Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Velkommen til den ny minister 9. august 2013 Uge 32 FAKTA Karen Angelo Hækkerup blev født 12. juni 1974 i Hillerød. Hendes forældre er pensioneret lærer Erik Debois og psykolog Kirsten Angelo Schmidt. Karen Hækkerup er gift med Ole Hækkerup, der også er medlem af Folketinget. Sammen har de tre børn, Mads (2000), Ellen (2002) og Kirstine (2007). Karen Hækkerup er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2010 og har siddet i Folketinget for Socialdemokraterne siden februar 2005. Siden 3. oktober 2011 har hun været socialog integrationsminister.0 Inden da var hun medlem af Københavns Borgerrepræsentation 2001-2005. Mette Gjerskov er, efter statsminister Helle Thorning-Schmidts regeringsrokade, fortid i Fødevareministeriet. Vi vil gerne byde velkommen til den ny minister, Karen Hækkerup. Jeg tror, vi går en bedre fremtid i møde. Karen Hækkerup forekommer mig at være mere lyttende og imødekommende end sin forgænger, og vi er overbevist om, at hun hurtigt og effektivt vil sætte sig ind i det komplicerede stofområde, som er i Fødevareministeriet. Vi håber, hun vil opprioritere den ny regulering. Bæredygtigt Landbrug ønsker aktivt at hjælpe ministeren med at få lavet en god og retfærdig fremtidig løsning, og jeg ser frem til at møde hende. Hvad betyder det, at gødningssagen er blevet principiel? Der er ingen, der kan dømmes, når sagen er principiel, og så længe den behandles ved domstolene. Det bør der ikke herske tvivl om. Hvis vi ved sidste instans ikke vinder sagen, er det en anden situation. Så er de, som gøder efter ligevægtsprincippet, i frit fald. Det er derfor stadig forbundet med stor risiko at gøde efter ligevægtsprincippet. Det kan jeg ikke opfordre til. I modsætning til ikke at overholde randzoneloven, er der både meget store bøder (20 kroner/kilo N) og krydsoverensstemmelse (min. 20 procent af EU-støtten) i spil, hvis vi mod forventning ikke vinder gødningssagen. Det svarer til i alt ca. kr. 1.600,- pr. hektar (1200 + 400) for første års overgødskning. Det vil sige, at hvis gevinsten er større end 1.600 kroner ved at gøde 37 procent over de danske kvælstofnormer, kan det godt svare sig, men kun første år. Næste år koster det 60 procent af EU-præmien. Men man kan sige, at den tid, der går godt, kommer ikke skidt tilbage. Det er dog for mig rent tankespind, at vi taber gødningssagen. Jeg har været med til at lave stævningen og replikken. Og Fødevareministeriet har ikke en chance. Det er ikke ulovligt at sige, at man gøder efter ligevægtsprincippet Desuden er det ikke ulovligt at sige, at man gøder efter ligevægtsprincippet. Så længe Asger Møller Madsen ikke har afleveret gødningsregnskab for 2013, som han skal senest 31. marts 2014, kan myndighederne ikke gøre ham noget. Ind til da er Asger ikke skyldig, uanset hvad han eller andre siger. Korsridder var nok ikke det rigtige billede I de ca. 55 aviser, som jeg sidste weekend blev citeret i, er jeg citeret for at kalde Asger Møller Madsen for en korsridder. I disse tider, hvor man skal passe på ikke at støde andre på manchetten, burde begrebet frontløber nok have været foretrukket. Jeg mener stadig, at Asger Møller Madsen er en helt At Asger tør gøre det, som han gør, er prisværdigt. Det er stærkt, at han går ud og siger, at han gøder efter
