Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl

Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Den bliver dog med jævne mellemrum bragt på bane. Senest er der udarbejdet en rapport, der omhandler udfasning af brugen af konventionel husdyrgødning og halm. Den viser, at der er store økonomiske konsekvenser forbundet med dette. De fleste, der har mulighed for at importere konventionel husdyrgødning, ønsker da heller ikke at undvære denne mulighed. Efter en periode med meget lave kornpriser ser disse nu ud til at komme op på et acceptabelt niveau. Det betyder, at der vil være bedre økonomi i at gøde sine afgrøder. Der kan dog være afgrøder man ikke ønsker at gøde, f.eks. på grund af aftaler, der ikke tillader brug af konventionel gødning. Det gælder især inden for produktion af konsumafgrøder. Flere ønsker også brugen udfaset af politiske årsager, bl.a. ud fra en økologiske målsætning om uafhængighed af det konventionelle landbrug. Hvad betyder det at undvære gødning for en planteavler? Det er der talt og tænkt meget over, men hidtil var det kun i meget begrænset omfang belyst i storskala forsøg. Vi udførte derfor et treårigt projekt, for at belyse konsekvenserne af at undvære gødning i et økologisk sædskifte. Konklusionen på dette var, at et sædskifte der er tilpasset en drift uden tilførsel af gødning giver et fornuftigt dækningsbidrag. Men hvor meget ville dækningsbidraget have ændret sig hvis der var blevet tilført gødning? Og hvordan med næringsstofballancerne? Kan man dyrke jorden uden at erstatte de næringsstoffer, man bortfører? Det er bl.a. et af argumenterne for stadig at bevare muligheden for import af gødning. Ud over at der er fokus på, er den udbredte brug af konventionel husdyrgødning i økologiske planteavlsproduktion, oplever mange økologiske planteavlere også stigende problemer med rodukrudt og korsblomstret ukrudt. Disse praktiske og økonomiske udfordringer får en del økologiske planteavlere til at overveje at opgive den økologiske driftsform. Der er således behov for, at der kan demonstreres og anvises praktiske muligheder for dyrkningssystemer, som både er økologisk og økonomisk bæredygtigte. LandboSjælland og Agrogaarden gennemfører derfor et demonstrationsprojekt, som netop skal belyse de muligheder og begrænsninger økologiske planteavlere har for at opnå en økonomisk og økologisk bæredygtig planteproduktion. Projektet foregår dels på Sjælland og dels på Langeland. Projektet bygger blandt andet på erfaringer fra vores projekt vedr. planteavl uden gødning. Demonstrationsarealet er på cirka 2,5 hektar og er placeret på en økologisk mark på Midtssjælland. Arealet har været omlagt til økologisk drift siden 2002. Der har siden omlægning ikke været tilført nogen form for gødning til arealet. Arealet er således særdeles velegnet til sammenlignende dyrkningsforsøg med og uden tilførsel af husdyrgødning. Der er desuden et højt tryk af korsblomstret ukrudt og begyndende problemer med rodukrudt. Sjælland af Jesper Hansen 1 Klovested-Skovsgaard.pmd 1

