Sagsbehandler Mette Andersen - Udviklingskonsulent Direkte telefon 99 74 15 68 E-post m.andersen@rksk.dk Dato 29. august 2013 Sagsnummer 2012040016EB Anmeldt ledelsestilsyn 2013 Socialpsykiatrisk Center
Socialpsykiatrisk Center Kort beskrivelse: Socialpsykiatrisk Center består af Rosengården, et socialpsykiatrisk bo- og dagtilbud beliggende i Skjern, samt 4 støttecentre i byerne Hvide Sande, Ringkøbing, Skjern og Videbæk. Den ældste del af Rosengården er opført i 1916 og gennemrenoveret i 1986. I 2006 er der opført 10 lejligheder samt fællesarealer efter Almenboligloven. Der er 20 beboere og 31 pladser i dagcentret inklusiv de 10 beboere i 107-boligerne. Desuden har Rosengården en akutfunktion. Målgruppe: Voksne mennesker med sindslidelse. Dato for tilsyn: Ledelsestilsyn: Den 11. juni 2013 Tilsynet er udført af Fagchef Inge Marie Vestergaard, Faglig Koordinator Kirsten Villumsen og Udviklingskonsulent Mette Andersen som sekretær. Endelig tilsynsrapport: Udarbejdet den 29. august 2013 Indledning: Tilsynet er foretaget på baggrund af 16 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvoraf det fremgår at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne løses på. Tilsynsforpligtelsen uddybes i Lov om social service. Det fremgår således af Lov om social service 148 a, at kommunalbestyrelsen skal føre et driftsorienteret tilsyn med forholdene i det enkelte sociale tilbud, herunder tilsyn med økonomi og personaleforhold med videre. Desuden er tilsynet foretaget med baggrund i de retningslinjer for tilsyn, som er vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune den 22. februar 2012. Rammer for tilsynet:
Tilsynet er udført på baggrund af Retningslinjer for det generelle tilsyn med kommunale tilbud: Uanmeldt tilsyn og ledelsestilsyn. Det primære formål med ledelsestilsynet er udvikling og læring. Ledelsestilsynet tager udgangspunkt i Idékatalog for tilsyn. Der er udarbejdet en spørgeguide for årets tilsyn med følgende temaer: Arbejdsgrundlag Planer Dokumentation Vold og andre overgreb Arbejdsmiljø Samarbejde Særlige forhold Centret har indsendt dagsordenspunkter til emnet Særlige forhold. Tilsynet med økonomi føres via intern revision, og økonomi indgår således ikke i ledelsestilsynet. På ledelsestilsynet er der interview med medarbejdere og ledelse for sig samt samlet interview med ledelse og medarbejdere. Til stede ved ledelsestilsynet: Fra ledelsen: Birgit Hindbo, centerleder Mette Søndergaard Larsen, daglig leder Rosengården Rita Knudsen, daglig leder støttecentrene Fra personalet: Enes Begovic, Ringkøbing Støttecenter Henrik Sø Larsen, Rosengården Inger Lund, Videbæk Støttecenter Tina Risom Pedersen, Rosengården (ældre del) Charlotte Theilgaard Nielsen, Rosengården (ny del) Conni Henriksen, Rosengården (ældre del) Ledelsestilsynet har endvidere haft gruppesamtale med 8 brugere samt samtale med pårørende til 4 brugere fra centret. Referat fra Ledelsestilsynet 1. Arbejdsgrundlag Personale: På Rosengården arbejder man med relationer, bl.a. træning i at skabe og indgå i relationer. Dette kan være en lang proces. Arbejdet afpasses den enkelte bruger på
