Innovation på området for børn og unge. Et inspirationskatalog

Innovation på området for børn og unge Et inspirationskatalog

INNOVATION PÅ OMRÅDET FOR BØRN OG UNGE Et inspirationskatalog Redaktion: Konsulent Bent Berthold Schultz bent.schultz@ps.rm.dk Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Telefon 7841 4100

Forord Den Administrative Styregruppe for Social og Specialundervisningsområdet (DAS SOS) har bedt Metodecentret stå for at indsamle gode eksempler på effektiviserende innovationstiltag fra kommunerne og regionen i Midtjylland. Eksemplerne er samlet i tre inspirationskataloger, som præsenteres på DASSOS konference i november 2012. Dette er det ene af de tre kataloger. I dette katalog er samlet en række gode bud på, hvordan udvikling af metoder og organisationer kan bidrage til at skabe en bedre ressourceudnyttelse på området for udsatte eller handicappede børn og unge. Metodecentret har i efteråret 2012 besøgt kommunerne og regionen med henblik på at drøfte, hvordan de hver især har arbejdet med at løse de økonomiske og udviklingsmæssige udfordringer på området. På disse møder og gennem efterfølgende dialog har kommunerne og regionen fremsendt deres bud på gode og effektive løsninger. Metodecentret har været ansvarlig for at redigere de fremsendte forslag samt udarbejdelse af enkelte af løsningsbeskrivelserne for kommunerne. Metodecentret vil gerne takke ledere og medarbejdere i kommunerne og regionen for samarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af kataloget. Metodecentret November 2012 1

Indhold Innovationstiltag, som er afsluttede eller i drift...4 [1] Samarbejde med frivillige i Silkeborg Kommune...4 Øget samarbejde med frivillige har været et indsatsområde i Familiesektionen i Silkeborg Kommune i de sidste 2 år. Kommunen har høstet en masse erfaringer i, hvordan et frugtbart samarbejde mellem fagpersoner og frivillige kan indrettes. Det har været til stor gavn for de udsatte børn og deres familier, og det kan på sigt være med til at løse nogle af kommunens ressourcemæssige udfordringer. Innovationstiltag, som er under implementering eller afprøvning...7 [2] Tidlig tværfaglig indsats i lokalområderne i Hedensted Kommune...7 Dette projekt i Hedensted Kommune har til formål at styrke en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats over for udsatte børn og unge. Ved hjælp af bl.a. forbedret dialog med forældre og samarbejdspartnere skal mulighederne for tidlig opsporing af og koordineret indsats over for udsatte børn og unge øges. På sigt kan det bidrage til bl.a. færre anbringelser og større inklusion. Innovationstiltag, som er under udvikling...10 [3] Intensiv dagbehandling på Holmstrupgård ved Region Midtjylland og Aarhus kommune...10 Brug af dagbehandling alene har vist, at det er effektivt for børn i skolealderen med komplekse behov og kan være effektive i overgangen fra indlæggelse til lokal behandling. Kan denne viden overføres til unge sindslidende? Og kan det i visse tilfælde udgøre et alternativ til anbringelse? Det skal et nyt samarbejde mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune afprøve. [4] Tidsbegrænsede anbringelser i Herning Kommune...12 To døgninstitutioner i Herning Kommune vil fra 2013 afprøve tidsbegrænsede anbringelser for børn og unge. Gennem en mere intensiv og systematisk tilrettelagt indsats med øget inddragelse af familien, skal de anbragte hurtigere kunne udskrives til mindre indgribende tilbud. [5] Tættere sagsopfølgning i Herning Kommune...16 Inspireret af svensk sagsbehandlingspraksis på området for udsatte børn og unge vil Herning kommune udvikle og afprøve en ny model for deres rådgivnings og myndighedsfunktion. Modellen skal bl.a. forbedre mulighederne for at sætte tidligere og mere effektivt ind for udsatte børn, unge og deres familier samt styrke den behandlingsmæssige kontinuitet. [6] Indsatstrappe i Randers Kommune...19 Med et nyt arbejdsredskab for de fagprofessionelle vil Randers Kommune skabe en forbedret sammenhæng mellem almen og specialområdet. Dette skal styrke brugen af forebyggende foranstaltninger til gavn for både børn og familier. Samtidig vil det bidrage til en samlet effektivisering af området. 2

[7] Nyt resultatdokumentationskoncept for børn og unge med handicap i Aarhus Kommune og Region Midtjylland...23 Ved at inddrage ICF i resultatdokumentationen ønsker Aarhus Kommune og Region Midtjylland at gøre det nemmere at omsætte målene i handleplanerne til konkrete udviklingsplaner. Dette bidrager til mere målrettede indsatser, en forbedret mulighed for opfølgning og på sigt mere effektive behandlingsforløb. 3

