SvineVet. Er der forbedringsmuligheder i fodringen af danske søer? Fokus på reduktion af leverstress



Relaterede dokumenter
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Soens produktion af råmælk og mælk

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Du passer soen og soen passer grisene

SENESTE NYT OM SOFODRING

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Antal blandinger til fremtidens sohold

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Optimal fodring af soen før og efter faring

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Spar på krudtet i dit sofoder

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Viden, værdi og samspil

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

GOD FARING OG GODT I GANG

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Erdedanskesøerblevetforstore?

Swine Innovation Centre Sterksel

Fodrer hollænderne klogere end danskerne?

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

3S-sokoncept. Svinepraksis DK 23. april 2013

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Fodringsstrategier for diegivende søer

Effektivitsrapport for avlsdyr

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

- så den kan passe 15 grise

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Hvornår og hvorfor skal jeg

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Klasseprodukter til svin. Fokus på optimale løsninger

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Foderkurver til diegivende søer

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

DLG's fodersortiment til søer

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen. 37 grise pr. årsso. Fokus på optimale løsninger

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Valinnorm til diegivende søer

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

SEGES P/S seges.dk 1

Den første isotoniske proteindrik til grise. Hjælp dine grise fra 2. levedøgn så de trives i de forskellige faser af produktionen.

MANAGEMENT I FARESTALDEN

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Transkript:

Er der forbedringsmuligheder i fodringen af danske søer? Fokus på reduktion af leverstress André van Lankveld Global Swine Technical Manager Biomin GmbH

Produktionsresultater i Danmark, Holland og Frankrig Results VSP 2013 Agrovision 2014 Denmark Danmark The Holland Netherlands Frankrig France Bedste best Bedste best Bedste best 25% average Gn.snit 25% Gn.snit average 33% Gn.snit average No. Antal of farms farme 139 604 147 641 682 2067 No. Antal of sows søer 790 680 447 457 286.7 229.9 Live Lev.fødte/kuld born/litter 16.1 15.4 14.6 14.3 13.6 13.2 Stillborn/litter Dødfødte/kuld 1.7 1.7 1.0 1.1 1.0 1.0 Weaned/litter Frav/kuld 14.2 13.3 12.9 12.3 11.9 11.4 Lactation duration Diegivn.dage 30.0 31.0 24.6 25.2 22.5 23.9 Pre-weaning mortality 11.5 13.7 11.5 13.1 12.3 13.9 Litterindex Kuld/årsso 2.31 2.25 2.44 2.37 2.53 2.48 Farowingrate Farings% 89.8 86.6 90.0 87.0 91.4 89.4 Weaned/sow/ Frav./so/år year 32.5 30.2 31.5 29.2 30.1 28.3 Pattegr.dødeliged Source: svidencenter for svine produktion 2013;; Kengetallenspiegel 2014, IFIP-GTTT 2013

Er der plads til forbedring i fodringen af danske søer? Hvor mange ammesøer laves? 5% eller flere! Hvad er niveauet af dødfødte grise? Mindre end 6%! Hvor høj er fravænningsvægten? Over 7.5 kg! Hvor højt er foderforbruget pr år? Mindre end 1200 FE/so/år! Hvor høj sodødelighed og udskiftnings%? Mindre end 7% og lavere end 45%!

Mål: 500.000 ekstra grise skal overleve i Danmark

Hvad har vi glemt? Et af de vigtigste organer ENERGIKRAFTVÆRKET LEVEREN Afgiftning Hormonstofskifte Fedtomsætning Fedtfordøjelse Proteinomsætning Reservoir for blod Vitaminlager Energistofskifte

Søers laktationskurve Mælkeydelse (kg/d) Mælkeydelse (kg/dag) 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 Top: 14,2 liter mælk (dag 19) Top: 13,1 liter mælk (dag 17) Top: 10,7 liter mælk (dag 17) 13 pattegrise, 8.7 kg 13 pattegrise, 7.4 kg 11 pattegrise, 7.4 kg Dage efter faring Laktationsdage 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder (Hansen et al., 2012)

