Den 26. januar 2015 Sparring og observation Sparring og observation er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede lyst til læring samt personlige og faglige udvikling skal fortsat udvikles i skolens almene del. De 6 indsatser retter fokus på både individniveau og læringsmiljø og indsatserne er målrettet elev, klasse, lærerteam og forældre. Se flere oplysninger på www.ungvest.dk/læringforalle. Tænkningen bag Sparring og observation Når en elev vender tilbage til egen klasse vil det modtagne lærerteam opleve, at eleven har udviklet sig både fagligt og socialt. Det betyder, at de læringsmål og den praksis, der tidligere blev anvendt i forhold til elevens læreproces skal justeres på en måde, så undervisningen bygger videre på det, eleven har med fra det intensive læringsforløb. Sparring og observation skal ses som en støtte til at justere praksis i forhold til den enkelte elevs fremadrettede faglige og sociale udvikling, men i flere tilfælde også i forhold til at brede elevens kompetencer ud til andre elever med lignende udfordringer i klassen eller på tværs af klasser. Mål for Sparring og observation: Lærerteamet får nye fortællinger og ny viden om elevens faglige og sociale kompetencer og potentialer. Klassens øvrige elever får et nyt syn på eleven. Ny viden skal føre til nye handlemuligheder. Lærerteamet laver læringsmål for eleven og tilrettelægger undervisning med afsæt i ny viden om eleven. Lærerteamet får bedre forudsætninger for at differentiere undervisningen. Eleven bliver opmærksom på egen læreproces og oplever udvikling. Fælles indhold for alle forløb er: Sparring og observationsforløbet tilrettelægges i samarbejde med lærerteamet. Overleveringsmøde mellem det intensive læringstilbud og almenskolen. Opstilling af nye læringsmål for eleven. Pædagogisk intervention planlægges. Herunder justeringer i læringsaktiviteter og læringsmiljø. Handle- og procesplan udarbejdes. Elevinddragelse i nye læringsmål. Læringskonsulenten observerer i forhold til et aftalt fokus samt sparring. Lærerteamet justerer i praksis. Kollegial observation i forhold til et aftalt fokus samt teamrefleksion. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle 1
1. Overleveringsmøde Det er vigtigt, at resultater og ny viden fra det intensive læringsforløb bringes i anvendelse tilbage i skolens almene del og det retter fokus på handlingerne at aflevere og at modtage. På hvilken måde skal ny viden afleveres og på hvilken måde skal ny viden modtages? Overleveringsmødet danner grundlag for det efterfølgende sparring og observationsforløb og det er derfor beskrevet under denne indsats. Overleveringsmødet fokuserer på de ressourcer, eleven vender tilbage med. Med afsæt i ressourcer skal der fortsat arbejdes med at opbygge det, som eleven endnu er udfordret med. For at kunne bygge på elevens ressourcer er overleveringsmødet et centralt møde. Mødet deles i 3 dele med 3 forskellige dagsordner og formål. Det intensive læringsforløb overlever ny viden i forhold til faglig udvikling, læringsstrategier, trivsel mm. Derefter reflekterer skolens almene del i forhold til nye læringsmål, justeringer i nuværende praksis mm. For at støtte lærerteamet i at modtage en elev inviteres en ledelsesrepræsentant og en inklusionsvejleder med til overleveringsmødet. De tænkes ind som støttende eller deltagende i forhold til at planlægge elevens fortsatte faglige, personlige og sociale udvikling. Mødet resulterer i en handle- og procesplan. Struktur for et overleveringsmøde Sted: Afholdes på hjemskolen. Mødets varighed: 2 timer. Tiden deles i tre forskellige møder. Mødeleder: Læringskonsulent fra Læring for alle 1. del af overleveringsmødet: 1. del af mødet: Tid: 30 min. Deltagere: Fra X skole: Forældre, elev, 2 lærere, ledelsesrepræsentant og skolens inklusionsvejleder Fra det intensive læringsforløb: 2 medarbejdere og læringskonsulent Mødets indhold: Elev og forældre fortæller om deres oplevelser i forbindelse med det intensive læringsforløb. Medarbejderne fra det intensive læringsforløb fremlægger den faglige og sociale udvikling, som de har set hos eleven. Der laves evt. aftaler med forældrene i forhold til elevcoaching. observation.docx 2
