Afrapportering ang. projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune November 2013 Afrapportering af projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune 2009-2013 1
1. Baggrund I alle nationale, regionale og kommunale målsætninger på sundhedsområdet er der ønske om at reducere social ulighed i sundhed. Etniske minoriteters sundhed er et af de områder, der er genstand for opmærksomhed, idet disse grupper har store og særlige sundhedsproblemer. Undersøgelser af etniske minoriteters sundhed dokumenterer, at sundhedstilstanden blandt disse grupper generelt er dårlig. Der er flere eksempler på denne sociale ulighed i sundhed: Andelen med dårligt selvvurderet helbred blandt alle indvandrergrupper er signifikant højere end for etniske danskere i alderen 18-66 år. Samtidig har alle indvandrergrupper en større andel af langvarig sygdom sammenlignet med etniske danskere og flere, som rapporterer om flere samtidige sygdomme - multisygdom. Der peges endvidere på, at der blandt både indvandrere og deres efterkommere er tale om dårligere psykisk sundhed end blandt etniske danskere. Der er også dokumentation for forskelle i sundhedsadfærd hvad angår rygning, sukkerindtag, fysisk aktivitet, alkohol og overvægt, hvilket understøtter, at der i de enkelte kommuner bør etableres målrettede tilbud til denne gruppe borgere 1. Etniske minoritetspatienter finder det ofte vanskeligt at navigere i det danske sundhedsvæsen. De giver udtryk for, at der ikke bliver lyttet til dem, at der ikke er tid nok til dem, og at det danske sundhedsvæsen ikke tilbyder tilstrækkelig eller relevant behandling 2. Et ny rapport fra Indvandrermedicinsk Klinik i Odense viser tydeligt, at indsatser for etniske minoriteter med komplekse problemstillinger er en specialopgave, som kræver særlig indsats og kompetencer 3. I Herning Kommune er der etableret forskellige forebyggelsestiltag, som fx rygestop- og vægtstopkurser, rehabilitering af borgere med kroniske sygdomme og brugerdrevne sundhedskurser, men etniske minoriteter borgere benytter sjældent disse tilbud og bliver ikke henvist til dem i tilstrækkelig udstrækning, samt deltager sjældent i tiltag, der skal sikre tidlig opsporing af kroniske sygdomme. Kommunen har også veletablerede tilbud inden for misbrugsområdet og socialpsykiatrien, men også her ses også meget få etniske borgere. På baggrund af ovenstående er målrettede indsatser vigtige, og der er vigtigt at der etableres platforme for en dialog med etniske minoriteter om sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Flere kommuner med stor andel af etniske minoriteter har afprøvet forskellige modeller med uddannelse af sundhedsformidlere/sundhedsambassadører, disse modeller er efterhånden velbeskrevne 4. På baggrund af ovenstående etablerede Herning Kommune i samarbejde med Herning Frivilligcenter i foråret 2009 et projekt Etniske sundhedsformidlere. Projektet har taget afsæt i erfaringer fra andre kommuner. 1 John Singhammer, 2008, Etniske minoriteters sundhed, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. 2 Inge Wittrup, 2008, InterMultiFemina en antropologisk analyse af etniske minoritetskvinders narrativer om sundhed og trivsel. Århus, Region Midtjylland. 3 Morten Sodemann, 2013, Tak fordi du lavede en bedre version af mig erfaringer fra Indvandremedicinsk klinik 2008-2013, SDU 4 Sundhed på dit sprog, 2008, Folkesundhed Købehavn, samt Evaluering af Sundhed på dit sprog, Folkesundhed København Afrapportering af projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune 2009-2013 2
Projektets formål, aktiviteter og effekter vil blive præsenteret i det følgende efterfulgt af anbefalinger til fremtidige indsatser på området. 2. Befolkningsbaggrund Herning Kommune havde i 3. kvartal 2013 86.688 indbyggere: Heraf er 7.513 af anden etnisk baggrund end dansk, dvs. ca. 8,6 %. Dette er lidt lavere end landsgennemsnittet, men højere end flere af nabokommunerne. Heraf er 2.539 borgere fra ikke-vestlige lande, svarende til 2,9% af befolkningen i Herning Kommune 5. De største nationalitets grupper er: Ikke- Vestlige lande Antal Sri Lanka 1053 Tyrkiet 565 Bosnien - Hercegovina 455 Somalia 351 Afghanistan 217 Irak 172 Europæiske lande Antal Polen 651 Rumænien 357 Tyskland 282 Litauen 255 Ukraine 238 3. Projektets formål Hensigten med indsatsen etniske sundhedsformidlere var at formidle sundhedsfremme og forebyggelse til etniske