Selskabsgørelse af de kommunale vand- og spildevandsforsyninger

Selskabsgørelse af de kommunale vand- og spildevandsforsyninger En rapport udarbejdet i et samarbejde mellem Aalborg-, Aarhus og Esbjerg Kommuner til brug for 6-by direktørgruppen. Esbjerg, 25. november 2007

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfatning...4 3. Forhold med betydning for selskabsgørelsen...6 3.1 Serviceeftersyn af vandsektoren...6 3.2 Lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger...7 3.3 Prisloft...8 3.4 Medarbejderne...8 3.5 Skattemæssige overvejelser...9 4. Områder omfattet af selskabsgørelsen... 11 5. Områder der kan indgå i selskabsgørelsen... 13 6. Selskabsformer... 16 6.1 Andelsselskab... 17 6.2 Aktie- og anpartsselskab... 17 7. Styringsmæssige relationer... 18 8. Organisationsmodeller... 20 8.1 Valg af selskabsstruktur... 20 8.2 Selskabsgørelse af vandforsyning og spildevand i et fælles selskab... 21 8.3 Selskabsgørelse af vandforsyning og spildevand i separate selskaber... 22 8.4 Selskabsgørelse med forsyningsgrenene som separate selskaber... 23 8.5 Selskabsgørelse med et holdingselskab... 24 8.6 Et aktieselskab med forsyningsafdelinger... 25 9. Opgaver i fremtiden... 26 10. Skitse til drejebog for selskabsgørelsen... 26 2

1. Indledning Regeringen gennemførte i 2005 et serviceeftersyn af vandsektoren, omfattende vandforsyning og spildevand. Formålet med serviceeftersynet var at analysere og vurdere, om vandsektoren kan organiseres, så den drives mere effektivt og billigere uden forringelse af vandkvaliteten og spildevandsrensningen. I februar 2007 indgik regeringen en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om vandsektorens fremtidige udvikling. Aftalen har baggrund i Regeringens idéoplæg Serviceeftersyn af vandsektoren (oktober 2005), høringen heraf og efterfølgende drøftelser. Aftalen omfatter vand- og spildevandsforsyning, og den indeholder en nærmere beskrivelse af 10 hovedpunkter om vandsektorens udvikling. Desuden er der i aftalen indsat et afsnit om evaluering i år 2012 af aftalens elementer og evt. yderligere initiativer. Aftalen er kommenteret i afsnit 3 og vedlagt som bilag. Under aftalens pkt. 4 fremgår det bl.a., at de kommunale forsyninger skal være selskabsgjort med stiftelse pr. 1. januar 2009. Samtidigt med offentliggørelsen af forliget, blev der fremsat et lovforslag, der indfører modregning i de kommunale bloktilskud for så vidt angår kommunernes provenu ved eventuelle salg af vand- og spildevandsaktiver, den såkaldte stoplov 1. Denne blev endeligt vedtaget den 22. maj 2007. Lovens hensigt er ikke, at hindre et kommunalt salg af vandog spildevandsaktiviteter men i stedet at sætte rammerne for, hvorledes et salg kan gennemføres. Afhængig af anvendelsen af provenuet ved et salg, modregnes enten 40 eller 60% af provenuet i bloktilskuddet. Stoplovens regler om modregning svarer i deres indhold til modregningsreglerne i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Det må forventes, at et lovforslag om vandsektorens organisering og økonomiske forhold vil blive fremsat i Folketinget i løbet af de kommende måneder. Ifølge de seneste oplysninger fra By- og Landskabsstyrelsen forventes et lovforslag sendt i høring 21. december 2007 med høringsfrist 25. januar 2008, så lovforslaget kan fremsættes senest i slutningen af februar. Et udkast til lovforslag er vedlagt som bilag. Også på varmeforsyningsområdet og på affaldsområdet foregår der initiativer med et lignende sigte og indhold. På disse områder indeholder de foreliggende oplæg imidlertid ikke krav om selskabsgørelse af forsyningerne. Materiale om disse forhold er vedlagt som bilag. Med henblik på at opfylde den politiske aftale af 1. februar 2007 om en mere effektiv vandsektor samt den opfølgende lovgivning blev det på 6-by direktørmødet den 23. maj 2007 besluttet, at etablere en erfaringsudvekslingsgruppe med det formål, at udveksle erfaringer om eksisterende organisationsformer, at belyse relevante alternative organisationsformer, og at belyse fordele og ulemper ved alternative organisationsformer. Rapporten er gennemgået af advokat Klavs Gravesen, Horten, og bemærkningerne fra Klavs Gravesen er indarbejdet i rapporten. 1 Lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners salg af vand og spildevandsforsyninger 3