Mælkeydelse er tættere forbundet med mobilisering af kroppens reserver end med foderoptaget Kuldvægt ved fravænning, kg Mobilisering forbedrer mælkeydelsen Soens vægttab under laktation, kg

Rygspæk og muskelmasse Renco Soso Grader model 2

Højere krav til leverfunktioner Afgiftningscenter hormonstofskifte Fedtomsætning Fedtfordøjelse proteinomsætning reservoir for blod energistofskifte Vitaminlager

Leverstress Leverstress - enorm omsætning af næringsstoffer i perioder med høj ydelse - yderligere stress pga. toksiner, f.eks.. mykotoksiner, endotoksiner, antibiotika - sygdomme, f.eks. PCV-2 infektion - høje koncentrationer af fedt og/eller protein Konsekvenser - Kronisk inflammation/betændelsestilstande i leveren - - fedtlever syndrom - skrumpelever (Lever cirrhosis) - nedsat hormonstofskifte (f.eks. Vitamin D3) - Dårlig udnyttelse af næringsstoffer dårlig performance Source: Reid and Collins (1980) Invest.Cell Pathol. 3: 237-249

Glukoseproduktion i leveren 3,00 Pr,Gl (nmol/ug DNA/h) 2,00 1,00 2,80-37% 1,74 1,74 0,00 Lavt Low fedtindhold fat cell i celler. healthy Sund lever liver Højt High fedtindhold fat cell i celler Fedtlever fatty liver Source: Cadorniga-Valino et al. (1997) Journal of Dairy Science 80: 646-656

Hvordan undgår man leverstress Hold leveren sund Nedsæt graden af inflammation Undgå toksiner Understøt citronsyrecyklus Undgå fede søer Styring af foderkurve

Forbedrede produktionsresultater Kontrol Digestarom Forskel (%) Drægtighedsprocent (%) 93,2 96,2 + 3% Totalfødte pr kuld(n) 17,16 18,3 +6,6% Total levendefødte (n) 16,4 16,7 + 1,8% Pattegrisedødelighed(%) 11,4 9,5-17% Fravænnede/kuld(n) 14,4 15,1 + 4,9% Fravænningsvægt kg) 7,0 7,35 + 5% Kuldvægt(kg) 100,8 111,0 +10% Fravænnede/so/år (n) 33,93 35,57 + 5,0% Spildfoderdage 9,3 9-3,3 %

Forbedret mælkekvalitet 4000 Celler (1000/ml mælk) 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 1 Farrow Day 2 Day 7 Day 14 Control Phytogenics Source: Slov. Center of Agriculture, Nitra, 2007. 10th Meeting animal nutrition, Halle, Germany 2008

Hård gødning /forstoppelse Højere produktion af endotoksiner Leverproblemer Benproblemer Forlænget faring Flere problemer med MMA Lavere foderoptag Flere urinvejs-/børinfektioner

Hård gødning/ forstoppelse Højere niveau af vnsp God råvare-overgang mellem drægtigheds- og diegivningsfoder (brug af halm!) Hemicellulose Øget brug af hvedeklid Reducere solsikke. Grovere formaling Bruge cellulose Niveau af MgO / MgSulfater Pro- / præbiotika! Soens vandoptag Type af vandingssystem(våd-/vs tørfoder/ adlibitum vs nippel)

Mykotoksiner Endotoksiner Mykotoksiner Giftigt, sekundært nedbrydningsprodukt produceret af svampe I landbrugsråvarer. Opformeres før og efter høst; overlever i mælk, æg, kød Bred vifte af effekter Hæmmer bakterievækst (antibiotic) Endotoksiner Cellevægskomponenter Gram negative bakterier Frigives ved: død, celledød, bakterievækst Påvirker immuneinflammationskaskader