Demonstrationsarealet er anlagt med 5 storparceller á 0,5 hektar. I 2006 demonstreres: - Dyrkning af hvidkløver til frø - Såmetoder i vinterhvede i kombination med tilførsel af gylle - Såmetoder i vårhvede i kombination med tilførsel af gylle. - Betydning af gylle til forskellige vårhvedesorter - Dyrkning af havre med og uden tilførsel af gylle - Dyrkning af maltbyg med og uden tilførsel af gylle - Sammenligning af hestebønne med lupintyper - Udlæg af frøgræs i vinterhvede sået på forskellig rækkeafstand - Forskellige grøngødnings- og efterafgrøder. Vinterhveden, Penta, blev sået efter hvidkløver den 7. oktober med ca. 400 pl./m 2. Der er sået på hhv. 12 og 24 cm rækkeafstand. Kløveren blev pløjet umiddelbart inden såning. Der er ikke ukrudtsbehandlet hverken efterår eller forår. Ukrudtstrykket var generelt meget lavt. Der blev ikke konstateret væsentlige angreb af svampe eller lus, og hveden stod flot. N-minprøve, som blev udtaget i slutningen af marts, viste 55 kg/ha. Halvdelen af arealet er gødet med 26 t svinegylle pr. ha. den 2. maj. Havren, Corrado og vårbyggen, Power og Class, blev sået den 2. maj efter vinterhvede med kløverefterafgrøde, der var pløjet ned primo december. I havren er der udsået ca. 300 pl./m 2, og i vårbyggen 370 pl./m 2. Der er foretaget en blindstrigling den 11. maj. Afgrøden fremstod ren. Der var kun svage angreb af svampe og lus. N-minprøve, som blev udtaget i slutningen af marts, viste 46 kg/ha. Halvdelen af arealet er gødet med 26 t svinegylle pr. ha. nedharvet i såbedet. Vårhvederne, Vinjett, Taifun, AC Vista, Ølandshvede og Fiorina blev sået den 2. maj. Der er tilstræbt et plantetal på 425 pl./m 2. Forfrugten var lupin og hestebønne. Arealet blev stubharvet i efteråret 2005 og pløjet primo december. Vinjett og Taifun blev sået på på to forskellige rækkeafstande, hhv. 12 og 24 cm. De øvrige sorter blev kun sået på 24 cm rækkeastand. Etableringen lykkedes fint. Der er striglet en gang inden fremspiring den 11. Billede 1. Vinterhvede sået på hhv. 24 cm til venstre og 12 cm til højre. maj. På arealet er der store problemer med agerkål. Parcellerne der er sået på 24 cm rækkeafstand, er radrenset een gang den 16. juni. Ukrudtstrykket er generelt relativt højt på arealet, men afgrøden fremstod alligevel ren. Der var ingen svampe- eller skadedyrsangreb af betydning. N-minprøven, udtaget i slutningen af marts, viste 31 kg/ha. Halvdelen af arealet er gødet med 20 t svinegylle pr. ha. nedharvet i såbedet. Lupiner, Bora og Prima, samt hestebønner, Marcel, er sået samtidig med de øvrige vårafgrøder den 2. maj. Forfrugten er vårsæd. Arealet er pløjet primo december. Lupinerne er sået på 24 cm rækkeafstand. Udsædsmængden i Bora var ca. 100 pl./m 2 og i Prima ca. 125 pl./ m 2. Hestebønerne er etableret med 52 pl./m 2 på 24 cm rækkeafstand. Både lupiner og hestebønner er striglet en gang den 11. maj og radrenset den 16. juni. Lupinerne spirede fint, Billede. Vårhveden Diamant er en anden gammel svensk landsort. 2 Klovested-Skovsgaard.pmd 2

men "haretrykket" er relativt højt i området, hvilket kunne ses på udviklingen af planterne. Det betød, at lupinerne ikke konkurrerede godt nok med bl.a. agerkål, som optræder på arealet i rigelige mængder, og ukrudtsdækningen ved høst var da også høj. Hestebønnerne stod til gengæld flot og uden betydende ukrudt. Der var ingen betydende problemer med sygdomme eller skadedyr. N-min prøven udtaget i slutningen af marts viste 38 kg/ha. Hvidkløver, Milo, blev udlagt i sidste års vårhvede. Den etablerede sig ujævnt på grund af fremspiringsproblemer og skadedyr. Det medførte at ukrudtet havde for gode betingelser da kløveren ikke kunne konkurrere med ukrudtet. Den blev afpudset en gang i efteråret 2005. På grund af den tynde mark samt angreb af skadedyr blev "marken" opgivet som frømark og overgik til grøngødningsmark. Den er afpudset tre gange i løbet af sommeren og efteråret