ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 40. ÅRGANG - DECEMBER 2012 JULENUMMER MED 11 SPÆNDENDE ARTIKLER Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår 16 I DETTE NUMMER: EOS - ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL 10 (OUH) DE FØRSTE I NORDEN 12 SAMMENLIGNING AF DR-SYSTEMER 24 HVAD RADIOGRAFER OGSÅ FÅR TIDEN TIL AT GÅ MED
EMNEORD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: 2.000 eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på E-mail: redaktion@radiograf.dk FORMAND: Charlotte Graungaard Tlf. 2213 8620 E-mail: charlotte@radiograf.dk PRODUKTION: RADIOGRAF RÅDETS KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv. 1879 Frederiksberg C. Giro 2 22 35 03 Tlf. 3537 4339 Fax 3537 4342 E-mail: kontakt@radiograf.dk Homesite: www.radiograf.dk Mandag-torsdag. 9.00-14.30 Fredag 9.00-13.00 ISSN 0906-2459 Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis Radiograf Rådets holdninger. KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt DEADLINES Leveringsfrister Stof og annoncer til redaktionen 2013 41. ÅRGANG Januar Ingen udgivelse Udkommer ca. IND HOLD STOR OPBAKNING TIL RADIOGRAF RÅDETS FØRSTE FAGKURSUS.... 6 Der var fuldt hus, da Radiograf Rådet den 13. 15. november afholdt kursus i CT strålehygiejne. Og kursisterne har meldt positivt tilbage efter tre dages intens undervisning. LANG VEJ ENDNU.... 8 Forhandlingerne til OK 13 er nu gået ind i forhandlingsfasen. Parterne har udvekslet krav, og med formanden for Sundhedskartellet Grethe Christensens ord, så er der meget at forhandle om. EOS - ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL (OUH) DE FØRSTE I NORDEN... 10 Radiologisk Afdeling på OUH er det første af de nordiske lande, som har integreret det digitale røntgenapparatur EOS, der bl.a. udmærker sig ved muligheden for at fremstille fuldkrops-skanninger med en lav dosis. SAMMENLIGNING AF. DR-SYSTEMER.... 12 DR systemerne fra de forskellige firmaer er på flere måder meget forskellige og det kan være svært for radiografen at gennemskue, hvordan systemerne adskiller sig fra hinanden. CONRAD Radiografisk videncenter sammenligner derfor 7 af de mest udbredte DR-systemer i et nyt forskningsprojekt. DANMARKSPREMIERE PÅ RØNTGENOMRÅDET.... 16 Ny teknik skal forbedre succesfuld behandling af kræft, hvor svulster brændes væk med radiobølger. BEDRE BEHANDLING AF BRYSTKRÆFT I AARHUS.... 18 Aarhus Universitetshospital har som det første strålecenter i Danmark indført daglig billedvejledt strålebehandling, der gør behandlingen af kvinder med brystkræft endnu mere sikker. GRØNLAND HAR FÅET SIN FØRSTE MR SKANNER....20 Der er god grund til at kollegaerne på røntgenafdelingen i Nuukgiver skulderklap til hinanden. De har endelig efter seks års søgen er der endelig blevet installeret en MR skanner. En skanner, der snart er standard udstyr på de danske røntgenafdelinger. 5 FORRYGENDE ÅR FOR RADIOGRAFIEN I EUROPA.... 21 EFRS (European Federation of Radiographer Societies) afholdt sin årlige generalforsamling i Athen den 2. og 3. november. EFRS er kun 5 år, på den korte tid er det lykkes at blive en organisation der bliver inddraget af EU i spørgsmål der berør radiografers arbejdsområde. VI SKABER VÆRDI....22 Både formanden for FTF, blandt andet Radiograf Rådets hovedorganisation, Bente Sorgenfrey og statsminister Helle Thorning-Schmidt havde på FTF s kongres fokus på offentlig ansattes indsats og den værdi vi skaber. TO DOMME, DER GÅR IMOD DE GULE FAGFORENINGER....23 Fagforeninger må godt konflikte mod firmaer med en gul overenskomst og arbejdsgivere må gerne give organiserede medarbejdere bedre ansættelsesvilkår end uorganiserede. HVAD RADIOGRAFER OGSÅ FÅR TIDEN TIL AT GÅ MED....24 En (h)julehistorie. Region Hovedstaden har på Rigshospitalet, Herlev- og Hvidovre hospital, givet mulighed for deltagelse i Europas største elbilprojekt. Det kommende år vil mere end 200 familier, på skift inddrage elbilerne i deres hverdag. Februar 31.01 22.02 Marts 28.02 22.03 April 02.04 23.04 I HVERT NUMMER LEDER 3 KORT NYT 4 STUDIESIDEN 26 2 RADIOGRAFEN DECEMBER 2012 KURSUSKALENDEREN 27
FORMANDEN HAR ORDET DET OFFENTLIGE RYKKER! Af Charlotte Graungaard, Formand Måske er det det nye sort? Men på det seneste har jeg flere steder hørt ros til de offentligt ansatte, heriblandt naturligvis også radiograferne. Det var selvsagt ingen overraskelse at formanden for vores hovedorganisation FTF, Bente Sorgenfrey på FTF s egen kongres påpegede, at de offentligt ansatte i høj grad tjener statskassen og skaber vækst, som en af FTF s oplysningskampagner gjorde opmærksom på sidste år. På selvsamme kongres kunne man høre statsminister Helle Thorning-Schmidt sige at De offentligt ansatte er ikke en del af problemet i krisen. De er en del af løsningen. Når man som formand for en organisation med en stærk overvægt af offentligt ansatte gang på gang har måttet lægge øre til visse ekstremers tænketanke, direktører eller partier, ingen nævnt ingen glemt harcelering over de offentligt ansatte, så er det da en befrielse for en gangs skyld at få noget anerkendelse for den indsats, som jeg ved at I derude, ledere som basisradiografer, knokler for at yde. Den offentlige sektor er ikke for stor det er den private, der er for lille, sagde statsministeren. Reelt er der vel ikke tale om et enten eller? Det private og det offentlige er hinandens forudsætninger. Det er ofte mangel på forståelse for netop dette, der fører debatten ud på et sidespor. Men der er mere ros endnu. For nu er anerkendelsen også underbygget af en egentlig undersøgelse. I Ugebrevet Mandag Morgen læste jeg for nyligt, at velfærdsansatte er langt mere effektive, end det fremgår af den brede offentlige debat. Den offentlige sektors produktivitetsudvikling er langt højere end i det private, viser en