LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Qasapermiut, Umiarsualivimmut 13, Postboks 360, 3911 Sisimiut Navn, adr. telefon og e-mail Telefon: 865175, e-mail: qasapi@greennet.gl Tilsynsførende Deltagere ved tilsynet Eydna Nyvang og Karen D. Jensen Tilsynet udført d. Uge 11-2012 Forrige tilsyn udført d. 3. marts 2009 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Tilsynet var anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Set de fysiske rammer, talt med souschef og afdelingsledere, samt med personale og beboere. Grundlag for tilsyn: Der var tale om generelt tilsyn. Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Sagsnummer:42.33 Dokumentnummer: Oprettet af: Eydna Nyvang & Karen D. Jensen et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. 1
I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutions området. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: dogn@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Institutionens specifikke håndtering af emnet 2
Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, og antal pladser. et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Der skal gøres opmærksom på, at tilsynet har lavet en særskilt rapport vedr. Pilutaq, hvorfor Pilutaq ikke er med i denne rapport, selv om de hører under Qasapermiut. Qasapermiut er en døgninstitution for omsorgssvigtede drenge med forskellige problemstillinger i alderen 14 18 år, med mulighed for forlængelse indtil 20. år. Målsætningen er at lære beboerne de basale ting i livet. Ved indskrivning startes der med at lære beboerne at få tillid og tiltro til voksne. På Qasapermiut er der tilsammen 16 pladser, fordelt på 3 afdelinger: 8 på Qasapermiut, 4 på Daarngup og 4 på Qavaq. af institutionens aktuelle beboersammensætning. Køn/ alder Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Har institutionen særlige indsatsområder? Eller er der planer for det? Hvilke husregler findes på institutionen, og overholdes disse? Hvis ikke, hvordan sanktioneres disse? Aktuelt bor der 2 drenge på 17 og 18 år Qasapermiut, 3 drenge på 14, 16 og 16 år på Qavaq og 4 drenge på 15, 16, 17 og 17 år på Daarngup. En beboer er handicap registreret og 2 beboere har ADHD. Målsætningen kan være svær at følge, fordi drengene er så forskellige. Der arbejdes individuelt med hver beboer. Første prioritet er at skabe ro og tryghed omkring beboerne, lære dem at stå op om morgenen, udføre huslige aktiviteter, forståelse for sig selv. Der bliver arbejdet med vrede, talt om mord og selvmord. Beboerne skal lære at formulere sig hensigtsmæssigt. Der er husregler om hvornår man står op, daglige pligter, har fri, må spille på computere, hvordan man opfører sig, hjemmetider, hvornår man har mobil o.l. Souschef oplyser, at der ikke sanktioneres, men derimod belønnes hvis en beboer er kommet hjem til tiden hver dag i en uge, får beboeren kr. 100,- til tusass eller indsat på sin konto. Hvis hjemmetiden er passet i 2 uger, kan det også udløse biograftur med popcorn samt spisning i Kulturhuset. 3
Foreligger der halvårsrapportering / handleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og udendørs) Souschef oplyser, at der skrives halvårsrapporter. Vedr. handleplaner, er kommunerne blevet bedre til at lave handleplaner inden de unge bliver indskrevet. Souschef oplyser, at forstander laver årsberetning hvert år. Samarbejdet med Den Centrale Venteliste bliver bedre og bedre. Institutionen vil gerne have, at de unge er udredt inden de bliver indskrevet. Ved indskrivning kommer der en henvendelse fra Den Centrale Venteliste, som forstander og souschef taler om og inddrager afdelingsleder hvis beboeren skal indskrives. Ved udskrivning er det i samarbejde med kommunerne. Forstander, souschef og kontaktperson starter udskrivningsplan 1 1½ år inden beboeren bliver 18 år. Souschef oplyser, at ud over forstander og souschef, er personalet ikke uddannede pædagoger eller har anden relevant uddannelse. Personalet har kvalificeret sig ved at tage kurser og uddannelse mens de har været ansat på institutionen. Mange har været ansat i 10 12 år. Det er forskelligt og kommer an på hvilke beboere der er indskrevet på et givent tidspunkt. Det kan være frustrerende, at beboerne er så forskellige, hvorfor institutionen ønsker, at beboerne bliver udredt inden de bliver indskrevet. Der er 7 medarbejdere i hver afdeling incl. afdelingsleder. Institutionen bør ikke have handicappede drenge, fordi det er hårdt fysisk arbejde, hvilket en handicappet kan have svært ved at klare og leve op til. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Qasapermiut er fysisk placeret nede ved havnen. Huset er i 2 etager som er indrettet således: Kælderen består af 2 dobbeltværelser, 2 bruserum, 2 toiletter, vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler, et rum hvor olietanken står, dette rum bruges også til 4
Køkken, depot- faciliteter Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen at tørre dragter og støvler. Ud af de 2 værelser, er kun det ene beboet med en beboer. Det andet værelse lugtede stærkt af olie og har gjort det i lang tid, pga. det ved påfyldning af tanken nogle gange løber over og olien er derfor sivet langs gulvet og lugten derfor kommer ind ved panelerne, som er forsøgt udbedret, dog uden resultat. Begge værelser er meget lave og vurderes uegnet til beboelse. 1.salen består af 3 beboerværelser, hvoraf 2 er dobbelt og den tredje er enkelte. Aktuelt bor der en beboer i et af enkeltværelserne. Denne beboer har før boet i værelset med olielugten, hvor han tit har haft hovedpine. Værelserne har nøgne vægge og er meget sparsomt møbleret med slidte senge der er flere steder hullede, samt skriveborde og stole. Der er køkken og stor spisestue i et - dette rum fungerer også som computerrum for de 2 drenge mødelokale, vagtrum som fremstod ustruktureret, gang og entre, personaletoilet, stort kontor til souschef og kontorpersonale, lille gang, forstanderkontor som fremstod meget rodet, lille gang igen, toilet og depotrum med diverse kufferter, tasker og æsker med forskellige ting samt skotøj. Toiletforholdene er gammeldags med poser som skal tømmes hver dag, hvilket beboerne gør. Til Institutionen hører 5 biler, 5 snescootere, 1 kutter på 30-32 fod, 2 joller, 1 hytte og 1 hytte under opførsel. Institutionen har 4 slædehold med ca. 60 hunde. Udenfor Qasapermiut er der et værksted som også har grovkøkken som bruges til at partere fangstdyr. En frysecontainer, lille hus til opbevaring af benzin og olie samt et rygerum/-hus. På Qasapermiut er der opstillet 2 computere som beboerne kan spille på samt bordtennisbord. Afdelingerne Qavaq og Daarngup har til huse i de bygninger som var tiltænkt sikret afdeling. Fysiske rammer er fine og er i nyere stand. I den ene afdeling er det fysiske rammer gjort klar til sikret afdeling. Huset er et dobbelthus, med fælles indgang. Husets 2 afdelinger er indrettet ens med 4 beboerværelser, vagtværelse, køkken/spiserum med opvaskemaskine som dog ikke bliver brugt, bryggers med aflåste madskabe og frysere, vaskemaskine og vask, badeværelse med 2 bruser og 2 toiletter til beboerne, personaletoilet, vagtrum, afdelingsleders kontor. Der er fællesrum med fjernsyn og 2 computere, 1 fælles garderoberum med skabe til 5
Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? personale og beboere samt hylder til vinterstøvler. I indgangen er der et bordtennisbord som også er fælles. Indvendigt er fysiske rammer institutionspræget med tomme hvide vække og ikke særlige venlig indrettet med hygge og præg af hjemlige forhold. Det kan sagtens laves mere hygge på institutionen med diverse plakater, billeder og planter m.m. Der bør ikke være beboere i kælderen på Qasapermiut, da værelserne er lave og det ene værelse lugter meget stærkt af olie. Endvidere bør der til denne målgruppe ikke være dobbeltværelser. Der bør ryddes op i vagtrum og forstanderkontor. Der bør fjernes diverse opslag vedr. regler o.l., dette for at gøre huset mere hjemligt og ikke SÅ institutionspræget. Evt. kunne opslagene hænge i vagtrummet. Der anbefales, at huset gøres mere hyggeligt og hjemligt. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Medarbejderne skal følge de aftaler og planer der er lavet. Det er vigtigt at vise, at man gør tingene på samme måde. Man skal vise respekt for hinanden og tage ansvar for sig selv og andre. Qasapermiut har overordnet pædagogisk arbejde med beboerne indenfor fangst og fiskeri. Om vinteren er det både hundeslæde og med snescooterture hvor man tager på rensdyr og moskusjagt omkring Kangerlussuaq område. I sommersæsonen foregår det pædagogisk arbejde med fangst og fiskeri med deres egen båd hvor man fisker og tager på fangst med drengene. Souschef oplyser, at de arbejder individuelt med den enkelte. Arbejdet skal kunne være inden for de rammer der er på institutionen. Der afholdes samtaler med beboerne af kontaktpersonen og en anden medarbejder, når beboerne er parat til det. Der bliver talt om, hvordan beboerne har det, er det gået fremad siden sidst? Personalet udtrykker også hvad de synes er sket siden sidst. Der fokuseres på en ting ad gangen, det kan være at stå op om morgenen, hjemmetid, hash, kriminalitet, hvad 6
tænker du på? Nogle beboere har svært ved at acceptere, at de samme regler ikke gælder for alle. Det kan være en beboer som har vist, at han kan overholde aftaler over en periode, hvilket kan medføre, at denne beboer får lidt friere tøjler til f.eks. at handle selv. Afdelingerne Daarngup og Qavaq har overordnet det samme pædagogiske arbejde med beboerne. Men de oplyser, at det ikke er så tit de er med til aktiviteterne såsom sejlads og fangstture. Det begrundes i, at Qasapermiut har første prioritet og når de er ude har de andre afdelinger ikke mulighed for at komme ud og sejle, da der ikke er nok til alle kan komme ud hver især. Dette opleves meget frustrerende for personalet og beboerne på de andre afdelinger, og kan indimellem besværliggøre arbejdet med de unge da der mangles aktiviteter med dem. Når pligterne på afdelingerne er ordnet til dagligt er der ikke så meget andet at lave for beboerne resten af dagen. Mange gange føler personalet også som et problem, at man overtager ting og redskaber fra Qasapermiut som de ikke længere vil bruge og har fået nyt i stedet, såsom snescooter og lign., der ikke virker eller er ved at gå i stykker. Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Har der været sager til Børnesagkyndigudvalg? Samarbejdet med kommunerne er svingende pga. skiftende personale i socialforvaltningerne. Samarbejdet med skolen er fint(p.t. går det kun en dreng i skole). Der er også samarbejde med sundhedsvæsenet og politiet. Institutionen har deltaget i en sundhedsuge i Forsamlingshuset. Der har ikke været nogen direkte klage, men en kommune mente, at institutionen skulle undersøge alt vedr. en besøgsrejse for en beboer til sin hjemby, både billetter, logi i hjembyen o.l. Nej, men institutionen har sendt en sag til Ombudsmanden vedr. en beboer som skulle handicap registreres, fordi sagen tog 3 år at behandle i kommunen. Institutionen startede 1½ år inden beboerne blev 18 år med at lave planer for beboerne. 7
Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen på institutionen virker til at være generel god på Qasapermiut og på de andre afdelinger. Kontakten mellem beboere og personalet er god, også blandt personalet imellem samt mellem beboerne. Vi talte med 3 beboere på institutionen, 2 af dem var tilfredse med at være på stedet og 1 kunne ikke lide at være på institutionen. En er blevet 18 år og afventer besked fra kommunen om hvad der skal ske med ham. En beboer oplevede, at drengene skal lave alt det praktiske arbejde og at institutionen har for strenge regler, hvilket føles som fængsel. Denne beboer ønsker at vide, hvad han skal udskrives til. Beboerne vil gerne have arbejde i byen, så de kan tjene deres egen penge, men det må man ikke på Qasapermiut ifølge beboerne. Beboerne oplyste, at det ikke er tilladt at komme ud i byen før efter kl. 16:00 i dagligdagen, fordi de først skal ordne deres pligter. Pligterne er dog hurtigt ordnet nogle gange, og drengene har så ingenting at lave. Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Beboerindflydelsen på institutionen 07:00 morgenvækning og morgenmad indtil kl.07.45. Der er forskellige opgaver på institutionen som beboerne skal følge og ordne; så som Rydde op på opholdsstuen, holde orden på deres værelser, fodring af hundene, tømning af toiletter, køkkenarbejde. På hverdage skal beboerne være hjemme kl. 23:00, i weekenden er hjemtidspunktet kl. senest kl. 02:00. Der kunne evt. undersøges med kommunen, om der kan bevilges løntilskud e.l. til drengene således de har mulighed for tjene ved siden af deres tøj og lommepenge og ikke mindst trænes til at have almindeligt arbejde som en del af det pædagogiske arbejde med de unge. et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. 8
Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Hvad gøres der hvis en beboer går fra institutionen? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Beboerne kan være med til at bestemme anskaffelser af fritidsaktiviteter. Det daglige arbejde f.eks. hvad de vil lave af mad. Souschef oplyser, at der er beboermøde hver 14. dag mens personalet holder møde. Beboerne oplyste, at der ikke blev afholdt beboermøder længere det sidste møde blev holdt i november. Beboermøde kan gå ud på at beboerne har ønsker til personalet eller institutionen. Beboerne skriver referat af mødet. Beboerne bestemmer selv over deres værdier. De skal aflevere mobiler, MP3 og computere kl. 23:00 og får dem udleveret igen kl. 15:30 dagen efter, når de er færdige med dagens pligter. Beboerne får indsat alle tøj- og lommepenge på deres konto. Personalet har fuldmagt til kontoen. Beboerne får derefter udbetalt lommepenge 2 gange om ugen, tirsdag og fredag. Dagen inden skal de aflevere en liste over hvad de skal bruge og hvor meget det koster, hvorefter de sammen med en medarbejder går ud og køber disse ting. Beboerne skal aflevere kvittering på alt køb. Hvis en beboer gået væk fra institutionen i længere tid, ringer institutionen til politiet. Hvis beboeren var deprimeret inden da, leder personalet nogle gange efter beboerne. Når beboeren kommer tilbage til institutionen, taler personalet med ham om, at de har været bekymrede og at det er godt at han kom tilbage. Der bør bestræbes på at beboerne selv kan bestemme hvad de bruger deres lommepenge til uden reelt at skulle give kvittering for alt hvad der købes. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Souschef oplyser, at samarbejdet med forældre og andre pårørende fungerer godt. 9
I hvilken grad er det formaliseret (nedskrevet)? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Er pårørende orienteret om hvordan de kommer i kontakt med relevante ledere og medarbejder på institutionen? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Er samtlige ansatte bekendte med reglerne for magtanvendelse og hvordan udøves disse? Der er ikke nedskrevet noget om samarbejde med forældre og/eller pårørende. Beboere kan ringe til pårørende efter behov. Pårørende kan ringe hver dag mellem 12:30 13:00 samt efter kl. 16:00. Hvis forældre er berusede, må de ikke kontakte drengene. Beboere kan også ringe til venner for at aftale noget eller give korte beskeder i 10 minutter om måneden. Souschef oplyser, at pårørende ved hvordan de kommer i kontakt med personalet. Der har ikke været modtaget nogen skriftlig klage, men nogle gange kan forældre ringe når de er fulde og skælde ud. et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Souschef oplyser, at procedurerne vedr. magtanvendelse er gennemgået med alle medarbejdere og de har skemaet og ved hvordan dette skal udfyldes. Vedr. fysisk og psykisk vold, ønsker institutionen at blive mere opmærksom på dette. Nej, men det kan nogle gange være et dilemma om man kan anvende magt i forhold til f.eks. at få beboerne til at stå op, hvilket ikke er tilladt jf. lovgivningen. Ja, alle knive er blevet låst inde i en periode, spil bliver låst inde og spillemaskiner slukkes på hovedafbryderen. Ja, men der kan være tvivl om, hvornår det er magt eller ikke. Magtanvendelse bør gennemgås jævnligt med samtlige medarbejdere, således at ingen er i tvivl om reglerne. 10
Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Institutionen er meget selvforsynende med mad og der spises alsidig kost. Alle får motion f.eks. ski, løb og medlemskab af fitnessklub. Ja, Der udarbejdes en madplan for 14 dage ad gangen for alle afdelingerne. Beboerne på Qasapermiut og Daarngup samt Qavaq kan være med til at bestemme menu den dag de har køkkentjans. Ja. Beboerne kan frit tage vand, te og kaffe. Frugt og mad er på bestemte tidspunkter og der serveres saft til maden. Saft og mad er låst inde mellem måltiderne. Institutionen har ikke beboere der er i medicinering. Nej, ikke på skrift. Besøgende og vennerne til beboerne skal være over 15 år som er den seksuelle lavalder. Rengøringsstandarden er rimelig. På afdelingerne Daarngup & Qavaq, er det tydeligt der var mere rent og struktureret inden der var på Qasapermiut. Nogle steder på Qasapermiut var det noget uoverskueligt, så som forstanderkontor og personalerum-vagtværelset er der meget rodet og ustruktureret med masser af bunker papir lagt i stabler. Hvem gør rent hvor og hvornår? Beboerne gør selv rent sammen med medarbejdere. Lokumsspande tømmes hver dag. 11
Er der formuleret generelt en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Gives der tilbud om behandling for beboere og personalet? Hvem koordinerer behandlingen? Ja, man må ikke ryge og drikke hvilket står i reglerne. Beboerne ryger hash, drikker, sniffer i perioder nogle gange konstant. Nogle beboere har også i perioder solgt deres ting samt institutionens ting for at få hash. Der bliver talt med beboerne om oplysning og konsekvenser af misbrug. Nej, der findes ikke tilbud i byen. Man kan dog komme i familieterapi. Vedr. personale, må de ikke lugte af spiritus, dette medfører at de bliver sendt hjem og der bliver taget en uformel samtale med vedkommende, ved gentagelse holdes en formel samtale, en mundtlig advarsel, en skriftlig advarsel og til sidst fyring. - Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Der er ikke hjælpemidler på institutionen. Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Personalet på institutionen et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. 12
Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Souschef oplyser, at forstander er uddannet pædagog eller lærer og har en del efteruddannelser, souschef er også uddannet pædagog. En afdelingsleder og en medarbejder er under decentral pædagoguddannelse i byen, en afdelingsleder er uddannet butikschef, nogle medarbejdere har forstand på fangst og fiskeri, mange medarbejdere har arbejdet på institutionen i mange år. Der er også ansat en skipper og en skibsassistent ud over disse to, er der også 2 andre medarbejdere som kan/må sejle kutteren. Der arbejdes løbende med kurser for medarbejdere af psykolog. Institutionen har fået fondsmidler til uddannelse, således at en psykolog holdt et kursus 2 gange sidste år, 2 gange i år og 2 gange næste år. Souschef udarbejder vagtplan for 7 uger ad gangen som kører fast hele året for de 7 medarbejdere. Planen kan justeres ved ferier o.l. Medarbejderne er tilfreds med dette. Vi kom ikke ind på emnet, da vi talte med beboerne. Arbejdsopgaverne er svingende, huset skal styres og daglige rutiner laves. Man hjælpes ad. Der afholdes personalemøde hver mandag fra 13:00 16:00 samt ledelsesmøder onsdag fra 13:00 16:00. Personalet på Daarngup og Qavaq oplyser, at arbejdstilrettelæggelsen ikke altid er hensigtsmæssigt, da de i mange tilfælde i forbindelse med ture og det pædagogisk arbejde med beboerne, har været nødsaget til, at benytte deres egne redskaber så som, både/ joller, slæde og hundespande og ikke mindst snescooter, da der ikke er nok udstyr til pædagogisk arbejde med beboerne. Når Qasapermiut bruger båden eller snescooterne, kan de andre afdelinger ikke komme nogen steder og må vente til det bliver deres tur. Personalet er også frustreret over at der ikke er forsikringsmæssigt dækning og beskyttelse af deres private redskaber når det benyttes i arbejdet med drengene. Problematikken er flere gange blev taget op i ledelsesniveau med ønske om bedre beskyttelse og bedre dækning og betaling for brugen af private ting i arbejdet. Der er kun grønlandsktalende personale på alle afdelingerne. 13
Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets psykologer, konsulenter, økonomiske rådgivere o.l.? Hvordan fungerer det? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Souschef oplyser, at han får supervision fra forstander sjældent gang. Der afholdes ikke MUS-samtaler, men der afholdes samtaler med medarbejderne. Ja, der indhentes straffeattester. Institutionen skal fremover indhente børneattester. Ja, nogle gange ellers har det generelt været svært at får bistand af psykologer. Ledelse og medarbejdere oplyser, at det psykisk har været hårdt og belastende at arbejde på institutionen pga. klientellet. Personalet er meget stabilt. I perioder kan det være sygdom som kan tære på kræfterne hos de resterende medarbejdere. Man tager problemerne op når de opstår, eller det tages op på personalemøde. Dette vægtes højt. Nej. Personalet har kendskab til regler vedr. brand og magtanvendelse. Ja, der har været 2 påtaler på en medarbejder, pga. ulovlig magtanvendelse samt brudte aftaler for 2-3 år siden. Hierarkisk. Ledelsesmæssige opgaver varetages som regel alene af forstander og souschefen. MUS samtaler bør igangsættes for alle medarbejderne ud fra selvstyrets retningslinjer for MUS for personalet. Blanketter findes i nanoq.gl. I forhold til arbejdstilrettelæggelse bør der laves retningslinjer for brugen af 14
redskaber og udstyr i det pædagogisk arbejde og ikke mindst have retningslinjer for bedre sikkerhed ved brug af personalets private ting. Souschef var ikke orienteret om børneattester, hvorfor dette ikke er blevet indhentet. Tilsynet anbefaler, at institutionen indhenter børneattester på samtlige ansatte. Opfølgning fra tidligere tilsyn - Generel vurdering af forholdene under tilsynet Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Qasapermiut fysiske rammer er meget slidte og gamle og ikke længere tidssvarende og egnet som døgninstitution. Tilsynet vil derfor foreslå, at de 2 beboere som stadig er på Qasapermiut, flytter til de 2 andre afdelinger Qavaq og Daarngup, evt. 1 beboer i hver afdeling. Overordnet er det pædagogisk arbejde meget med fangst og fiskeri med beboerne. I forhold til indskrivning af nye beboere anbefales, at der fortages en grundig vurdering. Nogle drenge er ikke opvokset med fangst og fiskeri, hvorimod andre har den tæt ind til sig og vant til at omgås fangst og fiskeri under deres opvækst. Der bør satses bedre i forhold til tilpasning af beboersammensætningen på Qasapermiut for at undgå at man indskriver drenge som ikke passer ind og reelt har andre behov. Alle 3 afdelinger bærer præg af, at der er mange mandlige ansatte, hvor det ses at der ikke gås op i hjemlig hygge, f.eks. er der nøgne vægge rundt omkring, gardiner hænger skævt, i det hele taget mangler der tydelig hjemlige forhold rundt omkring. Institutionen vil helt klart have glæde af såfremt der også var kvinder ansat, der kan være med til at præge institutions hjemlige forhold og arbejde med de unge. Organisatorisk er Qasapermiut sammenlagt med både de to mindre afdelinger, samt Pilutaq som satellit afdeling for piger med borderline problematikker. Tilsynet vurderer, at der er meget lidt samarbejde og kontakt imellem afdelingerne i dagligdagen. Det bør være meget mere samarbejde på tværs som kan gavne stederne. Tilsynet har vejledt alle 3 afdelinger, om at gøre institutionen mere hyggelig, f.eks. planter, puder, billeder på væggene og farver. Der er anbefalet, at flytte alle regler som hænger meget synlige, til evt. vagtværelser, samt at skifte billederne af beboere 15
Henstilling der før har boet på stedet ud med billeder af nu boende beboere, eller anden form for kunst på væggen. Tilsynet vil anbefale, at der satses på afholdelse af f.eks. Teenage Power Program for at afhjælpe og støtte beboerne ikke kommer ud i misbrug i så tidligt en alder, og forebygge misbrugsproblemer under anbringelsen. Afholdelse af MUS samtaler for alle medarbejderne 1 gang om året. Derudover bør der også foretages APV undersøgelse 1 gang om året. Påbud Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: 30.april 2012 16