og der er nu etableret vinterhvede. Udbytte Udbytterne fremgår af tabel 1 og 2. Bemærk at der kun er tale om et demonstrationsareal uden gentagelser, når resultaterne vurderes. Vinterhveden gav i den gødede del over 67 hkg/ha, hvor der var sået på 12 cm række. Ved den dobbelte rækkeafstand faldt udbyttet til godt 56 hk/ha. Dette fald på over 15% lader siger ikke umiddelbart forklare, da det normale er et fald på omkring 5%. Faldet forstærkes i den ugødede del, hvor udbyttet ved 24 cm rækkeafstand kun er ca. 2/3 af parcellen der er sået på 12 cm. Udbyttet i parcellen sået på 12 cm er stort set ens uanset at der er tilført gylle. Det har altså ikke kunnet betale sig gøde på grund af den gode forfrugt. Proteinindholdet ligger på et fint niveau ved 12 cm og meget højt ved 24 cm. Det er i begge tilfælde blevet påvirket i opadgående retning af gødskningen. Til gengæld er glutenindholdet lavt, men med en tendens til positiv virkning af gødskningen. Havren har også skuffet. Et udbytte på kun 32 hkg/ha er for lavt, når der er tilført 26 t svinegylle pr. ha. Udbyttet faldt til det halve uden tilførsel af gylle. Den sene såning og tørke på et kritisk tidspunkt er sandsynligvis hovedårsagerne til de lave udbytter. Rumvægten er også for lav både i den gødede og ugødede del. Tilførsel af gylle har dog forbedret hektolitervælgten med 2 kg. Basiskravet til gryn er dog væsentligt højere, og den pågældende vare ville ikke kunne afregnes som gryn. Lupinerne er blevet høstet, men som det fremgår af tabel 2, burde de nok være pløjet ned. Udbyttet på ca. 6 hkg pr. ha. i Prima kan kun lige betale omkostningerne til mejetærskning. Bora gav ca. det dobbelte. Det lave udbytte skyldes først og fremmest at harene var meget hårde ved planterne gennem det meste af sæsonen. Det var åbenbart den mest eftertragtede fødekilde for områdets harer. Hestebønnerne gav i forhold til lupinerne et fornuftigt udbytte på trods af det sene såtidspunkt. 31 hkg pr. ha. blev resultatet. Det pæne udbytte skyldes, at der var meget lidt ukrudt, og ikke væsentlige angreb af lus. Hestebønner har et noget højere udbyttepotentiale. Sen såning skyldes at det ikke blev nået. Tabel 1. Resultater i demonstrationsprojektets 1. år på Sjælland for for vinterhvede og vårhvede hhv. med (+) og uden (-) tilførsel af gylle.. Afgrøde Rækkeafst. Gluten, % Protein, % Udbytte, hkg/ha Vinter-/vårhvede cm + - + - + - Vinter, Penta 12 20.0 19.7 11.9 11.5 67.2 65.0 Vinter, Penta 24 21.9 21.1 14.5 13.7 56.3 42.8 Vår, Vinjett 12 21.3 19.0 13.7 12.2 35.1 22.3 Vår, Vinjett 24 21.2 20.0 14.8 13.0 32.6 23.5 Vår, Taifun 12 20.8 19.3 13.7 11.8 36.1 26.5 Vår, Taifun 24 21.6 19.6 14.3 12.3 28.7 24.7 Vår, Fiorina 24 25.8 22.3 15.8 14.0 32.3 23.9 Vår, AC Vista 24 23.6 20.9 15.0 12.9 23.3 21.1 Vår, Ølandshvede 24 24.6 22.6 16.9 15.4 21.5 17.2 3 Klovested-Skovsgaard.pmd 3

Tabel 2. Udbytteresultater i demonstrationsprojektets 1. år på Sjælland for for lupin, hestebønner, havre og vårbyg hhv. med (+) og uden (-) tilførsel af gylle. Økologisk Rådgivning 2006. Afgrøde N-min Rumvægt, kg/hl Protein, % Udbytte, hkg/ha kg/ha + - + - + - Lupin, Bora 38 - - - - - 14.8 Lupin, Prima 38 - - - - - 6.2 Hestebønne, Marcel 38 - - - - - 31.0 Havre, Corrado 46 48.2 46.1 - - 32.3 15.0 Vårbyg, Class 46 65.1 64.0 13.1 10.5 32.8 30.4 Vårbyg, Power 46 64.5 65.3 12.5 10.0 39.1 28.5 Vårhveden har i år generelt skuffet. Det skyldes sandsynligvis den sene såning samt den meget tørre juli, vi havde i år. Som