baggrund af dennes 141-handleplan. Der anvendes fælles teknikker, men medarbejderne har hver deres tilgang til brugerne, og der er en individuel følen efter. Støttecentrene arbejder ligeledes med relationsarbejde, herunder kommunikation. Metoderne afhænger af bruger, men kommunikation er grundstammen. På centret anvendes recovery. Recovery består af en række metoder, så det er op til medarbejderen selv at finde den/de relevante metode(r) for bruger. Det tager lang tid at omstille sig til recovery-tankegangen, men medarbejderne oplever, at brugerne kan komme sig via recovery. Der er dog lang vej dertil, da mange af centret brugere er svage. I behandlingsdelen er der også mere fokus på at arbejde målrettet på udvikling af brugers kompetencer. Nogle brugere har dog ikke et stort udviklingspotentiale og vil have behov for vedvarende støtte. Der er fokus på udvikling af medarbejdernes kompetencer samt på at bruge kompetencerne bevidst og struktureret, fx er man begyndt at arbejde i teams. Endvidere leveres ydelserne i højere grad som gruppeydelser frem for 1-1. Rosengården har bl.a. en madgruppe, som er selvkørende. På støttecentrene er det sværere at levere gruppeydelser. Her har man enkelte gruppeydelser, fx café og sang. Centret arbejder på en psykodynamisk referenceramme. Ledelsen: Man er netop begyndt at arbejde med en psykodynamisk referenceramme. Referencerammen drejer sig bl.a. om anerkendende samtaler, aktiv lytning, afgiftning af medarbejderne, således at medarbejderne forbliver åbne overfor brugerne følelser. Udgangspunktet er, at medarbejderne skal møde brugerne, der hvor de er. Medarbejderne vil til efteråret blive undervist i metoden af daglig leder. Et team har allerede fået undervisning, og det kan man mærke. 3. og 4. Planer og dokumentation Personale: På Rosengården udarbejdes (personlige) planer i samarbejde med brugeren. Brugeren er således med til at prioritere hvilke mål og delmål, der skal arbejdes med. Ønsker bruger ikke at deltage i udarbejdelsen af planen, spørger medarbejderne ind til, hvad bruger ønsker at arbejde med og indarbejder dette i planen. På støttecentrene er man først lige begyndt på at arbejde med (personlige) planer. Brugerne deltager i formuleringen af mål. Personalet fortæller, at det kan være svært at sætte tidsfrister på opnåelse af et mål, idet der er mange ting, der skal tages hensyn til. Det drøftes, om man med fordel kan
lave skrappere frister, således at der tilskyndes til udvikling af borger. Dette vil skulle koordineres med Myndighed, idet der vil være behov for hyppigere opfølgning. Både Rosengården og støttecentrene dokumenterer i Bosted. Ledelsen: Det er sket meget inden for det sidste halve år ift. arbejdet med (personlige) planer. 11. Vold og andre overgreb Personale: Vold overfor personalet er på et minimum. Vold kan forekomme, hvis bruger trænges op i en krog. Ved at respektere brugers ret til at sige fra, kan man således i vid udstrækning forebygge vold. På støttecentrene oplever man nogle gange trusler, men bruger falder som regel ned, når der spørges ind til baggrunden for truslerne. Der er klare retningslinjer for anmeldelse og indberetning af evt. vold. Retningslinjerne er nemme at følge. Der har netop været en episode på Rosengården, hvor en bruger har truet en medarbejder ifm. Medicin. Her er lavet opfølgning jf. retningslinjerne. 