Indledning og problemformulering

Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med en hf har forsøgt med uddannelse før, som så ikke er gennemført. Det er der mange grunde til: Tilbud om at komme ud at rejse, drømme der skal prøves af, gode job men de fleste har noget tungt med sig. Det kan være i form af sociale begivenheder, dødsfald, sygdom, dårlige oplevelser fra folkeskolen og gymnasiet - og så er mange gymnasiefremmede 2. De kommer fra hjem og miljøer, hvor det at uddanne sig slet ikke er inde i overvejelserne om fremtiden. I vejledningen møder vi unge, der ikke ved, hvorfor man skal tage en uddannelse. Dem jeg vejleder er på den ene side meget forskellige, men på den anden side ligner de hinanden i deres usikkerhed i forhold til det at gå i skole: Sidde blandt mennesker man ikke kender, høre efter, tage noter, spørge om noget i plenum, læse hjemme, øve sig, holde oplæg og ikke mindst - gå til eksamen. Dertil kommer det mod, der skal til at forfølge en drøm, turde gå efter en videregående uddannelse og en dag have et meningsfyldt arbejde. Usikkerheden fylder således meget, og dermed er det et kernepunkt i vejledningen af kursisterne, at få dem til at tro mere på sig selv som studerende. Jeg vil derfor i nærværende opgave undersøge, hvordan man kan arbejde med at få kursister til at blive mere sikre på sig selv, så de tør gå efter drømmene. Hvordan vejleder jeg, så vejledtes handlinger og valg for karrieren bliver truffet på et grundlag, der ikke påvirkes negativt af usikkerhed og fortidige dårlige oplevelser? Præsentation af case og teori For at kunne svare på ovenstående bruger jeg i nærværende opgave den konstruktivistiske tilgang med hovedvægt på SCCT 3, Supers syn på selvopfattelser 4, Peavys 5 metode med diskussion af de etiske aspekter. Andre teoretikere bliver også inddraget. Som eksempel på en kursist, opgavens case, bruger jeg kursisten M. Hun er 46 år, har kørt taxa i 20 år, er ordblind og lever i et parforhold med to små papbørn kort fortalt. Jeg skrev hende ind på hf i foråret 2012 og havde hende i dansk i et år. Nu er jeg hendes retoriklærer og SPS- person, og det er ofte mig, der taler med i hende studievejledningen, når hun skal have justeret sit skema, har specifikke spørgsmål osv. Hun begyndte på hf, for at få fag til at søge ind på kvote 2 som psykomotoriker. Men nu er hun i tvivl om, hvad hun skal gøre - og hun er blevet glad for at gå på hf. 1 Jeg er hf- studievejleder på Københavns VUC, ansat så jeg ca. er halvdelen af min arbejdstid i vejledningen og halvdelen som underviser. 2 Klewe, Hf- enkeltfag, 2005. Klewe beskriver især de demografiske baggrunde. Siden 2005 er målsætningen om at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse kommet til. Det er blevet svært at få lov til at få understøttelse, når man mangler en uddannelse. Dette giver naturligvis mange uddannelsessøgende uanset baggrund, viden og motivation. 3 Især med vægt på fremstillingen hos Højdahl og Poulsen, Karrierevalg, 2012, kap. 8 4 Højdahl og Poulsen, Karrievalg 2012, kap 5 Peavy, Konstruktivistisk vejledning, 2012 1