minoritetsborgere i Herning Kommune med henblik på at: Medvirke til forbedret sundhed og integration blandt etniske grupper i Herning kommune, sikre at etniske minoriteter får samme adgang til sundhed som øvrige del af befolkningen, samt bliver kompetente til at navigere både i sundhedssystemet og i det frivillige foreningsliv. Med udgangspunkt i deltagernes behov og forudsætninger at etablere et kursusforløb om sundhedsfremme, forebyggelse og frivilligt socialt arbejde, som giver deltagerne mulighed for at videreformidle denne viden i frivillige foreninger og i officielt regi, m.v. Støtte etniske minoriteter, som har ønske om at uddanne sig inden for sundhedsvæsenet og det kommunale system samt som ledere i frivillige foreninger. Tilbyde viden og information til det primære sundhedsvæsen og til det frivillige foreningsliv omkring etniske minoriteter, ex kulturforståelse, specifikke sygdoms- og sundhedsopfattelser, eftervirkningerne af krig og psykiske traumer. 5 Statistikbanken, Danmarks Statistik, 13.11.2013, www.dst.dk Afrapportering af projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune 2009-2013 3
4. Start af projektet Med henblik på at sikre, at projektet var relevant for både målgruppe og interessenter, samt at de planlagte aktiviteter var relevante og kunne afvikles tilfredsstillende, blev der taget flere tiltag i forberedelsesfasen, og konceptet blev drøftet med udvalgte interessenter. Efterfølgende blev der inviteret til et større debatmøde, hvor projektet, tilgangen, samt behov og udfordringer blev drøftet, og relevant feedback blev efterfølgende indarbejdet i projektet. 4.1. Kursus for etniske sundhedsformidlere Oprindeligt blev 15 borgere af anden etnisk baggrund rekrutteret på baggrund af opslag i avisen og personlig samtale. De havde alle en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund og/eller interesse og ønske om at formidle til eget netværk. Af de 15, der blev optaget på kurset, var 11 kvinder og 4 mænd, og gruppen dækker sprogene: arabisk, tyrkisk, tamil, somali, dari/pastu, swahili, engelsk og bosnisk. Efterfølgende var der frafald, pga fraflytning, personlige problemer og supplerende projekter, samt manglende ønske om at selv at være opsøgende. 4.2. Uddannelsen De rekrutterede deltagere deltog efterfølgende i et 74 timers kursusforløb. Kurset havde fokus på sundhedsfaglige emner 6, men også et stort fokus på sundhedspædagogisk formidling med henblik på at kunne præsentere et emne og det at være på. Desuden var kursisterne i et kort praktikophold. Undervisere på kurset var primært kommunalt ansatte medarbejdere fra forskellige afdelinger og forvaltninger. Kurset havde også et stort fokus på frivilligt socialt arbejde og foreningsdannelse, herunder foreningsdemokrati og demokrati generelt. Som et led i denne del af kurset, indgik et besøg på Christiansborg med rundvisning og debat med folketingspolitikeren Mogens Jensen. Målet med undervisningen var at motivere de etniske borgere og gøre dem bevidste om deres mulighed for at påvirke deres egen sundhedstilstand. Et andet mål var at skabe rammer for en erfaringsudveksling, der kunne komme borgerne til gode i det lange perspektiv, samt at deltagerne skabte netværk i lokalmiljøet med henblik på at integrere sundhed i relevante sammenhænge. 4.3. Midler Midlerne til afvikling af kurset i etnisk sundhedsformidling og andre relaterede aktiviteter blev afholdt af Herning Frivillig Center, som havde fået fondsmidler via Integrationsministeriet. Efterfølgende bevilgede Forebyggelsesudvalget i perioden 2011-2013 midler til afvikling af oplysningsaktiviteter i relation til borgere af anden etnisk baggrund end dansk, herunder aflønning af de 6 Kost, motion, rygning, tandsundhed, D-vitamin mangel, type 2-diabetes og andre kroniske lidelser. Reproduktiv sundhed (graviditet, fødsel, prævention, seksualitet), sundhedsvæsenets struktur og funktion, psykiske sygdomme og sammenhænge mellem krop og psyke, inkl. psykiske reaktioner, PTSD, stress o. lign. samt misbrug og misbrugsbehandling. Afrapportering af projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune 2009-2013 4
