Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Tirsdag den 12-08-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Tirsdag den 12-08-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Mette Kristensen, Dorthe Ullemose, Andreas Pless, Helle Caspersen, Flemming Madsen, Susanne Gustenhoff, Arne Ebsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Gennemgang af Budget 2014...1 3. Proces for udvikling af deltagelsesmuligheder i fællesskaber...1 4. Orientering om puljeansøgning: Unge hjemløse...4 5. Anlægsansøgning fra Nymarkskolen...5 6. Dagtilbudslovens rammer for privat børnepasning...6 7. Ændringsforslag til Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med privat pasningsordning...8 8. Den Kommunale Dagpleje...9 9. "Talentspejderne" - etablering af mentorordning for unge i 7.-9. klasse...10 10. Meddelelser...11

Udvalget for Børn og Unge s møde den 12-08-2014 1. Godkendelse af dagsorden 14/512 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 12-08-2014: Godkendt. Tillægsdagsorden behandles efter punkt 8. 2. Gennemgang af Budget 2014 14/5391 Beslutningstema: Gennemgang af Budget 2014 på Udvalget for Børn og Unges område. Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge besluttede på sidste møde den 3. juni 2014 at få gennemgået budgettet på Børn og Unge området. Økonomi og Udbud har udarbejdet materiale der vil blive gennemgået på mødet. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 12-08-2014: Til efterretning. 3. Proces for udvikling af deltagelsesmuligheder i fællesskaber 14/22541 Beslutningstema: Beslutning om proces for udvikling af deltagelsesmuligheder i fællesskaber øget inklusion. Indstilling: Direktionen indstiller, 1

Udvalget for Børn og Unge s møde den 12-08-2014 at procesforslaget godkendes. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge godkendte den 6. maj 2014 resursestyringsmodel for specialtilbud på skoleområdet. Denne er efterfølgende godkendt i Byrådet den 24. juni 2014. Sammen med gennemførelsen af den nye folkeskolereform fra august 2014 er der hermed lagt op til en mere målstyret udvikling af området. Regeringen og KL har indgået en aftale på området, hvor målsætningen er: Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er andelen af elever i almindelig undervisning øges fra 94,4 % til 96,0 % af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015. Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod 2018. Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion. Epinion har gennemført et casestudie af 8 kommuners inklusionsfremmende styringsmodeller. De ovennævnte målsætninger er fastsat på baggrund af erfaringerne fra casestudiet, ligesom casestudiet viser tre tilgange til at opnå målsætningen. De tre tilgange, der peges på, er: Økonomiske incitamenter Regelstyring Værdibaseret ledelse Alle 8 deltagende kommuner anvendte alle tre tilgange. Med afsæt i ovennævnte, skal der gennemføres en proces, som skal føre frem til en opstilling af forskellige modeller, som inddrager såvel økonomiske incitamenter, regelstyring og værdistyret ledelse, således at der kan træffes politisk beslutning i begyndelsen af 2015. I processen inddrages børn, unge, forældre, fagprofessionelle, ledere, de faglige organisationer og det politiske niveau. Processen styres af administrationen. Der indkaldes ad hoc nøglepersoner, der kan berige processen. Skoleledergruppen orienteres og inddrages løbende. Aktivitetsplan: 2

Udvalget for Børn og Unge s møde den 12-08-2014 Ultimo august forbereder administrationen skolebesøg på alle specialskoler og skoler med specialtilbud. Der afsættes 3 dage med skolebesøg, og skoleledere fra de angivne steder, repræsentanter fra PPR og administrationen samler og konkluderer på materialet. Dato Aktivitet 6. aug. 2014 Fællespædagogisk dag for folkeskolerne om målstyret skoleudvikling og styrkebaseret pædagogik Primo sept. Møde (adm.) med Øhavets Lærekreds og BUPL om 2014 kompetenceudviklingsplan frem mod 2020. 15. sept. 2014 1. skolebesøg 16. sept. 2014 Skoleledermøde orientering om besøgsrunden og evt. justering af guiden 23. sept. 2014 2. skolebesøg 23. sept. 2014 Dialogmøde Skolebestyrelser samt Udvalget for Børn og Unge 1. okt. 2014 3. skolebesøg 21. okt. 2014 Skoleledermøde afrapportering fra de 3 skolebesøg: det lærte vi, det opdagede vi, det blev vi udfordret af. Indkredsning af økonomisk og faglig bæredygtighed i forhold til det overordnede mål, som er målsætning om andel på 96 % af eleverne i almen undervisningen. Uge 43 Åben konference/borgermøde om den gode praksis. Hvad oplever børn og unge, hvad oplever forældre og fagprofessionelle? 12. nov. 2014 Dialogmøde Skolebestyrelser samt Udvalget for Børn og Unge 18. nov. 2014 Skoleledermøde. 15. dec. 2014 Dialogmøde skolebestyrelser samt Udvalget for Børn og Unge om Udvikling af deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Hvad er vigtigt at tænke på lokalt? Jan./feb. 2015 Behandling af dagsordenspunkt i Udvalget for Børn og Unge med mulige styringsmodeller for administrationen og skolerne. Feb./marts 2015 Høringsperiode samt endelig behandling i Udvalget for Børn og Unge og Byrådet. Lovgrundlag: Folkeskoleloven. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 12-08-2014: Godkendt. Dialogmøde den 23.9.2014 udvides med 1 time. Byhaveskolen og Heldagsskolen inviteres særligt med til dialogmøderækken. Skolerne opfordres til at tage en ekstra fagperson med. PPR repræsenteres på mødet. Der planlægges besøgsrunde for udvalget til hhv. Byhaveskolen, 3

Udvalget for Børn og Unge s møde den 12-08-2014 Heldagsskolen og Tåsingeskolens Centerafdeling samt til tre eksempler på specialtilbud i almenområdet. 4. Orientering om puljeansøgning: Unge hjemløse 14/20021 Beslutningstema: I satspuljeforliget 2014 har regeringen og de øvrige satspuljepartier valgt at sætte fokus på hjemløseområdet. Som en del af det samlede initiativ for området udmeldes nu en pulje, målrettet unge hjemløse og unge der er i risiko for at blive hjemløse. Puljens formål er, at nedbringe antallet af unge der er hjemløse eller i risiko for at blive det. Puljen har fokus på tidlige og sammenhængende indsatser, på tværs af kommunale tilbud. Socialafdelingen har udarbejdet en ansøgning til puljen. Ansøgningen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse og forelægges Udvalget for Børn og Unge til orientering. Indstilling: Direktionen indstiller, At orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling: Formålet med initiativet er at udvikle og styrke indsatsen for unge som er hjemløse eller i risiko herfor. Disse unge skal støttes til en god og tryg tilværelse i egen bolig med muligheder for at gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse som andre unge. Det overordnede mål med initiativet er at nedbringe antallet af unge i hjemløshed gennem: En målrettet, helhedsorienteret og sammenhængende indsats til unge i hjemløshed og unge i risiko herfor, således at den unge i videst muligt omfang udvikler eller genvinder sine kompetencer og muligheder for at få en bolig samt fastholde bolig, netværk, uddannelse og beskæftigelse mv. En styrket forebyggende og tidlig indsats til unge, som er i risiko for at blive hjemløse, hvor der sættes ind med en målrettet støtte til disse unge, inden problemerne vokser sig for store for den enkelte. For at sikre fokus på overgangen ved det 18 år, vil målgruppen for initiativet være unge i alderen 17-24 år. Det vil typisk være unge der 4

