Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 4. kvartal 2004 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen Januar 2005

Indhold 1. Sammenfatning 1 1.1 Forventninger til beskæftigelsen 1 1.2 Forventninger til ledigheden 2 1.3 Flaskehalssituationen 4 2. Grundlaget for rådenes redegørelser 7 2.1 Datagrundlag 7 2.2 Udviklingen på arbejdsmarkedet 7 2.3 Baggrund for vurderingerne af situationen 8 3. Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 9 3.1 Den offentlige sektor 9 3.2 Fremstillingssektoren 10 3.3 Bygge- og anlægssektoren 11 3.4 Servicevirksomhed 12 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser 14 4. Forventninger til udviklingen i ledigheden 15 4.1 Ledigheden i 4. kvartal 2004 15 4.2 Ledigheden i 3. kvartal 2005 16 4.3 Ledigheden for på a-kasser og ikke-forsikrede 17 4.5 Ledigheden opdelt på køn og alder 19 4.6 Træfsikkerhed 19 5. Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 21 5.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 21 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 23 5.3 Øvrige balanceproblemer 23 6. Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 25 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 25 6.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 27 6.3 Øvrige balanceproblemer 27

7. Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 29 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 30 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 30 7.3 Øvrige balanceproblemer 31 8. Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 33 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 33 8.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 35 8.3 Øvrige balanceproblemer 35 9. Initiativer på flaskehalsområderne 37 Bilag: 1 Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet 2 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen 3 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden 4 Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer

1 Sammenfatning 1 Sammenfatning 1.1 Forventninger til beskæftigelsen Skema 1.1 viser, hvilke brancher der forventes at have den mest positive udvikling i beskæftigelsen i 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005, når der sammenlignes med de tilsvarende kvartaler et år tilbage. Skema 1.1 Forventningen til udviklingen i beskæftigelsen i 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005 i forhold til samme kvartal året før, fordelt på brancher. 4. kvartal 2004 3. kvartal 2005 STØRRE STØRRE * Bygge- og anlægsvirksomhed * Forretningsservice * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Bygge- og anlægsvirksomhed * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Engros- og agenturhandel eksl. biler * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Forretningsservice * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Sundhedsvæsen m.v. * Engros- og agenturhandel eksl. biler * Jern- og metalindustri UÆNDRET * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. UÆNDRET * Transportvirksomhed * Tekstil- og beklædningsindustri * Undervisning * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Tekstil- og beklædningsindustri * Undervisning * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Sundhedsvæsen m.v. * Træ-, papir og grafisk industri MINDRE * Møbel- og anden industri, herunder sten, * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri ler og glas * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Nærings- og nydelsesmiddelindustri MINDRE * Post og Tele * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Jern- og metalindustri * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Møbel- og anden industri, herunder sten, * Offentlig administration ler og glas * Post og Tele * Træ-, papir og grafisk industri * Transportvirksomhed * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Offentlig administration * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Sociale institutioner m.v. * Sociale institutioner m.v. Anm.: Brancherne, som rådene forventer får en større beskæftigelse, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at brancherne med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien "større". På tilsvarende måde er brancherne, hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så brancherne med de mest negative beskæftigelsesforventninger er placeret øverst under kategorien "mindre". Såfremt andelen af råd, der venter uændret beskæftigelse, udgør 60 pct. eller mere af beskæftigelsen inden for den enkelte branche, kategoriseres dette som uændret beskæftigelse. (Se også bilag 2, tabel 2A). Januar 2005 1

1 Sammenfatning På kort sigt venter rådene samlet set, at beskæftigelsen vil falde i 4. kvartal 2004 sammenlignet med samme kvartal året før. Rådenes forventninger til beskæftigelsen fordeler sig dog forskelligt på de forskellige brancheområder. Rådene har generelt afdæmpede forventninger til beskæftigelsesudviklingen i fremstillingssektoren, hvor rådene venter mindre eller uændret beskæftigelse for samtlige branchegrupper. Derimod venter rådene en positiv beskæftigelsesudvikling på både kort og et års sigt for bygge- og anlægsvirksomhed, forretningsservice og handelsområderne. På et års sigt venter rådene samlet set, at beskæftigelsen vil være større i 3. kvartal 2005 end samme kvartal i 2004. Der er dog forskel på rådenes forventninger til beskæftigelsen regionerne og brancherne imellem. Rådene venter bl.a., at der vil være større beskæftigelse indenfor bygge- og anlægsvirksomhed og over halvdelen af branchegrupperne i servicesektoren i 3. kvartal 2005. 1.2 Forventninger til ledigheden Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til antal ledige personer i 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005 sammenholdt med samme kvartaler året før. I 4. kvartal 2004 vurderer rådene, at der vil være ca. 167.300 ledige personer. Sammenlignes rådenes prognoser for 4. kvartal 2004 med den faktiske ledighed i samme kvartal sidste år, ventes knap 2.700 færre ledige, svarende til et fald på ca. 2 pct. Den forventede ledighedsudvikling er dermed gunstigere end året før, hvor der var en stigning i ledigheden i 4. kvartal på 22 pct. fra 2003 til 2004. Som det fremgår af tabel 1.1 ventes et ledighedsfald fra 3. kvartal 2004 til 4. kvartal 2004 på 1 pct. I 2003 steg ledigheden fra 3. til 4. kvartal med 1 pct. Med udgangspunkt i rådenes samlede vurderinger ventes ledighedsudviklingen derfor at være mere gunstig end i 2003. 2 januar 2005

