Mariæ Bebudelses Dag. 6.april 2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30 (da b). Salmer: Hinge kl.9: 441-71/ 106-102 Vinderslev kl.10.30: 441-117- 448,v1-3 (dåb) v.4-6/ 106-101- 71 Tekst; Luk 1,46-55: Da sagde Maria:»Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre mod Abraham og hans slægt til evig tid. Kære Gud, vi beder dig tale dit ord til os nu ved din hellige Ånd, så vi forstår, at du er den, der kan. Amen. Da jeg forleden var i Kolding, gik jeg en tur på den gamle kirkegård inde i byen, og her stod jeg så pludselig ved resterne af et gammelt ejendommeligt gravsted. Det var Hellige Louise, som lå begravet her, kunne man læse. Hellig Louise var en kvinde, som var død for mange, mange år siden, og man sagde om hende, at hun i sin tid blev med barn uden at have været sammen med en mand. Derfor er der den dag i dag kvinder, som lægger små hvide sten på hendes grav i håb om, at de så må få lov til at blive gravide! 6/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 1
Uvilkårligt trækker vi på smilebåndet af sådan en historie, fordi vi ved bedre, og det er der jo også mange, der gør, når det gælder beretningen om den jomfrufødsel, vi hørte om for et øjeblik siden. Men da er der jo en væsentlig forskel, som vi glemmer! I mit vindue ved skrivebordet hjemme i præstegården står der et lille broderi med ordene Gud kan. Jeg fik det i sin tid i Nexø af en gammel kone, hvis mand var den første, jeg begravede, da jeg kom dertil i 1978. Hun var ellers lige ved at få mig til at fortryde, at jeg overhovedet havde søgt stillingen, for det var næsten umuligt for mig at forstå, hvad hun sagde, da hun på klingende bornholmsk fortalte om sin afdøde mand. Det må åbenbart alligevel være lykkedes rimelig godt, for efter begravelsen blev hun en af mine mest trofaste kirkegængere i Nexø kirke. Da hun blev dårlig til at gå og måtte sidde i kørestol, blev kørestolen pakket ned i taxaen, og så sad hun dér midt på gangen og strålede som en sol. Bare et lille vidnesbyrd om, at Gud kan. Han kan den, der kan vende op og ned på et menneskes liv Gud kan det er det, vi ikke må glemme, og som vi godt kan sætte som overskrift over den beretning, vi lytter til i dag. Først om den halvgamle præstekone Elisabeth, som alle havde dømt barnløs, men som ikke desto mindre blev mor til Johannes Døberen. Og så beretningen om jomfru Maria, som bliver med barn, uden at hun har været sammen med en mand. Jamen, den slags kan jo ikke lade sig gøre! Det er naturstridigt. Ja, vist er det så, men det er Gud, vi har med at gøre her, og intet er umuligt for Gud, som vi hørte det for lidt siden, og som vi også hørte det i den gamle beretning fra alteret om Sara og Abraham, som bliver forældre til Isak. Jo, Gud kan! 6/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 2
På en måde gælder det jo enhver fødsel, selvom det går nok så naturligt til. Da Kaj Munk prædiker i Vedersø kirke Mariæ Bebudelsesdag 1942, kan han i hvert fald ikke rive sig løs fra den tanke. Han fortæller om Middelaldermystikeren Henrik Suso, som altid trådte til side og bøjede sig ærbødigt, når han mødte en kvinde, der var med barn. Er der nogen af jer mænd her i kirken, der kan huske jeres første barns fødselsstund? spørger Kaj Munk så. Måske fulgte I den tåbelige skik at holde jer på afstand. Men jeg har talt med unge fædre, det var gået som mig; de ville være deres bedste på jorden nær i den time, da det gjaldt liv og død for hende. Og Kaj Munk fortsætter lidt senere med disse ord: Jeg synes, kvinden er livet nærmere, end vi mænd nogensinde kommer. Hun bærer den hemmelige påskrift: Se, jeg er livets tjenerinde; mig ske som du vil. Jo, vist er det et under, når et barn kommer til verden! Det kan alle vi, som fik lov til at blive forældre, skrive under på. Det er så forunderligt at se de små fingre og tæer, øjne og ører osv, som får én til at tænke på kong Davids ord i Sl.139: Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud! Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet. Som I nok lagde mærke til det, læste jeg lidt mere her i dag, end man egentlig skal ifølge tekstbog og salmebog. Den vidunderlige beretning om mødet mellem de to gravide kvinder holder jeg selv meget af og den bekræfter den samme indstilling, når det gælder et nyfødt barn. Samtidig med at vi her får en understregning af, at det 6/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 3