Målet med 1. del: Alle får en ny fortælling om den elev, som de sendte på et intensivt læringsforløb. Alle får viden om de ressourcer, der kan bygges videre på. Alle får viden om eventuelle opmærksomhedspunkter. Forældrene får støtte i form af konkrete eksempler på, hvordan de kan arbejde med deres barns ressourcer og eventuelle opmærksomhedspunkter. Forældrene får viden om, at der efter det intensive læringsforløb er et fortsat fokus på eleven i form af en handleplan som udarbejdes efterfølgende. Lærerne deler handleplanen med forældrene, når den er udarbejdet. Punkter til 1. del: 1.1 Elevens fortælling: Hvad har eleven fået ud af at deltage i det intensive læringsforløb. (fagligt og socialt) 1.2 Forældrenes fortælling: Hvilke nye sider af deres barn, oplever de, der er udviklet på det intensive læringsforløb. 1.3 Fremlæggelse af faglige resultater og befordrende faktorer for denne udvikling: Læreren fra det intensive læringsforløb anvender Dales didaktiske kategorier 1 som tilgang til at strukturere den viden, der overleveres. o Elevens evner og forudsætninger (herunder testresultater) o Elevens arbejdsmåder og undervisningsmetoder o Elevens foretrukne læringsarenaer og læremidler o Elevens foretrukne organisering af skoledagen o Elevens foretrukne arbejdsopgaver og tempo 1.4 Fremlæggelse af nye sociale kompetencer og befordrende faktorer for denne udvikling: Pædagogen fra det intensive læringsforløb fremlægger iagttagelser i forhold til Ressourceblomsten. (Fra materialet KRAP) 1.5 Det videre fokus på elevens faglige og sociale udvikling: Den foreløbige procesplan vises til forældrene. Information til forældrene om at lærerne på 2. del af mødet laver lærerne nye læringsmål for eleven og disse vil blive fremlagt for elev og forældre 1 Dale, Lars Erling: Tilpasset og differensiert opplæring i lys av kunnskapsløftet. 2005. Lars Erling Dale beskriver i en forskningsrapport 7 didaktiske kategorier der kan bruges til at rammesætte en differentieret undervisning. observation.docx 3
2. del af overleveringsmødet: 2. del af mødet: Tid: 1 time og 15 min. Deltagere: Fra X skole: 2 lærere, ledelsesrepræsentant og skolens inklusionsvejleder Fra det intensive læringsforløb: 2 medarbejdere og læringskonsulent Mødets indhold: lærer-teamet udarbejder nye læringsmål for eleven og tilrettelægger tiltag i læringsmiljøet. Det sker med afsæt i de ressourcer og opmærksomhedspunkter, som medarbejderne fra det intensive læringsforløb har fremlagt. I samarbejde med læringskonsulenten laves der en handleplan for modtagelsen af eleven. De øvrige mødedeltagere har en støttende eller deltagende funktion i forhold til handleplanen. Formålet med 2. del: Udarbejdelse af nye læringsmål for eleven Udarbejdelse af handleplan for eleven Punkter til 2. del: 2.1 Forventningsafklaring: Deltagernes roller på mødet: Læringskonsulentens rolle: -Mødeleder - Facilitere udarbejdelsen af en handleplan - Læring for alle kan tilbyde Lærernes rolle: - Udarbejde nye læringsmål og tiltag De forskellige personer omkring bordets rolle: - Støttende funktion - Deltagende funktion Hvad tager vi med herfra? Når vi går fra dette møde har alle deltagere i større eller mindre grad bidraget til en handleplan for den elev, der vender tilbage fra et intensivt læringsforløb. 2.2 Hvilke ressourcer vender eleven tilbage med? Alle omkring bordet som deltog i 1. del af mødet får tid til at overveje følgende spørgsmål: Hvilke ressourcer hos eleven blev du opmærksomme på under mødets 1. del? Ressourcerne formuleres og nedskrives på Post-it. Det er en ressource at... observation.docx 4