1 Sammenfatning Tabel 1.1 Udviklingen i ledigheden fra 3. til 4. kvartal, 2001-2005 3. kvartal 4. Kvartal Ændring fra 3. kvartal til 4. kvartal 2001 139.275 129.698-9.577-7% 2002 143.152 139.411-3.741-3% 2003 168.696 170.007 1.311 1% 2004 169.395 167.330-2.065-1% 2005 160.710 Ændring: 2001-2002 3.877 (3%) 9.713 (7%) 2002-2003 25.544 (18%) 30.596 (22%) 2003-2004 699 (0%) -2.677 (-2%) 2004-2005 -8.685 (-5%) Kilde: Danmarsk Statistik *) Arbejdsmarkesrådenes forventninger til udvikingen i ledigheden - baseret på rådenes vurdering, som er afgivet i september 2004 På et års sigt ventes ledigheden samlet set at falde, idet der ventes et fald i ledigheden på knap 8.700 personer svarende til 5 pct. fra 3. kvartal 2004 til 3. kvartal 2005. Den faktiske månedsvise udvikling i ledigheden i 2004 sammenlignet med 2003 understøtter de regionale råds prognoser. Udviklingen ses af nedenstående figur 1.1. Figur 1.1 Den månedsvise udviklingen i ledigheden 2003-2004 220.000 2003 2004 200.000 180.000 160.000 140.000 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: Danmarks Statistik Januar 2005 3

1 Sammenfatning Figuren viser, at der har været et væsentligt fald i ledigheden i første halvår af 2004. I september 2004 faldt ledigheden til under niveauet for 2003 og denne udvikling er fortsat herefter, så forskellen til 2003 niveauet er forøget yderligere. Skema 1.2 viser rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden i 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før fordelt på a-kassegrupper og AF-regioner. I 4. kvartal 2004 ventes faldende ledighed i forhold til samme kvartal sidste år for samtlige a-kasser bortset fra øvrige a-kasser, nærings- og nydelsesmiddel samt funktionærer og tjenestemænd. Det største fald i ledigheden forventes indenfor byggefagene. Fordelt på regioner viser skema 1.2, at samtlige regioner venter faldende ledighed bortset fra Storkøbenhavn, som venter uændret ledighed, og Born- Skema 1.2 Forventninger til udviklingen i ledigheden i 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005 fordelt på a-kassegrupper og AFregioner. A-kassegrupper AF-regioner 4. kvartal 2004 3. kvartal 2005 4. kvartal 2004 3. kvartal 2005 Fald Fald Fald Fald * Byggefag * Funktionærer og * Sønderjylland * Sønderjylland * Specialarbejdere * tjenestemænd m.v. * Ribe * Vejle * Handels- og * Akademikere * Roskilde * Ringkøbing kontorfunktionærer * Tekniske funkt. m. v. * Fyn * Fyn * Metalarbejdere * Handels- og * Vejle * Nordjylland * Offentlige ansatte kontorfunktionærer * Viborg * Århus * Selvstændige * Selvstændige * Nordjylland * Frederiksborg * Tekniske funkt. m. v. * Offentlige ansatte * Frederiksborg * Storkøbenhavn * Kvindelige arbejdere * Øvrige a-kasser * Vestsjælland * Vestsjælland * Akademikere * Specialarbejdere * Storstrøm * Storstrøm * Kvindelige arbejdere * Ringkøbing * Viborg Uændret * Metalarbejdere * Århus * Ribe * Funktionærer og * Byggefag tjenestemænd m.v. Uændret Uændret * Roskilde Stigning Uændret * Storkøbenhavn * Øvrige a-kasser * Nærings- Stigning * Nærings- og nydelsesmiddel Stigning * Storstrøm og nydelsesmiddel * Bornholm * Bornholm Anm.: a-kassegrupper og AF-regioner, som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er. Således er a-kassegrupper (AF-regioner) med de mest positive forventninger placeret øverst under kategorien "fald". På tilsvarende måde er a-kassegrupper (AFregioner) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen placeret øverst under kategorien "stigning". 4 januar 2005

1 Sammenfatning holm som venter faldende ledighed. På et års sigt ventes samlet set et fald i ledigheden for a-kassegrupperne på de fleste områder. Der ventes således en uændret eller faldende ledighed for alle a-kassegrupper undtagen nærings- og nydelsesmiddelarbejderne i perioden 3. kvartal 2004 til 3. kvartal 2005. De fleste råd venter faldende ledighed, mens rådene i Storstrøm og på Bornholm venter en stigende ledighed i 3. kvartal 2005 i forhold til samme kvartal sidste år. Roskilde venter uændret ledighed. 1.3 Flaskehalssituationen På det private område forventes der en mindre stigning i antallet af flaskehalse inden for fremstillingssektoren og bygge- og anlægssektoren. Forventningerne til flaskehalssituationen inden for servicesektoren er stort set ikke ændret sammenlignet med 3. kvartal 2004. Halvdelen af rådene venter flaskehalsproblemer inden for bygge- og anlægsområdet og i fremstillingssektoren i 4. kvartal 2004. I servicesektoren venter 6 ud af de 14 råd flaskehalse. Skema 1.3 viser de faggrupper, hvor der er registreret flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2004. Skema 1.3 Flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked i 4. kvartal 2004 Fremstilling Bygge- og anlæg Service * Industri- og maskinsnedkere * Murer * Frisør med CNC-kendskab * Gulvlægger * Autolakerere * Plastmagere m.v. * Glarmestre * Bagere * Møbelpolstrere * Tømrer * Lastbil-, landbrugsmaskine- og * Industrioperatør * Tagdækkere entreprenørmaskinemekaniker * Industrielektrikere * Elektrikere * Tjenere * Smede * Anlægs- og bygnings- * Smørrebrødsjomfruer * Maskinarbejdere med struktører * Revisorer/revisorassistent og uden CNC-kendskab * Bygningsmalere * Kokke * Værktøjsmagere * Brolæggere * Slagter * Kølemontører * Isolatører * Låsesmed * VVS-montører Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Det skal bemærkes, at alle råd med undtagelse af Ribe og Vestsjælland forventer, at der er risiko for at flaskehalsproblemerne indenfor bygge- og an- Januar 2005 5