Innovationstiltag, som er afsluttede eller i drift [1] Samarbejde med frivillige i Silkeborg Kommune Øget samarbejde med frivillige har været et indsatsområde i Familiesektionen i Silkeborg Kommune i de sidste 2 år. Kommunen har høstet en masse erfaringer i, hvordan et frugtbart samarbejde mellem fagpersoner og frivillige kan indrettes. Det har været til stor gavn for de udsatte børn og deres familier, og det kan på sigt være med til at løse nogle af kommunens ressourcemæssige udfordringer. Hvad går den nye løsning ud på? Familiesektionen i Silkeborg Kommune har de sidste 2 år haft et særligt fokus på samarbejdet mellem fagpersoner og frivillige. Målet er at skabe øget værdi i indsatsen for borgere med særligt behov for støtte. I Familiesektionen er der opmærksomhed på, at borgere kan have udfordringer, som fagpersoner ikke alene kan hjælpe med. Ofte får frivillige en rigtig god kontakt/relation til udsatte borgere, bl.a. fordi de er til stede, fordi de har lyst, er medmennesker og ikke er bundet af love, regler og referatpligt. Et godt samarbejde mellem frivillige og fagpersoner forudsætter, at der arbejdes med at nedbryde eventuelle barrierer både hos frivillige og fagpersoner. Fagpersoner er forskellige, og den frivillige verden er ikke en samlet verden. Der er rigtig mange forskellige udgangspunkter og værdier blandt foreninger. For at sikre et godt samarbejde mellem frivillige og fagpersoner skal området først og fremmest prioriteres i en kommune. Eksempelvis er det god idé at have en centralt placeret frivilligkoordinator samt ambassadører i de enkelte afdelinger. Koordinatoren og ambassadørerne kan skubbe til værdierne, være de frivillige foreningers overskuelige indgang til samarbejdet med fagpersoner og til at udvikle området Hvordan gennemføres løsningen? I Familiesektionen i Silkeborg Kommune har ledelsen prioriteret området. En medarbejder er ansat til at udvikle samarbejdet med frivillige, og der er igangsat en lang række konkrete initiativer. Der er kontinuerligt møder med deltagelse af lederen af Familiesektionen, en socialfaglig konsulent og Frivilligcentret. I disse møder deles viden, der skabes 4

erfaringer, der udveksles holdninger og overvejelser, der opstår ideer til samarbejde. Der laves også konkrete aftaler ift. tiltag. Møderne er væsentlige i forhold til at afklare og forstå, hvordan vi bedst muligt kan samarbejde. Samarbejdet mellem kommunale fagpersoner og frivillige foreninger breder sig stille og roligt og berører efterhånden mange fagpersoner og frivillige. På baggrund af kommunens erfaringer kan man opstillede fem gode råd til et succesfuldsamarbejde med frivillige: Invitere frivillige ind så tidligt som muligt Sæt frivilligheden fri lad frivillige organisere sig selv og hav tillid til, at frivillige selv kan påtage sig opgaver og ansvar Tag udgangspunkt i de eksisterende foreninger Det koster. Vi bruger ikke frivillige, vi samarbejder med frivillige, og det er det personlige møde, og den energi, vi lægger i samarbejdet, som er fundamentet for, at vi kan løfte kvaliteten i indsatsen Medarbejdernes valg. Det er afgørende for et succesfuld samarbejde, at samarbejdet både er frivilligt for frivillige og ansatte. Erfaringer fra det hidtidige samarbejde med frivillige handler også om: De frivillige foreninger vil meget gerne indgå i et samarbejde med os som fagpersoner. Der er ønske om at tage udgangspunkt i, hvad der er muligt, og at samarbejdet udvikler sig stille og roligt alt afhængig af, hvad der giver mening, og hvad de forskellige foreninger har ressourcer til at indgå i. Man kan kontakte hinanden, når der er et konkret behov for at afklare eventuelle muligheder for samarbejde eller støtte til en borger. Derved tager samarbejdet udgangspunkt i den lokale kontekst. Det, at man får sat ansigter på hinanden, giver et godt udgangspunkt for at kunne kontakte hinanden ved behov og det giver mulighed for at fjerne evt. barrierer. De kommunale fagpersoner skal være opmærksomme på ikke at forcere samarbejdet. Tingene skal derfor have lov til at vokse. Den frivillige verden og den kommunale verden har nogle grundlæggende forskelligheder. I den kommunale verden er der ofte en opmærksomhed på mål og midler i den frivillige verden er der ofte fravær af mål og midler. De frivillige er primært opmærksomme på, hvad de er kaldet af. Hvad betyder løsningen for borgerne? Hvis medarbejderne i hverdagen indtænker muligheden for at samarbejde med frivillige, kan det få stor betydning for den enkelte udsatte borger. Afledte virk 5

ninger af succesfuldt samarbejde mellem frivillige og fagpersoner er de gode historier, som tiltrækker nye frivillige, for hvem det giver mening og glæde at hjælpe hinanden og tage ansvar. Nogle gange kan samarbejde med frivillige også have den effekt, at de ansatte i højere grad får tid til kerneopgaverne. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Et øget samarbejde mellem frivillige og fagpersoner kan således bidrage til at løfte kvaliteten i den indsats, som gives til borgerne. Desuden forebygger et samarbejde, at borgerne i væsentlig grad kommer til at mærke de udfordringer, som Silkeborg Kommune står over for de kommende år. Eksempelvis mangler man i kommunen om 7 år hver 7. lærer, hver 4. sygeplejerske, hver 5. dagplejer og hver 4. kontor/it ansat. Brugen af frivillige giver således mulighed for at bevare eller udbygge kvaliteten af den service, kommunen leverer til borgerne, uden væsentligt brug af flere ressourcer. For yderligere information kontakt Sektionsleder Lone B. Petersen Silkeborg Kommune LoneBaggersgaard.Petersen@silkeborg.dk 6