ligevægtsprincippet, og når han så samtidig beviser, at han ikke har belastet miljøet, er det til gavn for os alle. Det burde have været gjort for mange år siden af vores rådgivningscenter. Igen må man undres. En ting er udvaskning, en anden optagelse Asger har fortalt, at han har gødet efter ligevægtsprincippet og 37 procent over gødningsnormen. Jeg forventer, ud fra kvælstofniveau og farven på afgrøden, at han høster to tons ekstra pr. hektar. Svarende til 2.500 kroner pr. hektar. Hvis proteinniveauet stiger med tre procent, har Asgers mark optaget 67 procent mere kvælstof, i form af protein, end normalt. Asgers regnestykke Normalt udbytte otte tons à ni procent protein. Forventet udbytte 10 tons à 12 procent protein. Det giver en øget indlejring af protein på 67 procent, ved en tilførsel på ekstra 37 procent. Hvis regnestykket holder, vil det sige, at med en ekstra tildeling på 37 procent, opnås en 67 procent højere indlejring af kvælstof. Det må siges, at være en god investering. Selv om regnestykket skulle vise sig at være knapt så positivt, vil jeg påstå, at udvaskning af kvælstof til dræn vil være yderst minimalt og ikke målbart i recipienten. I regnestykket er der ikke taget hensyn til vedligeholdelse af humus og mikroorganismer i jorden. I Tyskland regner man med, at der skal bruges ekstra 60 kilo N/Ha for at vedligeholde humus og mikroorganismer. Hvis man ikke sørger for dette, kan man blive ramt af krydsoverensstemmelse, fordi man efterlader en jord til efterkommerne, der er ringere end den, som man overtog. Vi vil undersøge, hvor mange, der har været involveret i en sådan sag i Tyskland. Svar fra kommunerne omkring indførelse af indsatskrav via vandplaner Rigtig mange har gjort brug af brevet til kommunen, som vi sendte ud sammen med medlemsbrevet for en måned siden. Men svarene fra kommunerne er for det meste ubrugelige. Til trods for, at vi har skrevet, at hvis kommunen ikke kan svare, skal de sende den frem til rette myndighed, sendes brevet ofte tilbage til borgeren med besked på, hvor man kan finde data, eller med henvisning til Naturstyrelsen på en mailadresse. Det er ikke en rimelig behandling af kommunens borgere. Jeg vil anbefale at klage til formand for teknik/miljøudvalget i kommunen og fortælle, at det ikke er en rimelig måde at behandle borgerne på. Hvordan skal vi som borgere forholde os til nye vandplaner, der truer erhvervet med oversvømmede marker, forsumpning og opgravede dræn, hvis man ikke vil oplyse borgeren om de forhold, der ligger til grund for de nye vandplaner. Ikke for almindelige mennesker Miljøportalen.dk er blevet en hjemmeside, hvor man kan finde data om sin ejendom. Jeg vil dog vove den påstand at det maksimalt er fem procent af lodsejerne, der kan forstå hvordan man bruger hjemmesiden og hvad analyser og målinger betyder. Derfor skal kommunens medarbejdere hjælpe borgerne. Vi kan ikke lave høringssvar til vandplanerne, hvis vi ikke ved, hvad konsekvenserne for vores ejendom er. Vi tror det bedste om vore medmennesker, men i dette tilfælde kunne det føles som om nogen har en anden dagsorden. Hvad har Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) at gøre med den måde, jeg gøder jorden på? Vandløbene skal opnå bedst mulig økologisk tilstand. Hvad det har at gøre med nitrat i vandløbet, er svært for os at se. Hvorfor opfinder man et målesystem, som intet siger om landbrugets påvirkning af vandløbet, og som derefter anvendes til at slå lodsejeren oven i hovedet med, for at få lov til at restaurere vandløb, fjerne spærringer, grave rørlagte dræn op og oversvømme marker? Jeg forstår det ikke.