det fremgår af tabel 1, er det højeste udbytte blev opnået i Taifun i den gødede del. Det lå kun på ca. 36 hkg/ha, hvor der er sået på 12 cm rækkeafstand. I den tilsvarende del uden tilførsel af gødning, var udbyttet næsten 10 hkg/ha lavere. Det samme gjorde sig gældende for kvalitetsparametrene protein- og glutenindhold, der begge var højest i den gødede del. Dette forhold går igen for alle sorterne. Det ses også af tabel 1 at der er et udbyttetab ved at øge rækkeafstanden fra 12 til 24 cm i Vinjett og Taifun. Til gengæld er proteinindholdet ikke uventet højere. Bemærk at sorterne Fiorina, AC Vista og Ølandshvede elle har væsetligt højere protinin- og glutendhold end Vinjett ogtaifun. Desværre er udbyttet i AC Vista og Ølandshvede lavt, mens Fiorina klarer sig godt i forhold til Vinjett og Taifun. Glutenindholdet er dog stadig for lavt. Hvad det skyldes, kan ikke forklares ud fra vores demonstrationsforsøg. Klimaet i år har formentlig en vigtig andel i dette. Vårbyggen har lige som de øvrige vårsædsarter generelt skuffet i år. Det højeste udbytte på 39,1 hkg/ha er opnået i Power, hvor der er tilført 26 t gylle/ha ha. I den gødede del af Class blev udbyttet ca. 33 hkg/ha. Udbyttet uden tilførsel af gylle i Power blev ca. 10 hkg/ ha lavere. I Class er forskellen kun ca 2 hkg/ ha. Den lille forskel i Class mellem gødet og ugødet lader sig ikke umiddelbart forklare, Vinjett er af svensk oprindelse og har i en årrække været den mest dyrkede vårhvedesort herhjemme. Relativt højt udbytte men med en middel kvalitet. Taifun er tysk og relativ ny sort under danske forhold. Udbytte på niveau med Vinjett eller lidt over. Middel kvalitet. Fiorina er fra Schweiz fra samme forædler som har lavet vinterspeltsorten Oberkulmer Rotkorn. Fiorina givet et fornuftigt udbytte af en god kvalitet. Er forholdsvist kortstrået og robust overfor sygdomme. AC Vista er en hvid hvede fra Canada. Hvid hvede findes primært som vintervariant, men findes altså også som vårform. Er meget modtagelig for meldug, men gav i 2005 og 2006 alligevel et fornuftigt udbytte. God kvalitet. Skaldele er lyse og kan derfor indgå i brødfremstilling uden at farve brødet mørkt. Ølandshvede er en såkaldt landhvede, der formentlig ikke har ændret sig ret meget igennem århundreder. Giver en klart bedre og anderledes kvalitet end de moderne sorter. Det udmønter sig normalt i et stort gluten- og proteinindhold. Glutenkvaliteten er ret blød, hvilket gør den mindre egnet til industriproduktion. Glutenallergikere reagerer i følge nogle ikke overfor Ølandshvede på grund af den bløde gluten. 4 Klovested-Skovsgaard.pmd 4

Ølandshvede AC Vista Fiorina Taifun, 24 cm Taifun, 12 cm Vinjett, 24 cm Vinjett, 12 cm Vinterhvede, 24 cm Vinterhvede, 12 cm - gylle + gylle Hestebønner Vårbyg, Class Vårbyg, Power Havre - gylle + gylle 0 2000 4000 6000 8000 10000 DB 1, kr./ha Figur 1. Dækningsbidrag I for vinter- og vårhvede med og uden tilførsel af svinegylle på demoarealet 2006. men skyldes formentlig usikkerhed i udbyttemålingen for den gødede del. Proteinindholdet er stærkt påvirket af gylletilførslen i begge sorter, med en stigning på ca. 2,5 %-point. Det betyder at de to maltningsegnede sorter, ikke kan afregnes som maltbyg, når de gødes. Økonomi Med udgangspunkt i et MB-tilskud på 870 kr./ ha, afgrødepriser som angivet på side 1, og omkostninger til udsæd (vejledende priser og udsædsmængder), har vi beregnet DB I. I de gødede parceller er der fratrukket 25 kr/t