Organisationsformerne vedrører såvel forsyningsarter, der skal være omfattet af selskabsgørelse som forsyningsarter, der kan være omfattet. Erfaringsudvekslingsgruppen omfatter Aalborg, Esbjerg og Århus. Kommissorium for gruppen er vedlagt som bilag. Dette notat beskriver resultatet af den stedfundne erfaringsudveksling. Beskrivelsen omfatter de overordnede principielle problemstillinger ved selskabsgørelse, medens omfanget af frivillig selskabsgørelse og konkrete handlinger ved gennemførelse af selskabsgørelse ikke er beskrevet. Disse forhold skal belyses individuelt og besluttes i de respektive byer på grundlag af byernes individuelle forudsætninger og ønsker. Hvis kommunerne har ejerandele i kommunale fællesskaber (KSL 60), kan ejerandelene i disse kommunale fællesselskaber ikke overdrages til kommunale aktieselskaber, idet aktieselskaber ikke kan besidde ejerandele i kommunale fællesselskaber. Disse aktiver forbliver således ejet af kommunen. I overensstemmelse hermed følger det af udkast til vandsektorlov, at der ikke er krav om, at kommunale fællesskaber omdannes til aktieselskaber (idet det forudsættes, at de kommunale fællesskaber alene udøver driftsopgaver og ikke myndighedsopgaver). Hvis kommunerne således ønsker, at ejerskabet til eksempelvis et renseanlæg, der er organiseret som kommunalt fællesskab, skal overføres til aktieselskabet, skal kommunerne omdanne det kommunale fællesskab til aktieselskab. Dette kræver tilsynsmyndighedens godkendelse mv. Supplerende er der opstillet en skitse til generel drejebog for gennemførelse af selskabsgørelsen. 2. Sammenfatning Erfaringsudvekslingsgruppen har drøftet og undersøgt en væsentlig del af foreliggende oplysninger om sagens formål, baggrund og opgaver. Resultatet af drøftelserne og undersøgelserne er beskrevet i denne rapport. I kapitel 3 er beskrevet de forhold, der har særlig betydning for selskabsgørelsen. Disse forhold omfatter bl.a. Regeringens serviceeftersyn af vandsektoren, politisk aftale af 1. februar 2007 for en mere effektiv vandsektor, lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger (stoploven), prisloftregulering og medarbejderforhold. Den politiske aftale forventes udmøntet i et lovforslag (og ændringsforslag til eksisterende regulering), der fremlægges i Folketinget (vandsektorlov), og et udkast til lovforslag forventes udsendt i høring i den nærmeste fremtid. Kapitel 4 beskriver, hvilke forsyningsarter og forsyningsområder der iht. den politiske aftale og udkast til vandsektorlov skal være omfattet af selskabsgørelse. Det fremgår bl.a. af beskrivelsen, at der i alle 3 byer findes kommunal kloakforsyning i hele kommunens område samt kommunal vandforsyning i en del af kommunens område. I kapitel 5 er det beskrevet, hvilke forsyningsarter og forsyningsområder der kan indgå overvejelser i selskabsgørelse, men der foreligger ikke noget krav herom. Motiv til eventuel selskabsgørelse er alene et emne til overvejelser i den enkelte by om fordele, ulemper og konsekvenser. 4

Det fremgår bl.a. af beskrivelsen, at kommunale forsyningsarter i byerne er forskellig, ligesom den organisatoriske forankring er forskellig. I Aalborg findes: kommunal Gasforsyning i del af kommunens område, kommunal Elforsyning i del af kommunens område, Kommunal fjernvarmeforsyning i del af kommunens område, og Kommunal renovation i hele kommunens område. I Århus findes: Kommunal fjernvarmeforsyning i del af kommunens område, og Kommunal renovation i hele kommunens område. I Esbjerg findes: Kommunal fjernvarmeforsyning i del af kommunens område, og Kommunal renovation i hele kommunens område. I kapitel 6 er det beskrevet, hvilke selskabstyper der anses for mest relevante i