1 Sammenfatning lægssektoren stiger på et års sigt i 3. kvartal 2005. Det er især for murere, VVS-montører, bygningsmalere og malere, der ventes flaskehalse på 1 års sigt. Det vurderes, at omfanget af flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2004 på det offentlige område er lidt lavere indenfor sundhedssektoren sammenlignet med det foregående kvartal. Fordelt på faggrupper viser skema 1.4, at mange regioner fortsat har flaskehalsproblemer for især læger og sygeplejersker. Skema 1.4 Flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked i 4. kvartal 2004 Sundhed Sociale område Undervisning mv. * Sygeplejersker * Social- og sundheds- * Folkeskolelærere * Læger assistenter * Speciallærer * Jordemødre * Socialrådgivere og * Lægesekretærer socialformidlere * Radiografer * Audiologiassistenter * Bioanalytiker Offentlig adm. Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Samtlige arbejdsmarkedsråd venter, at der på et års sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område. 6 januar 2005

2 Grundlaget for rådenes prognoser 2 Grundlaget for rådenes redegørelser 2.1 Datagrundlag Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005. Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer 1 og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng 2. Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem ca. 11.000 virksomhedsbesøg og øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 3. kvartal 2004. Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov m.v. 2.2 Udviklingen på arbejdsmarkedet Rådenes prognoser må ses i sammenhæng med den generelle økonomiske udvikling. Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse fra december 2004 justeret forventningerne til udviklingen for bl.a. beskæftigelse og ledighed. Finansministeriet venter i redegørelsen, at der vil være en stigning på 1.000 personer i beskæftigelsen fra 2003 til 2004. Stigningen dækker over et fald i den private beskæftigelse og en stigning i den offentlige beskæftigelse. Finansministeriet vurderer, at arbejdsstyrken vil stige med 6.000 personer i 2004. Endvidere forventer Finansministeriet et ledighedsniveau på 175.000 personer i 2004. 1 En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1. 2 Se skema 4.A og B. Januar 2005 7

2 Grundlaget for rådenes prognoser Finansministeriet venter at beskæftigelsen stiger med 20.000 personer fra 2004 til 2005. Det er primært i den private sektor, der ventes stigende beskæftigelse. Arbejdsstyrken vil ifølge Finansministeriets forventninger stige med 15. 000 personer fra 2004 til 2005. Endelige venter Finansministeriet, at ledigheden falder fra 175.000 i 2004 til 155.000 personer i 2005. Det vil sige et fald på ca. 11 pct. 2.3 Baggrund for vurderingerne af situationen Rådene bygger deres prognoser på forventninger om, at det private forbrug er højt og at bl.a. effekterne af skattelettelserne og den lave rente kan medføre stigende privatforbrug i 2005. Denne udvikling vil begunstige sektorer, der producerer til hjemmemarkedet. Rådene bygger ligeledes deres prognoser på forventninger om, at den internationale afmatning i økonomien aftager og konjunkturerne forbedres i løbet af 2005. Det vil generelt medføre øget eksport for virksomhederne inden for industrien og forventes i en vis udstrækning at medføre øget beskæftigelse. Flere råd angiver samtidig, at usikkerheden i beskæftigelses- og ledighedsprognosen knytter sig til usikkerheden omkring udviklingen i den internationale økonomi, herunder udviklingerne på det amerikanske og det tyske marked og påvirkning heraf på det danske arbejdsmarked. 8 Januar 2005

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Arbejdsmarkedsrådene har vurderet beskæftigelsen både i 4. kvartal 2004 i forhold til samme kvartal i 2003 og i 3. kvartal 2005 sammenholdt med 3. kvartal 2004. Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 3.1 Den offentlige sektor Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i den offentlige sektor i 4. kvartal 2003, 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005. 1 De enkelte råds forventninger til den fremtidige beskæftigelse fremgår af bilag 2. Figur 3.1 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for den offentlige sektor i 4. kvartal 2003, 4. kvartal 2004 samt 3. kvartal 2005 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Sociale institutioner 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 4 81 15 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 14 59 27 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 14 59 27 Sundhedsvæsen 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 37 59 4 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 37 37 58 5 63 Undervisning 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 24 76 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 6 76 18 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 6 67 27 Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005 er afgivet i oktober 2004, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 4. kvartal 2003 er afgivet i oktober 2003. Skema 2.A og skema 2.B i bilag 2 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. I den offentlige sektor venter rådene at beskæftigelsen vil stige inden for sundhedsvæsen i 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005 sammenlignet med 1 De enkelte regioners andel af beskæftigelsen i de enkelte brancher er brugt som vægte. Januar 2005 9

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen de samme kvartaler året før. Således venter råd, der repræsenterer henholdsvis 95 pct. og 100 pct. af den samlede beskæftigelse, at beskæftigelsen for denne gruppe vil blive uændret eller større. Indenfor området sociale institutioner venter rådene et fald i beskæftigelsen i både 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005 sammenlignet med tilsvarende kvartaler året før. Indenfor undervisningsområdet forventer de fleste råd uændret beskæftigelse. Der er dog flere råd som venter faldende beskæftigelse i 3. kvartal 2005 end i 4. kvartal 2004 og 4. kvartal 2003. 3.2 Fremstillingssektoren Figur 3.2 angiver rådenes vurdering af beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i fremstillingssektoren. På kort sigt venter rådene som hovedtendens, at beskæftigelsen vil blive mindre i 4. kvartal 2004 end 4. kvartal 2003 for de fleste branchegrupper i fremstillingssektoren. Det bemærkes, at der for jern- og metalindustri er meget forskellig forventning til udviklingen i de enkelte regioner. Råd, der står for 30 pct. af beskæftigelsen i branchen, venter en større beskæftigelse end samme kvartal i år, mens råd, der står for 39 pct. af beskæftigelsen, venter mindre beskæftigelse. På et års sigt er den samlede beskæftigelsesprognose for fremstillingssektoren mere positiv end på kort sigt. Rådene venter samlet set, at beskæftigelsen er uændret eller større i 3. kvartal 2005 sammenlignet med 3. kvartal 2004 for jern og metal-, møbelindustri og træ, papir og grafisk industri. Rådene venter samlet set en mindre beskæftigelse for nærings- og nydelsesmiddelindustrien og kemisk industri. Sammenlignes rådenes forventninger for henholdsvis 4. kvartal 2003, 4. kvartal 2004 og 3 kvartal 2005 fremgår det, at færre råd venter faldende beskæftigelse i 3. kvartal 2005 end i 4. kvartal 2004 og 4. kvartal 2003, jf. figur 3.2.. 10 Januar 2005

