Status for Nordbyprojektet under puljen "Byer for alle"

Status for Nordbyprojektet under puljen "Byer for alle" Opdateret version af januar 2005-versionen februar 2005 1. Overordnet status for Byer for Alle indsatsen. Randers Kommunes projekt under Byer for Alle puljen, Nordbyprojektet, omfatter statistikdistrikterne 205-208 og tegner en bydel, der adskiller sig fra det øvrige Randers ved bebyggelsesform, borgernes erhvervsfrekvens samt etniske og sociale sammensætning. Nordbyprojektet kom for alvor i gang da projektkoordinator Gordon Roberts og medarbejdere i projektsekretariatet blev ansat i januar 2003. Partnerskabet for Nordbyen konstituerede sig, og der blev indgået kontrakter mellem Partnerskab og Byråd, samt mellem Partnerskabet og de enkelte delprojekter. Enkelte delprojekter blev startet op i løbet af vinteren, herunder Nordbyens JobCenter, Videnscenter for Integration - Randers og Ungeslusen. For andre blev der foretaget ansættelser, fundet lokaler og påbegyndt aktiviteter. I løbet af efteråret 2003 flyttede projektsekretariatet, Videnscenteret, og JobCenteret i nye lokaler på Randers Kaserne, og de øvrige delprojekter blev startet op, CAU og JobBørsen i de nye lokaler. Partnerskabet har engageret sig levende i etableringen af projekterne. Nogle kontrakter har været til behandling flere gange. Der har været fokus på, hvordan projekterne præsenterede sig, og hvordan de blev modtaget i lokalt. De første ti måneder lå hovedvægten af indsatsen på at få etableret Partnerskabet og afklare kommunale kompetencer i forhold til delprojekterne. Endvidere skulle 8 medarbejdere ansættes og sammenkøres med 6 kommunalt ansatte, som blev overflyttet til projektet med nye ansvarsområder. Fra december 2003 er tolv delprojekter under en eller anden form i gang. Koordinering af deres samarbejde og fremdrift har været projektkoordinatorens primære fokus i 2004. Per 1. januar 2005 har projektkoordinator Gordon Roberts opsagt sin stilling for at søge nye udfordringer. Jesper Simonsen er startet som ny projektkoordinator. Partnerskabet fastholder i den forbindelse de samme indsatsområder for projektkoordinatoren, dog naturligt nok med større fokus på muligheder for den fremtidige forankring af projektets aktiviteter. Regnskabsmæssigt er projektet ikke i nærheden af at have forbrugt bevillingen, først og fremmest fordi de fleste delprojekter startede op i løbet af 2003, og der er få projekter, som har indhentet dette manglende forbrug. For nogle delprojekter er ministeriet søgt om og har godkendt mindre budgetjusteringer inden for delprojektets økonomiske ramme. Andre forskydninger i økonomien vil blive forklaret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2004. I forhold til sidste års afrapportering fjernes en række resultatkriterier, som i fællesskab med COWI er vurderet som ikke målbare eller på andre måder irrelevante. For delprojekterne har Partnerskabet i efteråret 2004 fastlagt, at der skal foretages en skriftlig afrapportering hvert kvartal. 1

2. Redegørelse for status for de enkelte projekter: (resultatkriterier står i kursiv): Titel Status i forhold til kontraktens resultatkriterier Aftaler/ Nordbyens JobCenter Der lægges vægt på at fastholde en god kontakt til de ledige, hvor disse får mere og mere hold på egen situation og flytter sig fra at være passive og afventende til at blive aktive og søge en fremtid med beskæftigelse. - samkøring af systemerne i AF og kommune Denne samkøring har vist sig umulig. I stedet har samarbejdet mellem de ansatte (én fra AF og to fra kommunen), koordinering af indsatsen og optimering af kompetencer været i højsædet. - tæt dialog med erhvervsliv Nordbyens JobCenter, det tidligere Jobkontor, er etableret i lokaler på Randers Kaserne. Der lægges vægt på det tætte samarbejde og medarbejderne oplever, at de tager brodden af det "bøvl", der eller kunne være tilfaldet arbejdsgiver. I 2004 har der i alt været 244 virksomhedsbesøg, og der er blevet afholdt to møder med en dialoggruppe oprettet med deltagere fra DA og LO i bestræbelserne på at fastholde den i forvejen tætte kontakt til