M s karriereudvikling i et socialtkognitivt perspektiv I SCCT har man i tre modeller 6 samlet et karrierevejledningssøgende menneskes både sociologiske og psykologiske vilkår og veje. Mennesket, der skal karrierevejledes, ses i en interaktion mellem kontekst, situation og person i et loop: Mennesket forandrer sig i takt med at det gør sig erfaringer, så konteksten i konstruktivistisk og i særdeleshed SCCTs forståelse påvirkes af ens syn på fx barndommen. Selve situationen vil i Ms tilfælde være valget af hf fag, som så vil påvirke - og blive påvirket af hendes personlighed, valg og handlinger. Dette kan ses som modsætning til Hollands menneskesyn 7, hvor træk- faktorteorien ligger som en del af grundlaget for en ide om, at man kan matche et menneskes egenskaber eller træk, og at disse er konsistente 8. Self- efficacy M begyndte som omtalt sin nye karriere for 1,5 år siden, da hun blev skrevet ind på KVUC. I det følgende vil jeg først og fremmest analysere hendes handlinger og valg i hendes karriereforløb fra et socialkognitivt perspektiv, med inddragelse af de modeller og begreber som illustrerer et menneskes udvikling i teorien fra SCCT 9. Denne er udviklet af Lent, Brown og Hackett med afsæt i Banduras teorier, som er videreudviklet af Krumboltz: Begrebet self- efficacy er en del af kernen i teorien for Krumboltz, det der gør forskellen, når et menneske skal vælge og handle ift. karriere 10. Self- efficacy er den form for sikkerhed, et menneske kan opnå (eller ikke opnå), når det har haft succes med et eller andet, det har gjort. Self- efficacy er altså en tro på, at man kan mestre noget, fordi man selv har handlet sig frem til denne kunnen. Ms self- efficacy er ikke særlig god i forhold til det at studere. Hun er ordblind, og det betyder, at hun fx i danskundervisningen ikke troede, at hun kunne læse en hel roman. Det er derfor vigtigt at fokusere på, hvad der kan få hendes self- efficacy i spil, som en aktiv komponent sammen med hendes interesseudvikling. Personlige mål, interesseudvikling og resultatforventning Interesser er dynamiske, de udvikler sig i samspillet med kognitive processer, hvilket virker motiverende og selvregulerende. Ms interesser forandrer sig således i takt med, at hun går på hf. Interesser er i SCCTs optik både noget, der er influeret af miljøet baseret på Krumboltz antagelser - og noget, der udvikler sig 11. 6 I analysen af samtalen inddrages valgmodellen. Denne rummer i stort de to andre modeller. 7 Højdahl og Poulsen, Karrievalg 2012, kap. 4 8 I Lindh, Femmeren, 2009 står der at træk- faktor- teoriens relation mellem fx vejleder og vejledte kan blive autoritær i modsætning til en dialektisk synsmåde. 9 Højdahl og Poulsen, Karrierevalg, 2012, kap. 8 10 Højdahl og Poulsen, Karrierevalg, 2012, kap. 5 11 Højdahl og Poulsen, Karrierevalg, 2012, kap. 8 2

Ms formulering af sine personlige mål har en konkret betydning for hendes KVUC- liv. Da hun går på enkeltfags- hf, betyder hendes planlægning af skema, om hun kan forfølge sine personlige mål, uden at det skal tage uforholdsmæssig lang tid. De personlige mål betyder noget for de kompetencer og forventninger, hun har: Hvis hun justerer på sit personlige mål fra at ville være psykomotoriker til noget andet, så vil det hænge sammen med hendes oplevelse af, hvordan det går med de enkelte fag. M har fundet ud af, at hun er god til matematik og retorik, mens biologi falder hende svært. Erfaringerne med hendes kompetencer, influerer dermed på hendes personlige mål. Hun har fx overvejet om hun skal være fysioterapeut, hvilket vil kræve, at hun læser biologi på b- niveau og så videre M er inde i et loop 12, hvor hun forandrer sine personlige mål i takt med at hendes kompetencer og self - efficacy ændrer sig. Hendes interesseudvikling skal ses i sammenhæng med hendes self- efficacy. M s self- efficacy har, i forhold til hendes interesse for psykomotorikken, ikke fat i den læring hun har fra sin skolegang. 13. Hendes resultatforventning har været at blive klar til at søge ind på uddannelsen for psykomotorikere, og denne forventning har været med til at få hende i gang med at tage hf- fag. Men nu er hun begyndt at justere på resultatforventningen, hvilket har betydning for hendes valg nu: Skal hun gå efter en fuld hf, eller skal hun nøjes med de fag, der gør, at hun kan søge ind på få forskellige uddannelser? Det er helt konkret et valg, hun skal vejledes af mig til at tage eller ikke at tage 14. Selvopfattelsen Det er således en del af min vejlederopgave, at få M til at tro på, at hun kan klare de fag, der skal til for at komme videre. For at undersøge nærmere, hvordan Ms egen selvopfattelse er, inddrages Super 15. Han definerer selvopfattelsen som hørerende til bestemte roller med bestemte funktioner. De dimensioner, der hører til selvopfattelsen, kan for M fx være, hvordan hun har klaret at fremlægge noget i dansk eller at køre taxa med fulde mennesker ved juletid. Udover dimensionerne 16 er der også metadimensionerne, der bestemmer, hvor stabil selvopfattelsen er. For M er taxa- rollen (nok) stabil, og dermed er hendes self- efficacy god på det punkt, mens hendes oplæg- i- timerne- rolle vil være mindre stabil, fordi hun kun har et lille erfaringsgrundlag altså svarende til den læring, som SCCT bruger i deres teori. Peavy Peavys 17 metode og syn på vejledning har haft en stor indflydelse på dansk karrierevejledning. Hans hollistiske menneskesyn har måske med dette at gøre. Hans 12 Højdahl og Poulsen, Karrierevalg, 2012, kap. 8 13 Læring i betydningen: Det hun har lært af sine erfaringer dels direkte, dels indirekte, fx af skolekammeraters erfaringer. Højdahl og Poulsen, Karrierevalg, 2012, kap. 8 14 Samtalen, jeg har filmet til analyse, har fokus på denne problemstilling. 15 Højdahl og Poulsen, Karrierevalg, 2012, kap. 3 16 Ibid. Dimensionerne fortæller om måden, man opfatter sig selv på, s. 60 17 Peavy, Konstruktivistisk vejledning, 2012 3