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.2 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for fremstillingssektoren i 4. kvartal 2003, 4. kvartal 2004 samt 3. kvartal 2005 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 15 25 60 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 15 25 60 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 26 40 34 Jern/Metal 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 5 95 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 30 31 39 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 46 28 25 Kemisk/Plast 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 5 61 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 15 52 33 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 21 46 33 Møbelindustri 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 19 42 40 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 17 48 36 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 36 61 3 Træ-, papir- og grafisk industri 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 3 13 47 53 49 34 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 18 62 19 Anm.: Se figur 3.1. 3.3 Bygge- og anlægssektoren Figur 3.3 viser rådenes vurdering af beskæftigelsen i bygge- og anlægs- det fremgår af figuren, ventes samlet set en beskæftigelsesfremgang for sektoren. Som bygge- og anlægssektoren på både kort sigt og et års sigt. Råd, der repræsenterer 62 pct. af beskæftigelsen, venter således at beskæftigelsen i 4. kvartal 2004 bliver større end i 4. kvartal 2003. Januar 2005 11

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.3 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsvirksomhed i 4. kvartal 2003, 4. kvartal 2004 samt 3. kvartal 2005 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Bygge- og 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 anlægsvirksomhed 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 17 29 62 54 33 5 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 81 19 Anm.: Se figur 3.1. På et års sigt er der også positive forventninger til beskæftigelsen. Således venter alle råd bortset fra Frederiksborg, Storstrøm, Ribe og Bornholm, at beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren bliver større i 3. kvartal 2005 sammenlignet med 3. kvartal 2004. Figuren viser endvidere, at væsentlig flere råd forventer stigende beskæftigelse i 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005 end i 4. kvartal 2003. 3.4 Servicevirksomhed Figur 3.4 viser rådenes vurdering af beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i servicesektoren. Inden for flere brancher i servicesektoren ventes der som hovedtendens en øget beskæftigelse i 4. kvartal 2004 sammenlignet med tilsvarende kvartal i 2003. Dette gælder brancheområderne forretningsservice og hotelog restaurationsbranchen samt detail- og engroshandel mv. Rådene venter faldende beskæftigelse indenfor finansierings- og forsikringsvirksomhed samt post og tele. På et års sigt er rådenes samlede vurdering af beskæftigelsesudviklingen i servicesektoren mere positiv end på kort sigt. Flere råd venter dog en lavere beskæftigelse for finansierings- og forsikringsservice samt transportområdet. Samtidig venter rådene som hovedtendens en uændret beskæftigelse på kort sigt for transportbranchen. 12 Januar 2005

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.4 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for servicesektoren i 4. kvartal 2003, 4. kvartal 2004 samt 3. kvartal 2005 sammenholdt med samme kvartaler året før. Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 27 60 12 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 38 57 6 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 89 11 Finansiering/Forsikring 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 3 65 32 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 37 63 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 31 69 Hotel 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 29 71 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 53 43 4 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 61 35 4 Post/Tele 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 31 33 36 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 6 45 49 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 6 52 42 Engros 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 26 74 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 43 47 57 53 Detail 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 25 70 5 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 51 49 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 56 43 Transport 4. kvt. 2003 i fht. 4. kvt. 2002 60 40 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 7 86 7 3. kvt. 2005 i fht. 3. kvt. 2004 15 47 38 Anm.: Se figur 3.1. 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser De fleste råd venter, at beskæftigelsen er mindre i 4. kvartal 2004 end i samme kvartal året før. Januar 2005 13

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Rådenes forventninger til beskæftigelsen varierer for de forskellige brancheområder. Rådene har generelt afdæmpede forventninger til beskæftigelsesudviklingen i fremstillingssektoren, hvor rådene venter en mindre beskæftigelse for de her udvalgte branchegrupper. Derimod venter rådene en positiv beskæftigelsesudvikling på både kort og langt sigt for brancheområderne bygge- og anlægsvirksomhed, forretningsservice og handelsområderne. På et års sigt venter rådene samlet set, at beskæftigelsen vil være større i 3. kvartal 2005 end samme kvartal i år. Kun rådet i Storstrøms regionen forventer faldende beskæftigelse og rådene i København og Bornholm venter uændret beskæftigelse. Der er dog forskel på rådenes forventninger til beskæftigelsen brancherne imellem. Rådene venter således, at der vil være en større beskæftigelse for bygge- og anlægsvirksomhed, jern-, metal- og møbelindustri, forretningsservice, hotel og restauration, engros- og detailhandel samt for sundhedsvæsenet på et års sigt. 14 Januar 2005