erhvervslivet. - forbedre matchning og opfølgning på de ledige i Nordbyen Som et led i dette arbejde er der oprettet særlige jobklubber med en ugentlig åbningstid på 3 timer hver. Én omfattende 5-10 personer hvis eneste problem er ledighed og én omfattende 5-10 personer med problemer ud over ledighed. Der arbejdes med udvikling og koordinering mellem de tre projekter, Nordbyens JobCenter, JobBørsen og Center for Almen Uddannelse (CAU). Uddybning finder sted under behandlingen af CAU. - øge antallet af formidlede ordinære jobs til ledige i Nordbyen med 100 % i projektperioden Antallet af formidlede ordinære jobs er med udgangspunkt 31.12.03 øget med 39 %. - øge antallet af formidlede virksomhedspraktikker og introduktionsforløb med 100 % i projektperioden Antallet af formidlede virksomhedspraktikker og introduktionsforløb er med udgangspunkt 31.12.2003 øget med 84 %. organisation Der er ansat to jobkonsulenter fra kommunen, samt en indvandrerkonsulent fra AF. Kontorelev flyttet til delprojektet fra 01.02.03. Hun blev færdiguddannet 01.09.03. Jobkonsulenterne startede centret den 01.02.03. AF s medarbejder kom til i april 03. Kontrakt med AF blev underskrevet 05.08.03, kontrakten med kommunen kom på plads i oktober 2003. Ingen ændringer i delprojektets medarbejderstab. Ved Center for Almen Uddannelses (CAU) reorganisering dec. 2004/jan. 2005 tiltænkes de tre jobkonsulenter at løfte opgaver, der ligger i naturlig forlængelse af det arbejde, de i dag udfører i regi af Nordbyens JobCenter. Brugerundersøgelser står for indførsel. 2

Videnscenter for Integration Randers - afprøve alternative jobformidlere og mentorordninger I 2004 er der i alt blevet iværksat 6 mentorordninger i private firmaer. - i 2010 skal beskæftigelsen i Nordbyen ligge på niveau med resten af byen, og flygtninge og indvandreres ledighed være på niveau med gennemsnittet for danskere. I 2005 skal der være sket en 50 % tilnærmelse Benyttes COWI s måle- og opgørelsesmetode, vil dette være første måling - tal ultimo 2002. Ledighedsprocent. Randers Nordby: 20,55 %. Randers: 8,38 %. Målet er således ca. 14 %. (Defineret som arbejdsløse, modtagere af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse mm.) Videnscenteret har kortlagt Randers Kommunes ressourcer indenfor integrationsområdet. Der er arbejdet med metodeudvikling til opsamling af projektresultater og afholdt temadag om integrationsprojekter med særlig fokus på børn og unge. Ungefokus: Den oprindelige projektbeskrivelse for Videnscenteret skitserer i brede vendinger centerets arbejdsopgaver på integrationsområdet. I opstartsfasen har Videnscenteret fokuseret på arbejdsfeltet. Siden har centeret forestået undersøgelser og arrangementer, der har handlet om indsamling og formidling af viden om integrationsindsatsen. En analyse af aktiviteterne viser: Fordeling ca. 50/50 ml. lokale og tværgående/byer for alle opgaver og en udvikling mod det lokale. Lignende 50/50 fordeling mellem fokus på unge og bredere aktiviteter. Der sker pt. en udvikling mod et bredere virke, men fortsat med etniske minoritetsunge som kerneområde. - erfaringsopsamling og kortlægning af integrationsindsatsen i Nordbyprojektet, samt Byer for alle og Randers, særligt inden for ungeområdet Der er udarbejdet en database, der beskriver indsatsen i Byer for alle. Videnscenteret indgår i netværksmøder med ministeriet og har på baggrund af kortlægning og erfaringsopsamling fungeret som sparringspartner for såvel eksterne som flere af de øvrige projekter. - indsamle og formidle anvendelsesorienteret viden Videnscenteret har forestået en række undersøgelser, lavet publikationer af forskellig art og løst enkeltstående opgaver. Videnscenteret indgår i netværksmøder med ministeriet og fungerer som sparringspartner for såvel eksterne som projekter under Nordbyprojektet. Videnscenteret har løbende kontakt til COWI og INM. Som et supplement til evalueringen, går Videnscenteret ind på et mere kvalitativt niveau og afdækker de erfaringer og anvendelige metoder, der ligger bag tallene i COWI s mere kvantitative målinger. Projektleder ansat: april 03 Projektmedarbejder ansat: juni 03. I øvrigt en projektsekretær i fleksjob samt vekslende medarbejdere fra Randers Kommune i "åben stilling". Kontrakt underskrevet: okt. 03 Flere udskiftninger i stillingen som projektsekretær. 3