På skift får deltagerne fra skolens almene del taletid. De highlighter de ressourcer, som de hørte det intensive læringsforløb fremlagde. (Post-it sættes på bordet foran lærerne.) Afslutningsvis får medarbejderne fra det intensive læringsforløb taletid og tilføjer eventuelle oversete ressourcer. Er der flere ressourcer som skal nævnes? 2.3 Hvilke udfordringer har eleven? Lærer-teamet og læringskonsulenten går i dialog om udfordringer. Hvilke udfordringer ser du, at eleven vender tilbage med? Hvad har du af ønsker i forhold til elevens udfordring? Hvad kan opretholde elevens udfordring? 2.4 Hvilke udfordringer har lærerteamet i forhold til elevens udfordring? Hvad er mest udfordrende for dig i forhold til elevens udfordring? Hvad kan opretholde det, du udfordres af? 2.5 Hvilke udfordringer har de øvrige elever i forhold til elevens udfordring? Hvad er mest udfordrende for de andre i forhold til elevens udfordring? Hvad kan opretholde det de udfordres af? Lærer-teamet formulerer 2 4 udfordringer som nedskrives på Post-it. 2.6 Refleksion over nye læringsmål for eleven Ressourcer og udfordringer er fremlagt og næste skridt er at være nysgerrig på, hvordan elevens succes kan planlægges. Hvordan kan eleven få bragt sine ressourcer i spil og få indfriet sit læringspotentiale og fortsat udvikle sig fagligt, personligt og socialt i klassens fællesskab? De næste 25 min. skal lærerteamet opstille nyt eller nye læringsmål og idéudvikle på tiltag, læringsaktiviteter og læringsmiljø. Alle andre mødedeltagere lukkes i boks og deres rolle er at overveje: Hvordan kan jeg med min position enten støtte eller deltage i at gøre teamets idéer til virkelighed? Medarbejderne fra det intensive læringsmiljø kan ikke være deltagende i forhold til at støtte den videre proces, men de kan være støttende og på mødet byde ind med erfaringer og idéer. Ark 1, Udfordringer, ressourcer og læringsmål anvendes som indledende struktur for målsætning. Lærerne udvælger én af elevens udfordringer og udvælger de af elevens ressourcer, som de mener, der skal aktiveres i arbejdet med elevens udfordringer. Med afsæt i udfordringer og ressourcer formulerer lærerne læringsmål (Anvend Post-it) Teamet udforsker forskellige læringsmål og beslutter ét mål. Det efterlader et arbejdsspørgsmål: observation.docx 5
Hvordan kan vi som team tilrettelægge læringsaktiviteter og skabe læringsmiljøer, der giver gode betingelser for, at eleven lykkes med det nye læringsmål? Teamet forholder sig til elevens læring og læreproces gennem Ark 2, 7 didaktiske kategorier Planlægning af elevens succes udfyldes 1. Læringsmål (faglig, personlig eller social) 2. Evner og forudsætninger 3. Arbejdsmåder og undervisningsmetoder 4. Læringsarenaer og læremidler 5. Organisering af skoledagen 6. Arbejdsopgaver og tempo 7. Vurdering og evaluering Tænk ud af boksen, måske kan nogle af de personer, der sidder omkring bordet efterfølgende bidrage med en støttende eller en deltagende funktion. Inden teamet når til at beslutte tiltag i forhold til det opstillede mål, så lukkes der op for boks 2 og de andre deltagere inviteres ind og svarer på skift i forhold til: Hvad hører du, at lærerne er optaget af? Hvad kan du biddrage med i forhold til de tiltag lærerne formulerer eller i forhold til tiltag, der ikke er bragt på banen? Husk at holde bolden på egen banehalvdel og tænk din egen position ind som støttende eller deltagende. 2.7 Læringsmål besluttes Lærerne beslutter det endelige læringsmål, læringsaktiviteter m.m. Læringskonsulenten skriver teamets beslutninger i Ark 3, Læringsmål lærer- og elevark Læringsmål formuleres for eleven Hvad skal eleven lære af undervisningen? Hvilke færdigheder og kompetencer skal udvikles? Hvilke aktiviteter skal planlægges? Hvilke ressourcepersoner kan være relevante at trække på? Og hvordan trækkes der på dem? Hvordan ser du, at eleven er på vej i mål? Hvordan ser du, at eleven er i mål? Hvad tænker I i forhold til forældreinddragelse og kammeratinddragelse? observation.docx 6
