Kontrakt 2015-17 Terndrup Skole og SFO Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering af inklusionsindsatsen med fokus på større mangfoldighed i læringsmiljøer og læringstilgange. A.1.1. Udfordre den traditionelle inklusionstænkning ved at facilitere nye former for udviklings- og læringsmiljøer, der tilgodeser barnets individuelle behov. A.1.1.1 Kobling af læring og bevægelse: Videreudvikling samt implementering af de udendørs læringsmiljøer på kastanjeplænen og i skolegården med henblik på at øge elevernes motivation og engagement i forhold til læring Kontraktholder A.1.1.1.1 Lærings- og sansemiljø på kastanjeplænen: Området udbygges jf. skitseplan. Gensidig inspiration og videndeling på afdelingsniveau: Tovholderne for det udendørs læringsmiljø deltager i afdelingsmøder. Evaluering på klasseniveau: Optælling af antal gange det udendørs læringsmiljø på kastanjeplænen indgår i elevernes skoledag. Kontaktlærere er tovholdere. Evalueres løbende på afdelingsmøderne 1 A.1.1.1.2 Leg på streg i skolegården for eleverne i indskolingen:
Opstregninger i skolegården optimerer muligheder for kobling af spændende bevægelsesaktiviteter og læring Særligt fokus på afdelingsmøder: Vidensdeling blandt pædagoger og lærere Evaluering på klasseniveau: Optælling af antal gange Leg på streg indgår i elevernes skoledag. Kontaktlærere er tovholdere. Evalueres løbende på afdelingsmøderne A.1.1.2 Fagopdelt undervisning, understøttende undervisning samt lektiehjælp: Fleksibel holdopdeling/-størrelser på tværs af klasser, der understøtter det enkelte barns læring. 2 A.1.1.2.1 Fagbånd i dansk og matematik på tværs af klasser i en afdeling særligt fokus ved opgavefordeling og skemalægning. Særligt fokus på afdelingsmøder. Optælling af antal perioder med fleksible holdopdelinger/-størrelser samt periodernes længde. Teamkoordinatorer er tovholdere. Lektiehjælp og understøttende undervisning: Særlig opmærksomhed på at opgaven varetages af medarbejdere med fagkompetencer i dansk og
matematik. For MSK og USK også gerne sprogfagene. Optælling af antal perioder med fleksible holdopdelinger/-størrelser samt periodernes længde. Teamkoordinatorer er tovholdere. A.1.1.3 Fokus på endnu mere bevægelse i undervisning i forhold til: brain breaks aktiv pause i undervisningen kobling af bevægelse og elevernes læring 3 A.1.1.3.1 Etablering af: Vest for skolen: Ny skolegård med lille multibane, legeredskaber, sandkasse m.m.. Samarbejde med Pia Bonde og landskabsarkitekt. Øst for skolen: Multibane på størrelse med håndboldbane med tilhørende udendørs fitness: I samarbejde med Terndrup Idrætscenter, Terndrup Idrætsforening og Terndrup Borgerforening er der ansøgt fondene DBU/Nordea Fonden, Lokale & Anlægsfonden, LAG Himmerland samt Spar Nord Fonden om økonomisk støtte. Rebild Kommune - pulje til Byzonebyer - har bidraget til mulitbaneprojektet. De enkelte afdelinger deltager i inspirationskursus med bevægelseskonsulent Mikael Drejer.