Innovationstiltag, som er under implementering eller afprøvning [2] Tidlig tværfaglig indsats i lokalområderne i Hedensted Kommune Dette projekt i Hedensted Kommune har til formål at styrke en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats over for udsatte børn og unge. Ved hjælp af bl.a. forbedret dialog med forældre og samarbejdspartnere skal mulighederne for tidlig opsporing af og koordineret indsats over for udsatte børn og unge øges. På sigt kan det bidrage til bl.a. færre anbringelser og større inklusion. Hvad går projektet ud på, kort fortalt? Hedensted Kommune er med projektet Tidlig Tværfaglig Indsats i Lokalområdet en af de 6 kommuner, der har modtaget støtte fra Socialstyrelsen til modelafprøvning. Projektets overordnede mål er et at styrke en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte herunder: At opnå viden om, hvordan en ordning med socialrådgivere på skolerne bedst muligt kvalificerer arbejdet med tidlig indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. At opnå viden om, hvordan man bedst muligt inddrager forældrene i respektfuld dialog i samarbejde omkring barnet. Herunder i de situationer, hvor man inden for SSD samarbejdet har anvendt muligheden for tværfaglig dialog uden samtykke. Medarbejderne i projektkommunerne skal styrkes fagligt, og kommunernes struktur omkring det tværfaglige samarbejde skal sættes i fokus. Kommunerne skal afprøve ordningen med socialrådgivere på skolerne og skal have fokus på forældreinddragelse. Hedensted kommune har i projektperioden fået en bevilling på 2 ½ mio. kr. til projektet. Projektet er tilknyttet 4 skoledistrikter Tørring, Uldum, Øster Snede og Juelsminde. Hvordan gennemføres løsningen? Der er etableret et tværfagligt team, der tilbyder et åbent rådgivningsforum for alle forældre, børn/unge, samarbejdspartnere m.v. I 2 af skoledistrikterne har den tilknyttede socialrådgiver myndighedsfunktion og i de øvrige 2 en konsulterende 7

funktion. De tværfaglige teams mødes onsdage, hvor der er åben rådgivning fra kl. 13.30 16.30. Fagpersoner mv. har mulighed for at drøfte problemstillinger og få sparring forinden den åbne rådgivning. Der er gennemført en stor formidlingsindsats omkring tilbuddet både til kommunens interne fagpersoner men også til lokalsamfundet generelt. I forbindelse med dette er der udarbejdet foldere, plakater og skiltning, og der har været presseomtale i Hedensted Avis. Projektet blev fra starten profileret ved, at de tværfaglige team besøgte interne samarbejdspartnere, og andre væsentlige nøglepersoner/tilbud i lokal området (f.eks. hos dagplejen/legestuegrupperne, friskoler, for elever i klasserne, personalemøder/pædagogisk Rådsmøder, præster, køb mænd, faglige samarbejdspartnere). Det er ultimo 2011 besluttet, at modellen med åben rådgivning skal gennemføres i hele kommunen. Hedensted Kommune har opstillet følgende delmål for projektet. 1. Der skal minimum være 300 henvendelser til de tværfaglige teams inden udgangen af 2012 (hvilket svarer til 75 henvendelser i hvert distrikt). Midtvejsevalueringen viser, at der over perioden på 8 måneder har været i alt 177 henvendelser (gennemsnitligt 22 henvendelser om måneden svarende til 265 på årsplan). Målet omkring antal henvendelser forventes på den baggrund at blive mere end indfriet over hele projektperioden 2. Minimum 50 pct. af personerne, der henvender sig skal føle, at henvendelsen har gjort en forskel. Omkring 2/3 af personerne, der henvender sig til teamet føler, at henvendelsen har gjort en forskel (besvarelser om henvendelsen til teamet har medført en styrket indsats, om indsatsen har haft en betydning for barnet samt om der er givet brugbare redskaber). 3. Der skal være et fald på minimum 15 % i aldersgennemsnittet for underretninger (i de 4 skoledistrikter) inden udgangen af 2012. Opfølgningen på dette mål sker ved projektets afslutning foretages selvom der undervejs har været drøftelser vedrørende målets hensigtsmæssighed, idet det kvantitative mål i sig selv ikke indikerer, om der er øget kvalitet i indsatsen. 4. Der skal være en øget bevidsthed om SSD samarbejdet. Hvad er gevinsterne for borgerne? Det tværfaglige team tilbyder et åbent rådgivningsforum for alle forældre, børn/unge, samarbejdspartnere m.v. I 2 af skoledistrikterne har den tilknyttede socialrådgiver myndighedsfunktion og i de øvrige en konsulterende funktion. De 8

tværfaglige teams mødes onsdage, hvor der er åben rådgivning fra kl. 13.30 16.30. Fagpersoner mv. har mulighed for at drøfte problemstillinger og få sparring forinden den åbne rådgivning. Der er således en øget tilgængelighed til forældre, børn/unge og samarbejdspartnere for kompetent rådgivning på et tidligt tidspunkt i forhold til problemets omfang. Hvad er de økonomiske gevinster? Der er ingen på forhånd formulerede økonomiske gevinster, men det forventes, at projektet vil medvirke til en tidligere opsporing af og koordineret indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte, hvilket antages at kunne medvirke til: Færre børn anbringes uden for eget hjem Kortere varighed af forebyggende foranstaltninger Færre børn har behov for specialundervisning Flere børn kan inkluderes i almen skole. For yderligere information kontakt Specialkonsulent Anders Kirkedal Nielsen Hedensted Kommune Anders.Kirkedal@hedensted.dk 9