Center for almen uddannelse - CAU - udvikling af praktiske værktøjer Videnscenteret arbejder til stadighed med metodeudvikling og udvikling af værktøjer i samarbejde med lokale aktører og interessenter. - rådgive og metodeafprøve Der er etableret et bibliotek og en vidensbase, hvor samlingen af materialer om integration bliver gradvist større. - aktive og bæredygtige netværk etableres / skabe netværk Videnscenteret har kontinuerligt brugt ressourcer på opsøgende netværksarbejde. Centeret har haft kontakt til praktikere i hele landet, særligt i Randers, Århus, Odense og de andre Byer for alle-områder. Netværksdannelse finder sted i hele projektperioden. Der er lavet kortlægning af forskere og aktører på integrationsområdet. Centeret har afholdt flere konferencer og seminarer og nedsat en følgegruppe som et led i sikringen af konstruktiv feedback. Fra Partnerskabet er udpeget tre medlemmer med mulighed for tættere at følge centerets arbejde. Der afholdes halvårlige møder i følgegruppen. Syv personer er tilknyttet Videnscenteret som frivillige. - nationalt og internationalt kendt Hjemmesiden blev lanceret i januar 2004. Udover information om centeret og den indsamlede viden, indeholder hjemmesiden bl.a. relevante links, information om ungeprojekter i Byer for alle-områderne, liste over forskere på ungeområdet, artikler og nyhedsbreve. Endvidere præsenteres jævnligt en personlig profil om en person med indvandrer- eller flygtningebaggrund, hvis personlige erfaringer belyser integrationsspørgsmål. - formidling af viden om integration i form af foredrag, artikler, hjemmeside og værktøjer, som f.eks. idékataloger Videnscenteret har udgivet flere rapporter og nyhedsbreve. Der er etableret en hjemmeside til formidling af aktiviteterne. Center for Almen Uddannelse er efter en del uro blevet reorganiseret og indtænkt i en sammenhæng med de to øvrige beskæftigelsesprojekter JobBørsen og Nordbyens JobCenter. Centeret udsendte i dets første skikkelse en række nyhedsbreve til deres samarbejdsparter. Man udviklede et koncept og søgte afklaring på værdier og nøglebegreber. Centeret lagde megen vægt på formmæssige elementer hjemmeside, marketingværktøjer m.v. To projektmedarbejdere ansat 08.03. Kontrakt underskrevet: 06.03 Begge projektmedarbejdere sagde deres job op pr. dec. 2004. 4

Efter CAU s reorganisering fremstår CAU i arbejdsmæssig henseende som en integreret del af det samlede beskæftigelsestilbud i regi af Nordbyprojektet. CAU har som tidligere egne kursister/klienter eller brugere, der gennemgår eget program og fremstår i budgetmæssig henseende som et selvstændigt tilbud/projekt. I samarbejdet mellem de tre beskæftigelsestilbud befinder CAU s kursister sig længst fra arbejdsmarkedet. Efter reorganisering er der kun tilknyttet én projektmedarbejder. Opgaver løftes via samarbejdet med de ansatte ved Nordbyens JobCenter og JobBørsen. JobBørsen - løbende 20 fultidspersoner tilknyttet - årlig kontakt til mellem 80 og 100 ledige Målet om løbende at have 20 eller flere personer tilknyttet er opfyldt. Per 1.11. 2004 har der været kontakt med 79 brugere. I den tid der er gået fra projektmedarbejdernes opsigelse og til nu er kontakten bevaret til de fleste af brugerne. Disse indgår i den nuværende konstruktion. - 90 % fremmøde i forbindelse med kurser Fremmødet har i 2004 været 94 %. - 80 % af de tilknyttede giver udtryk for, at de er tilfredse med CAU s indsats Der udtrykkes generel tilfredshed med CAU s indsats, men kursisterne har ikke været upåvirket af den megen uro i forbindelse med overgangen til den nye struktur. - 60 % af de gennemførte arbejdspraktikker fører til ordinært arbejde - alternativt fleksjob Der arbejdes med etablering af snusepraktikker, som led i de lediges afklaringsforløb. Det har dog i realiteten vist sig lettere at give kursisterne mod på at påbegynde uddannelse. Alene i