Ansgarsbladet. Pinsetur. 28. årgang Nr. 3 Juni 2010 Udgivet af Morsø Frimenighed www.morsoefrimenighed.dk



Relaterede dokumenter
HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

Ansgarsbladet. Påske-morgenrøde. 27. årgang Nr. 2 Marts 2009 Udgivet af Morsø Frimenighed

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Pinsedag 4. juni 2017

Bruger Side Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Pinsedag.B.2016 Johs 14,15-21 Salmer: Pinsedag fejrer vi Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Den dag, hvor Apostlene

2. søndag efter påske

PRÆDIKEN PINSEDAG 20. MAJ 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Jer. 31,31-34; Ap.G. 2,1-11; Joh. 14,15-21 Salmer: 290,289,291,835,287

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Pinsedag 24. maj 2015

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 24. maj 2015 kl K Salmer: 291/434/283/282//290/296/403

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

4 s. eft. påske Joh. 16,

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Ansgarsbladet. Hjertesprog Johannes 3, årgang Nr. 3 Juni 2008 Udgivet af Morsø Frimenighed

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx side 1. Prædiken til 3. s. i fasten Tekst: Luk. 11,14-28.

Ansgarsbladet. Lyslevende. 26. årgang Nr. 2 Marts 2008 Udgivet af Morsø Frimenighed

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

The sounds of silence

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

Prædiken til Pinsedag, Joh 14, tekstrække

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3, tekstrække

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

udvidet. Og det er vores menighed også. Og det er der en rigtig god mening i. For det budskab vi I dag har vi bevæget os udenfor murene.

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Nr. 3. August årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Prædiken til pinsedag

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Prædiken Alle Helgens søndag

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Ansgarsbladet. De betroede talenter. 30. årgang Nr. 2 Marts 2012 Udgivet af Morsø Frimenighed

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11

Ansgarsbladet. Den gode hyrde. 29. årgang Nr. 3 Juni 2011 Udgivet af Morsø Frimenighed

2. påskedag 28. marts 2016

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Prædiken til Pinsedag. Johs 14, tekstrække.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Tro og ritualer i Folkekirken

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

Pinsedag, Thurø. Salmer:

Ansgarsbladet. To sønner. 27. årgang Nr. 3 Juni 2009 Udgivet af Morsø Frimenighed

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Velkomst og tema: Prædiken:

1. Juledag. Salmevalg

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 24, 46-53)

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på


Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Transkript:

Ansgarsbladet 28. årgang Nr. 3 Juni 2010 Udgivet af Morsø Frimenighed www.morsoefrimenighed.dk Pinsetur På motorvejen syd for Hobro kørte der en gammel Volvo Amazon. Den flødefarvede lak skinnede, kofangernes krom reflekterede solen, og fra udstødningsrøret lød det som sprød musik. På taget var monteret en gammeldags tagbagagebærer, som rummede oppakning godt beskyttet af en grøn presenning fastholdt af solide snore. Inde i bilen sad et par, tydeligvis langt over firs begge to. Han bag det store, blanke rat med lys skjorte, butterfly og stråhat, hun i lys bluse, helt hvidt permanentet hår og ligeledes sommerhat de lignede hinanden en hel del. Hvis I nu undrer jer over, at jeg kunne nå at lægge mærke til alle de detaljer, så er forklaringen, at jeg holdt mig bag bilen temmelig længe, fordi den adskilte sig fra alle de andre, der jog af sted. Man blev glad af at se på den og de to mennesker, der kørte i den. Jeg blev enig med mig selv om, at de var på pinsetur. Måske de i mange år havde talt om, at de engang skulle tage til Norge i pinsen, eller til Skagen eller til Svinkløv. Det var blevet ved snakken, men nu skulle det altså være. Og så kørte de af sted i deres feriepakkede, skinnende Amazon. Og jeg kørte jeg lige bag dem og på siden af dem og så, at det var pinsen, der kørte der. Jeg så hvor forventningsfulde, de så ud. Der var noget ved deres milde ansigter, der fik vendingen fra Apostlenes Gerninger: tunger som af ild satte sig på dem til at få en ny betydning og måske den rigtige betydning. Tænke sig: ikke i en tyk dogmatik om troens sandheder, men inde i en gammel Volvo Amazon finder vi meningen med pinsen: Ikke at apostlene fik ildtunger på hovederne, som om de var levende stearinlys. Det står der nemlig ikke i teksten: Der står tunger som af ild viste sig for dem og satte sig på hver enkelt af dem det er en sammenligning. Det var noget, der mindede om ild, lignede ild, fik én til at tænke på ild men ild var det ikke. Det var tunger som af ild. Deres ansigter blev fyldt med forventning og mildhed, en gnist havde tændt dem. Derfor: alle som altid har ment, at det var noget underligt noget med de ildtunger, alle som har haft svært ved at forlige sig med, at troen på ildtunger er en forudsætning for at høre med til de helliges samfund, altså menigheden, os der er i kirke, de kan være rolige ved, at pinseunderet slet ikke handler om ildtunger, men om forventning og mildhed, om livsgnist, om at brænde for noget, alt det som den gamle Volvo Amazon var fyldt af, så man måtte tænke: Det er pinsen, der kører der! Og sådan kan vi hver især komme i tanker om begivenheder og oplevelser, som ud over hvad de er i sig selv, også er billeder på noget mere på forventning og mildhed, på livsmod eller mismod, uanset hvad, så er ånden til stede, glædens ånd eller mismodets ånd. Og både børn og voksne ved, at hvis ånden ikke er over os, så går arbejdet langsomt og trevent, selv de mindste opgaver føles som en byrde. Er ånden derimod over os, så kan

