Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sct. Mikkel Søndersøparken 3 8800 Viborg Sct. Mikkel er et socialpsykiatrisk bosted i Region Midtjylland. Psykiatri og Social i Region Midtjylland driver specialiserede socialpsykiatriske døgntilbud og tilbud til mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Sct. Mikkel er et døgntilbud, som drives i henhold til Lov om Almene boliger 185b og Lov om Social service 83 og 85. Bo tilbuddet kan enten være tidsbegrænset eller det kan være et længerevarende ophold på ubestemt tid. Målgruppen er mennesker med komplekse psykiske lidelser med svære problematikker indenfor områderne spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, selvskadende adfærd og dobbeltdiagnoser. Der er 21 lejligheder, som alle har altan / adgang til gårdhave. Alle lejligheder indeholder stue, soveværelse, køkken og bad. Fællesarealet er indrettet med mindre opholdszoner, hvilket giver variation i rummet med mulighed for forskellige tilbud og den enkelte motiveres dermed til at deltage i fællesskabet. Fra fællesarealerne er der direkte adgang til en gårdhave. Medarbejderfaciliteterne findes i parterreplan, ligesom fælles café og køkkenfaciliteter findes her. Cafémiljøet ligger i delvis åben forbindelse med indgangspartiet og bliver derved et synligt tilbud for alle på bostedet. Scan denne kode og se vores præsentationsvideo: Læs mere på vores hjemmeside http://www.sctmikkel.rm.dk/ Eller generelt om Psykiatri og Social i Region Midtjylland på: www.rm.dk/psykiatri+og+social Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sct. Mikkel samarbejder med beboerens praktiserende læge og har desuden et fast samarbejder med en speciallæge i psykiatri som konsulteres efter behov. Vi har endvidere et tæt samarbejde med behandlere i distriktsteamet (speciallæger, psykologer), som konsulteres efter aftale. Side 1 af 12
Vi samarbejder ligeledes med visitatorer, sagsbehandlere og støtte/kontaktpersoner fra mange forskellige kommuner. Ikke mindst vægtes et tæt samarbejde med pårørende og alle andre personer der kan have en betydning for beboerens hverdags- og arbejdsliv. Alt samarbejde sker under hensyntagen til beboerens samtykke jævnfør forvaltningsloven 27 Sct. Mikkel har i øjeblikket 25 medarbejdere, som er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, ergoterapeuter, ernæringsassistent, administrativ medarbejder samt rengøringsassistenter. Sct. Mikkel er desuden uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever og pædagog- og sygeplejestuderende. Patientkategorier/borgerkategorier På Sct. Mikkel er der normeret plads til 20 beboere, som er fordelt i 10 lejligheder i 2 bygningsfløje. Aldersgruppen er nuværende fra 18 til 55 år, men flertallet af beboerne er i begyndelsen af tyverne. Sct. Mikkel råder endvidere over 1 midlertidig tryghedsplads, som med kort varsel kan tilbydes til voksne patienter, som er færdigbehandlet på en psykiatrisk afdeling, men som endnu ikke er visiteret til et socialt tilbud eller som venter på en ledig plads. Målgruppen på Sct. Mikkel er beboere som har en kendt almen psykiatrisk lidelse eller er i gang med en udredning heraf. Det være sig skizofreni, affektive lidelser samt mennesker med et misbrug eller med en dobbeltdiagnose. Sct. Mikkel kan tilbyde enten et tidsbegrænset eller et længerevarende ophold. Et tidsbegrænset ophold kan være et behandlings, udrednings- eller et træningstilbud. Det forventes, at den enkelte med en tids afgrænset og intensiv indsats kan opnå en bedring på det personlige, sociale og praktiske område. Et tids afgrænset ophold, hvor den enkeltes livssituation afklares, med fokus på individuelle behov og mulighed for at mestre eget liv er i centrum. Et længerevarende ophold har udover det ovennævnte, fokus på det levede hverdagsliv og dermed på, at den enkelte får skabt sit eget hjem. Derfor tilbydes døgndækkende støtte i egen bolig, hvori der skabes struktur og rammer for et hverdagsliv. Tilbuddet giver mulighed både for selvstændighed og for social kontakt, omsorg, støtte og udvikling. Side 2 af 12