reorganiseringsfasen, fra 1. nov. 2004 og frem til midt-februar 2005, er der af 13 indskrevne 4 kursister, der er ledt videre til uddannelse (31 %), én overgået til ordinært arbejde. - 95 % af de virksomheder, som CAU leverer arbejdskraft til giver udtryk for, at de er tilfredse med CAU s indsats I foråret 2005 indføres skriftlig evaluering i form af spørgeskema. Tidligere har evalueringen været mundtlig der har været stor tilfredshed. De fleste kursister kommer fra aktiveringsstedet Team Kronjylland, enkelte fra andre delprojekter. - 10 kontanthjælpsmodtagere løbende tilknyttet Denne målsætning er opfyldt. I 2004 har der i alt været 39 kontanthjælpsmodtagere tilknyttet. Projektleder ansat: 10.03.03 Kontrakt underskrevet: 12.03.03 5

- alle tilknyttede får et afprøvningsforløb i en virksomhed inden 6 måneder Alle tilknyttede kommer i virksomhedspraktik inden den 10. uge i forløbet. - arbejde for en tæt dialog med erhvervslivet for at medvirke til en reduktion af ledighedsprocenten i Nordbyen Der er oprettet Vikar Nord, som fungerer i tæt dialog med erhvervslivet. - forbedre målgruppens personlige kompetencer for at vende tilbage til arbejdsmarkedet Undervisning inden for arbejdsmarkedskendskab, kommunikation, sociale færdigheder m.v. Ved Center for Almen Uddannelses (CAU) reorganisering dec. 2004/jan. 2005 tiltænkes projektlederen at løfte opgaver, der ligger i naturlig forlængelse af det arbejde, der i dag udføres i regi af JobBørsen. - øge motivationen blandt målgruppen for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet Motivation er en faktor, som sikres i de første dage deltageren er tilknyttet JobBørsen. - forbedre opfølgning på de ledige bosiddende i Nordbyen Opfølgning med den ledige min. én gang om ugen. Opfølgning med deltager og virksomhed mindst to gange pr. 4 ugers praktik. Der er i 2004 lavet 112 opfølgninger ved virksomheder. Fontænen - 50 % udslusning til ordinære jobs, støttet beskæftigelse eller uddannelse, typisk indenfor industri, rengøring, lagerarbejde m.v. 39 personer tilknyttet i 2004, heraf er 9 stadig indskrevet (23 %).1 på barsel (2,56 %), 2 er fraflyttet kommunen (5,13 %), 2 i uddannelse (5,13 %), 9 i ustøttet arbejde og 5 i støttet arbejde (33,33 %). 12 er udskrevet med henblik på andet tilbud - derfor ikke medregnet. En meget aktiv gruppe af frivillige er tilknyttet Fontænen. Caféen holder åbent 3 dage om ugen. Projektleder ansat: 07.03.03 I løbet af 2004 har Fontænen vist sig en stor succes. Det totale besøgstal har været 3512, der er blevet afholdt forskellige kurser, arrangementer og netværksskabende aktiviteter og det er i det hele taget lykkedes projektleder at engagere de frivillige på forbilledlig vis. I januar 2005 er de første skridt hen imod en forankring blevet taget, idet Fontænen via den lokale kirke har indledt samarbejde med en større kirkelig organisation omkring etablering og drift af en genbrugsforretning. Et mål om etablering af en genbrugsforretning indeholdes i kontrakt mellem Partnerskab og projektleder og bedømmes på sigt at skabe det økonomiske fundament under Fontænen. Projektleder, Fontænen, står i ovennævnte samarbejde for arbejdet med rekruttering af frivillige. 6

- øge livskvalitet for brugerne Besøgstal for caféen giver et godt billede af, hvor meget beboerne har taget tilbudet til sig. Totalt har der i 2004 været 3512 besøg. For en række brugere er Fontænen ligefrem som et andet hjem, hvis åbning imødeses i en sådan grad, at folk venter uden for døren venter projektlederens komme og først forlader stedet ved dagens afslutning. - opstart af netværksskabende aktiviteter Projektleder for Fontænen iværksætter en række forskellige arrangementer af social karakter alt lige fra udflugter til undervisning i sundhedsfaglige og sociale forhold. I den sammenhæng er det vigtigt at forstå, at mange brugere er meget svage. Skolegangen er minimal, helbredet ofte meget ringe og den mentale formåen for manges vedkommende lille. - 5-10 personer fast tilknyttet genbrugscentralen, herudover flere løst tilknyttet Denne målsætning er indfriet. Med oven for omtalte samarbejde for øje