KU afstemmer tidspunkter og indhold for inspirationskurserne med de enkelte afdelingskoordinatorer. Tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne - drøftelse på klasseniveau A.1.1.4 Etablering af flexhold for elever, der har behov for: turbokurser læsning, stavning, matematik, it-didaktisk etc. at indgå på et mindre hold for en kortere periode praksisorienteret undervisning A.1.1.4.1 Fokus på at medarbejderes kompetencer matcher det enkelte flexholds behov. Inklusionslektioner samles i bånd. Særligt fokus ved opgavefordeling og skemalægning. Optælling af elever, der indgår på flexholdene På elevniveau: faglige test, samtale med elev og forældre etc. A.1.1.5 Fokus på at det fysiske indendørsrum understøtter behov for mangfoldige læringsmiljøer A.1.1.5.1 Når byggeriet er afsluttet august 2015, etableres: i samarbejde med Ungdomsskolen ungemiljø for eleverne i USK i foyeren. Fleksible læringsmiljøer i indskolingen og samlingssalen. 4
Tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne - drøftelse på klasseniveau A.1.2. Styrkelse af de faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og 0-6 årsområdet A.1.2.1 Implementering af helhed i læring fra dagpleje, vuggestue/børnehave til skole inden for områderne: Matematisk opmærksomhed Naturfaglige fænomener Krop og bevægelse Engagement og fællesskab Kreative og musiske udtryksformer Chef og kontraktholder A.1.2.1.1 Etablering af tværsteam bestående af medarbejdere samt ledelsesrepræsentanter fra Børnehuset Aavangen, Dagplejen samt Terndrup Skole. Øvrige medarbejdere samt evt. eksterne sparringspartnere inviteres ad hoc Oktober 2015 juni 2016: Udarbejdelse af distriktshandleplan for de enkelte områder August 2016: Implementering påbegyndes Tovholder: Finn og Kirsten Mødefrekvens:5 årlige møder tirsdage kl. 14.00 16.00 Efteråret 2017 metode udvælges i forbindelse med udarbejdelse af handleplanen A.1.3. Styrkelse af indsatsen i forhold til det fælles sprogarbejde på tværs af skoler og dagtilbud A.1.3.1 Med afsæt i Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog Implementeres helhed i læring for børnene fra dagpleje, vuggestue/børnehave til skole. 5 Chef og kontraktholder A.1.3.1.1 Etablering af tværsteam bestående af medarbejdere herunder sprogpædagog og læsevejleder samt ledelsesrepræsentanter fra Børnehuset Aavangen, Dagplejen
samt Terndrup Skole. Øvrige medarbejdere samt evt. eksterne sparringspartnere inviteres ad hoc. August 2015 juni 2016: Udarbejdelse af distriktshandleplan August 2016: Implementering påbegyndes Tovholder: Finn og Kirsten Mødefrekvens:5 årlige møder tirsdage kl. 14.00 16.00 Efteråret 2017 metode udvælges i forbindelse med udarbejdelse af handleplanen A.2. Trivsel: Fokus på indsatser der skal styrke trivslen for alle børn - og særligt trivsel i forhold til drenge. A.2.1. Arbejde systematisk med at styrke de forpligtende fællesskaber/teamsamarb ejdet mellem de voksne der er omkring børnene. A.2.1.1 Implementering af samtalegrupper for børn, hvis forældre er skilt Kontraktholder A.2.1.1.1 Kompetenceudvikling af medarbejdere: indsigt i skilsmissebørns vilkår kompetencer til at afholde samtalegrupper. Udarbejdelse af informationsfolder til børn og forældre Oprettelse og afholdelse af samtalegrupper Drøftelse i de enkelte 6
samtalegrupper både løbende og når et forløb afsluttes. A.2.1.2 Implementering af trivselssamtaler på klasse- og elevniveau. Trivselsundersøgelser på klasseniveau A.2.1.2.1 På klasseniveau: På baggrund af den årlige trivselsundersøgelse afholdes en gang årligt klassekonferencer med teamet, trivselslærer og ledelse. Handleplan udarbejdes. På elevniveau: Kontaktlærer afholder kontinuerligt trivselssamtaler med den enkelte elev. Tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne - drøftelse på klasse- og elevniveau A.2.1.3 Øget holddeling på tværs af klasser og afdelinger med henblik på at imødekomme elevernes behov for at lære på forskellige måder. 7 A.2.1.3.1 Kønsopdelt undervisning på tværs af klasser herunder makkerklasser og afdelinger Mere praksisorienteret undervisning Udbud af valgfag afspejler elevernes interesseområder Med afsæt i tidligere kompetenceudviklings-forløb er der