Udvalget for Børn og Unge s møde den 12-08-2014 udover hjemløshed også er udsatte i forhold til sociale problemer såsom arbejdsløshed, sindslidelser, misbrug og dårlige sociale netværk. Det er Socialafdelingens vurdering, at deltagelse i projektet vil være en naturlig forlængelse af etableringen af Ungekontakten. Afdelingen har derfor udarbejdet en projektansøgning, hvori der ansøges om midler til ansættelse af én medarbejder der skal arbejde med bostøttemetoderne individuel case manager og critical time intervention. Projektperioden løber fra august 2014 til september 2017. Socialafdelingen har ansøgt om sammenlagt 2.182.035 kr. i projektperioden. Der er ingen kommunal medfinansiering. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen. Bilag: Åben - Unge Hjemløse - Ansøgning endelig.docx Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 12-08-2014: Til efterretning. 5. Anlægsansøgning fra Nymarkskolen 14/21649 Beslutningstema: Nymarkskolen ansøger om finansiering af diverse anlægsprojekter. Indstilling: Direktionen indstiller, at ansøgningen indgår i budgetproceduren for Budget 2015. Sagsfremstilling: Nymarkskolen ansøger om finansiering af anlæg til generel renovering af klasselokaler, nye faglokaler samt forskellige udearealsprojekter. Af ansøgningen fremgår, at det er skolens og skolebestyrelsens opfattelse, at de fysiske rammer på Nymarkskolen ikke matcher kravene i folkeskolereformen. Ansøgningen fremgår af bilag. Ansøgningen er vedlagt projektskitser på udearealet, som fremgår af bilag. Nymarkskolen har tidligere rettet henvendelse til udvalget i september 2013. Denne henvendelse er vedlagt som bilag. Til Budget 2015 indgår allerede temaet Udredning af renoveringsbehov af skolernes faglokaler i investeringsoversigten. 5

Udvalget for Børn og Unge s møde den 12-08-2014 Sagen kan ses i sammenhæng hermed i forhold til at få skabt et samlet overblik over renoverings- og lokalebehov på kommunens folkeskoler. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Udvalget for Børn og Unge behandlede på mødet den 3. juni 2014 driftsog anlægstemaer i henhold til budgetproceduren, herunder anlægstemaet Renoveringsbehov af skolernes faglokaler med ønsket om at få afsat 3 mio. kr. i 2015 og 2 mio. kr. fremover. Temaerne blev fremsendt til Byrådets anlægsseminar den 24. juni 2014 og indgår således i de samlede budgetforhandlinger. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Bilag: Åben - Ansøgning fra Nymarkskolen af 1.7.2014 Åben - Projektskitser - udearealer Åben - Henvendelse til udvalget af 25.9.2013 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 12-08-2014: Godkendt. Der fremsendes anmodning til Økonomiudvalget om, at renoveringsbehov for vores skoler snarest afdækkes via CETS med henblik på udarbejdelse af en masterplan for området. 6. Dagtilbudslovens rammer for privat børnepasning 14/19308 Beslutningstema: Tilbud til børn i alderen 0 år (24 uger) og indtil skolestart kan inden for dagtilbudslovens rammer etableres og drives som et kommunalt, selvejende eller privat dagtilbud, som en privat pasningsordning eller som en privat tilskudsordning. Indstilling: Direktionen indstiller, at administrationens gennemgang af de tilbudstyper, der findes inden for dagtilbudslovens rammer, tages til orientering at Udvalget for Børn og Unge kvartalsvis orienteres om udviklingen i antallet af 0-2 årige og 3-5 årige i de forskellige tilbudstyper som anvendes i Svendborg Kommune Sagsfremstilling: Tilbud til børn i alderen 0 år og indtil skolestart kan inden for dagtilbudslovens rammer etableres og drives som 6

Udvalget for Børn og Unge s møde den 12-08-2014 et kommunalt dagtilbud etableret som dagpleje eller en institution et selvejende dagtilbud etableret som en institution et privat dagtilbud etableret som dagpleje eller en institution (private dagtilbud etableret som en institution kan etableres som privatinstitutioner eller som udliciterede institutioner) en privat pasningsordning med eller uden kommunal tilladelse/godkendelse en privat tilskudsordning Dagtilbud Svendborg Kommune har syv kommunale dagtilbud Børnebyøster, Egebjerg, Sundet, Vesterlunden, Østerdalen, Dagplejen NordVest og Dagplejen SydØst. De syv kommunale dagtilbud består af 28 børnehuse og 18 dagplejegrupper. Svendborg Kommune har fire selvejende dagtilbud organiseret i det forpligtende netværk, Fyrtårnet. I modsætning til de kommunale dagtilbud har Fyrtårnets fire bestyrelser arbejdsgiveransvaret og det økonomiske ansvar. Ligesom de kommunale dagtilbud indgår Fyrtårnets fire dagtilbud i de tilbud, som kommunen kan anvise plads i som led i pladsgarantien. Svendborg Kommune har ni private dagtilbud etableret som privatinstitutioner. I modsætning til selvejende dagtilbud indgår private dagtilbud etableret som privatinstitutioner ikke i de tilbud, som kommunen kan anvise plads i som led i pladsgarantien, men indgår i vurderingen af, om der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud i kommunen. Svendborg Kommune anvender ikke private dagtilbud etableret som dagpleje eller private dagtilbud etableret som udliciterede institutioner. Kommunale, selvejende og private dagtilbud er alle underlagt kommunalt tilsyn jævnfør dagtilbudsloven og omfattet af dagtilbudslovens generelle formålsbestemmelse, som beskriver de forventninger og mål der er til indholdet og funktionen af tilbud efter dagtilbudsloven ( 1) og dagtilbudslovens specielle formålsbestemmelse, hvoraf det fremgår, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer trivsel, sundhed, udvikling og læring ( 7). Private pasningsordninger Private pasningsordninger er baseret på en aftale mellem barnets forældre og den private pasningsordning. Leverandører af private pasningsordninger kan enten være ansat af forældrene (bedsteforældre eller en ung pige) eller være selvstændig erhvervsdrivende. Private pasningsordninger kræver kommunal tilladelse/godkendelse hvis ordningen finansieres helt eller delvist ved betaling fra forældre og hvis der i ordningen modtages flere end to børn (tilladelse) eller hvis forældre jævnfør dagtilbudslovens 80 modtager tilskud til køb af en plads i en privat pasningsordning (godkendelse) 7