19. Arbejdsmiljø Personale: Der er en god omgangstone på centret. Der er plads til forskellighed samt åbenhed og tillid mellem medarbejderne. Både den kollegiale og den eksterne supervision medvirker til et godt arbejdsmiljø. Hvis man oplever, at en medarbejder handler uhensigtsmæssigt, så påtales det overfor vedkommende. Det kan fx drøftes, hvordan man kan møde bruger og anerkende brugers følelser. Klager over personale tages altid alvorligt, og der laves en undersøgelse samt rapport. Dette er meget betydningsfuldt for bruger. Nogle brugere er utrygge ved at gå direkte til den konkrete medarbejder. En anden medarbejder kan evt. gå med som støtte. 20. Samarbejde Personale-Ledelse Personale: Det er opfattelsen, at ledelsen er et velfungerende trekløver. Rosengården og støttecentrene har fået hver deres daglige leder, hvilket fungerer godt, og der er kommet tydelighed ift., at daglige ledere ikke skal interagere med brugerne. Den nye struktur er en proces, som er i fortsat udvikling. Det er opfattelsen, at ledelsen er meget travl, og at de bør sætte tempoet ned, så de kan holde mange år endnu. Ledelsesteam
Ledelsen: Ledelsesteamet er nyt. Der har været mange drøftelser, og de har været givtige, bl.a. ift. at få det administrative og det pædagogiske til at spille bedre sammen. Ledelsen har en klar rollefordeling. Der er et godt samarbejde og tryghed ift., at aftaler overholdes. Ved ansættelsen af ny daglig leder havde man forinden gjort sig klart, hvilke ønsker der var til denne. Endvidere blev der sat tid af til, at hun kunne komme ind i arbejdet. Ledelsen har arbejdet meget, bl.a. med administrative opgaver. Disse vil blive (afsat) uddelegeret. 23. Særlige forhold centret har indsendt dagsordenspunkter (vedlagt) Personale og ledelsen: Dagtilbuddet, herunder normering til de nuværende visiterede. I forbindelse med implementering af pakker/funktionsudredningen indgår dagtilbuddet ikke. Det er tidligere anført som et problem i Socialpsykiatrisk Center, da en del af brugerne slet ikke kan nøjes med et 104 tilbud, men også får 85 (bostøtte) ydelse. Det har været en kultur igennem mange år, men det har altid blot figureret som et dag-/ og aktivitetstilbud. Dagtilbuddet på Rosengården er meget rummeligt. Det har åbent 24 timer i døgnet samt i weekenden, og der tilbydes hjemmebesøg. Det drøftes, hvordan man skal forholde sig til denne rummelighed i tilbuddet, og om man kan dele tilbuddet op i dagtilbud jf. Servicelovens 104 (kl. 8-16), akutordning og hjemmebesøg jf. 85. Ved en opdeling vil der være mulighed for, at 85-støtten fortsat leveres fra dagtilbuddet. Drøftelse af ½ plads bevillinger til dagtilbudet? Nogle brugere kommer på dagtilbuddet 2-3 dage om ugen, men har behov for personaledækning svarende til en fuldtidsplads, idet de har behov for fuld opdækning i den tid, de er der. I sådanne situationer, må man kigge på tilbuddet som helhed måske er nogle af fuldtidplads-brugerne lettere i perioder. Fremtidige normering/økonomi? Man er spændt på, hvordan pakkerne kommer til at se ud. Det er en bekymring, om de vil komme til at påvirke tilbuddets fleksibilitet. Usikkerheden om ændringer i normeringen er en udfordring. Det er opfattelsen, at centrets personale er meget fleksible og at dette er en del af centrets kultur. Denne fleksibilitet skal der holdes fast i ved det nye pakkekoncept. Kultur- og kompetenceudvikling, herunder at gå fra den meget rummelige kultur med lidt struktur, hen imod en tiltagende struktur, målrettethed og dokumentation. Dette ønskes drøftet både i forhold til konsekvenser for medarbejdere, brugere, og for ledelsen/ledelsesindsatsen.