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.1 Ledigheden i 4. kvartal 2004 De regionale arbejdsmarkedsråd forventer, at ledigheden i 4. kvartal 2004 vil ligge på et lidt lavere niveau end i 2003. Det største relative fald forventes i Sønderjylland og Ribe 3. Figur 4.1 viser den faktiske udvikling i ledigheden fra 4. kvartal 1997 og frem til rådendes prognose for ledigheden i 4. kvartal 2004 Figur 4.1 Gennemsnitlige antal ledige i 4. kvartal fra 1997 til 2004 200.000-10% 180.000 22% -2% 160.000 140.000-20% -11% -2% -8% 7% 120.000 100.000 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Kilde: Danmarks Statistik og Arbejsmarkedsrådenes vurdering Rådene venter, at ledigheden vil være 2 pct. lavere i 4. kvartal 2004 end i 4. kvartal 2003, jf. figur 4.1. Det er dermed første gang siden 2001, at ledigheden ventes at falde set i forhold til samme kvartal året før. Figur 4.2 viser udviklingen i ledigheden fra 3. til 4. kvartal i årene fra 2002 til 2004. 3 Se bilag 3.A. Januar 2005 15

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Figur 4.2 Udviklingen fra 3. til 4. kvartal i 2002, 2003 og 2004 180.000 170.000 160.000 3.kvt 4.kvt 1% -1% 150.000 140.000 130.000 120.000-3% 110.000 100.000 2002 2003 2004 Kilde: Danmarks Statistik og Arbejsmarkedsrådenes vurdering Som det fremgår af figur 4.2 forventes ledigheden at falde med 1 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal 2004. Der er sædvanligvis et sæsonbetinget fald i ledigheden fra 3. kvartal til 4. kvartal. Rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden fra 3. til 4. kvartal 2004 følger dermed det sædvanlige mønster i modsætning til 2003, hvor ledigheden steg fra 3. til 4. kvartal. Ledighedsniveauet forventes dermed at være under niveauet for 2003. Den faktiske månedsvise udvikling i ledigheden i 2004 sammenlignet med 2003 understøtter de regionale råds prognoser. Udviklingen ses af nedenstående figur 4.3. Figur 4.3 Den månedsvise udviklingen i ledigheden 2003-2004 220.000 2003 2004 200.000 180.000 160.000 140.000 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 16 Januar 2005

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Kilde: Danmarks Statistik Der har været et væsentligt fald i ledigheden i første halvår af 2004 og i september 2004 faldt ledigheden til under niveauet for 2003. Denne udvikling fortsatte i oktober og november måned, hvor forskellen til 2003 niveauet blev forøget yderligere. 4.2 Ledigheden i 3. kvartal 2005 Rådene forventer, at der vil være et væsentligt fald i ledigheden på et års sigt. Tabel 4.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige 2002-2004 2002 2003 2004 2005 Ændring i pct. 2002-03 2003-04 2004-05 1. kvt 155.595 177.086 199.494 194.816 2) 13,8 12,7-2,3 2. kvt. 136.141 161.289 170.646 162.961 3) 18,5 5,8-4,5 3. kvt. 143.152 168.696 169.395 160.710 1) 17,8 0,4-5,1 4. kvt. 139.411 170.007 167.330 1) 21,9-1,6 Hele året 144.732 170.608 1) Rådenes vurdering afgivet september 2004. 2) Rådenes vurdering afgivet april 2004. 3) Rådenes vurdering afgivet juli 2004. De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 2002, 2003 og 1.-3. kv. 2004 er fra Danmarks Statistik. Tabel 4.1. viser den faktiske og forventede udvikling i ledigheden fra 1. kvartal 2002 til 3. kvartal 2005. Det fremgår, at rådene forventer et fald i ledigheden på 8.700 personer fra 169.400 personer i 3. kvartal 2004 til 160.700 personer i 3. kvartal 2005. Hovedparten af de regionale råd 4 venter således faldende ledighed. Der er dog enkelte råd, som venter en lidt højere ledighed i 3. kvartal 2005 sammenlignet med samme kvartal 2004. Det drejer sig om rådene i Storstrøm og Bornholm. Roskilde venter et uændret ledighedsniveau. 4 Se bilag 3.A. Januar 2005 17

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.3 Ledigheden for a-kasser og ikke-forsikrede Tabel 4.2 indeholder en oversigt over den forventede ledighed i 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005 fordelt på a-kassegrupper. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i procent. Samlet venter rådene et fald i ledigheden for forsikrede ledige på 3 pct. i 4. kvartal 2004 i forhold til samme kvartal året før. Der ventes et fald i ledigheden indenfor hovedparten af a-kassergrupperne. Det største fald i ledigheden venter rådene for personer indenfor byggefagene (8 pct.). De eneste a-kassegrupper, hvor der forventes en stigning i ledigheden, er nærings- og nydelsesmiddelarbejdere og øvrige a-kasser. Tabel 4.2 Rådenes forventninger til ledigheden i 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005 fordelt efter a-kassegruppe samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 4. kvartal 2004 3. kvartal 2005 Selvstændige 6.535-3% 6.455-6% Akademikere 14.080-2% 14.965-9% Funkt. og tj.mænd m.v. 15.080 0% 16.420-10% Handels- og kt.funkt. 21.505-6% 20.140-6% Tekniske funkt m.v. 9.035-3% 8.700-7% Byggefag 5.200-8% 4.870-1% Metalarbejderne 6.350-5% 5.705-1% Specialarbejderne 23.305-7% 20.740-4% Kvindelige arbejdere 7.145-3% 6.725-2% Nær- og nydelsesmiddelarb. 2.995 3% 2.530 0% Offentlige ansatte Øvrige inkl. kristelige 6.835 21.710-4% 4% 5.970 20.475-5% -4% I alt 139.780-3% 133.870-5% Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen På længere sigt i 3. kvartal 2005 er der forventninger om et ledighedsfald på 5 pct. for alle a-kasser under ét. Det er særligt for funktionærer og tjenestemænd mv. og akademikere, der er positive forventninger til ledighedsudviklingen. Der ventes faldende ledighed for alle a-kassegrupper undtagen for nærings- og nydelsesmiddel arbejdere. Tabel 4.3 indeholder en oversigt over ledigheden blandt ikke-forsikrede i 4. kvartal 2004 og for 3. kvartal 2005. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i procent. 18 Januar 2005