er en fastholdelse af disse individer blevet langt lettere. En del af disse har ligefrem trippet for at komme i gang. Pulje til lokal beskæftigelsesindsats Kultur- og fritidspuljen - en mobilitet videre på 25 % årligt Fontænen skal ikke opfattes som et beskæftigelsesprojekt men snarere en art værested. Mange brugere benytter Fontænen til at tage endog meget store skridt i deres personlige udvikling. Projektlederens komme og stedets åbning har for flere betydet løsrivelse fra et liv i isolation i egen lejlighed og en øget evne til at møde og omgås andre mennesker. I beskæftigelsessammenhæng kan det tilføjes, at flere frivillige er startet i projektet, mens de gik ledige, og flere er siden ophørt eller har måttet reducere deres engagement, fordi de har fået arbejde. Partnerskabet har endnu ikke bevilget midler. Der har ikke været det rette fokus på puljens anvendelsesmuligheder, men erfaringer fra arbejdet i de tre beskæftigelsesprojekter har vist at de personer, der arbejdes med ikke har det fornødne sociale netværk til hurtigt at kunne træde ind på arbejdsmarkedet. Som det første af flere tiltag til anvendelse af puljen arbejdes der i øjeblikket på en ansøgning til oprettelse af et såkaldt mormorprojekt udvikling og undervisning af personer, der vil indgå i en pasningsordning uden for institutionernes åbningstid samt ved børn sygdom. - gennemførelse af mindst 5 tværgående fritids- og kulturbegivenheder årligt Første bevilling allerede i projektets 2. måned. Der er per 1.1.2005 forbrugt 223.000 kr. til forskellige projekter. Ca. 75 % af puljebeløbet kom foreninger og institutioner i området til gode med støtte til nye aktiviteter for beboere. Der er nu et udbredt kendskab til puljen. 7

- udarbejdelse af skemaer til indsamling af info med henblik på løbende registrering og beskrivelse af gennemførte projekter og redegørelse for effekterne heraf og erfaringerne herfra Vejledningsskema og retningslinier udarbejdet. Afsluttede projekter har indsendt rapport. - der etableres nye og varige netværk i området med lyst til at indgå i fremtidige samarbejder Der foregår stadig opfølgning og udvikling af de etablerede kontakter og igangsætning af nye tværgående arrangementer og projekter. Kursusforløb for frivillige - der arbejdes på tværs af forskellige kulturer i området om fælles projekter Flere af de bevilligede projekter har været og er tværkulturelle i deres målsætning. Ikke alle har dog levet helt op til forventningerne. Den 27. maj 2003 deltog ca. 45 personer fra ca. 25 foreninger. RGI kom med oplæg til kurser og var åbne for idéer og forslag. Foreningerne har efterfølgende kontaktet RGI og lavet en plan. Der afholdes sommerkurser og udbydes kurser på tværs af foreninger og institutioner. Foreningerne deltager i udviklingen. Kursusfoldere for efteråret 2003, hele 2004 og foråret 2005 er udarbejdet og uddelt. Informationen findes i indstik i lokalavisen og på kommunens hjemmeside. RGI laver foreningsbesøg og offentlige møder for at gøre opmærksom på kursustilbud. Via Nørrevangsskolen og ungdomsklubben rekvireres unge til lederkurser. Der er indgået kontrakt med Randers Gymnastik- og idrætsforening, som står for at afholde kurserne: 04.03 - at 50 % af nuværende ledere og ansatte har gennemført et kursusforløb i projektperioden Der er gennemført internatskursus til styrkelse af samarbejdet mellem ansatte og frivillige. Der er med 4 ungekurser i 2004 fokuseret på unges lederudvikling. 39 unge har gennemgået kurser. Der er i alt blevet udbudt 27 kortere kurser med direkte deltagelse af borgere fra Nordbyen. - at 10 % af øvrige beboere over 16 år har gennemført et kursusforløb i projektperioden Tæt på realisering. - at alle foreninger i området har gennemført et foreningsudviklingskursus i projektperioden Der har i 2004 været fokus på etniske foreninger. Der er opmærksomhed på at kunne tilgodese spontant opståede kursusønsker fra foreningslivet. 7 foreninger har fået tilbudt foreningskursus. Målet er 15 foreninger, men pt. er der ca. 20, der hører med til området - at kursusdeltagerne erhverver færdigheder, der kan bruges i videreudvikling af området Det er ikke fastlagt, hvordan dette kriterium skal og kan måles. 8