Hvor er det pinligt, at landbruget har ladet sig trække rundt i manegen efter modpartens dagsorden. Hvis vi skal måles på påvirkning af vandløbene, kræver det kemiske målinger. Måling af nitrat, ammonium, ammoniak, fosfor, jern, zink og andet, der kan komme fra landbrug. Er der ikke målinger, der dokumenterer dette i nærheden af dit vandløb, er der ikke noget at komme efter. Så kan Naturstyrelsen eller kommunen ikke kræve noget som helst på din ejendom. Derfor skal vi lave klage til kommunen over vandplanerne. Vi skal lave høringssvar i november. Vi skal klage til Natur- og miljøklagenævnet, og vi skal stævne staten for endnu en gang at genere borgerne med meningsløse vandplaner. Man kan takke Bæredygtigt Landbrug for, at det i det hele taget er blevet muligt at finde data Det er blevet nemmere at lave høringssvar til denne vandplan end til den sidste. Sidste gang havde vi ikke adgang til målinger eller kort, der viste noget om den kemiske eller økologiske tilstand. For to år siden kæmpede vi i Bæredygtigt Landbrug for at få adgang til data. Naturstyrelsen fortalte os, at de ikke fandtes, at de ikke var tilgængelige og at almindelige mennesker ikke kunne forstå dem. Det sidste havde de ret i. Men en ihærdig indsats fra Bæredygtigt Landbrugs næstformand Peter Rosendal gjorde, at vi fik åbnet for systemet, så det i dag er tilgængeligt for borgerne. Bøvlet, langsommeligt, uoverskueligt, javist men nu findes det. Jeg forstår godt, hvorfor Naturstyrelsen prøvede at holde data skjult, for data fortæller ikke det, Naturstyrelsen hævder. Det er ikke landbrugsproduktionen, der belaster vandløbene. Det er spildevandet, der ødelægger vandkvaliteten. Hvis der ikke kom spildevand i de danske vandløb, kunne vandet alle steder drikkes direkte fra vandløbet, som det kunne for hundrede år siden ude på landet. Miljøfremmede stoffer som vaskemidler, medicin, hormonlignende stoffer og husholdningskemikalier har siden dengang gjort sin skadelige virkning. Naturstyrelsen holder landbruget som gidsel i miljødebatten, selv om de godt selv ved, at det ikke er landbruget, der belaster de danske vandløb. Regeringens klimaplan belaster også landbruget Som om der ikke er ulykker nok, der som mørke skyer trækker sammen over hovedet på os, er der nu også i regeringens klimaplan krav om, at landbruget begrænser CO 2 -udledningen. Landbruget udråbes som en af
hovedsynderne. Men regnestykket er den værste gang manipulation, der længe er set. Virkeligheden er nemlig en helt anden. Som så ofte før, er landbruget ikke problemet, men en del af løsningen. Landbruget kan nemlig løse Danmarks udfordring omkring reduktion af klimagasser med 40 procent. Landbruget kan løse Danmarks klimaudfordring Jorden binder store mængder kvælstof, og bindingen kan nemt fordobles. Ved en øget tildeling af kvælstof til afgrøderne, kan der bindes store mængde CO 2 i jorden. CO 2 i halmen kan øges med 30 procent, CO 2 i kernen kan øges med minimum 20 procent og CO 2 i jordens humus kan fordobles ved at øge kvælstoftildelinger. Derved sikres også en bæredygtig landbrugsdrift, hvor de sidste 30 års negativ udvikling i nedbrydningen af humus i jorden vendes med fokus på igen at opbygge jordens frugtbarhed. I stedet for det flyvske begreb CO 2, som de færreste har et forhold til, kunne man lige så vel tale om kulstof, eller endnu mere jordnært humus. Der kan nemlig sættes lighedstegn mellem de tre begreber. Så når humusindholdet i jorden reduceres på grund af vedvarende undergødskning af danske afgrøder, betyder det også en negativ CO 2 -balance. Så det er ikke kun landmændenes økonomi, der lider skade af undergødskningen. Det er også CO 2 -regnskabet, der bliver negativt. Mere kvælstof kan binde store mængder i jorden Man gør det i USA, Canada og i Tyskland. CO 2 bindes i jordens organiske materiale, som bindes som kulstof i jordens humus. Der