metaforiske jeg- koncept indebærer, at man som vejleder skal se på den vejledte, som et menneske med en kerne som fortolker, handler og vælger. Denne kerne udgøres af det relationelle- jeg, for M bl.a. hendes forhold til kæresten og børnene, det fysiske jeg, hendes krop osv, kompetence- jeget, hendes arbejds- og studieliv og ikke mindst det åndelige, som fylder meget for M: Hun har ved flere lejligheder nævnt meditation, taoisme og nummerologi 18 både som noget hun kan se har været problematisk, fordi der ikke har ligget nok handling i det. Og som noget, der har hjulpet hende, fx meditationen. Peavy skriver om et møde, han har haft med en 20- årig. Hans beretning og opsummerende 10 punkter 19 rummer hans menneskesyn: Han ser på den vejledtes liv, som noget man som vejleder skal interessere sig for. Hans tanker om leverum indebærer et samarbejde mellem vejleder og vejledte, der skal give mening for begge parter. En sympatisk tanke, da det nødvendiggør, at vejleder er nærværende og ægte i sin vejlederrolle: Man skal altså ikke være lukket, men turde sige sin mening. 20 Etik Ovenstående fører frem til nogle etiske overvejelser i forbindelse med vejledningen. Mit moralske ansvar for M, som den nære anden 21 er naturligvis stort. Vi har kendt hinanden i et godt stykke tid, og fordi jeg også er hendes underviser, har vi været i mange forskellige situationer sammen. Den balance der skal være mellem min vejledning af hende, det jeg gør for at hjælpe hende og - i lyset af ovenstående mine holdninger, kan få min indflydelse på hendes karrierevalg til at blive for stor. Jeg kan komme til at fylde for meget. Og det jo ikke meningen, når god vejledning handler om at gøre mennesker aktive i deres eget liv! Og så er der det etiske dilemma i forhold til den fjerne anden. For en ting er alt det gode, jeg som vejleder gerne vil gøre for M noget andet er, om jeg gør så meget for hende, at det bliver uretfærdigt i forhold til alle de andre kursister på skolen. Konklusion og analysen af samtalen med M Ovenstående leder mig til en forsigtig konklusion, som jeg vil gå mere i dybden med i den mundtlige del af eksamen. For M gælder det som for flertallet af kursisterne på Københavns VUC at der skal fokuseres på det, der er gået godt, eller det som har gode chancer for at gå godt. M skal have fokus på sine sejre, så hendes self- efficacy og selvopfattelse i specifikke studie- situationer kan indgå i en dynamik med hendes valg og handlinger. Helt konkret skal min vejledningssamtale med hende munde ud i en justering af hendes skema, så hun kan forfølge sine personlige mål i sin karriere. 18 Et aspekt jeg vil komme ind på i analysen af samtalem. 19 Peavy, Konstruktivistisk vejledning, 2012, s. 55-56 20 ibid. S. 83 i afsnittet om at arbejde med historier. 21 Aadland, Etik, 1998 4

I analysen af den filmede samtale, vil jeg således diskutere og vurdere samtalemetoden 22, teorien fra nærværende opgave og de etiske aspekters indflydelse på hinanden. 22 Især med udgangspunkt i Løve, Vejledning ansigt til ansigt, 2012 5

Litteraturliste: Aadland, Einar Højdahl og Poulsen Klewe, Lars Lindh, Gunnel Løve, Tove Peavy, Vance R Etik. Dilemma og valg. Dansk psykologisk forlag, 1998 Karrievalg.Teori om valg og handling. Schultz, 2012 Hf- enkeltfag, VUC og Danmarks pædagogiske universitet, 2005 Femmeren. En vejledningsmetodik, Forlag Studie og Erhverv, 2009 Vejledning ansigt til ansigt, Schultz, 2012 Konstruktivistisk vejledning. Teori og metode. Schultz, 2012 6