Lektie- og IKT-café på Nørrevangsskolen Lektie- og kommunikations- og informationsteknologicaféen startede fuldt op i august 2003. Seneste måling på fremmødet på eftermiddagsholdene tæller alene i perioden 1.9.2004-6.1.2005 1344 fremmødte. Elever med anden etnisk baggrund udgør ca. 50 % af brugerne. - skolen opnår en central plads i borgernes bevidsthed En af caféens nærmeste samarbejdspartnere, Multimediecentret, har profileret sig i forbindelse med en EU bevilling og Lektie- og IKT-caféen har fået opmærksomhed i kølvandet heraf. - skolen i højere grad opfattes som områdets skole og som et samlende kraftcenter i lokalområdets kulturliv Vanskeligt målbar. Det vurderes dog, at Lektie- og IKT-caféen blandt eleverne medvirker til skabelse af en naturlig tilknytning til skolen. - andelen af børn der tilvælger skolen skal stige fra 45 % til 55 % i perioden Disse kriterier er ikke opgjort endnu. - skolen tiltrækker endnu flere af områdets børn, unge og voksne til at deltage i aktiviteter af udviklende karakter på skolen uden for den almindelige åbningstid Der er aktiv deltagelse fra mange elever, og flere af dem benytter skolen meget mere end tidligere uden for almindelig åbningstid. Er meget populær blandt elever fra 3.-7. klasse. Skolen har lavet en undersøgelse af forældrenes holdning og interesse for IKT-caféen. - forbedre skolens tiltrækningskraft (image), idet flere brugere får et større kendskab til skolen og dens faciliteter Vanskeligt målbar. Det er primært skolen egne elver, der drager nytte af tilbuddet. Disse vurderes dog at få en mere naturlig tilknytning til skolen efter daglig skoletid. - børn og unge får adgang til at benytte skolens IT-udstyr uden for skoletiden til at arbejde videre med såvel de projekter, de har i gang i skoletiden, som egne projekter Dette er opnået ved etablering. - børn og unge, der ikke hjemme har adgang til IT-udstyr får med dette tilbud mulighed for at inddrage IT i deres forberedelse til skolearbejdet og arbejdet med egne projekter Dette er opnået ved etablering. Kontrakt underskrevet: 05.03. Projektet varetages af en gruppe lærere på skolen. 9

Sort Værksted - forældre og bedsteforældre får adgang til sammen med børnene at benytte IT-faciliteter, som de ikke har adgang til hjemme Der arbejdes konstant på dette delmål. - livslang læring i generationsintegrerede projekter skal kunne tilbydes på henholdsvis Nordbyens BiblioteksCenter (NBC) og Multimediecentret NBC, Lektie- og IKT-caféen og Multimediecenteret giver elever, for-ældre og borgere gode muligheder for udforskning i brug af computere og andre multimedieredskaber. - IT- og medieprojekter skal kunne tilbydes på Nordbyens Bibliotekscenter og Multimediecentret Nordbyens Bibliotekscenter, Lektie- og IKT-caféen og Multimediecenteret har ved en række lejligheder givet mulighed for at deltage i produktion af diverse multimedieproduktioner. Sort Værksted et værkstedstilbud for lokale unge med benzin i blodet: Lokalet på kasernen har vist sig svært at indrette indenfor budgettet men er dog lykkedes. Projektet er af samme årsager kommet sent i gang. Projektlederen har været i gang længe og har god kontakt til de unge. Projektet er startet med aktiviteter inden for ungdomsskolen, herefter er der etableret åbningstider for beboerne. - et velfungerende værksted med en høj belægningsprocent, stor grad af selvvirksomhed og undervisningsvirksomhed Dette mål er indfriet. Der arbejdes på udvidelse af åbningstid i dagtimerne. Værkstedet opnår stadig større og større interesse blandt bydelens unge. 19 personer har nøgle til værkstedet. - skabelse af udviklende miljøer med såvel samværs- og samarbejdsformer som forstærkede integrationsmuligheder mellem generationer Projektet appellerer i særdeleshed til de 18-25-årige, men der arbejdes konstant på styrkelse af såvel integrations- som generationsaspektet. - at styrke målgruppens lærelyst, faglige niveau og selvtillid De unge viser stor interesse og får styrket lærelyst, fagligt niveau og selvtillid. - ved afslutning af projektperioden er det projektleders ansvar at udarbejde en indstilling til eventuel forlængelse af kontrakten Projektleder ansat: 04.03.04 Kontrakt underskrevet: 08.03.04 10