Udvalget for Børn og Unge s møde den 12-08-2014 I juni 2014 har Svendborg Kommune godkendt 26 aftaler fordelt på 11 private pasningsordninger. Administrationen har ikke kendskab til antallet af private pasningsordninger, hvor aftalen ikke kræver kommunal tilladelse/godkendelse. Private pasningsordninger indgår ikke i de tilbud, som kommunen kan anvise plads i som led i pladsgarantien, men indgår i vurderingen af, om der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud i kommunen. Private pasningsordninger er underlagt kommunalt tilsyn jævnfør dagtilbudsloven eller serviceloven og omfattet af dagtilbudslovens generelle formålsbestemmelse. Private tilskudsordninger Svendborg Kommune anvender ikke private tilskudsordninger, men tilskud til forældre til pasning af egne børn indgår i budgetforhandlingerne til budget 2015. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven og serviceloven. Bilag: Åben - Private dagtilbud, private pasningsordninger og private tilskudsordninger Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 12-08-2014: Godkendt. 7. Ændringsforslag til Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med privat pasningsordning 14/4650 Beslutningstema: Dagtilbudsafdelingen fremsender forslag om en ændring af de generelle vilkår til Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med privat pasningsordning. Indstilling: Direktionen indstiller, at Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med privat pasningsordning ændres, således godkendelse bliver for op til fem børn. Vurdering af antallet af børn sker ud fra en individuel vurdering. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge godkendte den 8.4.2014 Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med privat pasningsordning. 8

Udvalget for Børn og Unge s møde den 12-08-2014 De generelle vilkår blev godkendt med teksten: En privat pasning må maksimalt passe fire børn, dog kan der godkendes et 5. barn en måned før et andet barn stopper. Af Dagtilbudslovens 79 fremgår, at der kan gives tilladelse til pasning af op til fem børn. I Vejledning til Dagtilbudsloven er præciseret, at vurdering af antallet af børn skal ske ud fra en samlet afvejning af blandt andet den private pasningsordnings resurser, børnenes aldersfordeling, de fysiske rammer samt antallet af passerens egne børn. Dagtilbudsafdelingen indstiller derfor, at teksten under Generelle vilkår ændres fra En privat pasning må maksimalt passe fire børn, dog kan der godkendes et 5. barn en måned før et andet barn stopper til Der kan godkendes pasning af op til fem børn. Vurdering af antallet af børn sker ud fra en individuel vurdering Redaktionelt er ordet privat børnepasser ændret til privat pasningsordning, der dækker både for ung pige, bedsteforældre og privat børnepasser. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med privat pasningsordning indgår som bilag. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven 79 og 80 Bilag: Åben - Revidering af retningslinier Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 12-08-2014: Godkendt. 8. Den Kommunale Dagpleje 14/21584 Beslutningstema: Dagplejens tilbud om læring og dannelse for de 0-2 årige skal styrkes og synliggøres. Indstilling: Direktionen indstiller, at der nedsættes en arbejdsgruppe til styrkelse og synliggørelse af Dagplejen med deltagelse af interne og eksterne interessenter 9

Udvalget for Børn og Unge s møde den 12-08-2014 Sagsfremstilling: Administrationen foreslår, at arbejdsgruppen skal arbejde med, hvordan Dagplejens gæsteplejeordning styrkes, således at dagplejebørn så vidt muligt tilbydes samme gæstepleje i deres tid hos Dagplejen. Samtidig skal arbejdsgruppen arbejde med, hvordan Dagplejen kan blive mere synlig i Svendborg Kommune, således at kendskabet til Dagplejens fysiske placering og kendskabet til Dagplejens tilbud til de 0-2 årige styrkes. I forlængelse heraf skal arbejdsgruppen sætte fokus på, hvordan visitationen til Dagplejen kan optimeres til gavn for børn, forældre og dagplejere, således at Dagplejens modtagelse af barnet styrkes og eventuelt påbegyndes på et tidligere tidspunkt. Det bemærkes, at der i budgetforhandlingerne for budget 2015 indgår et tema om udvidet åbningstid i børnehusene. Dagplejen kan ikke udvide åbningstiden, idet den er fastsat i dagplejernes overenskomst, men Dagplejen kan have fleksible åbningstider. Som følge af budgettemaet arbejder Dagplejen med modeller for, hvordan forældrenes ønske om mere fleksible åbningstider kan imødekommes. Administrationen foreslår, at arbejdsgruppen inddrages i dette arbejde. Endvidere godkendte Byrådet på mødet den 29. april 2014 Kvalitetsrapport 2012 og 2013 for dagtilbudsområdet. En af rapportens anbefalinger var, at forbedre dagplejegruppernes fysiske forhold i legestuerne. Finansieringen heraf svarende til 0,113 mio. kr. indgår i budgetforhandlingerne for budget 2015. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 12-08-2014: Godkendt. 9. "Talentspejderne" - etablering af mentorordning for unge i 7.-9. klasse 14/20464 Beslutningstema: Etablering af partnerskabsaftale med Landsforeningen Talentspejderne. Indstilling: Direktionen indstiller, at partnerskabsaftalen godkendes at partnerskabsaftalen oversendes til Erhvervs- Beskæftigelses- og Kulturudvalget til orientering. 10

Udvalget for Børn og Unge s møde den 12-08-2014 Sagsfremstilling: Talentspejderne er en frivillig forening, som er startet i slutningen af 2010. De har samarbejdsaftaler med en række kommuner bl.a. Ballerup, Silkeborg og Randers. Foreningen er en frivillig, upolitisk og ikke religiøs humanitær organisation. Talentspejderne har som formål at støtte børn og unge i 7.-9. klasse, som af forskellige årsager, har behov for ekstra voksenstøtte for at klare sig bedre i skolen. Det sker gennem individuel, personlig træning sammen med frivillige mentorer fra erhvervsvirksomheder. Særkendet for Talentspejdernes mentorprogram er en overbevisning om, at alle børn og unge har evner og talenter. For at kunne udfolde sine evner og talenter, kræves et godt netværk af nære og anerkendende personer, der er gode rollemodeller, og som har overskud og ressourcer til, at give noget til andre. Talentspejdernes mentorprogram hjælper bl.a. den unge til i højere grad, at finde og bruge sine foretrukne læringsstile, intelligenser og personlige karakterstyrker. Initiativet er målrettet mod elever i 7.-9. klasse og er koordineret med UU- Centret og Jobcentret. I første omgang organiseres mentorprogrammet på Nymarkskolen i efteråret 2014 med tæt kontakt til 6-8 virksomheder, hvor mentorerne rekrutteres. Der er tale om virksomheder i nærområdet til Nymarkskolen. Læs eventuelt yderligere om Talentspejderne på www.talentspejderne.dk Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Den estimerede udgift på kr. 6.000 for projektet i 2014 kan afholdes indenfor Børn og Unges ramme. Bilag: Åben - Udkast til partnerskabsaftale mellem Landsforeningen Talentspejderne og Svendborg Kommune Åben - Information til virksomheder Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 12-08-2014: Godkendt. 10. Meddelelser 14/513 Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmerne: 11