2.8 Elevinddragelse i nye læringsmål Tænkningen bag elevinddragelse i nye læringsmål Hvis man ikke ved, hvor man er på vej hen, så kan man heller ikke vide, hvilken vej man skal gå, sådan lyder svaret til Alice i Eventyrland, da hun spørger om vej uden at vide, hvor hun er på vej hen. Ifølge Hattie skaber synlige læringsmål bedre faglige resultater, bl.a. fordi vejen til målopfyldelsen bliver tydeligere for eleverne, de ved derved, hvor de er på vej hen og hvordan de skal komme derhen. 2 At delagtiggøre eleven i læringsmålene skal bl.a. bidrage til, at eleven reflekterer over egen læring og tager med-ansvar i forhold til at nå de mål, som er formuleret. Inddragelse, medansvar og synlig læring vil bidrage til at motivere og fokusere elevernes arbejde, hvilket vil styrke elevernes faglige progression Målorienteret læring kræver, at læreren er tydelig, mht. hvad der skal læres i f.eks. et undervisningsforløb. Samtidig kræver det, at læreren arbejder med metoder, der giver adgang til viden om, hvorvidt den ønskede læring er opnået. Det er bl.a. på denne baggrund, at Hattie taler om vigtigheden af synlig læring. Det betyder, at der for lærerne ligger en væsentlig opgave i at synliggøre, hvordan elever holder sig på sporet hen imod de pågældende mål. Teamet har besluttet nogle læringsmål og har dermed besluttet, hvor de gerne vil have eleven til at gå hen. For at få eleven med i processen delagtiggør teamet eleven i det opstillede læringsmål og i samarbejde med eleven formuleres der et dellæringsmål i elevhøjde. Del-læringsmål skal relatere sig til det læringsmål, som lærerne har formuleret. Konkrete læringsmål gør det klart for eleverne, hvilken indsats der kræves af dem, på hvilket niveau de skal præstere og hvornår har de opnået den tilsigtede læring. Læringsmål skal formuleres i et sprog, så eleverne kan forstå målet og der skal være en tæt sammenhæng mellem mål og valg af evalueringsmetode, så ikke bare læreren, men også eleven kan se, at evaluering sker på baggrund af opnåelse af læringsmålet. Ark 3, Læringsmål lærer- og elevark bruges i samarbejdet med eleven om dellæringsmål. 2.9 Mål for klassen Hvordan tænker I, at eleven kan inddrages i læringsmålet? Hvordan får eleven medejerskab til egne læringsmål og indblik i egen progression? Kort indledende drøftelse af, hvordan elevens nye kompetencer og færdigheder tænkes ind i klassens fremadrettede liv og læring. Er der elever, som vil have gavn af samme læringsmål? Kan en udbredelse af elevens nye kompetencer fx it-kompetencer komme andre elever til gode? 2 John Hattie, Synlig læring for lærere, 2013. observation.docx 7
Denne drøftelse vil tages op senere i sparring og observationsforløbet. 2.10 Læring for alle indsatser Læringskonsulenten præsenterer lærerne for de mulige indsatser, som Læring for alle tilbyder. 2.11 Opsamling og afrunding Læringskonsulenten opsummerer ved at læse op fra Ark 3, Læringsmål lærer- og elevark (Læringsmål, læringsaktiviteter, elevinddragelse) Handle- og procesplan (Indsatser der er aftalt, samt en tidsplan) Læringskonsulenten sender handle- og procesplanen til lærerne, som videresender til alle deltagere på mødet. I handleplanen står afsættet for udarbejdelsen af handleplanen (de nævnte ressource og opmærksomhedspunkter) samt de idéer der blev nævnt, men som i første omgang ikke blev en del af handleplanen. De kan eventuelt anvendes senere i forløbet. 3. del af overleveringsmødet: 3. del af mødet: Tid: 15 min. Deltagere: Fra X skole: 2 lærere og hvis muligt skolens inklusionsvejleder Fra det intensive læringsforløb: Inklusionskonsulent Mødets indhold: Der laves aftaler for observation og sparring i forhold til konkrete nedslag i handleplanen. Formålet med 3. del: Afstemme forventninger for observation og sparring Procesplan laves Punkter til 3. del: 3.1 Mål for observation Observation og sparring er knyttet til læringsmål og handleplan. Observation og sparring ses som en støtte til, at teamet får øje på, hvad der i deres praksis kan fremme og modvirke læringsmålene. Med den viden kan teamet justere i praksis. 3.2 Fokuspunkter for observation Fokus for observationen formuleres som et spørgsmål, der ønskes besvaret gennem observationerne. Ark 4, Aftalepapir for sparring og observation udfyldes. observation.docx 8