skal kvælstof til for at få denne proces til at lykkes. Uden kvælstof kan der ikke bygges humus og derved CO 2 op i jorden. Som på så mange andre områder, kan landbruget også her gøre en stor indsats over for et samfundsproblem. Men den ære skal vi ikke have, så hellere fortælle den negative historie. Hvor er vennerne, når man har brug for dem? Vi oplever tit, at vi står helt alene med vores gødningssag. Til trods for de store konsekvenser for hele kødranden af firmaer omkring landbruget af de store gødningsbegrænsninger, er der mange, der ikke skal nyde noget. Inden jeg går i gang med at udlevere nogen, som skuffer mig, vil jeg dog fremhæve, at der også er firmaer, der ser en interesse i at støtte os. Det er enkelte mellemstore foderstoffirmaer, kemifirmaer og enkelte maskinforhandlere. Men de store foderstoffirmaer, gødningsleverandører, møllerne, pengeinstitutter, forsikringsselskaber og andre, der burde se en interesse i, at landbruget igen tjener penge, har berøringsangst. Kan de ikke forstå, at det er nu at slaget om landbrugets fremtid og overlevelse udkæmpes? Vil de virkeligt være bekendt, at 4.000 landmænd skal løse denne opgave alene, til trods for de selv får mindst lige så stor gavn af den? Når Admiralens vise bliver sunget af verdens største mandskor Vi kender alle omkvædet fra Admiralens vise : Stå aldrig til søs, lad de andre stå, du får stribevis af kors og bånd og stjerner på. Jeg er overbevist om, at når vi begynder at vinde sagerne, så er de selvsamme klar til at være en del af det sejrende hold. Sejre har mange fædre - nederlag har ingen. Men det er nu, at vi har brug for jeres hjælp. Brug for, at I påvirker beslutningstagere. At I skriver, hvordan virkeligheden er. At I fortæller at uden landbrug, var der heller ikke brug for jer. Det er ikke, når vi har vundet sagerne. Det er nu, der skal skubbes. Kom ud af busken, tag et ansvar og vær med til at sikre dansk landbrugs overlevelse.
Vi er oppe mod store kræfter, som ikke vil danske landmænd det godt. Det er dem, der hele tiden sikrer, at der er dårlige historier om landbruget. De skal modsvares af minimum tilsvarende antal historier, der fortæller sandheden og fremhæver betydningen for hele landet af at have et landbrug, der tjener penge. På tomandshånd, er der velvilje og forståelse. Hvis du mener det, så fortæl det. Vor tids herremænd Naturstyrelsen har gennem perioden fra Svend Aukens tid som miljø- og energiminister, nedlæggelsen af amterne og de efterfølgende sammenlægninger mellem By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen og til i dag vokset sig til en monstermagt i Danmark. Der er nu ansat 1300 personer i Naturstyrelsen. Det er ikke kun landbruget, der generes af herremændene i styrelsen. Jeg hører jævnligt historier om groteske tilfælde, hvor der hverken er logik og fornuft i tingene. For nyligt hørte jeg om havemøbler, der ikke må stå ude om natten. Eller en havebænk, der stod inden for strandbeskyttelsesområde, der skulle fjernes. Der findes en lang række af disse historier fra almindelige mennesker. Der var også historierne om en færgerute, der aldrig fik lov til at sejle på grund af Naturstyrelsens modstand. Hvornår og af hvem er det egentlig besluttet, at beslutninger ikke længere træffes af politikere, men af en styrelse, der lever sit eget liv og skalter og valter? At klage til Natur- og Miljøklagenævnet giver sjældent nogen effekt. Beslutninger bliver bare stadfæstet. Endnu en gang må jeg konstatere, at vi har fået en magt i staten, som både er den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det har aldrig været hensigten med styrelserne. Skal vi ikke hjælpe med at få magten tilbage til politikerne? Det er ulige konkurrence mellem politikerne og embedsfolkene. Politikerne skal vælges hver fjerde år. De skal selv betale for valgkampen. De risikerer at blive smidt ud. Til gengæld er magten begrænset. Embedsmændene kan til gengæld selv bestemme. Når de først er blevet ansat, er mange ansat på livstid. Og deres magt er større end politikernes. Er det ikke på tide at politikerne tager magten tilbage? Tid til raps også i randzonerne Det er blevet den tid på året, hvor rapsen skal sås. Og dermed står flere landmænd overfor et dilemma: Skal de så i de udmeldte randzoner, eller skal de lade være? Herfra er meldingen klar:
Danske landmænd skal selvfølgelig bruge deres sunde fornuft, og dyrke jorden fuldstændig som de plejer. Randzoneloven er stadig lige så skæv og forkert, som den hele tiden har været, og samtidig er der stadig ikke kommet nogen som helst brugbare udmeldinger om den kompensationsordning, ministeriet mener at kunne lave for danske skattekroner. Så længe man ikke engang kan vide, om man kan få kompensation, eller hvilket beløb, der er tale om, er der jo ingen fornuftige mennesker, der vil indgå en aftale om at lave randzoner. Det er stadig fuldstændig uvist om lovens forudsætninger om kompensation kan overholdes for den enkelte. Forskellig kompensation Som vi også tidligere har beskrevet, tyder de sparsomme foreløbige udmeldinger på, at ministeren tilsyneladende har tænkt sig at forskelsbehandle de danske landmænd med randzoner, idet landmænd med ens forhold vil få forskellig kompensation, på grund af de stramme EU-regler for, hvordan statsstøtte må ydes. Fx vil økonomisk kriseramte landmænd slet ikke kunne få nogen kompensation, selv om de har udlagt randzoner. Og det kunne netop de jo ellers godt have brug for, hvis de ellers udlægger randzoner Det er i sig selv helt i hegnet, at vi i Danmark vil forskelsbehandle på den her måde. Måske skulle vi hellere give os til at dyrke bananer, for metoderne minder fuldstændig om dem, man bruger i en bananrepublik? Bæredygtigt Landbrug har endvidere stævnet staten på baggrund af randzoneloven. Vi mener, at der er tale om ulovlig ekspropriation. Vi har også indklaget Fødevareministeriet for ombudsmanden, som følge af deres sagsbehandling og håndtering af forløbet med randzonekompensation. Der er ikke styr på randzonerne, ikke styr på EU, ikke styr på kompensationen, og ikke styr på væsentlige principper om ligebehandling, og ministeren synes at være den af alle, der har mindst styr på noget som helst. Ingen træk i landbrugsstøtten Mange landmænd er bekymrede for, om dyrkning af en udlagt randzone kan medføre træk i hektarstøtten, såkaldt krydsoverensstemmelsestræk. Det kan det ikke. Det har vores jurist undersøgt meget nøje, og der er i den gældende lovgivning ikke mulighed for at foretage et træk i støtten, hvis man ikke udlægger en randzone. Man skal selvfølgelig huske, at der stadig gælder et krav om to meter bræmmer fra vandløb, og glemmer man dem, kan man blive trukket i støtte. Men for de sidste otte meter gælder det, at man alene risikerer en bøde. Som jeg skrev indledningsvist, har den seneste uklarhed om kompensation ikke ændret noget som helst på situationen. Der er stadig tale om en lov, der uden erstatning stjæler landmandens jord til offentlige formål. Den slags kalder man ulovlig ekspropriation, og allerede derfor er randzonerne ikke lovlige. At der så heller ikke kompenseres til alle og på ens vilkår, som ministeren ellers har lovet, det gør jo sådan set kun sagen endnu klarere: Den sunde fornuft må råde også i randzonerne. Forbud mod muslingeskrab i Limfjorden har bragt ålegræsset tilbage Læs artiklen Masser af ålegræs i Limfjorden på TV2 Nords hjemmeside (http://www.tv2nord.dk/artikel/268213:regionale-nyheder--masser-af-aalegraes-i-limfjorden) Vi har længe påpeget problemerne med at muslingefiskerne skraber bunden i fjordene for at fiske muslinger, med det resultat, at der hvirvles mudder og fosfor op fra fjordbunden, som gør vandet uklart og fjerner grundlaget for, at ålegræsset kan brede sig.
