Strukturudvikling på det danske smågrisemarked Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer, der kan forventes i de næste fem år. Metode I en e-mail blev medlemmer af Landsforeningen af Danske Svineproducenter bedt om at udfylde et kort spørgeskema på internettet, og der blev også udsendt en reminder e-mail efter fem dage. Efter 1,5 uge blev undersøgelsen lukket, og der var 433 medlemmer, der svarede på spørgsmålene. Det svarer til en responsrate på 50,2 %, hvilket er exceptionelt højt. Svarene blev renset (cleaned) hhv. slettet, såfremt svarene var divergerende/ulogiske. Desuden blev alle bedrifter med færre end 200 årssøer, hhv. færre end 500 stipladser til slagtesvin udsorteret (screened out). På den måde var det muligt at vægte de resterende 401 svar mht. bedrifternes størrelse og geografi og at opnå en repræsentativ stikprøve. Nuværende produktionsstruktur For tiden driver ca. 59 % af alle svineproducenter i Danmark primært et helt eller delvist integreret system, dvs., at de er både smågrise- og slagtesvineproducenter; 28 % producerer kun smågrise og 13 % kun slagtesvin. Figur 1: Produktionsstruktur i Danmark, januar 2010. Side 1
Over halvdelen af alle svineproducenter sidder i Syd-/Midtjylland. 15 % af alle smågriseproducenter (med flere end 200 årssøer) har over 1.000 årssøer, mens 21 % af alle slagtesvineproducenter (med flere end 500 stipladser) har over 3.000 stipladser til slagtesvin. Geografi Syd- Fordeling smågriseproducenter Fyn/Sjælland Nordjylland /Midtjylland Total Antal årssøer 200-299 5% 3% 11% 20% 300-399 3% 4% 12% 19% 400-499 5% 4% 9% 18% 500-699 4% 3% 7% 15% 700-999 2% 4% 8% 14% 1.000+ 4% 3% 8% 15% I alt 23% 21% 56% 100% Tabel 1a: Geografisk fordeling smågriseproducenter (Krydstabel med bedriftsstørrelse). Geografi Syd- Fordeling slagtesvineproducenter Fyn/Sjælland Nordjylland /Midtjylland Total Antal stipladser 500-749 6% 3% 11% 20% 750-999 8% 6% 13% 26% 1.000-1.499 3% 2% 6% 10% 1.500-1.999 1% 1% 5% 7% 2.000-2.499 2% 2% 5% 9% 2.500-2.999 1% 1% 3% 6% 3.000+ 3% 5% 13% 21% I alt 25% 20% 55% 100% Tabel 1b: Geografisk fordeling slagtesvineproducenter (Krydstabel med bedriftsstørrelse). Da de fleste svineproducenter er langt fra pensionsalderen, forventes der ikke store strukturforandringer i svineproduktionen, fordi svineproducenten skal gå på pension. Når man analyserer tallene lidt nærmere, kan man se, at de svineproducenter der kun producerer smågrise tenderer til at være lidt yngre end gennemsnittet. Aldersstruktur < 18 år 18-30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år 60+ år Svineproducenter 0% 2% 34% 42% 16% 6% Kun smågriseproducenter 0% 2% 32% 53% 10% 3% Tabel 2: Aldersstruktur, Svineproducenter i alt og kun smågriseproducenter. De fleste svineproducenter har flere års erhvervserfaring. Side 2
Erhvervserfaring < 5 år 5-9 år 10-14 år 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30+ år Svineproducenter 5% 14% 26% 21% 14% 11% 9% Tabel 3: Erhvervserfaring blandt danske svineproducenter. Desuden har de en god uddannelse. Højeste uddannelse Svineproducenter Folkeskole 13% Gymnasial uddannelse 4% Erhvervsuddannelse 65% Videregående uddannelse 15% Andet 4% Tabel 4: Uddannelse blandt danske svineproducenter. Svineproducenternes fremtidsplaner Over en tredjedel af alle smågriseproducenter vil udvide deres soantal frem til 2015; over en fjerdedel endog kraftigt. Imidlertid er der også over 10 % af alle smågriseproducenter, der vil stoppe produktionen. De fleste slagtesvineproducenter vil derimod ikke ændre deres produktion betydeligt. Kun 11 % vil udvide deres produktion kraftigt, mens den største del vil fastholde den nuværende produktion eller udvide/reducere den i mindre omfang. Figur 2: Forventet kapacitetsudvikling frem til 2015. Side 3