uddannede etniske sundhedsformidlere for opgaver som Herning Kommune bad dem om at udføre. 4.4. Organisering Efter afsluttet kursusforløb afholdt Herning Kommune og Herning Frivillig Center i samarbejde regelmæssigt netværksmøder med de etniske sundhedsformidlere. Her blev successer delt, udfordringer drøftet og ny viden tilegnet. Både en sundhedsfremmekonsulent fra Herning Kommune og lederen af Herning Frivillig Center har haft tæt personlig kontakt med de etniske sundhedsformidlere. 5. Aktiviteter og resultater Indledningsvis blev der lagt mange ressourcer i at informere interne og eksterne samarbejdspartnere om de etniske sundhedsformidlere og brugen af dem. Der blev udarbejdet informationspjece om de etniske sundhedsformidlere og deres opgaver med opfordring til at bruge dem. Tydelig information om tilbuddet blev lagt på Herning Kommunes hjemmeside. Opgaver og aktiviteter i frivilligt regi f.eks. eget netværk eller i foreninger skulle fortsat være ulønnet, som andet frivilligt socialt arbejde. Oversigt over specifikke opgaver: Selvstændige oplæg om generel sundhedsfremme og forebyggelse samt specifikke sundhedsproblemer, eksempelvis vitamin D-mangel og diabetes type 2. Disse oplæg har været afholdt i etniske foreninger, boligsociale områder og for eksterne samarbejdspartnere De etniske sundhedsformidlere har været medunderviser på vægtstopkursus for kvinder med tyrkisk og somalisk baggrund. Her har opgaven været dels formidling af forebyggelse, reel tolkning og specifik tolkning af de forskellige madkulturer og kostmønstre De etniske sundhedsformidlere har deltaget i sundhedsrelaterede events: o Ved større aktiviteter på tværs i kommunen. F.eks. Frivillighedens dag og Etnisk Sundhedsdag, hvor de etniske sundhedsformidlere har haft fokus på at få dialog med etniske borgere og orientere om kommunale tilbud. o Ved sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag i boligsociale områder. Primært når fokus har været borgere med anden etnisk baggrund end dansk, f.eks. ved åbent hus på aktivitetscentrene i områder med mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk. o Opsøgende aktiviteter i boligsociale områder. I Gullestrup har der månedligt været afholdt en sundhedsdag, hvor etniske sundhedsformidlere har deltaget, dels med rekruttering til de kommunale tilbud, tolkning og med selvstændige oplæg om kost, D-vitamin mangel o. lign. Herning Kommune tilbyder regelmæssigt undervisning af nydanskere på sprogskolen i Herning. Her undervises der i det danske sundhedssystem, KRAM-faktorer, sundhedsopfattelser og psykiske traumer. Her har etniske sundhedsformidlere deltaget og holdt oplæg, specielt med fokus på kulturmødet i sundhedssystemet Kulturformidling. Etniske sundhedsformidlere har deltaget i drøftelser af mødet mellem forskellige kulturer og sundhedsopfattelser, primært til nyankomne flygtninge og deltagel- Afrapportering af projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune 2009-2013 5
se i personalemøde i Misbrugscenter Herning, da Misbrugscenter Herning ønskede en mere inkluderende tilgang til og viden om etniske minoriteters misbrugsadfærd. Tilsvarende ønskede Misbrugs Center Herning viden og tips i relation til brug af tolk. Opgaver i relation til projektet Interkulturel sundhedsfremme og rehabilitering 2010-2013. Etniske sundhedsformidlere har hjulpet med rekruttering/henvisning af etniske borgere, der havde komplekse sundhedsmæssige problemstillinger, reelle tolkeopgaver og opfølgning på tiltag og indsatser. Tilsvarende tolkeopgaver i forbindelse med sundhedsprojekter, hvor det har været en fordel at have viden og indsigt i Herning Kommunes arbejde og struktur. Dette har blandt andet været i forbindelse med afklarende samtaler med fokus på rehabilitering af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. På baggrund af udfordringer i at skabe dialog med mænd af anden etnisk baggrund end dansk, blev der i efteråret 2012 etableret et netværk for mænd med anden etnisk baggrund end dansk i Herning. En gruppe mænd med anden etnisk baggrund end dansk mødes omkring madlavning og drøftelse af selvvalgte emner, samt drøfter udfordringerne for mænd af anden etniske baggrund end dansk i Herning, samt hvordan disse udfordringer kan afhjælpes. På baggrund af en konkret kritisk situation, blev det tydeligt, at der mangler viden blandt medlemmer af flere etniske foreninger om akut førstehjælp og brug af hjertestarter. Hvorfor flere kurser i dette er blevet afviklet koordineret af etnisk sundhedsformidler. Afledt af projektet, tog en af de bosniske sundhedsformidlere initiativ til at afvikle et sundhedskursus for bosniere bosiddende i Brande. Her blev den faglige sparring