ikke er noget almindeligt barn, Jomfru Maria venter, men Guds egen søn, ja, Gud selv. Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? siger Elisabeth til Maria, og det vil jo i virkeligheden sige det samme som Guds mor. Derfor vedtog den kristne kirke også på kirkemødet i Efesos i 431,at jomfru Maria ikke bare er Jesu mor, men Guds mor! Hun er den, der føder Gud. Gud, som er blevet menneske! Det er derfor, alle slægter skal prise Maria salig, som vi lige har hørt det. Jo, Gud kan! Det er derfor, det er en forbrydelse, når vi som samfund griber ind og standser det, som Gud har skabt. Som Moder Teresa sagde det, da hun fik Nobelprisen i Oslo i 1979: Jeg føler, at den største fredsforstyrrer I dag er abort, fordi det er moderen selv, som her foretager et direkte mord, og Moder Teresa siger i samme forbindelse, at det er et fattigt samfund, der tillader den slags. Gud kan lad os sætte en tyk streg under det, også når det gælder det, som ligger bag det himmelske indgreb, nemlig at Gud ønsker at opsøge og frelse det fortabte. Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv, siger Bibelen, og selve ordet således peger jo på det, vi hører om netop i dag, Mariæ Bebudelses Dag. Det var ikke bare en varm følelse, men en aktiv kærlighed, som greb ind i denne verdens gang. Gud elskede, så han gav det var sådan, det hænger sammen. Og denne gave betyder, at det, som var umuligt for mennesker, det gjorde Gud! Ikke bare dette, at han gav sin enbårne søn, men dette, at Gud på den måde sluttede fred med os mennesker, nedrev den mur, der skiller, så der nu er fri adgang for enhver, som tror på Jesus Kristus. Det er jo det, som er det kristne evangelium. Det glædelige budskab. 6/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 4
Og det er derfor, Maria synger, som hun gør det. Det er nemlig det, som til enhver tid skaber glæde og lovsang. Min ånd fryder sig over Gud, min frelser, synger hun. I første omgang er det ganske vist hende, som er den udvalgte, men det, som Gud har udvalgt hende til, betyder, at han har øvet vældige gerninger med sin arm, ja, sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Så det er dér, vi skal hen, hvis vi skal være med i lovsangen. Det er så nemt bare at høre det som noget, der skete engang, og som selvfølgelig kan have en vis interesse. Men det afgørende det er jo at høre det som Guds kærligheds indgreb til frelse netop for mig! At få øjnene op for, at det er mig, der er så ringe, så dette indgreb var nødvendigt for at skaffe mig plads hos Gud. At det er mig, der må være på vagt over for ethvert tilløb til hovmod i mit hjertes tanker, så jeg forstår, at jeg ikke er frelst på grund af noget som helst stort og særligt hos mig, men fordi Gud kan, og fordi han greb ind. Jo, det er virkelig Gud, der kan! Gud, som gør det, som er umuligt, når han på den måde griber ind og åbner døren til sit rige, så der ikke er noget, der hedder dom og fortabelse for mig, selvom jeg i bund og grund har fortjent det. Jeg er så glad og stoler på, min frelser er mit A og Å, begyndelse og ende. Han fører mig med lov og pris til Himmerig, til Paradis, fra jammer og elende. 6/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 5
Sådan skal vi synge det om lidt, og lad os så slutte med en lille historie, som jeg faldt over i Einar Lyngars andagtsbog for børn. Den kan måske kaste lys over det samme: For mange år siden - omkring år 480 før Kristus levede der en konge, som hed Xerxes. Kong Xerxes var gået i krig mod Hellas, dvs. Grækenland, og han havde en hel million soldater med sig, og med den mægtige hær havde kong Xerxes al mulig grund til at være stolt af sig selv og se frem til en sejr over fjenden. En dag stod kongen og så ud over den store flok soldater. Stærke mænd, som nok kunne udrette en hel masse. Men pludselig begyndte den store konge at græde. Om hundrede år er der ikke en eneste af disse mænd, som er i live, sagde kongen, og det skulle vise sig, at alle disse mange soldater alligevel ikke var nok til at sejre over grækerne. Det endte nemlig med, at Xerxes tabte slaget. Men det var ikke så underligt, at Xerxes blev trist til mode, da han så ud over sine mange soldater og kom til at tænke på døden, siger præsten Einar Lyngar i sin andagtsbog. Nej, for han kendte jo ikke Jesus og vidste derfor ikke noget om opstandelsen fra de døde. Så er det, Einar Lyngar slutter med disse ord: Men vi behøver ikke at være bedrøvede over døden eller forskrækkede for den. For vi har hørt om Jesus og hans glade budskab. Den, som tror på ham, skal leve, selvom han dør. Altså har vi grund til at synge med på Marias lovsang. Om Gud, der har gjort store ting imod os. Om Gud, øver vældige gerninger med sin arm ikke mindst alt det, han har gjort, når det gælder vore frelse. Om Gud, der splitter de hovmodige og ophøjer de ringe. Sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. 6/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 6
Om Gud, der husker på sin barmhjertighed, og som har opfyldt de løfter, han i sin tid gav Abraham. Det er den Gud, vi også tror på. Den Gud, som også vil være med os og opfylde dine løfter om frelse og evigt liv til dig og mig. Amen. 6/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 7