fortsat fokus på: Klar og tydelig struktur i undervisningen med god klasseledelse. Gode og anerkendende relationer mellem lærer, pædagog og elev Særligt fokus på afdelingsmøder. Teamkoordinatorer er tovholdere. Optælling af antal perioder med kønsopdelt undervisning samt periodernes længde. Teamkoordinatorer er tovholdere. Tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne - drøftelse på klasse- og elevniveau Kontaktlærere er tovholdere. A.2.2. Styrkelse af børnenes inddragelse i planlægningen af deres egen udvikling og læring. A.2.2.1 Fokus på at øge den enkelte elevs motivation og engagement for læring. Implementering af læringsmålsstyret undervisning med afsæt i Forenklede Fælles Mål 8 Kontraktholder A.2.2.1.1 Den enkelte faglærer formulerer læringsmål i et sprog, som eleverne kan forstå. Elevinddragelse: Der kan arbejdes med ugeskema, der giver gode muligheder for at tage hensyn til den enkelte elevs interesser og behov Eleverne inddrages i valg af undervisningsaktiviteter samt tegn på læring i forhold til de
enkelte læringsmål Muligheder i holddeling medtænkes se punkt A.1.1. og A.2.1. Tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne - drøftelse på klasse- og elevniveau Kontaktlærere er tovholdere. Strategiområde B: Det tværfaglige samarbejde. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering B.1. Helhed: Styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. B.1.1. Projekt på tværs af centre der sætter fokus på den fremskudte forvaltning med inddragelse af samarbejdsparter fra Center Familie og Handicap og Center Sundhed. Centerchef BU Chef for Familie og Handicap B.2. Åbenhed: Styrkelse af læringsmiljøerne gennem samarbejde med eksterne samarbejdspartnere B.1.2. Et særligt fokus på samarbejde og partnerskaber med eksterne interessenter herunder foreninger, virksomheder, kulturskole, musikskole, B.1.2.1 Terndrup Skole, Børnehuset Aavangen og Bakkehusene etablerer fire distriktsmøder om året. Distriktsmøderne har til hensigt at etablere sparringsmuligheder og konkrete fælles aktiviteter på tværs. Her tænkes fx på fælles ansættelse 9 Centerchef BU Centerchef KF m.fl. Kontraktholder B.1.2.1.1 Kontraktholderne udarbejder et kommissorium for samarbejdet i Rebild Øst og involverer herefter mellemlederne i de enkelte kontraktområder. Samarbejdet evalueres på kort sigt i slutningen af hvert møde, hvor
biblioteket, ungdomsskolen mv. af fagpersoner, samarbejde omkring elevaktiviteter mm. mødeindhold, form og proces formativt søges optimeret. Summativt evalueres samarbejdsinitiativet én gang årligt. B.1.2.2 Etablering af forældrebank over forældre, der ønsker at bidrage til elevernes læring B.1.2.2.1 Udarbejdelse af forældrebank på klasseniveau: Oversigt med forældrenes navne og fagområde. Den enkelte klasse kontaktlærere er tovholdere. Forældrebankerne for de enkelte klasser samles til en forældrebank for skolen. Skolens sekretær er tovholder På klasseniveau: Optælling af antal perioder/gange, hvor forældrebanken inddrages i elevernes læring. Kontaktlærerne er tovholdere. B.1.2.3 Samarbejde med Skørping Skakklub for elever med særlig interesse for skak. B.1.2.3.1 Skørping Skakklub underviser én gang ugentlig et hold elever i skak. Holdet består af elever fra 0.-9. klasse. Holdet deltager i diverse skakturneringer. Tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne - drøftelse på skakholdet 10