ny opgørelse. Danskerne får langt mere børnepasning, sygehusbehandling, ældrepleje og anden form for velfærd for vores skattekroner, end det fremgår af den brede offentlige debat i medierne.trods udsagn om manglende effektivitet, langsommelig sagsbehandling og et personale, der foretrækker at drikke kaffe i stedet for at hjælpe patienter og ældre borgere, har det offentlige haft en væsentlig højere vækst i produktiviteten end det private erhvervsliv de sidste ti år. Tak. Og ikke nok med det. Det er, som mange af jer jo mærker i det daglige derude, sygehusene der viser vejen frem. Produktiviteten er på landets sygehuse det seneste år steget med 5,3 %. Og det passer jo meget godt med det jeg hører fra jer i klinikken der er pres på og det udfordrer etikken og moralen. Alt er ikke lutter fryd og gammen. Men sangen om at det offentlige arbejdsmarked er en parasit, der snylter på det private områdes brandbeskatning, må ophøre. En nuanceret debat omkring de udfordringer og løsninger vi står overfor vil klæde alle parter. Vi skal selvfølgelig også fortsat bidrage med nytænkning, kreativitet og fleksibilitet. Vi skal også nok se, hvordan vi med Lars Løkke Rasmussens ord kan køre længere på literen. Men fakta er, at produktiviteten fortsat vokser markant. Så ret venligst sigtekornet en anden vej, næste der skal skydes syndebukke! Således lettet over at have fået luft, er der vist kun tilbage, at ønske alle Radiograf Rådets medlemmer en rigtig glædelig jul og et herligt nytår, trods eventuelt arbejde med produktionen i helligdagene. DECEMBER 2012 RADIOGRAFEN 3
Produced with the kind Support of KORT NYT EANM European Association of Nuclear Medicine Publications Brochures GRATIS PET-CT BØGER PÅ NETTET Ønsker du at vide mere om PET CT, så har EANM (European Association for Nuclear Medicine) lagt en serie på tre bøger om emnet op til fri download. De kan hentes på flg. adresse: http://www.eanm.org/publications/tech_guidelines/index.php?navid=293 Principles and Practice of PET/CT Part 1 A Technologist s Guide ER DU OK? LO og FTF har skudt den landsdækkende kampagne, Er du OK? i gang, og samtlige faglige organisationer under de to store hovedorganisationer er med i kampagnen. Kampagnen skal grundlæggende ses som en oplysningsindsats, der skal øge kendskabet blandt danskerne til den danske arbejdsmarkedsmodel, udtaler Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet. Centralt i kampagnen er et grønt logo, der viser en glad person i et piktogram, der også kan læses som OK, når logoet drejes lidt. Logoet markerer, at de faglige organisationer i FTF og LO er dem med faglige fællesskaber og overenskomster, der er centrale i den danske model. Uden rigtige faglige organisationer vil vi alle sammen tabe. Aftalerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagerne betyder også en større tryghed i forbindelse med sygdom og afskedigelse, ligesom de rigtige faglige organisationer bakker op om medlemmerne i forbindelse med arbejdsskader. Samspillet med de overenskomstbærende organisationer er i det hele taget med til at sikre mere ro på arbejdspladserne. Det er derfor vi spørger, er du ok?, påpeger Grete Christensen. DET BLIVER BILLIGERE AT VÆRE MEDLEM AF DSA, OG RADIOGRAF RÅDET FASTFRYSER KONTINGENTET Du sparer 4 kr. om måneden på dit kontingent i DSA i 2013, hvis du ikke er med i efterlønsordningen. Til gengæld stiger det 3 kr., hvis du er med i ordningen. DSA er fortsat den billigste a-kasse i landet. Radiograf Rådet besluttede allerede på Da vi i sidste nummer bragte en artikel fra ESTRO glemte vi at kreditere Fewer Fotografie for de flotte billeder. Det er hermed gjort. kongressen i 2011 at kontingentet er fastfrosset i 2012 og 2013. DSA er stadigvæk den billigste a-kasse i landet, selvom visse reklamer fortæller noget andet. Det mest reelle er at gå ind på AK-Samvirkes hjemmeside (ak-samvirke. dk), der er a-kassernes brancheforening, og se de faktiske tal for 2012. Tallene vil blive opdateret med 2013-tallene i løbet af januar. Kontingentsatserne for Radiograf Rådet kan ses på radiograf.dk. 4 RADIOGRAFEN DECEMBER 2012
ONSDAG, DEN 27. FEBRUAR 2013 Radiograf Rådet Region Midtjylland MEDLEMSARRANGEMENT Palle Juul Jensen auditoriet AUH, Nørrebrogade 44, bygning 10 Dialogmøde Alle radiografer, rtg.sygeplejersker og Hvad er fup og hvad er fakta? studerende, der er medlem af Radiograf Hvornår afdækker vi patienten? Rådet eller DSR er velkommen. Hvad er optimal strålehygiejne? Der udleveres spisebillet til de tilmeldte. Genopfrisk din viden, Kom og hør hospitalsfysiker Stine Groth- Der er kaffe/the fra kl. 16.30, Pedersen og radiograf medicotekniker foredrag kl.17.00-19.00, Nicolai Kragh-Nielsen. og spisning kl.19.00-20.00. Tilmelding senest tirsdag den 19.februar 2012 til alicemunk@mail.dk SKAL DU ARBEJDE JUL OG NYTÅR? helligdag fra dagtjenestens begyndelse. Normtimeregnskabet nedskrives derfor svarende til ansættelsesbrøken for alle ansatte. Juledag den 25. december, anden juledag 26. december 2012 og nytårsdag den 1. januar 2013. De tre helligdage falder på hverdage og er søgnehelligdage. Normtimeregnskabet skal derfor nedskrives sva- Har du styr på reglerne om søgnehelligdage, og de øvrige dage i forbindelse med jul og nytår? rende til ansættelsesbrøken for alle. Nytårsaftensdag den 31. december 2012 Når der forekommer en søgnehelligdag Nytårsaftensdag falder i år på en mandag. De ansatte så vidt muligt holde fri (det vil sige en helligdag, der ikke falder på en søndag), skal antallet af timer, der fra kl. 12 den 31. december. kan tjenesteplanlægges i mødeplanperioden/ normperioden nedskrives med 24, får man søndagsbetaling. Norm- Hvis man skal arbejde mellem kl. 12 7,4 timer for fuldtidsansatte. For deltidsansatte foretages en forholdsmæssig (fordi den 31. december ikke