Eksempler på fokus: Hvordan kan vi få eleven til at bruge sin IT-rygsæk? Hvordan kan vi få mere ro i timerne? Hvordan kan vi hjælpe eleven med at deltage mere aktivt i undervisningen? 3.3 Aftale sted og tid for observation 3.4 Aftale sted og tidspunkt for sparring Problemstillinger kan opstå, når eleven har været tilbage i en periode og hverdagen vender tilbage. Det er derfor vigtigt at observationer og sparring fortsætter over tid. observation.docx 9
2. Observation og sparring: Som nævnt ovenfor er observation og sparring knyttet til de opstillede læringsmål og handleplanen. Derved skal observation og sparring ses som en støtte til, at teamet får øje på, hvad der i deres praksis kan modvirke og fremme læringsmålene. Med den viden kan teamet udvikle læringsmiljøet. Forløbet er sammensat af to modeller for observation og sparring. Der indledes med: A. Ekstern observation og teamsparring. Læringskonsulent fra Læring for alle observerer og giver sparring i forhold til aftalte fokuspunkter. Derefter: B. Kollegial observation og teamrefleksion Lærerteamet observerer hinandens undervisning i forhold til et aftalt fokuspunkt og deltager efterfølgende i refleksionsmøder. Læringskonsulent fra Læring for alle deltager ikke som udgangspunkt i observation, men faciliterer en efterfølgende refleksionsproces. Der kan i denne del af observationsforløbet ligge nogle logistiske udfordringer, som ledelsen muligvis skal biddrage til at løse. Der udleveres et observationsark, der bruges som støtte til at rette fokus i den enkelte observation. Det videre forløb aftales i samarbejde med teamet. A. Ekstern observation og teamsparring I denne observationsform benyttes der en traditionel iagttagende observation, hvor læringskonsulenten observerer og beskriver systemet uden at være i direkte interaktion med den. Læringskonsulenten deltager i en skoledag og observere på skift de to læreres undervisning og interaktion i elevgruppen ( lærer-elev og elev elev). Dagen afsluttes med 1 ½ times teamsparring. På overleveringsmødet er der aftalt et fokus for observationen og det formulerede spørgsmål er således omdrejningspunktet for dagens observation og efterfølgende sparring. Observation: Læringskonsulenten observerer i forhold til det aftalte fokusspørgsmål. Fokus på at identificere de opretholdende faktorer, som er med til at holde fast i udfordringen. Hvilke faktorer er med til at fasthold, at eleven ikke anvender sin IT-rygsæk? eller Hvilke faktorer er med til at fastholde uro i klassen? Fokus på at identificere ressourcer. Faktorer der er med til at fremme, at den udfordring, der opleves trods alt ikke er større, end den er. Det der allerede virker fremhæves. Hvornår bruger eleven sin IT-rygsæk? eller Hvornår er der ro i klassen? observation.docx 10
Der søges efter opretholdende faktorer og ressourcer i tre perspektiver: Kontekst (f.eks. fysiske rammer, skolekultur, undervisningsstruktur, klasseledelse) Aktører (børnefællesskaber, relationelle forhold) Individ (elevens fysiske, kognitive og emotionelle forudsætninger) Teamsparring: Fokusspørgsmålet sættes i spil indledningsvis og afslutningsvis. Målet med teamsparring er, at lærerteamet får ny viden om fokusspørgsmålet og dermed nye handlemuligheder. Lærerne indleder med på skift at fortælle, hvad de lagde mærke til i deres egen undervisning. Hvad oplever de som opretholdende faktorer og ressourcer i forhold til arbejdsspørgsmålet? Hvis læreren løber tør hjælper læringskonsulenten ved at spørge til episoder, elever eller andet relevant i forhold til fokusspørgsmålet. Læringskonsulenten fortæller om sine observationer i forhold til mulige opretholdende faktorer og ressourcer. Læringskonsulenten inviterer til refleksioner. Jeres fokusspørgsmål lød således: I har to kolonner foran jer. Én med opretholdende faktorer og én med ressourcer. Er der ressourcer, som I ikke tidligere har været opmærksomme på? Er der opretholdende faktorer, som I ikke tidligere har været opmærksomme