Innovationstiltag, som er under udvikling [3] Intensiv dagbehandling på Holmstrupgård ved Region Midtjylland og Aarhus kommune Brug af dagbehandling alene har vist, at det er effektivt for børn i skolealderen med komplekse behov og kan være effektivt i overgangen fra indlæggelse til lokal behandling. Kan denne viden overføres til unge sindslidende? Og kan det i visse tilfælde udgøre et alternativ til anbringelse? Det skal et nyt samarbejde mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune afprøve. Hvad går løsningen ud på? Døgninstitutionen Holmstrupgård i Region Midtjylland har udviklet et nyt dagbehandlingstilbud. Tilbuddet gør det muligt for kommunerne at tilbyde unge med psykiske lidelser et alternativ til institutionsanbringelse, som både kan effektivisere kommunernes udnyttelse af de tilgængelige ressourcer på området for udsatte børn og unge, og give de unge en kvalificeret behandling, der imødekommer deres behov. Målgruppen er normalt begavede unge under 18 år med psykiatriske vanskeligheder. Der arbejdes i tilbuddet med at give de unge mulighed for at udvikle egne færdigheder, øge deres sociale og personlige kompetencer og evner til at indgå i relationer med andre mennesker. Målet er, at de kan blive aktører i eget liv. For at den unge får mest muligt ud af tilbuddet, lægges der stor vægt på, at overgangen til det videre liv er tilrettelagt og klar inden udskrivningen. Hvordan gennemføres løsningen? Der arbejdes ud fra en forståelse af, at den unge skal være aktør i eget liv. At den unge skal afklaret og udviklet på de kompetencer, der gør at den unge lettere kan håndtere et ungdomsliv. Tilbuddet har en miljøterapeutisk og psykodynamisk forståelse af, at alle er en del af et netværk med mange faktorer, der påvirker den unges situation. Familie og venner danner det tætteste netværk. Ligeledes arbejdes der med Tilværelses Psykologien og de redskaber, der er udviklet af Preben Bertelsen, Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Tilbuddet er tidsbegrænset til 15 måneder. 10

Der arbejdes med at udvikle den unges sociale kompetencer ud fra, at lige meget hvilke psykiske vanskeligheder, den unge har, har den unge brug for at finde ud af at kunne være sammen med andre mennesker. Arbejdet med kompetencer omkring kost, måltider og motion vægtes højt. Det gælder såvel for de sociale, de fysiske og for psykiske kompetencer og læringsmuligheder. For at have et højt fagligt niveau, superviseres og uddannes personalet jævnligt. Der er tilknyttet psykolog og en speciallægekonsulent fra ungdomspsykiatrien. Konkret foregår dagtilbuddet på alle hverdage mellem 8.30 og 15.30. Der er mulighed for skolegang i tilbuddets specialskole og værkstedstilbud samt for deltagelse i lokale fritidsaktiviteter. Derudover arbejdes der tæt sammen med forældre, som tilbydes netværksmøder og psykoedukation. Hvad betyder løsningen for borgerne? De unge kan undgå at blive anbragt uden for hjemmet. Dette gælder både unge, som har et umiddelbart anbringelsesbehov og unge, som på lidt længere sigt vil få behov for en anbringelse. De unge vil samtidig ikke få et behandlingstilbud af en ringere kvalitet sammenlignet med anbringelse. Det er projektets mål at etablere et tilbud, der som minimum kan behandle de unge på samme niveau som et anbringelsesforløb. Den internationale litteratur støtter, at det kan lade sig gøre at erstatte anbringelse med lokale, ambulante tiltag uden, at det medfører ringere resultater. Endvidere vil projektet styrke den unges eget netværk, så der skabes bedre muligheder for at fastholde positive virkninger fra behandlingen over tid. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Driftsudgifterne for den uændrede praksis er baseret på omkostningerne for et gennemsnitligt anbringelsesforløb på Holmstrupgård. Den gennemsnitlige anbringelsestid på Holmstrupgård var ifølge en beregning fra 2007 på 30 måneder. Døgntaksten for anbringelse er i beregningen sat til 3.000 kr. Dermed bliver den gennemsnitlige pris pr. anbringelse ca. 2,75 mio. kr. Den gennemsnitlige behandlingstid for det nye behandlingstilbud er anslået til 15 måneder med en takst på 1.100 kr./dag. Dermed bliver den gennemsnitlige pris pr. behandling ca. 500.000 kr. For yderligere information kontakt Forstander Knud Byskov, Region Midtjylland knud.byskov@ps.rm.dk 11

[4] Tidsbegrænsede anbringelser i Herning Kommune To døgninstitutioner i Herning Kommune vil fra 2013 afprøve tidsbegrænsede anbringelser for børn og unge. Gennem en mere intensiv og systematisk tilrettelagt indsats med øget inddragelse af familien skal de anbragte hurtigere kunne udskrives til mindre indgribende tilbud. Hvad går løsningen ud på? Institutionsanbringelser i Danmark er sammenlignet med Sverige relativt langvarige. Der er endvidere ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at langvarige institutionsanbringelser i sig selv medfører bedre resultater for de anbragte børn og unge end kortere anbringelsesophold. På denne baggrund gennemfører døgninstitutionerne Børn og Ungecenter Toften og Hedebocentret i Herning Kommune en afprøvning af tidsbegrænsede institutionsanbringelser for børn og unge. Anbringelserne er begrænsede til mellem 6 og 12 måneder, afhængig af målgruppen. De overordnede formål er: At børnene og de unge kommer i personlig udvikling og trivsel, som kan fortsættes efter anbringelsen At børnene eller de unge kan flytte hjem eller ud i et mindre indgribende tilbud inden for en fast afgrænset periode At forbedre børnenes og de unges familierelationer og forældrenes omsorgskompetencer At børnene og de unge kommer til at indgå i et stabilt skole eller beskæftigelsesforløb At børnene og de unges prosociale netværk forbedres At børnene og de unge reducerer evt. symptomer, optræner mestringsevner og indlærer hensigtsmæssige adfærdsmønstre At der bliver etableret stabile støttesystemer for børnene og de unge ved udskrivning, der skaber mulighed for behandlingsgeneralisering og langtidseffekt. Hvordan gennemføres løsningen? Omstillingen til tidsbegrænsede anbringelser indebærer et ganske omfattende fokusskifte for de involverede døgninstitutioner og deres medarbejdere. Nedenfor 12

