FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2001/2002 OLG H. O. JØRGENSEN KN N. BOHSEN KL M. H. SØRENSEN OKT 2001 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE BRASILIEN UKLASSIFICERET
Områdestudiens titel: På baggrund af en redegørelse for Brasiliens strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Brasiliens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. UKLASSIFICERET
INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 5 1. Indledning... 6 1.1 Opgaven... 6 2. Opgavediskussion... 6 2.1 Relevans... 6 2.2 Forudsætninger og afgrænsninger... 7 2.3 Metodik... 7 2.4 Anvendte kilder... 8 2.5 Anvendelse af noter... 8 2.6 Forsiden... 8 2.7 Udarbejdelsesproces... 8 3. Redegørelse... 9 3.1 Den historiske faktor... 9 3.2 Den fysisk-geografiske faktor... 10 3.2.1 Beliggenhed, størrelse og form.... 10 3.2.2 Grænser....10 3.2.3 Nøgleområder... 10 3.2.4 Klima og vejr...10 3.2.5 Geografiske regioner... 10 3.3 Den kommunikationsmæssige faktor... 10 3.4 Den sociologiske faktor... 11 3.4.1 Befolkningens størrelse og geografiske fordeling... 11 3.4.2 Religiøse og etniske grupperinger... 11 3.4.3 Sundhed...11 3.4.4 Levestandard... 12 3.4.5 Oplysning og uddannelse... 12 3.5 Den økonomisk-videnskabelige faktor... 12 3.5.1 Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer... 12 3.5.2 Energiproduktion og ressourcer... 12 3.5.3 Råmateriale til industrien... 13 3.5.4 Industriproduktion... 13 3.5.5 Handel... 13 3.5.6 Arbejdskraft...13 3.5.7 Økonomisk struktur... 13 3.5.8 Finanser... 14 3.5.9 Videnskab og teknologi... 14 3.5.10 Turisme...14 3.6. Den militære faktor... 14 3.6.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker... 15 3.6.2. Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau... 15 3.6.3. Størrelse organisation og materiel... 15 3.6.4. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold... 15 3.6.5. Politiet... 16 3.7 Den indenrigspolitiske faktor... 16 3.7.1 Nationale interesser og målsætning... 16 3.7.2 National holdning og selvopfattelse... 16 UKLASSIFICERET
3.7.3 Regering og administrationen... 16 3.7.4 Politiske partier og interessegrupper... 17 3.7.5 Stabilitet... 17 3.8 Den udenrigspolitiske faktor... 17 3.8.1 USA... 17 3.8.2. EU... 18 3.8.3. Regionalt... 18 3.8.4. FN... 18 3.8.5. Globalt... 18 4. Analyse... 19 4.1 Den historiske faktor... 19 4.2 Den fysisk-geografiske faktor... 19 4.3 Den kommunikationsmæssige faktor... 19 4.4 Den sociologiske faktor... 20 4.5 Den økonomisk-videnskabelige faktor... 20 4.6 Den militære faktor... 22 4.7 Den indenrigspolitiske faktor... 22 4.8 Den udenrigspolitiske faktor... 23 4.9 Sammenfattende analyse... 24 5. Vurdering... 26 5.1 Forudsætninger for udviklingsperspektiver... 26 5.2 Udviklingsperspektiver... 26 5.2.1 Uddybning af Scenario 1... 26 5.2.2 Uddybning af scenario 2... 27 5.2.3 Afslutning... 27 5.2.4. Konklusion...28 Tillæg A Analysemodel Tillæg B Bibliografi Bilag 1 Vigtige årstal i Brasiliens historie Bilag 2 Geografiske regioner Bilag 3 Infrastruktur Bilag 4 Hærens, flådens og flyvevåbenets organisation og materiel Bilag 5 Demografiske data Bilag 6 Økonomiske nøgletal Bilag 7 Oversigt over politiske partier Bilag 8 Adaptionsmodellen UKLASSIFICERET
Resumé Det strategiske områdestudie omfatter en redegørelse for Brasiliens strategiske kapacitet, en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation og en vurdering af de fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Brasilien er det femte største land i verden og dækker arealmæssigt næsten halvdelen af det sydamerikanske kontinent. Landet har i det sidste århundrede været igennem en markant politisk, økonomisk og industrimæssig udvikling. Der i dag et rimeligt stabilt demokratisk og konsolideret politisk system. Militæret, som fra 1964-85 udøvede et diktatur, har nu en begrænset politisk indflydelse i landet. Indtil videre er der dog ingen regering, demokratisk eller diktatorisk, der har været i stand til at løse Brasiliens alvorligste problem, nemlig de sociale og økonomiske uligheder i samfundet. De sidste års hensigtsmæssige økonomisk politik har fået bugt med inflationen. Den økonomiske vækst har været stigende og landet har i de seneste år kunnet modstå finansielle rystelser fra omverdenen. Dog har landet en meget stor gæld og et stort budgetunderskud, hvilket nødvendiggør en fortsat stram økonomisk politik samt eksportfremmende tiltag. Brasilien er den største militærmagt i Sydamerika og ses som en regional stormagt. Der er politisk kontrol med de væbnede styrker og hovedopgaverne for militæret er forsvar af forfatningen og bekæmpelse af landets indre kriminalitet og uro. I det sydamerikanske kontinent er der overordnet og imellem staterne stabilitet og ro. Brasilien kunne med sine store naturmæssige ressourcer og den favorable aldersfordeling danne grobund for en meget fortsat positiv vækstudvikling og dermed mulighed for at bekæmpe fattigdommen og den store sociale ulighed. Dette kræver dog, at der sker fremskridt på nogle afgørende områder, især indenfor uddannelse, sundhed samt industri- og landbrugsområdet. Der er dog i parlamentet en betydelig modstand mod afgørende reformer, bl.a. spiller korruption en stor rolle. Overvindes de politiske hindringer og sker der iværksættelse af mærkbare reformer på sundheds- og socialområdet, samt en udjævning af indkomstforskellene har Brasilien meget gode muligheder for at skabe et samfund med vækst og velstand. Udadtil har Brasilien optrådt mere åbent og aktivt og har været en afgørende faktor for det regionale samarbejde og stabiliteten i Sydamerika. Landet fremstår udover sin fremtrædende regionsmæssige placering tillige som en mulig kommende international stormagt. På langt sigt (ca. 10 år) åbner der sig to scenarier: I scenario 1 lykkes det at indføre afgørende reformer til udjævning af de store sociale skel kombineret med en fortsat betydelig økonomisk vækst og udnyttelse af det store økonomiske potentiale. Dette åbner en enestående selvforstærkende økonomisk mulighed for at Brasilien bliver en økonomisk og politisk international stormagt. I scenario 2 mislykkes disse tiltag med deraf tiltagende samfundsmæssige problemer og intern uro, inklusiv stigende kriminalitet. Resultatet bliver at Brasilien vender tilbage til en tilværelse som et udviklingsland med store sociale og økonomiske uligheder, herunder stor kriminalitet. Landet isolerer sig og den regionale position svækkes. UKLASSIFICERET 5