på? Giver kolonnerne anledning til nye tanker eller overvejelser i forhold til Jeres fokusspørgsmål? Med afsæt i observationer og jeres fælles refleksioner, når I nu til at tænke i alternative handlinger. Hvilke opretholdende faktorer kan fjernes? Og hvilke ressourcer kan der bygges videre på? Hvad skal der handles på noget? Hvad bliver I nysgerrige på at afprøve? Teamet beslutter at afprøve nye tiltag. De nye tiltag bliver genstand for den næste observation og inden mødet afsluttes formuleres et nyt fokusspørgsmål. B. Kollegial observation og teamsparring I denne observationsform benyttes der en traditionel iagttagende observation, hvor lærerne på skift observerer hinandens undervisning uden at være i direkte interaktion med undervisningen. Læringskonsulenten deltager som udgangspunkt ikke i observationerne, men faciliterer 1 ½ times efterfølgende sparring. observation.docx 11
De gensidige observationer og sparring foregår på én dag. På overleveringsmødet er der aftalt et fokus for observationen og det formulerede spørgsmål er således omdrejningspunktet for dagens observation og efterfølgende sparring. Observation: Lærerne observerer i forhold til det aftalte fokusspørgsmål. Fokus på at identificere de opretholdende faktorer, som er med til at holde fast i udfordringen. Hvilke faktorer er med til at fasthold, at eleven ikke anvender sin IT-rygsæk? eller Hvilke faktorer er med til at fastholde uro i klassen? Fokus på at identificere ressourcer. Faktorer der er med til at fremme, at den udfordring, der opleves trods alt ikke er større, end den er. Det der allerede virker fremhæves. Hvornår bruger eleven sin IT-rygsæk? eller Hvornår er der ro i klassen? Der søges efter opretholdende faktorer og ressourcer i tre perspektiver: Kontekst (f.eks. fysiske rammer, skolekultur, undervisningsstruktur, klasseledelse) Aktører (børnefællesskaber, relationelle forhold) Individ (elevens fysiske, kognitive og emotionelle forudsætninger) Teamsparring: Fokusspørgsmålet sættes i spil indledningsvis og afslutningsvis. Målet med teamsparring er, at lærerteamet får ny viden om fokusspørgsmålet og dermed nye handlemuligheder. Lærerne indleder med på skift at fortælle, hvad de lagde mærke til i deres egen undervisning. Hvad oplever de som opretholdende faktorer og ressourcer i forhold til arbejdsspørgsmålet? Hvis læreren løber tør hjælper læringskonsulenten ved at spørge til episoder, elever eller andet relevant i forhold til fokusspørgsmålet. Lærerne fortæller på skift om deres observationer i hinandens undervisning. Der gives bud på mulige opretholdende faktorer og ressourcer i forhold til fokusspørgsmålet. Læringskonsulenten inviterer til refleksioner. Jeres fokusspørgsmål lød således: I har to kolonner foran jer. Én med opretholdende faktorer og én med ressourcer. Er der ressourcer, som I ikke tidligere har været opmærksomme på? Er der opretholdende faktorer, som I ikke tidligere har været opmærksomme på? Giver kolonnerne anledning til nye tanker eller overvejelser i forhold til Jeres fokusspørgsmål? observation.docx 12
Med afsæt i observationer og jeres fælles refleksioner, når I nu til at tænke i alternative handlinger. Hvilke opretholdende faktorer kan fjernes? Og hvilke ressourcer kan der bygges videre på? Hvad skal der handles på noget? Hvad bliver I nysgerrige på at afprøve? Er der noget lederen, inklusionsvejlederen, alle andre kan være støttende eller deltagende i forhold til? Teamet beslutter at afprøve nye tiltag. De nye tiltag bliver genstand for den næste observation og inden mødet afsluttes formuleres et nyt fokusspørgsmål. Det aftales også om næste observation er en ekstern observation eller en kollegial observation. observation.docx 13