B.1.2.4 Samarbejde med virksomheder i forhold til at øge elevers motivation og engagement for læring: Autoværksteder Cykelværksted Traktorværksteder Smedeværksteder Frisørsalon Børnehave B.1.2.4.1 I samarbejde med elever og forældre planlægger trivselslærer og kontaktlærer særlige praktikforløb. UU-vejleder inddrages. Trivselslærer evaluerer løbende praktikforløbene med elev, forældre og praktiksted ligesom forløbene evalueres ved afslutning. Særligt fokus på at skabe sammenhæng mellem den enkelte elevs læring i praktik og skole. Strategiområde C: Ledelse og styring Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering C.1. Sammenhæng i styring: Udvikling af en feedbackstruktur/ Læringskæde som model for effektiv evaluering og C.1.1. Implementering og udvikling af en feedbackstruktur fra direktør til barn. Hvert led i organisationen skal C.1.1.1. Implementering af OLP og OLP som platform for etablering feedbackstrukturer mellem centerchef og kontraktholder/dec. organisation C.1.1.2. Implementering af OLP på de enkelte Direktør og Centerchef C.1.1.2.1 Feedbackstrukturer: 11
ledelsesinformation udvikle feedbackstrukturer og tæt-på-modeller der styrker vores styring og kontraktområder og etablering af feedbackstrukturer mellem ledelsesteam og medarbejdere Kontraktholder Referater fra klasseteam- og afdelingsmøder sendes til ledelsesteamet. Pædagogisk udvalg (PU): sammenhæng i CBU. Pædagogisk udvalg består af afdelingskoordinatorer og ledelsesteamet. Alle medarbejdere bidrager til dagsorden på google drev Koordinatorer bringer beslutninger/meddelelse r videre til/fra afdelingerne Skolens vejledere læsevejleder, it-didaktiske vejledere, AKTvejleder og kommende matematikvejledere er sparringspersoner for ledelsen i strategiske beslutninger og prioriteringer på skolen. Løbende i PU og i samarbejdet med vejlederne. C.1.1.3. Etablering og implementering af metoder for hvordan-ledelsenkommer-tættere-på-denpædagogiske-praksis 12 C.1.1.3.1 I forbindelse med faglige test i dansk og matematik samt den årlige trivselsundersøgelse: Deltager ledelsen i klassekonferencer læsning,
matematik, trivsel sammen med vejleder og kontaktlærere. Der udarbejdes handleplan for fremadrettede tiltag på elev- og klasseniveau Klassekonferencer afsluttes med mundtlig evaluering. Elevernes faglige niveau følges. C.2. Fokus på resultater: Videreudvikling af en systematisk resultatopfølgning. C.2.1. Videreudvikling af evalueringsmetoder der kan kvalificere arbejdet med læring, udvikling og trivsel. C.2.1.1 Etablering og implementering af metoder for hvordan-sikrer-vikvalitet-i-opgavevaretagelsen Centerchef og kontraktholder C.2.1.1.1 Øget fokus på styrkelse af samarbejdet i de enkelte fagteam: Med afsæt i Forenklede Fælles Mål udarbejdes fælles årsplaner for de enkelte fags samlede forløb. Hermed skabes rød tråd i elevernes læring også ved afdelings- og lærerskifte. Der afsættes tid ved personalemøder. Matematik-fagteamet deltager i temaeftermiddage med ministeriets læringskonsulenter. Foretages løbende i fagteam. Årsplaner justeres ved behov. 13 C.2.1.1.2 Forberedelse o g implementering af læringsmålsstyret undervisning: Skolens ledelse har deltaget i
Ministeriets Udviklingsprogram for skoleledelser Lærere i dansk, matematik og sprogfagene har deltaget i Ministeriets Udviklingsprogram Med start i fagteamene dansk, matematik og sprogfagene udarbejdes eksemplariske læringsmålsstyrede undervisningsforløb med beskrivelse af: Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering De enkelte undervisningsforløb deles med de enkelte fagteam Efterfølgende udarbejdes eksemplariske læringsmålsstyrede undervisningsforløb i øvrige fag. Mundtlig evaluering løbende i fagudvalg og pædagogisk udvalg 14 C.2.1.1.3 Vejlederne gør Forenklede Fælles Mål og læringsmål til en del af hverdagen. Vejledernes viden anvendes til kvalificering af kollegers praksis. Der tages afsæt i tre tilgange: Vejleder som aktør på egen hånd
Vejleder som rådgiver og formidler af faglig viden til kolleger Vejleder som vejleder og sparringsperson i en samskabende proces med kolleger Løbende drøftelse vejledere - ledelse Elevernes faglige niveau følges. 15