vi klare det utrolige og vi glæder os oven i købet. At der er ånd på færde i os og imellem os, kan der slet ikke være tvivl om. Og fortællingen om Helligåndens komme til disciplene vidner om, at skønt usynlig, så sætter Helligånden, Guds kærligheds ånd, vældige ting i værk. Da disciplene erfarede det, blev det pinse. Efter Kristi Himmelfartsdag var de rådvilde. Inden Jesus forlod dem, ikke for at blive borte, men for at være overalt, som er hvad himmelfarten betyder, da havde han sagt til dem: Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit sted, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! Modløse var de dog alligevel, og når man er det, så holder man sig helst for sig selv. Jerusalem var ellers fyldt med mennesker, som var kommet dertil fra alverdens lande for at fejre pinse. Det var en gammel jødisk fest, der faldt 50 dage efter den jødiske påske. På den dag mindedes man Guds pagt med folket på Sinaj Bjerg, hvor Moses fik de ti bud, hele grundlaget for folkets liv, og så markerede man hvedehøstens begyndelse. Og netop da er det, at pinsedagen får en helt ny mening for disciplene. Mens de var forsamlede i Jerusalem skete der det forunderlige, at der gik ligesom et stort vindstød gennem huset, hvor de var. Det var som pustede Guds åndedrag liv i dem som dengang Gud pustede ånde og liv i Adam, og Lukas fortæller, at der satte sig tunger som af ild på deres hoveder. Det må vi forstå sådan, at de blev opildnede og frimodige, for de gik ud af huset, hvor de var, gav sig til at tale til de mange mennesker i byen, og det mærkelige var, at disciplene, som var ulærde fiskere og håndværkere, der ikke kunne fremmedsprog, talte, så de fremmede forstod dem. Hvad der nøjagtigt skete på pinsedagen i Jerusalem er ikke til at sige. Det vigtigste er imidlertid, at disciplene blev overbeviste om, at selv om Jesus selv ikke er her, så er han her alligevel, når evangeliet forkyndes. Den tro og det mod er kommet til dem med en enorm overbevisningskraft, for den dag danner de en menighed og holder gudstjeneste og døber for første gang. Den kristne kirke er født, og derfor er pinsedag også kirkens fødselsdag den kirke, som sidste del af trosbekendelsen taler om: vi tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv med andre ord: det evangelium, der forkyndes, når vi er i kirke. Uden den første pinse ville vi hverken have kirke eller mod til at forkynde evangeliet højst en lære og en regelsamling. Modet til at sætte det i værk, som begyndte pinsedag, havde disciplene ikke fået fra sig selv, eller fordi der var noget i forholdene omkring dem, der støttede dem i at åbne de lukkede døre, men fordi de var blevet fyldt af et levende håb. At det skete var Helligåndens værk. Helligånden skaber den velkendte tilværelse på ny, så der går et lys op for os, så vi kan se, at vi ikke kun tilhører os selv og det, vi selv kan udrette, men vi tilhører Gud, som skabte os, og det liv, han skabte os til at leve sammen med andre mennesker. Det betyder ikke, at livet så med ét slag bliver anderledes. Men underet er, at selv om tilværelsen ikke ændrer sig - ufred og nederdrægtigheder ophører ikke, fordi det er pinse, og det er ikke alle, der har grund til at være glade, selv om vi har sommer, skær og blid - men netop dér, hvor glæden ikke giver sig selv, dér lyder med evangeliets milde røst løftet om, at alt - vort liv og vor død - står i Guds faderhånd. Det er vi med til at hage os fast i, når vi synger med på pinsens salmer, og det er hvad der forkyndes i dåb og nadver, og det er hvad konfirmanderne og vi alle får bekræftet ved Herrens bord, hvor vi ved Helligåndens hjælp hører, at den almægtige Gud har antaget os til sine børn, uanset hvordan vor fortid var, uanset hvordan vor fremtid bliver - for som sole vi går op og ned I din Enbårnes herlighed; Glædelig Pinse! 2