er, i stilistisk form, skitseret nogle af de elementer, som omstillingen kan forventes at indebære for døgninstitutionernes behandlings og indsatsfilosofi. 1 Tidligere programfilosofi Døgninstitutionen er et anbringelsessted Begrænset inddragelse af forældrene Primære arbejdsfokus er inden for døgninstitutionens rammer De anbragte skal ind i en hverdag, døgninstitutionen har defineret Fokus på at socialisere de anbragte ind i en døgnafdeling Medarbejderne er de anbragtes primære relationer En stabil institutionsanbringelse er et mål Fokus på stabilisering Barnets overleveres til andre ved udskrivning Ny programfilosofi Anbringelsesindsatsen er et tilbud, som skal forberede de anbragte og deres familier/netværk til et liv uden for døgninstitutionen så hurtigt som muligt Forældrene får et selvstændigt indsatsfokus Primære arbejdsfokus er i det miljø, som barnet skal udskrives til De anbragte skal ind i en hverdag, de og deres forældre har defineret Fokus på at socialisere de anbragte ind i prosociale miljøer uden for institutionen Medarbejderne er ikke permanente relationer. Medarbejderne skal finde og støtte op om de anbragtes primære og permanente relationer Institutionsanbringelse er en undtagelsestilstand, en nødsituation Fokus på udskrivning fra indskrivningens start Kommende omsorgsgivere og behandlere inddrages i institutionens arbejde så hurtigt som muligt efter indskrivning, så der sikres kontinuitet i barnets liv. Konkret betyder omstillingen, at anbringelsesindsatsen skal omorganiseres. Det er forventningen, at det for langt de fleste anbragte børn og unge vil være nødvendigt med en opfølgende kommunal indsats. Dette er også tilfældet i fleste traditionelle anbringelsesforløb, men må anses for endnu vigtigere i forlængelse af tidsbegrænsede anbringelsesforløb, hvor de anbragte typisk ikke er færdigbehandlede ved udskrivning. Det er således afgørende for at sikre behandlingskontinuitet, at der skabes grundlag for, at den positive udviklingsproces, som bliver igangsat i anbringelsesforløbet, kan fortsættes i en opfølgende indsats. Følgende elementer vil derfor være vigtige i etableringen af de tidsbegrænsede anbringelser: Der etableres et tæt samarbejde med den anbragtes kommunale sagsbehandler samt andre relevante parter i indsatsens planlægning og gennemførelse med henblik på at sikre kontinuitet i behandlingen og tilstedeværelsen af et 1 Inspireret af Chance, S., D. Dickson, P.M. Bennett & S. Stone (2010), Unlocking the Doors: How Fundamental Changes in Residential Care Can Improve the Ways We Help Children and Families, i Residential Treatment for Children & Youth, 27:2 13

stabilt støttesystem for den unge efter udskrivning. Dette styrker muligheden for generalisering og langtidseffekt af behandlingen Udredning af den anbragtes væsentligste behandlingskrævende problemstillinger og fastlægning af behandlingsmål herfor sker hurtigt, gerne inden for den første måned af anbringelsen. Intensiveringen af dette arbejde styrker de behandlingsmæssige planlægningsmuligheder og sikrer, at en målrettet indsats kan sættes hurtigt i gang Der integreres en struktureret, løbende målstyring og evaluering af indsatsen, som skaber mulighed for at fokusere på de væsentligste problemstillinger og om nødvendigt korrigere indsatsen undervejs Den anbragtes familie eller netværk involveres tæt i indsatsens gennemførelse med henblik på at sikre, at behandlingen bygger på de ressourcer, som findes i barnets eller den unges liv. Dette øger muligheden for, at behandlingens virkninger kan fastholdes over tid. Hvad betyder løsningen for borgerne? Det nye anbringelsestilbud vil for børnene, de unge og deres familier kunne igangsætte en positiv proces, som kan fortsættes i mindre indgribende tilbud efter en tidsbegrænset anbringelse. Denne proces indebærer, at børnene og de unge vil øge inklusionen i normalmiljøet og derigennem opleve mindre stigmatisering. Indsatsen vil endvidere medvirke til øget selvstændiggørelse af de anbragte og forbedrede kompetencer for integration i samfundet. For de anbragtes familie og nære netværk vil indsatsen medvirke til at øge deres muligheder for at støtte børnene og de unge og de vil blive ansvarliggjort for de anbragtes liv i større udstrækning end i dag. Dette vil også bidrage til at skabe en tættere og mere givende relation mellem de anbragte og deres familier. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Omstillingen til tidsbegrænsede anbringelser indebærer, at indsatsen bliver mere intensiv end tilfældet er i dag. Det betyder, at døgntaksten for de nye tilbud forventes at være højere. Der er imidlertid samtidig tale om en betydelig reduktion i den gennemsnitlige anbringelsestid for de to døgninstitutioner, hvilket betyder, at der samlet kan realiseres en økonomisk gevinst. Nedenfor er angivet en investeringsvurdering for henholdsvis Børn og Ungecenter Toften og Hedebocentret. Som det fremgår, er det forventningen, at der for et gennemsnitligt anbringelsesforløb kan spares godt 725.000 kr. pr. forløb på Børn og Ungecenter Toften og 14

godt 500.000 kr. pr. forløb på Hedebocentret. Dette svarer til en reduktion i udgifterne på henholdsvis 47 og 40 %. Børn og Ungecenter Toften 2.123 kr. 3421 kr. (døgn) + 1094 kr. (ambulant) Hedebocentret Gennemsnitlig anbringelsestid Takst Pris pr. gennemsnitlig anbringelse Besparelse I dag Ny praksis I dag Ny praksis I dag Ny praksis Kr. 24 mdr. 6 mdr. (døgn) + 6 mdr. (ambulant) 1.549.790 kr. 20 mdr. 10,5 mdr. 2.094 kr. 2.400 kr. 1.273.850 kr. 823.988 kr. 766.500 kr. 725.803 kr. 507.350 kr. Det skal understreges, at der hverken i beregningen for den nuværende praksis og den nye praksis er indregnet udgifter til efterfølgende behandling eller indsats i form af mindre indgribende tiltag eller efterværn. Kontakt Børn og Ungecenter Toften Forstander Benny Madsen Herning Kommune bhtbm@herning.dk Hedebocentret Forstander Anne Margrethe Andersen Herning Kommune hbcam@herning.dk 15