1. Indledning 1.1 Opgaven Områdestudiet om Brasilien er udarbejdet med baggrund i følgende problemformulering: På baggrund af en redegørelse for Brasiliens strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Brasiliens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 2. Opgavediskussion Af opgaven kan der umiddelbart identificeres følgende tre delopgaver: En redegørelse for Brasiliens strategiske kapacitet. En analyse af Brasiliens nuværende sikkerhedspolitiske situation. En vurdering af Brasiliens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Brasiliens strategiske kapacitet udspringer af 8 faktorer 1, nemlig: Den historiske faktor. Den fysisk- geografiske faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den økonomisk- videnskabelige faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor. Ved redegørelsen for disse faktorer vil vægten blive lagt på de forhold der har betydning for landets sikkerhedspolitiske situation. Begrebet sikkerhedspolitik i f. m. denne studie begrænses således ikke alene til hårde sikkerhedspolitiske begreber som udenrigspolitiske og militære aktiviteter. Det omfatter tillige blødere sikkerhedspolitiske begreber som politiske, økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige forhold. 2 Det er vigtigt, at understrege at ikke alle forhold i det brede sikkerhedsbegreb i sig selv udgør et sikkerhedsmæssigt problem, men de har måske potentiale til at udvikle sig til et sådant under særlige omstændigheder. 2.1 Relevans Brasilien har verdens 6. største befolkning, verdens 8. største økonomi og er verdens 5. største land. Demokratiseringsprocessen i Brasilien har været i fremgang siden 1985 og har skabt en mulighed for at udnytte landets store økonomiske udviklingspotentiale. Det er med denne baggrund relevant at se på årsagerne og de faktorer der er eller har været hæmmende på det store udviklingsmæssige potentiale. Ligeledes er det interessant at se på, hvilke tiltag der er eller ikke er forsøgt iværksat med det formål at mindske Brasiliens samfundsmæssige problemer og dermed løfte landets internationale placering. Brasilien og USA har mange lighedspunkter (størrelse, kolonisering, indbyggertal, multietniske 1 FHMUVEJSAM DEL 1, pkt.3. 2 Ibid DEL 1, pkt. 5. UKLASSIFICERET 6
befolkningssammensætning m.m.). Men der er afgørende faktorer, der har gjort disse landes udvikling forskellig. De væsentligste problemer for Brasilien er den store fattigdom og de store sociale uligheder, hvilket udgør den største hindring for velstand og indre stabilitet. Politisk er der behov for større reformer for at komme disse problemer til livs. Men der er en modstand fra bl.a. større interessegrupper i iværksættelse af alt for omfattende reformer. Et problem, der muligvis på sigt kan få større sikkerhedsbetydning, er på det miljømæssige område. Amazonas regnskoven ses af internationale organisationer som en verdensarv. I den globale miljødebat indgår konsekvenserne af nedbrænding og miljøødelæggelser i Amazonas. Fortsatte miljøødelæggelser kan få sikkerhedspolitiske konsekvenser dels som følge af økonomiske sanktioner fra verdensbanken og muligvis fra den internationale opinion. På det regionale plan er Brasilien en militær og økonomisk stormagt. Etableringen af nedrustningsaftaler i Sydamerika og etablering af det økonomisk-politiske handelssamarbejde MERCOSUR 3 er medvirkende til at samle og styrke de sydamerikanske lande. Der eksisterer ikke en egentlig militær trussel mod landet og der er regional stabilitet. Dette kan samlet set give forudsætninger for at denne verdensdel kan få øget betydning internationalt. På det globale plan søger Brasilien allerede at markere sig som repræsentant for Latinamerika, idet der ønskes en plads i FN sikkerhedsråd. 2.2 Forudsætninger og afgrænsninger Faktorerne behandles i den rækkefølge, de er nævnt i opgavediskussionen. Forårsaget af de omfangsmæssige begrænsninger i opgavebesvarelsen er det ikke muligt at behandle alle faktorer lige indgående. Det er derfor nødvendigt at prioritere disse indbyrdes. Dette kan alene foretages på grundlag af nogle overordnede betragtninger, samt det umiddelbare kendskab til Brasiliens historiske udvikling. Brasiliens overgang fra militærstyre til demokratiske forhold i 1985, det store mulige økonomiske udviklingspotentiale i landet, den meget skæve indkomstfordeling, samt kriminalitet og voldsproblemer giver anledning til følgende prioritering: 1. den økonomiske, den politiske og den sociologiske faktor, 2. den kommunikationsmæssige faktor, 3. den militære faktor, 4. den historiske og den fysisk- geografiske faktor Regnskoven udgør næsten halvdelen af Brasiliens areal, og der er stigende global opmærksomhed på miljøproblemer i Amazonasregionen. Derfor kan miljøproblemer få en vis sikkerhedspolitisk betydning, og er derfor beskrevet under de politiske faktorer. 2.3 Metodik Analysen af Brasiliens sikkerhedspolitiske situation gennemføres med baggrund i en redegørelse for de forhold som vurderes at have indflydelse herpå. Redegørelsen og analysen er adskilt i hvert sit kapitel. Hver faktor analyseres og i sammenfatningen belyses sammenhængen mellem de faktorer, der er afgørende for om landets sikkerhedspolitiske situation kan betragtes som stabil eller ustabil. 3 Det Sydamerikanske fællesmarked mellem Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay. UKLASSIFICERET 7