Udvalget for Børn og Unge s møde den 12-08-2014 Direktøren: Status på realisering af Folkeskolereformen pr. 1. august 2014 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 12-08-2014: Udvalget får på de kommende møder løbende orientering om realiseringen af Folkeskolereformen. Indvielse af Ungekontakten den 4. september 2014 kl. 15.00. Til efterretning. 12

Udvalget for Børn og Unge s møde den 12-08-2014 Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00 Mette Kristensen Dorthe Ullemose Andreas Pless Helle Caspersen Flemming Madsen Susanne Gustenhoff Arne Ebsen 13

Bilag: 4.1. Unge Hjemløse - Ansøgning endelig.docx Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 12. august 2014 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 125361/14

En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats. 1. Projektets formål Projektets formål er, at nedbringe antallet af udsatte unge i Svendborg Kommune, der er i risiko for eller er blevet hjemløse med henblik på, at flest mulig unge opnår uddannelse og beskæftigelse. Delformål 1 At afprøve bostøttemetoderne ICM og CTI i forhold til unge 17-24 årige med henblik på at opnå størst mulig effekt i form af en stabil boligsituation. Delformål 2 At målrette og styrke den helhedsorienterede og sammenhængende indsats om den enkelte unge med udgangspunkt i samarbejdsmodellen Vejen til Uddannelse og beskæftigelse, og på basis af den nyoprettede Ungekontakt i Svendborg så flest mulig opnår uddannelse og beskæftigelse. Delformål 3 At forebygge risiko for hjemløshed ved at etablere kontakten til den unge inden problemerne bliver for omfattende for den unge. Svendborg Kommune har med sigte på at styrke sammenhæng og helhed i indsatsen i forhold til unge i alderen 15-30 år besluttet, at etablere Ungekontakten med opstart i juni 2014. Ungekontakten samler medarbejdere og kompetence fra myndighedsområderne i familieafdelingen (BU), voksensocialområdet, Jobcentret samt rådgivende og støttende indsatser forankret i UU Sydfyn, SSP, Ungdomsrådgivningen m.fl. får til huse i samme bygning Fokus for Ungekontakten er, at flere unge skal gennemføre en uddannelse og opnå mulighed for beskæftigelse og en selvstændig voksentilværelse. Der er således et meget stærkt politisk og organisatorisk fokus på at sikre helhedsorienterede, sammenhængende og målrettede indsatser i forhold til udsatte unge i Svendborg. 2. Projektets målgruppe Målgruppen for projektet er unge mellem 17 og 24 år som er hjemløse eller er i overhængende risiko for at blive det. Det vil typisk være unge der udover hjemløshed eller en usikker boligsituation, meget ofte er belastet i forhold til andre sociale problemer end den manglende tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse. Det er unge som ikke formår at sætte struktur på deres hverdag, således de opnår en stabil døgnrytme. De har svært ved at gennemskue hvilke myndigheder der skal kontaktes. De har vanskeligt ved at sætte handling på de mål de har sat og har måske ikke lært at prioriterer dagen. De har brug for at en målrettet støtte for at opnå stabilitet i spisevaner og andre daglige rutiner som rengøring, vask og egen hygiejne. De har udfordringer ift betaling af regninger og prioriterer 1

indkøb. De har ringe muligheder for sparring/støtte på de udfordringer de møder i hverdagen, således de får mulighed for at dele oplevelser og få tilbagemelding på hvordan de har håndteret situationen i deres nuværende netværk. I 2013 var der på Forsorgscenter Sydfyn 11 unge i alderen 18-24 år der havde ophold. Derudover havde 2 unge i målgruppen i 2013 ophold på andre forsorgscentre i landet. SFI har oplyst, at Svendborg Kommune i forbindelse med hjemløsetællingen uge 6 i 2013 havde 8 unge i alderen op til 24 år, der var hjemløse. I alt havde Svendborg kommune i tællingen i 2013 32 hjemløse. Unge udgjorde således ¼ af det samlede antal registrerede hjemløse i tællingen. Sand Sydfyn oplyser i juni, at de aktuelt estimerer antallet af unge der enten er hjemløse eller i risiko herfor i Svendborg Kommune til at være 25-50 unge. Jobcenter Svendborg estimerer aktuelt, at der er 25-30 unge i alderen 18-24 år som Jobcentret har kontakt med, der er i risikozonen for hjemløshed. Dette omfatter bl.a. en gruppe af unge sofasovere mv. Jobcenter Svendborg har på baggrund af Jobindsats.dk opgjort nedenstående i relation til karakteristik af unge i alderen 16-24 år bosat i Svendborg Kommune (april 2014) som Jobcentret har kontakt til: Alder Antal Antal uddannelsesparate aktivitetsparate 16-19 år 49 41 20-24 år 195 71 I 2013 modtog 123 unge Svendborgborgere i alderen 17-25 år behandling for stofmisbrug. I 2013 havde 15-24 årige Svendborgborgere i alt 2.894 ambulante og stationære kontakter i den regionale behandlingspsykiatri. I juni 2014 var der i Svendborg Kommune 15 anbragte 17-årige og 91 unge der modtog efterværn. Ud af de 91 i efterværn var de 17 anbragte. 3. Antal forskellige brugere Det forventes, at projektet omfatter 8 borgere pr. projektår. Køn På baggrund af en meget ensidig kønsfordeling blandt unge der i 2013 har haft ophold på forsorgscenter Sydfyn, vil projektet have et særligt fokus på at være undersøgende i forhold til omfanget og karakteren af hjemløshed eller risici herfor blandt unge kvinder i alderen 17-24 år. I 2