ligestilles timeregnskabet skal ikke nedskrives nedsættelse (timetal/37). med en søgnehelligdag), og der gives ikke erstatningsfri for at arbejde efter Herunder kan du se, klokken 12. Efter midnat er det søgnehelligdag (se ovenfor). hvordan dagene falder i 2012. Juleaftensdag 24. december 2012 Er du i tvivl? Spørg din tillidsrepræsentant eller se arbejdstidsaftalen på Juleaftensdag falder i år på en mandag. Dagen ligestilles med en søgne- radiograf.dk. EVENTYRLØB 2013 Traditionen tro har Radiograf Rådet Region Syddanmark en stand ved årets Eventyrløb, også i 2013. Sæt allerede nu X i kalenderen den 9. maj 2013, det bliver en god dag i motionen og sammenholdets ånd. Grundet den store interesse for løbet holder den officielle tilmeldingsfrist sjældent, hvorfor vi vil have en tidligere tilmeldingsfrist. Dette for at alle interesserede radiografer med familie kan deltage. Tilmelding kommer i næste nummer af Radiografen. Vi glæder os til at se dig igen eller for første gang. Radiografer fra andre regioner er mere end velkomne! Vi ses! René Gordon Larsen DAGENS MEDICIN KÅRER DANMARKS BEDSTE HOSPITAL Det blev Aarhus Universitetshospital, der løb med titlen Danmarks bedste hospital. Vejle Sygehus blev kåret som det bedste i kategorien Danmark s bedste mellemstore hospital og Sygehus Vendsyssel Hjørring er det bedste mindre hospital 2012. Til lykke til alle, især til deres røntgenafdelinger Anden placering af juletræ, evt. øverst venstre DECEMBER 2012 RADIOGRAFEN 5
STOR OPBAKNING TIL RADIOGRAF RÅDETS FØRSTE FAGKURSUS 6 RADIOGRAFEN DECEMBER 2012
Der var fuldt hus, da Radiograf Rådet den 13. 15. november afholdt kursus i CT strålehygiejne. Og kursisterne har meldt positivt tilbage efter tre dages intens undervisning. Af Claus Brix Pedersen, kursuskoordinator Opbakningen til Radiografrådets 1. kursus overvældede mig men det fortalte mig også, at der i klinikken er meget fokus på CT og strålebeskyttelse. Derudover glædede det mig, at Radiograf Rådet kunne løfte opgaven med at håndtere kurset. Deltagerne kom fra hele Danmark og Grønland, og der var repræsentanter fra andre uddannelser end radiografer (bioanalytiker og røntgensygeplejerske) med alt fra brugere til specialister med forskellige forventninger til kurset. Jeg må ærlig indrømme at mine forventninger til kursusafvikling i en lejlighed på Frederiksberg, hvor man skal have 26 kursusdeltagere i et lokale der tidligere var en stue ikke var helt store, men herskabslejligheder er rummelige og lokalet var stort, lyst og indrettet så alle kunne høre og se underviseren. Afviklingen Kurset var delt op med 8 forskellige undervisere, hvor det var øvelsen at skabe flow og sammenhæng i de forskellige tilgange til emnet. Det lykkedes for de oplagte og velforberedte undervisere at præsentere den sidste viden indenfor radiografens specielle felt, hvor den hastige udvikling af scannere og undersøgelsestyper gør det nødvendigt løbende at have fokus på den strålebelastning vi tilfører befolkningen. Og ikke mindst de indkomne reaktioner fra seriøse deltagere fra nær og fjern. Ros til sekretæren der sørgede for forplejning og løste ad hoc opgaverne som transport mm til deltagerne/underviserne. Eneste problem omkring lokalerne var dog at håndværkerne ikke kunne nå at sætte klimaanlæg til, hvilket gjorde at døre og vinduer skulle åbnes og lukkes løbende. Ud af huset En del af kurset blev henlagt til Bispebjerg Hospital som stillede CT-scannere til rådighed for øvelser og demonstrationer en oplagt mulighed for at prøve logistikken af ud af huset hvor deltagerene skulle koordineres og flyttes. Der var udfordringer, men ikke større end de kunne justeres umiddelbart der skulle suppleres med lidt kaffe og kage når novembernatten trænger sig på og 6 timers teori forinden havde tæret på ressourcerne en tak til Bispebjerg for faciliteterne. Som tovholder på kurset vil jeg sige tak til Radiografrådet for al det praktiske som de håndterede meget professionelt, og især tak til Jeanette, der altid smilende tog imod og sørgede for at alt gled. DECEMBER 2012 RADIOGRAFEN 7
OK 13 LANG VEJ ENDNU Forhandlingerne til OK 13 er nu gået ind i forhandlingsfasen. Parterne har udvekslet krav, og med formanden for Sundhedskartellet Grethe Christensens ord, så er der meget at forhandle om. Den 7. december udvekslede Sundhedskartellet og Danske Regioner krav ved en lille ceremoni, der skulle markere at vi nu går ind i den reelle forhandlingsfase. Der var ikke de store overraskelser, da arbejdsgiverne i forvejen havde luftet deres hovedtanker, og vi på arbejdstagernes side ditto. Arbejdsgiverne Hovedbudskabet for arbejdsgiverne er at overenskomster og aftaler skal moderniseres. Går man lidt dybere ind i den formulering gemmer der sig en reel stækning af de ansattes indflydelse på arbejdspladsen. Arbejdstidsreglerne skal forenkles, hvilket betyder at de tillæg der ligger, skal der ryddes ud i. Der er jo reelt ikke noget en arbejdsgiver ikke kan indenfor de gældende arbejdstidsregler, det koster bare penge i ulemper. En afbureaukratisering af lokal løndannelse kan også let tolkes som et forsøg på at kunne råde over det lokale råderum uden om forhandlinger med TR eller organisationer. Ledelsesmæssige omlægninger nævnes også, men igen de har jo ledelsesretten og kan for sådan gøre og gør som de vil. Øverste krav fra arbejdsgivers side er, at der stort set ingen penge skal bruges. Så er linjen lagt. Sundhedskartellet Sundhedskartellet og de øvrige organisationer i KTO, AC og FOA har fremsat et fælles kravsæt. Øverst på listen står generelle lønstigninger. Det er dér, vi ønsker at lægge en langt overvejende del af rammen. Derudover omhandler kravene tryghed som parentes bemærket er Danmark det land blandt alle vi normalt sammenligner os med, der har den mindste tryghed i ansættelsen