Med baggrund i redegørelsen og den efterfølgende analyse vurderes landets sikkerhedspolitiske udviklingsmuligheder, idet der opstilles to scenarier. Der indgår en afvejning af tidshorisont for en sådan perspektivering. Tillige vurderes hvilke faktorer som har størst indflydelse på udviklingen i retning af de pågældende scenarier. Adaptionsmodellen anvendes til at understøtte perspektiveringen for Brasiliens sikkerhedspolitiske udviklingsmuligheder. 2.4 Anvendte kilder Der eksisterer et godt kildegrundlag for en redegørelse om Brasilien. Kilderne er let tilgængelige. Som hovedkilde er anvendt The Economist Intelligence Unit, Janes Sentinel 2001 og Udenrigsministeriets Markedsorienteringer vedrørende Brasilien og Latinamerika. Der er ikke foretaget en egentlig kildekritik. Kildeindhentningen er afsluttet 21 september 2001. Primære og sekundære kilder fremgår af bibliografien i tillæg B. 2.5 Anvendelse af noter Hovedkilder til de enkelte afsnit i redegørelsen er anført i overskriften. Desuden er noter anvendt som dokumentation for faktuelle data i tilknytning til den enkelte oplysning i teksten. 2.6 Forsiden Det Brasilianske flag. 2.7 Udarbejdelsesproces Det strategiske områdestudie er udarbejdet på baggrund af arbejde i en projektgruppe. På baggrund af en projektplan har projektgruppen udarbejdet en indledende arbejdsfordeling og gennemført litteratursøgning samt indledende individuel skrivefase på redegørelsesområdet. Efterfølgende har forfatterne samlet efter en analyse tilrettet og redigeret redegørelsesdelen og udarbejdet det endelige områdestudie. UKLASSIFICERET 8
3. Redegørelse 3.1 Den historiske faktor 4 Perioden 1500-1930. Erobringen og koloniseringen af Brasilien blev indledt i år 1500. Koloniseringen af landet varede indtil 1822, hvor landet opnåede uafhængighed fra Portugal. Med afskaffelsen af slaveriet i 1888 strømmede tusinder af europæiske immigranter for at arbejde på plantagerne. Perioden 1930-1985. I 1930 overtog militæret magten ved et kup anført af Vargas. Dette fascistiske regime dominerede den politiske scene, indtil Vargas blev tvunget til at træde tilbage i 1954, efter pres fra USA. Efterfølgeren Kubitschek førte en meget ekspansiv politik og satsede hårdt på industrialisering og økonomisk vækst under slagordet 50 års politik på 5 år. Samtidig blev det ham forundt at bygge den nye hovedstad Brasilia bl.a. for at skabe udvikling i det indre af landet. I starten af 1960 erne var økonomien plaget af inflation, dels pga. udgifterne til bygning af den nye hovedstad, dels pga. Castros sejr på Cuba. Militæret frygtede udviklingen hen imod kommunismen og styrtede i 1964 den daværende præsident Goulart. Brasilien oplevede på trods af det stor økonomisk fremgang i perioden 1968-73. Det økonomiske mirakel fik herefter en brat ende. I 1974 gik Brasilien ind i en periode med økonomisk stagnation og høj inflation. Denne periode varede indtil midten af 80 erne. Perioden 1985-2001. I 1985 trak militæret sig tilbage til fordel for en borgerlig regering, men først i november 1989 fandt det første frie og direkte præsidentvalg i 29 år sted. Collor de Mello indtog pladsen som præsident med løfter om bekæmpelse af korruptionen og den stadig stigende inflation. I slutningen af 1992 blev han selv tvunget til at gå af pga. anklager om netop korruption og embedsmisbrug. Vicepræsident Itamar Franco blev præsident i december 1992 efter Collors tilbagetrædelse. Ved valget i 1994 blev den tidligere finansminister Fernando Cardoso valgt til præsident. Cardoso har reduceret inflationsraten mærkbart siden hans indtagelse af embedet. Dette skal dog holdes op imod tabet af 2 millioner arbejdspladser mellem 1989-96 og fortsatte problemer med en landbrugsreform. Dette forhindrede dog ikke Cardoso i at vinde en komfortabel sejr ved valget i 1998, og sidder således nu i sit andet og sidste præsidentembede. 4 Lande i lommeformat Brasilien, Regnskoven, tørken, industrialiseringen, Udenrigsministeriet Markedsorientering Brasilien UKLASSIFICERET 9
3.2 Den fysisk-geografiske faktor 5 3.2.1 Beliggenhed, størrelse og form. Brasilien er verdens femte største land, og dækker med sine 8.5 mio. kvadratkilometer næsten halvdelen af det sydamerikanske kontinent. 3.2.2 Grænser. Sammenlagt har Brasilien 14000 km grænse stødende op til alle lande på det sydamerikanske kontinent med undtagelse af Chile og Ecuador. Kystlinien mod Atlanterhavet strækker sig ca. 7500 km fra Fransk Guyana i nord til Uruguay i syd. 3.2.3 Nøgleområder Brasilien kan inddeles i to hovedområder. Det udstrakte og tyndtbefolkede Amazon lavland med det store regnskovsområde i nord og højlandsområdet med byerne Rio de Janerio og São Paulo i syd og øst. 3.2.4 Klima og vejr Klimaet i Brasilien varierer fra tropisk varme i Amazon-området til tempereret i den sydlige del af landet. Amazonområdet er et særdeles fugtigt regnskovsområde, hvor der enkelte steder falder helt op til 5000 mm regn om året. Regntiden falder i det sydøstlige Brasilien fra december til februar og i det nordøstlige område fra april til juli. 3.2.5 Geografiske regioner Brasilien er inddelt i fem regioner, separeret dels af 26 delstater, dels af naturlige grænser som f.eks. floder og højdedrag. Regionerne er nærmere beskrevet i bilag 2. 3.3 Den kommunikationsmæssige faktor 6 3.3.1 Vej- og jernbanenet Brasilien har 1.7 mio. km. vejnet. Vejnettet er bedst udbygget langs kyststrækninger og mellem hovedstad og storbyerne. Kun ca. 10 % af vejene er asfalteret. Brasilien har ca. 30.000 km mindre udviklet jernbanenet, flere forskellige sporvidder nedsætter effektiviteten og jernbanenettet er kun udbygget på østkysten. De større byer har subways. Infrastrukturen er vist i bilag 3. 3.3.2 Skibs- og luftfart Brasilien er Sydamerikas største søfartsnation og har over 140 dybhavshavne. De største havne er Rio de Janeiro og Santos uden for São Paulo. Brasiliens 43.000 km floder udgør vigtige transportveje og forbinder landet med andre sydamerikanske lande. De store afstande i Brasilien gør lufttrafikken vigtig. Der eksisterer omkring 50 større lufthavne, og ca. 3000 mindre lufthavne og landingsbaner. Specielt områder i den nordlige del af landet kan kun i ringe grad nås med andet end fly. 5 Lande i lommeformat, Turen går til Brasilien, Jane Sentinel august 2001 january 2002 6 Jane s Sentinel og www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos UKLASSIFICERET 10