overdraget til Ikast-Brande Kommune. Udover ovenstående konkrete aktiviteter har projektet medført: Det opleves, at den viden, som kurset og de efterfølgende indsatser har medført, i stor udstrækning også er blevet brug i det nære netværk, familie og venner ikke kun på sundhedsområdet, men også i forhold til at forstå og agere i samfundet. Af de 15 sundhedsformidlere som oprindelig blev uddannet, er 2 flyttet fra Herning og 2-4 har fået forskellige sociale udfordringer, som gør det svært for dem at være aktive. For andre har det været springbræt til andre udfordringer og opgaver: o 2 af de etniske sundhedsformidlere er blevet aktive som Natteravne 7 o 6 er blevet uddannet som bydelsmødre 8 og fungerer primært i denne rolle i dag o Flere af de etniske sundhedsformidlere har uddannet sig eller videreuddannet sig inden for sundhed Den af Forebyggelsesudvalget bevilgede økonomi, var oprindelig afsat til lønning af de etniske sundhedsformidlere, når de udførte opgaver i kommunalt regi. Dog har udviklingen vist, at antallet af disse opgaver ikke har været så højt som forventet. Da indsatser og opgaver i frivilligt regi, ikke 7 Landsdækkende frivillige organisation, som medvirker til øget livsglæde, trivsel og integration især blandt udsatte børn og unge i det offentlige rum gennem omsorg og forebyggende indsats. 8 Bydelsmødre er, at kvinder med etnisk minoritets-baggrund i udsatte boligområder bliver aktive medborgere og at deres ressourcer kommer i fokus og styrkes til en bedre hverdag og integration for dem selv, deres børn og de kvinder og familier, de kommer i kontakt med. Afrapportering af projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune 2009-2013 6
aflønnes, er antallet af aflønnede opgaver blevet reduceret med henblik på at undgå konkurrence og sikre bæredygtig drift fremover. Uddannelse og etablering af bydelsmødre i Herning Kommune har skabt ekstra fokus på behovet for den opsøgende indsats og der har været tæt og positiv kontakt mellem de to projekter - bydelsmødre og etniske sundhedsformidlere - og Sundhed og Ældre. De etniske sundhedsformidlere har udover at have fået viden og indsigt i sundhed og sundhedsfremme, også haft en meget frugtbar dialog på tværs af kulturer, hvor viden om de forskellige kulturer og traditioner er blevet delt åbent og nogle gange udfordret af medkursister. Det gode og frugtbare samarbejde mellem Herning Frivillig Center og Herning Kommune fortsætter og har banet vejen for flere andre samarbejdsprojekter. Projektet har også sat aftryk i frivilligt regi, idet der er blevet oprettet flere etniske foreninger, som gør brug af mulighederne for frivillige foreninger i Herning, f.eks. brug af faciliteterne i Herning Frivillig Center og ansøgning om 18-midler. På trods af eller fordi de etniske mænd synes at være meget belastede af deres krigsoplevelser og har sværere ved at håndtere hverdagen i Danmark end kvinder, har det været svært at sikre en dialog med disse. De har ofte livsbetingelser, som er belastende: PTSD, tab af status og rolle i samfundet. Sundhed og Ældre i Herning Kommune har på baggrund af erfaringerne med de etniske sundhedsformidlere indgået i et netværk med andre kommuner, der arbejder med etniske sundhedsformidlere eller sundhedsambassadører. Samarbejdet i dette netværk viser, at der er mange fælles udfordringer og problemstillinger i at sikre den fortsatte forankring af indsatsen over for borgere af anden etnisk baggrund end dansk i kommunerne. Dette netværk fortsætter. De kommunale medarbejdere, som underviste på kurset, havde stort udbytte af at møde velfungerende borgere af anden etnisk baggrund end dansk. De fik ny viden og en konstruktiv dialog med kursisterne, og der skete en netværksdannelse, som fortsat giver mulighed for dialog ved udfordringer. Politikerne i Forebyggelsesudvalget i Herning Kommune bevilgede midler til at støtte projektet, således at en forankring kan sikres. Dette, samt PR materialet har medvirket til at etniske minoriteters sundhed er kommet mere på dagsordenen i Herning. 6. Udfordringer Der har været flere udfordringer undervejs, som er blevet håndteret løbende. En væsentlig faktor har været at den kommunale koordinator ikke altid har haft tilstrækkelig tid til at varetage opgaven tilfredsstillende. Der har ikke været tid og mulighed for at opsøge opgaver til de etniske sundhedsformidlere eller deltage i deres aktiviteter med henblik på konstruktiv feedback og coaching. Til sammenligning har øvrige kommuner i Jylland afsat 10-20 timer ugentlig til Afrapportering af projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune 2009-2013 7