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Tabel 4.3. Rådenes forventninger til ledigheden for ikke-forsikrede i 4. kvartal 2004 og 3. kvartal 2005 samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 4. kvartal 2004 3. kvartal 2005 Ikke-forsikrede 27.600-1% 26.715-4% Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen På kort sigt ventes ledigheden for ikke-forsikrede at falde med 1 pct. i forhold til året før. På et års sigt ventes ledigheden at falde med 4 pct. for ikkeforsikrede. Det forventede ledighedsfald er således mindre for ikkeforsikrede end for dagpengemodtagerne. 4.4 Ledigheden opdelt på køn og alder 5 Det forventes, at det samlede ledighedsfald for forsikrede og ikke-forsikrede bliver på 2 pct. i 4. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartal året før. I 3. kvartal 2005 forventes den samlede ledighed at falde med 5 pct. sammenlignet med 3. kvartal 2004. Rådene forventer, at ledigheden vil falde med 2 pct. for mænd og 1 pct. for kvinder i 4. kvartal 2004, sammenholdt med samme kvartal i 2003. På et års sigt i 3. kvartal 2005 ventes ledigheden at falde med 6 pct. for kvinder og 5 pct. for mænd. I 4. kvartal 2004 venter rådene, at ledigheden stiger med 2 pct. for personer under 25 år. For de 25-29-årige og de 30-49-årige ventes et fald i ledigheden på hhv. 4 pct. og 3 pct. sammenlignet med samme kvartal året før. Det ventes, at ledigheden vil stige med 3 pct. for de 50-59-årige, mens ledigheden forventes at være uændret for de 60-66-årige. På længere sigt venter rådene, at ledigheden falder mellem 3 pct. og 9 pct. for alle aldersgrupperne. Faldet forventes at blive mindst for de unge under 25 år og størst for de ældre over 60 år. 4.5 Træfsikkerhed Rådene skønnede, at der i 3. kvartal 2004 ville være 172.920 fuldtidsledige. Det faktiske antal fuldtidsledige blev 169.395 personer, hvilket er 3.525 flere personer end det ventede antal. Træfsikkerheden blev hermed 98 pct. 5 Se bilag 3.A. Januar 2005 19

5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 på næste side indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område. Der skelnes mellem aktuelle flaskehalsproblemer, øvrige balanceproblemer og mulige flaskehalsproblemer på et års sigt, jf. bilag 1. 5.1 Aktuelle flaskehalsproblemer De regionale arbejdsmarkedsråd konstaterer, at der stadig er aktuelle flaskehalsproblemer for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked i 4. kvartal 2004. Sammenlignes flaskehalssituationen i 4. kvartal 2004 med 3. kvartal 2004 er antallet af flaskehalsproblemer formindsket lidt. Det er fortsat inden for sundhedssektoren, at der er konstateret flest flaskehalsproblemer Fagområderne med de største flaskehalsproblemer inden for social- og sundhedsområdet er læger og sygeplejersker. 9 ud af de i alt 14 råd venter flaskehalsproblemer for læger og sygeplejersker. To råd peger på, at der er problemer med at rekruttere arbejdskraft til undervisningssektoren. Efterspørgslen vedrører folkeskolelærere og speciallærere. Alle regioner med flaskehalsproblemer har iværksat initiativer på det offentlige område. Skærpet overvågning af området gennem kontakt til virksomheder og de ledige er det mest anvendte initiativ. Flere regioner anvender også opkvalificering af ledige inden for stort set alle fagområder i den offentlige sektor, jf. skema 4.A. Rådet i Århus venter øvrige balanceproblemer for social- og sundhedsassistenter og rådene i Århus, København og Roskilde venter øvrige balanceproblemer for sundhedshjælpere. Januar 2005 19

Figur 5.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område - 4. kvartal 2004 Sundhedssektoren Sygeplejersker Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Jordemødre Ergoterapeuter og fysioterapeuter Læger Lægesekretærer Audiologiassistenter, neurofysiologiassistent Bioanalytikere Radiografer Den sociale sektor Pædagoger Socialrådgivere, socialformidlere Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Undervisning Folkeskolelærere Speciallærere Gymnasielærere Undervisere i IT Offentlig administration Skatterevisorer Revisorer Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2004, som er afgivet i juli 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2004 i 3. kvartal 2004 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2004, som er afgivet i september 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2004 i 4. kvartal 2004 på længere sigt 20 januar 2005

5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt Alle arbejdsmarkedsråd peger på, at der på et års sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område. Der ventes især at være risiko for flaskehalsproblemer for sygeplejersker og læger samt social- og sundhedsassistenter. For disse faggrupper vurderer over halvdelen af arbejdsmarkedsrådene, at der er risiko for flaskehalsproblemer. Derudover forventer et mindre antal råd fortsat problemer med at rekruttere folkeskolelærer, jordmødre, lægesekretærer og bioanalytikere m.fl. Forventningerne til flaskehalssituationen på et års sigt er generelt uændret sammenlignet med forrige kvartal. Disse tendenser for udviklingen på det offentlige arbejdsmarked kombineret med generelt lave ledighedsprocenter for flere fagområder bevirker, at rådene fortsat har særlig opmærksomhed på flaskehalssituationen på det offentlige område. Januar 2005 21