3.3.3 Telekommunikation Brasiliens telefonnet omfatter ca.10 mio. faste telefonenheder. Idet Brasilien bygger sine teleforbindelser primært på satelitsystemer, bliver kommunikation til fjerne egne mulig. Brasilien har et stort udbud af radio og TV stationer. 3.3.4 Systemernes udbygningsperspektiver Udbygning og privatisering af jernbaner, veje, havne og telekommunikationsystemet er igangsat. Mobiltelefoni er under opbygning, ligesom antallet af husstande med computere og Internet er i hastig udvikling. 3.4 Den sociologiske faktor 7 3.4.1 Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Brasilien har verdens 6. største population og er på i alt ca. 168 millioner mennesker (1999) 8. Fødselsraten pr. år er 20,42 pr. 1000 indbyggere og dødsraten er 8,79 pr 1000 indbyggere (1999) 9. Befolkningstilvæksten pr. år (1990-98) er ca. 1,6 % Til sammenligning var befolkningstilvæksten ca. 2 % i 1980-91 og ca. 3 % i 1950-60. 10. Aldersfordelingen var i 1997 : 0-14 år: 30,8%, 15-64 år: 63,3 % og over 65 år: 5,9 % 11. Befolkningstætheden svinger meget fra region til region. I dag bor over 80% af brasilianere i byerne. Demografiske data er anført i bilag 5. 3.4.2 Religiøse og etniske grupperinger Brasilien er verdens største katolske land, idet ca. 87 % er katolikker. 10 % er protestanter og 3 % tilhører afro-brasilianske religioner. 12 55 % er af europæisk afstamning (hvide), 38 % er blandede, 6 % er sorte og mindre end 1 % er af indiansk afstamning og asiatere. 13 Der er ligeledes store regionale variationer, bl.a. er der er en klar overvægt af hvide i det sydlige Brasilien. Landets hovedsprog er portugisisk. 3.4.3 Sundhed Sundhedssystemet er overordnet set veludbygget med et stort antal hospitaler, heraf enkelte af meget høj standard. Offentlig støtte til sundhedsområdet er lav (1,9% af BNI i 1990-97) Behandlingstilbudene er socialklasse afhængige, idet de fleste hospitaler er private og baseres på brugerbetaling og private sygeforsikringer. I landområderne er der store afstande til klinikker og sygehuse. Forebyggelsesområdet er generelt forsømt. Spædbørnsdødeligheden er på 38 pr. 1000 levende fødte børn (1999) 14 - et niveau sv. t. Danmark i slutningen af 1940érne. 15 Forventet levealder: mænd: 57 år og kvinder: 67 år 16, hvilket er lavere end de fleste andre 7 www.worldbank.org, Jane s Sentinel, The Economist Intelligence Unit 8 www.worldbank.org 9 Jane s Sentinel 10 www.um.dk 11 The Economist Intelligence Unit 12 Heer og Kaarsberg: Brasilien 13 The Statesman Yearbook 14 The Statesmans Yearbook 15 Foldspang: sygdom og befolkning 16 The Economist Intelligence Unit UKLASSIFICERET 11
latinamerikanske lande. Sygdomsbilledet er blandet, idet der både er et sygdomsmønster sv. t. andre udviklingslande samt stor forekomst af cancer og hjertekarsygdomme sv. t. industrialiserede vestlige lande. Abort er kun tilladt i tilfælde af voldtægt. Der foregår et stort antal illegale aborter under primitive forhold. 3.4.4 Levestandard På verdensplan er Brasilien placeret som nr. 69 i Human Development Index 17. Der er en voldsom social ulighed gående fra stor fattigdom til stor økonomisk velstand. Man regner med at hver femte brasilianer lever under sultegrænsen. Det skønnes at 60 millioner brasilianere lever uden adgang til rent vand. De sociale skel rammer især kvinderne og børnene. Fordelingen af indkomsterne, det vil sige forskellen imellem rige og fattige, er en af de skæveste i verden. De fattige bor på landet under dårlige forhold eller i spinkle skure i byernes slumkvarterer. Mange lever som gadehandlere, skrotsamlere eller prostituerede. Flere millioner børn lever på gaden og tigger og stjæler til livets opretholdelse. Kriminaliteten er et omfattende problem. 3.4.5 Oplysning og uddannelse Der er 8 års skolepligt. Dog er analfabetismen fortsat høj idet ca. hver femte ikke kan skrive eller læse. Der er 83 universiteter ( offentlige og private) i landet. Der er store sociale og regionale forskelle i muligheder for en uddannelse. 3.5 Den økonomisk-videnskabelige faktor 18 3.5.1 Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Brasilien er rigt på landbrugsjord og er selvforsynende, hvad angår landbrugsprodukter. Udover at være verdens største kaffe og sukkerrørs producent er Brasilien tillige stor eksportør af sojabønner, appelsinjuice, majs, kakao, hvede og bomuld. Landbruget har en vældig bredde fra gigantplantagerne, som producerer til eksport, og til millioner af selvforsynende bønder. Mindre end 10% af Brasiliens areal er opdyrket. Ca. 80 % af landbrugsjorden ejes af store godsejere. Indtil slutningen af 60érne var landbrugsproduktionen den vigtigste og største indtægt. Landets fiskeri forsyner i dag det hjemlige marked, men henset til de store fiskerigdomme vil der ved investeringer være store eksportmuligheder på sigt. 3.5.2 Energiproduktion og ressourcer Brasilien er meget rigt på vandkraft og får mere end 90 % af sin energi herfra. Olieproduktionen er stigende, men langtfra nok til at landet endnu er selvforsynende. Oliekrisen i 1970érne stimulerede til satsning på alternative energiformer (atomkraft, vandkraft samt alkohol fremstillet af sukkerrør som erstatning for benzin). Kulkvaliteten er ringe. Energibehovet er som følge af den voksende industrialisering steget voldsomt i de senere år og der har været behov for en overordnet energistrategi. I år har regeringen måttet indføre drastiske tiltag for at spare på elektriciteten. 17 The Economist July 14 th 2001 (HDI kombinerer levetid, BNI pr. indbygger og uddannelsesniveau 18 Jens Lohmann, Sydamerika i tal, Heer og Kaarsberg: Brasilien, EIU Country Profile 2001 UKLASSIFICERET 12