Niels Larsen Stevns (1864 1941): Kristus og Nikodemus, 1918 Olie på lærred, 170 x 130 cm. Midterfelt i altertavle, Vrensted Kirke. 3

Morsø Frimenigheds årsmøde Beretning for 2009 v. menighedens formand, Egon Vestergaard Generelle bemærkninger Vi har i de seneste år set, at staten gør indhug i friheden for de frie skoler, som vi i Frimenigheden føler os beslægtede med, idet staten opstiller forskellige krav til skolerne om bl.a. at måle på effektivitet, som følge af, at staten betaler broderparten af elevbetalingen, hvilket staten så også tager sig betalt for ved at stille betingelser. Frimenigheden er hverken underlagt stat, provst eller biskop, og vi har som sådan vores fulde frihed fra øvrigheden. Finanskrisen til trods har vi ved føre en forsigtig økonomisk politik kunnet svare enhver sit således, at vi også har vores fulde frihed rent økonomisk. Jeg tror det er meget vigtigt, at vi har også økonomisk frihed, for hvis vi ikke har det, så risikerer vi også at miste den åndelige frihed, ved at andre stiller betingelser til os. Menigheden Det har måske undret nogen, at vi de sidste par år har holdt årsmødet i her i Øster Jølby Forsamlingshus og ikke i Det Ottekantede Forsamlingshus, som vi normalt gør. Det er simpelt hen fordi, at Det Ottekantede Forsamlingshus har været udlejet også selv om vi forespurgt et års tid i forvejen. Men fra næste år rykker vi ind i Det Ottekantede Forsamlingshus igen til årsmødet, der er planlagt til søndag den 27. marts 2011. I 2009 har vi implementeret vores egen lille skattereform, således at alle fra og med 2009 betaler samme skatteprocent, nemlig 1,1% af den skattepligtige indtægt. Selv om der var lavet beregninger på, at vi stort set ville få det samme ind i medlemsbidrag som før, var vi alligevel lidt spændte på, om det nu også holdt stik. Det gjorde det stort set, idet medlemsbidraget kun var en anelse mindre for 2009 end for 2008, hvilket bl.a. skyldes finanskrisen. Det skal så siges, at beregningerne havde sagt, at vi skulle indkræve 1,14% for at få det samme ind i bidrag. Der i øvrigt fra flere sider udtrykt tilfredshed med, at alle betaler samme procentsats i medlemsbidrag. Erik Overgaard meddelte i brev dateret den 260709, at han agter at gå på pension fra den 010810, hvorfor han opsagde sin stilling som præst ved Morsø Frimenighed pr. 310710. Vi havde måske nok håbet, at han ville tage et par år mere, men vi forstod hans situation, og at han og Kirsten bl.a. gerne ville have mere tid til børn og børnebørn. Det gav selvfølgelig anledning til overvejelser i menighedsrådet om, hvordan vi skulle gribe sagen an med ansættelse af ny præst. Der blev drøftet 2 muligheder for ansættelses af ny præst, enten at menighedsrådet havde kendskab til en eller flere personer, som man rettede henvendelse til, eller også at alle interesserede skulle have mulighed for at søge stillingen, ved at stillingen blev slået op i flere balde. Menighedsrådet valgte at slå stillingen op, og der blev herefter indrykket stillingsannoncer i Dansk Kirketidende, Præsteforeningens Blad, Kristeligt Dagblad, Friskolebladet, Efterskolebladet og Friskolen således, at annoncen blev tilgængelig for en bred vifte af de kredse, som vi normalt omgiver os med. Annoncerne blev indrykket i november måned med ansøgningsfrist til den 110110. Ved ansøgningsfristens udløb var der kun indkommet en ansøgning, hvorfor vi besluttede at forlænge ansøgningsfristen, samt at iværksætte en plan B ved at rette henvendelse til mulige emner. Herunder blev opmærksomheden henledt på Hanne Dahl som muligt emne. Hun ville gerne komme og se stedet, og deltog i en gudstjeneste i Ansgarskirken, hvorunder flere menighedsrådsmedlemmer havde lejlighed til at hilse på hende. Hun fremsendte en ansøgning, ligesom hun indvilligede i at komme og prøveprædike. Den 24. marts blev der herefter afholdt prøveprædiken med Hanne Dahl i en næsten fyldt kirke, hvorefter der var foredrag i konfirmandstuen med Hanne Dahl, som herefter svarede på spørgsmål fra forsamlingen. Menigheden har således haft god mulighed danne sig et indtryk af Hanne Dahl forinden årsmødet, som under årsmødets punkt 4 vil få forelagt menighedsrådets indstilling vedr. hende. Kirke og præstegård I løbet af sommeren gik vi i gang med 1. etape af renoveringen af præstegården, idet 4