Videnskab bliver til holdbare løsninger Endotoxins

Endotoksin-overvågning på svinefarme Endotoksinværdier i mælk hos antibiotikabehandlede og ubehandlede søer 60 60 Endotoksin niveauer i mælk hos ubehandlede søer 50 40 30 20 10 50.86 1.83 40.15 15.4 Endotoksin niveauer i mælk hos 1.88 behandlede søer 50 40 30 20 10 15.7 36.94 44.66 0 0 1.77 1 uge efter faring 2 uger efter faring 3 uger efter faring S. Schaumberger, ESPHM congress 2013

RESULTATER: Binder Studier 100 90 80 Procentdel af bundet endotoksin 70 60 50 40 30 20 10 0 0,10% 0,010% 0,001% Bent 1 Bent 2 Bent 3 Bent 4 PMB S. Schaumberger, ESPHM congress 2013

Den rigtige fysik er essentielt for de bedste resultater 22

Huldrelaterede problemer For fed Faringsproblemer Flere dødfødte Flere problemer med mælkeproduktion Flere svagfødte og svømmere Problemer med foderoptag i farestald Reproduktionsproblemer efter faring.. For mager Højere udskiftningsprocent Reproduktionsproblemer efter faring Højere risiko for omløbere Lavere pattegrisevægt ved faring Flere svømmere Ustabil mælkeproduktion...

Vægt og rygspæk-udvikling i en typisk Dansk besætning Vægt, kg Rygspæk P2 Læg Source: VSP Swine center for swine production Denmark 2013

Foderkurve, drægtige Fodermængde Kg/So/dag Hollandske søer Hollandske gylte Dansk Flad kurve Drægtighedsdage

30 Blodsukkerregulering («Glycemia») Blodsukker For højt blodsukker + fedtaflejring FOR HØJT BLODSUKKER Foder med kulhydrater + inflammation Insulinfølsom (Moderat højt blodsukker) Foder med stivelse Fodring basal blodsukker tid Fald i blodsukker efter fodring + effekt på foderoptag + nervøsitet, stress

Funktion af 4LacPlus Forbedrer energiomdannelsen Celle uden 4LacPlus Celle med 4LacPlus Skadelige affalds-stoffer Fedtsyrer Co-Enzym A Skadelige affalds-stoffer Fedtsyrer Co-Enzym A Acetyl Acetyl Oxaloacetic acid A Oxaloacetic acid A D C B D C B

Funktion af 4LacPlus Skadelige affaldsstoffer bindes og udskilles fra cellen Urin Skadelige affaldsstoffer Body cell

Leverbeskyttende fodring(4lacplus) Understøtter leverfunktioner via Fedtbindende substanser - Tilfører Cholin - Vigtig rolle i energiomsætningen - Reducerer stresssymptomer - Galdekomponenter - fedtopløsning - fedtfordøjelse - Molekyler til fedttransport i blodet - Fedtsyretransport (VLDL, HDL) - Sænker kolesterol i blodet - Af-fedtning af leveren - Phytogenics - Beskytter leveren, reducerer inflammation - Antioxidant effekt

Leverbeskyttende fodring af søer Lever- liver Kontrol beskytter control protection P-value still Dødfødte born 1.44 0.64 0.01 Birth Fødselsvægt weight (kg) 1.39 1.41 0.48 weight Pattegrisevægt piglets day dag 33 (kg) 1.83 1.97 0.07 gain Pattegrisetilvækst piglets first første 3 days 3dg (gram) (g) 153 189 0.04 weaning Fravænningsvægt weight (kg) (kg) 7.00 7.45 0.05

Få bedre faringsproces og bedre mælkeproduktion Hold leveren sund Nedsæt graden af inflammation Undgå Myco- og Endotoksiner Undgå fede søer Styring af foderkurve Støtte citronsyrecyklus

Tak for opmærksomheden!