ligestilling og ligeløn samt nærhed og tryghed for TR. Arbejdstagersiden stiller med 11 krav, mod arbejdsgivernes 26, så det med forenklingen har vi da taget til os. Der bliver rigeligt at forhandle om og kæmpe for. Både regionerne og KL kommer med krav på blandt andet MED- og TR-området som vi ikke kan se os selv ind i. Her kommer vi til at kæmpe, for vi mener ikke, at tiden er til mindre dialog. Og i stedet for at lave en masse om, så synes jeg ærlig talt, at man skulle udnytte de fine muligheder, man allerede har i dag for lokalt at lave gode fleksible aftaler om arbejdstid, siger Grete Christensen, der samtidig glædede sig over at være kommet i gang med OK13-forhandlingerne: Vi har et godt udgangspunkt, for vi repræsenterer en gruppe sundhedsprofessionelle, der skaber rigtig stor værdi og kvalitet hver eneste dag, og som er nøglespillere, hvis regionerne og kommunerne vil i mål med højere kvalitet og mere sundhed for pengene. I kan i øvrigt læse alle kravene på vores OK-side på radiograf.dk. 8 RADIOGRAFEN DECEMBER 2012
Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Er du studerende? Tjek studiekonto.dk/frd Som medlem af Radiograf Rådet kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. SåDan Får Du 5% på Din lønkonto Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30 Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem. For at få den høje rente skal du være medlem af Radiograf Rådet, have afsluttet din uddannelse og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kredit vurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. maj 2012. ring: Ring til os på 3378 1987 online: Gå på radiografbank.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.
Radiologisk Afdeling på OUH er det første af de nordiske lande, som har integreret det digitale røntgenapparatur EOS, der bl.a. udmærker sig ved muligheden for at fremstille fuldkropsskanninger med en lav dosis. Billederne kan efterfølgende ved hjælp af postprocessing programmet stereos rekonstrueres til 3D modeller. ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL (OUH) DE FØRSTE I NORDEN Skrevet af Radiograf Janni Jensen og Lise Ludvigsen, OUH I september måned 2012 fik den muskoloskeletale sektion på Radiologisk Afdeling OUH, installeret EOS. Anskaffelsen af apparaturet skete efter, at flere radiologer, ortopædkirurger og radiografer havde været på studietur i Paris, hvor EOS har hovedkvarter, og set anvendelses muligheder og brug af apparaturet i praksis. I samarbejde med Ortopædkirurgisk Afdeling O, der ser store muligheder i bl.a. skoliose og benlængde optagelser samt fuldkrops røntgenbilleder, blev det besluttet at behovet for et sådan apparatur var til stede, og apparatet blev herefter indkøbt med levering og oplæring i september 2012. Ved første øjekast minder EOS mest af alt om en slags kabine med et lille gantry på 76 x 76 x 254 cm i midten, hvori patienten skal stå eller sidde. Som en ekstra mulighed har Radiologisk Afdeling OUH fået installeret en loftslift, hvori patienter med dårlig eller ingen standfunktion kan hænge midt i gantriet under undersøgelsen. I teorien kan alle ønskede patienter således få foretaget en røntgenundersøgelse i EOS. Virkeligheden er dog lidt en anden. Da det er vigtigt, at patienten kan stå, side eller hænge helt stille, er det i praksis ikke sikkert, at samtlige patienter kan medvirke til undersøgelsen. Den foreløbige spæde erfaring viser da også, at enkelte børn ikke bryder sig om at stå inde i maskinen, og undersøgelsen derfor må foretages på traditionel vis, hvilket hos os vil sige, at en serie af billeder optaget med DR teknik samles til et langt billede. Teknikken bag EOS er baseret på et biplan røntgenapparatur, hvor to røntgen rør, med tilhørende detektorplader, er monteret på en C-bue, således at der kan fremstilles to på hinanden helt vinkelrette optagelser i samme ombæring. Gennem en simultan/ synkron opsamling af data fra de to rør fremstilles et billede fra hoved til tå, - eller blot over en aktuel legemsdel, i to planer på under 20 sek.. Ved behov kan den ene C-arm frakobles og et AP/PA eller Lateral billede kan optages. Det er også muligt at placere patienten skråt i gantriet og eksempelvis fotografere skrå hofter i begge planer simultant, kvaliteten af denne undersøgelse er dog endnu ikke verificeret og godkendt her på radiologisk afdeling, OUH. EOS eksponerer sig desuden ved brug af en betydelig reducering af stråledosis sammenlignet med andre skoliose og benlængde optagelser på såvel CR, DR som film-folie. Helt ned til 6-9 gange mindre dosis skulle man kunne give ved brug af EOS. Den afgørende forskel på EOS og andre DR apparaturer er, at EOS anvender en nobelprisvindende detektorteknologi som forstærker signalet gennem komprimeret xenon gas. Ydermere opnås en forholdsvis lavere dosis, da den spredte stråling reduceres gennem anvendelse primært af centralstrålen. Dette opnås ved, at strålebundtet er præ-kolimeret, således, at det kun er 0,5 mm omkring centralstrålen, der anvendes til eksponering i det vertikale plan. Det horisontale plan indblændes af radiografen efter anatomisk region. Se figur 1. Fysikerne her på radiologisk afdeling, OUH, har afprøvet denne lidt uspecifikke 10 RADIOGRAFEN AUGUST DECEMBER 2012 2012