2013 var næsten alle i aldersgruppen, der anvendte Forsorgscenter Sydfyn yngre mænd. Af de 11 unge i målgruppen, der i 2013 anvendte Forsorgscenter Sydfyn, var de 10 mænd og 1 kvinde. Vi har en formodning om, at der reelt er flere yngre kvinder i målgruppen, der er i risiko for eller er i en regulær hjemløshedssituation end ovenstående fordeling antyder. Denne formodning har fået understøttes af oplysninger fra forsorgshjemmet Østervang i Århus. En aktuel undersøgelse af belastningsgraden blandt indskrevne kvinder og mænd på Østervang på basis af brugernes selvrapporterede data har vist, at kvinder på Østervang generelt var mere belastede ved indskrivning end mænd. Der vil bl.a. blive samarbejdet med Sand Sydfyn om dette. 4. Hvordan opgøres antallet af brugere? Antallet af brugere i forhold til bostøtteindsatserne sker via fagsystem på Forsorgscenter Sydfyn, hvori der oprettes en særskilt gruppe. 5. Mål på brugerniveau Det forventes, at 90% af de brugere der modtager ICM eller CTI vil opnå en stabil boligsituation. En stabil boligsituation karakteriseres ved Man har egen bolig eller formel ret til bo i en bolig sammen med andre. Man har grundlæggende forudsætninger for at fastholde boligen. 6. Hidtidige erfaringer Individuel Case Management og Critical Time Intervention Som en del af Socialministeriet udmøntning af Hjemløsestrategien blev Svendborg Kommune udvalgt til at afprøve metoden Individuel Case Management (ICM) i forbindelse med socialt udsatte borgere. På Forsorgscenter Sydfyn i udslusningsindsatsen arbejdes der med Critical Time Intervention (CTI) metoden, dog med en gennemsnitlig forløbsvarighed på ca. 1 år. Begge metoder har vist sig at være meget effektfulde og har medført gode resultater både ift. Opnåelse af stabil boligsituation og opstart på uddannelse eller beskæftigelse. ICM metoden har vist, at ud af de 11 borgere som blev tilknyttet projektet, opnåede 9 etablering i egen bolig. Af de resterende 2 projektdeltagere fraflyttede 1 kommunen. 6 opnåede desuden opstart på uddannelse eller beskæftigelse/aktivering. En borger er på pension. 3

I perioden fra 2011 og frem har 23 beboere være omfattet af udslusning i egen bolig efter CTI metoden. 21 af 23 har opnået en stabil boligsituation efter udflytning fra Forsorgscenter Sydfyn og 12 har opnået tilknytning til arbejdsmarked eller er kommet i uddannelse. 1 er på sygedagpenge. 4 var inden udflytning tilkendt pension. Erfaringer med ICM 1. I projektperioden er det lykkedes at finde boliger til deltagerne og fastholde dem i egen bolig. 2. ICM -metoden rummer mulighed for at rumme en tungere målgruppe, end den traditionelle bostøtteordning gør. 3. Erfaringen er, at bostøttemedarbejderens koordinerende funktion (ICM) i forhold til at klarlægge rollefordelingen blandt samarbejdsparter er af væsentlig betydning. ICM funktionen har derfor vist sig at være tidsbesparende og ressourcebesparende for samarbejdsparter. 4. ICM-metodens fokus på bostøttemedarbejderens rolle som borgerens fortaler har skabt øget gensidig forståelse og rummelighed hos borgeren og samarbejdspartnere som eksempelvis myndighedssagsbehandler, læge, misbrugsbehandler m.m. Dette er med til at skabe en bedre dialog og dermed større tillid mellem parterne. 5. ICM metoden har vist sig også at have en konfliktdæmpende effekt i kontakten mellem boger og offentlige myndigheder. Erfaringer med CTI 1. CTI metoden skaber mulighed for stor udvikling hos borgeren. Ved den målrettede og tætte kontakt i opstarten er erfaringen at borgeren opnår den nødvendige tryghed i overgangen fra botilbud til egen bolig. Trygheden giver mulighed for at borgeren holder fast i planen for den gode udflytning. 2. Borgeren opnår via massiv støtte at få skabt sig et hjem og en hverdag med indhold, således at de belastninger som skabte hjemløsheden bliver håndteret hensigtsmæssigt. 3. Når der sker tæt opfølgning ift. opstart af uddannelse eller beskæftigelse efter udflytning er der meget større chance for at det lykkedes for borgeren at fastholde ønsket om uddannelse eller beskæftigelse. Det har stor betydning at CTI-medarbejderen er tæt på i denne periode og påtager sig den koordinerende funktion, da det kan være vanskeligt for borgeren at opfylde og fastholde de krav der stilles. 4. Kontakten slippes langsomt og altid med respekt for borgerens behov. Ved tilbagefald har det afgørende betydning, at kontakten hurtigt kan øges i en periode. 5. Erfaringen er, at det i langt de fleste udflytninger med denne støtte lykkes for borgeren at fastholde en stabil boligsituation og få opstartet uddannelse eller beskæftigelse. Erfaringer med Vejen til uddannelse og beskæftigelse Svendborg Kommune arbejder ikke systematisk med metoden Vejen til uddannelse og beskæftigelse i øjeblikket. Men vi anvender en række af elementerne i det daglige arbejde. Fx at unge-sagsbehandlerne i Familieafdelingen er koordinatorer ift. den unges private og professionelle netværk, herunder samarbejde med UU-vejlederne, anbringelsessted, uddannelsesinstitution mv. Der arbejdes ligeledes systematisk med fokus på inddragelse af den unges private netværk i den 4

unges overgang til en selvstændig voksentilværelse. Der afholdes løbende netværksmøder hver 3.-6. måned for målgruppen med henblik på at sikre en helhedsorienteret koordinerende indsats omkring den unge. I forbindelse med etableringen af Ungekontakten er det hensigten at styrke samarbejdet på tværs af afdelinger yderligere bl.a. ift. målgruppen af anbragte unge. 7. Dokumentation for opnåelse af målene/resultaterne Projektet vil benytte udredningsværktøjet Udredning og Plan som er afprøvet via Hjemløsestrategien. Redskabet giver mulighed for en struktureret udredning af den unges behov og efterfølgende planlægning af indsatsen. Den unge får på denne måde en meget aktiv andel i egen udvikling ift det videre forløb. Via opfølgning på planen skabes der mulighed for en konkret måling af opsatte mål for den unge efterfølgende. Forsorgscenter Sydfyn er i samarbejde med andre forsorgshjem i DK pt. i gang med en proces i forhold til at anvende dokumentations og resultatmålingssystemet ASI Forsorg på borgerniveau. I forhold til opnåelse af resultater i relation til uddannelse og beskæftigelse anvendes jobcentrets dokumentationssystem med systematisk opfølgning på udvikling og effekt for samtlige unge omfattet af projektet. 8. Aktiviteter og tidsplan Fase 1 Efterår 2014-vinter 2014/2015 Rekruttering af projekt-/bostøttemedarbejder Etablering af projektorganisation Dialogmøde 1 med unge i målgruppen om unge og hjemløshed på Sydfyn. Afholdes i samarbejde med Sand Sydfyn. Mål: Sparring og viden samt input til forandringsworkshop Afholdelse af forandringsworkshop med deltagelse af alle involverede og væsentlige interessenter. Heldagsmøde med proceskonsulent. Mål: Operationalisering af samarbejdsmodel i henhold til Vejen til Uddannelse og beskæftigelse og opstilling af forandringsmodel. Samlet analyse af hjemløshed og risiko for hjemløshed blandt unge på Sydfyn Fase 2 Forår 2015 - vinter 2015/2016 Igangsætning af selve projektmodellen herunder opstart af ungeforløb. 5

