Fængselsfunktionæren 5. Fængselsforbundet Maj 2010

Fængselsfunktionæren 5 Fængselsforbundet Maj 2010

Nr. 5-2010 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Udvidelse af fodlænkeordningen skaber problemer 26 Trivsel: Medarbejdere og ledelse skal tale samme sprog 18 Ekstraordinær kongres 10 Sæt dit præg på arbejspladsen 11 Nyt tiltag skal nedbringe sygefraværet i Kriminalforsorgen 12 Kollegaer i Kosovo gør en forskel 14 Innovativ fødselsdag 18 Ny stoffri afdeling i Statsfængslet ved Sønder Omme Udgivet af Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th. 2500 Valby Tlf. 7255 9976 - Fax 7255 9990 www.faengselsforbund.dk Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf. 3250 2037 - Mobil 4074 1487 E-mail: fagblad@faengselsforbundet.dk Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej 8 4700 Næstved Tlf. 5572 6692 - Fax 5572 7320 imprint@imprint.dk www.imprint.dk ISSN: 0902-8897 19 Profil: Michael Kaj Jensen 20 Profil: Teddi Klit Christensen 21 Profil: Carsten Aagaard Sørensen 22 Debat 26 10. Bundestreffen 26 Tjenestemændenes Låneforenings årsrapport 27 Navne 28 Lån og Spar Bank Forsiden: Fængselsforbundets ekstraordinære kongres i Nyborg den 15. april 2010. Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. e-mail. Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren 5.2010

Bløde signaler klinger hult LEDER Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Vores nye justitsminister slår til lyd for en kursændring i retspolitikken. Nu vil Lars Barfoed satse på den forebyggende og resocialiserende indsats. Hårde straffe og flere bøder er ikke vejen frem, udtaler han i medierne. Det er lidt af et stilskifte for den borgerlige regering, som siden 2001 har indført hårdere straffe blandt andet i forhold til terror, narkokriminalitet, bander, våbenbesiddelse og forstyrrelser af den offentlige orden. Stopper denne række af strafskærpelser så med Lars Barfoed? Nej, det er der intet, der tyder på. I år sænker regeringen den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, forhøjer strafmaksimum for unge under 18 år og indfører hårdere straffe over for borgere, der tvinger andre til at gå med burka. Justitsministerens nye blødere stil klinger med andre ord lidt hult. Tag den kriminelle lavalder som eksempel. Her er det regeringens påstand, at de unge ikke skal i fængsel. Man vil i stedet satse på en forebyggende indsats ude i kommunerne og i værste fald placere kriminelle i sikrede institutioner. Til trods for det har vi set flere og flere unge i landets fængsler og arresthuse i de senere år. Det er ikke særligt forebyggende at placere en 14-årig på en fængselsgang. Lars Barfoeds signaler savner også klangbund, når man ser på regeringens vilje til at gøre noget ved den nuværende situation i Kriminalforsorgen. Vi slås med propfyldte arresthuse, bandeproblemer og dårligt arbejdsmiljø. Hver eneste dag bliver en medarbejder udsat for vold og trusler. Sådan er hverdagen på vores arbejdsplads. Alligevel skal Kriminalforsorgen spare i år. Der mangler 60 millioner kroner på budgettet. Langt den største del hentes ved at skære ned i antallet af fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere og lærere rundt i landet. Fremtidsudsigterne er heller ikke gode. Regeringen planlægger at spare 6 milliarder kroner på statens budget over de næste tre år. Udsigterne til at Kriminalforsorgen får flere penge, er altså lige så dystre som en islandsk askesky. Ikke desto mindre er det netop det, som skal til, hvis ministeren vil opfylde sit ønske om at få flere afsonere tilbage til en lovlydig tilværelse. Det kræver, at der er tid og ressourcer til de indsatte i Kriminalforsorgen. Der er behov for mere uddannelse, bedre indretning af fængslerne, nye behandlingstilbud og flere beskæftigelsesmuligheder. Jeg ser frem til, at ministeren bakker de nye signaler op med konkrete initiativer. Han kunne begynde med at løse de sikkerhedsproblemer som skyldes banderelaterede indsatte. Det er svært at få behandling og uddannelse i gang i et fængsel, når miljøet grundlæggende er utrygt for medarbejdere og indsatte. Fængselsfunktionæren 5.2010 3

Udvidelse af fodlænkeordningen skaber problemer Medarbejderne forudser, at fodlænkeordningen bliver forringet, når de fremover skal håndtere flere afsonere i ordningen. Kritikken støttes af retsordførerne fra S og SF. Regeringen har besluttet at udvide fodlænkeordningen, så den også omfatter afsonere med fem måneders straf, mod de nuværende tre. Udvidelsen er en del af regeringens initiativ fra januar i år, hvor Kriminalforsorgen fik 37,5 millioner kroner til at løse de akutte kapacitetsproblemer på fængselsgangene. Ideen er, at der bliver bedre plads i de åbne fængsler, når man øger antallet af klienter, som afsoner i deres eget hjem. Men udvidelsen er ikke uproblematisk. Selvom man afsoner derhjemme med elektronisk fodlænke, så bliver der stadig ført tilsyn med en. Kriminalforsorgens Afdeling for Samfundstjeneste i Nansensgade er en af de afdelinger, der holder øje med afsonerne. Her er man bekymret for, om der er mandskab nok til at løse opgaverne, når der bliver flere afsonere. Fængselsbetjent Connie Hyttel siger: Vi er allerede hårdt spændt for. Vi har et rigtigt højt belæg. Lige nu har vi 58 klienter, og vi er normeret til 45. Vi skal løbe hurtigere og hurtigere. Udvidelsen ser ikke ud til at gøre forholdene bedre. Og udvidelsen vil ikke kun ramme de afdelinger, der kontrollerer klienterne, men også arresthusene, mener hun: Udvidelsen vil give flere vilkårsovertrædelser det er der ikke tvivl om. Dem skal vi fragte videre til arresthusene, og det er i forvejen ikke altid let at få dem afsat. Mange arresthuse har ligesom os et højt belæg. Vi oplever, at der nogle Connie Hyttel og Rikke Andersen, der begge er fængselsbetjente på Afdeling for Samfundstjeneste i Nansensgade er bekymrede for, at udvidelsen af fodlænkeordningen vil øge presset på deres arbejde yderligere. gange skal meget overtalelse til at få arresthusene til at tage klienterne. Svært at finde jobs til afsonere Udover at holde øje med klienterne vurderer afdelingens personale også, om klienterne er egnet til at afsone i ordningen. Fængselsbetjent Rikke Andersen siger: Der er mange parametre at se på. Og det tager lang tid at finde beskæftigelse til afsonerne. For eksempel er det svært at finde beskæftigelse til misbrugerne. Man kan ikke bare lige sende dem ud til plejehjemmene, vel? Rikke Andersen tror, at udvidelsen kommer til at betyde flere afslag for dem, der ikke allerede er i beskæftigelse. Vi har simpelthen ikke tid til at finde arbejde til alle de nye klienter. Der er i forvejen et stort arbejdspres med bare at lave vurderingerne, siger hun. Afdelingen har desuden svært ved at få tid til at udføre kontrolbesøg hos afsonerne. De bliver ultrakorte. Reglen hedder et til tre kontrolbesøg om ugen. Vi når et, og besøgene er ren og skær kontrol. Tilsynsdelen bliver slet ikke varetaget, og det er meget frustrerende, når man har en klient foran sig, som har brug for at snakke, siger Connie Hyttel, og Rikke Andersen supplerer: Vi har fået at vide, at vi skal drosle ned på kvaliteten af vores kontrolbesøg. Men det er jo umuligt at gøre dem kortere. Konsekvensen bliver, at flere af klienterne kommer til at løbe om hjørner med os. Hun nævner som eksempel, at der 4 Fængselsfunktionæren 5.2010