[5] Tættere sagsopfølgning i Herning Kommune Inspireret af svensk sagsbehandlingspraksis på området for udsatte børn og unge vil Herning kommune udvikle og afprøve en ny model for deres rådgivnings og myndighedsfunktion. Modellen skal bl.a. forbedre mulighederne for at sætte tidligere og mere effektivt ind for udsatte børn, unge og deres familier samt styrke den behandlingsmæssige kontinuitet. Hvad går løsningen ud på? Ved at opruste antallet af rådgivere og nedbringe sagsmængden for hver rådgiver vil kommunen give mulighed for at gennemføre en væsentligt tættere sagsopfølgning, end tilfældet er i den eksisterende praksis. Formålene med den tættere sagsopfølgning er bl.a. at: 1. Forbedre mulighederne for at identificere børn og unge i risiko og sætte ind med tidlig, forebyggende indsats 2. Forbedre rådgivernes viden om, hvordan det går de udsatte børn og unge, der modtager kommunal social indsats 3. Forbedre mulighederne for hurtig og smidig revisitation, når de udsatte børn og unges situation forbedrer eller forværrer sig 4. Skabe tættere samarbejde samt bedre og mere hyppig dialog mellem myndighed og leverandører og mellem rådgivere og skoler/dagtilbud 5. Skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige sociale indsatser for det enkelte barn eller den enkelte unge. 6. Være med til at styrke forældrenes kompetencer og mulighed for selv at tage hånd om deres børns udvikling og trivsel. Hvordan gennemføres løsningen? Den nye sagsbehandlingsmodel gennemføres som en forsøgsordning, hvor Herning Kommune fordobler antallet af sagsbehandlere i fire distrikter (fra én sagsbehandler til to sagsbehandlere pr. distrikt) fra januar 2013. Der etableres et særligt team for disse 8 rådgivere med en teamleder. Den tættere sagsbehandling indebærer en række opgaver for rådgiverne, som de kun i mindre omfang har tid til at løse i dag. Det drejer sig fx om flere fremskudte koordinerings og rådgivningsopgaver i skoler og dagtilbud samt om afholdelse af væsentligt flere status og opfølgningsmøder med leverandørerne. Samtidig bliver kravene til rådgivernes styring af den sociale indsats skærpet, idet den nye model kræver mere præcis målformulering kombineret med tæt målopfølgning og tids 16

styring. Endvidere kan det vise sig nødvendigt at opkvalificere rådgivernes viden om socialpædagogiske behandlingsmetoders evidensgrundlag og praksis. Derfor vil Herning Kommune i afprøvningens første fase gennemføre en række opkvalificeringsforløb med rådgiverne med henblik på at ruste dem til de nye opgaver. Endvidere vil dette også understøtte processen omkring formulering og udvikling af nye arbejdsgange og funktionsbeskrivelser. Afprøvningen løber til udgangen af 2016, hvor den nye model vil blive evalueret med henblik på evt. udbredelse til kommunens øvrige distrikter. Hvad betyder løsningen for borgerne? Det er forventningen, at den tættere sagsopfølgning vil medvirke til en række forbedringer af den eksisterende sagsbehandlingspraksis til gavn for de udsatte børn og unge og deres familier. Fx vil den tættere dialog med skoler og dagtilbud medvirke til, at der hurtigt kan tages hånd om børn og unge, der er i en risikofyldt udvikling. Dette indebærer også, at kendskabet til mange af de udsatte børn og unge, som viser sig at have behov for mere indgribende indsatser, forbedres, hvorved mulighederne for at tilrettelægge og gennemføre en passende og målrettet indsats bliver bedre. For anbragte børn og unge vil den tættere sagsopfølgning endvidere medvirke til, at man bedre kan følge det enkelte barns udvikling og dermed, at man hurtigere vil være i stand til enten at hjemgive eller udskrive dem til tilbud, som er fagligt mere velegnede til at understøtte barnets udvikling, herunder særligt brug af forskellige familiebehandlingsindsatser. Endelig er det forventningen, at det bliver nemmere for rådgiverne at skabe sammenhæng i de tilbud børnene og de unge modtager, således, at den behandlingsmæssige kontinuitet forbedres. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Den nye sagsbehandlingsmodel indebærer en administrativ merudgift for kommunen. På baggrund af de svenske erfaringer er der imidlertid grund til at forvente, at den tættere sagsopfølgning vil bidrage til at indhente en besparelse på ressourceforbruget i den sociale indsats, som børnene og de unge modtager. Det skyldes, at mulighederne for løbende, præcis matchning forbedres, hvorved det bliver nemmere at visitere de udsatte børn og unge til tilbud, som modsvarer de behov, de har. Derved kan det på den ene side undgås, at børnene og de unge underbehandles, så deres problemstillinger vokser sig større til skade for dem og deres familier og med det resultat, at der efterfølgende skal sættes ind med mere indsatskrævende tilbud. På den anden side øges mulighederne samti 17

dig for at undgå, at børnene og de unge overbehandles, hvor de modtager en unødigt indgribende og ressourcekrævende indsats gennem en længere periode. I evalueringen er den nye model forventer Herning Kommune at kunne beregne konsekvenserne af den tættere sagsopfølgning på det samlede ressourceforbrug. Kontakt Centerchef Preben Siggaard Herning Kommune bofps@herning.dk 18

