PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning. Forelæsning: Mundtlig fremlæggelse af projektarbejdet. Procesanalysen. 2 1
Typer af formidling Algreen-Ussing, 1990 3 Øvelse 1 Hvad kendetegner en god rapport i form og indhold? Tag en runde om bordet og sig, hvad I hver især opfatter som god formidling. Sammenfat de væsentligste krav, I sætter til god formidling på et A4 ark 15 minutter, så samler vi op. 4 2
Hvad siger erfaringerne (1) Rapporten skal indeholde alle oplysninger - og ikke flere - som er nødvendige til at dokumentere, analysere og et. løse problemet. Rapporten skal have et logisk flow => en god struktur Algreen-Ussing, 1990 5 Hvad siger erfaringerne (2) Rapporten bør ikke indeholde kommentarer om arbejdsprocessen evt. kommunikations og samarbejdsproblemer. Få en ensartethed i rapporten, både hvad angår den grafiske og sproglige form, samt layoutet. Læseren skal let og hurtigt kunne identificere rapportens relevans i forhold til egne forudsætninger/interesser. Algreen-Ussing, 1990 6 3
Hvad siger erfaringerne (3) Læseren skal kunne læse rapporten trinvis: Hvis modtageren kun er interesseret i resultater, læses indledning og konklusion. Disse skal derfor kunne stå alene (hvis intet andet er anført). Hvis læseren bliver nysgerrig læses de hovedafsnit som han/hun finder interessent. Hvert afsnit må derfor meget gerne kunne stå alene - ellers skal referencer til tidlige kapitler anføres. Hvis modtageren er yderligere interesseret læses resten af hovedafsnittene. Hvis modtageren har brug for alle detaljer læses også appendiks og bilag. Algreen-Ussing, 1990 7 Hvad siger erfaringerne (4) Rapporten skal være indbydende, overskuelig, præcis og letlæselig - pas på med lange komplicerede sætninger og fremmedord Algreen-Ussing, 1990 8 4
Hvad siger erfaringerne (5) Rapporten skal være troværdig, dvs. at citater skal fremgå som citater at referater fra kilder skal fremstå som sådanne hvis det er egne ideer/iagttagelser skal dette fremgå vurderinger skal præsenteres med vurderingskriterier og grundlaget for vurderingen projektets afgrænsninger skal fremgå klart projektets metoder skal være gennemskuelige forudsætningerne for konklusionerne skal fremgå at evt. politiske, religiøse eller moralsk normer fremstår som sådan. Algreen-Ussing, 1990 9 Hvad siger erfaringerne (6) Jørgen Helder har lavet 39 anvisninger til god skrivning i bogen: ------------------------------ Virksomhedens informationsplanlægning og formidling Samfundslitteratur 1999. Se uddrag på nettet på kursets hjemmeside 10 5
Og så en lille historie om tegnsætning... Hænges, ikke benådes ELLER Hænges ikke, benådes 11 PAUSE 12 6
Kritiske punkter i skriveriet En præcis synopsis En sigende indholdsfortegnelsen Linket i kæden af kapitler At få følge læseren igennem kapitlernes form og indhold Samspillet og balance imellem tekst og illustrationer At få formidlingen videnskabelig 13 Repetition fra P0 Gode råd til synopsis Det skal være kort og præcist Problematikken skal bøjes i neon De primære metoder skal nævnes Hovedkonklusionen skal også med Logikken skal være klar 14 7
Øvelse 2 Overvej de 3 eksempler på synopsis, som udleveres til jer nu, Brug ca. 5 minutter på at læse dem hver især. Brug ca. 10 minutter til at diskutere deres styrker og svagheder. Herefter samler vi op. 15 At skrive synopsis trinvis Initierende problem på 2 linier Problemformulering på 2 linier De 3 væsentligste metoder De 3 væsentligste metoder Hovedkonklusion på problemanalysen Hovedkonklusion på problemløsningen 16 8
Repetition fra P0 Gode råd til indholdsfortegnelsen Overvej antallet af kapitler i forhold til projektets samlede sidetal. Overvej overskueligheden i indholdfortegnelsen - har I opdelt kapitlerne i for mange niveauer? Overvej informationsværdien - er overskrifterne sigende eller er kapitlerne opdelt i for få niveauer 17 Øvelse 3 Overvej de 3 eksempler på indholdsfortegnelser som udleveres til jer nu, Brug ca. 5 minutter på at læse dem hver især. Brug ca. 10 minutter til at diskutere deres styrker og svagheder. Herefter samler vi op. 18 9
Mere end en indholdsfortegnelse Opbyg en oversigts indholdsfortegnelse for hele rapporten (Brug evt. brainstormsmetoden) Hver undergruppe med ansvar for første udkast til et kapitel laver en detaljeret indholdsfortegnelse - så den redigeres allerede der. Disse føres løbende ind i den samlede indholdsfortegnelse - som danner kultur for efterfølgende kapitler. En iterativ proces skal så sikre ensartethed, et logisk forløb og en høj informationsværdi. 19 PAUSE. 20 10
Kritiske punkter i skriveriet En præcis synopsis En sigende indholdsfortegnelsen Linket i kæden af kapitler At få følge læseren igennem kapitlernes form og indhold Samspillet og balance imellem tekst og illustrationer At få formidlingen videnskabelig 21 Øvelse 4 Overvej det kapitel fra en P1 rapport, som udleveres til jer nu: Brug ca. 10 minutter på at læse dem hver især. Brug ca. 20 minutter til at diskutere: Kan indledning og delkonklusion læses selvstændigt? Er strukturen i kapitlet logisk? Hvordan er samspillet og balancen imellem tekst og illustrationer? Hvad mener I om det valgte layout? Er formidlingen videnskabelig - giv evt. eksempler herpå? Er der et klart link til det forrige og efterfølgende kapitel. 22 11
Et kapitel starter med et skelet 1. Hvad er formålet med dette kapitel - noter. 2. Hvilke spørgsmål får læseren besvaret i dette kapitel - og hvor i den senere skrift bliver denne viden relevant - noter. 3. Hvilken viden forudsætter dette kapitel - og er derfor behandlet i tidligere kapitler - noter. 4. Hvilke viden indgår i dette kapitel, noter og tilegn denne. 5. Hvordan skal hovedteksten bygges op - hvilke temaer og relationer herimellem er væsentlige at få frem, lav et strukturdiagram for kapitlet. 6. Skriv kapitlet (og husk opsamling/delkonklusion). 23 PAUSE 24 12
Projektpræsentation For projektdeltagere For bevillingshavere For beslutningstagere For kursister 25 Hvad siger erfaringerne (1) At der ikke er nogen rigtig måde at fremlægge på, hver sin præsentationsstil. Sørg for at have identificeret hovedbudskabet, og at få det frem. Sørg for at du er forberedt tilstrækkeligt: overvej om du brug for et fuldt manuskript, hvilke stikord du har behov for, om du har brug for at have noter med til fremlæggelsen og så er spejlet en god ven i nøden. Inspireret af Eisenberg, 1982 26 13
Hvad siger erfaringerne (2) Tænk på målgruppen, hvem er de, hvor mange er de, hvorfor er de her og hvad ved de allerede. Inspireret af Eisenberg, 1982 27 Hvad siger erfaringerne (3) Tænk ikke alene på målgruppens forventninger til dig, men dine forventninger til målgruppen - og antag altid det bedste. Inspireret af Eisenberg, 1982 28 14
Hvad siger erfaringerne (4) Udnyt at du er i ansigt til ansigt interaktion: Hold øjenkontakt Overvej dit kropssprog Overvej din stemmeføring rytmen tempo højde Påvirk stemningen. Inspireret af Eisenberg, 1982 29 Kropssprog (1) 30 15
Kropssprog (2) 31 Kropssprog (3) 32 16
Hvad siger erfaringerne (5) Find balancen i din præsentation: Brug evt. flere medier på en gang, ex. Slides Tavle Overvej flowet i præsentationen Stoftrængsel Tynde perioder Brug flere koder: Billeder Grafer Tabeller Ord Historier Inspireret af Eisenberg, 1982 33 Hvad siger erfaringerne (5) Herskin, 34 2001 17
Hvad siger erfaringerne (6) Overvej om muligt de fysiske rammer omkring præsentationen: Hvordan er lys og lydforholdene Hvordan kan tilhørerne bedst arrangeres i forhold til centrum for præsentationen. Er der skabt det nødvendige rum for dialog. Er der de nødvendige remedier til stede, lige fra kridt og pegepind til mere teknologiske faciliteter. Inspireret af Eisenberg, 1982 35 Hvad siger erfaringerne (7) 7 guidelines fra kommunikationschefen på Grundfos: timing så budskabet ikke kommer for tidligt eller sent, at bryde budskabet ned så det bliver letforståeligt, at sikre sig at budskabet ikke efterlader ubesvarede spørgsmål, at være bevidst om samspillet imellem mediet og budskabet, at vurdere budskabets relevans, at sikre budskabets troværdighed, og at benytte visualisering til at lette forståelsen. Holgaard, 2003 36 18
Tak for i dag 37 19