Medarbejderne bliver mødt med større og større krav vedr. planer og dokumentation. Det giver faglig tilfredsstillelse, at man som medarbejder kan se og dokumentere fremgang hos bruger. Endvidere medfører målrettetheden tryghed man ved hvilken vej man skal gå ift. bruger. Tidligere har fokus været på at rumme brugerne. Nu stilles der krav til bruger. Det kan være svært for brugerne at forstå, at der skal følges op på planerne, og de skal støttes i forhold hertil. Det er en udfordring, at nogle brugere har været på Rosengården i mange år og er vant til en anden kultur. Implementeringen af den nye kultur er en fortløbende proces. På støttecentrene har man opnået meget det seneste år, og man føler, at man snart er i mål. Det er opfattelsen, at man kan rumme mere end tidligere, fordi tingene fungerer. Rammer for vagtplanlægning som led i kulturudviklingen/budgetstyringen. Der er udarbejdet nye procedurer for vagtplanlægning, som er godkendt i MED-udvalg og i arbejdsmiljøgruppen. Procedurerne er en stramning ift., hvordan man tidligere har arbejdet med vagtplanlægning, og de er mindre fleksible end tidligere for medarbejderne. Nogle medarbejdere synes, at reglerne er for stramme. Baggrunden for ændringerne skal formidles ud på centet. Det er fortsat muligt at bytte vagter. Der er enighed om, at det er et fælles ansvar, at antallet af vikarer nedsættes. Balancen mellem de ydre krav og de indre krav set i forhold til de seneste års udfordringer og hermed de muligheder og nødvendige prioriteringer der skønnes nødvendige for nuværende. Der har været meget uro i organisationen pga. besparelser og lederskift. Derfor ønsker centret ikke pt. for store omvæltninger. Man vil dog være åbne for at være med til at vurdere, om centret kan tage imod konkrete borgere fra nye målgrupper, fx personer med spiseforstyrrelse. Samtale med brugerne: Samtale med B fra Rosengården B fortæller, at hun er glad for at bo på Rosengården. Det er det bedste sted, hun har været, og at hun får den hjælp og støtte, som hun har behov for. B har selv været med til at lave sin handleplan, og hun er meget tilfreds med den, bl.a. glæder hun sig til, at hun snart skal starte på matematik. Hun har hængt planen op, så hun altid kan se den. B fortæller, at hun er god til at komme med forslag til aktiviteter, fx svømning og en tur til Givskud. Hun fortæller, at personalet tager godt imod beboernes idéer, og at de som oftest bliver til noget.
B kender sine udgifter. Hendes mor hjælper hende med økonomien. B fortæller, at hun selv henvender sig til personalet, når hun har behov for hjælp. Personalet banker altid på døren, inden de går ind. Samtale med I fra Rosengården I fortæller, at Rosengården er et godt sted at bo, og at hun får hjælp til det, som hun har behov for hjælp til. Personalet tager ikke over, men giver beboerne ansvar. I har fået udleveret sin handleplan. Hun har nået målet i handleplanen og flytter derfor fra Rosengården om et år. I fortæller, at hun også har en (personlig) plan. Hun er glad for, at der udarbejdes planer. I fortæller, at personalet tager højde for beboernes idéer. Hvis der er konflikter, så drøftes det med personalet. Man kan også tage det med til beboerrådet. I styrer selv sin økonomi. Tidligere fik hun hjælp til rengøring, men nu kan hun selv. Personalet banker altid på, inden de går ind til beboerne. I har lavet en aftale med personalet om, at de banker på og stikker hovedet ind. Det fungerer godt. I fortæller, at der er problemer med stank fra afløb i den ældre del af Rosengården, bl.a. i hendes lejlighed. Hun fortæller videre, at personalet har fået meget mere travlt efter udvidelsen af Rosengården. Man kan mærke på medarbejderne, at de hele tiden skal videre. Samtale med T fra Rosengården T har tidligere boet i den gamle del af Rosengården og bor nu i den nye del. Han er glad for at bo der. T arbejder som medhjælper ved Åkanden i Tarm. T fortæller, at personalet er gode til at lave fællesaktiviteter, fx spille Wii, og at der er en god omgangstone på Rosengården, hvor personale og beboere kan lave sjov med hinanden. Han er glad for, at personalet er begyndt at arbejde i teams, da det giver mere tryghed og færre medarbejdere at skulle forholde sig til. Endvidere er han glad for, at personalet tager med til psykolog eller læge. T har selv været med til at lave sin handleplan og har fået den udleveret. Han fortæller, at han har nået de mål, som er sat i planen. Han kan godt lide, at man kan se, at der sker en udvikling. T fortæller, at der er revner i væggene og utætte vinduer i den nye del af Rosengården. Skaderne er ikke blevet udbedret, selvom der hvert år kommer nogen og tager billeder af dem. Samtale med D tilknyttet støttecenter D har de sidste 4 måneder været gæstebruger på Rosengården. Hun fortæller, at hun får den hjælp, hun har brug for, og at hun er tilfreds med tilbuddet.
D fortæller videre, at hun gerne vil have et job. Rosengården har en konsulent, der kan hjælpe hermed. Samtale med E fra Rosengården E fortæller, at beboerne har det godt på Rosengården. Man kan selv være med til at bestemme mange ting og inddrages i beslutninger. Man får også god vejledning, fx ift. medicin. Hun er glad for, at medarbejderne nu arbejder i teams. E kender sin en handleplan. Hun fortæller, at det kan virke stressende at have en handleplan, men personalet er gode til at snakke med beboerne om planen og fortælle, at det er OK, hvis man ikke når målene i planen til den fastsatte tid. E fortæller også, at hun har snakket med sin kontaktperson om sin livshistorie. Det er godt. E har lavet en aftale med personalet om, at de banker på og stikker hoved ind, inden de går ind i hendes lejlighed. Det er hun glad for. Samtale med J fra 6 tilknyttet Rosengårdens dagtilbud J fortæller, at han får god hjælp i dagtilbuddet. Han har fået det meget bedre siden han flyttede til Skjern, og personalet har en væsentlig andel heri. J har forskelligt frivilligt arbejde, bl.a. på et seniorcenter samt havearbejde i løbet af foråret og sommeren. J har for nylig fået udarbejdet en ny handleplan, da målene i den tidligere plan var opfyldt. Han kan savne mere kontakt, da støtten er sat ned, fordi han har fået det bedre og ikke længere har behov for den. Han fortæller, at personalet har meget travlt. Hvis man har noget godt eller skidt - kan man sige det til personalet. Der er en god dialog med personalet. Fælles drøftelser Kantinelederen bestemmer menuen i Rosengårdens café. Hun tager gerne imod gode idéer, og man bestemmer selv menuen på sin fødselsdag. Man kan vælge maden fra, hvis man ikke spiser på tilbuddet. Så betaler man ikke for maden. Post deles ud til beboerne i den gamle del af Rosengården. Beboerne i den nye del har postkasser. Samtale med pårørende: Samtale med I og A, forældre til L fra Rosengårdens dagtilbud og akutfunktion L har tidligere boet på Rosengården, men er nu kun på dagtilbuddet og i akutfunktionen efter behov. I og A fortæller, at de blev godt modtaget og fik god støtte, da L flyttede ind. De var slidt ned, da L kom på et tilbuddet, og det er derfor vigtigt, at der også er øje for de pårørende ved indflytningen.
I og A synes, at der bliver taget godt hånd om tingene på Rosengården. De er glade for, at Rosengården har akutpladser og mener, at man derved kan undgå mange indlæggelser. Hvis L har behov for at komme akut, så går dette gnidningsløst. I og A deltager ikke i handleplansmøder, men var meget med i starten. Det er deres opfattelse, at L synes, at det er rart, at tingene er sat i faste rammer, og at han kender sit forløb. De fortæller, at det er vigtigt, at brugerne frigør sig fra forældrene. Det var dog svært, da L blev myndig. I og A har været med i et pårørende netværk, men det gik i opløsning. De kunne måske være interesserede i at lave frivilligt arbejde på Rosengården. Det er dog en balancegang ift. i hvor stort et omfang L ønsker, at de pårørende er involveret. I og A føler sig også godt behandlet af den nye ledelse. De kunne dog godt have ønsket sig mere information om lederskiftet. Endvidere ville de gerne, at kosten på Rosengården var sundere, og at brugerne i højere grad blev støttet ift. at spise sundt. De har enkelte gange oplevet, at maden var for dårlig. De synes, at det er godt, at der er kommet fitness rum og oplever, at personalet arbejder for, at der sker noget og at brugerne kommer ud. Samtale med R, mor til A fra Rosengården A har boet på Rosengården i mange år. R fortæller, at hun er blevet rigtig godt modtaget fra første dag, og at hun altid føler sig velkommen, når hun kommer på besøg. Hvis der er noget, kan man gå til personalet. A kører tilbuddets bus, så R han har nogle gange haft besøg af ham og andre brugere. Det er hun glad for. R fortæller, at det var svært, da A blev myndig, bl.a. gik der flere år, før hun blev bekendt med A s diagnose. Endvidere kan det være svært ift. A s økonomi, da bankerne ofte ikke vil rådgive. Nu hjælper hun selv A ift. økonomi. Samtale med M og E, forældre til D fra Rosengårdens dagtilbud og akutfunktion M og E fortæller, at D først kom på støttecentret og herefter begyndte at komme på dagtilbuddet. De er glade for, at Rosengården tog hende ind og fortæller, at de blev rigtig godt modtaget. D har altid fået rigtig god hjælp, og M og E synes, at det er dejligt at komme både på Rosengården og på støttecentret. Personalet har altid tid til at snakke med de pårørende. Endvidere er de glade for, at Rosengården har akutpladser. Samtale med A, mor til B fra Rosengården A fortæller, at hun fik god velkomst ved indflytningen. Overgangen til Rosengården var blid, og tingene skete i det tempo, som var passende for både B og de pårørende. A er med til handleplansmøder efter B s ønske. A oplever, at møderne er relevante, og at der opstilles relevante mål for brugerne.
A fortæller, at det virker meget forebyggende, at der er mulighed for at komme akut ind på Rosengården. Det er også trygt som pårørende. A ville gerne, hvis pårørende fik udlevet en liste over telefonnumre til centret. Hun har tidligere ringet og fået fat i en bruger i stedet for en medarbejder. Endvidere blev de pårørende ikke oplyst om, at telefonnumrene blev skiftet. Hun har fortalt dette til personalet ved et møde. A fortæller, at økonomien kan være problematisk, og at hun kunne ønske, at brugerne fik mere støtte hertil. Endvidere ville hun gerne, at der var mere motion og sundere kost. Fælles drøftelser Der er ikke et pårørenderåd centret. De pårørende fortæller, at de tager sig af deres egne, og at de i hvert fald lige efter deres pårørendes indflytning - ikke ville have energi til at deltage i et pårørenderåd. Det er generelt opfattelsen, at et pårørenderåd kunne tilføre energi til centret. Det er vigtigt at fokus er, at rådet skal være til gavn for brugerne. Ledelsen: Man vil prøve at åbne yderligere op for kontakten til pårørende. Vedr. telefonnumre, så gik hovedtelefonen tidligere direkte ind i caféen, hvor der var en bruger, som havde til opgave af besvare opkald. Nu går hovedtelefonen til kontoret. Man er opmærksom på, at telefonnumre til de relevante teams formidles ud. Vedr. pårørenderåd/frivillige, så er fokus vigtigheden i at have de pårørende med, fx ift. forståelse for sygdommen mv. Godt med Bedre Psykiatri. Vedr. mad, så er brugerne ikke med i en fast madordning. Der er fokus på, at kosten kunne være mere fedtfattig. Man oplever dog, at brugerne ikke kommer i caféen, hvis maden er for sund. Vedr. motion, så vil ledelsen gerne lave motionsforløb, så motionen bliver vedvarende.
Konklusion: Arbejdsgrundlag: Centret er på vej mod fælles metoder. Positivt at der er fokus på udvikling af medarbejdernes kompetencer. Planer og dokumentation: Positivt at der generelt arbejdes med (personlige) planer. Vold og andre overgreb: Positivt at der er fokus på forebyggelse og håndtering af vold, og at medarbejderne kender gældende retningslinjer. Arbejdsmiljø: Godt samarbejde med ledelsen. God omgangstone. Særlige forhold: Der er usikkerhed ift. fremtidig normering, og om indførelse af pakker vil påvirke centrets fleksibilitet. Brugere og pårørende: Brugerne har generelt et godt forhold til personalet og er glade for tilbuddene. God brugerindflydelse. Handleplan: Der ønskes udarbejdet en handleplan for: hvordan centret kan skabe mere tydelighed omkring arbejdsgrundlag/metoder. den fortsatte implementering af procedurer for arbejdet med personlige planer på støttecentrene. hvordan man fortsat kan arbejde på optimal inddragelse af pårørende.