Temaeftermiddag med ekspertoplæg. Fokus på ungdomskultur blandt udsatte unge. Deltagere: Projektinvolverede medarbejdere, interessenter, styregruppe, følgegruppe mv. Dialogmøde 2 med unge i målgruppen om unge og hjemløshed på Sydfyn. Afholdes i samarbejde med Sand Sydfyn. Mål: Sparring og viden samt input til justering/videreudvikling af projektmodel. Projektmodelworkshop efterår/vinter 2015. Mål: justering/videreudvikling af samlet projektmodel. Fase 3 Forår 2016 - efterår 2017 Afprøvning af tilpasset og kvalificeret projektmodel Temaeftermiddag med ekspertoplæg. Fokus på ungdomskultur blandt udsatte unge. Deltagere: Projektinvolverede medarbejdere, interessenter, styregruppe, følgegruppe mv. Formidle ny viden og erfaring omkring samarbejdsmodellen til relevante samarbejdspartnere Afklaring ift. mulig implementeringsplan af samarbejdsmodellen, herunder muligheder og udfordringer ved modellen Fase 4 Vinter 2017 Afklaring og afslutning af projektperioden Formidle ny viden og erfaring omkring samarbejdsmodellen til samarbejdspartnere Evaluering Samarbejdsmodel Koordinerende sagsbehandlere - forankret i Jobcentrets Ungeteam og del af Ungekontakten. Der udpeges en specialiseret kontaktperson for projektet i Jobcentrets Ungeteam med dybtgående viden om projektet, samarbejdsmodel og metoder. Tovholder projektmedarbejder ansat på Forsorgscenter Sydfyn. Projektmedarbejderen er bostøtte som har den særlige kontakt til den unge. Kontakten skal være fleksibel ift. tidspunkt, omfang og varighed. Det er vigtigt, at der er stort fokus på den unges behov og at den unge er medansvarlig for den ønskede forandring. Spottere personer blandt samarbejdsparter som har et særligt ansvar for at være opmærksom på at spotte unge i risikogruppen eller formidle viden til andre om muligheden for denne særlige indsats. Spotterfunktion er særligt vigtig blandt nedenstående: Ungekontakten Svendborg (Jobcentret, Familieafdelingen, Socialafdelingen, UU, Borgerservice) 6

SKP medarbejdere SSP konsulenter Sand Sydfyn Misbrugsbehandling for unge Erhvervsforskole EUD Sydfyn Spotter tager kontakt til Tovholderen. Hvis der er muligt kan spotteren være brobyggende i kontakten mellem den unge og tovholderen. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde om spotteren er en ressourceperson i den unges netværk, hvor kontakten skal fastholdes under selve indsatsen. Når der er skabt en kontakt til den unge kontaktes den koordinerende sagsbehandler fra Ungekontakten. Opgave fordeling Koordinerende sagsbehandler i Jobcentret har det primære ansvar for alt hvad der vedrører uddannelse og beskæftigelse. Alle aktivitetsparate vil få en koordinerende sagsbehandler forankret i Jobcentrets Ungeteam Tovholder har det primære ansvar for at koordinere opgaverne, styrke den unge i arbejdet med at opnå en stabil boligsituation og være støttende ift. uddannelse og beskæftigelse. Fokuspunkter for forløb 1. Arbejde målrettet med at finde en relevant bolig (kollegium værelse, lejlighed eller anden relevant bolig) 2. Begynde afklaring af uddannelse og beskæftigelse muligheder. 3. Afklare om der er andre forhindringer eller udfordringer for den unge, herunder misbrug eller fysiske/psykiske belastninger 4. Indflytning i bolig 5. Arbejde med fokus på at gøre boligsituationen stabil med særligt fokus på kost, økonomi og hygiejne, her under egen hygiejne og hygiejne/rengøring i boligen. 6. Fortsætte afklaring og evt. opstart i uddannelse eller beskæftigelse. 7

Netværksmøder Brugerniveau Den unge, spotter og tovholder Den unge, koordinerende sagsbehandler og tovholder Den unge, relevante samarbejdspartnere og tovholder Den unge, relevant netværk og tovholder Møderne afholdes med respekt for den unges behov. Organisationsniveau Netværksmøde med spotter, tovholder og projektleder 4 gange årligt Netværksmøde med koordinerende sagsbehandler, tovholder og projektleder 4 gange årligt Styregruppemøde 4 gange årligt Ved behov øges mødefrekvensen. 9. Organisation og ledelse Projektejer Finn Boye, afdelingschef for Socialafdelingen. Projektleder Gitte Kromann Jacobsen, afdelingsleder Forsorgscenter Sydfyn. Projektet forankres i Forsorgscenter Sydfyn, der har indgående kendskab til unge og hjemløshed. Lederen af forsorgscenteret vil fungere som projektleder, idet den faglige indsats i relation til bostøttemetoder skal drives af medarbejderne i Forsorgscenter Sydfyn, som også har erfaring med metoderne. Gitte Kromann Jacobsen har stor erfaring med metoderne CTI og ICM og har bl.a. siddet med i arbejdsgruppen omkring den nationale hjemløsestrategi. Styregruppe Afdelingsleder Jobcentret (Masoum), faglig leder Socialfagligt Center samt projektleder. Følgegruppe Sand Sydfyn, UU Sydfyn, Familieafdelingen, Borgerservice, repr. fra boligorganisationer/kollegier m.fl. 8