Ungeslusen - Ungdomsskole Øst (1) Ungeslusen - Nørrevangsskolen (2) Bydelsavis Der arbejdes i ungdomsskoleregi meget bevidst med en forankringsstrategi. - at styrke målgruppen til at indgå i et positivt og konstruktivt samarbejde og socialt samvær med andre samt udvikle omgangsformer præget af tillid, engagement og dynamik Et kontinuerligt arbejde. Værkstedets eksistens og funktionsdygtighed er helt afhængig heraf. Ungeslusen et skolepædagogisk tiltag i bestræbelserne på at få særligt udsatte unge videre i uddannelsesforløb eller arbejde at lette overgangen fra skole til samfund. Et grundvilkår for arbejdet med kompenserende undervisning og uddannelsesvejledning er, at tidshorisonten for indsatsen er meget længere end projektperioden. Derfor er forankringsproblematikken central. I ungdomsskoleregi arbejdes der bevidst forankring f.eks. via samarbejder med nogle af byens uddannelsesinstitutioner om særlige uddannelsesforløb. - at alle unge, som indgår i et udslusningsforløb kommer på en ungdomsuddannelse eller ansættes i ordinært arbejde (1) 31.12.2004: 10 unge har modtaget vejledning og er i Ungeslusen, 7 er i uddannelse, 2 er i job og 1 er fraflyttet kommunen. 6 unge har gennemgået intensive uddannelsesforberedende undervisnings- og vejledningsforløb.14 unge har modtaget tilbud om optagelse i Ungeslusen. - at 75 % af de unge som deltager i de intensiverede udslusningsforløb gennemfører en påbegyndt ungdomsuddannelse eller opretholder en tilknytning til arbejdsmarkedet (2) Af 16 unge tilknyttet Ungeslusen er to i arbejde, mens 14 er under uddannelse. 100 % af de involverede unger er fastholdt i enten en videregående uddannelse eller fast arbejde. Ingen af de tilknyttede unge har ændret uddannelse siden 1.8.2004. - at der udvikles metoder og tilgange til udslusningsforløb og mønsterbrydning, der kan benyttes i lignende kontekst i andre kommuner i landet Der pågår stadig metodeudvikling. Første forsøg med at involvere frivillige i produktionen af en bydelsavis gik i vasken. Siden har der været fokus på involvering af den lokale 10. klasse. Det lykkedes kun i mindre grad. Eleverne producerede enkelte artikler og har lavet en videofilm om området. Det ca. 30 minutters Talk Show er blevet vist i lokal TV flere gange. Pga. af manglende frivillig involvering, har projektkoordinator været redaktør på et indstik i den gratis reklameavis "Din Avis" med et 4 siders indstik med ujævne mellemrum. Avisen er husstandsomdelt. Forår 2005 det overvejes, hvordan de resterende midler anvendes bedst muligt. Kontrakt underskrevet henholdsvis: 03.03.2004 og 05.03.2004. 11

3. Redegørelse for forløb i relation til tidsplanen for projekterne Projekternes tidsplan er knyttet til den oprindelige projektperiode. Ministeriet har uformelt meldt ud at enkeltprojekter, der ikke har forbrugt deres midler, eventuelt kan fortsætte ud over projektperioden. Der er ikke taget stilling til dette lokalt. De fleste delprojekter er startet væsentligt senere end projektperioden, og har derfor ikke forbrugt de afsatte midler. Flere projekter oplever derudover, at de har sat gang i aktiviteter, som indholdsmæssigt kræver videreførelse og opfølgning langt ud over projektperioden. Nogle delprojekter har taget fat på denne problemstilling i forhold til arbejdet med lokal forankring. Alle er blevet opfordret til dette. 