den aktuelle situation. Det fremgår bl.a., at der ikke i byerne p.t. foreligger ønske om salg af forsyningsvirksomheder eller overdragelse af forsyningsvirksomheder til forbrugerne. Dette forhold forenkler problemstillingerne en hel del, og erfaringsudvekslingsgruppen forudsætter på det grundlag, at den relevante selskabsgørelse vil ske under kommunalt ejerskab. I udkast til lovforslag er det i 15 anført, at kommuner kun kan deltage i forsyningsvirksomhed omfattet af loven, hvis forsyningsvirksomheden drives i aktieselskabs- eller anpartsselskabsform. På den baggrund er beskrivelsen begrænset til aktieselskabs- og anpartsselskabsformen. I kapitel 7 er de styringsmæssige relationer beskrevet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i beskrivelser og anbefalinger i Indenrigs- og Sundhedsministeriets rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber. I kapitel 8 er de mest relevante organisationsmodeller for kommunalt ejede selskaber beskrevet. Der kan let opstilles mange varianter af modellerne, men for den principielle overvejelse har erfaringsudvekslingsgruppen fundet modellerne egnede for mere uddybende analyser om fordele, ulemper og konsekvenser. Til de mere uddybende analyser anbefaler erfaringsudvekslingsgruppen, at der individuelt i byerne tilknyttes sagkyndig bistand (advokat og revisor). For at skabe et fyldestgørende vurderings- og beslutningsgrundlag bør denne rapport suppleres med sagkyndig udredning omkring konsekvenserne herunder regnskabsmæssige og skattetekniske konsekvenser ved afhændelse eller tilføjelse af forsyningsenheder og områder, regional selskabsgørelse, nye forretningsområder, accessorisk virksomhed, systemeksport etc. De nævnte modeller omfatter: Udskillelse af vand- og spildevandsforsyningen i et fælles selvstændigt selskab eller 2 selvstændige fælles selskaber. Udskillelse af flere forsyningsarter i selvstændige selskaber. Organisationsdiagrammet viser brutto antallet af forsyningsselskaber, men modellen er nok mest relevant, når et mindre antal ønskes selskabsgjort. Selskabsgørelse med et holdingselskab, som måske er den mest udbredte model p.t., men en række konsekvenser ved modellen bør belyses nærmere. Ét aktieselskab med forsyningsafdelinger, hvor antallet af forsyningsafdelinger er lig med det antal forsyninger, som den enkelte by ønsker selskabsgjort. Organisationsdiagrammet viser brutto antallet af forsyningsafdelinger, men som nævnt foreligger der 5

I kapitel 9 er opgaverne i fremtiden beskrevet. Opgaveportefølgen følger af kravet om adskillelse af myndighed og drift. I kapitel 10 er der opstillet en skitse til drejebog for selskabsgørelse. Drejebogen er opstillet på et overordnet niveau til brug for beslutningstagere. En mere detaljeret aktivitetstidsplan skal opstilles i det enkelte tilfælde, idet omfanget af aktiviteter er afhængig af de trufne beslutninger om opgavens omfang. 3. Forhold med betydning for selskabsgørelsen 3.1 Serviceeftersyn af vandsektoren Regeringen gennemførte i 2005 et serviceeftersyn af vandsektoren. Formålet med serviceeftersynet var at analysere og vurdere, om vandsektoren kan organiseres, så den drives mere effektivt og billigere uden forringelser i vandkvalitet og spildevandsrensning. I februar 2007 blev serviceeftersynets anbefalinger udmøntet i en bred politisk aftale om fremtidens vandsektor. Den politiske aftale omfatter i hovedtræk følgende elementer: - krav om benchmarking (gennemføres i dag i DANVA-regi (Dansk vand- og spildevandsforening)) - indførelse af miljø og energiledelse - teknologiudvikling gennem etablering af en fond, finansieret af forsyningerne - selskabsgørelse af kommunale forsyninger (adskillelse af myndighedsopgaver og drift) - anvendelse af årsregnskabsloven - indføring af regler om modregning i kommunernes bloktilskud ved salg af kommunale aktiviteter (den såkaldte stoplov ) - ny økonomisk regulering baseret på prisloft - etablering af et forsyningssekretariat og kontaktudvalg I erfaringsudvekslingsgruppens