Projektforankring chefniveau For at sikre koordinering, sammenhæng og helhed i indsatserne målrettet unge i projektets målgruppe forankres projektet i forhold hertil ledelsesmæssigt i Ungekontakten Svendborgs Styregruppe. Styregruppen for ungekontakten Svendborg består af Socialchef Sundhedschef Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Afdelingschef i Børn og unge med særlige behov Desuden deltager de tre fagdirektører i møder ca. 2 gange om året. Projektlederen vil deltage på Ungekontaktens styregruppemøder til de punkter, som omhandler Hjemløseprojektet. Projektmedarbejder Der ansættes en projektmedarbejder med 1 årsværk pr. projektår til at udføre bostøttefunktionerne. Alternativt deles funktionen på 2 medarbejdere med ½ årsværk hver som projektmedarbejder. Projektmedarbejderen skal have følgende baggrund og kompetencer: Socialfaglig uddannelse Solid erfaring med at arbejde med udsatte og meget gerne socialt udsatte unge Erfaring med metoderne fra Hjemløsestrategien Have overblik og være god til at strukturere Besidde gode evner til koordinering og samarbejde Stærk metodebevidsthed Fleksibilitet, omstillingsparat og kunne rumme en varieret kontakt på den unges præmisser Kunne præstere tydelig, grænsesættende og omsorgsfuld kontakt Evne at guide og vejlede uden at tage over på den unges udfordringer Være bevidst og tydelig om grænserne mellem personlig/privat/professionel Politisk forankring og godkendelse af ansøgning Den politiske forankring af projektet er placeret i Social- og Sundhedsudvalget. Da der ikke er yderligere udvalgsmøder inden sommerferien forelægges ansøgningen til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget efter ansøgningsfristen d. 20. juni. Udvalget for børn og unge samt Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalget orienteres om projektet, da disse fagområder også er væsentlige parter i projektet. Ansøgningen fremsendes med forbehold for efterfølgende fornøden politisk godkendelse i Socialog Sundhedsudvalget på møde i august måned 2014. 9

10. Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb Bostøttemetoderne ICM og CTI vil, såfremt de viser sig at have god effekt i relation til målgruppen, blive fuldt implementeret i indsatsen til udsatte unge med hjemløshed som udfordring. Det forventes endvidere, at projektets samarbejdsmodel med god effekt vil kunne implementeres som model og metode efter projektets afslutning. 10

Bilag: 5.1. Ansøgning fra Nymarkskolen af 1.7.2014 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 12. august 2014 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 137737/14

Til Udvalget for Børn og Unge Henvendelse vedr. skolereformen og de fysiske rammer. Nymarkskolen henvendte sig til jer vedr. de fysiske rammer i september 2013. Vores henvendelse blev behandlet på et møde i udvalget for Børn og Unge i efteråret 2013. Svaret var, at der samlet set ville blive set på skolernes fysiske rammer. Når vi nu retter henvendelse igen er det på grund af, at der ikke er sket meget siden. Desuden er der kommet yderligere udfordringer til med den nye folkeskolereform, hvor skolens fysiske rammer skal ses i sammenhæng med intentionerne og målet med reformen. Vi vil især henlede opmærksomheden på flg. 3 behov: 1. Skolens generelle stand. Klasselokaler, fællesrum og toiletter fremtræder meget nedslidt, og det fremhæves af såvel elever som personale (APV), at der er behov for renovering. 2. Skolens udearealer og ikke mindst idrætsfaciliteter fremtræder særdeles nedslidte og utidssvarende. 3. Skolen mangler musiklokale og der er brug for renovering af skolens omklædningsrum. Direktørområde Børn og Unge NYMARKSKOLEN Marslevvej 1 5700 Svendborg Tlf. 62 23 62 00 Fax 62 22 44 61 nymarkskolen@svendborg.dk www.nymarkskolen-svendborg.dk 1. juli 2014 Sagsid: Afdeling: Nymarkskolen Ref: Nymarkskolen skrev i sin tid, at vi anså lokalerne for utilstrækkelige, utilfredsstillende og utidssvarende fysiske rammer, og at vi ønskede en politisk stillingtagen til, hvilken standard eleverne på Svendborgs skoler, bør tilbydes i form af fysiske rammer for undervisningen. Vi gjorde også opmærksom på, at vi bortset fra indretning af LOMA faciliteter, naturfagslokaler samt pædagogisk læringscenter, havde overtaget en nedslidt skole, som ikke udgør et tidssvarende eller motiverende læringsmiljø. Skolen er bygget 1973 og 1979 og har været i dagligt brug siden. Siden august 2011 er antallet af brugere/elever steget betragteligt, og det gør ikke sliddet mindre. Vi ønsker med denne henvendelse, at politikerne tager stilling til, hvornår vi kan forvente at få skolen renoveret til en standard der matcher, at det er en unge skole, som lever op til den nye folkeskolereforms intentioner, og som signalerer til elever, forældre, ansatte og vores Åbningstider Mandag-torsdag 07.45-15.15 Fredag 07.45-14.30

samarbejdspartnere i den åbne skole, at det, der foregår i disse bygninger, er både vigtigt og værdifuldt. I skrivelsen fra september 2013, beskriver vi hvor nedslidt skolen reelt er, og efter en gennemgang af skolens fysiske rammer konkretiserede vi, hvilke udfordringer vi anser som de største. Skrivelsen medsendes som bilag. Skolebestyrelsen, forældre, elever og ansatte ser med stor alvor på de nedslidte fysiske rammer. Klasseværelser, musiklokale, fællesrum, toiletter samt idrætsfaciliteter lever slet ikke op til det, der i fremtidens skole og skolereformen forventes af undervisningsmiljø og læringsrum. Vi finder det vigtigt, at de fysiske rammer understøtter skolens ambitiøse pædagogiske indsats for at skabe et frugtbart læringsmiljø tilpasset vores særlige elevgruppe: unge i alderen 13-17 år. Udearealer På Nymarkskolen har vi de sidste to år arbejdet med forskellige bud på, hvordan udearealerne kunne gøres mere tidssvarende og funktionelle og dermed understøtte de behov og udviklingstendenser, som bl.a. er udtrykt i folkeskolereformen og dens fokus på mere idræt, motion og bevægelse, åben skole, understøttende undervisning samt koblingen herfra til bedre undervisning og læring. I et lærings- undervisnings- og udviklingsperspektiv er der øget bevidsthed om det store læringsmæssige potentiale udearealerne udgør. Vi ser behov for udendørs faciliteter til mange forskellige formål: intensiv leg, bevægelse, motion og boldspil, egentlige idrætsanlæg, udendørs værksteder (f.eks. elevhaver, væksthus, miljøstation), samt natur i form af vådområde, krat o.l. Som et grundliggende mønster i anvendelsen af udearealerne er det vigtigt, at have de mest intensivt anvendte arealer tættest ved indgange til bygninger og klasselokaler, og gennem en glidende overgang have de ekstensivt anvendte sports, idræts og naturarealer længst fra bygningerne. Disse arealer vil også i tråd med intentionerne om den åbne skole lægge op til at beboerne, unge og børn på Marslevvej og omegn kan anvende dem. Udearealerne på Nymarkskolen er på ingen måde tidssvarende. Det græsareal, som gør det ud for et atletikstadion er mangelfuldt ift. udstyr og anvendelighed, og løbebanen er blødt grus, som næppe højner motivationen for udøverne. Generelt lider de udendørs faciliteter under mangel på vedligeholdelse, og de er heller Side 2 af 6