følger ekstraopgaver med, hvis en alarm går eller en klient ikke er mødt op til tiden på sin arbejdsplads: Først må man forsøge at få kontakt til klienten. Vi har flere gange oplevet, at vi ikke kan få kontakt, og så må vi fysisk møde op på bopælen. Bagefter følger en række administrative opgaver episoden skal for eksempel beskrives og dokumenteres. Det trækker en masse tid ud af ens arbejdsskema, som i forvejen er hårdt presset. Og med flere klienter, bliver der flere alarmer, så arbejdsmængden bliver ikke just reduceret med udvidelsen, siger Rikke Andersen. Retsordførere enig Kritikken af udvidelsen møder politisk opbakning fra retsordførerne fra SF og Socialdemokraterne; Karina Lorentzen Dehnhardt og Karen Hækkerup. De mener for det første, at der mangler penge til de nye pladser i ordningen: Hidtil har man brugt 39 millioner kroner om året til 150 pladser i ordningen. For at etablere 60 nye pladser afsætter man kun 10 millioner kroner til både indkøb og drift. Det er for mig at se ikke midler nok og det sker samtidig med at afsonerne bliver tungere og får flere problemer, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. Karen Hækkerup er enig: Ti millioner forslår som en skrædder i helvede. Det er slet ikke nok til personale og udstyr. Hun er bekymret for, at ordningen bliver udhulet, når der bliver mindre tid til hver afsoner: Det er psykisk hårdt at afsone der hjemme. Man bliver nemt isoleret. Det er vigtigt, at personalet i ordningen har tid til tilsyn og kontrol. Tilsvarende siger Karina Lorentzen Dehnhardt: Jeg har selv været med Intensiv Overvågning rundt og kunne mærke, at folk havde brug for en samtale. Den nye ordning må ikke ofre kvaliteten i arbejdet, blot fordi man i Justitsministeriet ikke kan regne ud, at flere betjente betyder flere indsatte, som kræver pladser i fængslerne. Det er en u- sammenhængende retspolitik. Komplekse problemer Også Fængselsforbundets forbundssekretær René Larsen bakker op om kritikken: Afdelingerne for intensiv overvågning og kontrol har ganske store og komplekse problemer. Det skyldes, som jeg ser det, primært manglende ledelsesmæssig fokus, harmonisering og opfølgning. Og der er ikke tilført ressourcer siden ordningen blev udvidet i 2008. Allerede dengang så vi en stigning i antallet af klienter, der var åbenlyst uegnede til afsoning på bopælen på grund af massiv kriminalitet og kraftigt misbrug, siger han. Forbundssekretæren deler desuden bekymringen over, at udvidelsen vil føre til flere tungere afsonere: Flere og tungere afsonere i fodlænke vil give flere vilkårsovertrædelser. Dette vil yderligere belaste kapaciteten i arresthusene, som i forvejen er overbelagt, siger han. Det er kontorchef i Straffuldbyrdelseskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, ikke enig i: Vi ved faktisk ikke, om der bliver flere tungere afsonere. Vi har en forventning om, at egnethedserklæringerne vil være de samme, så det kan være, at udvidelsen vil føre til flere afslag. Men den skulle helst ikke føre til flere vilkårsovertrædelser, siger hun. Hun oplyser dog, at man fra direktoratets side vil følge konsekvenserne af udvidelsen. Af Andreas Graae og Helle Degn For at etablere 60 nye pladser afsætter man kun 10 millioner kroner til både indkøb og drift. Det er for mig at se ikke midler nok og det sker samtidig med at afsonerne bliver tungere og får flere problemer, siger SF s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt. Det er psykisk hårdt at afsone derhjemme. Man bliver nemt isoleret. Det er vigtigt, at personalet i ordningen har tid til tilsyn og kontrol, siger socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup. Fængselsfunktionæren 5.2010 5

Trivsel: Medarbejdere og ledelse skal tale samme sprog Tillid og troværdighed er det vigtigste fokusområde, når Kriminalforsorgen i maj følger op på trivselsundersøgelsen fra 2008. Problemerne med trivsel i Kriminalforsorgen skal løses i fællesskab, mener Lars Thuesen. Derfor er både medarbejdere og ledelse budt inden for til en række regionale møder. Medarbejdere og ledere får mulighed for i fællesskab at diskutere trivsel på arbejdspladsen, når otte regionale møder løber af stablen fra maj til august. Møderne skal følge op på den undersøgelse, som i slutningen af 2008 kortlagde de ansattes trivsel i Kriminalforsorgen. En af konklusionerne lød, at det stod sløjt til med opsynspersonalets tillid til ledelsen. Derfor er omdrejningspunktet på møderne, hvordan man skaber tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere. Udviklingschef Lars Thuesen i Direktoratet for Kriminalforsorgen håber, at begge parter vil deltage i møderne. Alle tjenestesteder har mulighed for at sende repræsentanter fra både ledelse og medarbejdere. Den mulighed håber jeg, at de tager imod. Så får partnerne nemlig mulighed for at se hinanden i øjnene og i fællesskab diskutere en løsning. Det er nemlig kun i fællesskab, at vi kan løse problemet, siger udviklingschefen. Han mener, at dialogen er afgørende for at skabe tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere. Vi skal finde ud af, hvad parterne forstår ved tillid og troværdighed. Hvis vi ikke snakker samme sprog, kan vi nemlig ikke løse problemet. På møderne gælder det altså først og fremmest om at få sat dialogen i gang. Møderne giver også mulighed for, at deltagerne kan dele deres erfaringer med de lokale handleplaner, som blev udarbejdet efter trivselsundersøgelsen. Selvom handleplanerne er skræddersyet til de problemstillinger, som det enkelte arresthus eller fængsel døjer med, så er der en masse fællesnævnere. På møderne er der mulighed for at hente inspiration fra andre. Måske har et arresthus haft succes med at bekæmpe mobning. Den måde, arresthuset har grebet arbejdet an på, kan andre jo lære af, siger han. Forventninger sat på stand-by Lars Thuesen understreger, at møderne ikke er en ny trivselsundersøgelse. Så langt er vi ikke nået endnu. Vi er stadig i gang med at følge op på resultaterne fra sidste undersøgelse. Møderne er blot et af flere tiltag, vi har gjort efterfølgende. Udover møderne, er der tre andre væsentlige tiltag. For det første har vi lavet otte medarbejderkrav. De skal skabe større klarhed over, hvilke opgaver den enkelte skal løse. For det andet er Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i gang med at uddanne ti interne konfliktmæglere. De skal tage sig af konflikter på de lokale tjenestesteder. Endelige er vi i gang med at udarbejde politiker, råd og vejledning til, hvordan man forebygger og håndterer mobning, siger han. Forventningerne til, hvad de forskellige tiltag fører med sig, tør Lars Thuesen ikke spå om. Han siger: Vi må vente på resultaterne fra den næste trivselsundersøgelse. Den sætter vi i gang næste forår. Her vil vi selvfølgelig gøre en dyd ud af at spørge ind til tillids- og troværdighedsaspektet. Jeg håber selvfølgelig, at vi vil kunne se resultaterne af vores arbejde i målingerne, men jeg tør ikke garantere noget. Det tager tid at opbygge tillid mellem ledelse og medarbejdere. Måske vil det derfor tage længere tid inden effekten kan spores. Af Helle Degn 6 Fængselsfunktionæren 5.2010

Kriminalforsorgen lancerede otte medarbejderkrav, der gælder alle ansatte, i februar 2010. Det er et af de tiltag, som Kriminalforsorgen har iværksat efter trivselsundersøgelsen. Stress Udbrændthed Selvvurderet helbred Retfærdighed og respekt Tillid og troværdighed ml. ledelse og medarb. Arbejde-familie konflikt Tilfredshed med arbejdet Social støtte og feedback fra overordnede Ledelseskvalitet Rolleklarhed Anerkendelse Forudsigelighed Involvering i arbejdspladsen Mening i arbejdet Udviklingsmuligheder Indflydelse Følelsesmæssige krav Arbejdstempo Kvantitative krav Adm. personale Forsorgspersonale Ledelse Opsynspersonale Sundhedspersonale Undervisningspersonale Værkmestre Andet Trivselsundersøgelsen i slutningen af 2008 viste, at der var markante forskelle i trivslen blandt medarbejderne i Kriminalforsorgen. Opsynspersonalet uddelte blandt andet sure smileys omkring ledelseskvalitet, mening i arbejdet og tillid mellem ledelsen og medarbejdere. Fængselsfunktionæren 5.2010 7

Ekstraordinær kongres Fængselsforbundet har afholdt ekstraordinær kongres den 15. april 2010 i Nyborg. Kongressen valgte ny forbundskasserer og ny forbundssekretær for den lukkede sektor. I forbindelse med tidligere forbundskasserer Peder Jørgensens udtræden af forbundsledelsen blev Ina Rasmussen konstitueret som forbundskasserer på hovedbestyrelsens møde den 11.-12. februar 2010. Efter indstilling fra forbundsledelsen blev Ina Rasmussen enstemmigt valgt af kongressen som ny forbundskasserer. Som følge heraf, blev posten som forbundssekretær for den lukkede sektor ledig og sektoren valgte afdelingsformand Michael Kaj Jensen, Statsfængslet i Vridsløselille, til dette hverv. Efter indstilling fra lederafdelingen blev forbundsformand Kim Østerbye, under overværelse af de kongresdelegerede, tildelt Fængselsforbundets æresnål. Overrækkelsen blev foretaget af formanden for lederafdelingen, Flemming Solberg, som i sin tale uddelte store roser til formanden for blandt andet hans politiske arbejde og hans store engagement til gavn for forbundet og dets medlemmer. Umiddelbart efter kongressens afslutning var de tilstedeværende inviteret til en temadrøftelse med konsulent Janus Broe Malm fra OAO, om vilkårene for fremtidens tillids- og organisationsrepræsentanter. Debatten bød på mange interessante input fra både oplægsholderen og forbundets delegerede. Af John Rasmussen De delegerede lytter opmærksomt til forbundsformandens tale til kongressen. 8 Fængselsfunktionæren 5.2010

Forbundsformand Kim Østerbye ønsker Ina Rasmussen tillykke med valget som ny forbundskasserer. Æresmedlem og tidligere forbundskasserer Christian Smedegaard deltog på kongressen og indtog i vanlig stil talerstolen som dirigent, nu sammen med Ina Rasmussen. Forbundsformand Kim Østerbye lykønsker den nyvalgte forbundssekretær Michael Kaj Jensen. Afdelingsformand Flemming Solberg taler ved kongressen i forbindelse med overrækkelsen af forbundets æresnål til forbundsformand Kim Østerbye. Fængselsfunktionæren 5.2010 9

Sæt dit præg på arbejdspladsen Både tillidsrepræsentanter og andre medarbejdere er velkomne, når Fængselsforbundet afholder tillidsmandskursus. Her skal de sammen diskutere, hvordan man skaber en god arbejdsplads. Vi skal løfte i flok, siger forbundssekretær Jannie Hallø. Fængselsforbundet reformerede i 2007 kurserne for tillidsrepræsentanter. Som noget nyt blev det også muligt for andre medlemmer af forbundet at deltage. Ifølge forbundssekretær Jannie Hallø var der brug for at flere engagerede sig i arbejdspladsen: Tillidsrepræsentanterne kan ikke løse opgaven alene. Hvis vi vil have en god arbejdsplads, skal vi løfte i flok. Derfor er det godt, at andre end blot tillidsrepræsentanterne kan komme med, siger hun. Jannie Hallø understreger dog, at kurset ikke er et åbent tilbud til alle medlemmer: Det vil typisk være de medlemmer, der har en interesse i eller arbejder med arbejdspladsens udvikling, der får muligheden. Hvem, der kommer med, er det dog de enkelte bestyrelser, der afgør. Kurset er ikke obligatorisk for tillidsrepræsentanterne, så det er Afdelingsformand og tillidsrepræsentant Verner Thomsen roser Fængselsforbundets ændrede tillidsrepræsentantkursus. Vi har ændret så meget ved kurset, at de gamle kursister slet ikke kan genkende det mere, siger Jannie Hallø om det nye tillidsmandskursus. muligt for bestyrelsen frit at vælge, hvem der skal afsted. Samtidig er den traditionelle klasseundervisning blevet kasseret: Man lærer ikke meget af bare at lytte. Derfor har vi lagt stilen om på de nye kurser. Nu skal kursisterne lave gruppearbejde og diskutere forskellige cases. På den måde får kursisterne mulighed for selv at komme på banen og bruge deres nye viden aktivt. I det hele taget har vi ændret så meget ved kurset, at de gamle kursister slet ikke kan genkende det mere, siger forbundssekretæren. Jeg fik en masse med hjem Verner Thomsen fra Statsfængslet på Søbysøgaard vender tommelfingeren opad til det nye kursus. Han føler, at han blev klædt godt på til at varetage sit job som tillidsrepræsentant, da han deltog. Jeg synes, at vi kom godt omkring de forskellige emner. Jeg fik en masse med hjem. Især var jeg glad for gruppearbejdet. Her var det noget lettere at komme til orde. Samtidig var det rart, at man selv skulle bruge hovedet lidt og ikke bare sidde og lytte, siger han. Selvom kurset gennemgår en række emner og regelsæt, som er relevante for tillidsrepræsentanter, mener Verner Thomsen, det er godt, at andre medlemmer af forbundet har mulighed for at deltage. Han siger: De har jo også en interesse i at skabe gode arbejdsforhold. Samtidig kan det også være en fordel, at flere end bare tillidsrepræsentanten kender reglerne. Cases og debat På kurset får deltagerne udleveret forskellige cases, som de skal diskutere i grupper. Det kan for eksempel dreje sig om en disciplinærsag. Kursister skal så finde ud af, hvilke regler, der er overtrådt og diskutere, hvad sanktionen skal være. Det giver gerne anledning til at diskutere etik: Hvordan kan man hjælpe en kollega, der er trådt ved siden af og hvordan kan man ikke?, siger Jannie Hallø. Underviserne prøver også kursisternes viden af: Vi prøver også at provokere kursisterne ved pludseligt at sige noget forkert, altså modsige de regler vi netop har gennemgået. Igen er formålet at få kursisterne op af stolene og bruge det de har lært, siger hun. Netværk Næste kursus løber af stablen i november og varer fire dage af to omgange. Kurset har op til 28 deltagere og afholdes kun en gang om året. Jannie Hallø håber dog, at kursisterne vil oprette netværk for at fortsætte arbejdet med at forbedre arbejdspladserne. Kurset holdes på Ellested. Her er hverken tv eller computer på værelserne. Kursisterne må derfor bruge den fælles tv-stue. Vores håb er, at kursisterne falder i snak med hinanden og får lyst til at dele deres erfaringer og ideer. Vi kan jo lære meget af hinanden, siger hun. Noget kunne tyde på, at Jannie Halløs forhåbninger indfries. Verner Thomsen taler i hvert fald stadig med de øvrige deltagere på kurset. Vi skriver mails til hinanden for at høre, hvordan man griber problemer an de forskellige steder. Det er godt at kunne bruge hinanden på den måde, siger han. Af Helle Degn 10 Fængselsfunktionæren 5.2010

Nyt tiltag skal nedbringe sygefraværet i Kriminalforsorgen Sygefraværet er for højt i Kriminalforsorgen. Nu skal samtaler med sundhedsfaglige eksperter hjælpe udsatte medarbejdere. I løbet af det næste år vil Direktoratet for Kriminalforsorgen give et nyt tilbud til medarbejdere med meget højt sygefravær. Det hedder Aktiv Arbejdsmedicin og tilbuddet gælder især langtidssyge og dem, der ofte er syge. Initiativet kommer på baggrund af en rapport fra 2009, som afslørede et alt for højt sygefravær for Kriminalforsorgens personale. Det oplyser Ask Gielfeldt Petersen, der er leder af Personalekontorets sygefraværsenhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen: Rapporten indeholdt en klar anbefaling om, at man tog særlig hånd om medarbejdere med meget højt sygefravær. Derfor ansøgte vi Forebyggelsesfonden og fik efterfølgende bevilliget midler, der svarer til, at cirka 75 medarbejdere kan indgå i projektet, siger Ask Gielfeldt Petersen. Han håber på markante resultater: Vi arbejder ud fra en målsætning om en minimumreduktion på 20 procent for de medarbejdere, som deltager i projektet. Det ligger dog samtidig fast, at Falck Healthcare, der står for projektets praktiske gennemførelse, kan dokumentere større reduktioner fra andre tilsvarende projekter. Projektet kommer til at være målrettet mod to medarbejdergrupper: På den ene side vil det rette sig mod medarbejdere med højt sygefravær det vil sige dem med mindst fem ugers sammenhængende sygdom og på den anden side mod medarbejdere med hyppigt sygefravær det vil sige dem med mindst 25 årlige sygedage fordelt over Ask Gielfeldt Petersen, der er leder af Sygefraværsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen, vil med projektet Aktiv Arbejdsmedicin tage hånd om udvalgte medarbejdere med meget højt sygefravær. mange hyppige sygemeldinger, siger Ask Gielfeldt Petersen. Aktiv Arbejdsmedicin vil blive tilbudt medarbejdere i de lukkede fængsler og i Københavns Fængsler, da det er her, sygefraværet er højest: Det er det uniformerede personale på de lukkede fængsler og i Københavns fængsler, der har det højeste sygefravær. Derfor gælder indsatsen i første omgang disse institutioner, siger Ask Gielfeldt Petersen. Projekt Aktiv Arbejdsmedicin Indsatsen kommer til at forløbe gennem et antal samtaler med forskellige fagpersoner, der skal tegne et billede af de årsager, der kan være til medarbejderens sygefravær. Samtalerne vil typisk blive varetaget af en sygeplejerske eller socialrådgiver samt en læge, der er specialist i arbejdsmedicin. Alt efter behov kan de sende medarbejderen videre til en fysioterapeut eller psykolog, hvorefter alle parter udarbejder en handleplan. Tilbuddet giver lederen mulighed for at hjælpe sin medarbejder tilbage på arbejdspladsen og giver medarbejderen mulighed for at indgå i et forløb, der kan skabe tryghed, så han eller hun kan vende tilbage til arbejdet. Ud over aktivt at hjælpe medarbejderen med at komme tilbage, skal projektet ifølge Ask Gielfeldt samtidig give Kriminalforsorgen viden, som man kan anvende på et overordnet niveau: Det er en anden målsætning med projektet det er at få tilført viden, så vi kan styrke den forebyggende indsats, siger han. Når året er gået, og midlerne fra Forebyggelsesfonden er brugt op, vil man i sygefraværsenheden se på, hvorvidt projektet har været en succes. Derefter vil man træffe beslutning om eventuelle yderligere tiltag. Men det afhænger af, hvad evalueringerne af projektet viser. Det er jo en kostbar løsning men det er også dyrt at have gode medarbejdere gående uarbejdsdygtige og syge derhjemme, siger Ask Gielfeldt Petersen. Af Andreas Graae Fængselsfunktionæren 5.2010 11

Kollegaer i Kosovo gør en forskel Det første hold danske fængselsbetjente er nu hjemvendt fra mission i Kosovo, hvor de har hjulpet de lokale med at transportere indsatte og skabe lov og orden i fængslerne. Det har været det bedste år i min tid i Kriminalforsorgen, fortæller Allan Jørgensen om sit ophold i Kosovo. Sammen med 15 andre danske fængselsbetjente, som Kriminalforsorgen og Udenrigsministeriet i 2008 stillede til rådighed for EU, var han del af den såkaldte politi- og retsstatsmission, der omfatter cirka 1.400 internationalt udsendte politibetjente, dommere, fængselsfolk, anklagere og toldere. Opgaven var at opbygge Kosovos unge juridiske system efter borgerkrigen fra 1996 til 1999 og sikre et uafhængigt og multietnisk retssystem. Det var mange landes systemer, der skulle køres sammen til ét. Det var både udfordrende og spændende at være med til og bare det at gøre sig forståeligt fagligt, var en stor udfordring, siger Allan Jørgensen, der kom hjem fra Kosovo efter 15 måneder i den tidligere jugoslaviske delstat. Netop samarbejdet på tværs af nationer og kulturer er en vigtig opgave, mener Elisabeth Houmann, der er Kosovokoordinator i Direktoratet for Kriminalforsorgens personaleafdeling: Der er mange udfordringer forbundet med at stå i et fremmed land og skulle arbejde sammen med så mange forskellige nationaliteter. Man skal være diplomat. Og så er det jo en stor omvæltning at flytte til et fremmed land, der ikke fungerer. Derfor lagde man også vægt på Jeg følte, at vi gjorde en forskel dernede. De lokale fængselsbetjente, som vi skulle støtte i vores eskortegruppe, var blevet væsentligt bedre, da vi rejste, siger Gordon Christensen, som her står som nummer tre fra højre. sprogkundskaber ved ansøgningsrunderne, forklarer hun: Der var stor rift om at komme af sted. Ved anden ansøgningsrunde modtog Udenrigsministeriet 80 ansøgninger til bare fem stillinger. Ansøgningerne skulle være på engelsk, så her blev sprogkundskaber sammen med erfaring og psykisk robusthed vægtet højt. Respekt for danskerne Elisabeth Houmann har personligt besøgt de danske fængselsbetjente i Kosovo, som hun har indtryk af har et godt ry og er højt respekterede. Det er mit indtryk, at man har været meget begejstrede for danskerne dernede. Vores fængselsbetjente er godt uddannede og velegnede til opgaven. Og så betyder det selvfølgelig også noget, at vores eget retssystem er velfungerende. Danskerne ved hjemmefra, hvad der er rigtigt og forkert, siger hun. Danskernes måde at gå til arbejdet på er præget af humor og høj arbejdsmoral, fortæller Allan Jørgensen: Vi går til arbejdet med en vis form for humor. Men når det så er alvor, så er vi meget professionelle. Arbejdsmoralen er desuden høj. Der var for eksempel en gang, hvor vi fik at vide, at vi ikke behøvede at komme på arbejde den efterfølgende dag. Men vi mødte op, som vi plejede, selvom vores chef kaldte os skøre danskere. Bevæbnet på arbejde Selvom Kosovo ikke længere er en krigsramt nation, er sikkerhedsforholdene alligevel anderledes end sædvanligt for danskerne, som blandt andet stod for eskortekørsel af indsatte. Alene det, at man fra EU og Udenrigsministeriets side har bestemt, at vi skal være bevæbnet det tyder på, at man har vurderet det nødvendigt. Men vi fik nu aldrig brug for vores våben, og sikkerheden var generelt i top, siger Allan Jørgensen. Han indrømmer dog, at han var særligt på mærkerne på den første transport, hvor han var bevæbnet: Alarmberedskabet var da noget højere end herhjemme. Det var første gang siden min militærtid, at jeg var udstyret med pistol. 12 Fængselsfunktionæren 5.2010

Her er fængselsbetjente i gang med en øvelse i at forlade fangetransporten ved destinationen og at føre fangen tilbage til køretøjet: Bevægelse i formation krævede træning for at få det hele til at fungere. Ud over formationstræning øvede vi også væbnet overfald fra forskellige sider, altså hvordan vi skulle reagere i tilfælde af angreb under transporten, siger Gordon Christensen. Politi- og retsstatsmission til Kosovo Baggrund: Missionen blev iværksat i februar 2008 med ca. 1.400 politifolk, fængselsbetjente og retsstatseksperter. Formål: At opbygge juridiske institutioner i Kosovo, og være med til at sikre et uafhængigt og multietnisk retssystem. Dansk bidrag: Ca. 40 politifolk, fængselsbetjente og retsstatseksperter. Heraf 16 fængselsbetjente med første hold, hvoraf alle er hjemvendt. Fem nye er sendt af sted. Ikke bare sjov og ballade Fængselsbetjent Gordon Christensen, der ligesom Allan Jørgensen er hjemvendt fra Kosovo, har heller ikke på noget tidspunkt følt sig utryg eller truet. Han husker dog en episode, som efterfølgende rystede ham: Der var en episode, som vi først senere fik kendskab til, hvor man havde ligget på lur for at overfalde os. Man ville slå to fanger ihjel, som vi transporterede i vores bus, fik vi at vide. Men vores svenske chef valgte at sende flere biler af sted fire i alt og så turde de ikke gennemføre det. Dér gik det op for os, at det hele ikke bare var sjov og ballade. Han fortæller videre, at forholdet mellem personalet og de indsatte i Kosovo afviger en del fra de danske: I Danmark har vi Kriminalforsorgen og retssystemet bag os, hvis der skulle opstå en episode med en indsat. Men dernede er det en privat sag mellem den indsatte og fængselsbetjenten, hvis man bliver overfaldet. Han husker en konkret episode fra fængslet Dubrava, hvor han arbejdede: Det var i blok 1, hvor de politiske fanger sad det vil sige Kosovo-albanske frihedskæmpere med lange domme. Personalet turde faktisk ikke røre dem. Jeg hørte en historie om, at en indsat havde givet en ansat flade men at han ikke turde melde det. En anden gang var en indsat ganske simpelt spadseret ud af fængslet: Det var en magtfuld frihedskæmper. Et par uger før havde justitsministeren været inde i fængslet og sige, at man skulle behandle ham ordentligt. Og efterfølgende fik han lov at gå personalet turde simpelthen ikke stoppe ham, siger Gordon Christensen. Til tandlæge med udrykning Til trods for sådanne uordnede forhold, hvor korruption og nepotisme er en del af dagligdagen, kan Gordon Christensen se tilbage på sit 15 måneders lange ophold i Kosovo med tilfredshed: Alt i alt synes jeg faktisk, det kørte rigtigt godt, da jeg tog af sted. De lokale fængselsbetjente, som vi skulle støtte i vores eskortegruppe, var blevet væsentligt bedre, siger han og nævner et eksempel: Tidligere var det sådan, at hvis en indsat bare skulle til tandlægen, så kunne de lokale finde på at køre 140 km i timen, selv om det fra et dansk synspunkt var helt irrelevant. De lokale kunne godt lide at køre med udrykning det var nok lidt som en drengedrøm for dem. Men til sidst fik vi dem til at sænke farten og tænke på fangernes sikkerhed. Vi fik dem til at virke mere professionelle. For eksempel fik vi gjort visitation til rutine, sådan at de altid skulle visitere også selv om det var en truende indsat. Af Andreas Graae Flere nationer er gået sammen om at hjælpe i den tidligere jugoslaviske delstat: Fra venstre ses Gordon Christensen fra Danmark, Razvan fra Rumænien, Jesper Andersen fra Danmark og Adnan, der er lokal tolk fra Kosovo. Fængselsfunktionæren 5.2010 13

Innovativ fødselsdag For at fejre 10 års dagen den 16. april 2010 for Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) var kontormiljøet omdannet til en summende redaktion og nyhedsstudie. Journalisterne bestod af medarbejdere i SCKK og de mange samarbejdspartnere fra statens mange forskellige arbejdspladser, heriblandt også Kriminalforsorgen ved forstander Kirsten Niemann (Pensionen Engelsborg). De hårdtarbejdende mennesker skabte i fællesskab et innovativt og relevant magasin om fremtidens kompetence- og kvalitetsudvikling inden for staten. SCKK afholdt sin fødselsdag i egne lokaler på Kristen Bernikows Gade i midten af København, og ganske mange medarbejdere og ledere, fra de forskellige arbejdspladser og organisationer i staten, havde valgt at bruge netop denne dag i selskab med SCKK s medarbejdere og direktør Hanne Dorte Sørensen. Ideen med at omdanne Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling til nyhedsstudie/redaktion viste sig gennem dagen, at være en formidabel ide, der fint faldt i tråd med netop centerets primære opgaver som motor for udvikling. Deltagerne blev alle udfordret i deres vante tankemønstre, innovation var u- undgåelig. Fødselsdagskonceptet var modigt og ambitiøst. De forskellige sammensætninger i grupperne på tværs af Der var pyntet op på bygningen ved SCKK s lokaler. 14 Fængselsfunktionæren 5.2010

Ekspertpanelet til pressemøde for grupperne. Fra venstre ses kontorchef Mikkel Plannthin (Personalestyrelsen), direktør Hanne Dorthe Sørensen (SCKK), formand Flemming Winther (CFU), skribent Nadja Pass og administrativ medarbejder Camille Kejser (SCKK). institutioner og organisationer, skabte et dynamisk og særdeles realistisk bud på staten som arbejdsplads i 2020. Nyhedsteams De tværfaglige grupper, deltagerne og medarbejderne fra SCKK var placeret i, havde alle til formål hver især at fokusere på specifikke områder inden for kompetence- og kvalitetsudvikling. Hvert nyhedsteam - altså grupperne - fik alle udstukket rammen for magasinet; at de skulle forholde sig til fremtidens statslige arbejdspladser, nærmere bestemt år 2020, hvilket de alle med stort engagement og flid kastede sig over. Den altoverskyggende stressfaktor for de forskellige teams var den stramme deadline for indleveret materiale til redaktionen. Forstander med lyst og vilje til udvikling Som eneste deltager fra Kriminalforsorgen i den aktive dag befandt forstander Kirsten Neimann sig i den grad i et tværfagligt miljø. Kirsten havde valgt at rykke en dag ud af kalenderen og bidrage til SCKK s spændende initiativ, da hun i sin tid fra SCKK havde været så heldig at modtage et kursus i forbindelse med et projekt inden for ledelsesudvikling. Det skabte virkelig en forandring for mig i mit arbejde, siger Kirsten Niemann. Hun oplevede kort tid efter, at dette projekt og andre lignende spredte sig som ringe i vandet i Kriminalforsorgen. Lige så stille begyndte alle at tale mere om kompetence- og kvalitetsudvikling. Kirsten Niemann fortæller at projektet, der startede for 10 år siden, stadig den dag i dag fortsætter, nu i form at en række årlige møder blandt de ledere der dengang deltog. Jeg sidder stadig i en netværksgruppe, hvor vi diskuterer ledelse og udvikling. Der er jo en række ting ved ledelse, som er ens ligegyldigt om du sidder i Kriminalforsorgen eller i Undervisningsministeriet og det har jeg haft meget glæde af. I forhold til min egen arbejdsplads, har det sat nogle tanker i gang for hvordan jeg skulle skabe udvikling og forandring, siger Kirsten Niemann. Omkring det fremtidsvalgte emne om staten som arbejdsplads i 2020 så Kirsten Niemann gerne, at de mange tiltag og begreber Kriminalforsorgen har indført, såsom kontraktstyring, effektmåling, kvalitetsmåling og kompetenceudvikling, til den tid var indarbejdet i vores virksomhedskultur og at det var en del af vores rygrad, så disse mange begreber foregik som en naturlig del af vores arbejdsliv i Kriminalforsorgen. Kirsten Niemann peger konkret på et måleredskab som Kriminalforsorgen for nyligt har anvendt; Trivselsmålingen. Der fik vi jo rigtig meget at vide om vores arbejdspladser og på min institution er det noget vi arbejder rigtig meget videre med nu, som jeg også tror på, er med til at skabe mere hele mennesker. Så i 2020 vil vi med alt det arbejde vi gør med arbejdsmiljø og ledelse, have medarbejdere der er rigtig glade og tilfredse med at arbejde i Kriminalforsorgen, siger Kirsten Niemann. Reception med resultat Efter dagens hårde arbejde kunne deltagerne velfortjent tage en pause og nyde det flotte resultat, magasinet, som blev fremvist for den lange række af gæster til den traditionelle reception. Magasinet og dagens deltagere blev da også prompte anerkendt med klapsalver og en nyvakt interesse for kompetence- og kvalitetsudvikling. Af Michael Meisner Magasinet kan for interesserede læsere ses på SCKK s hjemmeside: http://www.sckk.dk/nyheder/kompetence-og-kvalitet-i-staten-anno-2020- -udfordringer-og-visioner Fængselsfunktionæren 5.2010 15

SCKK s direktør Hanne Dorthe Sørensen (yderst til højre) taler ved receptionen. Tendenser Som inspiration til dagens deltagere eller journalisterne om man vil, havde SCKK inviteret skribent Nadja Pass, der blandt andet også er kommunikationskonsulent og stifter af forlaget Reflexioner. Nadja indviede de engagerede journalister i de vigtigste tendenser eller trends, hun så fremtiden ville bringe mere af. Mobilitet Evnen til at arbejde hvor som helst og når som helst, hvilket vi alle med dagens teknologi vist ikke kan tvivle på har bidt sig fast i det moderne samfund. Dog har en trend i næsten alle tilfælde en modtrend, hvorfor behovet for stamsteder har meldt sig som kontrast til mobiliteten. Ved stamsteder forstås behovet for at have et tilholdssted hvor arbejdet har hjemme eller projektet bor. Nadja tilføjede, at stamsteder ikke nødvendigvis behøver at være på arbejdspladsen, men i lige så høj grad kan være en café eller smukke kulturelle bygninger rundt omkring i København, der alle kan anvendes til de såkaldte walk and talk, for hvem siger at man arbejder bedst på sin arbejdsplads? Situerede kompetencer Som med andre ord kan beskrives som en mangfoldig brug af egne kompetencer, ikke kun dem erhvervet ved ens faglige uddannelser, men skam i høj grad også kompetencer erhvervet gennem livserfaringer, såsom at være far eller mor, altså erfaringer vi forbinder med vores private jeg, vores personlighed. Individualismen Som i sin enkelhed handler om fremhævelse af egen person i alle sammenhænge, dog ses det mere og mere at fællesskabet er ved at genvinde sin plads, da behovet for relationer i det faglige liv anses og vægtes en højere værdi, jo mere udpræget den individualistiske tankegang fylder. Meningsfyldt arbejde Fornemmelsen af at det arbejde man udfører har en mening, som er synlig for den enkelte men også for arbejdspladsen og samfundet. Altså at man i sit arbejde har en dedikeret mission, hvilket Nadja Pass mener statens arbejdspladser i forvejen har indbygget. Staten og dens medarbejdere har dog en tendens til at overse dette eller ligefrem glemme det. Gruppe 6 s journalistiske opgave. 16 Fængselsfunktionæren 5.2010

FAKTA OM SCKK: SCKK styrker arbejdet med kompetence- og kvalitetsudvikling på de statslige arbejdspladser Forstander Kirsten Niemann, Pensionen Engelsborg, sammen med to andre deltagere fra hendes gruppe. SCKK - Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling - blev etableret af Finansministeriet og Centralorganisationernes Fælles Udvalg (CFU) ved overenskomstforhandlingerne i 1999. Centeret er videreført ved overenskomstforhandlingerne 2002, 2005 og 2008. Koncentrerede gruppedeltagere SCKK s formål SCKK s hovedformål er at understøtte anvendelsen af aftalen om kompetenceudvikling. SCKK er hjemsted for Kvalitetsprisen for den Offentlige Sektor og Kompetencefonden. Rådgiver og vejleder statslige arbejdspladser om kompetence- og kvalitetsudvikling. Understøtter det lokale arbejde med kompetenceudvikling i statens institutioner. Parterne lægger vægt på, at SCKK har en udviklingsorienteret og innovativ profil. SCKK s vigtigste samarbejdspartnere er Statslige personale- og HR-chefer, HR- og personalekonsulenter og praktikere på personale-, uddannelses- og kvalitetsområdet. Statslige samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter. Kilde: http://www.sckk.dk Arbejdet i de forskellige nyhedsteams blev også dokumenteret på video. Fængselsfunktionæren 5.2010 17

Ny stoffri afdeling i Statsfængslet ved Sønder Omme Den 1. april 2010 slog Statsfængslet ved Sønder Omme dørene op til en stoffri afdeling. Det var et ønske, som har været undervejs i en del år, så der var både glæde og stolthed, da fængslet endelig kunne tilbyde en stoffri afdeling til de indsatte. har forpligtet sig til at være garant for, at afdelingen er som foreskrevet i kontrakten - nemlig fri for euforisende stoffer, alkohol og anabolske steroider. Der må ikke modtages besøg fra andre afdelinger, men de indsatte på afdelingen må gerne forlade afdelingen for at være sammen med de øvrige indsatte i anstalten, blot det sker uden for den stoffrie afdeling. Den 16. april 2010 holdt afdelingen en lille reception, hvor alle interesserede ansatte i fængslet kunne kigge forbi og hvor afdelingsleder Ivan Bøjlesen rettede en tak til alle de personer, der har været med til at færdiggøre og opstarte afdelingen. Af Lis Vig Succesen må siges at være fuldendt, idet afdelingen er fuldt belagt med afsonere og to bufferrum er allerede taget i brug. I alt 26 indsatte og en venteliste (medio april) på 7 personer. Afdelingen er en ganske almindelig fællesskabsafdeling og den adskiller sig kun fra de andre afdelinger med, at det garanteres, at der ikke findes ulovlige stoffer og alkohol på afdelingen. De indsatte underskriver en kontrakt, hvor de Gangen i den nye stoffri afdeling med de fuldt belagte celler. Der var kø omkring bordet med de lækre boller, som blev serveret af fængslets produktionskøkken. Afdelingsleder Ivan Bøjlesen (th.) tager imod ved receptionen for de ansatte. 18 Fængselsfunktionæren 5.2010

Profil af en forbundssekretær Michael Kaj Jensen Hvad fik dig til at påtage opgaven som forbundssekretær? Jeg har lige siden vi indførte den nuværende forbundsstruktur syntes, at det måtte være en utrolig spændende opgave, at være forbundssekretær. Udfordringerne i den lukkede sektor er mange og store, særligt når man ser på de samarbejdsproblemer der er på en del af vore fængsler. Jeg har siden 2002 været afdelingsformand på Vridsløselille og synes nu, at det kunne være spændende at arbejde med noget mere overordnet i forbundsregi. Navn: Michael Kaj Jensen Stilling: Fængselsbetjent Fra afdeling: Vridsløselille Antal medlemmer i sektor: 1508 Tillidskarriere (årstal og hverv): Afdelingsnæstformand 2001-2002 Afdelingsformand 2002-2010 Ansat år: 1991 Hvad bliver den væsentligste opgave i dit nye hverv? Som tidligere nævnt, er der nogle tunge samarbejdsproblemer på flere fængsler og her mener jeg det er en vigtig opgave, at give de berørte afdelinger så massiv støtte og hjælp som det er muligt, så disse afdelinger kan få nogle rimelige vilkår at arbejde under. Der ud over, er der en masse viden der skal ind på harddisken og dette bliver selvfølgelig også en vigtig opgave i den nærmeste tid. Hvilke store opgaver står forbundet og din sektor overfor i den kommende tid? Hele TR konceptet er under stort pres i disse tider og jeg mener det er en vigtig opgave, at vi hele tiden får tilpasset vores forbund, så vi kan opnå størst mulig indflydelse, under de til tider meget svære betingelser vi arbejder under. Jeg tror vi er nødt til at være omstillingsparate i en grad, vi ikke tidligere har været vant til. Dette får også betydning for sektorens afdelinger, som derfor skal være ordentlig klædt på, for at kunne klare opgaven fremover. Hvilke mål har du sat dig for den kommende valgperiode? Et klart mål er, at være en god støtte for sektorens afdelinger, når de har brug for assistance. Jeg vil gerne rundt til alle sektorens afdelinger, så jeg kan få en fornemmelse af, hvad der rør sig rundt om i landet. Et andet mål er, at få sat mig godt ind i de arbejdsopgaver der ellers ligger på forbundskontoret, så jeg gerne skulle blive et aktiv, ikke kun for egen sektor, men for alle forbundets medlemmer. Fængselsfunktionæren 5.2010 19

Profil af en afdelingsformand Teddi Klit Christensen Navn: Teddi Klit Christensen Stilling: Værkmester/Souschef Afdeling: Statsfængslet på Kragskovhede Antal medlemmer: 115 Tillidskarriere: Marts 2008: bestyrelsesmedlem Februar 2009: suppleant for TR Marts 2009: afdelingsnæstformand Marts 2010: TR samt afdelingsformand Ansat år: 2001 Tjenestesteder og årstal: 2001 : Statsfængslet på Kragskovhede Hvad fik dig til at blive tillidsrepræsentant? Da jeg stillede op til bestyrelsen i 2008, var det mest med henblik på at sikre at værkmestrenes interesser fortsat ville blive tilgodeset. Vores formand søgte uden for nummer kort tid før der skulle afholdes det første TR-valg i 2009, hvilket gjorde at jeg blev opfordret til at stille op som suppleant for TR. Det at blive opfordret, samt den stigende interesse for organisationsarbejdet gjorde at jeg stillede op. Den tidligere afdelingsformand og TR valgte af personlige årsager at træde tilbage i februar 2010 og jeg fungerede som afdelingsformand og TR frem til den ordinære generalforsamling i marts 2010, ved hvilken jeg blev valgt til TR samt afdelingsformand. Det er spændende at være en del i arbejdet med at få et fængsel til at fungere og at få indsigt i alle de aspekter der skal tages hensyn til (økonomi/personale) samt muligheden for at gøre en forskel. Det er et stort arbejde, men når bare lysten er med, er det et spændende og interessant hverv. Hvad har været din største udfordring som tillidsrepræsentant indtil nu? Det har været svært, på så kort tid, at tilegne sig den viden der skal til for at kunne udføre tillidshvervet på en fornuftig og forsvarlig måde. Og der kommer hele tiden noget nyt. Hvilke store opgaver står du og din lokalafdeling over for nu og i den nærmeste fremtid? Vi er i gang med at udarbejde en ny tjenestetidsaftale, og eftersom det er nyt for hele bestyrelsen, er det en ret så omfattende opgave. Der har været nogle forhandlinger med ledelsen, dog er det ikke lykkedes at nå til enighed endnu, men det tilstræber vi nok skal ske. Så er der, ligesom alle andre steder, besparelserne. Disse har i særdeleshed ramt personalet på Kragskovhede hårdt med nedlæggelse af en række poster svarende til 9 hele årsværk. Hvordan tror du at Kriminalforsorgen vil udvikle sig i løbet af de næste 5 10 år? Der er tilsyneladende et stigende ønske om at personalet skal være mere fleksibelt. Dog synes jeg at det bærer præg af, at personalet til stadighed bliver mere specialiseret (praktikantvejledere, forhørsledere, greencard osv.). Jeg vil imidlertid også tro at det er sådan, at Kriminalforsorgen vil tegne sig i fremtiden. Det kunne måske også være hensigtsmæssigt at uddanne betjente, der har interessen, som en form for sagsbehandlere. Dette ville kunne tage noget af presset fra de øvrige betjente samtidigt med at sikkerhedspostbesættelsen ikke bliver ramt. Desuden tror jeg ikke vi har set til de sidste sparekrav fra regeringens side og jeg kunne godt frygte at de næste år vil komme til at se ud á la 2010. 20 Fængselsfunktionæren 5.2010