arbejde er det primære fokus rettet mod adskillelsen af myndigheds- og driftsopgaver, da adskillelsen forudsætter, at kommunerne udskiller forsyningsaktiviteter i selskaber i form af aktieselskaber, anpartsselskaber, forbrugerejede selskaber eller lignende. Organiseringen af forsyningsvirksomhederne i de tre kommuner, Ålborg, Århus og Esbjerg, er i dag forberedt på en eventuel selskabsgørelse. Det bemærkes dog, at der vil opstå forskellige afledte konsekvenser, afhængig af den model, der bringes i anvendelse, og af, hvilke opgaver der udskilles i selskaberne. Udskillelsen i selskaber vil indebære, at kommunen ikke længere kan opkræve det såkaldte administrationsbidrag, som forsyningerne i de tre kommuner betaler for kommunens bistand. Der kan dog indgås separate aftaler om køb af en eller flere ydelser fra kommunen på lige fod med køb af ydelser fra andre leverandører. Prissætningen herfor skal beregnes på markedsvilkår. Der er næppe noget til hinder for, at kommunen (den kommunale forvaltning) varetager opgaver for 100 % ejede aktieselskaber, selvom kommunen ikke vil kunne udføre denne type opgaver for andre (private). 6

3.2 Lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Samtidigt med indgåelse af den politiske aftale, blev der fremsat et forslag til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger (stoploven). Lovforslaget er blevet endeligt vedtaget den 22. maj 2007. Loven sætter rammerne for kommunernes fremtidige salg af vand- og spildevandsforsyninger og indebærer, at kommunerne vil blive modregnet i bloktilskuddet med henholdsvis 40 eller 60 % af salgsprovenuet ved afståelse af ejerandele. Modregningen med 60 % bringes i anvendelse, såfremt salgsprovenuet anvendes i den kommunale økonomi, mens kommunen alene modregnes med 40%, såfremt kommunen deponerer et beløb svarende til overskuddet ved salget (provenuet) incl. beregnet forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen. Det deponerede beløb vil blive frigivet til kommunen med en tiendedel pr. år i ti år. Serviceeftersynet forudsætter ligeledes, at vandsektorens værdier skal forblive i sektoren, og dette betyder, at det vil være mindre attraktivt for en eventuel privat køber at overtage vand- og spildevandsforsyningerne. Det er uklart, hvorledes dette implementeres i loven, herunder om det betyder fortsat prisfastsættelse efter hvile-i-sig-selv-princippet. Hvis en potentiel køber over en årrække kunne trække købesummen ud af f.eks. spildevandsforsyningen i form af udbytte mv., vil dette i realiteten kunne betyde, at forbrugerne vil opleve øgede priser. Samlet fører kombinationen mellem modregningsreglerne, usikkerhederne om den kommende regulering og det politisk ugunstige i potentielt stigende vandpriser til, at det forekommer ufordelagtigt for kommunerne at sælge vand- og spildevandsforsyningen på nuværende tidspunkt. Det må imidlertid forventes, at indførelsen af en prisloftmodel i sig selv medfører en væsentlig begrænsning i, i hvilket omfang kommuner kan indregne opskrevne anlægsværdier og forrentning af fremmedfinansiering i priserne, jf. nedenfor under pkt. 3.3. I varmeforsyningsloven og elforsyningsloven er der eksplicitte bestemmelser om, at overdragelse af virksomheder ikke må medføre forhøjede priser. Der findes ikke endnu sådanne regler på vand- og spildevandsområdet. Spørgsmålet om, hvorvidt værdien af anlægget skal beregnes efter markedsværdien er naturligvis særlig aktuelt for det tilfælde, at kommunen stifter et selskab, der køber det kommunale anlæg (for lånte penge). Det fremgår af lov om kommunernes afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, at reglerne gælder for uddelinger og vederlag, kommunen modtager fra afståelse af ejerandele i forsyningsvirksomheder. Omstruktureringer betragtes ikke som afståelse af ejerandele under forudsætning af, at kommunen ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele. Hvis kommunen stifter et selskab, der køber det kommunale forsyningsanlæg for lånte penge, er det utvivlsomt, at købesummen, som kommunen modtager, vil være et vederlag i lovens forstand. Da kommunen vil opnå et vederlag, vil dispositionen ikke kunne undtages modregning. Kommunen kan dog modtage vederlag for grunde, arealer eller bygninger, som oprindeligt er finansieret af skattemidler, og som overdrages til selskaberne (før eller) i forbindelse med selskabsgørelsen. Dette vederlag vil ikke være omfattet af modregningsreglerne, da der ikke er tale om vederlag for den forbrugerfinansierede forsyning. Derimod 7