koordinatoren. Udviklingen har medført, at flere andre tiltag og projekter er vokset frem; eksempelvis bydelsmødrene. De etniske sundhedsformidlere er meget engagerede og har relativt stor viden, men denne viden dækker primært den generelle indsats og oplysning. Erfaringen har vist, at hvis borgerne frembyder mere komplekse problemstillinger hvilket de ofte gør rækker de etniske sundhedsformidleres faglige viden og netværk ikke. 7. Perspektivering Overordnet set er projektets formål (se side 3) opfyldt, idet det har bidraget til, at alle de fire formål er forbedret. Der er stadig behov for fokus på området, specielt med henblik på at reducere social ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen har udsendt i alt 11 forebyggelsespakker med anbefalinger til kommunerne om forebyggelsesindsatser. Etniske minoriteter er ikke specifikt nævnt i disse, men indsatser overfor socialt udsatte borgere er et gennemgående tema. Center for Forebyggelse i Praksis, som på KL s vegne skal støtte implementeringen af forebyggelsespakkerne, udtrykker, at der er behov for mere specifik fokus på etniske minoriteter, da nogle af disse har store sociale og sundhedsmæssige behov. Bydelsmødrene er ved at etablere sig godt i Herning Kommune, og der påtænkes nyrekruttering, også af etnisk danske kvinder. Det er vigtigt, at Herning Kommune samarbejder tæt med disse og ikke indgår i en form for konkurrence. Det bør også drøftes, hvordan de etniske mænd nås. Fremtidens udfordring vil være at fastholde etniske sundhedsformidlere, som er aktive i relevante aktiviteter, uanset om det er i frivilligt eller i kommunalt regi. Dette bør gøres i tæt samarbejde med det frivillige sociale arbejde og evt. bydelsmødrene. Udviklingen har vist, at fokus for borgere af anden etnisk baggrund end dansk har ændret sig fra store sundhedsproblemer til udfordringer på det sociale område. Her drejer det sig både om økonomi- og beskæftigelsesmæssige forhold, men også i stort omfang sociale udfordringer i form af en oplevelse af ikke være en del af fællesskabet føle at man er ekskluderet eller ekskluderer sig selv. I fremtiden bør der derfor være et større fokus på fællesskaber mere end på fagspecifikke områder som f.eks. sundhed. Dog kan sundhed være en anvendelig indgang til andre problemer. Specifikke etniske tiltag kan være et dårligt signal, da man kan komme til at stigmatisere og ikke fokusere på de ressourcer, mennesket har. Mange borgere af anden etniske baggrund end dansk i Herning Kommune har mange ressourcer og ønsker at indgå aktivt i samfundet. Dog har projektet Interkulturel sundhedsfremme og rehabilitering vist, at enkelte borgere med anden etniske baggrund end dansk med komplekse problemstillinger har et stort behov for individuel støtte og vejledning. Dette er også resultatet af en rapport fra Indvandrermedicinsk Klinik i Afrapportering af projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune 2009-2013 8
Odense, som viser tydeligt, at indsatser for etniske minoriteter med komplekse problemstillinger er en specialopgave, som kræver særlig indsats og kompetencer 9 - en specialopgave, som kræver større kompetencer, end hvad de etniske sundhedsformidlere kan tilbyde. Der findes mange etniske foreninger i frivilligt regi. Dette er en positiv udvikling, da det viser, at der tages del i det vigtige frivillige sociale arbejde. Samtidig er det dog vigtigt, at Herning Kommune stimulerer disse til samarbejde på tværs af etnicitet og samarbejde med danske foreninger. Dels for at sikre et tværgående samarbejde, dels for at sikre bedre udnyttelse af 18-midlerne. Borgere af anden etnisk baggrund end dansk er fortsat udsat for social ulighed i sundhed, og der skal bibeholdes et fokus på deres udfordringer og behov. Det mest hensigtsmæssige er at disse specifikke behov og udfordringer integreres i andre tiltag, således borgere af anden etnisk baggrund end dansk ikke stigmatiseres yderligere, men får den hjælp og støtte de har behov for. 9 Morten Sodemann, 2013, Tak fordi du lavede en bedre version af mig erfaringer fra Indvandrermedicinsk klinik 2008-2013. SDU Afrapportering af projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune 2009-2013 9