6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Figur 6.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for fremstillingssektoren. 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med det foregående kvartal forventes en mindre stigning i antallet af flaskehalse inden for fremstillingssektoren i 4. kvartal 2004. Inden for træ- og møbelindustrien er de aktuelle flaskehalsproblemer stort set uændret. Udover rådene i Ribe og Ringkøbing melder Sønderjylland nu om aktuelle flaskehalsproblemer for industri- og maskinsnedkere. Rådet i Ribe melder yderligere om flaskehalsproblemer for møbelpolstrere. For plastindustrien er der forsat meldinger om aktuelle flaskehalsproblemer for plastmagere fra rådene i Frederiksborg og Roskilde og nu også for Sønderjylland. Der er fortsat fire råd, der melder om aktuelle flaskehalsproblemer inden for jern- og metalindustrien. Rådet i Ringkøbing og Sønderjylland venter i 4. kvartal 2004 mangel på maskinarbejdere. Derimod er det kun rådet i Sønderjylland, der venter mangel på industrioperatører, blikkenslagere og værktøjsmagere. I København venter rådet mangel på kølemontører og låsesmede, mens rådet i Ribe venter mangel på industrielektrikere. I Ribe er der endvidere aktuelle flaskehalsproblemer for olie og gas ingeniører. Januar 2005 25

Figur 6.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i fremstillingssektoren - 4. kvartal 2004 Nær.- og nydelsesmiddel Mejerister Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. Industrislagtere Bagere Møbelbranchen Møbelsnedkere Industri- og maskinsnedker med CNC-kendskab Sprøjtemaler Møbelpolstrere Min.- kem.- og plastind. Procesoperatører Plastmagere, plastindutriarbejder mv. Jern- og metalindustri Industrioperatører Industritekniker Industrilakerer Industrielektriker Klejnsmed, smede, Blikkenslagere Svejser Rørsmed Maskinarbejdere med og uden CNC-kendskab Elektronik- og automatikmekanikere Elektrofagtekniker Værktøjsmager Fagtekniker Kølemontører Låsesmed Elektronikbranchen Elektronikteknikere It- og elektronikteknolog Ingeniør Andre brancher Olie og gas ingeiør Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2004, som er afgivet i juli 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2004 i 3. kvartal 2004 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2004, som er afgivet i september 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2004 i 4. kvartal 2004 på længere sigt 26 Januar 2005

6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 6.2 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt Flaskehalssituationen inden for fremstillingssektoren er på et års sigt stort set uændret sammenlignet med rådenes vurderingerne i sidste kvartal. For jern- og metalindustrien venter ti råd fortsat risiko for flaskehalsproblemer på et års sigt. Sønderjylland, som venter flaskehalse på en del områder på kort sigt, venter ikke flaskehalsproblemer bortset fra industrioperatører på et års sigt. Inden for træ- og møbelindustrien er der seks råd, der forventer mulige flaskehalsproblemer. På dette område er der især risiko for mangel på industri- og maskinsnedkere med CNC-kendskab samt møbelpolstrere. Ligeledes er der risiko for flaskehalsproblemer inden for elektronikindustrien, hvor Nordjylland forsat vurderer risiko for mangel på svagstrømsingeniører og elektronikteknikere på et års sigt. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien ventes der risiko for flaskehalse for industrislagtere i Roskilde, Viborg og Ringkøbing. Ringkøbing og Vestsjælland melder om mulige flaskehalse for bagere, mens rådet i Ringkøbing som det eneste venter risiko for flaskehalsproblemer for mejerister. 6.3 Øvrige balanceproblemer Der forventes øvrige balanceproblemer for industrilakerere og procesoperatører i Frederiksborg. Januar 2005 27

7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Figur 7.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for bygge- og anlægssektoren. Figur 7.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren - 4. kvartal 2004 Tømrer Bygningssnedker Tagdækker Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Gulvlægger Murer Elektriker Anlægs- og bygningsstruktører Bygningsmalere Malere Kloakmester, rørlægger VVS montør Blikkenslagere Brolæggere Anlægsgartnere Isolatører Glarmestre Stilladsarbejdere Bygningsingeniører Bygningskonstruktør Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2004, som er afgivet i juli 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2004 i 3. kvartal 2004 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2004, som er afgivet i september 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2004 i 4. kvartal 2004 på længere sigt Januar 2005 29

7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Beskæftigelsen ventes at stige inden for bygge- og anlægssektoren i 4. kvartal 2004. Således ventes en øget beskæftigelse i ni regioner på kort sigt, mens beskæftigelsen ventes mindre i Viborg. I 4. kvartal 2004 ventes en mindre stigning i antallet af aktuelle flaskehalsproblemer for bygge- og anlægssektoren sammenlignet med situationen i 3. kvartal 2004. Der er syv råd, der konstaterer aktuelle flaskehalse for sektoren, hvilket er et råd mere end i 3. kvartal. De fleste regioner har etableret et særligt skærpet flaskehalsberedskab, som overvåger bygge- og anlægsområdet nøje samt iværksætter relevante initiativer. 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt På et års sigt er rådene ligeledes positive vedrørende beskæftigelsesudviklingen inden for bygge- og anlægssektoren. Kun Frederiksborg, Storstrøm, Bornholm og Ribe vurderer, at beskæftigelsen vil være uændret i 3. kvartal 2005 sammenlignet med 3. kvartal 2004. Samtlige råd bortset fra Ribe vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer for bygge- og anlægssektoren på et års sigt. Sammenlignet med 3. kvartal 2004 forventes flaskehalssituationen at være stort set uændret i 3. kvartal 2005. Generelt peger rådene på, at der især er risiko for flaskehalsproblemer for VVS montører, murer, bygningsmalere, brolæggere samt gulvlæggere på et års sigt. Især rådene i Nordjylland, Århus, Storkøbenhavn og Roskilde skønner, at der på et års sigt er risiko for flaskehalsproblemer inden for bygge- og anlægssektoren. Generelt har alle regioner taget en række initiativer af forskellig karakter specielt rettet mod de særlige flaskehalssituationer, som må forudses i de enkelte regioner. Der er bl.a. iværksat etablering af voksenlærlingeforløb og opkvalificering af relevante ledighedsgrupper inden for bygge- og anlægsområdet. Derudover skærpes overvågningen af området vha. kontakter til 30 Januar 2005

