Introduktion til fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk
Disposition Hvorfor fysisk aktivitet? Anbefalingerne for fysisk aktivitet Perspektivering hvad kan der gøres? Kampagnen Get moving 2
Hvorfor? 3
Hvorfor? 4
Hvorfor? 5
Hvorfor? 6
Hvorfor? 7
Hvorfor? 8
Anbefalingerne voksne At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler ydermere, at alle voksne mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20 30 minutters varighed. 9
Moderat intensitet / høj intensitet Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: Cykle og gang til og fra arbejde, have arbejde, trappegang, en jogge tur og motionsidræt. Minimumsgrænsen for moderat fysisk aktivitet svarer til en gennemsnitshastighed på 4 km/t. Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen af 20 30 minutters varighed for at forbedre og/eller vedligeholde kondition. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan være svømning, løb, spinning, styrketræning og boldspil mm. 10
Anbefalinger Kilde: Matthlessen, J. (2010): Fysisk aktivitet i den danske befolkning 2003-2006 med fokus på anbefalingerne for fysisk aktivitet. DTU Fødevareinstitutet 11
Anbefalinger Kilde: Matthlessen, J. (2010): Fysisk aktivitet i den danske befolkning 2003-2006 med fokus på anbefalingerne for fysisk aktivitet. DTU Fødevareinstitutet 12
Anbefalinger Kilde: Matthlessen, J. (2010): Fysisk aktivitet i den danske befolkning 2003-2006 med fokus på anbefalingerne for fysisk aktivitet. DTU Fødevareinstitutet 13
Anbefalinger for andre målgrupper Overvægtige Ældre Gravide moderat intensitet ikke kontaktsport lyt til din krop 14
Anbefalingerne børn og unge 15
Anbefalingerne børn og unge 16
Anbefalingerne børn og unge 17
Anbefalingerne børn og unge NYHED! Håndbog udgives i revideret udgave 2011! Flere diagnosegrupper Samling af flere publikationer i en 18
Kampagnen Get moving - baggrund 19
Kampagnen Get moving 12 år den farlige alder!! Selvrapporterede data!! 12 år den farlige alder!! 20
Kampagner 21
Get Moving 2010 22
Get Moving 2010 Uge 41 11 til 15 årige børn og unge forældrene Sundt og sjovt (humor) Kendskab til anbefalinger Moderne kommunikation (TV-spots, SMS, Youtube, interaktivitet) Se mere på www.getmoving.dk 23
Get Moving 2010 24
Get Moving 2010 Hvor længe sk ng 4 weekly data Weighted 25
Get Moving 2010 26
Perspektivering hvad kan der gøres? X 1.000 450 400 350 300 Antal biler i Danmark Antal 250 200 150 100 50 Biler i alt Heraf Personbiler 0 1948 1955 1960 1970 1992 2002 Kilder: Statistisk Tiårsoversigt 2002, Statistisk Tiårsoversigt 1971, Statistisk Tiårsoversigt 1948-1959. 27
Perspektivering hvad kan der gøres? Udvikling i gang som tran sportm iddel Km/dag/person 0,5 0,4 0,3 0,2 Mand Kvinde 0,1 0 1998 1999 2000 2001 Kilde: Danmarks Transportforskning 28
Perspektivering hvad kan der gøres? Børns transportform til og fra skole 6-1 0 år 100% 80% 60% 40% 20% Bus Bil Cykel Gang 0% Danmarks transportforskning, 2002 1978 1993 1998-2000 29
Perspektivering hvad kan der gøres? Gåture: Udviklingen blandt de 6-1 0 årige 1 0,8 0,6 0,4 Gåture 0,2 0 1978 2000 (Danmarks Transportforskning 2002). 30
Perspektivering hvad kan der gøres? Forekomsten af teknik/apparater i hjemmet, der formodes at sænke energiforbruget Andel af husstande (%) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1949 1953 1958 1970 1975 1980 1990 2000 2002 Kilde: Statistisk årbog, 1981, 1991, 2002 samt Gallup Annual Survey År TV Video PC Tørretumbler Vaskemaskine opvaskemaskine Internet 31
Perspektivering hvad kan der gøres? Hvorfor er der færre og færre børn, der cykler til skole? Forældrene føler at vejene er farlige for deres børn til fods Vejene bliver farligere for fodgængere og cyklister Biltrafikken stiger på skoleveje og især ved skolerne Forældrene kører deres børn til skole i bil. Derfor går og cykler færre børn 32
Perspektivering hvad kan der gøres? Hjemmet Omgivelserne (bil, cykel, gang, bus) Fritiden (foreningerne) Skolen Arbejdspladsen Er der en trappe er der et tilbud 33
2.5 million years 50 years