[6] Indsatstrappe i Randers Kommune Med et nyt arbejdsredskab for de fagprofessionelle vil Randers Kommune skabe en forbedret sammenhæng mellem almen og specialområdet. Dette skal styrke brugen af forebyggende foranstaltninger til gavn for både børn og familier. Samtidig vil det bidrage til en samlet effektivisering af området. Hvad går den nye løsning ud på? Formålet med at udvikle Randers trappen er, at trappen skal markere en fremgangsmåde i valget af indsatser for børn 2 med behov for støtte og dermed afspejle Randers Kommunes holdning om at sætte ind med den mindst muligt indgribende indsats. Randers Kommune vil gerne signalere vigtigheden af den forebyggende indsats. Hurtige og mindre indgribende indsatser kan mindske omkostningerne på længere sigt, ligesom den mindst indgribende indsats kan understøtte, at barnet kan fortsætte med at være inkluderet i nærmiljøet. Baggrunden for igangsættelsen af arbejdet med Randers trappen har endvidere været et behov for at finde effektive indsatser, der ikke er så økonomisk udgiftstunge, da Børn og Familieområdet fortsat er i gang med besparelser både indenfor forebyggelsesområdet og anbringelsesområdet. Randers trappen er: Et konkret arbejdsredskab for de fagprofessionelle i form af en illustrativ beskrivelse af eksempler på de forskellige indsatser i Randers Kommune Et mulighedskatalog til barnet, forældrene og de fagprofessionelle, der giver eksempler på forskellige indsatser i Randers Kommune En tankegang og fælles referenceramme for de fagprofessionelle for samarbejdet med barnet og forældrene. Der skal altid overvejes indsatser på trappens første trin, inden mere indgribende indsatser sættes i værk ud fra et ønske om at bevare barnet i en så normal tilværelse som muligt. Randers trappen skal understøtte, at der er et fælles sprog, når der tales om indsatser i almen og specialområdet, således at der er konsensus om, hvilke niveauer af foranstaltninger/indsatser, der bør anvendes, og i hvilken prioriteret rækkefølge, de anvendes. 2 Børn skal i denne forbindelse forstås som børn i alderen 0 til 18 år, og for efterværn op til det 23. år. 19

Med Randers trappen skal fokus på kvaliteten af indsatsen for det enkelte barn og barnets forældre øges, og der skal i endnu højere grad sættes fokus på effekten at den valgte indsats. Ved alle indsatser skal det efter maksimalt seks måneder vurderes, om indsatsen har den ønskede effekt. Har indsatsen ikke det, skal der i dialog mellem barnet, forældrene og de relevante fagprofessionelle fastlægges en revideret indsats, som forventes at kunne opfylde målet. Med Randers trappen ønskes der fokus på en holdningsændring blandt fagpersoner i forhold til den måde, man arbejder med udsatte børn og deres forældre. Derfor ønskes det, at man i hver enkelt sag tænker nyskabende og innovativt i forhold til opnåelsen af de aftalte mål og indsatser for det enkelte barn og barnets forældre. Der er således råderum for, at fagpersonalet sammen med barnet og forældrene i hver enkelt situation selv finder frem til en indsats på det enkelte trin og målet med den valgte indsats, alt efter hvad der er behov for, muligt og nødvendigt. Randers trappen henter inspiration fra KREVI undersøgelsen Tæt på en svensk kommune 3, som beskriver en svensk kommunes praksis på området for udsatte børn og unge. Hvordan gennemføres løsningen? Først og fremmest handler arbejdet med Randers trappen om en holdningsændring blandt de fagprofessionelle ved at se ud over de vante og faste rammer for indsatser. I stedet ønskes et samarbejde på tværs af faggrupperinger og dialoger imellem de forskellige fagprofessionelle, forældrene og barnet for at målrette den bedste indsats til hvert enkelt barns behov. Det skal tilstræbes, at barnet bevæger sig ned af trinene hurtigst muligt, og opholdet på det enkelte trin på Randers trappen ikke overstiger seks måneder, uden der afholdes nye møder og foretages nye vurderinger af barnets og forældrenes muligheder for bevægelse ned ad Randers trappen. 3 Se mere om KREVIs undersøgelse på: http://krevi.dk/publikationer/rapporter/udsatteboern og unge den svenske model og inspirationsstudiet boraas 20

Det innovative element består i, at de fagprofessionelle gennem de nye samarbejdsrelationer og medfølgende retninger og perspektiver på arbejdet med indsatserne for børn, opfordres til sammen med forældrene og barnet selv at tænke alternativt og ud fra det enkelte barns situation og placering på Randers trappen. 21

Hvad betyder løsningen for barnet og forældrene? Med Randers trappen ønskes inddragelse og dialog med barnet og forældrene om den konkrete indsats for barnet. Det omfatter både indholdet af indsatsen, længden af indsatsen og formålet med indsatsen. Med Randers trappen skal barnet og forældrene opleve, at de forskellige fagprofessionelle har den samme referenceramme, når der f.eks. tales om anbringelse eller forebyggelse. Forældrene (og barnet) skal kunne få et overblik over, hvor på trappen barnet befinder sig, og få en forståelse af hvilket niveau for indsats der kan forventes på dette trin. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Børn og Familieområdet i Randers Kommune skal i perioden 2010 til 2013 spare 35 mio. kr., primært på anbringelsesområdet. Frem til 2012 er det lykkedes at spare 30 mio. kr. Det er målet, at de sidste 5 mio. kr. skal fremkomme ved via arbejdet med Randers trappen at sætte et øget fokus på indsatser tilpasset det enkelte barn. For yderligere information kontakt Børne og familiechef Sonja Møgelsvang Randers Kommune sonja.mogelsvang@randers.dk 22