der blev isat nye vinduer med 2 lags energiglas, isoleret i brystningspartierne under vinduerne, isat nye yderdøre samt opsat nye radiatorer i konfirmandstuen. Desuden blev der malet og opsat mørklægningsgardiner i konfirmandstuen. Det var budgetteret til koste 545.000, kr., men det blev lidt billigere, idet vi endte på 507.000, kr. Vi håber med disse tiltag at kunne spare en hel del på varmeregningen i præstegården. Jeg har da også hørt fra Erik Overgaard, at han ikke behøver at skrue nær så meget op for varmen nu, som han skulle før. Så kan jeg oplyse, at kommunen har rettet henvendelse ang. kirkens adresse, som hidtil har været Præstbrovej 347, ligesom præstegårdens adresse, hvilket har givet anledning for misforståelser, idet folk som ikke er kendt på stedet, har haft besvær med bl.a. at finde kapellet. Kirkens adresse er derfor ændret til Ansgarvej 17, og kapellet til Ansgarvej 17 A. Præstegårdens adresse er forsat Præstbrovej 347. Ad hoc udvalget med Elly Bovbjerg i spidsen fremkom først på efteråret med en plan til kirkegårdens forskønnelse udfærdiget af havearkitekt Lene Juhl Jørgensen. Der er 3 hovedelementer i planen, nemlig at skabe læ mod vind fra vest og sydvest, dernæst skal det være pænt at se på, ligesom det skal være nemt at holde rent. Det er navnlig området fra birkealléen, der fører op til kirken fra Ansgarvejs parkeringsplads, med kapellet og det åbne stykke vest på, hvor der vil blive beplantet. Længst mod vest vil der blive en bred læplantning til læ for bl.a. præstegårdshaven. Derfra og op mod kapellet plantes en nøddelund og en græseng med løgplanter så som påske- og pinseliljer. Omkring kapellet plantes bøgehække og enkeltstående taks. Alt sammen skulle det gerne give læ, hvorefter birkealléen vil blive skiftet ud med en linnealle. Det var meningen, at planen skulle havde været iværksat i løbet af vinteren, men på grund af den strenge vinter er den blevet udsat lidt. Så har I måske lagt mærke til, at yderligere et par af de store flotte elmetræer på kirkegården er blevet fældet som følge af, at de har fået elmesyge og var ved at gå ud. Arrangementer Af arrangementer i årets løb kan bl.a. nævnes, at ved sommermødet den 20. juni var der gudstjeneste ved pastor Ea Dal, Flensborg, med efterfølgende foredrag om Sydslesvig - folkeligt og kirkeligt. Den 12. august havde Kirsten og Erik Overgaard arrangeret sommerudflugt. Turen gik til Århus, hvor vi bl.a. så Markuskirken og Den Gamle by. Der var tale om en dejlig tur med en fyldt bus, og som blev afsluttet med middag på Rindsholm kro på hjemvejen. Erik Overgaard har igen i vinterens løb forestået foredragsmøder i Præstegården med forskellige foredragsholdere spændende fra sognepræst Una-Pernille Gjørups genfortælling af Løgneren, museumsinspektør Esben Graugaards fortælling om Nordvestjyske bønder som kreaturhandlere i Nordsø rummet. Frimenighedspræst Peter Håndsbæk Jensen holdt et foredrag han kaldte Guds latter, medens sognepræst Per Mikkelsen havde kaldt sit foredrag Det ordentlige menneske. Museumspædagog Svend Sørensen sluttede foredragsrækken med foredraget I hælene på Christian Cold. Så der har været noget for enhver smag. Der har ligeledes i vinterens løb været afholdt studiekreds, hvor Erik Overgaard har vist 4 meget forskellige spillefilm, som herefter er blevet debatteret. I kirken har vi haft nogle gode og afvekslende musikarrangementer. Morsø Gospelkor medvirkede ved en aftensgudstjeneste den 22. februar. Der var forårskoncert den 30. marts med amatørsymfoniorkestret Salling Spillemænd og mezzosopranen Beate Tobianska. Ved høstgudstjenesten den 27. september medvirkede sopranen Britta Krarup Møller, og ved gudstjenesten 1. søndag i advent medvirkede Helge Bjerregaard på trompet. Julekoncerten den 8. december var i år med Nordvestkoret fra Thisted under ledelse af Henrik Svane og med Karen Vestergaard ved orglet. Den 14. december var der arrangeret et vi synger julen ind med Øster Jølby Friskoles kor under ledelse af Anne Mette Jepsen. Det var 3. gang vi havde dette arrangement, så det er næsten blevet en tradition, og så var det jo dejligt at se så mange børn i kirken. Thy Masterclass afholdt den 16. august en kammerkoncert i kirken. 5