svinegylle, der er tildelt. Den afkoblede hektarstøtte er ikke indregnet. Kun for hestebønner er der indregnet proteintillægget på 400 kr/ha. Resultaterne ses i figur 1 og 2. Som det fremgår af figurerne, er årets topscorer vinterhvede, Penta, sået på 12 cm rækkeafstand uden tilførsel af gylle. Omkostningen på 650 kr/ha til gødskning har ikke været rentabel. Dette er ikke overraskende når forfrugten var en kraftig hvidkløver. Ved såning på 24 cm rækkeafstand er billedet noget anderledes. Her ser det ud til, at der har været god økonomi i at tilføre gylle. I vårhveden er der ikke overraskende generelt god økonoimi i at tilføre gylle. Næsten alle sorter og rækkeafstande har således kviteret for tilførsel af gylle. Kun AC Vista har ikke givet et højere udbytte, når der er tilført gylle. Det gennemsnitlige DB I for vinter- og vårhveden på demonstartionsarealet ligger på omkring 5000 kr/ha i 2006. Der har været en fortjeneste på ca 600 kr/ha for tildeling af gylle i gennemsnit af alle parcellerne. 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 DB 1, kr./ha Figur 2. Dækningsbidrag I for vårbyg, vårhavre med og uden tilførsel af svinegylle, samt hestebønner på demoarealet 2006. I vårbyggen, havren og hestebønnerne slår de lave udbytter som følge af sen såning og tørke igennem. Især den ugødede havre er meget dårlig med ca 2000 kr i dækningsbidrag I. Det er ikke engang nok til at betale maskinomkostningerne. Der har dog været god økonomi i at gøde havren. Vårbyggen har givet noget bedre. Det gennemsnitlige dækningsbidrag for de to sorter er ca. 4400 kr/ha. Power har kvitteret fintr for gødskningen med næsten 800 kr/ha. I Classe har det til gengæld af uforklarlige årsager ikke været rentabelt at gøde. Dækningsbidraget i hestbønnerne ligger på niveau med byggen. Samles dækningsbidraget for alle de viste afgrøder bliver det ca. 4400 kr/ha i gennemsnit når der tilføres gylle. Uden gylle er reultatet ca. 500 kr/ha lavere i år. I begge tilfæde er der så ikke taget højde for at kløvermarken som udgør 20% af arealet blot ligger som grøngødning og ikke bidrager positivt til dækningsbidraget i år. Spørgsmålet om, hvor længe det kan lade sig gøre med planteavl uden tilførsel af gødning, kan ikke besvares ud fra ovenstående. Vi vil til næste år forsøge at vurdere udviklingen. Konklusion - Sjælland Vinterhvede kan dyrkes uden gødning når der er en god forfrugt. Tildeling af gylle har været rentabel i vårsæden i årets forsøg. 5 Klovested-Skovsgaard.pmd 5

Skovsgaard Gods, Langeland af Richard de Visser Skovsgård Gods på Langeland ejes af Danmarks Naturfond, som er knyttet til Danmarks Naturfredningsforening. Godset driver ca. 200 ha omdriftsjord plus et lignende areal med skov ved Rudkøbing på Langeland. Jorden er overvejende sandblandet lerjord. Placeringen på Langeland betyder en vinternedbørsmængde under landsgennemsnittet. Fonden driver desuden naturarealer på Fyn og i Jylland. Godset blev indtil 2002 drevet som en økologisk mælkeproduktionsbedrift, men har siden sat køerne ud. Skovsgård er blevet kritiseret fra det konventionelle landbrug for at modtage husdyrgødning fra konventionelle besætninger i perioden efter køerne. Derfor tog fondens bestyrelse en principiel beslutning om, at jorden fra dyrkningssæson 2005/2006 skulle dyrkes uden import af konventionel gødning. Da der ikke findes økologiske husdyrproducenter umiddelbart i nærheden, bliver jorden dyrket uden import af husdyrgødning. Billede 1. Demonstrationsparceller