ikke indrettet ift. vores særlige målgruppe: udskolingselever. Behovet for et kvalitetsløft ift. udearealerne blev yderligere aktualiseret for to år siden i forbindelse med etablering af sportsklasser. Første step blev en ny multibane, som blev skabt i samarbejde med firmaet TRESS, der i forlængelse af arbejdet med multibanen udarbejdede et første bud på en samlet plan for udearealerne. En arbejdsgruppe bestående af lærere, elever og ledelse har i samarbejde med to forskellige firmaer udarbejdet en række konkrete forslag og anbefalinger til en samlet plan for udvikling af skolens udearealer. Planen er udarbejdet således, at den består af mange delprojekter, som evt. kan realiseres i en faseopdelt proces. Skolebestyrelsen ansøger om at få realiseret planen og har flg. forslag til prioritering: Delprojekt 1: Eleverne har et stort fokus på gårdmiljøet, som de er meget optagede af at gøre mere brugbart både ift. konkrete læringsaktiviteter og som opholdsrum i frikvartererne. Anslået pris:1 150.000 200.000 kr. (Billedet yder ikke mulighederne retfærdighed. Det er rettet til i konsulenternes noter med bl.a. vindskærmning, borde og bænke mv.) Delprojekt 2: Afmålt løbebane: den røde tråd. Meget anvendelig ift. reformens forventning om 45 min. bevægelse hver dag. Tag lige to runder på den røde tråd - evt. som walk and talk. Anslået pris: ca. 150.000 kr. (afhængig af hvor drastisk vi går til værks på græsarealet Delprojekt 3: Området ved multibanen: supplement til multibanen. Volden inddrages som opholds- og aktivitetsmulighed. Herunder: stiforløb, balance- og sidderedskaber, underlaget gøres skridsikkert og den side af volden, der vender mod vejen, bruges som en del af løbestien og/eller kælkebakke. For enden af multibanen et område med skaterramper mm. Anslået pris: 400.000,- kr. Delprojekt 4: Området med bålhuset og balanceredskaberne suppleres med et udendørs klasserum, som gerne må være mobilt, så det kan bruges på hele skolens område. Anslået pris: 200.000,- kr. Side 3 af 6

Delprojekt 5: Området ved fodboldbanen / atletikstadion er et forsømt område, som trænger til et stort løft. Den store pakke indeholder en 200 meter løbebane, en 100-meterbane, længdespringsgrav, kastemiljø + crossfit-anlæg samt mulighed for boldspil på et mindre område. Anslået pris, inklusiv etablering af løbebane på boldbanens område,: 2.000.000,- kr. De delprojekter vi har prioriteret i denne ansøgning koster i alt ca. 3.000.000, og vi anmoder politikerne om at indtænke dette i kommende anlægsbudgetter. Klasselokaler og faglokaler De fysiske rammer skal understøtte skolernes daglige arbejde med folkeskolereformens mål og indsatser. Lærere og andre ansatte skal være med til at tilrettelægge processer, som tilgodeser, at der er mange veje til læring. Det er ikke muligt at opstille standardløsninger på indretning af skolernes fysiske rammer, men der er dog nogle elementer, som skal inddrages: I den understøttende undervisning skal eleverne fordybe sig og arbejde med elementer fra den fagopdelte undervisning på en ny måde og i andre organisatoriske rammer. På den måde bør de fysiske rammer være et middel til at indfri pædagogiske og faglige mål i praksis Når eleverne skal motionere eller bevæge sig i gennemsnit 45 minutter hver dag, har det betydning for skolens indretning både ude og inde. Kravet om mere bevægelse er ikke tænkt som mere idrætsundervisning, men som en integreret del af skoledagens fag og øvrige aktiviteter Der er lagt op til at tilrettelægge elevernes læring gennem mere holddannelse. Derfor må brugen og antallet af hjemklasselokaler og faglokaler helt klart indgå som en del af drøftelser og tilvejebringelse af tidssvarende fysiske rammer. Lærere andre faggrupper skal have gode muligheder for at løse deres arbejdsopgaver på skolen. De fagprofessionelle har forskellige arbejdsfunktioner i forhold til skolens kerneopgaver, f.eks. teamsamarbejde, individuel og fælles forberedelse og efterbehandling af undervisning samt elev- /forældresamtaler. Side 4 af 6

Fremtidens pædagogik indtænker ofte værksteder. Begrebet værksteder betegner et sted hvor eleverne er aktive med arbejde i forhold til læring. Værksteder skal i denne sammenhæng ikke udelukkende forstås som lokaler hvor man manuelt bruger redskaber. Det skal også forstås som en arbejdsform, hvor elever individuelt eller i grupper tilegner sig viden og kompetence gennem selvstændigt arbejde. Fælles for den type værkstedsundervisning er at der er brug for mange og forskelligartede arbejdspladser, mulighed for informationssøgning og et højt aktivitetsniveau. Her er det vigtigt, at der er gode faglokaler. På Nymarkskolen mangler vi først og fremmest lokaler til musik/drama. Dette er aktualiseret af, at vi har været nødt til at inddrage det nuværende musik/dramalokale til den daglige fællesspisning i forbindelse med LOMA. Vi er fantastisk glade for fællesspisningens positive bidrag til skolens kultur, men vi må erkende, at dobbeltudnyttelse af lokalet til musikundervisning og fællesspisning er uholdbar. Vi har brug for et nyt undervisningslokale til musik/drama, som skal opføres i forbindelse med skolens idrætshal, så der her kan opnås let adgang, til at elever kan præsentere musik m.v. ved fællesarrangementer der. Hallen er skolens eneste lokale, der kan rumme fællesarrangementer for eleverne samt forældrearrangementer for en årgang eller mere. Vi har drøftet ovenstående behov og ideer med CETS. Efter samråd med dem fremsender vi denne henvendelse. Med vores henvendelse opfordrer vi til, at nogle af de overskydende midler på budgettet afsættes til anlægsopgaver ifm implementering af folkeskolereformen samt renovering af nedslidte lokaler. Det er desuden vores håb, at vi med denne henvendelse får henledt opmærksomheden på behovet for udarbejdelse af konkrete tidsplaner for renovering af de skoler, der endnu ikke er blevet renoveret. Det skal for en ordens skyld lige nævnes, at den snart afgående skolebestyrelse, vil overdrage arbejdet med Side 5 af 6