Personale Der er ikke sket ændringer i personalet i årets løb. Tak Menigheden har med tak fra et medlem modtaget 1.000, kr., som er indsat i Kirkens byggefond. I den forbindelse vil jeg godt reklamere lidt for Kirkens byggefond, hvor der kan indsættes penge, som bl.a. bruges til forskønnelse af Ansgarskirken. Her i forår har menigheden modtaget en pengegave på 300.000, kr. fra Rigmor Riis, Øster Jølby. Tak for det. Det er penge som menigheden nok skal forstå at forvalte på en god måde. Så vil jeg gerne sige tak til Kirsten og Erik Overgaard for samarbejdet i det forgangne år, samt en tak til hele personalet for godt og veludført arbejde. Selv om vi ikke har taget afsked med Kirsten og Erik Overgaard endnu, vil jeg også godt benytte lejligheden til her på årsmødet at sige dem tak for 22 års godt og trofast virke i Morsø Frimenighed. Til slut vil jeg gerne tak til menighedsrådet for godt samarbejde i årets løb. Ansgarshjemmet I sin beretning for 2009 fremhævede Ansgarshjemmets formand, Kristian Ringgaard, at den længe ønskede forbedring af lokaleforholdene for de ansatte, nu står færdig I form af en rummelig tilbygning med kontorer, mødelokaler, grupperum m.v. Udbygningen er nødvendiggjort af, at Angarshjemmets personalefaciliteter ikke var beregnet til de mange ansatte, der efter nedlæggelsen af Erslev Plejehjem og Sejerslev Plejehjem, nu kører ud fra Ansgarshjemmet. Ansgarshjemmet står som bygherre og ejer af tilbygningen, der lejes ud til Morsø Kommune. Regnskab for 2009 Forretningsfører Svend Krarup forelagde det reviderede regnskab (trykt i Ansgarsbladet, marts 2010). Regnskabet blev enstemmigt godkendt. Efter indtægter på 2.602.241 kr., hvoraf medlemsbidrag udgør 2.048.815 kr., og udgifter på 2.554.120 kr. blev årets resultat et overskud på 48.121 kr. Til belysning af resultatet blev det nævnt, at der er udgiftsført 526.045 til vedligehold af præstegården, hvoraf de ca. 500.000 er ekstraordinært vedligehold, idet beløbet dækker udskiftning af samtlige yderdøre og vinduer samt udskiftning af radiatorer, gardiner og mørkelægningsgardiner i konfirmandstuen og nymaling sammesteds. Status balancerer med 1.734.103 kr. Passiver udgør 442.308 kr. Formuen pr. 1. januar 2009 udgjorde 1.243.674 kr. efter tillæg af årets overskud er formuen pr. 31. december 2009 1.291.795 kr. Den samlede gravlegatbeholdning er 4.743.056 kr. Hanne Dahl ny præst Efter enstemmig indstilling fra menighedsrådet valgte årsmødet med overvældende majoritet Hanne Dahl som menighedens nye præst fra 1. august 2010. Valg til menighedsråd Efter tur afgik Gunnar J. Bæk, Øster Jølby, Hanne Nørgaard, Hvidbjerg og Egon Vestergaard, Glyngøre. Efter skriftlige forslag og skriftligt valg blev alle genvalgt. Suppleanter blev Birthe Heide Sørensen, Bjergby og Eskild Arnfred, Fårtoft. Efter tur afgik Jens Bukh, Sundby, som revisor. Han blev genvalgt. Menighedsråd og udvalg På et møde d. 11. maj konstituerede menighedsrådet sig således: Formand: Egon Vestergaard Næstformand: Elly Bovbjerg Kirkeværge: Gunnar J. Bæk Kasserer: Elin Krarup Protokolfører: Maybritt Aachmann Kirkegårdsudvalg: Gunnar J. Bæk, formand Elly Bovbjerg, Henning Poulsen Maybritt Aachmann Ansgarshjemmets bestyrelse: Kristian Ringgaard, formand Elin Krarup Hanne Nørgaard Jens Riis Ikke sommermøde Sommermødet glider ud i år, fordi der i forbindelse med præsteskiftet indbydes til to arrangementer i forbindelse med afskeds- 6