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På Sct. Mikkel kan beboerne have forskellige problemstillinger, som får mindre eller større konsekvenser for deres hverdag: Beboere med psykotiske oplevelser som stemmehøring og vrangforestillinger. Eksempelvis hører nedladende eller truende stemmer. Forestiller sig at noget eller nogen vil gøre skade på beboeren. Beboere med tvangsprægede handlinger/tanker. Eksempelvis udfører opgaver i bestemt rækkefølge, tjekker døre m.m. Beboere med selvskadende adfærd. Eksempelvis skære i sin arm, overspise, alkohol- eller stofmisbrug Beboere med angsttilstande. Eksempelvis ikke at kunne færdes udenfor huset alene og foretage egne indkøb. Kan medføre indre uro, rastløshed, udadreagerende adfærd og selvmordstanker Beboere med manglende evne til at indgå i relationer. Kan ikke være samen med andre over længere tid isolerer sig Beboere med kognitive forstyrrelser. Svært ved at huske, danne overblik, tænke nuanceret Centrale kliniske problemstillinger: Relationsproblematikker Social eksklusion Beboere med angstproblematikker Beboere med en selvskadende adfærd Beboere med misbrug Beboere med en behandlingsdom beboere med livsstilssygdomme Beboere med psykoser Beboere med tvangshandlinger Beboere med dobbeltdiagnose Typiske kliniske sygeplejeopgaver Den overordnede målsætning for Sct. Mikkel er, at stedets beboere ydes respektfuld hjælp og støtte efter behov (Lov om social service 83 og 85), så den enkelte beboer i videst mulig omfang, kan mestre sit eget liv i overensstemmelse med egne ønsker og det omgivende samfunds muligheder og begrænsninger. Side 3 af 12
Indsatsen skal medvirke til at opbygge selvværd og håb for fremtiden for den enkelte beboer. Sct. Mikkels personale har forskellige kompetencer og gør derfor brug af tværfagligheden. Sygeplejerskens sygeplejefaglige opgaver tager generelt udgangspunkt i sygeplejerskens funktionsområder: At udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje. Herunder arbejdes der ud fra sygeplejens 3 dimensioner og et holistisk menneskesyn. I forhold til modul 8 kan nævnes følgende sygeplejefaglige opgaver: Udvise omsorg og empati. Forståelse og respekt for den enkelte beboers almene og særlige behov og problemstillinger. Skabe en vis grad af tryghed og forudsigelighed. Etiske overvejelser. Styrke beboernes identitetsfølelse og selvværd. Anerkendelse, realitetsorientering, livshistorie, vedholdenhed. Skabe, vedligeholde og afvikle relationer til beboere. Være synlig og troværdighed Anvender bevidst og fagligt kommunikationen som et altafgørende redskab til kontakten med beboere og pårørende. Nonverbalt sprog, realitetsorientering, aktiv lytning, grænsesætning. Tydeligt sprog Motivere og inspirere beboerne til at leve sit liv efter ønsker og evner. Være rolle model. Moderlige og faderlige roller. Helt eller delvis kompenserende tiltag og undervisning/vejledning i forbindelse med personlig hygiejne, sund ernæring, meningsfuld aktivitet og socialt samvær. Brugerinddragelse og samarbejde. Beboermøder, samtaler, aktiviteter. Udføre sygepleje ud fra jeg-støttende principper Forebygge, rumme og agere i udadagerende adfærd. Kender og anvender konfliktløsningsmodeller. Kunne identificere egne og beboernes forsvarsmekanismer herunder håndtere splitting og projektioner samt opsøge vejledning og supervision Motivere til forsat medicinsk behandling, administrere medicin og give injektioner. Undervisning og observation. Samarbejde med pårørende og andre relevante samarbejdspartnere. Typiske patientforløb/borgerforløb Målgruppen på Sct. Mikkel er beboere som har en kendt almen psykiatrisk lidelse eller er i gang med en udredning heraf. Det være sig skizofreni, affektive lidelser samt mennesker med et misbrug eller med en dobbeltdiagnose. Sct. Mikkel kan tilbyde enten et tids afgrænset eller et længerevarende ophold. Et tids afgrænset ophold kan være et behandlings, udrednings- eller et træningstilbud. Det forventes, at Side 4 af 12