4. Skitsemæssig beskrivelse af forankringsstrategien Randers Kommune har fra starten af projektet satset på at forankre ideen om et helhedsorienteret løft i Nordbyen. Det forventedes at nogle af projekterne kan fastholdes ved en kombination af frivillige kræfter, kommunale tilskud, fondsmidler samt samarbejde med de lokale kommunale institutioner. For fire af projekterne er det i kontrakten indarbejdet, at projektlederen skal arbejde hen imod en forankring udover projektperioden, herunder udarbejde en indstilling om, hvordan dette konkret kan gøres. Dette drejer sig om Nordbyen JobCenter, Sort Værksted samt de to ungdomssluser. For Nordbyens JobCenter er der formuleret en hensigtserklæring om, at videreføre et eventuelt reduceret projekt i samarbejde mellem kommunen og AF, hvis indsatsen viser sig værdifuld og fører til øget beskæftigelse. For Sort Værksted, de to Ungesluser samt Lektie- og IKT-cafeen styrkes mulighederne for forankring ved at projekterne forestås af lokale institutioner, og at medarbejderne i projektperioden er frikøbt fra andre opgaver. Her vil erfaringerne helt klart indgå i institutionernes videre arbejde, og ideerne vil indgå i institutionernes fremtidige prioritering af indsatsen. For frivillighedsprojektet er det helt oplagt, at erfaringerne fra projektperioden indgår i det videre arbejde med at støtte og udvikle foreningslivet i Nordbyen. Fontænens bestyrelse undersøger for tiden muligheder for at skaffe finansiering fra puljer eller fonde til en videreførelse. Det forventes at Partnerskabet fortsætter ud over projektperioden. 5. Beskrivelse af organiseringen 12

Nordbyprojektet styres af Partnerskabet, som både fungerer som bestyrelse for projektet, men som også på mange andre måder deltager i det. Partnerskabet består udelukkende af personer, der har meddelt interesse for at medvirke, og samler repræsentanter for byrådet, forvaltningen, lokale institutioner, lokale virksomheder og foreninger med lokal tilknytning. Projektsekretariatet er sekretariat for Partnerskabet og koordinatoren er sekretær ved møderne. Flere medlemmer af Partnerskabet engagerer sig som frivillige i nogle af delprojekterne. Partnerskabet følger udviklingen i Nordbyprojektet og delprojekterne. Der har været arbejdet noget med formen for denne opfølgning, fremover vil grundlaget for den være kvartalsvise afrapporteringer i forhold til resultatkriterierne. Presserende beslutninger kan tages i et forretningsudvalg, der består af Partnerskabets formand, som er direktør for en lokal virksomhed, en repræsentant for foreningslivet, socialdirektøren og koordinatoren. Partnerskabets kontrakt med Randers Byråd vedlægges som bilag. Nordbyprojektet har en koordinator, der formidler viden og budskaber mellem Partnerskab og delprojekter og koordinerer lokalt indsatsen mellem delprojekterne. Koordinatoren er personaleleder for medarbejderne i nogle af delprojekterne, primært dem, der har lokalefællesskab på Randers Kaserne, samt Fontænen. For nogle af disse delprojekter ligger en del af det faglige ansvar dog i den kommunale forvaltning. Koordinatoren har også det overordnede ansvar for de øvrige projekter, men her fungerer den daglige ledelse i samarbejde med lokale institutioner, hvor det er institutionslederne, der har personaleansvar og det faglige ansvar for medarbejderne. Frivillighedsprojektet ligger helt uden for koordinatorens regi, her er der indgået kontrakt med Randers Gymnastik og Idrætsforening, hvor koordinatoren på Partnerskabets vegne står for opfølgning på kontrakten. Kontakten til den kommunale forvaltning, lokale institutioner, organisationer, boligforeninger, virksomheder m.v. sker i høj grad ved personlige kontakter i forskellige netværk. Der er etableret en formel baggrundsgruppe med repræsentanter for de involverede forvaltninger, denne fungerer dels som sparringspartnere for koordinatoren og arbejder derudover med forskellige problemstillinger vedrørende samarbejdet mellem den kommunale forvaltning og Nordbyprojektet eller dets delprojekter. Denne konstruktion løser eller kvalificerer mange problemstillinger uden, at det bliver nødvendigt at bringe dem op på direktions- eller partnerskabsniveau. 6. Sammenfattende vurdering af Nordbyprojektet Partnerskabet og byrådet har ikke gjort nogen overordnet status på Nordbyprojektet. Gennemførelsen af projektet har ikke været uden udfordringer eller problemer, men repræsentanter for Partnerskab og Byråd har flere gange givet udtryk for, at Nordbyprojektet har opnået resultater og sat gang i nogle positive processer. Der er endnu ikke lagt planer for en overordnet vurdering af projektet. Projektkoordinator 13

Jesper Simonsen 14