vil der være tale om overdragelse af ejendomme på markedsvilkår, der som udgangspunkt kræver udbud efter bekendtgørelsen herom. Modregningsreglerne omfatter ligeledes uddelinger fra vand- og spildevandsforsyningsselskaber i forbindelse med den løbende drift. Et eventuelt udbytte fra et vand- og spildevandsselskab vil derfor også være omfattet af modregningsreglerne. Som stop-loven er formuleret, vil kommunerne derfor ikke uden at blive underlagt modregning kunne anvende et evt. udbytte fra et vand- eller spildevandsselskab til at finansiere de kommende myndighedsopgaver, som tidligere har været betalt af det brugerfinansierede område. Det vil dog nok være muligt for forsyningsselskaberne at foretage en vis grad af sagsforberedende arbejde til kommunen. Men forsyningerne kan ikke længere finansiere opgaver, lønninger m.m. hos myndigheden, som det sker tilfældet i dag. 3.3 Prisloft Prisloftreguleringen må forventes at indebære væsentlige begrænsninger i forsyningsvirksomhedernes mulighed for at indregne et forhøjet afskrivningsgrundlag og forrentning af fremmedkapital i priserne. Prisloftreguleringen vil formentlig tage udgangspunkt i den enkelte forsynings historiske forbrugerpriser og dette betyder, at de forsyningsvirksomheder, der har højere forbrugerpriser, f.eks. som følge af indregning af tidligere års underdækning m.v., opnår et tilsvarende større økonomisk råderum. Øgede udgifter for spildevandsforsyningen, f.eks. til erhvervelse af ejendomme fra den skattefinansierede del af kommunen, hvorpå kloakforsyningens anlæg er beliggende, eller til betaling af gæld til den skattefinansierede del af kommunen, danner også grundlag for at hæve forbrugspriserne og dermed påvirke prisloftet. Den fremtidige prisloftsregulering vil naturligvis i høj grad have en indflydelse på, hvilke priser de kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyningsselskaber i fremtiden vil kunne opkræve. Tilsvarende lægges der op til, at eventuel fortjeneste, forsyningen har opsparet under prisloftet, skal forblive i de respektive forsyninger. Dette gør det i sagens natur mindre attraktivt at købe forsyningsvirksomheder, da ejeren således som det ser ud ikke vil kunne forrente indskudskapitalen/egenkapitalen. Det kan i øvrigt nævnes, at overførslen af forsyningsgrenene til selskabsform ikke efter de nuværende regler vil have betydning for kommunens samlede låneramme. Det følger således af lånebekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 3, at den del af lån optaget af (bl.a.) aktieselskaber med kommunal deltagelse, som kan henføres til vedkommende kommune, henregnes til kommunens egen låntagning. En overførsel af forsyningsgrenene til et kommunalt ejet selskab vil derfor ikke have betydning for kommunens låneramme. Selskabet vil dog formentlig kunne tilrettelægge sin låntagning på basis af mere langsigtede lån, end kommunen har mulighed for efter lånebekendtgørelsen. Selskabet vil tilsvarende kunne have en mere jævn økonomisk udvikling. 3.4 Medarbejderne Kravet om adskillelse mellem drifts- og myndighedsopgaver ved en selskabsgørelse vil berøre medarbejderne i de samlede forsyningsvirksomheder. Hvordan medarbejderne påvirkes afhænger af, hvilke forsyninger der udskilles, og hvorledes forsyningernes samarbejde med myndighederne er organiseret. De forhold, medarbejderne traditionelt set finder vigtigst i en proces som denne, er især information, attraktive arbejdsopgaver, fleksibilitet i arbejdsopgaver, fortsat tryghed i ansæt- 8