på Langeland. Skovsgård ses i baggrunden. Ved en drift uden direkte tilførsel af næringsstoffer i form af f.eks. gylle skal næringsstofforsyningen stamme fra jordens evne til at frigive og mobilisere næringsstoffer, samt kvælstofforsyning fra luften. Denne proces er ikke særlig præcist beskrevet i forskningsverden. For at sikre at sædskiftet tilføres så meget kvælstof som muligt, fyldes jorden op med kvælstof gennem helårsgrøngødning. Med en helårsgrøngødning tilføres jorden store mængder kvælstof, som så frigives over flere år, noget der dog ikke helt kan kontrolleres. Desuden har en helårsgrøngødning den fordel, at tidsler kan bekæmpes i et vist omfang. Til sidst forventede fonden, at de sparede udgifter til dyrkning af grøngødningsarealet sammen med et forbedret sædskifte ville kunne stabilisere eller endda forbedre indtjeningen. Kalitallene er gode på Skovsgård, men det vil være vigtigt at forholde sig til den kontinuerlige bortførsel af næringsstoffer gennem f.eks. slæt uden tilbageførsel og løbende måle udviklingen jordbundstallene. Med helårsgrøngødning som omdrejningspunkt for sædskiftet blev der planlagt et femårigt skifte som følgende: 1. år Kløvergræs 2. år Vårhvede, vinterhvede eller vinterspelt, udlagt med fangafgrøder 3. år Vårtriticale efterfulgt af behandlinger mod rodukrudt 4. år Hestebønner eller ærter med fangafgrø der 5. år Vårhvede med udlæg af kløvergræs el ler kløver til frø Der er desuden anlagt mindre demoparceller, som afspejler sædskifte på Skovsgård Gods. Parcellerne med hestebønne blev dog høstet med meget høj vandprocent og målingerne kunne ikke bruges. I de øvrige parceller er der opgjort høstudbytter. Parcellen med vårtriticale blev skiftet ud med havre og vårbyg. Demoparcellerne er anlagt i en opharvet mark efter hestebønne, hvorfor der ikke er helårsgrøngødning i sædskiftet i 2006. Dette er søgt bod på ved at anlægge en grønbygafgrøde med udlæg af kløvergræs, som er høstet i juli-måned. Grøngødningen vil blive efterfulgt af vårhvede i 2007, for at få optimal udnyttelse af grøngødningen. Der er udlagt 4 forskellige grøngødningstyper i vårhveden i år. Demonstrationsprojektet fortsætter. Driften på Skovsgård Driften på Skovsgård er ganske enkelt: der er indgået en pasningsaftale med en lokal maskinstation om drift af jorden. Eneste driftsopgave er ukrudtsbekæmpelse, og en traktor, en 6 Klovested-Skovsgaard.pmd 6

CMN-strigle med såkasse, samt en brakpudser er gårdens eneste maskiner. Maskinstationen har i samråd med driftslederen passet de marker, der er blevet pløjet, og der er indgået en aftale om slæt af kløvergræsmarkerne med en lokal kvægbonde. Kvægbonden afholder omkostninger i marken, og han betaler 800 kr pr. ha for de ca. 40 ha, der er lagt ud til slæt. De øvrige arealer, der er lagt ud til grøngødning ca. 40 ha. - betaler han ikke for. Jorden på Skovsgård er en god JB5-7 og erfaringerne er bedst med vinterhvede. Vårsædsudbytterne har altid ligget i den lave ende. Der er dyrket både lupiner, markært og hestebønne gennem en længere periode, men udbytterne har dog aldrig været tilfredsstillende. Men med en driftsform uden import af husdyrgødning er det svært at komme udenom bælgsæd, og hestebønne er blevet valgt pga. sit store udbyttepotentiale. Desuden er der valgt en nøjsom kornafgrøde, samt en konsumkornafgrøde, der gerne skulle give mulighed for en højere afregning. Hestebønnerne så ganske gode og kraftige ud i en lang periode, men Hvidmelet