SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I ODENSE STUDIEPLAN 3. semester SYO-F17 Sygepleje - Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb University College Lillebaelt 1
Indholdsfortegnelse Velkommen til 3. semester... 6 Forventninger til studerende og undervisere... 6 Studieaktiviteter... 6 Obligatorisk studieaktivitet, intern teoretisk prøve i medicinhåndtering og intern klinisk/teoretisk prøve.. 7 Studieaktivitetsmodellen som overordnet ramme... 7 Semestret... 10 Velkomst og intro til 3. semester... 10 International udveksling... 10 Orientering medicinhåndteringsprøve... 10 Orientering til prøve Meritter... 10 Orientering til klinik... 12 Orientering prøve... 12 Evaluering... 12 Sygepleje - Mål for læringsudbytte... 13 Det Normale barns udvikling og opvækst... 14 Livskvalitet, mental sundhed... 14 Livet som familie... 15 Fagligt skøn... 15 Klinisk lederskab... 15 Klinisk lederskab... 15 Familiesygepleje... 17 Transition fra ung til voksen... 18 Caseforløb case 1... 18 Opstart af obligatorisk studieaktivitet.... 20 Introduktion til psykiatrisk sygepleje... 22 Hospitalsklovn... 23 Film: Tidal model: Jack s story... 23 Phil Barker, Tidal model... 24 Patient perspektiv, misbrug... 24 Rehabilitering og lindrende sygepleje... 26 Sygepleje til mennesker med affektive lidelser... 26 University College Lillebaelt 2
Caseforløb case 2... 27 Sygepleje til mennesker med psykotiske lidelser og til mennesker med alkohol misbrug... 30 Sygepleje til mennesker med personlighedsforstyrrelser og til mennesker med spiseforstyrrelser... 31 Caseforløb case 3... 31 Anatomi/fysiologi/biokemi - Mål for læringsudbytte... 34 Barnets/ung anatomi og fysiologi... 34 Nervesystemets (NS,s) blodforsyning og beskyttelsesapparat... 34 Introduktion til genetik... 35 Aktivitet omkring genetik... 35 Opsamling genetik... 35 Kønsorganer og forplantning... 35 Opgaver, kønsorganer og forplantning... 35 Opgaver graviditet... 36 Opsamling graviditet... 36 Farmakologi - Mål for læringsudbytte... 37 Lægemiddelregning oplæg og aktivitet... 37 Antidiabetika-insulin... 37 Lægemidler mod astma og allergi... 38 Lægemiddelregning (1)... 38 Opgaver, antipsykotika og antidepressiva... 38 Lægemidler i hovedgruppe N... 39 Opgaver, hypnotika, anxiolytika... 39 Opgaver, midler mod misbrug... 39 Lægemiddelregning (2)... 40 Dispenseringsprocessen og medicinrum... 40 Lægemiddelregning (3)... 41 Lægemiddelregning (4)... 42 Spørgetimer, lægemiddelhåndtering... 42 Forskningsmetodologi - Mål for læringsudbytte... 43 Introduktion til PsycInfo... 43 Kvantitative studiedesigns... 43 Arbejde kvantitativt i sygeplejeforskning... 44 Brainstorm... 44 Arbejde kvantitativt i sygeplejeforskning... 45 I studiegrupper udarbejdes spørgeskemaer... 45 University College Lillebaelt 3
Vejledning spørgeskema... 45 Udarbejdelse af spørgeskema... 46 Besvar hinandens spørgeskema elektronisk... 46 Opponentseance, feedback og videndeling... 47 Analyse kvantitative data... 47 Sygdomslære - Mål for læringsudbytte... 48 Type 1 diabetes... 48 Astma og allergi... 48 Intro til psykiatrisk speciale... 49 Affektive lidelser og angsttilstande... 49 Psykotiske lidelser og misbrug... 50 Personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser... 50 Etik, filosofi, religion - Mål for læringsudbytte... 51 Religion i Sygeplejen, Hinduisme og Buddhisme... 51 Religion i Sygeplejen Jehova og Islam... 51 Sundhed og sygdom - etik... 52 Etik og psykiatrisk sygepleje... 52 Psykiatriske dilemmaer i sygepleje... 53 Folkesundhed - Mål for læringsudbytte... 54 Introduktion til Folkesundhed... 54 Perspektiver på Folkesundhed... 55 Frivillig organisation... 55 Social ulighed... 55 Psykologi - Mål for læringsudbytte... 57 Tilknytning og mentalisering... 57 Udvikling og relationer... 58 Livsaldre, personlighed og identitet... 58 Stress og coping... 59 Organisation og ledelse - Mål for læringsudbytte... 60 Ledelse i et organisatorisk og tværprofessionelt perspektiv... 60 Sundhedsjura-patientens rettigheder... 61 Analyse af sundhedslov... 61 Ledelse af tværprofessionelle forløb... 62 Sundhedsjura-Delegering og kompetence... 62 Kvalitetssikring i sygeplejen... 64 University College Lillebaelt 4
Vurdere kliniske retningslinjer... 64 Tværprofessionelt samarbejde... 65 Sundhedsjura magtanvendelse i sygeplejen... 65 Analyse af psykiatri- og serviceloven... 66 Bilag 1... 67 Obligatorisk studieaktivitet:... 67 University College Lillebaelt 5
Velkommen til 3. semester Temaet på 3. semester retter sig mod patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Semestrets overordnede tema Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb vil være vejledende for valg af kliniske undervisningssteder i semestrets kliniske del. Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod børn, unge, psykisk syge, udsatte grupper og deres familie med fokus på klinisk lederskab. Sygepleje til børn, unge, psykisk syge, udsatte grupper og deres familie vil være muligt at studere i den kliniske del på indeværende semester og/eller øvrige semestre. Med temaet og sygeplejefaget som omdrejningspunkt indgår følgende fagområder: Sygepleje, Sygdomslære, Farmakologi, Forskningsmetodologi, Folkesundhed, Anatomi/fysiologi/biokemi, Psykologi, Etik/filosofi/religion samt Organisation og ledelse. Alle fagområder bidrager til semestrets tema og tilhørende sygeplejefaglige emner/problemstillinger. Semesterbeskrivelsen for Sygeplejerskeuddannelserne i UCL danner udgangspunkt for studieplanen. Semesterbeskrivelsen kan ses på hjemmesiden og på itslearning. Forventninger til studerende og undervisere Den studerendes rolle Deltager i undervisning i teori/klinik, er forberedt og har vilje til at lære. Indgår i ligeværdigt samarbejde og åben dialog med underviser. Udviser respekt, er opsøgende og undersøgende i forhold til ny viden og professionens praksis. Deltagelse i sygeplejefaget registreres. Ved fravær over 20 % skal der udarbejdes en afløsningsopgave, som skal godkendes. Yderligere information findes på itslearning. Undervisers rolle Har en relevant faglig og pædagogisk baggrund. Er engagereret i professionen, faget og dets udvikling, samt holder sine faglige kompetencer ajour. Tilrettelægger og tager medansvar for, at den studerende når mål for læringsudbytte. Med anerkendelse og respekt støtter og udfordrer underviseren den studerende i læreprocessen. Studieaktiviteter Gennem semestret arbejder vi med cases. Undervisningsmetoden er problembaseret læring, hvor vi tager udgangspunkt i problemstillinger, udarbejder læringsmål, laver litteratursøgning og afslutter med videndeling. Problembaseret læring foregår i basisgrupper med ca. 18 studerende. Desuden vil en del af undervisningen i denne periode foregå i simulationscentret, hvor I vil få mulighed for at træne kliniske metoder. University College Lillebaelt 6
Undervisningen er herudover tilrettelagt som en vekselvirkning mellem forskellige undervisnings- og arbejdsformer såsom dialogbaseret undervisning, forelæsning, oplæg fra underviser/studerende, diskussion, blended learning m.m. UCL Learning er en digital læringsplatform, hvor du kan finde information, interaktive øvelser, audiovisuelle medier og viden om almene studiekompetencer http://stud.ucl.dk/ucllearning/studiekompetencer/ Obligatorisk studieaktivitet, intern teoretisk prøve i medicinhåndtering og intern klinisk/teoretisk prøve I løbet af semestrets teoretiske del er der en obligatorisk studieaktivitet, som skal godkendes jf. krav og kriterier som forudsætning for at blive indstillet til intern prøve på 3. semester. Den teoretiske del af 3. semester afsluttes med en intern individuel skriftlig multiple choice prøve i medicinhåndtering 1. Prøven dækker semesterets mål for læringsudbytte i faget farmakologi. Prøven skal være bestået inden den studerende fortsætter på 5. semester. Den studerende er automatisk indstillet til prøven. Den studerende kan ikke afmelde prøven. Prøven foregår på det teoretiske undervisningssted før den teoretiske del af semestret afsluttes. Bedømmelsen foretages efter 7-trinsskalaen. Intern klinisk/teoretisk prøve på 3. semester er en individuel skriftlig og mundtlig prøve. Prøven afholdes på baggrund af et indledende praktisk forløb. Der tages udgangspunkt i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af sygeplejen i et patient/borgerforløb. Der eksamineres i semestrets mål for læringsudbytte med inddragelse af semestrets fagområder. Eksamination varetages af eksaminator fra det kliniske undervisningssted og eksaminator fra Sygeplejerskeuddannelsen. Bedømmelsen foretages efter 7- trinsskalaen. Studieaktivitetsmodellen som overordnet ramme Sygeplejerskeuddannelsen er organiseret i henhold til den europæiske uddannelsesstandart ECTS, der udtrykker en gennemsnitlig arbejdsbelastning for en studerende i forholdet mellem tid og læringsmål. Udgangspunktet er, at et studieår udgør 40 uger og 60 ECTS. En studieuge udgør således i gennemsnit 1½ ECTS og et arbejde for den studerende på 40 timer i gennemsnit. Det enkelte semesters mål for læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje skal opnå gennem uddannelsen. Undervisningen og studiearbejdet er tilrettelagt inden for rammen af studieaktivitetsmodellen. Studieaktivitetsmodellen er udviklet og anvendes af alle Professionshøjskolerne i Danmark. Modellen viser, hvilke studieaktiviteter, lærings- og arbejdsformer, der er knyttet til en videregående uddannelse på en professionshøjskole, og hvilket tidsforbrug uddannelsesinstitutionen forventer anvendt på forskellige studieaktiviteter. Studieaktivitetsmodellen er opdelt i fire kategorier, som tager afsæt i, om det er underviseren eller den studerende, der har initiativet til studieaktiviteten, eller om det er en studieaktivitet, hvor der deltager en underviser eller der kun deltager studerende. Disse to akser danner i alt fire kategorier af studieaktiviteter. 1. Medicinhåndtering = håndtering af lægemidler/lægemiddelhåndtering jf. Vej.nr.9070 af 12/02/2015 University College Lillebaelt 7
Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser (skemalagt) I denne kategori forventes underviserne at tage initiativet. De studerende forventes aktivt at tage medansvar for at tilegne sig viden om faglige begreber, teorier, metoder, og modtage feedback gennem deltagelse i de underviserinitierede aktiviteter, samt at medvirke til at skabe et produktivt læringsmiljø for alle deltagere. Det kan være alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede uanset sted, emne og om underviseren er intern eller ekstern, andre studerende, tutor, mentorer eller der er tale om netbaserede aktiviteter. Kategori 2 Deltagelse af studerende initieret af underviser (skemalagt) I denne kategori forventes underviserne at tage initiativet til at definere studieaktiviteter, som de studerende selv kan arbejde med. De studerende forventes aktivt at tage medansvar for at tilegne sig viden og færdigheder. Den aktive deltagelse sker gennem forberedelse, træning af konkrete professions- og erhvervsfærdigheder, deltagelse i studieopgaver - fysisk eller netbaseret og feedback mm. Træning sker bl.a. gennem deltagelse i samarbejdsprocesser, der medvirker til at skabe et produktivt læringsmiljø for alle deltagere. Kategori 3 Deltagelse af studerende initieret af studerende (ikke skemalagt) I denne kategori forventes de studerende selv at tage initiativet uden underviserens deltagelse. De studerende forventes aktivt at tage ansvar for at tilegne sig viden og færdigheder om faglige begreber, teorier, metoder, feedback og informationssøgning gennem selvstændig arbejdstilrettelæggelse alene eller i grupper. Det kan være selvstændige studieaktiviteter som f.eks. forberedelse til eksamen herunder også arbejde med bachelorprojekter. Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende (skemalagt) I denne kategori forventes de studerende også at tage initiativet til aktiviteter, som både underviser og studerende deltager i. De studerende forventes aktivt at tage ansvar for at tilegne sig studie- og professionskompetencer gennem deltagelse i de studenterinitierede aktiviteter. Det gælder også netbaserede studieaktiviteter og feedback fra medstuderende, som medvirker til at skabe et produktivt læringsmiljø for alle deltagere. University College Lillebaelt 8
Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser/vejleder tilstede (face-to-face, parallel, på internettet, forelæsninger etc.) Simulation og øvelser Feedback defineret af underviser/vejleder Klinisk undervisning og vejledning Prøver Mundtlig evaluering af studieog undervisning Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser 161 timer Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 61 timer Selvstændigt gruppearbejde Forberedelse til undervisning, klinik og prøver initieret af underviser/vejleder Arbejde med e- læringsopbjekter Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, feltstudier Elektronisk evaluering af studie-og undervisning Feedback til medstuderende initieret af underviser/vejleder Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 178 timer Vejledning Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer Egen forberedelse til undervisning, klinik og prøver Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé University College Lillebaelt 9
Semestret Velkomst og intro til 3. semester Orientér dig i forhold til studieplan og Semesterbeskrivelsen for 3. semester. 1 lektion (K1). Forelæsning: Introduktion til 3. semester. Semestret International udveksling 1 lektion (K1). Forelæsning. International teamleder introducerer til international udveksling. Semestret Orientering medicinhåndteringsprøve Orienter dig i semesterbeskrivelsen på 3. semester (se itslearning). 1 lektion (K1). Forelæsning. Eksamenskoordinator og en underviser orienterer til medicinhåndteringsprøve Semestret Orientering til prøve Meritter Orienter dig i semesterbeskrivelsen på 3. semester (se itslearning). University College Lillebaelt 10
UCL learning. Akademisk sprog. [online]. Tilgængelig fra http://stud.ucl.dk/ucllearning/studiekompetencer/opgaveskrivning/ucl learning-opgaveskrivning-dybdegaende-materiale/ [lokaliseret 28-12-2017] 1 lektion (K1). Forelæsning. Eksamenskoordinator introducerer til ekstern prøve samt Formelle krav til skriftlige opgaver i UCL og muligheden for feedback i forbindelse med prøver. University College Lillebaelt 11
Semestret Orientering til klinik 1 lektion (K1). Forelæsning. Uddannelseskoordinator orienterer til klinikophold Semestret Orientering prøve Orienter dig i semesterbeskrivelsen på 3. semester (se itslearning). UCL learning. Akademisk sprog. [online]. Tilgængelig fra http://stud.ucl.dk/ucllearning/studiekompetencer/opgaveskrivning/ucl learning-opgaveskrivning-dybdegaende-materiale/ [lokaliseret 28-12-2017 ] 1 lektion (K1). Forelæsning. Eksamenskoordinator introducerer til ekstern prøve samt Formelle krav til skriftlige opgaver i UCL og muligheden for feedback i forbindelse med prøver. Semestret Evaluering Studieaktivitet 1 lektion (K1). Ud fra en guide til mundtlig evaluering er der bl.a. fokus på: Opnåelsen af semestrets læringsudbytte Semestrets faglige niveau og forskellige arbejdsformer Litteratursøgning, feedback og engagement Evaluering for 2 basisgrupper. En underviser forestår evaluering i samarbejde med de studerende. Holdets samlede evaluering drøftes af Semesterteam 1og ledelsen. Der udarbejdes en handleplan, som lægges på itslearning af uddannelseskoordinator for 3. semester. University College Lillebaelt 12
Sygepleje - Mål for læringsudbytte Viden Har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at diagnosticere, koordinere, dokumentere og lede sygepleje til patient og borger relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Har viden om og kan reflektere over viden om individuelle, sociale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Kan forstå og reflektere over viden om målrettede kommunikative interventioner i direkte og digital kontekst med involvering af patient og borger og pårørende med respekt for forskellighed Har viden om klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen ud fra praksis-, udviklings- og forskningsviden i og på tværs af professioner, sektorer, institutioner samt patientens/borgerens hjem Har viden om og kan reflektere over sygeplejefagets værdier, teorier, begreber og metoder på individ- og gruppeniveau Har viden om og kan reflektere over forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af teknologi i pleje, behandling og kvalitetssikring Har viden om og kan forstå borgerens og patientens mål og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom Færdigheder Kan anvende klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ- og gruppeniveau Kan anvende sygeplejefaglige interventioner i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i forebyggende, rehabiliterende og/eller pallierende forløb Kan anvende medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin Kan anvende klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle under hensyntagen til kvalitetssikring Kan anvende vejledning og undervisning af patient, borger og pårørende Kan anvende tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge Kan anvende teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling Kan søge og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til semesterets tema University College Lillebaelt 13
Sygepleje Det Normale barns udvikling og opvækst Lindberg, S. & Sørensen, H., Det gode børneliv. I: C.S. Jensen, M. Eg & S.M. Herholdt-Lomboldt red. 2014. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 66-73. Jensen, C.S., Børns oplevelser af hospitalsindlæggelser. I: C.S. Jensen, M. Eg & S.M. Herholdt-Lomboldt red. 2014. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s.175-185. 2 lektioner (K1). For 2 basisgrupper. Dialogbaseret undervisning. I lektionerne arbejdes der med hvad et godt børneliv kan være, og hvordan en indlæggelse på sygehuset kan påvirke børnelivet. Sygepleje Livskvalitet, mental sundhed Sundhedsstyrelsen. 2008. Fremme af mental sundhed baggrund, begreber og determinanter, s. 13-20, s. 38-40. Tilgængelig fra: http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/d18225f86e194fcaa767c8f2fd80b374.ashx [lokaliseret 21-12- 2017] Marcussen, J. et al. 2016. Børn og unge i dobbelt sorg kræver særlig støtte. Fag & Forskning.2016 nr. 3. p. 38-47. Tilgængelig fra:https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2016-3/boern-og-unge-i-dobbeltsorgkraever-saerlig-stoette. [Lokaliseret 2o-12-2017] 2 lektioner (K1). For 2 basisgrupper. Dialogbaseret undervisning med fokus på livskvalitet og mental sundhed. Udgangspunktet er rapporten: Fremme af mental sundhed-baggrund, begreber og determinanter (2008). Der tages udgangspunkt i at diskutere forskellige måder og modeller at anskue mental sundhed. Sygepleje University College Lillebaelt 14
Livet som familie Themsen, Hanne. Familien. I: D.B. Danbjørg & N. Tvistholm red. 2014. Patient. Grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard, s.325-337 Jørgensen Per Schultz, Den nye familie i medgang og modgang. I: C.S. Jensen, M. Eg & S.M. Herholdt- Lomboldt red. 2014. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s.58-65. 2 lektioner (K1). Forelæsning. I forelæsningen vil der indkredses, hvad en familie er i dag, og der vil sættes fokus på de nye familiemønstres kompleksitet. Sygepleje Fagligt skøn 2 lektioner (K1). Forelæsning om den professionelle omsorg og det faglige skøn. Sygepleje Klinisk lederskab Sygepleje Klinisk lederskab Læs artiklen og besvar studiespørgsmål. Forvent at I skal anvende to timer til at læse og besvare spørgsmålene. Chávez Eduardo C, &Yoder, Linda H (2014). Staff Nurse Clinical Leadership: A Concept Analysis. Nursing Forum Volume 50, No. 2, April-June 2015.(lægges på itslearning). University College Lillebaelt 15
Studiespørgsmål: Hvad siger artiklen om rollen som klinisk leder? Hvilken betydning har det if. artiklen, at spl. Udøver klinisk lederskab? (hvad er konsekvenser hvis det ikke gøres?) Beskriv med egne ord din forståelse af Chavez og Yodas definition på Staff Nurse Clinical Leadership. Hvad kendetegner ifølge ariklen en god klinisk leder? (hvilke egenskaber personlige og faglige skal personen have?) Hvilken betydning kan en klinisk leder if. Artiklen have for kvaliteten i de sundhedsfaglige ydelser? 2 lektioner K2. Selvstændigt arbejde med fænomenet klinisk lederskab Holdet inddeles i 6 forudbestemte grupper og hver gruppe tildeles et af følgende fokusområder: At udføre klinisk lederskab i det tværsektorielle samarbejde, således at pt sikres i overgangen mellem sektorer.(effektivt og koordinering) At udføre klinisk lederskab i det tværprofessionelle samarbejde, således at pt oplever sammenhæng og kvalitet i sin behandling. (styre teamets aktivitet, team performance- koordinere opgaver og koordinere anvendte ressourcer) At udføre klinisk lederskab i samspil med patient/borger og dennes pårørende, således at deres perspektiv tilgodeses mest muligt i planlægning af pleje og behandling. ( identificere ressourcebehov- mhpå den individuelle spl. performance) Hver gruppe skal udarbejde et eksempel på klinisk lederskab ift. det tildelte fokusområde. I arbejdet med klinisk lederskab i sygeplejen må I gerne lade jer inspirere af eksempler fra jeres kliniske praksis på 2. semester og fra pensum fra organisation og ledelse kvalitetsudvikling gennem klinisk lederskab eller eksempler fra artiklen læst til denne K2 aktivitet. Eksemplet kan være illustreret som fx et skuespil, et billede, en video, en poster, pp. ect. Inspiration til formidling/ præsentation af jeres arbejde: Søg på you tube- grafisk facilitering ved Mette Ullested. (videosekvenser a 2-3 minutter omkring anvendelse af tale -og tankeboble, mennesker og processer. Inspiration til metoder i jeres selvstændige arbejde: Følgende lettilgængelige øvelser kan være en støtte til at forstå klinisk lederskab og udfordre forståelsen af klinisk lederskab. Følgende øvelser er alle forholdsvis hurtige at lave. Fem gange hvorfor: En metode der kan identificere forskellige årsager til at klinisk lederskab kan være en udfordring for sygeplejersken. University College Lillebaelt 16
Interessentanalyse: Metoden er en målrettet brainstorm over spl s rolle i klinisk lederskab set ud fra alle interessenters perspektiv, vil give jer indsigt i relationerne mellem interessenterne, fordele og udfordringer ved at være klinisk leder. (interessenter kan være institutioner, monofaglige samarbejdspartnere, tværfaglige samarbejdspartnere og patienter/ borgere og deres pårørende). At være problemet: En metode der kan løfte jer ud over sygeplejerskens eget syn på sin rolle som klinisk leder. Den der er problemet kan vælge at være den patient/ borger fokusområdet handler om.de andre i gruppen stiller nu problemet en række spørgsmål De findes alle på følgende link https://innovation.sites.ku.dk/ 2 lektioner (K1) For 2 basisgrupper Studieaktivitet består af fremlæggelser af jeres eksempler på klinisk lederskab. Hver gruppe har 5 minutter til at fremføre deres eksempel. Peer feedback 5 min (gruppe1 giver til gruppe 2, gruppe 2 giver til gruppe 3 osv.) Dialogbaseret kvalificering af klinisk lederskab i sygeplejen ved underviser og medstuderende Feedback redskab: I hvilken grad lykkedes det gruppen at vise kliniske lederskab ift. det tildelte fokusområde. Hvad fungerede særligt godt i gruppens præsentation af deres tanker om klinisk lederskab? Hvorledes ser I at gruppen skabte øget kvalitet/ sikkerhed for patienten/ borgeren? Har I konkrete forslag til hvad gruppen kunne have gjort anderledes? Sygepleje Familiesygepleje Thing, L.F. & Ytting, L., Familiens oplevelse af hospitalsmiljø. I: C.S. Jensen, M. Eg & S.M. Herholdt- Lomboldt red. 2014. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s.93-104. Nørgaard, B. Fædres oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet. I: C.S. Jensen, M. Eg & S.M. Herholdt- Lomboldt red. 2014. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s.105-114. University College Lillebaelt 17
2 lektioner (K1). For 2 basisgrupper. Dialogbaseret undervisning. I lektionerne arbejdes der med hvordan familien kan opleve en indlæggelse og ud fra en sådan forståelse, hvordan sygeplejersken kan støtte familien. Sygepleje Transition fra ung til voksen Bregneballe, V. & Boisen, A.B., Ung med kronisk sygdom. I: C.S. Jensen, M. Eg & S.M. Herholdt- Lomboldt red. 2014. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 206-218. Bregneballe, V. & Boisen, A.B., Transition. I: C.S. Jensen, M. Eg & S.M. Herholdt-Lomboldt red. 2014. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s.234-245. 2 lektioner (K1). For 2 basisgrupper. Dialogbaseret undervisning. I lektionerne arbejdes der med hvad vil det sige at være ung. Ligeledes vil der være fokus på overgangen fra barn til voksen, når man har en kronisk sygdom og dermed overgår fra børneafdeling til voksenafdeling. Hvordan arbejder sygeplejersken forebyggende og sundhedsfremmende. Sygepleje Caseforløb case 1 Case 1: 2 lektioner (K1): Åbning case 1. Basisgruppen fokuserer på problemstillinger og udarbejder læringsmål. Case 1.A: 4 lektioner (K2): Casearbejde med læringsmål og litteratursøgning. Case 1. A Videndeling 3 lektioner (K1): Videndeling case 1. Her diskuterer basisgruppen den viden, som I har arbejdet med under de individuelle studier. Samt afslutter med ny vinkel til casen og nye læringsmål. Case 1.B: 4 lektioner (K2): Casearbejde med læringsmål og litteratursøgning Case 1. B Videndeling 2 lektioner (K1): Videndeling case 1. Her diskuterer basisgruppen den viden, som I har arbejdet med under de individuelle studier. University College Lillebaelt 18
Med udgangspunkt i PBL-metoden arbejder basisgruppen under case 1 med sygepleje til børn og familien med anden etnisk baggrund, i sygeplejen medtænkes klinisk lederskab af pleje og behandling i patient- /borgerforløb med fokus på: Professionel omsorg og fagligt skøn Ansvar og etik Metoder til observation, diagnosticering, vurdering og prioritering Selvledelse monofagligt og i samspil med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere Evaluering, justering, koordinering, dokumentation og kontinuitet Case 1 åbning Nielsen, D., Familie med anden etnisk baggrund. I: B. Østergaard & H. Konradsen red.2016. Familiesygepleje. Kbh.: Munksgaard, s. 215 233. Tveiten, S.,Barnets helse og livskvalitet. I: Tveiten,S., Wennicke, A. & Friis S. 2012: Sykepleie til barn familiesentrert sykepleie. Oslo : Gyldendal Norsk Forlag AS. Uddrag s. 52 68.* Reaksjoner på sykdom og sykehusindleggelse Schiøtz, P.O. & Skovby,F., 2006. Praktisk pædiatri. 2. udgave. Kbh: Munksgaard. Sundhedsstyrelsen, 2011. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.(online). Kbh: Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig fra : http://www.sst.dk/~/media/6770049fea8442da8409e5127abcad24.ashx [lokaliseret 28-12-2017] 2 lektioner (K1). Basisgruppen fokuserer på problemstillinger og udarbejder læringsmål. Case 1.A 4 lektioner (K2): Casearbejde med læringsmål og litteratursøgning. Case 1. A Videndeling 3 lektioner (K1): Videndeling case 1. Her diskuterer basisgruppen den viden, som I har arbejdet med under de individuelle studier. Der medtænkes klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb med fokus på: Professionel omsorg og fagligt skøn University College Lillebaelt 19
Ansvar og etik Metoder til observation, diagnosticering, vurdering og prioritering Selvledelse monofagligt og i samspil med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere Evaluering, justering, koordinering, dokumentation og kontinuitet Til sidst præsentes ny udvikling i casen og derefter udarbejdes nye læringsmål. Case 1.B 4 lektioner (K2): Casearbejde med læringsmål og litteratursøgning Case 1. B Videndeling 2 lektioner (K1). Videndeling case 1. Her diskuterer basisgruppen den viden, som I har arbejdet med under de individuelle studier. Der medtænkes klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb med fokus på: Professionel omsorg og fagligt skøn Ansvar og etik Metoder til observation, diagnosticering, vurdering og prioritering Selvledelse monofagligt og i samspil med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere Evaluering, justering, koordinering, dokumentation og kontinuitet Sygepleje Opstart af obligatorisk studieaktivitet. Den obligatoriske studieaktivitet skal relateres til klinisk lederskab af sygeplejen i et udvalgt patient/borgerforløb, som omhandler patienter med type 1 diabetes eller astma, samt medicinhåndtering. (Se bilag 1.) 2 lektioner (K1). I basisgruppen opstartes den obligatoriske studieaktivitet. Gruppearbejde: (K2) 2 lektioner (K2). Skriftligt oplæg til obligatorisk studieaktivitet. 4 lektioner (K2). Fremstilling af film (SIM center) University College Lillebaelt 20
2 lektioner (K2). Forberede og give peer feedback til én gruppe 2 lektioner (K2) Forberedelse til High Fidelity, nyt scenarie. 2 lektioner (K1) High Fidelity SIM, fremstilling af film ud fra nyt scenarie. Husk uniform. 3 lektioner (K1) Opsamling på obligatorisk studieaktivitet. Se bilag 1. Konsekvenser ved manglende deltagelse i den obligatoriske studieaktivitet 3. semester: Ved manglende deltagelse i udarbejdelsen af det skriftlige oplæg. Den studerende udarbejder skriftligt produkt. Den studerende følger i øvrigt de til studieaktiviteten beskrevne krav til arbejdsgruppen (se bilag 1.) Ved manglende deltagelse i gruppearbejdet (4 lektioner K2) hvor film optages: Den studerende udarbejder en video. Den studerende følger i øvrigt de til studieaktiviteten beskrevne krav til arbejdsgruppen (se bilag 1.) Ved manglende deltagelse i peerfeedback til en gruppe: Den studerende udarbejder skriftligt peerfeedback og følger i øvrigt de til studieaktiviteten beskrevne krav til arbejdsgruppen (se bilag 1). Ved manglende deltagelse i High Fidelity SIM, fremstilling af film ud fra nyt scenarie: Den studerende udarbejder en video. Den studerende følger i øvrigt de til studieaktiviteten beskrevne krav til arbejdsgruppen (se bilag 1). Ved manglende deltagelse i de 3 lektioner K1: Opsamling på obligatorisk studieaktivitet: Den studerende udarbejder en video. Den studerende følger i øvrigt de til studieaktiviteten beskrevne krav til arbejdsgruppen (se bilag 1). Ovenstående afløsningsopgave sendes til uddannelseskoordinator. Såfremt ovenstående ikke afleveres kan den studerende ikke indstilles til 3. interne prøve. Sygepleje University College Lillebaelt 21
Introduktion til psykiatrisk sygepleje Hummelvoll, Jan Kåre (2013). Helt ikke stykkevis & delt. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udgave 1. oplag. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 1 side 21-61 1 lektion (K1). Forelæsning med fokus på psykiatrisk sygepleje som fagområde. University College Lillebaelt 22
Sygepleje Hospitalsklovn Læs nedenstående semesterlitteratur og orientere jer på hjemmesiden www.hospitalsklovn.dk [lokaliseret 20-12-2017] Gladkowa, Nina Klovnen og humoren som kommunikationsmetode Sygeplejersken 2003; 21. Fagredaktørbedømt artikel Tilgængelig fra : https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2003-32/klovnen-oghumoren-som-kommunikationsmetode [lokaliseret 20-12-2017]. I anbefales at se filmen Patch Adams kan ses på YouTube Er inspirator for uddannelsen af hospitalsklovne. Supplerende litteratur: Hansen, S. L. 2014. Mødet med en hospitalsklovn - En kvalitativ observations- interviewundersøgelse af dagkirurgiske børns oplevelser af mødet med en hospitalsklovn. Kandidatspeciale Århus Universitet http://ph.au.dk/fileadmin/ph/sygepleje/publikationer/kandidatspecialer/270sabrinalouisahansen2014.pdf 2 lektioner (K1). Forelæsning. Fokus er på barnets oplevelse af at være patient. Børns rettigheder i forbindelse med indlæggelse og de eksistentielle fænomener, problemer og krisetilstande, der kan opstå i mødet mellem barnet og sygeplejersken, når behandling og sygepleje udføres og hospitalsklovnens bidrag til at hjælpe barnet til at mestre angst provokerende situationer Sygepleje Film: Tidal model: Jack s story Filmen hedder: Tidal Model: Jack s story, hvilket er den titel, der søges på på You Tube. University College Lillebaelt 23
1 lektion (K2) Som forberedelse til undervisning i The Tidal model af Phil Barker, bedes I venligst se dokumentar/ film på You Tube af ca. 60 min. varighed. Filmen omhandler en samtale mellem Phil Barker og Jack, hvor den filosofiske/ teoretiske tænkning bag The Tidal Model illustreres i praksis. Jack, som er uddannet ingeniør, har tidligere arbejdet på en boreplatform, men blev syg efter overbevisning om, at han blev bestrålet med radioaktivitet. Jack har efterfølgende fået diagnosen paranoid Skizofreni. Sygepleje Phil Barker, Tidal model Hummelvoll, Jan Kåre (2013). Helt ikke stykkevis & delt. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udgave 1. oplag. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 2 side 62 96. Barker, Phil & Buchanan-Barker, Poppy (2015) The Tidal Model. Mental sundhed, indsigelse og recovery. 1. udgave, 1. oplag. Munksgaard. 125 sider. 2 lektioner (K1). Forelæsning om filosofien/ tænkningen om en ressource- og personorienteret guide til psykiatrisk sygepleje. Baseret på kvalitativ forskning. Kernen i sygeplejen i The Tidal Model bygger på ti forpligtelser som bærende grundholdning Sygepleje Patient perspektiv, misbrug 1 lektion (K1). Forelæsning. Nærmere information på itslearning. University College Lillebaelt 24
University College Lillebaelt 25
Sygepleje Rehabilitering og lindrende sygepleje Mousing, C., Timm, H., Lomborg, K. (2013). Palliation ved kronisk sygdom. I: Dahl, B. H., Døssing, A., Ølsgaard, G.E. (red.) (2013). Livet med kronisk sygdom - et samfunds- og sundhedsfagligt perspektiv. GADS Forlag, s. 151-165. Sundhedsstyrelsen (2011). Anbefalinger for den palliative indsats. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december 2011. Læs s.11-34. 2 lektioner (K1). Forelæsning. Med afsæt i jeres viden om rehabilitering fra 2. semester indrammer vi sammen begrebet palliation og lidelse og trækker tråde til rehabiliteringsbegrebet. Vi drøfter patienternes behov for hhv. palliation og rehabilitering. Sygepleje Sygepleje til mennesker med affektive lidelser Hummelvoll, Jan Kåre (2013). Helt ikke stykkevis & delt. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udgave 1. oplag. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 8 side 243 281 og kapitel 6 side 191-216 2 lektioner (K1). For 2 basisgrupper. Dialogbaseret undervisning med fokus på at diskutere, hvordan man kan planlægge og udføre grundlæggende psykiatrisk sygepleje til mennesker med affektive lidelser og til mennesker med angsttilstande, herunder indgår begreberne compliance, adherence og concordance. University College Lillebaelt 26
Sygepleje Caseforløb case 2 Case 2: 2 lektioner (K1): Åbning case 2. I basisgruppen fokuserer vi på problemstillinger og udarbejder læringsmål. Case 2.A: 4 lektioner (K2): Casearbejde med læringsmål og litteratursøgning. Case 2.A Videndeling 3 lektioner (K1): Videndeling case 2. Her diskuterer basisgruppen den viden, som I har arbejdet med under de individuelle studier. Samt afslutter med ny vinkel til casen og nye læringsmål. Case 2.B: 4 lektioner (K2): Casearbejde med læringsmål og litteratursøgning Case 2.B Videndeling 2 lektioner (K1): Videndeling case 2. Her diskuterer basisgruppen den viden, som I har arbejdet med under de individuelle studier. Med udgangspunkt i PBL-metoden arbejder basisgruppen under case 2 med forskellige forståelser af begreberne stress, familie, sårbarhed, udsathed, misbrug og angst. Herunder medtænkes klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb med fokus på: Professionel omsorg og fagligt skøn Ansvar og etik Metoder til observation, diagnosticering, vurdering og prioritering Selvledelse monofagligt og i samspil med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere Evaluering, justering, koordinering, dokumentation og kontinuitet Case 2 åbning Fokus i Case 2.A er en udsat, sårbar familie, der er udfordret af arbejdsløshed og stress. Snow, T. (2009). Effects of unemployment on workers' health will prove a burden for nurses: with job cuts dominating the headlines, Tamsin Snow considers the effect the economic downturn will have on public health and nurses' workloads. Nursing Standard, 23(21), 12-14. Benjaminsen, L., Enemark, M. H., Birkelund, J. F. (2016). Fattigdom og afsavn om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Publikationsnr. 16:05. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. ISBN 978-87-7119-358-9. s. 9-28. Tilgængelig fra: https://www.sfi.dk/publikationer/fattigdomog-afsavn-11073/ [lokaliseret 20-12-2017] Benjaminsen, L., Andrade, S. B., Enemark, M. H. (2017). Fællesskabsmålingen -En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark. København. Publikationsnr. 17:19. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. S. 1-24. Tilgængelig fra: https://pure.sfi.dk/ws/files/857892/sfi_f_llesskabsma_lingen_ok.pdf [lokaliseret 20-12-2017] 2 lektioner (K1). Her fokuserer vi på problemstillinger og udarbejder læringsmål. University College Lillebaelt 27
Case 2.A 4 lektioner (K2): Casearbejde med læringsmål og litteratursøgning. University College Lillebaelt 28
Case 2. A Videndeling 3 lektioner (K1): Videndeling case 2. Her diskuterer basisgruppen den viden, som I har arbejdet med under de individuelle studier. Der medtænkes klinisk lederskab af pleje og behandling i patient- /borgerforløb med fokus på: Professionel omsorg og fagligt skøn Ansvar og etik Metoder til observation, diagnosticering, vurdering og prioritering Selvledelse monofagligt og i samspil med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere Evaluering, justering, koordinering, dokumentation og kontinuitet Samt afslutter med ny vinkel til casen. Fokus i case 2.B er konsekvenserne af familiens samlede situation, der nu kompliceres af misbrug og angst. Til sidst udarbejdes nye læringsmål. Benjaminsen, L., Andrade, S. B., Andersen, D., Enemark, M. H., Birkelund, J. F. (2015). Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark en registerbaseret kortlægning. Publikationsnr.15:41. København. SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD s. 9-19. Tilgængelig fra: https://www.sfi.dk/publikationer/familiebaggrund-og-social-marginalisering-i-danmark-10853/[lokaliseret 20-12-17]. Case 2.B 4 lektioner (K2): Casearbejde med læringsmål og litteratursøgning Case 2. B Videndeling 2 lektioner (K1). Videndeling case 2. Her diskuterer basisgruppen den viden, som I har arbejdet med under de individuelle studier. Der medtænkes klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb med fokus på: Professionel omsorg og fagligt skøn Ansvar og etik Metoder til observation, diagnosticering, vurdering og prioritering Selvledelse monofagligt og i samspil med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere Evaluering, justering, koordinering, dokumentation og kontinuitet Sygepleje University College Lillebaelt 29
Sygepleje til mennesker med psykotiske lidelser og til mennesker med alkohol misbrug Litteraturlisten er i prioriteret rækkefølge, således at det vigtigste står øverst. Hummelvoll, Jan Kåre (2013). Helt ikke stykkevis & delt. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udgave 1. oplag. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 13 side 426 475 og kapitel Sundhedsstyrelsen (2015): National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed. Tilgængelig fra: https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/~/media/da9c87fc4b3f490e8c480b5e692f125e.ashx [lokaliseret 20-12-2017]. Sundhedstyrelsen (2015) National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig psykisk lidelse. Tilgængelig fra: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2016/~/media/46e3f062f73748eb8c9a0a6e1daf6437.ashx [lokaliseret 20-12-2017]. Sundhedsstyrelsen (2004): Referenceprogram for skizofreni. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. København. Tilgængelig fra:http://www.sst.dk/publ/publ2004/refprogskizo.pdf [lokaliseret 20-12-2017]. Sundhedstyrelsen (2015): National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstiknytning. Tilgængelig fra: https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/~/media/a267f05263354d4fa085a12be3310dcf.ashx [lokaliseret 20-12-2017]. 2 lektioner (K1). For 2 basisgrupper. Dialogbaseret undervisning med fokus på at diskutere, hvordan man kan planlægge og udføre grundlæggende psykiatrisk sygepleje til mennesker med psykotiske lidelser og til mennesker med alkohol misbrug, herunder indgår begreberne compliance, adherence og concordance. University College Lillebaelt 30
Sygepleje Sygepleje til mennesker med personlighedsforstyrrelser og til mennesker med spiseforstyrrelser Hummelvoll, Jan Kåre (2013). Helt ikke stykkevis & delt. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udgave 1. oplag. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 11 side 350 386 og kapitel 12 side 387-425 2 lektioner (K1). For 2 basisgrupper. Dialogbaseret undervisning med fokus på at diskutere, hvordan man kan planlægge og udføre grundlæggende psykiatrisk sygepleje til mennesker med personlighedsforstyrrelser og til mennesker med spiseforstyrrelser, herunder indgår begreberne compliance, adherence og concordance. Sygepleje Caseforløb case 3 Case 3: 2 lektioner (K1): Åbning case 3. I basisgruppen fokuserer vi på problemstillinger og udarbejder læringsmål. Case 3.A: 4 lektioner (K2): Casearbejde med læringsmål og litteratursøgning. Case 3.A Videndeling 3 lektioner (K1): Videndeling case 3. Her diskuterer basisgruppen den viden, som I har arbejdet med under de individuelle studier. Samt afslutter med ny vinkel til casen og nye læringsmål. Case 3.B: 4 lektioner (K2): Casearbejde med læringsmål og litteratursøgning Case 3. B Videndeling 2 lektioner (K1): Videndeling case 3. Her diskuterer basisgruppen den viden, som I har arbejdet med under de individuelle studier. Med udgangspunkt i PBL-metoden arbejder basisgruppen under case 3 med familier der er ramt af psykisk sygdom. I sygeplejen medtænkes klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb med fokus på: Professionel omsorg og fagligt skøn Ansvar og etik Metoder til observation, diagnosticering, vurdering og prioritering Selvledelse monofagligt og i samspil med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere Evaluering, justering, koordinering, dokumentation og kontinuitet Case 3 åbning University College Lillebaelt 31
Simonsen, Eriksen & Møhl, B., 2017. Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag 2. udgave, s. 885-895. Sveinbjarnardottir, E.K., Svavarsdottir, E. K. & Wright, L. M., 2013. What are the benefits of a short therapeutic conversation intervention with acute psychiatric patients and their families? A controlled before and after study [Online]. International Journal of Nursing Studies, 50, s.593-602. Tilgængelig fra: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/s0020748912003537?via%3dihub [Lokaliseret 20-12- 2017]. Sundhedsstyrelsen 2015. National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb - vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning [Online]. Kbh.: Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig fra: https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/~/media/a267f05263354d4fa085a12be3310dcf.ashx [Lokaliseret 20-12-2017]. 2 lektioner (K1): Her fokuserer vi på problemstillinger og udarbejder læringsmål. Case 3.A 4 lektioner (K2): Casearbejde med læringsmål og litteratursøgning. Case 3. A Videndeling 3 lektioner (K1): Videndeling case 3. Her diskuterer basisgruppen den viden, som I har arbejdet med under de individuelle studier. Der medtænkes klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb med fokus på: Professionel omsorg og fagligt skøn Ansvar og etik Metoder til observation, diagnosticering, vurdering og prioritering Selvledelse monofagligt og i samspil med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere Evaluering, justering, koordinering, dokumentation og kontinuitet Der afsluttes med ny vinkel til casen. Til sidst udarbejdes nye læringsmål. Case 3.B 4 lektioner (K2): Casearbejde med læringsmål og litteratursøgning University College Lillebaelt 32
Case 3.B Videndeling 2 lektioner (K1). Videndeling case 3. Her diskuterer basisgruppen den viden, som I har arbejdet med under de individuelle studier. Der medtænkes klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb med fokus på: Professionel omsorg og fagligt skøn Ansvar og etik Metoder til observation, diagnosticering, vurdering og prioritering Selvledelse monofagligt og i samspil med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere Evaluering, justering, koordinering, dokumentation og kontinuitet University College Lillebaelt 33
Anatomi/fysiologi/biokemi - Mål for læringsudbytte Viden Har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi, samt viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering Færdigheder Kan søge og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til semestrets tema Anatomi/ fysiologi/ biokemi Barnets/ung anatomi og fysiologi Wyller, V. B., 2011. Det sunde menneske II. 2. udgave. København, Gads Forlag. s. 307-336 (scannes og lægges i is learning). 2 lektioner (K1). Forelæsning med fokus på anatomien og fysiologien hos børn fra fødsel til pubertet. Anatomi/ fysiologi/ biokemi Nervesystemets (NS,s) blodforsyning og beskyttelsesapparat Nielsen, O.F. & Bojsen-Møller, M.J., 2012. Anatomi og Fysiologi Hånden på hjertet. 1. udgave. København, Munksgaard. s. 331-332, 336-339. 1 lektion (K2) med forberedende opgaver til efterfølgende K1-lektion (opgaverne uploades til its learning). 1 lektion (K1) dialogbaseret undervisning på hold med gennemgang af hjernens blodforsyning og blodhjernebarriere samt beskyttelsesapparatet. University College Lillebaelt 34
Anatomi/ fysiologi/ biokemi Introduktion til genetik Mikkelsen, T. R., 2015. Menneskets genetik - en grundbog for sygeplejerskestuderende. 2. udgave. Nucleus, s.8-20, s. 27-75. 2 lektioner (K1). Dialogbaseret undervisning for to basisgrupper. I lektionerne er der fokus på anvendte begreber indenfor genetikken såsom kromosomer, DNA, gener, Mutationer, arvegang, autosomale og kønsbundne sygdomme. Desuden introduceres til K2-lektioner med gruppearbejde. Aktivitet omkring genetik 2 lektioner (K2) med gruppearbejde i forhold til opgaverne i bogen s.75-78 og med inddragelse af enten kapitel 10 eller 11 fra bogen. Opsamling genetik 2 lektioner (K1). For 2 basisgrupper. Dialogbaseret undervisning med studerendes gennemgang af gruppearbejdet med peer-feedback fra de forskellige grupper. Anatomi/ fysiologi/ biokemi Kønsorganer og forplantning Nielsen, O.F. & Bojsen-Møller, M.J., 2012. Anatomi og Fysiologi Hånden på hjertet. 1. udgave. København, Munksgaard. s. 447-468. Nielsen, O.F. & Bojsen-Møller, M.J., 2016. Opgaver til Anatomi og Fysiologi, Hånden på hjertet. København, Munksgaard. s. 183-199. 1 lektion (K1). For 2 basisgrupper. Dialogbaseret undervisning med introduktion til emnet inkl. oversigt over mandens og kvindens kønsorganer. Opgaver, kønsorganer og forplantning 2 lektioner (K2) med opgaver (s. 183-199 i opgavebogen) til kønsorganer og forplantning (opgaverne uploades til its learning). University College Lillebaelt 35
Anatomi/ fysiologi/ biokemi Opgaver graviditet Nielsen, O.F. & Bojsen-Møller, M.J., 2012. Anatomi og Fysiologi Hånden på hjertet. 1. udgave. København, Munksgaard. s.468-483. Mikkelsen, T. R., 2015. Menneskets genetik - en grundbog for sygeplejerskestuderende. 2. udgave. Nucleus, s.37-56, s. 93-97. Nielsen, O.F. & Bojsen-Møller, M.J., 2016. Opgaver til Anatomi og Fysiologi, Hånden på hjertet. København, Munksgaard. s. 199-204. 2 lektioner (K2). Forberedelse af 20 min s undervisning pr emne (studerende studerende) omhandlende nedenstående 4 emner: meiose (Menneskets genetik - en grundbog for sygeplejerskestuderende kap 7: side 37-43) kvindens menstruationscyklus (Anatomi og Fysiologi Hånden på hjertet side 468-476) normal graviditet (Anatomi og Fysiologi Hånden på hjertet side 476-484) kromosomafvigelser (Menneskets genetik - en grundbog for sygeplejerskestuderende kap 8 og 9: side 44-55). Emnerne fordeles så hver basisgruppe i mindre grupper forbereder undervisning til hvert af de 4 emner. Opsamling graviditet 2 lektioner (K1). For 2 basisgrupper. Dialogbaseret undervisning, hvor der undervises af og til studerende i de 4 emner. På dagen vil én gruppe indenfor hvert emne ved lodtrækning enten undervise eller give peer feedback. University College Lillebaelt 36
Farmakologi - Mål for læringsudbytte Viden Har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi, samt har viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering Færdigheder Kan anvende medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin Farmakologi Lægemiddelregning oplæg og aktivitet Bek, S., Bjeld, B & Olsen I., 2015. Lægemiddelregning.1 udg. Kbh. Munksgaard. Olsen, I. og Hallin, S. P., 2015. Farmakologi hånden på hjertet. 2 udgave. Munksgaard. København. s173-184. VIA University College E videncenter. Medicinregning for sygeplejestuderende [online] Tilgængelig fra: http://avenbuild.ventures.dk/medicinregning.asp [lokaliseret 18-12-2017]. 2 lektioner (K1). For 2 basisgrupper. Dialogbaseret undervisning med kort oplæg omkring principperne i lægemiddelregning efterfulgt af individuel øvelse færdigheden at udføre lægemiddelregning. Der uploades opgaver til its learning Farmakologi Antidiabetika-insulin Olsen, I. og Hallin, S. P., 2015. Farmakologi hånden på hjertet. 2 udgave. Munksgaard. København, s. 299-304, s. 380-381. 1 lektion (K1). Forelæsning med fokus på insulinbehandling af børn og unge med Type 1 Diabetes, herunder lægemidlernes farmakokinitik og farmakodynamik. University College Lillebaelt 37