7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren både ledige og virksomheder specielt mhp. at forebygge flaskehalse på området. 7.3 Øvrige balanceproblemer Ingen regioner har konstateret øvrige balanceproblemer på bygge- og anlægsområdet. Januar 2005 31

8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for servicesektoren. 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er antallet af aktuelle flaskehalsproblemer for servicesektoren ikke ændret væsentligt. Indenfor nærings- og nydelsesmiddelområdet er der aktuelle flaskehalsproblemer for bagere og slagtere i Frederiksborg og for slagtere i Storkøbenhavn. Inden for detail- og reparationsvirksomhed inkl. biler er der i Sønderjylland registreret aktuelle flaskehalsproblemer for landbrugs- og entreprenørmaskinemekanikere. Herudover er det konstateret flaskehalsproblemer for autolakerere i Frederiksborg og Sønderjylland. Inden for hotel- og restaurationsvirksomhed er de aktuelle flaskehalsproblemer koncentreret i Storkøbenhavn, hvor der er flaskehalsproblemer for kokke, tjenere og smørrebrødsjomfruer. Arbejdsmarkedsrådet i Århus melder ikke længere om mangel på tjenere. Enkelte råd har konstateret aktuelle flaskehalsproblemer for forretningsservice. Således er der flaskehalsproblemer for revisorer og revisorassistenter i Storkøbenhavn. Yderligere har rådene i Ribe og Århus konstateret flaskehalsproblemer for frisører. Inden for landbrug og transportbranchen er der i 4. kvartal 2004 ikke registreret aktuelle flaskehalsproblemer. Januar 2005 33

8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i servicesektoren - 4. kvartal 2004 Nær.- og nydelsesmiddel Slagter Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. 3. 4. Bager Detail- og rep.virk. inkl. biler Butikspersonale Optiker Autoelektromekanikere Motorcykelmekaniker Cykelmekaniker Lastbil-, bus-, landbrugsmaskine entreprenørmaskinemekaniker Autolakerere Vognmaler Engros- og handelsagentur Engroshandelsassistent Hotel- og restaurationsvirk. Kokke Tjenere Smørrebrødsjomfruer Køkkenassistenter Hotelreceptionister Forretningsservice Frisører Rengøringspersonale Revisorer, revisorassistent IT-arbejdskraft Tandklinikassistenter Tandplejer Landbrug Jordbrugsassistenter Jordbrugsmaskinfører Transportbranchen Tårn/mobilkranførere Taxachauffører Chauffører Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2004, som er afgivet i juli 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2004 i 3. kvartal 2004 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2004, som er afgivet i september 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2004 i 4. kvartal 2004 på længere sigt 34 januar 2005

8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8.2 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt Sammenlignet med sidste kvartal er antallet af mulige flaskehalse på et års sigt stort set uændret. Hovedparten af rådene vurderer, at der fortsat er risiko for flaskehalse inden for servicesektoren. 6 af de 14 råd vurderer, at der kan blive mangel på slagtere og 7 råd vurderer at der kan blive mangel på bagere inden for nærings- og nydelsesmiddelområdet. Inden for detail- og reparationsvirksomhed er det forventede antal mulige flaksehalsproblemer uændret. Der meldes om risiko for flaskehalsproblemer for butikspersonale, mekanikere og optikere. Inden for engros- og agenturhandel er der fortsat risiko for flaskehalsproblemer for engroshandelsassistenter i Viborg. På hotel- og restaurationsområdet venter Storkøbenhavn, at der er risiko for flaskehalsproblemer for kokke, tjenere og smørrebrødsjomfruer på et års sigt. Rådet i Århus venter risiko for flaskehalsproblemer for kokke og tjenere, og rådene i Sønderjylland og Nordjylland venter risiko for flaskehalse for kokke. Der er også risiko for flaskehalsproblemer inden for forretningsservice. Her er det hovedsageligt frisører samt revisorer og revisorassistenter der ventes at blive mangel på. Rådene på Fyn, i Århus og Nordjylland vurderer, at der på et års sigt er risiko for flaskehalsproblemer for IT-arbejdskraft, mens rådet i Roskilde vurderer, at der er risiko for mangel på tandplejere. Rådet i Viborg vurderer, at der på et års sigt kan opstå mangel på arbejdskraft inden for landbruget. Her er forsat risiko for flaskehalsproblemer for jordbrugsassistenter og jordbrugsmaskinfører. Der er ikke tegn på, at der på et års sigt kan opstå flaskehalsproblemer inden for transportbranchen. Januar 2005 35

8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8.3 Øvrige balanceproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er der sket en forbedring af øvrige balanceproblemer inden for servicesektoren, hvilket hovedsageligt skyldes et fald i antallet af øvrige balanceproblemer i Frederiksborg og Vejle. Rådet i Frederiksborg vurderer, at der er øvrige balanceproblemer for kokke, køkkenassistenter, frisører, rengøringspersonale, tandklinikassistenter og taxichauffører. Rådet i Nordjylland vurderer, at der er øvrige balanceproblemer for bagere. Vestsjælland vurderer, at der er øvrige balanceproblemer for butikspersonale for detail- og engroshandel. Viborg har øvrige balanceproblemer inden for hotel- og restaurationsbranchen, nærmere betegnet for kokke og tjenere. Viborg melder også, at det i frisørfaget er det svært at rekruttere personale. Der er ligeledes øvrige balanceproblemer for taxachauffør i Vestsjælland. 36 januar 2005