdien. Læs mere om Brasiliens råvarer i artiklen 'Brasilien Verdens spisekammer...'. Renteudvikling I højt tempo har man i Brasilien lagt finanskrisen bag sig blandt andet ved hjælp af stimuli fra et lavere renteniveau. Efterspørgslen og stigende inflation har betydet, at BCB, ligesom central banker i mange andre emerging markets, det seneste års tid har justeret renteniveauet opad ovenpå de rentesænkninger, som skulle stimulere økonomien under finanskrisen. Den ledende Selic-rente blev i marts hævet til 11,75 % Figur 8: Selic renten, procent p.a 25% 20% 15% 10% 5% 0% mar-05 okt-05 maj-06 dec-06 jul-07 feb-08 sep-08 apr-09 nov-09 jun-10 jan-11 Kilde: BCB BCB offentliggjorde i starten af marts en forventet rentestigning på 0,50 %-point, således er den ledende Selic-rente nu på 11,75 %. Renten er siden indsættelsen af den nye BCB-direktør Alexandre Tombini i januar, blevet hævet to på hinanden følgende omgange fra 10,75 % som følge af den stigende inflation. Med rentestigningerne beviser Tombini samtidig for markedet, at han, ligesom sin forgænger Meirelles, har et skarpt (høge) øje på inflationsbekæmpelse. At centralbanken er dedikeret til inflationsbekæmpelse afspejles i realrenten. Den øjeblikkelige realrente i Brasilien på 5,4 % er fortsat en af verdens højeste og er i kun overgået af Kroatien. Figur 9 på næste side viser, at sammenlignelige emerging markets og udviklingslande har en væsentlig lavere realrente end Brasilien. Professor Kenneth Rogoff fra Havard University udtaler til FT.com: Brazil ought to have real interest rates half of what they are and I don t think you d need a PhD in economics to see that over the long run, that would be a huge boost to investment growth. side 8

Figur 9: Realrenter i sammenligningslande, procent p.a 6 Realrenten i Brasilien er verdens næsthøjeste med 5,4 % 5 4 3 2 1 0-1 -2 Brasilien Tyrkiet Sydafrika Kina Mexico Colombia Eurozonen USA Indien Kilde: De udvalgte landes central banker. På længere sigt forventer stadig en faldende realrente i takt med den modningsproces økonomien gennemgår. Valuta 5,43 1,97 1,74 1,11 0,69-0,15-1,27-1,33-1,60 Den brasilianske valuta står fortsat stærkt i markedet og Realen har over en længere periode været i fokus. BCB har de seneste måneder valgt at beskytte Realen mod appreciering ved i højere grad at intervenere i valutamarkedet, og bankens valutareserve er vokset som følge af intensiveret opkøb af primært USD. Som det fremgår af figur 10 har Realen det seneste års tid ligget stabilt i forhold til den danske krone. D. 24/03 koster en Real 3,15 DKK, hvilket svarer til en beskeden 1,6 % appreciering i forhold til samme dag sidste år. Figur 10: DKK pr. BRL august 2008 marts 2011 3,6 Kurs DKK/BRL daglig Realen er stabil overfor DKK og købes for 3,15 DKK pr. stk 3,4 3,2 3 2,8 2,6 2,4 2,2 2 aug-08 nov-08 feb-09 maj-09 aug-09 nov-09 feb-10 maj-10 aug-10 nov-10 feb-11 Kilde: Oanda Efter en stærk tilbagevenden ovenpå finanskrisen er den brasilianske Real, som det ses i figur 11, det seneste års tid apprecieret langsomt overfor USD. Således handles Realen d. 24/03 til 1,66 pr. USD lidt over de 1,65 pr USD, der betragtes som BCBs uofficielle grænse, og stadig under niveauet i månederne op til finanskrisen. Det svarer til en appeciering af Realen på 7,4 % i forhold til samme dag i 2010. side 9

Figur 11: BRL pr. USD juni 2008 marts 2011 2,7 2,5 Kurs BRL/USD daglig Realen er apprecieret svagt i det forløbne år og handles til pris 1,66 pr. USD 2,3 2,1 1,9 1,7 1,5 jun-08 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 mar-11 Kilde: Oanda I oktober hævede myndighederne af to omgange IFO skatten på udenlandske investeringer i indenlandske aktier og fastforrentede aktiver til 6 %. Læs nyheden om IFO skattestigningen her. Skattestigningen har siden nedsat de udenlandske investeringer i indenlandske aktier og fastforrentede aktiver betragteligt, og de måles således til 206 millioner USD i januar 2011 sammenlignet med 16,3 milliarder UDS i oktober 2010. Indførelsen af skatten ser ikke ud til at have påvirket valutakursen betydeligt. IFO skatten påvirker ikke direkte udenlandske investeringer (FDI), som eksempelvis er den form for investeringer er involveret i. I 2010 er FDI investeringerne i Brasilien steget til 48 milliarder USD, hvilket er væsentligt højere end finanskriseåret 2009, hvor tallet lå på 25,9 milliarder USD. forventer, at den positive FDI-udvikling vil forsætte i det indeværende år. Figur 12: Direkte udenlandske investeringer, millioner USD 50000 FDI, millioner USD De direkte udenlandske investeringer (FDI) er næsten fordoblet i 2010 ift. 2009 40000 30000 20000 10000 0 Kilde: BCB 2006 2007 2008 2009 2010 Den stigende tendens i handelsbalancen de seneste måneder vidner om, at eksporten altså ikke ser ud til at være bemærkelsesværdigt påvirket af den stærke Real. De første måneder med Dilma Roussef Dilma Roussef har generelt fået en positiv modtagelse i et marked. Et marked der i første omgang var en smule afventende overfor hendes politiske og økonomiske gennemslagskraft. De seneste måneders accele- side 10

rerende inflation og en stærk valuta har fremhævet fokus på nødvendigheden af reformer og besparelser. Allerede nu har Roussef taget flere større politiske beslutninger, heriblandt en reform omhandlende budgetnedskæringer på 30 milliarder USD i 2011. Nedskæringerne har til formål at dæmpe en brasiliansk økonomi, der har opereret på højeste niveau i en længere periode. Samtidig har Roussef formået at bremse de høje og ikke langtidsholdbare stigninger i minimumslønnen, som blev kutyme under tidligere præsident Lula da Silva. Dermed mindskes risikoen for, at den stærke indenlandske efterspørgsel yderligere presser den i forvejen boomende økonomi. side 11

Disclaimer Denne analyse er udarbejdet af. Analysen indeholder udtalelser om fremtiden herunder om valuta-, rente- og markedsudviklingen. Disse udtalelser er generelt baseret på forventninger og er således forbundet med en række usikkerheder som ligger udenfor kontrol. Ændringer i relevante økonomiske forhold samt andre faktorer vil sandsynligvis medføre, at analysens konklusioner vil ændres i større eller mindre omfang. Analysens informationer, beregninger og estimater er tilvejebragt for, at potentielle investorer kan danne eget skøn over, hvorledes eventuelle investeringer skal disponeres. Exact Invest A/S påtager sig intet juridisk ansvar for eventuelle tab, der følger af investeringer foretaget på baggrund af analysen. Dette materiale må på ingen måde videredistribueres uden forudgående aftale med. side 12