RADIOGRAFI Current Radiograph System EOS Forskellen på den måde EOS opsamler data kontra den måde et almindeligt røntgen apparat opsamler data. Figuren viser, hvordan den geometriske forstørrelse i det sagitale plan undgås ved brug af central strålen på EOS. Eksempel på en lateral præoperativ helkrops EOS optagelse med indtegnet sagital balance linje. dosisangivelse og har gennem enkelte forsøg med skolioser målt dosis på hhv. EOS og den nu anvendte standard med DR på Philips Eleva Multidiagnost. Foreløbige dosismålinger har vist, at EOS giver ca. halv dosis, når man sammenligner med skolioser udført på Philips Eleva Multidiagnost. En anden fordel er, at EOS automatisk korrigerer for geometrisk forstørrelse, således at forholdet mellem billede og patient er det optimale forhold på 1:1. Alt efter anatomisk region, der ønskes fremstillet, placeres patienten AP/PA eller skråt, i iso-center eller langs bag- eller side væggen i gantriet. Herefter indikeres på skærmbilledet præcis hvor patienten er placeret i gantriet og software korrigerer herefter for eventuel forstørrelse i det endelige billede således forholdet 1:1 opnås. Da billedet er dannet af en kontinuerlig optagelse, er der heller ingen stitching af billedet og en potentiel fejlkilde i form af forkert eller uskarp samling af flere billeder er hermed elimineret. Det planlægges at udføre mere detaljerede og dybdegående forsøg mhp. dosis, billedkvalitet og geometrisk forstørrelse i den nærmeste fremtid, således at de påståede fordele ved en EOS scanner testes og forhåbentlig verificeres. Den indsamlede litteratur, såvel firma materiale som uafhængige artikler, indikerer dog, at de påståede styrker dvs. lav dosis, ingen forstørrelses faktor samt ingen fejl pga. forkert stitching af billedet, til en vis grad er reelle. Dog tyder egne foreløbige målinger på, at vi ikke kan opnå en reduktion af dosis på op til ni gange. Realistisk set mener vi at kunne halvere dosis ved brug af EOS frem for den ellers anvendte DR optagelse, hvilket også må anses for at være en betydelig reduktion, især taget i betragtning, at patientgruppen overvejende består af børn og unge, som ofte undergår gentagne røntgenoptagelser over strålefølsomme områder. På nuværende tidspunkt anvender vi EOS til røntgenundersøgelser af skolioser, benlængder, fuldkrops optagelser samt columna lumbalis og thoracalis. Da patienterne oftest står eller sidder under undersøgelsen foretages denne med (delvis) belastning, hvilket giver en funktionel opfattelse af patienten. Ortopædkirurgerne ser især en stor fordel i stående fuldkrop undersøgelser, hvor de i sideplan kan vurdere hele den sagitale akse fra forkanten af C7 gennem hofteleddene til fodleddene og her ud fra vurdere patientens sagitale balance-akse. Denne type optagelse foretages både præ- og postoprativt, hvor en vertikal linje fra forkanten af C7 til ankelleddene indtegnes på røntgenbilledet, og kirurgen kan således vurdere den opnåede forbedring i patientens holdning ud fra flere helt specifikke mål som definerer beliggenheden af linjen i forhold til bla. hofteled og S1. Billede 2. er et eksempel på en helkrops optagelse med den sagitale balance linje indtegnet. Det er desuden muligt at lave en 3D remodelering af columna og underekstremitet ved brug af SterEOS software. Med dette værktøj kan en 3-dimensionel model af patientens columna eller underekstremitet opnås. Primær anvendelse af dette værktøj vil være i forbindelse med ortopædkirurgens planlægning af operation. Det er ikke muligt at fremstille snitbilleder lig CT billeder på SterEOS. I denne spæde start med EOS foretager vi primært skolioser, benlængder, helkrops optagelser samt columna lumbalis og thoracalis på EOS apparatet. Det er dog planen at implementere endnu flere undersøgelser på EOS, hvilket dog kræver yderligere forskning og verificering af anvendelsen hertil først. EOS på stue 23, Radiologisk afdeling OUH. DECEMBER OKTOBER 2012 RADIOGRAFEN 11
SAMMENLIGNING AF DR systemerne fra de forskellige firmaer er på flere måder meget forskellige og det kan være svært for radiografen at gennemskue, hvordan systemerne adskiller sig fra hinanden. CONRAD Radiografisk videncenter sammenligner derfor 7 af de mest udbredte DR-systemer i et nyt forskningsprojekt. Af: Mia K. Andersen & Helle Precht Når de enkelte DR systemer rent teknisk er opbygget forskelligt og man på røntgen afdelingen har flere forskellige systemer at gøre brug af til undersøgelse af den enkelte patient, hvordan afgør man som radiograf så lige hvilket DR-rum der er det bedste valg til den specifikke patient? Og når software mulighederne oven i købet kan have forskellige betegnelser fra system til system, så er det næsten en umulig opgave. Ikke desto mindre er det vigtigt, at man som radiograf har en indgående forståelse af det udstyr man arbejder med, for at kunne træffe fagligt begrundede valg til gavn for den formodede patologi ved den enkelte patient. Formålet med CONRADs forskningsprojekt er at give den enkelte radiograf et overblik og en indsigt, der kan lette denne opgave. Målet er at skabe et solidt fundament for sammenligning af DR-systemerne. En sammenligning, som løbende kan udbygges og videreudvikles i takt med, at der kommer nye systemer og opdaterede versioner på markedet. Den langsigtede ambition er at lave lignende studier af øvrige modaliteter. Tæt dialog med involverede firmaer Projektet inkluderer DR-systemer fra Agfa Healthcare, Canon (Santax Medico), Carestream (DuMed A/S), Fujifilm, GE Healthcare, Philips Healthcare og Siemens A/S. Netop disse fabrikater er udvalgt, da de pt. repræsenterer de mest udbredte systemer på markedet. Firmaerne har generelt taget rigtig positivt imod projektet 1 og har bidraget med både faglig ekspertise og praktiske forhold. Og netop den tætte dialog med firmaerne har været et bærende element i processen og en væsentlig forudsætning for at kunne gennemføre projektet. Firmaernes primære opgave har været at udpege den hard- og softwareversion, som forsøgene skulle udføres på, samt informere omkring de optimale tekniske indstillinger. Endelig har firmaerne hvert især udpeget hospital, afdeling, undersøgelsesrum og lokal kontaktperson. Således har det enkelte firma kunnet optimere og programmere deres software forud for forsøget idet formålet med projektet er at undersøge forskellen mellem systemerne og ikke inkludere software optimering og andre tekniske optimerings muligheder. Det tætte samarbejde med firmaerne er med til at sikre kvaliteten og brugbarheden af projektets endelige resultater. Fremgangsmåden Projektet fokuserer på tre anatomier hånd, thorax og pelvis. For hver anatomi er der lavet optagelser på både humant og teknisk fantom. Og med 7 forskellige DR-systemer, så siger det sig selv, at der er tale om enorme datamængder, der skal håndteres. CONRAD har derfor allieret sig med 7 talentfulde bachelorstuderende ved Radiografuddannelsen UC Lillebælt, som har stået for de konkrete forsøg på de udvalgte afdelinger. Selve forsøgstilrettelæggelsen har været nøje overvåget af Ph.d.