3.5.3 Råmateriale til industrien Brasilien har en stor forekomst af metaller og mineraler, herunder jernmalm, aluminium og tin. Tillige findes der mangan, kobber, krom, nikkel, bly, wolfram, uran, guld, sølv, platin, diamanter og andre ædelstene. Råvarer til industriproduktionen omfatter endvidere gummi og tømmer. I de senere år er forædlingen af råvarer udbygget og senest er der kommet gang i den højteknologiske industri. 3.5.4 Industriproduktion Brasilien råder i dag over en moderne industrisektor. Staten har i mange år arbejdet målsigtet på at gøre landet til en industrination og optog bl.a. de milliard store lån i udlandet m.h.p. at stimulere industrialiseringen. I 1967 overgik værdien af industriproduktionen landbrugsproduktionen. De vigtigste industrier er tekstil, sko, kemikalier, cement, tømmer, jern, tin, fly, automobiler samt andre maskiner og udstyr. Brasilien er Latinamerikas største producent af militært udstyr. 3.5.5 Handel Helt op til 1970 érne var kaffe Brasiliens vigtigste eksportprodukt. Landet havde da desuden kun en svag generel industri, der måtte beskyttes mod konkurrencen fra udlandet med høje toldsatser. Brasilien fjernede i begyndelsen af 1990 érne de begrænsende importafgifter. Importen har i de senere år været større end eksporten. Eksporten lider under generelle infrastrukturelle problemer og en relativ høj beskatning samt besværligheder for mindre firmaer at opnå finansiel og teknisk assistance. Den faldende eksport 1997-1999 skyldes tillige prisfald på kaffe og sojabønner. Den væsentligste import er olie, kul, kemiske produkter og finansielle ydelser. Eksporten går til EU 28 %, Latinamerika 23% og USA 20 %. 19 Den indgåede subregionale handelsaftale MERCOSUR har åbnet op for en stigende samhandel i Sydamerika. Af frygt for overflod af amerikanske produkter har Brasilien været imod aftaler med USA og Canada vedr. fri handelszone samarbejde. 3.5.6 Arbejdskraft Arbejdsløshed er officielt ca. 7% 20. Dette tal er misvisende, idet bl.a. landbefolkningens arbejdsløshed ikke er medregnet. Uofficielle tal anfører en arbejdsløshed på ca. 38 % 21. Et stort problem for industrien er manglen på tilstrækkeligt uddannet arbejdskraft. 3.5.7 Økonomisk struktur Tyngdepunktet i landets økonomi har siden 1970érne forskudt sig fra råvareproduktion til industriproduktion, samtidig med at der har fundet en kraftig urbanisering sted. De bekostelige udviklingsprojekter i 1970érne blev finansieret ved udenlandske lån som med renters rente steg voldsomt de følgende år. Fra midten af 70 érne og i 80érne faldt den økonomiske vækst og inflationen steg voldsomt. Forskellige økonomiske redningsplaner med det formål at nedbringe udlandsgælden og inflationen samt sikre økonomisk øget vækst mislykkedes i de følgende år. Først i 1994, hvor præsident Cardoso gradvis indførte en markedsorienteret reform Real 19 Heer og Karsberg: Brasilien 20 Lommeformat 21 Udenrigsministeriets Markedskommentar Brasilien UKLASSIFICERET 13
Plan, kom der god vækst i landets økonomi. I forbindelse med privatiseringen af en række tidligere statslige ejede områder, herunder infrastrukturmæssige, blev der på ny åbnet for udenlandske investeringer. Det lykkedes i denne periode at standse den voldsomme og stadig stigende inflation. Yderligere forsøg på reform af den offentlige sektor og skatte- og socialreformer m.h.p. udbedring af den store gæld blev standset i kongressen. Brasilien er meget følsom overfor anden global økonomisk ustabilitet, hvilket kunne ses i 1997 98 ( hvor henholdsvis Fjernøsten og Rusland var i økonomisk krise). I 1999 var Brasilien ude i en ny valutakrise og måtte atter devaluere, hvorved udlandsgælden steg. Krisen blev dog relativt hurtigt vendt bl.a. ved skattestigninger og rentestigninger. Sammen med IMF har man forsøgt at skabe grundlag for en mere stabil brasiliansk valuta. Inflationsraten ligger nu omkring 6-8 %. Den aktuelle globale økonomiske afmatning har også påvirket Brasilien, med en deraf lavere økonomisk vækst end forudset. Ligeledes har Argentinas finansielle krise påvirket Brasilien og vist, at økonomien fortsat er sårbar. 3.5.8 Finanser Brasiliens økonomi er verdens 8. største og den største i Sydamerika. BNI pr indbygger: 4.350 US $ (1999) 22 og sektorers andel i af BNI: Landbrug: 8 %, industri 35 % og service : 57 % (1997) 23. Landet skylder fortsat meget som følge af de store lån, der blev optaget ikke mindst i 1970érne. Udlandsgælden er i dag ca. 240 mia. dollar. De årlige afdrag udgør ca. 40% af eksporten, især rentebyrden er voldsom. Den offentlige gæld er steget til 53 % af BNI. Af frygt for at den aktuelle finansielle krise i Argentina vil få afsmittende virkning på Brasilien har IMF givet en 15 milliarder $ standby kreditaftale indtil december 2002 24. Økonomiske nøgletal er vist i bilag 6. 3.5.9 Videnskab og teknologi Brasilien er udover at være Sydamerikas mest industrialiserede land tillige landet med den mest moderne teknologi. Men landet er dog bagefter den amerikanske og europæiske teknologiudvikling. 3.5.10 Turisme Turismen er dalet betydeligt pga. landets høje kriminalitet, hvilket bevirker at turister søger andre globale turistområder. Med baggrund i landets størrelse, attraktioner og seværdigheder er turismen ikke særlig udbygget. 3.6. Den militære faktor 25 Brasilien deltog sammen med de allierede i begge verdenskrige. Militæret har opretholdt en stærk stilling i Brasilien. Med i alt 305.000 soldater er militæret det største i Sydamerika. Brasilien anvender 1.9 % af BNP til militæret (1999) 26, således var militærbudgettet i 1999 på 13.4 milliarder US $. 22 www.worldbank.org 23 The Statesman s Yearbook 24 www.stratfor.com \ latinamerika 25 Jane s World Armies 2001, www.defenselink.mil/news/oct2000 26 www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/br./html UKLASSIFICERET 14