gåsefod spirede på et sent tidspunkt og tog til sidst magten. Lus, dårlig bestøvning og skiftende vejrlig har derudover hæmmet afgrøden. Avlen tog så meget skade, at høsten i første omgang blev annulleret, da der var estimeret et høstudbytte på langt under ét tons pr.ha., hvilket ikke kunne betale høsten. Desuden ville melderne besværliggøre høsten og hæve vandprocenten drastisk. Det gode vejr i september hjalp dog høsten i gang, især da melderne var modnet af. Det anslås at der blev høstet mellem 600 og 700 kg frø pr. ha, som er ekstrem lav i forhold til potentialet. Men med den nuværende prisudvikling kunne høsten trods alt betales. Vårhveden skuffede. I foråret bestemte driftslederen at forsøge at dyrke en 16 ha stor mark med vårhvede efter den praksis med pløjefri dyrkning, der er brugt ved konventionel dyrkning. En Horsch Airseeder gjorde marken klar og såede vårhveden. Vårhveden kom dog aldrig i gang for alvor. Mineraliseringen, som generelt var mangelfuld i det tidlige forår 2006, blev kraftigt nedsat i forhold til de pløjede arealer. Derfor udviklede hveden sig dårligt og den deraf følgende dårlige konkurrenceevne gav gode muligheder for ukrudtet. Afgrøden var ca. 10 20 cm lavere end i de gødede marker, og der var kun ét aks pr. plante. Det blev anslået at udbyttet i marken var ca. 1 1,5 tons lavere, end hvor der var pløjet. Vårhveden, der blev pløjet gav omkring 3,5 tons pr. ha. Der har været flere forsøg med pløjefri dyrkning, og de fleste peger på en dårlig omsætning og store ukrudtsproblemer. Uden mulighed for at kompensere med hurtigvirkende gødninger var marken på Skovsgård ingen undtagelse, og denne praksis vil ikke blive gentaget. I demoparcellerne lå udbytter for vårhvede på 40,2 hkg. pr. ha. Tabel 1. Udbytter på Langeland med import af husdyrgødning og uden import af husdyrgødning fra 2004-2006. Import af konventionel gylle under 70 kg-regel Uden gødskning 2004 2005 2006 Udbytter hkg/ha ha. hkg/ha ha. hkg/ha ha Vårhvede 28.6 79.1 30.9 19.4 32 47.2 Vinterhvede 47.0 53.4 44.0 61.5-0 Vårtriticale - - 26.9 27.1 40 23 Hestebønne 31.7 23.8 14.3 48.4 6.5 30.6 Lupin 27.9 8.6 - - - - Markært 21.9 18.7 9.5 27.2 - - Kløvergræs til salg - - ** 409 Pløjet jord 183.6 183.6 100.8 * Inkl.15.1 ha. vinterspelt ** Afregnes til fast pris på roden 7 Klovested-Skovsgaard.pmd 7

Vårtriticale er en forholdsvis ny afgrøde i Danmark, og erfaringerne har været skiftende. På Skovsgård havde triticalen bælgsæd som forfrugt, og i alle marker blev der forud gennemført en rodukrudtsbekæmpelse. Udbytterne i vårtriticalen bliver anslået til at ligge på 4 tons pr. ha., som absolut kan betragtes som pæne uden tilførsel af husdyrgødning. Vårtriticalen kan som nøjsom og konkurrencestærk afgrøde være en god bestanddel i sædskiftet. Alternativ kunne havre indgå i sædskiftet, men der er meget flyvehavre på Langeland, som udelukker produktion af havre. I demonstrationsparcellerne blev havre dog anlagt og her lå udbytterne på 53,9 hkg.pr.ha. Udbytte I tabel 1 vises høstudbytter for 2004 indtil 2006. 