-studerende, Helle Precht, der som forskningsansvarlig for projektet har det overordnede ansvar for, at projektet overholder de videnskabelige forskrifter. 1) GE Healthcare har ikke ønsket at være en aktiv del af projektet. 12 RADIOGRAFEN DECEMBER 2012
RADIOGRAFI DR-SYSTEMER Vores forhåbning er, at resultaterne kan bruges til at fremhæve de enkelte DR systemers muligheder og begrænsninger. Stor opbakning fra de udvalgte hospitaler Både afdelingsledelser og superbrugere på de hospitaler 2, som blev udpeget af firmaerne, har taget godt imod projektet og bidraget med praktisk koordinering og viden om de konkrete DR-systemer. Det har været en stor hjælp i processen, især for de studerende, som har skullet håndtere mange forskellige udfordringer på deres rejse rundt i Danmark. Som for eksempel når de mange hundrede billeder efter 10 timers forsøg pludselig ikke kan eksporteres fra DR systemet, så er det uvurderligt, at der er nogle, der er klar til at hjælpe. Publicering af resultater Forskningsresultaterne vil blive offentliggjort i en serie videnskabelige artikler, som forventes publiceret internationalt i løbet af 2013/primo 2014. Derfor kan CONRAD på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om konkrete resultater af studiet. Forventningen er imidlertid, at DR systemerne hver især viser styrker og svagheder, da systemerne både er forskellige hvad angår tekniske opbygning og softwareprogrammering. Vi forventer derfor at finde væsentlige forskelle mellem de humane og tekniske forsøgsresultater samt at se de forskellige DR fabrikater udmærke sig på forskellige anatomiers kv værdier og billedernes støjniveauer. Vores forhåbning er, at resultaterne kan bruges til at fremhæve de enkelte DR systemers muligheder og begrænsninger samt give et overblik over de anatomier, dosisniveauer, etc., hvor de enkelte systemer udmærker sig og dermed giver patienten den bedste undersøgelse. Når de videnskabelige artikler er publiceret, udkommer resultaterne på videncenterets hjemmeside i en mere overskuelig form, som kan komme radiografen til gavn i det daglige arbejde med DR-systemet. Projektet kan følges på CONRADs hjemmeside: www.conrad.ucl.dk 2) Ringkøbing Sygehus, Farsø Sygehus, Hvidovre Hospital, Hillerød Hospital, Privatklinikken Bondovej, Rigshospitalet Odense Universitetshospital. DECEMBER 2012 RADIOGRAFEN 13
» RADIOGRAF RÅDETS LANDSKURSUS 2013 Fredag den 1. og lørdag den 2. februar 2013 afholder Radiograf Rådet Landskursus. Landskurset foregår på Aarhus Universitetshospital, Palle Juhl Auditoriet, bygning 10. PRISEN INKLUDERER: Fredag: Morgenkaffe/te inklusive brød, frokost inkl. 1 øl eller 1 vand samt eftermiddagskaffe. Øl/vin/vand samt chips til socialt samvær. Lørdag: Morgenkaffe/te, formiddagskaffe m/brød samt madpakke til hjemtur.»»» Fredag aften arrangeres der fællesspisning på Restaurant Italia, Åboulevarden 10, 8000 Aarhus C. Drikkevarer er ikke inkluderet. DELTAGERE: Radiografer og radiografstuderende der er medlem af Radiograf Rådet kan deltage. Røntgensygeplejersker der er medlem af Dansk Sygeplejeråd kan ligeledes deltage. PRIS FOR DELTAGELSE: Aktive medlemmer samt røntgensygeplejersker kr. 1.250,00 Radiografstuderende kr. 550,00 Efterlønsmodtagere/pensionister kr. 550,00 Fællesspisningspisning fredag aften (eks. drikkevarer) kr. 189,00 TILMELDINGS- OG BETALINGSFRIST: Tilmeldingsfrist er den 7. januar 2013. Betaling skal væres Radiograf Rådet i hænde senest den 28. januar 2013.» NB: Hvis Radiograf Rådet skal fremsende en elektronisk faktura, SKAL der oplyses et EAN-nummer SAMT en kontaktperson til dit arbejdssted. HVORDAN TILMELDER JEG MIG OG BETALER: Tilmelding kan ske ved enten at sende tilmeldingsblanketten pr. brev, maile til Jeanette på jeanette@radiograf.dk eller ved at benytte on line tilmelding på Radiograf Rådets hjemmeside under Kurser & Møder, Landskursus 2013.» Hvis du sender en mail, skal du huske at oplyse, om du ønsker at deltage i spisningen fredag aften. Betaling kan ske enten til Radiograf Rådets giro 222 35 03 eller til Radiograf Rådets konto i Danske Bank, reg. nr. 3001 konto 3101 065 545. Husk at anføre hvem og hvad betalingen omfatter. Programmet kan ses på radiograf.dk/kurser-moeder POSTERFREMVISNING VED FÆRRE END 80 TILMELDINGER TIL LANDSKURSET, SER VI OS DESVÆRRE NØDSAGET TIL AT AFLYSE KURSET. Som noget nyt vil vi gerne invitere radiografer til at fremvise deres posters på Landskursus 13. Den bedste poster vil bliver bragt i Radiografen i forbindelse med artiklen fra LK13. Hvordan kreerer man lige en poster? Spørger du måske. Til hjælp med den øvelse har vi lagt en kogebog op på kursusbeskrivelsen på hjemmesiden. Så det er bare at gå i gang. 14 RADIOGRAFEN DECEMBER 2012
LANDSKURSUS 2013 PROGRAM FREDAG DEN 1. FEBRUAR 09.00 10.00 Morgenkaffe m/rundstykke og indskrivning 10.00 10.15 Velkomst v/radiograf Rådets formand Charlotte Graungaard 10.15 10.45 Idriftsætning og optimering af nyt udstyr Hvad skal man være opmærksom på og hvordan sikrer man sig, at man har taget alt i betragtning, når man skal købe/ installere nyt udstyr. Foredragsholder: Radiograferne Tina Steen og Jens Thorsen, Aarhus Universitetshospital, NBG. 10.45 11.05 Dual Energy CT af hofter Progressivt knogletab anses for at være en prædiktor for løsning af hofteproteser. Knogletab kan overvåges med DXA eller konventionel CT, men begge modaliteter har begrænsninger som Dual Energy CT formentlig kan mindske. En præsentation af et delstudie i et Phd-forløb. Foredragsholder: Forskningsradiograf Bo Mussmann, OUH. 11.05 11.15 Pause 11.15 11.45 Diagnosticering af periprosthetiske knoglecyster i patienter med et kunstigt ankelled Et prospektivt diagnostisk studie, hvor konventionel røntgen sammenholdes med stående 3D-fluoroscopy multi-planar reconstruction (3D MPR). Foredragsholder: Radiograferne Janni Jensen og Lise Ludvigsen, OUH. 11.45 12.30 Utilsigtede hændelser Specielt med fokus på indberetninger fra radiologiske afdelinger. Hvad kan man gøre for at undgå fejl? Foredragsholder: Ph.D.er Louise Isager Rabøl, Bispebjerg Hospital 12.30 13.30 Frokost 13.30 15.00 Hæmangiomer hos børn og at se mennesket bag patienten Foredrag ud fra egne oplevelser som forældre, som beskriver en ellers planlagt operation på Rigshospitalet som pludselig bliver til en akut CT skanning og operation på Ålborg sygehus Foredragsholder: Journalist Karin Mørch (moderen) Foredrag om et view hen over MR, CT og CT/MR angio samt lidt om konventionel angiografis rolle. Foredragsholder: Neurokirurg Mogens Jacobsen, (kirurgen), Aalborg Sygehus. 15.00 15.30 Kaffepause 15.30 16.15 Ph.d. studie: Dosis- og kvalitetsvurdering af hjerte-ct - Udfordringer i radiografisk forskning Teknisk optimering af hjerte CT med inklusion af 200 AMI patienter fokuseret på iterative rekonstruktioner med og uden dosis reduktion. Postmortem studie med inklusion af 15 hjerter fokuseret på kritisk forholden til at teknisk optimeret billedkvalitets overensstemmelse med den reelle virkelighed inde i patienten i et forsknings perspektiv. Der problematiseres over praktiske såvel som faglige udfordringer ved forskning i det radiografiske felt. Foredragsholder: Radiograf og Ph.d. student Helle Precht, UCL, SDU & OUH Svendborg Sygehus. 16.15 Postergennemgang og socialt samvær 20.15 Middag på Restaurant Italia LØRDAG DEN 2. FEBRUAR 09.00 09.30 Morgenkaffe 09.30 10.15 Stråleterapi Planlægning og udførsel af strålebehandling med fokus på radiografernes rolle, samt de problemstillinger der er særlige for behandling af børn. Foredragsholder: Hospitalsfysiker Klaus Seiersen, Aarhus Universitetshospital 10.15 11.00 Partikelterapi I lyset af folketingets beslutning om etablering af et nationalt center for partikelterapi, forklares her de grundlæggende principper og teknologi. Som et intermezzo vil vi se på, hvordan acceleratorer til partikelterapi åbner mulighed for en ny radiografisk disciplin: Proton radiografi. Foredragsholder: Hospitalsfysiker Christian Skou Søndergaard, Aarhus Universitetshospital. 11.00 11.30 Kaffepause med brød 11.30 12.15 Anvendelsen af CT og MR skanninger på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet i som led i de retsmedicinske obduktioner og kliniske undersøgelser. I foredraget vil der blive gennemgået lidt om baggrunden for de ovennævnte modaliteters anvendelse og på forskellene i problemstillingerne der skal besvares i retsmedicinen i fohold til den kliniske radiologi. Der gennemgåes udvalgte cases fra både obduktioner men også undersøgelser af levende voldsofre hvor de klinisk udførte skanninger i stigende grad medinddrages. Af hensyn til anonymitet og etik må der ikke tages billeder af de viste slides. Foredragsholder: Nikolaj Friis Hansen, 1. reservelæge Patologisk Afdeling, RH 12.15 13.00 Afslutning tak for denne gang udlevering af madpakke DECEMBER 2012 RADIOGRAFEN 15
DANMARKSPREMIERE PÅ RØNTGENOMRÅDET Ny teknik skal forbedre succesfuld behandling af kræft, hvor svulster brændes væk med radiobølger Radiograf, røntgensygeplejerske og overlæger smiler om kap efter en lille uges tid med et helt nyt billeddannende udstyr mellem hænderne. De har som de første i landet taget en ny teknik i brug, som giver hurtigere og mere skånsomme undersøgelser og behandlinger af patienter med kræft i lunge eller lever. Det drejer sig om en billeddannende teknik i tilknytning til den succesfulde behandling med brænding af svulster i lunger eller lever, som Radiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital har specialiseret sig i. Radiofrekvensablation forkortet RFA - er det faglige udtryk for behandlingen, hvor man som alternativ til kirurgi eller strålebehandling brænder svulsterne væk ved hjælp af radiobølger. Behandlingen foregår ved at lægen stikker en tynd nål gennem huden til det angrebne sted og derefter sender radiobølger ind, der gradvis varmer svulsten op til 90 grader. 16 RADIOGRAFEN DECEMBER 2012
RADIOGRAFI Overlæge Henrik Torp Madsen undersøger en lungepatient med det nye, skånsomme udstyr. Foto: Michael Harder, Aarhus Universitetshospital Radiologen følger undervejs nøje nålens placering. Hidtil har det været nødvendigt at bruge CTskanning, for at finde frem til den præcise placering i de indre organer. Men nu skifter Radiologisk Afdeling CT-skanningerne ud med en avanceret teknologi, som er udviklet af Phillips. Billedoptagelserne sker her ved hjælp af biplan-gennemlysning. Det vil sige gennemlysning med røntgenstråler, hvor man lyser forfra og fra siden på én gang. På den måde udsættes patienterne for mindre stråling end ved en CT-skanning. Flere gevinster Interventionsteknikken har også den gevinst, at både undersøgelser og behandlingerne kan foretages betydeligt hurtigere. Hvor man indtil nu har afsat 30-45 minutter til en undersøgelse, hvor der udtages en biopsi (prøve af væv), kan det med det nye udstyr klares på