Der er i 1994 indgået en regional aftale vedrørende atomvåbenfri zone og i 2000 tiltrådt en aftale om en biologisk våbenfri zone i Latinamerika. Beskrivelse af organisation og materiel findes i bilag 4. 3.6.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker Forsvarets opgaver er at forsvare forfatningen og Brasiliens grænser. Som en følge af den meget skæve indkomstfordeling er kriminaliteten steget til et niveau, hvor regeringen har sat militærpolitiet ind på at opretholde lov og orden. Contingency plans er udarbejdet for operationer til genoprettelse af lov og orden i de større byer. Der er ingen ydre potentielle fjender. Siden 1978 har samarbejdet på det militære område mellem Brasilien og Argentina omfattet udvekslingsprogrammer, bilaterale operationer og multilaterale øvelser (U.S. Navy og de sydamerikanske flåder). Styrker planlægges flyttet fra den sydlige region til Amazonas regionen. Herved kan bekæmpelsen af narkotikakriminalitet i området forstærkes. Trusselsbilledet vender sig mod den 11.140 km lange grænse til 7 forskellige lande i den nordvestlige del af Amazonas regionen, hvor illegale guldgraveraktiviteter og narkotikasmugling er i tiltagende omfang. Hårdt presset af antinarkotikaoperationer i Venezuela og Colombia har narkotikatrafikken flyttet sine aktiviteter til Amazonas i Brasilien. Således at 25 % af denne aktivitet i Sydamerika foregår her, med Amazon hovedstaden Manaus som centrum. Derfor har forsvaret tillagt høj prioritet til radarprojekter til forsvar af Brasiliens suverænitet i Amazonområdet. 3.6.2. Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Præsidenten er den øverstkommanderende for de militære styrker. Indtil for nylig (1999) har der været separate ministerier for såvel hær, søværn og flyvevåben. I dag er der etableret et egentligt forsvarsministerium med en civil forsvarsminister. Der er en værnsfælles generalstab, men dens kompetence er begrænset til planlægningsopgaver. Hver af de tre værn har deres egen generalstab. Præsidenten bistås af det nationale sikkerhedsråd, sammensat af vicepræsidenten, forsvarsministeren, regeringen, den værnsfælles generalstab og de tre værns respektive generalstabe, samt seniorofficere fra de tre værn. Hver af de tre værn inddeler landet i regioner uden værnsfælles sammenhæng. 3.6.3. Størrelse organisation og materiel De væbnede styrker består af tre selvstændige værn med i alt 305.000 aktive soldater. Hertil kommer en reserve på 1.115.000 mand i første række og yderligere en reserve på 225.000 mand i anden række. Brasilien har yderligere en paramilitærstyrke på 385.000 mand under hærens kontrol og denne betragtes som en hærreserve. Brasilien råder over Sydamerikas største våben og materielbeholdning. Hovedparten er dog ældre materiel, men opmærksomheden er rettet mod udvikling i retning af en forbedret mobilitet og et højt teknologisk stade. 3.6.4. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold Brasilien har almindelig værnepligt på 12 måneder. Operative og taktiske doktriner har amerikansk grundlag. UKLASSIFICERET 15
3.6.5. Politiet Det Brasilianske politisystem er komplekst, idet det består af tre linier; forbundspolitiet, stats-militærpolitiet og stats-civilpolitiet, i alt 385.000 mand. Forbundspolitiets opgaver består af grænsekontrol, og kontrol af ind- og udrejse, kontakt til internationalt politisamarbejde, ligesom forbundspolitiet beskytter regeringen. Stats-militærpolitiet er egentlig en reserve til hæren, men er samtidig det vigtigste middel til opretholdelse af intern sikkerhed mod vold og kriminalitet. Det kan nævnes at politistyrken i São Paulo omfatter 55.000 mand. Stats-civilpolitiet har opgaver som ordens og kriminalitetspoliti. Det er kendetegnende for den store politistyrke at kvaliteten varierer fra professionalitet til vold, korruption og inkompetence. 3.7 Den indenrigspolitiske faktor 27 3.7.1 Nationale interesser og målsætning Øverst på den politiske dagsorden står omfattende reformforslag, herunder effektivisering af skattesystemet, restrukturering af de sociale sikringsordninger samt en markant reduktion i den offentlige sektor. Manglende samarbejdsvilje fra Kongressens side blokerer imidlertid for væsentlige fremskridt. Cardoso-regeringen anerkender, at der finder menneskerettighedskrænkelser sted i Brasilien. Præsident Cardoso har annonceret et korstog mod kriminaliteten og korruptionen og afsat 1.7 million US$ til en national sikkerhedsplan. 3.7.2 National holdning og selvopfattelse Generelt bærer befolkningen nord for Rio de Janeiro præg af afrikansk og indiansk indflydelse og de nordlige stater er præget af det feudale system, som har virket hæmmende på fremskridt og udvikling. De sydlige dele af landet er stærkt præget af de europæiske og japanske indvandrere. Brasilien ser sig selv som den regionale supermagt, såvel økonomisk og militært. Hovedaktørerne i MERCOSUR er Brasilien og Argentina, ligesom Brasilien har langt det største militær. Brasilien ønsker at fremstå i internationale fora som et moderne ansvarligt demokrati. 3.7.3 Miljø I 1960 erne påbegyndte den brasilianske regering en stort anlagt udviklingsplan for Amazonas, der førhen var helt isoleret fra det øvrige Brasilien. Dette blev starten på en omfattende skovrydning. Der hersker modstridende holdninger til omfanget og konsekvenserne af rydningen af Amazonas regnskove og problemet er gjort til et vigtigt emne i den globale miljødiskussion. Der har dog været gentagne lovforslag i parlamentet om rydning og opdyrkning af store dele af regnskoven. 3.7.3 Regering og administrationen Forfatningen af 5. oktober 1988, den ottende i landets historie, markerede den endelige overgang fra militærstyre til demokrati i Brasilien. Mange af præsidentens magtbeføjelser blev overført til parlamentet. Censur og sikkerhedslove blev afskaffet og borgerrettighederne, bl.a. fri strejkeret, garanteret. Præsidenten er stats- og regeringsleder og udnævner ministrene. I regeringen indgår bl.a. militærets øverstbefalende. Der afholdes præsidentvalg hvert fjerde år, næste gang i år 2002. 27 Jane s Sentinel 2001, Lande i lommeformat, UM Markedsorientering Brasilien 1995, CIA Sentinel - South America UKLASSIFICERET 16