den enkelte med en tids afgrænset og intensiv indsats kan opnå en bedring på det personlige, sociale og praktiske område. Et tids afgrænset ophold, hvor den enkeltes livssituation afklares, med fokus på individuelle behov og mulighed for at mestre eget liv er i centrum. Et længerevarende ophold har udover det ovennævnte, fokus på det levede hverdagsliv og dermed på, at den enkelte får skabt sit eget hjem. Derfor tilbydes døgndækkende støtte i egen bolig, hvori der skabes struktur og rammer for et hverdagsliv. Tilbuddet giver mulighed både for selvstændighed og for social kontakt, omsorg, støtte og udvikling. Metoder i klinisk praksis Relationsarbejde Individuelle planer / mål arbejde Kognitiv behandling Social indikator programmer (SIP) NADA akupunktur COPM; COPM er et redskab, der fremmer og sikrer en klientcentreret praksis. COPM -vurderingen foretages sammen med klienten og former sig som en samtale. COPM er baseret på ergoterapimodellen CMOP fra den Canadiske, 'Enabling Occupation'. AMPS; AMPS The Assesment of Motor and Process Skills er et nyskabende observationsredskab, som anvendes til at vurdere kvaliteten af personers udførelse af huslige (instrumentelle) og personlige dagligdagsaktiviteter (ADL). Kvaliteten af personens aktivitetsudførelse vurderes ved at måle på graden af fysisk anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed i forhold til 16 motoriske og 20 procesmæssige færdigheder System Bosted; Bosted System er et socialfagligt IT-system, der understøtter det daglige arbejde med dokumentation og effektmåling på de sociale tilbud. Jeg-støttende principper Recovery Livshistoriefortællinger Stemmehøringsarbejde Psykoeducation; Psykoedukation er undervisning af beboere og deres pårørende. Formålet er at forøge deres viden om psykiatriske sygdomme specielt med henblik på at fremme bevidste problemløsningsstrategier. Miljøterapi Side 5 af 12
Fast refleksion i et formaliseret refleksions rum Supervision ved ekstern supervisor, ad hoc men formaliseret én gang månedligt Den lærende organisation er et nøglebegreb på bostedet Deltagelse i udviklingsprojekter Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Sct. Mikkel er impliceret i arbejdet vedrørende Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område, både i udarbejdelsen af de nationale standarder og regionale retningslinjer. http://www.socialkvalitetsmodel.dk/ Under kvalitetsmodellen er en række af delprojekter, som vi ligeledes er med i: Bruger pårørende undersøgelse http://www.socialkvalitetsmodel.dk/beboer-+og+p%c3%a5r%c3%b8rendeunders%c3%b8gelser SIP socialpsykiatri http://www.sip.dk/ I 2012 er vi desuden deltagere i projektet Sundere liv i socialpsykiatrien, som har til formål at fremme sundheden og forebygge udviklingen af nye kroniske livstilsbetingede sygdomme blandt brugere i socialpsykiatrien. På bostedet er der ansat en udviklingsmedarbejder til varetagelsen af opgaver vedrørende disse projekter. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinerer det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til fast- og planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning Side 6 af 12
I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Der tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er i tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi forskellige betegnelser såsom - ad hoc vejledere/ med vejledere/daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer om ugen, og undervisningen kan være placeres på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen med velkomstbrevet. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Den kliniske undervisning vil oftest være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne, men vil også forekomme i aftentimer og i weekender. Kun undtagelsesvis og efter aftale med den studerende kan der blive tale om klinisk undervisning om natten. Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende samtidig har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Daglige klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 8 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for få patienter/beboere Side 7 af 12
Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Det udelukker dog ikke under vejledning i en konkret situation forstået som, at den studerende og vejlederen kan være sammen om og i en konkret situation. En situation som de forud har drøftet igennem og efterfølgende drøfter og reflektere over. Studiegrupper Som supplement til den kliniske undervisning i autentiske sygeplejesituationer tilbydes den studerende at deltage i studiegrupper. Det er et mere formaliseret refleksions- og bearbejdningsforum, hvor de studerende mødes for via refleksion gensidigt at inspirere og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. Gruppen er sammensat af ca. 3-6 studerende samt en eller to kliniske vejledere, som i samarbejde med de studerende er ansvarlige for planlægning og afvikling. Der planlægges med, at gruppen mødes 3-4 gange a 3 timers varighed i løbet af den kliniske undervisningsperiode. Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejlednings- og evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Efter samtalen er den Side 8 af 12
studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIA s evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 8. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet overfor samarbejdet med studerende og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende og midt i en læreproces. Side 9 af 12
Fastlagt og planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der en fastlagt - og en planlagt studieaktivitet. Den fastlagte studieaktivitet retter sig mod en kommunikativ aktivitet. Det er den studerende og den kliniske vejleder, der deltager i den fastlagte studieaktivitet. Introduktionen til og drøftelsen af den kommunikative aktivitet kan efter aftale foregå enten individuel eller i studiegruppen. Den planlagte studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion. Seminar er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen der deltager i den planlagte studieaktivitet. Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. På de afdelinger, hvor de kliniske vejledere har en fast vejledningsdag, forventer vi, at den studerende er tilstede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, og har givet den kliniske vejleder og teoretiske underviser adgang til e-portfolio at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e-portfolie at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i e-portfolio inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt gruppebaseret vejledning og refleksion at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes Side 10 af 12
individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 8 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 8, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer en kopi af evaluerings skema til den kliniske vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Jeg hedder Rikke og er ansat som projektsygeplejerske på bostedet Sct. Mikkel. Sideløbende med dette arbejde er jeg klinisk underviser for sygeplejestuderende primært på modul 8. Mit arbejde som klinisk underviser oplever jeg som både spændende og udfordrende. Jeg blev uddannet sygeplejerske i 1997 og har været ansat i psykiatrien i hele denne periode dog med små udflugter til blandt andet operationsafdelingen og hjemmeplejen. Jeg har siden 1997 fungeret som klinisk vejleder for sygeplejestuderende under forskellige uddannelsesordninger og vejledningsrammer. Som supplement til min almene sygeplejerske uddannelse er jeg også uddannet som klinisk vejleder og specialuddannet sygeplejerske i psykiatrisk sygepleje Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum for teoretisk undervisning: 240 300 sider Pensum for den kliniske undervisning: 360-600 sider, heraf opgiver den studerende 90 150 sider selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i e- portfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum i e- portfolie. Pensum for den kliniske undervisning fremgår af pensumlisten Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende er studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 8, side 5. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. Side 11 af 12
den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis ikke den kliniske vejleder gør indsigelser og/eller den studerende selv melder fra. Hvis den studerende selv melder fra, så skal det ske via skolen/studievejleder. den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på 90 150 sider Kriterier for seminar og intern klinisk prøve er vedlagt som bilag 1 og 2 i modulbeskrivelsen, modul 8. Kriterier for fastlagt studieaktivitet i form af kommunikativ aktivitet samt pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet. Udarbejdet af: Klinisk vejleder: Rikke Vorre, Klinisk vejleder, Sct. Mikkel, august 2012 Leder: Eva Nedergaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Godkendt af: August 2012 Side 12 af 12