2006 er første år uden import af konventionel husdyrgødning, og det må konstateres, at der ikke har fundet en drastisk fald i udbytte sted pga. manglende gødskning. Kun hestebønnernes udbytte er faldet kraftigt, som dog ikke kan tilskrives gødskning. Udbytterne for 2006 er anslået, idet afgrøden p.t. ligger på lager på bedriften. Høstresultaterne på bedriftsniveau vises i tabel 2. Resultatet i tabel 2 fremkommer som forskel mellem salg og omkostninger. Tilskud er ikke medregnet. For at kunne sammenligne resultaterne fra år til år er der brugt de samme Billede 2. Vårtriticale forventes at blive en god afgrøde i sædskiftet på Skovsgaard. standardpriser fra Økologisk Planteavlsberetning på side 1 for alle tre år. Kommentarer til udbytterne. På Skovsgård er udbytterne faldet meget efter at køerne er blevet sat ud i 2002, og det må konstateres at udbytterne er lave i alle år. Den marginale indtjening i marken er lille i forhold til udgifterne, og et lavt udbytte fører hurtigt til et minus i marken. F.eks. har det relativ store areal med hestebønne i 2005 med et ringe udbytte betydet en kraftig resultatsforringelse i forhold til 2004. I 2006 slog hestebønneavlen igen fejl og det var kun prisstigninger der gjorde, at høsten blev betalt. Men da arealet var væsentlig mindre havde det en betydelig mindre konsekvens. Avl af hestebønne har et stort potentiale, men på Skovsgård har man før oplevet risiko ved sen høst og luseangreb. Til gengæld gav vårtriticalen med heste- Tabel 2: Resultat i marken på Langeland 2004 2006. Der er brugt samme standardpriser for de respektive afgrøder fra Økologisk Planteavlsberetning for alle år. Salg 2004 2005 2006 Kr. kr kr Vårhvede 305.085 80.927 203.904 Vinterhvede 377.371 365.310 - Vårtriticale - 98.377 124.200 Hestebønne 105.724 97.168 27.846 Lupin 33.592 - - Markært 57.413 36.290 - Kløvergræs til salg - - 32.728 Total salg 879.185 678.072 388.678 Udgifter Maskinstation 596.700 596.700 327.600 Gylleudbringning 25.500 30.500 - Total udgifter 622.200 627.200 327.600 Resultat før tilskud 256.985 50.872 61.078 8 Klovested-Skovsgaard.pmd 8

bønne som forfrugt, væsentlig bedre udbytte end i 2005, hvor triticalen fik tildelt 70 kg NH 4 -N pr. ha. Foråret 2005 var ekstremt tørt og kan være årsagen til en meget dårlig udnyttelse af husdyrgødningen i kornet, som førte til generelt lave udbytter. 2004 var et klimamæssigt mere almindeligt år, og bød sandsynligvis på en bedre eftervirkning af den husdyrgødning og sædskifte der havde været mens der var mælkeproduktion på godset. Maskinstationsomkostninger i tabel 2 indebærer en totalpasning af jorden der omfatter etablering, høst, rodukrudtsbekæmpelse, stensamling, men er ekskl. samling af flyvehavre. Prisen på 3.250 kr pr. ha for maskinstationsudgifter ligger i den høje ende, men er dog ikke ualmindelig i området. Skovsgård modtag i 2004 ca. 3.200 tons gylle, og i 2005 2.700 tons. Gyllen er blevet leveret gratis i gylletanken på Skovsgård. Derfor er det kun omkostningerne til udbringning, der blev afholdt af Skovsgård. Konklusion, Langeland Den foreløbige konklusion for den ændrede driftsform på Skovsgård er, at resultatet 2006 er stort set det samme som 2005, selvom salgsafgrødeareal er faldet til næsten det halve. Årsagen er de forholdsvis lave udbytter i 2005, samt at maskinstationsomkostninger er forholdsvis høje. Men der er fortsat langt op til resultatet i 2004. Når sædskiftet med grøngødning i omdrift er fuldt op at køre, kan det forventes at resultatet forbedres væsentlig, idet forfrugtsværdierne vil stige betydelig. De aktuelle prisstigninger medfører dog at resultatet i 2006 før tilskud forventes at ligge ca.100.000 kr. over det viste. Lykkes hestebønneavlen fremover vil resultatet også kunne øges med ca.100.000 kr. og denne produktion er trods alt ikke afhængigt af import af husdyrgødningen på samme måde som kornet. 9 Klovested-Skovsgaard.pmd 9