gudstjenesten søn. 25/7 og i forbindelse med indsættelsesgudstjenesten søn. 1/8 se nærmere s. 7. Ferie Erik Overgaard holder sommerferie søndag 27/6 søndag 18/7. Henvendelse til: Erik Lau Jørgensen, Henvendelse til: tlf. 97 71 01 51 Gudstjeneste, søn. 27/6, kl. 19.30: Gudstjeneste, søn. Lau Jørgensen Gudstjeneste, søn. 11/7: kl. 10.00: Gudstjeneste, søn. Lau Jørgensen Thy Masterclass Som led i Thy Kammermusikfestival spilles der onsdag 18/8, kl. 19.30 en strygerkoncert i Ansgarskirken med unge udenlandske musikere. Der opkræves entré. Kirkelige handlinger Dåb 28/3: Søren Juhl Lauridsen s. af Anne og Michael Juhl Lauridsen, Sejerslev. 9/5: Agnete Nordendahl d. af Mette Gudrun og Niels Holger Nordendahl, Tøving 23/5: Laurits Rolighed Nørgaard s. af Lene Overgaard Nielsen og Christian Rolighed Nørgaard, Sejerslev Begravelse 30/3: Peder Larsen Frøslev, Øster Jølby, 84 år Randers Hvor skal I så bo? har mange spurgt efter meddelelsen om, at jeg går på pension 1. august. Ja, hvor hører man til, når man ikke arbejder, hvor man er født. Vi har altid opfattet det sådan, at vi hørte til dér, hvor vi var først i Ry, siden i Rødding, sidst på Mors. Vi har arbejdet som skulle vi være der altid og passet vort sted, som var det vort eget. Vi er gået ind i det fællesskab, der skaber sammenhæng og giver det mening at tale om hjemme. Vi har dog altid vidst, at der er tale om fællesskaber omkring en opgave, der skal løses. I de sidste 22 år har den været at hjælpe menigheden med at holde gudstjeneste, og hvad der stråler ud derfra. Når man træder tilbage fra den opgave, træder man også ud af det fællesskab, som opgaven gav én, for arbejdsfællesskaber er Vestergade 6 midlertidige fællesskaber, det skal man ikke beklage. På kryds og tværs af de midlertidige fællesskaber rækker familie- og venskabs bånd, som skaber sammenhæng i det midlertidige, og som ikke anfægtes af tvivl om, hvor man egentlig hører til. Efter 22 gode og på alle måder indholdsrige år i Morsø Frimenighed har vi valgt at vende tilbage til vor østjyske hjemegn og slå os ned i Randers. Vi kommer tættere på børn og børnebørn i København, tættere på den store familie og tættere på vort sommerhus på Helgenæs. Vi flytter ind i en lejlighed på Vestergade 6, 1.-2., 8900 Randers C. Lejligheden ejes af Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers og er totalt renoveret i 2002. Kirsten og Erik Overgaard Vedr. præsteskifte Søndag den 25. juli 2010, kl. 16.00: Erik Overgaard holder afskedsgudstjeneste i Ansgarskirken. Efter gudstjenesten vil menighedsrådet være vært ved en afskedsfest for Kirstenog Erik Overgaard i Det Ottekantede Forsamlingshus, hvorunder der bl.a. vil blive serveret en buffet. Af hensyn til maden bedes man tilmelde sig. Tilmelding kan ske til medlemmer af menighedsrådet. Søndag den 1. august 2010, kl. 10.00: Ved gudstjenesten i Ansgarskirken, bliver Hanne Dahl indsat som præst i Morsø Frimenighed. Efter gudstjenesten vil menighedsrådet være vært ved en reception i præstegården, hvorunder menighedens medlemmer vil have mulighed for at hilse på Hanne Dahl og hendes familie. Menighedsrådet 7