telsen, sikring af rettigheder og goder, herunder tjenestemandsrettigheder og adgang til Feriefonden samt øget frihed og ansvar under selskabsretlige rammer. Ansættelsesforholdet i det adskilte selskab vil for de fleste medarbejdere kunne fortsætte på helt uændrede vilkår. Det følger således af lov nr. 111 af 21. marts 1979 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse med senere ændringer (den såkaldte virksomhedsoverdragelseslov), at den nye arbejdsgiver (selskabet) indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, og individuel aftale om løn- og arbejdsforhold. Loven indebærer dog, at den nye arbejdsgiver kan ændre personalets løn- og arbejdsvilkår på samme vilkår som den tidligere arbejdsgiver, hvilket i de fleste tilfælde medfører, at personalet bevarer de tidligere løn- og arbejdsvilkår i den gældende overenskomstperiode. Herefter må det kommende driftsselskab vurdere, hvilken faglig organisation det evt. ønsker at indgå overenskomst med. Tjenestemænd vil enten skulle fortsætte deres ansættelse i kommunen eller overføres til selskabet gennem en frivillig ordning. En sådan ordning kan f.eks. basere sig på et afkøb (opgivelse af tjenestemandsstatus mod kompensation) eller et udlån (fortsat ansættelse i kommunen men udlån til virksomheden) af tjenestemanden. 3.5 Skattemæssige overvejelser De nye selskaber vil være underlagt de almindelige regler om beskatning af selskaber. Det står i modsætning til de nuværende forhold, hvor forsyningerne drives skattefrit som en del af den kommunale forvaltning. 2 Overvejelserne omkring den fremtidige struktur bør derfor omfatte skattemæssige overvejelser. Det gælder særligt på 2 punkter, nemlig 1) tidspunkt for selskabsgørelsen og 2) valg af koncernstruktur. Det er forudsat nedenfor, at lovgivningen omkring selskabsgørelse ikke indeholder ændringer i de skattemæssige regler. I forhold til valg af tidspunkt for selskabsgørelsen er situationen den, at selskaberne bliver skattepligtige fra deres stiftelsesdato. Da selskabsgørelse skal ske senest pr. 1. januar 2009, vil forsyningsaktiviteterne blive skattepligtige senest fra dette tidspunkt. Stiftes selskaberne tidligere, indtræder skattepligten på dette tidligere tidspunkt. Om det vil være en fordel at stifte selskaberne tidligere end 1. januar 2009, afhænger af forventningerne til selskabernes resultater frem til 1. januar 2009. Da kommunen ikke er skattepligtig selv, kan man groft sagt sige, at hvis forventningen for denne periode er et samlet overskud (når resultatet opgøres efter skattemæssige principper), kan det bedst betale sig at stifte i sidste øjeblik. Hvis forventningen derimod er et skattemæssigt underskud for perioden frem til 1. januar 2009, kan det efter omstændighederne være en fordel at gennemføre selskabsgørelsen på et tidligere tidspunkt. Det underskud, der bliver realiseret i perioden, kan nemlig anvendes til modregning i de skattemæssige overskud, der måtte opstå i senere år. Der er ikke længere nogen tidsbegrænsning for denne modregningsadgang. 2 Vandforsyning i selskabsform har hidtil været skattefri, men vil være skattepligtig i den ny regulering. 9

En tidlig stiftelse af selskaberne kan desuden have væsentlig betydning for de skattemæssige afskrivninger på de anlægsaktiver, der overføres til selskaberne. Den primære konsekvens er, at det giver mulighed for at udnytte afskrivningsmulighederne hurtigere. Dette gør ikke i sig selv de samlede afskrivninger højere men værdien af aktiverne på stiftelsestidspunktet kan dog være højere ved en tidlig stiftelse, hvilket vil øge det samlede afskrivningsgrundlag. Anlægges driften efter, at der ikke skal opstå overskud, og følges dette op med effektiv økonomistyring, bør det i almindelighed være muligt at undgå skattebetalinger af væsentlig betydning. Det bemærkes dog, at aftaler mellem selskaberne eller mellem selskaberne og kommunen skal indgås på markedsvilkår. Ved valget af koncernstruktur er det relevant at overveje de skattemæssige