Forfatningen har dog været begrænsende for bl.a. jordreformer, idet godsejerne har stor indflydelse på parlamentet. Den lovgivende magt består af et senat med tre senatorer fra hver delstat, der vælges ved simpelt flertal, og et deputeretkammer med 513 medlemmer. Valg til begge kamre finder sted hvert fjerde år. Delstatsadministrationen er i mange henseender opbygget som det føderale system med en guvernør i spidsen, der under sig har et antal delstatssekretærer (ministre) og en lovgivende forsamling. Guvernøren og delstatsparlamentet vælges ved direkte flertalsvalg hvert fjerde år. 3.7.4 Politiske partier og interessegrupper Landets nuværende præsident er leder af det brasilianske socialdemokratiske parti, PSDB, som nu er det tredje største i kongressen. Cardoso har skabt en regeringsalliance med base i midten og til højre, som består af fire forskellige partier. Den vigtigste samarbejdspartner er kongressens største parti, PFL, et traditionelt og konservativt parti. Derefter kommer PMDB, et kristeligt-demokratisk midterparti født af modstanden mod militærdiktaturet. PMDB har bred støtte fra såvel højre som venstre. Størrelsen af de enkelte partier ændres ofte, idet de enkelte partimedlemmer stedse vurderer, hvor de har største mulighed for indflydelse, idet hensynet til den enkelte valgkreds som ofte vejere tungere end hensynet til partiet. Således kan politikere med vidt forskellige holdninger sidde i samme parti. Det er ikke afklaret hvem regeringskoalitionen udpeger som præsidentkandidat. Brasiliens politiske partier er listet på bilag 7. Forskellige interessegrupper søger konstant indflydelse i det brasilianske samfund og på brasiliansk politik. Til de mere prominente hører jordbesidderne, fagforeningerne, erhvervslivet og den katolske kirke. Traditionelt har de væbnede styrker altid været en af de mere magtfulde interessegrupper i landet, men præsident Cardoso har hidtil med stor succes nedtonet den militære indflydelse i brasiliansk politik. 3.7.5 Stabilitet Brasiliens politiske institutioner er skrøbelige og stærkt korrupte. Præsident Cardoso har problemer med opbakningen bag hans reformprogrammer, og har således måtte kæmpe hårdt for at opnå flertal i kongressen til de fleste af hans vigtige politiske kampagner. Cardoso s anseelse afhænger i høj grad af hans politiske resultater på det økonomiske område og evne til at undgå at blive viklet ind en række korruptionsskandaler, som bl.a. har ramt en række senatorer med tæt tilknytning til regeringen siden 2000. 3.8 Den udenrigspolitiske faktor 28 3.8.1 USA Historisk set har USA haft stor indflydelse i Brasilien. I 1947 indgik USA og de latinamerikanske lande en gensidig forsvarspagt (Rio-pagten) og i 1948 oprettedes Organisationen af Amerikanske Stater (OAS). USA var interesseret i at undgå sovjetisk ekspansion i regionen og selv få kontrol over området. Alliancen led et knæk i 1970 érne. 28 Susanne Jacobsen, International Relationstheory and the Environment, Jens Lohmann: Mellem frygt og håb, UM Markedsorientering: Brasilien UKLASSIFICERET 17
Forholdet til USA er vigtigt og er generelt positivt. Latinamerika er USA's hurtigst voksende eksportmarked og USA er Brasiliens største handelspartner. 3.8.2. EU Samhandlen mellem EU og Latinamerika har i de seneste10 år været inde i en rivende udvikling, ligesom der har været indgået en række aftaler på de politiske, handelsmæssige og udviklingsmæssige områder. 3.8.3. Regionalt Regionalt er der iværksat et øget samarbejde på en række politiske og økonomiske områder, hvilket bl.a. har haft en positiv sikkerhedsmæssig betydning. Der er regional stabilitet landende imellem, således at mindre uoverensstemmelser løses gennem forhandlinger. Det mest betydningsfulde subregionale integrationssamarbejde er MERCOSUR. Brasilien udviser en meget aktiv rolle i dette stigende samarbejde. 3.8.4. FN Brasilien udviser i dag en stigende aktiv deltagelse i international politik og fremstår i dag som regionens eneste militære supermagt. Brasilien er aktiv deltager i FN og OAS aktiviteter. I de seneste årtier har landet deltaget i flere fredsstøttende operationer i FN regi, blandt andet i El Salvador, Ecuador-Peru, Angola, Rwanda og i Ex. Jugoslavien. Landet har også anmodet om en permanent plads i FN sikkerhedsråd. 3.8.5. Globalt Brasilien har været under stort pres fra de rige lande om at standse ødelæggelserne af skovene. Verdensbanken standsede flere lån til udviklingsprojekter, fordi man mente, at Brasilien ikke tog dette problem alvorligt. Indledningsvis fastholdt den brasilianske regering at dette hidrørte landets indre anliggende. Denne holdning er afløst af en mere åben dialog og de brasilianske miljømyndigheder anfører idag, at det kun er en lille del af det enorme økosystem omkring verdens største flodnetværk, der er ryddet. UKLASSIFICERET 18