Afsender: Morsø Frimenighed Annettesvej 4 7950 Erslev Menighedsrådet: Egon Vestergaard, formand, Lyngvænget 69, Glyngøre, 7870 Roslev E-mail: egonvestergaard@hotmail.com Tlf. 97 73 16 96 Elly Bovbjerg, næstformand, Engen 2, Ø. Jølby, 7950 Erslev Tlf. 97 74 00 38 Gunnar J. Bæk, kirkeværge, Engen 11, Ø. Jølby, 7950 Erslev Tlf. 97 74 16 09 Elin H. Krarup, kasserer, Annettesvej 4, Solbjerg, 7950 Erslev Tlf. 97 74 14 16 Hanne Nørgaard, Næssundvej 341, Hvidbjerg, 7960 Karby Tlf. 97 76 20 49 Henning K. Poulsen, Rebslagervej 1, Solbjerg, 7950 Erslev Tlf. 97 74 18 87 Jens Riis, Østerhaven 29, Bjergby, 7950 Erslev Tlf. 97 74 00 40 Kristian H. Ringgaard, Lillerisvej 13, Fredsø, 7900 Nykøbing M. Tlf. 97 76 10 29 Maybritt Aachmann, Kr. Koldsvej 11, Øster Jølby, 7950 Erslev Tlf. 97 74 17 52 Præst: Erik S. Overgaard, Præstbrovej 347, Ø. Jølby, 7950 Erslev E-mail: erik@keovergaard.dk Tlf. 97 74 10 14 Fra 1. august: Hanne Dahl Tlf. 97 74 10 14 E-mail: hannedahl@hannedahl.dk Kasserer/ Elin og Svend Krarup, Annettesvej 4, 7950 Erslev Tlf. 97 74 14 16 forretningsfører: E-mail: skrarup@mvbmail.dk Organist: Karen Vestergaard, Lyngvænget 69, Glyngøre, 7870 Roslev Tlf. 97 73 16 96 Kirkesangere: Jens Borg, Kæret 5, Ø. Jølby, 7950 Erslev Tlf. 97 74 10 38 Hans Jørgen Jakobsen, Skolebakken 64, Sundby, 7950 Erslev Tlf. 97 74 60 12 Graver/ Brian A. Hedegaard, Præstbrovej 176, 7950 Erslev. Tlf. 97 74 16 95 kirketjener: Peter Madsen, Præstbrovej 325, Ø. Jølby, 7950 Erslev Tlf. 97 74 13 36 Ansgarshjemmet: Ansgarparken, Ø. Jølby, 7950 Erslev Tlf. 99 70 65 15 Gudstjenestetider Søndag 6. juni kl. 10 Kirkebil Søndag 13. juni kl. 10 Søndag 20. juni kl. 10 Søndag 27. juni kl. 19.30 E. Lau Jørgensen Søndag 4. juli ingen Søndag 11. juli kl. 10 E. Lau Jørgensen. Kirkebil Søndag 18. juli ingen Søndag 25. juli kl. 16 Erik Overgaards afskedsgudstjeneste, - herefter sammenkomst i Det Ottekantede Forsamlingshus Søndag 1. august kl. 10 Hanne Dahls indsættelsesgudstjeneste. Kirkebil. Søndag 8. august kl. 10 Søndag 15. august kl. 10 Søndag 22. august kl. 10 Søndag 29. august kl. 19.30 - herefter sammenkomst i præstegården Gudstjeneste på Ansgarshjemmet: 2. tirsdag i hver måned kl. 14. Kirkebil bestilles på tlf. 97 72 47 11. Kundenr. 7111 skal oplyses TEKST OG REDAKTION: ERIK OVERGAARD TRYK: MEDIEHUSET MORS - 97 72 10 00 8