Forklaring: Vil udvide produktionen kraftigt = Kapacitetsudvidelse med mere end +50% Vil udvide produktionen moderat = Kapacitetsudvidelse mellem +10% og +50% Vil fastholde den nuværende produktion = Kapacitetsforandring mellem -10% og + 10% Vil reducere produktionen = Kapacitetsreduktion mellem -10% og -90% Vil stoppe produktionen = Kapacitetsreduktion med mere end -90% Imidlertid vil denne udvikling næppe begynde på kort sigt. De fleste kapacitetsændringer skal ikke realiseres inden for det næste år, men inden for de næste fem år. Kapacitetsudvikling Smågriseproducenter Slagtesvineproducenter 2011 2015 2011 2015 Vil udvide produktionen kraftigt 4% 26% 5% 11% Vil udvide produktionen moderat 5% 11% 3% 8% Vil fastholde nuværende produktion 86% 45% 87% 58% Vil reducere produktionen 1% 5% 5% 16% Vil stoppe produktionen 4% 13% 1% 6% Tabel 5: Planlagte kapacitetsudviklinger frem til 2011 og 2015. Kigger man lidt nærmere på tallene, bliver smågriseproducenternes situation tydelig: Det er specielt de små besætninger, der planlægger at stoppe produktionen, mens især de større besætninger planlægger at øge produktionen frem til 2015. Det betyder, at det gennemsnitlige soantal vil stige drastisk de kommende år. Kapacitetsudvikling - Antal årssøer smågriseproducenter 2010 -> 2015 200-299 300-399 400-499 500+ Total Vil udvide produktionen kraftigt 20 % 15 % 32 % 31 % 26 % Vil udvide produktionen moderat 6 % 8 % 16 % 12 % 11 % Vil fastholde nuværende produktion 43 % 51 % 41 % 46 % 45 % Vil reducere produktionen 0 % 5 % 6 % 6 % 5 % Vil stoppe produktionen 30 % 22 % 5 % 5 % 13 % Tabel 6: Planlagte kapacitetsudviklinger blandt smågriseproducenter frem til 2015. (Krydstabel med bedriftsstørrelse) Produktivitetsudvikling Side 4
Næsten alle smågriseproducenter forventer en signifikant produktivitetsstigning de næste år. For tiden opnår smågriseproducenterne ifølge deres egne udsagn - 27,3 smågrise pr. årsso i gennemsnit, men denne produktivitet skal stige med 3,6 til 30,9 smågrise pr. årsso i 2015. Figur 3: Forventet gennemsnitlige produktivitet 2010 2011 2015 77 % af alle smågriseproducenter (med 200 årssøer eller flere) forventer at kunne opnå en produktivitet på 30 eller flere smågrise pr. årsso i 2015; 39 % endog 32 eller flere smågrise pr. årsso. Figur 4: Forventet produktivitet 2010 2011 2015 kategoriseret. Side 5
Samlet produktion Såfremt svineproducenternes fremtidsplaner virkelig kan realiseres og produktivitetsstigningen kan opnås, vil det resultere i en kæmpestor produktionsstigning for smågrise. Antallet af årssøer ville stige med ca. 27 % i 2015, dvs. med ca. 300.000 årssøer; antallet af producerede smågrise ville stige med ca. 44 %, dvs. med 12,5 mio. smågrise pr. år. Mht. slagtesvin ville kapaciteter imidlertid udvides med kun 5 % i 2015. Figur 5: Forventet/ønsket produktionsstigning til 2011 og 2015. Imidlertid er det ikke meget sandsynligt at alle svineproducenter får deres produktionsudvidelser finansieret pga. den høje gældsbyrde i branchen. Hvis man antager at a) dem der klarer sig godt eller meget godt økonomisk set (markeret med grønt i tabel 7) kan reducere eller udvide produktionen i det ønsket omfang og b) dem der klarer sig ikke godt økonomisk set (markeret med rødt i tabel 7) kan kun reducere produktionen, da de ikke får en udvidelse finansieret, så vil antallet af søer falde med 0,3% i målgruppen indtil 2015. Denne nedgang kan være endnu større, hvis nogle bedrifter, der skal udvide produktionen for at kunne overleve, er nødt til at stoppe produktionen. Side 6
Kapacitetsudvikling 2015 - Smågriseproducenter meget godt Økonomisk set klarer jeg mig hverken meget godt eller dårligt dårligt Total Vil stoppe produktionen 1% 3% 4% 1% 4% 13% Vil reducere produktionen 0% 1% 2% 1% 1% 5% Vil fastholde nuværende produktion 5% 9% 13% 11% 8% 45% Vil udvide produktionen moderat 1% 3% 3% 2% 1% 11% Vil udvide produktionen kraftigt 2% 5% 8% 9% 3% 26% Total 9% 21% 30% 24% 17% 100% Tabel 7: Smågriseproducenternes økonomiske situation og fremtidsplaner (krydstabel) Eksport For tiden sælges ca. 60 % af alle danske smågrise til danske og udenlandske slagtesvineproducenter, mens ca. 40 % fedes selv. Ca. 95 % af alle smågrise der eksporteres går til Tyskland; nogle få smågrise sælges til Polen, Tjekkiet, Italien og Rusland. Hvis smågriseproduktionen faktisk kan udvides i det forventede omfang og slagtesvineproduktionen nogenlunde bliver konstant, så skal alle smågrise der produceres ekstra i de kommende år eksporteres. Det betyder, at eksporten vil stige væsentligt. Hvis kun 50 % af alle forventede produktionsstigninger kan realiseres i 2015, så vil eksporten stige til ca. 13,5 mio. smågrise; hvis 100 % af alle forventede produktionsstigninger kan realiseres i 2015, så vil eksporten stige til ca. 19,5 mio. smågrise. Side 7
