FIT Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018
Om oplægsholder Faglig chef i TUBA - behandling og rådgivning til unge, der lider af senfølger af opvæksten i en misbrugsramt familie Gennemført FIT Trainer kurser i Chicago, USA og efterfølgende eksamen TUBA indførte systematisk brug af FIT redskabet i alle forløb 1. januar 2014 3200 unge i behandling i 2017 alle med FIT data og andre former for effektmåling Blandt andet ansvaret for det kliniske arbejde i TUBA og dermed også anvendelsen af FIT Laver introkurser i FIT for andre organisationer og kommuner - samt FIT sparring og klassisk og FIT supervision Arbejder i TUBA og andre steder med at forsøge at integrere klassisk supervision og FIT supervision
Dagens tema: Tanker om FIT-supervision Supervision defineres og anvendes meget forskelligt i sociale indsatsområder, fra klassisk sags- og personfaglig supervision til struktureret eller mere ustruktureret kollegial sparring. FIT har sin egen supervisionsmodel, som kort vil blive præsenteret i denne session. FIT-supervision kan i de fleste organisationer ikke erstatte klassisk sagssupervision eller sparring, ligesom der ikke er økonomi til at integrere begge. Vi vil se på nogle af disse dilemmaer mellem ren FIT-supervision og klassisk sagssupervision. Hvordan sikrer vi i praksis, at FIT skaber læring og udvikling i specifikke borgersager og i medarbejdergruppen? Kan FIT-målinger blive en del af den supervision, som en organisation allerede anvender? Hvilke udfordringerne er der? Hvorledes kan man integrere de to? I sit oplæg vil Alex Kastrup Nielsen til dels hente inspiration i et pilotprojekt om supervision, som man er i gang med i TUBA pt.
FIT skelner mellem Ledelsesmæssig (administrativ) supervision og Klinisk FIT supervision Ledelsesmæssig supervision Ledelsesmæssig supervision benævnes i TUBA regi som faglig ledelse. Det er afgørende for en succesfuld FIT implementering, at ledelsen sørger for rammer og procedurer, der sikrer: Klarhed over, med hvilke klienter FIT skal anvendes At medarbejderne administrerer redskaberne overensstemmende og korrekt, f.eks. hvordan og hvornår skalaerne introduceres Tilstrækkelig løbende sparring og supervision Hvordan feedback data anvendes (fx ikke til evaluering af medarbejderen, men til at sikre et positivt udbytte for klienterne)
Typiske problemer med implementering af FIT minus klare rammer, inkl. for meget frivillighed minus tilstrækkelige ressourcer minus sparring og supervision minus balance mellem: FIT er godt/fit har begrænsninger
Klinisk supervision af FIT Klinisk supervision af FIT har fokus på at integrere den feedback, som er opnået i arbejdet med alliance- og effektmåleredskaberne i den kliniske praksis. Det væsentligste fokus er på identifikation af og håndtering af klienter, som er i fare for dropout, forværring eller for ikke at få et udbytte af indsatsen. I overensstemmelse med forståelsen af den terapeutiske alliances betydning for effekten af behandling, er FIT supervision baseret på klientens mål og præferencer i forhold til behandlingen. FIT manual dansk version
Opgaver og fokus i klinisk supervision af FIT Fokus er på effekt mere end teknik og metode! Når alliance-scoren er lav eller fremskridt i trivsel er fraværende, svage eller ujævne, undersøger supervisor: Klientens mål for behandlingen Klientens præferencer SRS scoren Forskellige tilgange eller niveauer af indsats Andre tilbud eller en anden behandler
Almindelig klassisk sagssupervision Supervisor vælges ofte ud fra teoretisk retning og ekspertise inden for bestemte metoder Har fokus på cases eller emner, alt efter terapeutens valg Kristeligt Dagblad En del af supervisionen kan være metodiske overvejelser eller der kan være fokus på terapeutens udfordringer med netop denne klient. Undersøgelse af personfaglige udfordringer. Lyset er i højere grad på terapeutens stemme
Umiddelbare forskelle mellem FIT supervision og klassisk supervision Klassisk supervision Klientens stemme høres udelukkende gennem medarbejderens filter og fortolkning. Risiko for, at problemer tolkes som klientens modstand, manglende motivation eller ekstra terapeutiske faktorer Personfaglige udfordringer kan indgå i supervisionen FIT supervision Brugerstemmen er altid til stede, er i fokus og høres først Fokus er på identifikation af og håndtering af klienter, som er i fare for dropout, forværring eller for ikke at få et udbytte af indsatsen Personfaglige udfordringer er fraværende eller sjældne Kristeligt Dagblad
Et forsøg på at integrere klassisk sagssupervision og FIT supervision Case supervisionen begynder med, at man ser på de rene FIT målinger fra klienten Hvordan er udviklingen i brugerens trivsel og hvordan vurderes alliancen? Hvad gøres og hvad skal gøres? Først derefter høres medarbejderens fortælling og udfordringer Der arbejdes herefter parallelt med medarbejderens udfordringer og brugerens feedback hvad skal der ske fremad? Andre medarbejdere lærer ved denne struktur, hvordan man kan se og forstå FIT scores og grafer. Øger alles viden og forståelse for FIT øger opmærksomheden på og respekten for brugerens stemme og feedback Hidtidig erfaring med modellen er meget vellykket med meget positiv feedback fra medarbejdere, både i og uden for TUBA
Udfordringer med at integrere FIT supervision Klassisk sagssupervision kan ikke erstattes med FIT supervision alene Utilstrækkelig økonomi og tidsmæssige ressourcer til begge former for supervision Supervisorer skal have en solid viden om og gerne egen erfaring med brugen af FIT
Sparring og supervision hvor meget af hvad og hvornår? Forskellen på sparring og supervision Sparring er vigtig for at medarbejderne kan inspirere hinanden i brugen af FIT: håndtering af udfordringer, introduktion for klienter, deling af succeshistorier. Supervision er vigtig for at have (ofte ekstern) fagperson med tilstrækkelig solid viden om FIT Hvor meget sparring og hvor meget supervision? At finde den rigtige dosis i den løbende proces! Supervision med ekstern supervisor: høj dosis i begyndelsen og gradvis mindre Sparring med kollegaer (og måske ekstern i starten): højere dosis i begyndelsen end senere
FIT supervision mikro- og makroniveau Mikro-niveau Supervisor støtter terapeuten i at forbedre det individuelle klientudbytte, samt til at integrere FIT-praksis i det løbende kliniske arbejde. Målet er at forbedre effekten af behandlingen en klient ad gangen. Makro-niveau Supervisor fokuserer på terapeutens løbende professionelle udvikling. Målet er at understøtte en udvikling af supervisandens kliniske færdigheder og overordnede effektivitet. Deliberate practice
Hvorfor mislykkes integrationen af FIT mange steder? Det er på mange måder enkelt at introducere FIT i en organisation, men.. Sparring, coaching og supervision omkring FIT er essentielt, hvis det skal lykkes at integrere FIT til gavn for brugerne i tilbuddet (og at få det til at give mening for medarbejderne) Manglen omkring denne løbende opfølgning er sandsynligvis en af de væsentlige grunde til, at FIT ofte løber ud i sandet, efter det er indført
Tak for nu!
Alliance taburetten Klientens præferencer, forventninger og ønsker (forandringsteori) Enighed om målet og meningen med terapien Enighed om de anvendte metoder Klientens syn på relationen og terapeutens rolle Fra Den Heroiske Klient