4. Analyse 4.1 Den historiske faktor Den portugisiske kolonisering og udnyttelsen af de mange naturressourcer til gavn for den europæiske industrivikling førte til store regionale forskelle i landet og bidrog ikke til en egentlig positiv brasiliansk økonomisk eller samfundsmæssig udvikling. Brasiliens historie har siden overgangen fra koloni og kejserdømme til en egentlig føderal republik i 1889 været præget af skiftende militære og civile regeringer. Ingen af disse regeringer har været istand til at stabilisere den brasilianske økonomi, dæmme op for den stigende korruption og mindske de store sociale uligheder. I flere århundreder har der været en klar samfundsmæssig opdeling med få rige og mange fattige. Landbrugsområdet er et godt eksempel herpå. Man har desuden negligeret uddannelsen af den store masse og kriminalitet har været en accepteret faktor i dagligdagen. Der har kun været få krige og det er karakteristisk at militæret mere har været sat ind imod landets egen befolkning end imod ydre fjender. Med overdragelsen af magten fra militæret til en civil regering i 1985 og med de første frie valg i 1989 anedes der fremgang for den demokratiske udvikling i landet. Baggrunden for demokratiets indtog skal søges dels i den internationale udvikling og afspændingen mellem USA og Sovjetunionen i slutningen af 1980 erne, dels i internt i Brasilien hvor militæret i stigende grad miskrediterede sig selv gennem omfattende menneskerettighedskrænkelser og misrøgt af den brasilianske økonomi. Den historiske faktor set i relation til landets sikkerhed tegner et billede af et folk, der generelt og hidtil har tilpasset sig og ikke i organiseret form har modsat sig landets ledelse. Dette kan dog også skyldes militærets og politiets magt. Men samlet vil en demokratisk og stabiliserende udvikling have de bedste betingelser og historien vurderes udfra dette synspunkt at være en stabiliserende faktor. 4.2 Den fysisk-geografiske faktor På trods af at Brasilien med sine langstrakte grænser støder op til 10 lande på det sydamerikanske kontinent, vurderes der ingen umiddelbar militær trussel mod landet. Landets størrelse, beliggenhed og store naturmæssige ressourcer gør den fysisk- geografiske faktor til en stabiliserende faktor. Internt i Brasilien derimod kan forskellen på levevilkårene i de forskellige regioner have en destabiliserende effekt. De nødstedte nordøstlige delstater og de isolerede indre egne af Amazonas udgør således enorme kontraster til storbyernes voksende middelklasse i sydøstregionen. Dette har en destabiliserende virkning, men bør være en udfordring til en politisk løsning. Det store geografiske område stiller krav til en veludbygget infrastruktur. 4.3 Den kommunikationsmæssige faktor Vej og jernbanenettet er endnu ikke på tilfredsstillende niveau. Kun 10 % af vejene er asfalterede og kun dele af landet har adgang via landjorden. Hele Amazonområdet og den vestlige del har ringe infrastruktur og derved er det vanskeligt få en velfungerende samhandel med den øvrige del af landet og dermed en lokal økonomisk udvikling. Ligeledes ville det i øvrigt ikke være nemt at deployere og forsyne militære enheder dertil. Vandvejene i Amazonas kompenserer dog i nogen grad for det ringe vej- og jernbanenet i området. Kapaciteten af jernbanenettet er mindre tilfredsstillende. UKLASSIFICERET 19
Luftforbindelser og telekommunikation vurderes som værende tilfredsstillende og den planlagte udbygning vurderes at kunne bidrage til stabilitet. Brasiliens store havnekapacitet tilgodeser behovet i relation til såvel udenrigshandel og militæret. Det store udbud af radio og TV programmer ses som en forstærkning af det åbne demokrati. De igangsatte og planlagte udvidelser kan dog hvis de får den tilstrækkelige økonomiske prioritet - ses dog som en kommende stabiliserende faktor med større økonomisk og sikkerhedsmæssig kontrol. Men såfremt infrastrukturen ikke i væsentlig grad udbygges vil en fortsat ringe infrastruktur kunne få en destabiliserende effekt på den økonomiske udvikling. Privatiseringen af infrastrukturen betyder, at rentabilitetsforhold kommer til at spille en afgørende rolle for udbygning og vedligeholdelse af strukturen. Prioriteringerne i relation til infrastrukturen understreger den politiske vægtning af det økonomiske vækstpotentiale. 4.4 Den sociologiske faktor Fattigdommen og den store sociale ulighed er iøjefaldende og bekæmpelsen heraf udgør den største udfordring for Brasilien. Især sundheds- og uddannelsesområdet er forsømte. Den demografiske udvikling og aldersfordelingen peger på at der i de næste mange år vil være en meget stor gruppe til at forsøge børn og gamle og vil kunne have en stabiliserende virkning. Dette kræver dog at uddannelsesområdet, især grundskoleuddannelsen, styrkes voldsomt, for således at opnå kvalificerede folk til arbejdsmarkedet. Ligeledes må indsatsen på det almene sundhedsområde styrkes, således at der opnås en bedre helbred for den store befolkningsgruppe, hvorved tillige beskæftigelse og produktivitet bedres. En øget indsats på forebyggelsesområdet nedsætter på sigt dyrere behandlinger af sygdomme, ligesom levealderen alt andet lige bedres. Disse tiltag kræver en politisk enighed og beslutsomhed samt en fortsat positiv økonomisk udvikling. Fattigdommen i byerne har medført en stigende kriminalitet og vold. Denne faktor har også bevirket at turismen ligger på et alt for lavt niveau, så landet afskærer sig for store udenlandske indtægter. Fattigdom er udover at være barriere for en bæredygtig udvikling også den største enkeltstående hindring for politisk og social stabilitet. De store socioøkonomisk uligheder i samfundet vil fortsætte med at opretholde en politisk ustabilitet. Fattigdommen og den sociale ulighed og en manglende politisk indsats er samlet utvivlsomt den vigtigste destabiliserende faktor. 4.5 Den økonomisk-videnskabelige faktor Brasilien har gennemgået en proces fra overvejende at have været et landbrugsland til en industrination. Denne udvikling har samtidigt været korreleret til den på det tidspunkt eksisterende økonomiske politik. Udviklingen har haft sin pris, bl.a. baseredes industrialiseringen på udenlandske lån, som landet fortsat betaler af på. Med sine naturrigdomme og den kolonimæssige baggrund har Brasilien været et eksempel på et land med stor råvareeksport. Brasilianske produkter bidrog i de forrige århundreder til en industriel europæisk udvikling, imens det ikke medførte nogen synderlig økonomisk fremgang i Brasiliens egne regioner. Det er kendetegnende at af Brasilien har satset meget på en stor eksport af metaller, industrielle råvarer og landbrugsvarer, hvilket har givet en umiddelbar indtægt, men har måske ikke altid været til landet eller regionens bedste. Et eksempel er den store landbrugseks- UKLASSIFICERET 20