ca. ét kvarter. Endvidere tillader teknikken, at lungeforandringer på ned til 1 cm kan rammes, hvilket sjældent er tilfældet ved CT-teknik. Arbejdsstillingerne er også blevet betydeligt bedre og mere sikre for personalet med det nye udstyr bl.a. kan vi øve og i at betjene den avancerede teknik uden risiko for ved en fejl at få en dosis stråler på os, siger røntgensygeplejerske Dorte Sterndorff Møller, der er en af afdelingens to superbrugere og undervisere i brugen af det nye udstyr. Gode tal for overlevelse Aarhus Universitetshospital har landsfunktion for RFA-behandling, som blev indført på hospitalet i 2005. Det er et tilbud til patienter, der af den ene eller anden grund ikke kan opereres, enten fordi ikke kan tåle operation, eller fordi svulsterne er placeret, så det er vanskeligt at operere eller give strålebehandling. Afdelingens forskning viser, at to års overlevelsen hos behandlede patienter er lige så god, som resultaterne i USA - der er sammenligningsgrundlaget. Derfor betragter de to specialister i behandlingen, overlægerne Hanne Nellemann og Henrik Torp Madsen, behandlingstilbuddet som en succes i forhold til en patientgruppe, som tidligere ikke kunne hjælpes. Det er planen, at der skal undersøges eller behandles i gennemsnit 500 600 patienter om året på interventionsstuen. Heraf udgør RFA-behandlingen godt 40-50. Desuden skal udstyret bruges til avancerede røntgenvejledte undersøgelser og behandlinger som fx anlæggelse af et aflastende rør (en stent) i venesystemet, når en lungesvulst klemmer på de store blodårer. Det nye interventionsudstyr, der har kostet ca. 9 mio. kr., blev indviet officielt ved en reception mandag d. 19. november 2012. DECEMBER 2012 RADIOGRAFEN 17
Vi bestråler tæt på hjertet, så det er meget vigtigt for os at optimere sikkerheden og skåne det normale væv. Birgitte Offersen, overlæge på Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. BEDRE BEHANDLING AF BRYSTKRÆFT I AARHUS Aarhus Universitetshospital har som det første strålecenter i Danmark indført daglig billedvejledt strålebehandling, der gør behandlingen af kvinder med brystkræft endnu mere sikker. Hvert år rammes 4.000 kvinder i Danmark af brystkræft. Hovedparten af alle brystkræftpatienter bliver behandlet med stråler som led i behandlingen af deres brystkræft. En ny metode, der sikrer en bedre lejring af kvindernes bryst under behandlingen og dermed en mere præcis behandling, er blevet udviklet og nu indført på Aarhus Universitetshospital. Hospitalet står for strålebehandlingen af ca. 700 kvinder årligt og i de fleste tilfælde får hver patient 25 behandlinger - én behandling om dagen i fem uger. Så brystkræftpatienter er en gruppe, der fylder meget på Aarhus Universitetshospital. 18 RADIOGRAFEN DECEMBER 2012
RADIOGRAFI - Det er en rigtig god fornemmelse i hverdagen, at vi kan sikre os, at kvinderne ligger korrekt hver gang. Vi bestråler tæt på hjertet, så det er meget vigtigt for os at optimere sikkerheden og skåne det normale væv, siger Birgitte Offersen, der er overlæge på Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Skanninger og små tatoveringer Strålebehandlingen bliver ved sin start tilrettelagt ud fra en CT-skanning, der giver overblik over, hvor strålerne skal ramme. Derefter bliver der lavet små tatoveringer på kvindens bryst, så man kan sikre, at hendes bryst bliver lagt korrekt til rette ved hver strålebehandling. For at sikre en korrekt lejring af brystet har man på Aarhus Universitetshospital udviklet, testet og indført en metode, hvor sygeplejersker før hver strålebehandling tager røntgenbilleder af kvindens brystvæg og bruger billederne til at placere hende i den korrekte position. På sigt vil undersøgelserne blive foretaget af radiografer med speciale i stråleterapi. Præcision for patienten Metoden blev indført på alle kræftacceleratorer under Aarhus Universitetshospital i begyndelsen af 2011, og det har nu ført til mere end 25.000 billedvejledte behandlinger. En række af billederne er blevet gennemgået og resultaterne viser entydigt, at der er sket et løft i præcisionen for den enkelte strålebehandling. - Samtidig har det vist sig, at den billedvejledte metode ikke forlænger behandlingstiden. Et enestående resultat, da man ellers internationalt regner med, at lejring med daglige røntgenbilleder giver et øget tidsforbrug. Strålecentret på Aarhus Universitetshospital er det første center i Danmark og formodentligt også i verden, der har indført billedvejledt strålebehandling til alle kræftpatienter. DECEMBER 2012 RADIOGRAFEN 19
GRØNLAND HAR FÅET SIN FØRSTE MR SKANNER Der er god grund til at kollegaerne på røntgenafdelingen i Nuuk giver skulderklap til hinanden. De har endelig efter seks års søgen er der endelig blevet installeret en MR skanner. En skanner, der snart er standard udstyr på de danske røntgenafdelinger. Af Bo Rasmussen, radiografvikar på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk Før i tiden blev patienterne sendt til Rigshospitalet, hvis en MR skanning skulle udføres. Dette kan nu helt undgås med den nye skanner Det er overlæge Piotr Wojtek der har været tovholder for ansøgningerne hos diverse fonde. Det blev CANDY fonden, der donerede midlerne til anskaffelsen af MR skan- neren samt indretning af undersøgelsesrummet. Valget af MR skanner faldt på en Hitachi 0,4 tesla. Med i ansøgningen er der tillige et MR-narkose anlæg. Et anlæg, der vil vende mange misundelige blikke fra røntgenafdelinger i Danmark. MR skanneren blev indviet i september 2012 og skal efter planen starte op med undersøgelser i januar 2013. Optimalt vil MR skanneren undersøge fem til seks patienter om dagen. Røntgenafdelingen søger dog stadig efter endnu en overlæge så MR skanneren kan operere på fuld tid. Ansøgningerne er ude. 20 RADIOGRAFEN DECEMBER 2012