3. Hvor er vi nu? møde Deltagere: Lærerteamet og elev Tid: 30 min. Målet med et Hvor er vi nu? møde : At vurdere den læring der er fundet sted i den tilbagelagte tid. At lærer-team og elev evt. justerer i målformuleringer og/eller i de tilrettelagte tiltag. At skabe nye idéer der kan anvendes fremadrettet i undervisningen mm. Ark 3, Læringsmål lærer- og elevark er udgangspunkt for mødet og der justeres i arkets felter. Der vil efter en periode skulle justeres i flere felter og derved synliggøres elevens læringsproces. Hvis andre elever har været inddraget i elevens mål f.eks. i forbindelse med udbredelse af IT-rygsækken kan disse elever deltage i en del af mødet. Hvor er vi nu? møder holdes løbende med eleven for derved at holde fast i mål, samt at evaluere og justere i mål. observation.docx 14
4. Refleksionsmøde med udvalgte professionelle omkring en elev - intern videndeling og sparring Dette refleksionsmøde er en mulighed som teamet kan benytte sig af. Målet med et tværprofessionelt refleksionsmøde: At brede inklusionen ud på flere skuldre (AKT/ læsevejleder/inklusionsvejleder/andre teammedlemmer/ PPR/ledelse mm) At bringe skolens viden i spil i forhold til en konkret udfordring At teamet får støtte til at arbejde målrettet med en udfordrende opgave At teamet får alternativer til forståelse af opgaven, samt forslag til alternative handlinger i forhold til at håndtere opgaven I etableringen af dette møde er lærerteamets udfordrende opgave bestemmende for, hvem der inviteres med til refleksionsmødet. Opgaver er forskellige og kalder derfor på forskellig viden og på dette møde er viden håndplukket i forhold til den udfordrende opgave. Det er hensigten at lærerteamet går fra mødet med en bred vifte af mulige handlinger og forståelser i forhold til problemstillingen. Forud for mødet indkredser lærerteamet og læringskonsulenten den udfordrende opgaves karakter og den viden der skal i spil for at opgaven kan håndteres fremadrettet. Refleksionsmødet varer 1 ½ time og er bygget op efter en samtaleskabelon der er inspireret af Rasmus Alenkærs model Narrativ Team-refleksion. 3 Den anviser, hvornår der skal tales om hvad og hvordan. Ark 5, Skabelon for refleksionsmøde viser refleksionsmødets opbygning. På mødet vil lærerteamet have rollen som fortæller og de øvrige deltagere vil være det reflekterende team. Læringskonsulenten vil være procesholder og guide deltagerne igennem refleksionsprocessen. Refleksionsmødet indledes med, at lærerteamet fortæller om de ressourcer og udfordringer, som eleven kommer tilbage med (Ny viden om eleven som bl.a. er overleveret på overleveringsmødet) og dernæst om de udfordringer som teamet oplever, der f.eks. er forbundet med at skabe et læringsmiljø, hvor eleven fortsætter sin positive udvikling. (faglig og personlig/trivsel). Teamet beskriver nogle episoder, hvor de oplever den udfordrende opgave. Efter fortællingen præciserer teamet sammen med læringskonsulenten, hvad der udgør den centrale problematik og teamet formulerer et arbejdsspørgsmål. Et arbejdsspørgsmål kunne lyde således: 3 Alenkær, Rasmus: Narrativ Team-refleksion. Frydenlund 2005 observation.docx 15
Hvordan ser et læringsmiljø ud, hvor eleven kan anvende og udvikle det han/hun har med fra det intensive læringsmiljø? Herefter inviteres det reflekterende team ind og de reflekterer i forhold til fire refleksionsrunder Refleksionsrunderne har følgende overskrifter 1. Umiddelbar refleksion 2. Ressourcefokuseret refleksion 3. Tolkninger 4. Refleksion over alternativer. Deltagerne vil byde ind med forskellige perspektiver på den udfordrende opgave og de mange perspektiver bidrager til, at flere handlemuligheder kan sættes i spil. Mødet afsluttes med, at teamet går i dialog med læringskonsulenten i forhold til det opstillede arbejdsspørgsmål. Refleksionsmødet slutter formelt, når deltagerne går ud af døren, men følgende spørgsmål skal fremme, at mødets indhold griber ind i den fremadrettede praksis. Hvad er det første problemophævende skridt? Hvad besluttes? Hvem er ansvarlig for de forskellige opgaver? Er der deltagere på mødet, som går herfra med opgaver? Hvordan ser I tegn på, at mødet har en effekt i forhold til den opgave, der var på dagsordenen? Hvor lang tid skal det aftalte afprøves? Skal der holdes et opfølgningsmøde? observation.docx 16