[7] Nyt resultatdokumentationskoncept for børn og unge med handicap i Aarhus Kommune og Region Midtjylland Ved at inddrage ICF i resultatdokumentationen ønsker Aarhus Kommune og Region Midtjylland at gøre det nemmere at omsætte målene i handleplanerne til konkrete udviklingsplaner. Dette bidrager til mere målrettede indsatser, en forbedret mulighed for opfølgning og på sigt mere effektive behandlingsforløb. Hvad går løsningen ud på? Projektet har til formål at videreudvikle resultatdokumentationen inden for handicapområdet for børn og unge, så det i højere grad målrettes området. Ønsket er at styrke den socialfaglige indsats. Projektet gennemføres i et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland og implementeres både på myndighedsområdet og i de enkelte regionale og kommunale tilbud. Målet med at udarbejde et nyt resultatdokumentationskoncept er tosidet. For det første skal den socialfaglige indsats over for den enkelte bruger styrkes gennem kvalificering og systematisering af sagsarbejdet og forbedre dialogen mellem myndigheds og udførerområdet. For det andet skal det eksisterende fokus på omkostningseffektiv drift understøttes ved, at de dokumenterede indsatser giver større viden om effekter på området, og derved genereres ledelsesinformation, der bidrager til et bedre grundlag for beslutningstagning for ledere på alle niveauer samt det politiske niveau. Projektet skal konkret munde ud i et fælles koncept, som er enkelt, praksisnært og bygger på dokumentation og forskning inden for området. Det skal anvendes i den daglige praksis i myndighedsarbejdet med opsætning af mål i handleplanen og med omsætning af disse til mikromål på udførerområdet som grundlag for det socialpædagogiske behandlingsarbejde. Dokumentationen skal så vidt muligt kunne integreres i eller erstatte lignende arbejde på myndigheds og udførerområdet. Hvordan gennemføres løsningen? Udgangspunktet for videreudviklingen af resultatdokumentation på handicapområdet for børn og unge er det eksisterende resultatdokumentationskoncept, Aarhus Kommune og Region Midtjylland anvender i forhold til børn og unge med handicap. I bestræbelsen på at kvalificere konceptet vil ICF (International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsnedsættelse og Helbredstilstand) blive inddraget. Hovedmålet med anvendelse af ICF er en bedre kobling med praksis, hvor bl.a. 23

det store antal af forskellige klassifikationer forøger differentieringsgraden i beskrivelse af den enkelte bruger. Ved inddragelse af ICF bliver konceptet i højere grad praksisnært på myndighedsog udførerområdet. Det skaber et fælles og mere differentieret billede af barnets og den unges funktionsniveau og anskueliggør i højere grad en progression eller et fastholdelsesmål for det enkelte barn eller unge. ICF er et anerkendt fagligt redskab med stigende udbredelse på det sociale område i Danmark. På området for voksne handicappede i Aarhus Kommune anvendes ICF allerede som en integreret del af den resultatbaserede indsats. Derfor forventes det også, at et koncept med integration af ICF CY i højere grad understøtter overgangen og koblingen til voksenhandicap for den enkelte handicappede unge, sammenlignet med den eksisterende resultatdokumentation. Hvad betyder løsningen for borgerne? Overordnet sikrer et sammenhængende koncept for myndigheds og udførerområdet en forbedret socialfaglig indsats. Det vil i højere grad være muligt at omsætte målene i den enkelte handleplan til barnets/den unges udviklingsplan. Dette medfører mere målrettede indsatser over for det enkelte barn/den unge, hvor det i højere grad er muligt at understøtte den enkeltes udvikling mere præcist. For den enkelte bruger og eventuelle pårørende har dette også afledte positive effekter. Det danner et udgangspunkt for en bedre dialog ved at synliggøre sammenhængen mellem handleplan og udviklingsmål og/eller fastholdelsesmål og styrker brugeren og eventuelle pårørendes rolle i forbindelse med de konkrete indsatser. For myndigheds og udførerområdet åbner en fælles faglig referenceramme op for en bedre dialog på tværs. Det bidrager til en større systematik i indsatserne på begge områder. Herved er det muligt at opsamle viden om effekter af indsatser på handicapområdet for børn og unge. Dette foranlediger både nødvendige læringsprocesser på de enkelte tilbud, og for myndighedsområdet forbedrer det muligheden for at vælge indsatser, der har den ønskede effekt. 24

Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Et større fokus på effektmåling med et ensartet koncept åbner samtidig op for benchmarking på tværs af indsatserne i både regionale og kommunale tilbud. Det er forventeligt, at dette styrker beslutningsprocessen, så man kan optimere ressourceforbruget på området gennem mere hensigtsmæssig ressourceallokering. Alene i Aarhus Kommune forventes konceptet efter to års anvendelse at generere en effektiviseringsgevinst gennem systematisk opfølgning og en mere tids og målfokuseret indsats. Det forventes, at der på sigt kan opnås en effektiviseringsgevinst på de samlede budgetudgifter til indsatser for børn og unge med handicap. For yderligere information kontakt Fuldmægtig Nis Kasper Pedersen Aarhus Kommune nped@aarhus.dk 25

METODECENTRET