Figur 6: Eksportprognose for smågrise 2011 og 2015; forudsætning: 50 % af alle forventede produktionsstigninger kan realiseres. Denne udvikling afspejles også i svineproducenternes eksportforventninger: 92 % af svineproducenterne forventer, at eksporten til Tyskland vil stige i de næste 3 år, mens næsten ingen forventer, at den vil falde. Figur 7: Svineproducenternes eksportforventninger til Tyskland i de næste 3 år. 93 % af alle smågriseproducenter der eksporterer smågrise benytter en dansk omsætter, mens 7 % benytter en tysk omsætter. Derfor afregner den største gruppe også efter en dansk notering (pulje, beregnet notering eller ½ pulje + ½ beregnet), mens kun 6 % afregner efter en tysk notering, som Niedersachsen-noteringen. Kun 13 % sælger direkte til en udenlandsk slagtesvinproducent. Indkøb Alle danske slagtesvineproducenter der køber smågrise køber smågrise fra danske smågriseproducenter. Foderudnyttelse er vigtigst for slagtesvinproducenterne, men kriterierne styrke, sundhedsstatus, foderudnyttelse og genetik befinder sig alle på ca. det samme niveau. Side 8
Figur 8: Vigtighed af udvalgte kriterier ved køb af smågrise. Desuden er næsten alle slagtesvineproducenter overbeviste om, at danske smågrise er de bedste. Figur 9: Slagtesvinproducenters vurdering af danske smågrise. Årsagerne til denne overbevisning er forskellige, f.eks. dansk genetik, sundhedsniveau, kendskab, transporttid men også loyalitet over for Danmark. Ca. 57 % af slagtesvineproducenterne køber via en dansk omsætter, ca. 45 % direkte fra en smågriseproducent (nogle får både via en omsætter og direkte). De fleste (70 %) benytter den beregnede notering som afregningsgrundlag, fulgt af puljenoteringen (23 %). Side 9
Økonomi Den økonomiske situation for danske svineproducenter er åbenlyst vanskelig. Selvom der er nogle, der siger, at de klarer sig godt økonomisk set, er der et flertal, der har økonomiske problemer. Figur 10: Svineproducenternes vurdering af deres økonomiske situation. For 2010 forventer langt de fleste svineproducenter, at puljenoteringen vil ligge over niveauet i 2009. Følgelig forventer de fleste en moderat til kraftig prisstigning indtil april/maj 2010 og næsten ingen prisfald i det samme tidsrum. For det andet og tredje kvartal forventes en gennemsnitspris på ca. 400 kr. (puljenotering). Mht. renten er billedet ikke så entydigt: 56 % af alle svineproducenter tror, at renten vil stige inden næste år, mens 27 % ikke tror det; 17 % var usikre. Figur 11: Forventet puljenotering i 2010 i forhold til 2009. Side 10
2013 For tiden opfylder ca. 53 % de krav der er gældende i 2013, mens 44 % ikke opfylder disse krav. Det er specielt de små besætninger, der ikke er klar til 2013. Når man udregner, hvor mange løsgående søer der er, stiger procenttallet derfor til ca. 55-61 %, mens 39-45 % er fikserede. Figur 12: Antal besætninger, der opfylder 2013-krav. Af dem der ikke opfylder 2013-kravene endnu, tror imidlertid 64 %, at de vil gøre det i 2013 og 17 % ved det ikke endnu. De øvrige 19 % har ikke til hensigt at opfylde kravene i 2013. En årsag til denne holdning kan være, at 26 % af alle svineproducenter tror, at 2013-kravene vil udsættes eller ændres, og 21 % er ikke sikre på, at de vil træde i kraft, som det blev besluttet. Figur 13: Svineproducenternes forventning til, om 2013-kravene udsættes eller ændres. Side 11
Såfremt de svineproducenter der skal ombygge deres stalde for at opfylde 2013-kravene realiserer deres planer, vil 81 % af alle søer være løsgående. 10 % af alle søer vil stadigvæk været fikserede, mens situationen er uklar for 9 % af søerne. Figur 14: Prognose: Andel dyr der vil opfylde kravene i 2013. Konklusion Den danske svineproduktion vil undergå en voldsom strukturforandring i de næste år. Kapaciteterne for smågriseproduktionen vil udvides og produktiviteten (antal smågrise pr. årsso) vil stige, mens slagtesvineproduktionen vil holdes på et konstant niveau. Det vil resultere i et endnu større overskud af smågrise, som det danske marked ikke kan optage og som derfor skal eksporteres. Det forventes derfor, at eksporten specielt til Tyskland vil stige kraftigt i det næste år, og man må håbe, at den tyske efterspørgsel er stor nok til, at der ikke opstår yderligere pres på prisen. Den økonomiske situation for mange danske svineproducenter er ikke særlig god, men til gengæld er den største del af producenterne proaktive og opfylder allerede eller vil opfylde 2013-kravene. Side 12