Fødevareministeren har holdt hånden over den lille industri, for at bevare nogle få hundrede arbejdspladser. Nu ser vi tydeligt effekten af, at muslingefiskeriet er blevet begrænset. Ålegræsset er begyndt at komme tilbage. Det samme oplever vi i vores lille fjord. Til trods for den synlige effekt, udtaler professoren stadig, at kvælstof er den største belastning af Limfjorden. Det lyder som om at pladen er gået i hak. Og den sunde evne til selv at ræsonnere, er blevet parkeret sammen med adgangsbeviset fra universitetet. Præcisering Jeg er blevet kontaktet af Videncentret, der er fortørnet over, at jeg i sidste uges nyhedsbrev hængte centret ud for manglende hjælpsomhed i forbindelse med at skaffe regnskaber til dokumentation for at få den opsættende virkning. Jeg har tidligere rost Videncentret for hjælpen til vores gødningssag, og det gør jeg også gerne igen. For når det gælder økonomiske analyser har der været ydet en stor indsats og brugt mange timer. Når jeg alligevel er skuffet, er det fordi, at jeg ved, at hvis Videncentret afleverede det antal anonymiserede regnskaber, der viser sårbarhed, ville det være en fantastisk dokumentation for at få den opsættende virkning. Det er et stort hjertesuk. Men samtidig også en anerkendelse af, at de gør et stort arbejde for at hjælpe os bare ikke med regnskaberne. Vis mig dit regnskab Vi arbejder stadig på at få den opsættende virkning i gødningssagen. Den skal vi nok opnå, men det vil hjælpe os meget, hvis du vil sende dit regnskab til os fra 2010 og/eller 2011. Vi har behov for at vise, at de mange regnskaber med røde tal, ville være faldet ud med sorte tal, hvis ikke vi havde haft gødningsreglerne. Jeg lover, at regnskaberne bliver holdt anonyme og at ingen anden end jeg får kendskab til, hvor de kommer fra. (Her ses det første banner) Nyt banner til kornvognen Vi har lavet et nyt banner til kornvognen her til høsten, så du nu kan vælge mellem to. Ved bestilling af banner skal du huske at skrive, hvilket banner du ønsker at få tilsendt.
Skriv 'Føde til folket' i forbindelse med bestillingen, hvis du ønsker det nye banner. Skriv 'Brød, øl eller snaps' i forbindelse med bestillingen, hvis du ønsker at bestille det oprindelige banner. Indsæt kr. 300,- på konto 3208 3562859381, så sender vi banneret frem snarest. Har du problemer med bestillingen, så skriv en mail til vml@baeredygtigtlandbrug.dk Se begge bannere og læs mere om bestilling på hjemmesiden (http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2013/07/kaere-bilist-undskyld-jeg-koerer- langsomt.aspx?utm_medium=email&utm_campaign=medlemsbrev%20uge%2031-2013&utm_content=medlemsbrev%20uge%2031-2013+cid_2e89104ea4f740cc5d6c587bf8725c65&utm_source=medlemsbrev&utm_term=du%20kan%20se%2 0begge%20bannere%20og%20lse%20mere%20her) Ugens medieomtaler Vi har den sidste uge været i mere end 100 dagblade over hele landet med artikler og læserbreve. Endnu en stor medieuge for Bæredygtigt Landbrug God weekend. Og god høst. Årets karakterbog ligger og venter forude. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen