energistyre sen VBJ Oie og gasaktiviteter o Årsrapport 1985
FORTROLIGHED Denne beretning er udarbejdet ti internt brug og indehoder i et vist omfang fortroige data. Der bør derfor ikke offentiggøres opysninger fra beretningen før en sådan offentiggørese har været drøftet med energistyreisens edese.
INDHOLDSFORTEGNELSE Side I. Organisa t ion J 2. Seismiske forundersøgeser 4 J. Efterforsknings- og afgrænsningsaktiviteter 9 4. Producerende feter, nye fetudbygninger samt kommerciaitetserkæringer afgivet i 1985 16 5. Reserveopgørese 2J 6. Økonomiske forhod 29 7. Forskning, udviking og uddannese indenfor kubrinteområdet J2 8. Tisyn med anæg J4 9. Indvinding af sat og geotermisk energi J? Biag. Efterforsknings- og vurderingsboringer uden for Centra Graven Biag 2. Efterforsknings- og vurderingsboringer i Centra Graven Biag 3. Dansk koncessionsområde 1985
Kontoret varetager det økonomiske tisyn med rettighedshaverne, herunder royatyregnskaber. Kontoret indsamer og bearbejder historiske data og udarbejder im esteringsprognoser over de fremtidige indvindingsaktiviteter. Desuden udføres økonomiske beregninger i tiknytning ti udbudsrunder, kommerciaitetserkæ- -3-. Organisation Oie-/gasområdet beskæftiger 80 medarbejdere, heraf havdeen med akademisk uddannese. Der var ved udgangen af 1985 4 kontorer i området. 3, kontor er ansvarig for det ressourcernæssige tisyn. Kontoret forestår \'Urderinger af beviingshavernes paner for udnyttesen af ressourcerne i de feter, der er erkæret kommerciee. Kontoret føger ressourceudnyttesen i de idriftsatte feter og udarbejder tekniske forskrifter ti reguering af indvindingen. Endeig varetager kontoret udarbejdese af reserveopgøreser samt kort- og angsigtede oroduktionsprognoser. 4. kontor har inden for geoogiske og tekniske fagområder opgaver forbundet med forberedese, forhanding og opføgning af efterforskningstiadeser. Kontoret har såedes i 1985 des fugt efterforsknings- og vurderingerboringer samt seismiske- og andre forundersøgeser, og des detaget ved forberedese af 2. udbudsrunde samt i det administrative tisyn med A.P. Møer bc\ iingen og. runde rettighedshavere. 4. kontor er end\"idere ansvarig for udarbejdese af reserveopgørese for nye fund og feter under vurdering. En indtægtsdækket drksomhed som står for repracessering og sag af seismisk information er knyttet ti 4. kontor. 5. kontor fører tisyn med beviingshavere i reation ti "Lov om visse havanæg" samt "Lov om naturgasforsyning". Tisynet omfatter en vurdering af de teknisk/sikkerhedsmæssige aspekter vedrørende opbygning, drift og vedigehodese af såve enshore som offshore anæg for kubrinter. Der føres endvidere tisyn med fytbare anæg for såvidt angår boretekniske instahationer. Endvidere vurderes arbejdsmijøforhodene øbende såve på fytbare som faste instaationer. ringer, fetudbygninger, transportforhod, perspektivpanægning m.v. Kontoret er i henhod ti deegation ansvarig for forundersøgesesområdet. Tisynet varetages i samarbejde med 4. kontor. Der ydes juridisk bistand i forbindese med vurdering af kommerciaitetserkæringer, fetudbygningcr, arbejdsprogrammer etc. Kontoret varetager i samarbejde med.5. kontor sekretariatsfunktionen for koordinationsudvaget samt for arbejdsgrupper nedsat under dette udvag. Endeig varetages kontrakter med konsuenter, budgetkontro heraf, tiadeser ti videnskabeige undersøgeser samt strafforføgning ved overtrædese af sikkerhedszoner. Kontoret har hidti varetaget administrationen af aftaer med rettighedshavere vedrørende forskning, ud \ iking og uddannese. I samarbejde med energiministeriets departement er varetaget forsknings-og ud \ ikingsspørgsmå på kubrinteområdet i dansk, europæisk og nordisk sammenhæng. Der er ydet teknisk bistand i EF-kommissionsudvag og ved \ urdering af projektansøgninger om forskningsstøtte, og kontoret har detaget i en række koordinerende udvag og grupper vedrørende forskning og udviking på kubrinteområdct. De sidstnævnte opgaver er i 1986 overgået ti et nyoprettet kontor i oie-/gasområdet, 2. kontor. Oie-/gasområdet anvendte i 1985 konsuenter for et samet beøb på 14 mio.kr. Heraf bev 11 mio.kr. refunderet af beviingshavere/rettighedshavere. Disse har derudover som betaing for energistyreisens egenindsats på tisynsområdet refunderet energistyresen ca. 9 mio.kr. svarende ti netto 18.000 registrerede Ae-arbejdstimer. Derudover indbragte koncessionsafgifter fra Dansk Sat I/S 3 mio.kr., og gebyrer og afgifter vedrørende seismikgodkendcscr 0,8 mio.kr. IO. kontor varetager økonomiske og juridiske opgaver i forbindese med oie-/gasaktiviteterne.
- 4-2. Seismiske forundersøgeser Seismiske forundersøgeser på dansk område udføres i henhod ti 3 i o\ nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendese af Danmarks undergrund. Desuden udføres forundersøgeser som ed i arbejdsprogrammer i eneretstiadeser i medfør af ovens 5 og 13. Energiministeriet har 10. februar 1985 bemyndiget energistyresen ti at udstede forundersøgesestiadeser efter.3. Styresen godkender desuden som tisynsmyndighed de forundersøgesesprogrammer der udføres som ed i eneretstiadeser, jfr. undergrundsovens 28. 2.1 Spekuative seismiske undersøgeser E ftcr et fad i aktiviteterne i 1983 og 1984 har der forud for 2. runde været et markant opsving i de seismiske seskabers forundersøgeser (fig. 2.1, tabe 2.1). Der er i 1985 indsamet iat ca. 13.000 km seismik, hvoraf de ca. 550 km er indsamet på and (f;g. 2.2). Figur 2.1 Seismiske mainger 1963-1985 <M 35000!JJi 1. RUNDE SELSKABER 2.3 Seismiske undersøgesestiadeser i. udbudsrunde. runde-rettighedshavere har i 19&5 indsamet ca. 2.430 km scismik, heraf ca. 775 km på and (fig. 2.3). Med aktiviteterne i 1985 har de feste af seskaberne opfydt deres seismikforpigteser på. runde-tiadeserne, og kun Lochie og Phiips manger endnu at fudføre deres programmer i Jyand. Phiips forventer imidertid at afsutte undersøgeserne i Viborgområdet i øbet af foråret 1986. 2.4 Andre forundersøgeser Der er i 1985 udover de seismiske undersøgeser foretaget acremagnetisk og 5 geokemiske forundersøgeser på dansk område (fig. 2.4, tabe 2.1). De geokemiske undersøgeser har ti formå at kortægge geokemiske anomaier i overfadeagene og havvandets indhod af etgasser for herigennem at afsøre dybereiggende kubrintehodige reservoirer. Som et ed i forberedesen ti seskabets ansøgning i 2. udbudsrunde har Norsk Hydro såedes indsamet bundprøver i Rønne Graven, mens Danocc - det danske datterseskab af Nopec -med henbik på sag af resutaterne ti interesserede oiescskaber har foretaget indsaming af tisvarende bundprø\ er i Rønne Graven og i Kattegat. Det skotske scskab Woodward Cyde Oceaneering har des sevstændigt i spekuativt øjemed og des som kentraktor for ICI indsamet og anayseret orøvcr af havvand i fere områder i Centra Graven. Endeig har Agip i forbindese med scskabets regionae kortægning forud for 2. runde foretaget en acremagnetisk undersøgese i den nordige de af Centra Graven. 2.2 Dansk Undergrurds Consortiums (DUC) seismiske undersøgeser DUC's akti\ iteter har i 1985 været koncentreret omkring indsaming af seismik på kendte strukturer (fig. 2.3, tabe 2.2). Som et ed i vurderingspro):!;rammct på W. Luu-Luu-strukturerne har Mærsk Oie og Gas A/S fra jui ti oktober gennemført en 30-sun ey på iat 4.050 km. På strukturerne Adda, Freja, Ey, Luu og Lone har DUC indsamet ca. 500 km kom cntione seismik i forbindese med vurderings- og arbejdsprogrammer. 2.5 Særige forhod På grund af probemer med udsivning af vand fra skudpunktshuer under gennemføresen af seismiske undersøgeser i Nordjyand i 1985 har energistyresen i samarbejde med mijøstyresen og Danmarks Geoogiske Undersøgese i 1985 udarbejdet særige vikår for udførese og ukning af skudpunktshuer. Vikårene har ti formå at forhindre, at der i forbindese med boringen af de op ti 4-0 m dybe skudpunktshuer etaberes kommunikation meem forurenet grund \'and og underiggende ferskvandsreservoirer, eer at der sker ukontroeret udsivning fra disse reservoirer.
- 5- Tabe2.1 Spekuative forundersøgeser. Survey Operatør Type Påbegyndt Kentraktor Afsuttet Område Panagt indsamet Indsamet i 985 Indsamet i at Seismiske forundersøgeser- offshore CG0-84 Nopec Offshore &4-uge 22 Spec. Geco Seismisk 8.5-uge 3 NP8.5C Nopec Offshore 8.5-02-25 Spec. Geco Seismisk 85-07-11 NZT Western Geophysica Offshore 8.5-03-24 Spec. Western Geophysica Seismisk 85-03-26 NP85N Nopec Offshore 85-03-2.5 Spec. Geco Seismisk 85-uge 19 NDB Western Geophysica Offshore 8.5-04-01 Spec. Western Geophysica Seismisk 8.5-04-14 WG8.5B Western Geophysica Offshore 85-04-19 Spec. Western Geophysica Seismisk 85-05-13 SKAG86 Nopec Offshore 85-11-29 Spec. Geco Seismisk 85-12-31 Centra Graven 2000 km 1436.0 km 27114.0 km Centra Graven 3600 km 4012.3 km 4012.3 km Nordsøen 300 km 319.4 km 319.4km Nordsøen 8000 km 436.5.9 km 436.5.9 km Nordsøen 775 km 776.2 km 776.2 km Bornhom 500 km 1046.0 km 1046.0 km Skagerrrak 675 km 675.0 km 675.0 km Seismiske for undersegeiser- enshore WG85T Western Geophysca Onshore 85-02-16 Spec. Western Geophysica Seismisk 85-06-29 GC85T Geco Tri-D/GECO UK Onshore 85-06-01 Spec. Geco Seismisk 85-06-28 GC85T GECO TRI-0/GECO UK Onshore 85-06-29 Spec. GECO Seismisk 85-07-31 GC850 Geco TR-0 Onshore 85-11-24 Spec. Geco Seismisk Jyand 400 km 399.8 km 399.8 km Fy o 45 km 66.4 km 66.4 km Sønderjyand 60 km 59.9 km 59.9 km 1-obro-1-yebjerg 30 km 23.0 km 23.0 km Geokemiske forundersøgeser Norsk Hydro Offshore 85-04-24 Exc.!ns t.f. Kon t, Undersøk. Geokemisk 85-05-10 Rønne Graven 143 prøver 143 prøver 143 prøver Woodward-Cyde Ocean. Offshore 85-05-04 Spec. Woodward-Ciyde Ocean. Geokemisk 85-05-15!C Offshore 85-05-11 Exc. Woodward-Cyde Ocean. Geokemisk 85-05-13 Nordsøen Centra Graven 720.0 km 720.0 km 1%.0km 196.0 km NOPEC Offshore 85-07-03 Spec. DANPEC Geokemisk 85-07-27 NOPEC Offshore 85-07-29 Spec. DANPEC Geokemisk 85-08-28 Rønne Graven 149 prøver 134 prøver 134 prøver Kattegat!51 prøver 140 prøver 140 prøver Aeromagnetiske forundersøgeser Agip Offshore 85-07-12 Exe!. Comp.Genera!e Geophys. Acremagnetisk 85-07-27 Centra Graven 3578.0 km 3578.0 km Ved panægningen af undersøgesesaktiviteterne påægges rettighedshaverne desuden at samarbejde med de okae myndigheder vedrørende områdernes hydrogeoogiske forhod. På baggrund af den stigende aktivitet af seismiske undersøgeser, speciet i Nordsøen, er der efter aftae meem energiministeriet og fiskeriministeriet etaberet en ordning som i Norge, hvorefter en fiskeriobservatør detager ombord oå de seismiske fartøjer i de tifæde, hvor dette af fiskeriministeriet anses for nødvendigt af hensyn ti tiskeriaktiviteterne i området. Siden ordningens indførese i efteråret 1984 har der i næsten samtige seismiske undersøgeser ti havs detaget sådanne obsen atører, der har en rent rådgivende funktion overfor skibets kaptajn. På baggrund af de raooorter energistyresen har modtaget fra observatørerne må det konstateres, at antaet af skader forvodt af seismiske fartøjer siden er gået betydeigt ned.
-6- Figur 2.2 Spekuative seismiske forundersøgeser. -.J t- Tabe 2.2 Seismiske forundersøgeser udført af rettighedshavere. r Survey Operatdr Type Påbegyndt Område Panagt indsamet Indsamet i 1985 Kontrakter Afsuttet Evt. forpigtese Indsamet i at DUC- offshore W.Luu-30 M OG AS Offshore 85-07-10 W.Luu-Lu!u 4000 km 4052.2 km Exc. Western Geophysica Seismisk 8.:5-10-16 4052.2 km DK85 Chevron Offshore 85-02-11 Lone-strukturen!J km!39.8 km Exe!. Gcco Seismisk 85-02-13 139.8 km DK&5 Chevron Offshore 85-10-17 Luu-strukturen 34 km 75.51<m Exe!. Western Geophysica Seismisk 85-10-19 75.5 km DK85 Chevron OUshore 85-10-20 Adda-strukturen 48 km 59.0 km Exe!. Western Geophysica! Seismisk 85-10-27 59.0 km DK85 Chevron Offshore 85-10-21 Ey-strukturen 100 km 122.0 km Exe!. Western Geophysica Seismisk 85-10-22 122.0 km DK85 Chevron Offshore 85-10-23 Freja-strukturen 81 km 96.0 km Exe!. Western Geophysica Seismisk 85-10-26 96.0 km 1. runde seskaber- offshore GY84K Texaco (Getty) Offshore 84-11-02 Kattegat 1039.1 km Exc.() Prada-Seismos Seismisk 85-06-01 10.50 km 1074.3 km PH8.SN Phiips Offshore 8.5-06-26 Ibenhot 600 km 614.0 km Exe!.(!) GSI Seismisk 8.5-07-02 600 km 614.0 km. runde seskaber - anshore PH8.SD Phiips anshore 84-10-29 Jyand.S 50 km 211.1 km Exe!.{!) Praka-Seismos Seismisk 85-03-17 550 km 370.1 km A0841 Arninei Onshore 84--23 Nordsjæand 110 km 73.4 km ExeLU Western Geophysica Seismisk 85-02-12 110 km 115.0 km BP8.SD BP Onshore 85-01-07 Jyand 6-20 km 12.1 km Exc.() Praka-Seismos Seismisk 85-01-18 6km 12.1 km AM85D Amoco Onshore 85-01-22 Jyand 391 km 418.6km Exc.{J) Praka-Seismos Seismisk 85-07-17 300 km 418.6km DX850 DEXCO Onshore 85-08-13 Rod, Jyand 60 km 60.0 km Exci.(I) Geophys.Bodenunters. Seismisk 85-09-04 60 km 60.0 km
-7- Figur 2.3 Seismik udført af rettighedsha\'ere..... ~... ;_.---.:; -, _j 1-.- Figur 2.4 Andre forundersøgeser. ~.... _;...... :.....:::;. J -J _). _...-- ~.'- -- -.-. - -.'.. ~..,-~... --. '.:'.5, '-- ' :_) -- / -"" 1- E2] AfOMAGNUtSK! UNOUSØOHSU (;S! GfOI:EM!SKE UNOUSØGHSER
2.6 Status for den seismiske dækning af Danmark Siden forberedeserne ti. udbudsrunde begyndte har der været tae om en markant forøgese af forundersøgesesaktiviteterne i Danmark, såve på spekuativ basis som på koncessionsbasis. Såedes er der i peroden 1981-83 indsamet næsten 57.000 km seismiske data, medens der i perioden 1962-80 ti sammenigning er udført ca. 50.000 km. Omfanget af aktiviteterne for 1985 fremgår af fig. 2.1. Den geofysiske viden om Danmarks undergrund er såedes bevet væsentigt forøget i de senere år også i områder, der ikke umiddebart har haft oieseskabernes direkte interesse. Der er dog fortsat "hvide petter", speciet Fyn, Sjæand og avvandede områder, hvor kun mindre arbejder har været udført. 2.7 Energistyreisens indtægtsdækkede virksomhed Energistyreisens indtægtsdækkede virksomhed, "Reproscis /V" bev oprettet i maj måned 198.5. Formået med virksomheden er at medvirke ti, at der tivejebringes et moderne geofysisk datagrundag for det danske område. Figur 2.5 Reprecesserede inier i Nordjyand. -sreprecesserede data sæges som en samet pakke for US$ 65.000. Sagsmateriae er bevet udsendt ti ae oieseskaber, som har vist interesse for kubrinteefterforskning 1 nord-vest Europa. Ti hjæp for tokningen af de reprecesserede seismiske data har 11 Reproseis" fået igangsat produktionen af syntetiske seismogrammer fra 13 boringer i Nordjyand. Ligeedes er en kompet tokningspakke af de bearbejdede data under udarbejdese. Begge oroduktcr vi bive udbudt ti sag. 2.8 Frigivese af data Generet er data indhentet i medfør af undergrundsoven omfattet af en 5-årig fortroighedsperiode. Som føge heraf har data som i 1980 er indøbet ti myndighederne i øbet af 1985 kunnet gøres offentigt tigængeige. Dette omfatter b.a. data fra nedennævnte boringer. Danmarks Geoogiske Undersøgese står for den offentige adgang ti disse data. Efterforskningsbor in ger Onshore: 5608/18-2 Lindc- (Esam) 5511/15-1 Stenie- (D.O.N.G. A/S) 5508/32-1 Løgumkoster- (A.P. Møer 5408/0if-3 Tøndcr-3 (A.P. Møer) 5509/31-1 Varnæs- (A.P. Møer) Offshore: 5604/22-1 Luu- (A.P. Møer) Produktionsboringcr: Gorm-boringerne N-4, N-5, N-6, N-7, N-8, N-9 og N O. Virksomhedens første opgave har været en reprecessering af 2.200 km andseismiske data indsamet af Praka-Scismos i årene 1973-79 i Nordjyand (fig. 2.5). Databchandingen af de seismiske undersøgeser er bevet udført af firmaet Geco T ri-d, mens "Reproseis" har været ansvarig for udvægese af data, vag af reprocesscringsparametre (sammen med Danmarks Geoogiske Undersøgese), markedsføring og sag. De
-9-3. Efterforsknings- og afgrænsningsaktiviteter Efterforskningen på dansk sokke område i 1985 er ti forske fra tidigere år udført af fere forskeige rettighedshavere. DUC har dette år udført boringer i såve A-Syd\ estområdet (Centra~Graven) A-Nordøst~ området (øvrige Nordsø samt Skagerrak) som i B området (øvrige danske område). Herudover er der gennemført efterforskningsboringer af Getty-, Arnoca-, BP- og Britoi-grupperne. Afgrænsningsboringer er udeukkende udført af DUCgruppen i Centra Granområdet, hvor der er udført boringer oå såve fund gjort før 1981-aftaens ikrafttræden, som på nye fund. boringer er John Fanke-, Lone~! og Kim- udført på areaer som ska tibageeveres af DUC senest. januar 1986, med mindre en fetafgrænsning foretages. Boringerne Nord-Jens- og Nord Jens~2 samt Dyb Adda- er udført som føge af godkendte 6-årige arbejdsprogrammer for DUC's 9 bokke, kadet "Det sammenhængende Område". Boringen Uge- er udført af BP-gruopen i overensstemmese med et godkendt arbejdsprogram. Gruppen fi< tidet areaer i 1. udbudsrunde. det øvrige Nordsøområdc har DUC i 1985 udført boringen Ena-, igeedes på areaer som ska tibageeveres pr.. januar 1986 (fig. 3.2). 3.1 Efterforskningsaktiviteter I Centra Graven (fig. J. ) er der udført 7 efterforskningsboringer i 1985. 6 af disse boringer er udført af DUC og omfatter Nord Jens-, Nord Jcns-2, Dyb Adda-, John Fanke-, Lone-, Kim-, mens den sidste Uge- (5505/9-2) er udført af BP. Af disse Der har i 1985 været en usædvanig stor cfterforskningsakth itet på andområdet samt i de indre danske farvande. Figur 3.1 Efterforsknings- og vurderingsboringer i Centra Graven udført i 1985. SS" >O--------.. " " " " " " 5604 '.. : ~~{N. " 5504 ".,.,_, ~, '.,, " " " a>~ ~O<>~ 1 "' ' ;-;; i ' ;(> ' ~JO>-..t".! 19j O ' ---- ",. ' ' ~~u-. " " " '' ",. " " ",, " J " i 1" " i" " i i2 -L ---~2o-- i r,_ -- [" ' ",, ".
- O- Figur 3.2 Efterforskningsboringer uden for Centra Graven udført i 198.5 r..... --t... -:. ""-".. ~.... J f ; J~ 4~,) _} \- -- ;.- --d." Der er såedes i øbet af året gennemført 4 andboringer i Jyand omfattende Kværs-1 udført af DUC, Thisted-4 (.5708/31-2) udført af Amoco-gruppcn, Sæby- udført af Britoi-gruooen samt Skive-2 udført af B P-gruppen. Endeig er der udført en boring af Amoco-gruoocn i Kattegat, Ternc- (5611/23-1), samt den første danske efterforskningsboring Østersøen, Kegnæs- (54-10/5-1), af Getty-gruppcn. 3.1.1 De enkete boringer Bok 5409/2 (Sønderjyand) Dansk Undergrunds Consortium gennemførte med Mærsk Oie og Gas A/S som operatør i jui og august boringen K værs- på en okaitet, der igger umiddebart nordvest for Kværs. DUC har fire gange tidigcre boret i Sønderjyand. 1980 gennemførtes tre boringer, ved Løgumkoster, ved Tønder og ved Varnæs og i 1981 gennemførtes en boring ved Brøns. Mået for efterforskningen i denne geoogiske orovins har været kak-prospekter af Zcchstcin ader angs nordranden af det nordtyske bassin. Formået med K værs- boringen var at teste zcchstein Z-2 kaksten, som der produceres kubrinter fra i Vesttyskand, men boringen påviste ingen kubrinter. Bok 54-10/5 (Østersøen) Bokken bev tidet Gctty-gruopen i 1984 som ed i. udbudsrundc. Texaco, som i 1984-0\ crtog Getty O i Ine., gennemførte som operatør i august og september boringen Kegnæs- (5410/5-1) nær Pøs Rev i Østersøen. Denne boring er den første boring i Østersøen på dansk område og den tredie i de indre danske farvande. Formået med boringen var at efterforske samme prospekttype som bev undersøgt med DUC's Kværs-1 boring. Tiige skue triassiske-jurassiske sandstensreservoirer efterprøves. Disse sandsten udgør producerende reservoirer oå Vesttysk område umiddebart syd for Pøs Rev. Boringen påviste spor af kubrinter og en prøveproduktion bev foretaget, men agene viste sig uproduktive.
-11- Bok 5504/7 (Centra Graven) DUC gennemførte i perioden fra august 1985 ti januar 1986 boringerne Nord Jens- og Nord Jcns-2 med Chevron som operatør. Boringerne udførtes som ed i arbejdsprogrammerne for "Det sammenhængende Område". På grund af tekniske orobemer bev Nord Jens- opgivet og Nord Jens-2 boret. Boringerne havde des ti tormå at vurdere tidigere fund i øvre kridt/nedre tertiær kaksten, samt barn~mian kaksten og des at efterforske muige øvre jurassiske sandstensreservoirer. Begge boringer påviste kubrinter, og der bev udført prøveproduktion i Nord Jens-2. Bok 5504/7 (Centra Graven) DUC gennemførte i januar og februar med CheHon som operatør boringen Dyb Adda-, som ed i arbejdsprogrammerne for "Det sammenhængende Område". Måzonerne for boringen var barreman kaksten, som er en vekendt muig reservoirbjergart i området samt øvre jurassiske sandsten. Boringen var tør. Bok 5505/9 (Centra Graven) Denne bok bev som ed i 1. udbudsrunde tidet BPgruooen i 1984. Med BP som operatør gennemførtes i maj og juni boringen Uge- (5505/9-2). Formået med boringen var at efterforske nedre kretassiske og øvre jurassiske reservoirsandsten. Boringen påviste en tyk sandstenssekvens, som også er påvist i boringen V-1. Der bev ikke på\ ist kubrinter. Bok 5603/27 (Centra Graven) DUC gennemførte i jui og august boringen Lone- med Chevron som operatør. Formået med boringen \ ar at efterforske meem jurassiske sandsten, hvori der er gjort fund i den næriggende Gert struktur. Boringen viste svage spor af kubrinter i nedre kretassiske kaksten. Bok 5603/30 (Centra Graven) DUC gennemførte i oktober, november og december boringen Kim- med Chevron som operatør. Måzonen var meem jurassiske sandsten som i Lone- umiddebart øst for Kim-. Boringen viste tegn på tistedeværese af kubrinter, men det var ikke muigt at foretage prøveproduktion af tekniske og sikkerhedsmæssige årsager. DUC erkærede Kim- for et fund den 31. december 1985. Bok 5604/19 (Nordsøen) DUC gennemførte i maj og juni boringen Ena- med Chevron som operatør. Mået for denne boring var RatHegendes sandsten og Zechstein kaksten, men begge intervaer var vandførende. Ti gengæd bev der fundet soor af kubrinter på grundere niveau, og der bev foretaget prøveproduktion. DUC erkærede Ena- for et fund den 14. juni, og fremsendte den 14. december 1985 et vurderingsprogram. Der er ikke tidigere oå dansk sokke fundet kubrinter i det aktuee interva. Bok 5609/13 (Midtjyand) Denne bok bev som ed i 1. udbudsrunde tidet BPgruppen i 1984. BP gennemførte som operatør boringen Skive-2 i september måned. Formået med boringen var at efterforske kubrintepotentiaet i meem jurassis<e og triassiske sandsten, som er vekendte reservoirbjergarter fra tidigere boringer i Nordjyand. Der bev ikke fundet soor af kubrinter i reservoirerne. Bok 5611/23 (Kattegat) Bokken bev tidet Amoco-gruooen som ed i. udbudsrunde i 1984. Gruppen gennemførte med Arnoca som ooeratør i juni, jui og august boringen Terne (5611/23-1). Måzonen for boringen var nedre kambriskc sandsten, som går i dagen i Skåne og på Bornhom. Disse sandsten udgør produktive kubrintereservoirer i Poen. Boringen suttede i nedre paæozoiske ag uden at ha\ c truffet kubrinteførende ag. Bok 5708/31 (Nordjyand) Bokken bev som ed i. udbudsrunde tidet Amocogruppen i 1984. Med Amoco som operatør gennemførtes i maj, juni og jui boringen Thisted-4 (5708/31-2). Formået med boringen var at efterforske kubrintcpotentiaet i triassiske sandsten, som er veudvikede i de næriggende boringer Thisted-2 og Mors-. Boringen suttede i ag af Perm ader uden at have truffet kubrinter. Bok 5710/22 (Nordjyand) Denne bok bev tidet Britoi-gruooen som ed i. udbudsrunde 11984. Boringen Sæby- bev gennemført i august med DOP AS som ooeratør. Boringens primære formå var at efterforske Gassum formationens kubrinteootentiae. Boringen bev afsuttet i paæozoiske ag uden at have truffet kubrinter.
- 12-3.2 Vurderingsaktiviteter DUC-gruppen har i 1985 udført i at 7 vurderingsboringer (fig. 3.1), ae på strukturer beiggende i Centra Graven. På Vest Luu-strukturen er udført 2 boringer i 1985, Vest Luu-2 og Vest Luu-3. Disse boringer er udført som et ed i godkendt vurderingsprogram for denne struktur (tabe 3.1). På Luustrukturen er der 1985 påbegyndt en vurdcringsboring, som igeedes er udført som et ed i et godkendt vurdcringsprogram. Endeig er der på Gert-strukturen, som et ed vurderingsprogrammet udført en boring Gert-2. På Skjod-fetet er der i 1985 udført 2 vurderingsboringer, Skjod 4 samt Skjod 4A, hvor Skjod 4A er et "side track" af Skjod 4 boringen. forbindese med udbygningen af Rof-fetet (tidigere Midt Rosa) er der i 19&5 udført en vurderingsboring Rof-4. 3.2.1 De enkete strukturer under vurdering Samtige strukturer under vurdering er beiggende i Centra Graven (fig. 3.3). DUC er rettighedshaver ti ae. Boje Boje-strukturen er beiggende i bok 5504/7 indenfor "Det sammenhængende Område". Den dækker et area på ca. O km2. Boje-strukturen bev anboret i 1982 ved Boje- boringen. Nord Jens-1/2 udført i 1985 havde b.a. ti formå at vurdere Boje-strukturen. DUC ska fremsende kommerciaitetscrkæring senest 30. apri 1986. Jens Jens-strukturen er beiggende i bokkene 5504/11 og 5504/7 indenfor "Det sammenhængende Område". Jens-strukturen bevanboret i 1982 Yed Jens- boringen. DUC ska fremsende kommerciaitetserdæring senest 30. apri 1986. Figur 3.3 DUC' s vurderings- og indvindingsaktiviteter. " ; " " in :2&.,... 5605 5505 --~H>' i IO <:::> --+ I~U KOMMUCIHU,HTH ' ~, >0---~--..,.,.
1984 - [ t TIDSSKEMA STRUKTUR Midi- Ro10 8o Igor ""'" N.Ame foio Adda Boje JeM Ni ~ Loo E- Rosa Luu W, Luu Gert Nora Ey Gw~ E~ Kom.. ~~ EVALUERINGSPROGRAMMER!982 1983 "v. 1985.. -- A G. 1. J K f A G 1. J K f,..,, ".., "..,. "h "1, ", "..,,..,,..,, A G 1 K f "1, ", " " " "J,..,, A G 1 J f "1, " " " " ''h'..,, A G. 1. J., '- " ' A G '. ' 1. ' J.., " '1, ~ ', ''ir, ' A G. 1 J. "1,.,,, ' "1. ' A "" "' 2. J "' ~. '- " 1-1., '{, ". '. A G 1., ', ' ' 'o - '1, ' A.., 1~, '1,? 'In ', '!,, A G 1 J ' "'' --- - (--- - -- ;, '1,." 1!;,1 '1. A " 1 ~ u. "1, A G 1. " '1, '..,, '.., ''' A." ' "1, K A. ' 1.~ ''h 'o " A G ', ',,,, '- A "' ~~,. ''J,..',, ~~ A,, ~. "'>U "v o.. -- -r--- 1- n,~ -- - -- - f ' f.," f 1" f "!, f ", f 'o ' '1, J K f 'Y.,, ' J f., ',, 1 J. f o!!. ' ", ' 2 J. K f o ', "' ' 1 J f,, ~ ' 2. "" J. K f.., ' '1. - - - - -------+- '.. A M J J A S 0-N 0 J ' M A M J J A S O N 0 J F M A M J J A S b N D T ~AM J J A----s- O N O J ~ u.. u 8 - Bonng asvift G - Anu gnong!od~end {FM) K - frem>er.dehe o ~ommercoooteheruætng A - Aouogruog nd1en~t (M) 1 6 u~/11\m"'kr / f~hkihi'\jiui~j\j>iun - J JA S O h D n J 1 ; M A M J J A S O N D J F M A M TJ AS O N o
- 14- Øst Rosa Øst Rosa-strukturen er beiggende i bok 5504/15 indenfor "Det sammenhængende Område". Strukturen dækker et area på ca. 15 km2. Øst Rosa bevanboret i 1983 og senere evaueret ved Øst Rosa-2. Vurderingsboringen Øst Rosa-3 er panagt udført i begyndesen af 1986. DUC ska fremsende kommerciaitetserkæring senest 4. juni 1986. Luu Luu-strukturen er beiggende i bok 5504/22 og dækker et area på ca 15 km2. Luu-strukturen bev anboret i 1980, og Luu-2 boringen, påbegyndt i 1985, bekræftede tistedeværesen af kubrinter. DUC ska fremsende kommerciaitetserkæring senest 21. december 1986. Gwen Gwen-strukturen er beiggende i bok 5604/29. Det samede strukturkompeks dækker et area på ca. 70 km2, Gwen-strukturen bev anboret i 1973 ved Q- boringen. Vurderingsprogram be\' godkendt 31. oktober 1985. 3.3 Strukturer erkæret ukommerciee eer uafkarede I 1985 har DUC erkæret 3 fund som værende ikke kommerciee: Bo (gas) den 14. marts Loa (oie) den 2. december Arne (oie) den J. december Vest Luu Vest Luu-strukturen er beiggende i bok 5604/21 og dækker et area på ca. 10 km2. Vest Luu-strukturen bev anboret i 1984. Vest Luu-2 boringen, udført i 1985 på den vestige de af strukturen, påviste ikke kubrinteførende ag, mens V cst Luu-J, også boret i 1985, bekræftede tistedeværesen af kubrinter i den nordige de af strukturen. DUC ska fremsende kommerciaitetserkæring senest 21. december 1986. Gert Gert-strukturen er beiggende i bok 5603/28 og strækker sig ind i et på norsk sokke beiggende koncessionsområde. Strukturen dækker et area på ca. 25 km2 på dansk so<ke. Strukturen bev anborct i 1984. Gert-2, boret i 1985, bekræftede tistedeværesen af kubrinter. Vurderingsprogram for strukturen bev godkendt JO. december 1985. Nora Nora-strukturen er beiggende i bok 5504/2 og strækker sig op igennem bok 5604/JO ti bok 5604/29. Den dæ<ker et area på ca. 70 km2. Nora-strukturen bev anborct i 1984 ved Nora- boringen. Vurderingsprogram for strukturen bev godkendt 18. juni 1985. Ey Ey-strukturen er beiggende i 5504/6 og dækker et area på ca. 10 km2. Ey-strukturen bev anboret i 1984 ved Ey- boringen. Vurderingsprogram bev godkendt JO. december 1985. Bo Bo-strukturen igger indenfor "Det sammenhængende Område". Den bevanboret ved Bo- boringen i 1977. En sevstændig udbygnin~ af Bo vurderes af beviingshaverne at være økonomisk risikofydt, hvorfor en oositiv kommerciaitetserkæring ikke kan afgives på nuværende tidspunkt. Kommerciaiteten af Bo vi bive vurderet i sammenhæng med Nord Jens. Loa Loa-strukturen igger devis indenfor "Det sammenhængende område'._ Den bev anboret \ ed U-1 boringen i 1985. Loa betragtes af beviingshaverne som i<kc-kommercie. Arne Arne-strukturen igger devis indenfor Nora-fetafgrænsningen. Arnc-strukturen bev anboret ved -1 boringen i 1969. Hverken en sevstændig eer en sateitudbygning vurderes af beviingshaverne at være økonomisk, h\ orfor beviingshaverne den 31. december 1985 ikke har fremsendt en udby~ningspan. Arne vi b.a. bive vurderet i sammenhæng med den underiggende Nora-struktur. 3.4 Efterforskning fordet på geoogiske horisonter Frem ti 1981 har kubrinteefterforskningen på dansk område været præget af et ret broget bied. Uden for Centra Gravs området har der været gennemført 6 boringer på Trias-prospekter, Øvre Kridt/Nedre Tertiær-prospekter og Jura-prospekter. Den første
- 15- egentige mårettede efterforskningsindsats uden for Centra Gravs området har været udført pa Zechstein-prospckter i Sønderjyand angs randen af det nordtyske bassin. I Centra Gravs området har efterforskning frem ti 1983 primært været koncentreret om Øvre Kridt/Nedre Tertiær-prospekter med stor succes. I perioden 1983 ti 1985 (fig. 3.4) har det primære må for efterforskningen i Centra Gravs området skiftet fra Nedre Tertiær/Øvre Kridt kakstensreservoirer ti Jurassiske sandstensreservoirer. Efterforskning i 1985 efter muige kubrinter i Triassiske og ædre afejringer er næsten udeukkende udført uden for Centra Gra\ s området. Figur 3.4 Primære må for efterforskningsboringer i Centra Graven. N. TERTIÆR/ ø. KRIDT N. KRIDT Ø. JURA M./ N. JURA TRIAS PERM & ÆLDRE 8\ 82 E 83 i 8.4 85
- 16-!: Producerende feter, nye fetudbygninger samt kommercaitctserkæringer afgivet i 1985 Pr.. januar 1986 var der i den danske Nordsøscktor tre producerende oiefeter, Dan-fetet, Gorm-fetet og Skjod-fetet og et producerende gasfet, Tyrafetet. Rof-fetet er bevet udbygget i 1985 med henbik på produktionsstart i januar 1986. I oktober 1985 fremsendte beviingshaverne en udbygningspan for gasfetet Roar med tidigste produktionsstart i oktober 1989. Herudover er oiefeterne Kraka, Nis, N. Arne og Adda samt gasfeterne Igor og Bo erkæret kommerciee i øbet af 198.5. Tidspunktet for produktionsstart for disse feter er endnu ikke fastagt. ait er der såedes 7 oiefeter og 3 gasfeter på dansk område, sorn anses for at være kommerciee. 19&5 er oie og associeret gas fra Dan og Skjod bevet behandet på Gorm-fetet, h\ orfra oien er ført ti and gennem en 20 11 røredning, mens den associerede gas hovedsageig er bevet reinjiceret i Gorm. 1986 vi også produktionen fra Rof bive behandet i Gorm-anægget. I perioder med vedigehodesesarbejder er mindre mængder associeret gas sendt ti Tyra-fetet og herefter sogt sammen med Figur 4.1 viser antaet af patforme på hvert fet, samt røredninger meem feterne. ROAR DAN
-17- gassen fra Tyra. Gassen føres i and gennem en 30" røredning. Kondensaten, som på Tyra-fetet separeres fra gassen, sendes ti Gorm. Her bandes den med oien og føres i and gennem røredningen. Den samede oie/kondensatproduktion har været jævnt stigende gennem det sidste havår af 1985. Dette skydes hovedsageig en stigende kondensatpro- Figur 4.2 viser et diagram over de produktionsmæssige sammenhænge samt omtrentige kapacitetsgrænser for de enkete anæg. DAN F Cc1b.h, \cpocitct 100 MMSCfO O<oboh, kapccitot.toooo &PO i Toa ". DAN ( Taeso ROLF..,., ti Gerti\ ingen boh. /ae, SKJOLD...,.. ti Gat M ingon beh. Iee. ANLÆGSDESIGNKAPACITETER EKSISTERENDE OG PLANLAGTE PRODUKTIONS- OG TRANSPORTFACILITETER ~-------~~-~-----------------, ~-~ JOUo Tee ". GORM Geobeh, kapacitet 100 MMSCFD,- _Qa,!J.!.fL...1" Oioboh, kapacitet 60000 &PO -.!e~ _~t:_---.,.,;. Teia,. duktion fra Tyra-fetet. Gasproduktionen fra Tyra er steget kraftigt i den anden havde af året. To forhod forkarer denne stigning. Des påbegyndtes det 2. kentraktår den. oktober 1985 (jvf. gaskontrakt meem DUC og D.O.N.G. A/S), hviket indebærer højere gennemsnitige rater, og des er produktionen naturigvis atid højere i vinterperioden end i sommerperioden. f<f<- -- -- GORM E Pu.."pekapacite '10000 BPO Oi o ". c 1-- FREDERICIA N.,dotabiic<ing Kapacitet 22000 BPO ~ LAGER EXPORT RAFFINERING Kande"'c..- TYRA ØST -,. TYRA VEST Goptcdukticn 270 MMSCfO c Kcnd n<e,...- Gaoprcd11kticn 270MMSCFO Gcoboh. 1ocp..tO.SMMSCFO Kend, bo h, kap. 2 x 2.SOOO BPO c.. "" NYS RO GASSEH. ANLÆG c... b.h. kopedtot.tos MMSCfD DISTRIBUTION
- 18 - Figur 4.3 viser ud\'ikingcn i den danske oroduktion af oie og gas i 1985. ~ -D TTA SIOOO OOUI "" Q nu. -SUOU> -OOU< D "' ANVHIOHH Af DEN HODUCtUo~ GAS SOO T D HIHJICH!I A..tHHOf 00 AfU.t..t<!>ING 4.1 De producerende fe! ter Dan-fetet er et oiefet med en naturig ansaming af fri gas. Fetet er beiggende i den sydvestige de af den danske de af Nordsøen i "Det sammenhængende Område". Strukturen er fremkommet ved en oohvævning af kakag fra Nedre Tertiær-Øvre Kridt, forårsaget ved opskydning af dybere iggende satag. Der er i 1985 produceret fra 17 boringer, mens boring har været ukket på grund af et gas/oicforhod større end det af energistyresen tiadte {6000 scf/bb). Det nu\'ærcndc anæg er udbygget i to etaper og består af iat 5 patforme, d\'s. 3 produktionspatforme, afbrændingspatform og beboeses-og behandingspatform. Behandingsanægget har i 1985 kun været an\'cndt ti en måeteknisk adskiese af oie og gas. Den egentige behanding er sket oå Gorm-fetets behandingsanæg, hvorti produktionen fra Dan føres gennem en røredning i to-fasestr;:>mning. Fetet er gennemsat af forkastninger, h\ oraf en ho \ edforkastning adskier reservoiret i 2 seoarate enheder. Reservoiret har rimeig høj porøsitet, men meget av permeabiitet. For at oonå en rimeig indvindingsgrad er det på grund af den meget tætte kak nødvendigt med forhodsvis mange boringer. Produktionen af oie fra fetet var i 19&5 0.45 mi!. m3. 19&4 var produktionen 0.36 mi. m3. Den øgede produktion i 19&5 skydes des vedigehodesesarbejder på enkete boringer, des en acceeration af produktionen, idet reduktions\ entierne oå visse boringer er åbnet ti en større bænde. Fetet dækker et area på ca. 30 km2 og afstanden fra toooen af strukturen ti nederste ukkende kontur er 213m. Det oieførende ag findes i en dybde på ca. 2 km. Udbygningen af Dan F-projektet forventes færdiggjort i januar 1987. Projektet gennemføres på grundag af energiministeriets principtiadese fra jui 1984, og omfatter 24 boringer samt 3 patforme, d\ s.
- 19-2 produktionspatforme og behandings- og beboesespatform. Der vi bive instaeret faciiteter ti gasift i samtige boringer. Projektet omfatter et piotprojekt vedrørende vandinjektion i en enket boring. Behandingsanægget vi bive forberedt ti svovbrintehodige kubrinter. Energistyresen har i 198.5 gennemført en omfattende opføgning i forbindese med borearbejdet. Endvidere har energistyresen i samarbejde med konsuenter gennemført simueringsstudier med henbik på en nærmere definition at, ertikae og horizontae variationer af reser\'oirparametre. Studiet har b.a. dannet grundag for krav ti måedrogrammet i forbindese med de nye boringer. En oversigt over produktionsboringer gennemført 198.5 er vist i tabe14.1. Gorm-fetet er et oiefet beiggende i den sydvestige de af den danske de af Nordsøen i det såkadte sammenhængende område, 27 km fra Dan-fetet. Strukturen er dannet ved oph\ ævning af kakag fra Nedre Tertiær-Øvre Kridt forårsaget ved ooskydning af dybere iggende satag. Fetet er gennemsat af en forsegende ho\'edforkastning, der forskyder kakagene ca.!.50 m og opdeer fetet i 2 reservoirbokkc. Fetet dækker et area på 12 km2 og afstanden fra toppen af strukturen ti den nederste ukkende kontur er 180 m. Resen oirct befinder sig i en dybde af godt 2 km. Der produceres fra 16 boringer, mens 2 boringer anvendes ti injektion af gas i den vestige for<astningsbok. Der er oaccret iat 5 patforme på fetet, 2 produktionspatforme, beboeses- og behandingspatform, afbrændingspatform og stigrørspatform, hvorfra oien edes i and gennem en røredning. Kapaciteten af behandingsanægget er ca. 80.000 tønder oie pr. dag. Anægget er ikke forberedt ti behanding af svo\ brintehodige kubrinter. Produktionen af oie var i 1985 1.8 m. m3 medens den i 19&4 var 1.6 mit. m3. Den øgede oroduktion skydes des vedigehodesesarbejder på enkete boringer samt acceeration af produktionen, idet reduktionsventierne på visse boringer er åbnet ti en større bænde. Produktionen fra Gorm-fetet sker på grundag af energistyreisens retningsinier fra 19&4. Disse retningsinier reguerer b.a. produktionsrater, måeprogrammer og rapporteringsprocedurer. Der er af energistyresen givet tiadese ti instaation af gasift, hviket vi formindske det forventede fad i de enkete boringers produktivitet. Gasift faciiteterne vi gradvis bive instaeret på udvagte boringer i de kommende år. 4.1.3 Skiod-fetet Skjod-fetet er et oiefet beiggende i den sydvestige de af den danske de af Nordsøen, ca. 10 km fra Gorm-fetet og 13 km fra Dan-fetet. Strukturen er dannet ved satdiapirisme, dvs. at dybere iggende satag markant har opskudt reservoirbjergarten, som udgøres af kak fra Nedre Tertiær og Øvre Kridt formationer. Fetet dækker et area på ca. O km2. Strukturen er på fankerne gennemskåret af en serie af ringforkastninger, mens strukturen på toppen er gennemskåret af utaige mindre forkastninger mere tifædigt orienteret. Kernemateriae har endvidere vist, at kaken i reservoiret er opsprækket. Sprækkerne og forkastningerne har en meget høj hydrauisk edningsevne, og boringer på toppen af strukturen har vist usædvanig gode produktionsegenskaber. Der er i 1985 produceret fra en boring på toppen af strukturen, en anden boring er under forberedese for vandinjektion og i en tredje observeres tryk og bevægese af oie-vandkontakt. De tre boringer udgår fra en ubemandet patform. Oien føres gennem en røredning ti Gorm-fetet, hvor den behandes før videre iandføring. Der er i 19&5 produceret ca. 15.000 tønder oie pr. dag, svarende ti en årsproduktion i 19&5 på ca. 8.50.000 m3. Denne rate har været oprethodt gennem det sidste 1 års tid. Produktionen på Skjod-fetet sker fortsat som en prøveproduktion. Der er den 30. december 1985 ti energiministeriet indgået en ansøgning om indvinding på Skjod ved udbygning gennem tre faser.
- 20- Den første fase omhander etabering af et midertidigt vandinjektionsanæg. Den anden fase omfatter etabering af ekstra transportkapacitet for oie fra Skjod ti Gorm-fetet samt nye boringer, og den tredje fase omhander etabering af permanente vandbehandingsfaciiteter ved Gorm-fetet med transport af vand ti Skjod-fetet. Mået er at udbygge Skjod-fetet ti en produktionskapacitet på op ti 50.000 tønder oie pr. dag. Energistyresen har med baggrund i det aktuee kendskab ti reservoirforhodene ved iværksættese af reservoirsimueringer eftervist, at Skjod-fetet kan producere op ti 60.000 tønder oie pr. dag. Det undersøges også, hvoredes indvindingsgraden kan optimeres ved aternative paceringer af produktions-og injektionsboringer. Gasproduktionen fra Tyra er bestemt af de rater, som er aftat i gaskontrakten meem DUC og D.O.N.G. A/S. Produktionen i 1985 har omfattet 9 måneder af det første kantraktår (2.3 mi. Nm3 pr. dag) samt 3 måneder af det andet kantraktår (4.6 mi. Nm3 pr. dag). Først i det tredje kantraktår, der omfatter perioden oktober 1986 ti oktober 1987, ska der produceres i henhod ti de maksimae aftate kontraktrater (6.8 mi. Nm3 pr. dag). Som føge af de stigende gasrater, er også kondensatraten indti videre stigende. Energiministeriet har i apri 1985 givet tiadese ti gennemførese af et projekt, der muiggør cirkuation af gas. Projektet har ti formå at øge kondensatproduktionen og forventes iværksat i begyndesen af 19&7. Beviingshaverne ansøgte i december 1985 om tiadese ti at iværksætte ovennævnte første fase. 4-.1.1!. Tyra-fetet Tyra-fetet er et gasfet med en tynd underiggende oiezone. Fetet er beiggende nordøst for Gormfetet i det såkadte sammenhængende område. Strukturen er dannet ved en ophvævning af kakag fra Nedre Tertiær og Øvre Kridt, forårsaget ved opskydning af underiggende satag. Fetet dækker et area på ca. 56 m2 og afstanden fra toppen af strukturen ti den nederste ukkende kontur er 70 m. Kubrinterne forekommer i kak af Danen og Maastrichtian ader. De gasførende formationer findes i en dybde på godt 2 km. Produktionen fra fetet foregår på grundag af retningsinier udstedt af energistyresen i 1984. Disse retningsinier vi formentig bive revideret i øbet af 1986. Retningsinierne reguerer b.a. produktionsrater, måeprogrammer og rapporteringsprocedurer. Energistyresen har i 1985 igangsat to større studier i samarbejde med konsuenter. Det ene studium omfatter opstiing og anvendese af en reservoirmode med henbik på at bestemme den optimae produktionsstrategi. Det andet studium omfatter en vurdering af reservoirkakens styrke med henbik på en forudsigese af eventuee kak-koapsprobemer. De første resutater fra de igangsatte studier forventes at foreigge i foråret 1986. Der er udført 36 produktionsboringer i fetet. Med den gædende kontraktrate kan de nødvendige gasmængder produceres fra færre boringer. Fudt udbygget vi Tyra-fetet i sin nuværende udformning kunne omfatte op ti 46 boringer. Fetet er udbygget med to patformskompekser, Tyra Øst og Tyra Vest, med iat 9 patforme, dvs.!. produktionspatforme, 2 behandingspattorme, 2 afbrændingspatforme og stigrørspatform. Den behandede gas samt stabiiseret kondensat sames på stigrørspatformen på Tyra Øst. Herfra føres kandeosaten ti Gormanægget, mens gassen Bandføres direkte fra Tyra Øst. Behandingsanægget er forberedt ti svovbrintehodige kubrinter.
- 21 - Produktionsboringer påbegyndt i 1985 Fet Dan Dan Dan Dan Dan Dan Dan Dan Dan Dan Dan Dan Dan Dan Dan Skjod Rof Rof Boring Type Vertika dybde prod./inj./obs. m (ss) MFA-5 prod. 2024 MFA-10 prod. 2000 MFA-12 p rod. 2010 MFB-1 p rod. MFB-2 prod. MFB-J prod. MFB-4A prod. MFB-5 prod. MFB-6 p rod. MFB-7 in j. MFB-8 prod. MFB-9 prod. MFB-10 prod. MFB-11 p rod. MFB-12 p rod. 4A obs. 2009 J prod. 1900 4 obs. 2017 Måt dybde Min. casing o.d. Tubing o.d. Pris m (ss) inch in c h 1000 US$ 2J56 9 5/8 J /2 268J 245J 9 5/8 J 1/2 2424 2J5J 9 5/8 J 1/2 2224 9 5/8 J /2 1848 9 5/8 J /2 2084 9 5/8 J 1/2 2467 7 3 1/2 J021 7 J 1/2 2084 7 J 1/2 1794 9 5/8 J /2 2270 7 J 1/2 1804 7 J 1/2 20J6 7 J 1/2 2084 2256 7 J 1/2 1691 2142 7 J 1/2 1681 2485 7 4 1/2 5996 1900 9 5/8 4 1/2 2840 2297 9 5/8 4 1/2 4J49 4.2 Nye fetudbygninger og ansøgninger om fetudbygninger Produktionen fra fetet er igangsat i begyndesen af januar 1986 som en prøveproduktion. 1985 er Rof-fetet gjort kart ti produktion. Fetet er et oiefet beiggende i den sydvestige de af Nordsøen ca. 17 km vest for Gorm-fetet. Senest 14 måneder herefter ska der iføge energiministeriets vikår foreigge en indvindingspan for den fremtidige udbygning af fetet. Strukturen er dannet ved sat-diapirisme, og seismiske undersøgeser viser mange forkastninger og sprækker, hviket medfører høj produktivitet. I ansøgning af 18. jui 1985 bev der forudsat produktion fra begyndesen af 1986. Ansøgningen indebar produktion fra en enket boring i forbindese med en stå-caisson, hvorfra oien skue føres ti Gormfe! t et. Energistyresen anagde en større optimisme end beviingshaverne med hensyn ti størresen af de tistedeværende oiemængder. Udbygningspanen bev derfor godkendt under forudsætning af anvendese af en konventione patform. Produktion s<a ske gennem en boring paceret på toppen af reservoiret, og under samtidig observation af tryk og bevægese af oievandkontakt i en boring på fanken af strukturen. En JD-seimisk undersøgese anayseret i 1985 har sandsyniggjort en væsentig større tistedeværende oiemængde, end den der fremgik af beviingshavernes ansøgning. overensstemmese med principgodkendesen af gasprojektet fra apri 1980, fremsendte beviingshaverne i o<tober 1985 en ansøgning om udbygning af Roar-fetet. Beviingshaverne foresår at fetet sættes i produktion i 1991/92. Ovennævnte principtiadese forudsætter produktionsstart i oktober 1989. Beviingshavernes ansøgning forudsætter en enket 12 sots produktionspatform, udstyret med en testsepara tor samt nødvendigt hjæpe-og sikkerhedsudstyr. Den ubehandede gas ska føres gennem røredning direkte ti Tyra Vest-anægget ti videre behanding. Patformen ska være ubemandet, idet anægget ska fjernstyres fra Tyra Vest. Beviingshaverne påregner i overensstemmese med principtiadesen for gasprojektet at producere fetet svarende ti maksima kapacitet, idet Tyra-fetet forudsættes at absorbere udsving i efters~rgsen. Den indedende produktionsrate forventes at bive ca. 0.9 mi Nm3 pr. år, hvorefter raten vi aftage jævnt over en 20-årig periode. Energistyresen har i 19&5
- 22- foretaget en omfattende geoogisk gennemgang af det foreiggende materiae. Endvidere er der igangsat arbejde med henbik på at vurdere produktionsmuigheder fra næriggende feter, muighed for gas-recycing samt konsekvenser af eventue udskydese af produktionsstart. 4.4 Navngivning af feter Ved besutning om udbygning af en struktur, giver Mærsk Oie og Gas A/S strukturen et nye fetnavn. Den efterføgende iste viser de navneændringer, som har fundet sted indti nu. 4.3 Feter erkæret kommercieue i 19&5 Føgende feter er af beviingshaverne bevet erkæret kommerciee i øbet af 1985: Kraka (oie) 23. marts Igor (gas) 23. marts N.Arne (oie) 22. juni Adda (oie/gas) 27. oktober Nis (oie) 2. december. Oprindeig strukturnavn Fetnavn Abby Dan Vern Gorm Cora Tyra Bent Roar Ruth Skjod M. Rosa Rof Anne Kraka Kommerciaitetserkæringerne ska ikke godkendes af myndighederne. Iføge 1981-aftaen meem energiministeren og beviingshaverne, ska der senest et år efter kommerciaitetserkæringen fremsendes en udbygningspan for fetet. Beviingshaverne har ikke opyst tidspunkter for forventet produktionsstart. De fremsendte kommerciaitetserkæringer indehoder beviingshavernes seneste geoogiske/reservoirmæssige vurderinger samt et eer fere konceptforsag. Endvidere anføres skøn for investeringer og driftsomkostninger, Energistyresen gennemfører en sevstændig vurdering af det fremsendte materiae, og i visse tifæde igangsættes supperende undersøgeser. Såedes har Danmarks Geoogiske Undersøgese på energistyreisens foranedning gennemført en sevstændig vurdering af tistedeværende oiemængder og reserver i Anne-strukturen (Kraka), mens der i samarbejde med private konsuentfirmaer er gennemført uafhængige vurderinger af udvagte probemstiinger i tiknytning ti de øvrige strukturer. For N. Arnestrukturen er der f.eks. gennemført en het ny kortægning og beregning af tistedeværende oiemængder. På baggrund af de gennemførte vurderinger sammenfatter energistyresen grundaget for myndighedernes stiingtagen ti erkæringerne. Samtidig iværksætter energistyresen forberedende arbejder med henbik på behandingen af de efterføgende ansøgninger om fetudbygning.
-23-5. Reserveopgørese Indedning Energistyresen udarbejder hvert Ar en opgørese over de danske kubrintereserver. Nærværende notat omhander rcsen erne opgjort pr. 1. januar 19&6. Definition af reserver Ved reserver forstås de mængder af oie, gas og kondensat, som forventes at kunne indvindes fra kubrinteførende reservoirer, ved anvendese af eksisterende teknoogi og under hensyn ti de fremherskende økonomiske betingeser. Kun en vis de af den oie, naturgas og/eer kondensat, som er ti stede i et reservoir, kan produceres. Den de af de tistedeværende mængder, der kan produceres i fetets evetid, betegnes som den endeige reserve. Forskeen meem de endeige reserver og de producerede mængder på et bestemt tidspunkt udgør de tibageværende reserver. Kassifikation af reserver Beviste reserver Ved beviste reserver forstås reserver, som er påvist med stor sikkerhed på grundag af faktisk produktion, prøveprodu<tion eer i visse tifæde anayser af kærnemateriae. Den rumige udstrækning af denne type reserver bestemmes ved geoogisk tokning af den oie/gasførende struktur. Der ska desuden være sikkerhed for, at de oie/gasmættede reservoirbjergarter er sammenhængende. Sandsynige reserver V cd sandsynige reserver forstås reserver, som er påvist ved boringer, men strukturet dårigere afgrænset end beviste reserver. Sandsynige reserver er baseret på påvisning af producerbare kubrinter over det niveau i strukturen, hvor vandmætningen antages at være for høj ti at tiade produktion af gas eer oie. Muige reserver Ved muige reserver forstås reserver i strukturer, der er dårigere afgrænsede end sandsynige reserver. Muige reserver er normat baseret på tokning af barehusmåinger og tistedeværese af oie eer gas. Der kan også være tae om udvideser af områder med beviste eer sandsynige reserver, begrundet geofysiske eer geoogiske undersøgeser. I hviken grad sandsynige og muige reserver senere vi kunne 0\ erføres ti beviste reserver afhænger af resutaterne af fremtidige boringer, prøveproduktion, produktionsforøb samt af eventue ibrugtagning af indvindingsforbedrende metoder. Totae reserver De totae reserver er summen af beviste, sandsynige og muige reserver. Usikkerheden, der må tages i betragtning ved vurdering af sandsynige og muige reserver, afhænger af såve økonomiske som teknoogiske forhod. Basis for mængdeangivese Standardbetingeser Det metriske system for måinger (SI enheder) am endes. Oiemængder rapporteres i kubikmeter ved standardbetingeser, m3. (150C). Normabetingeser Ved rapportering af gasmængder anvendes kubikmeter ved normabctingcser, Nm3. Normabetingeserne er 0 C og et absout tryk på atm (10!,325 kpa). Reservegrundag pr.. januar 1986 I tabe 5.1 og 5.2 er opstiet o\ ersigter over såve beviste som totae (= beviste + sandsynige + muige) reserver. Fig. 5.1 viser fordeingen af oie- og kondensatreserverne. Gasreserverne er tisvarende iustreret på fig. 5.2. Der skenes meem feter og potentiee forekomster, hvorved forstås forekomster med påviste kubrinter, som muigvis er kommerciee, men som ikke er færdigevaucrede. For feterne er opgøresen givet fet for fet, hvorimod de potentiee forekomster er angivet samet. Ti sammenigning er de beviste og totae reserver pr. 1. januar 1985 for de pågædende feter anført i tabe 5.1 og 5.2. Desuden er fordeingen af oie- og kondensatreserver samt gasreserver pr.. januar 1985 iustreret på henhodsvis fig. 5..a og 5.2.a.