konsekvenser af forskellige koncern-modeller. De to centrale overvejelser er, hvad den enkelte koncernmodel betyder for beskatningen af salg af aktier i selskaberne, og for mulighederne for sambeskatning. Som bekendt er kommunerne fritagne for at betale indkomstskat. Det medfører, at kommuners salg af aktier i et forsyningsselskab altid vil være skattefrit, hvis aktierne er ejet direkte af kommunen. Hvis forsyningsselskaberne derimod ikke er direkte ejet af kommunen, men af et holdingselskab, kan holdingselskabet efter omstændighederne blive skattepligtigt af en eventuel fortjeneste (avance) ved salg af aktier i forsyningsselskaberne. Er holdingselskabet et aktieselskab, vil avancen være skattepligtig, hvis aktierne sælges, efter at holdingselskabet har ejet dem i mindre end 3 år. Ved et senere salg er fortjenesten skattefri. Er holdingselskabet derimod et selskab, der er skattemæssigt transparent (f.eks. et partnerselskab (forkortet P/S ) som er underlagt de samme selskabsretlige regler som et aktieselskab), betragtes kommunen skattemæssigt som den direkte ejer af aktierne i forsyningsselskaberne, hvorfor aktierne i forsyningsselskaberne til enhver tid kan sælges uden beskatning. Sambeskatning betyder, at der opgøres en samlet skattemæssig nettoindkomst for hele koncernen ( sambeskatningsindkomsten ), som der derefter beregnes selskabsskat af. Det betyder, at hvis nogle selskaber i koncernen har overskud i et indkomstår, medens andre selskaber har underskud, er det kun nettoresultatet, man skal betale skat af i dette indkomstår. De overskudsgivende selskaber betaler de underskudsgivende selskaber for at kunne udnytte deres underskud, og de underskudsgivende selskaber får dermed udnyttet deres underskud med det samme (i stedet for at skulle vente på, at de hver især får overskud hvilket måske aldrig vil ske). Sambeskatning vil derfor kunne give en likviditetsfordel (senere skattebetaling) i de tilfælde, hvor nogle selskaber har overskud, medens andre selskaber har underskud, og i visse tilfælde kan sambeskatning resultere i en samlet lavere skattebetaling. Sambeskatning er kun mulig, når selskaber er koncernforbundne, og i så fald er den til gengæld obligatorisk. En koncern består i denne sammenhæng af et moderselskab samt de datterselskaber, som moderselskabet har bestemmende indflydelse på, typisk gennem kapitalbesiddelse eller stemmerettigheder (jf. selskabsskattelovens 31C). Et skattemæssigt transparent selskab (for eksempel et partnerselskab) kan dog ikke blive anset for et moderselskab i denne betydning. Der vil således være mulighed for at opnå sambeskatning, hvis forsyningsselskaberne underlægges et fælles holdingselskab i form af et aktieselskab, men ikke hvis holdingselskabet er et partnerselskab. 10

Overvejelserne om beskatning af aktiesalg og sambeskatning viser, at det ikke er muligt at opstille en koncernstruktur, der både giver mulighed for sambeskatning af forsyningsselskaberne og fastholder skattefriheden ved ethvert salg af aktier i forsyningsselskaberne. Der må derfor tages stilling til, om den ene eller den anden fordel er at foretrække. Er forventningen, at ejerforholdet til forsyningsselskaberne fastholdes uændret i mindst 3 år efter selskabsgørelsen, taler det samlet for at etablere en koncernstruktur med et aktieselskab som moderselskab (holdingselskab). 4. Områder omfattet af selskabsgørelsen Lovforslaget omfatter alene vand- og spildevandsområderne. Det aktuelle krav om selskabsgørelse gælder alene for disse områder. For de tre kommuner i arbejdsgruppen gælder kravet om selskabsgørelse således følgende: Forsyningsart Geografisk forsyningsområde Antal forbrugere Ålborg; Vand (*) Se kort 100.000 indbyggere (98.110 forbrugere) Kloak (*) Hele kommunen samt spildevand fra nabokommunen Rebild 195.000 indbyggere tilknyttet spildevandsbehandling Fysiske leverancer Salg: 6.424.000 m 3 Behandler årligt 25-30 mill. m 3 spildevand afhængig af nedbørsforhold mv.. Århus Vand (*) Se kort Ca.250.000 forbrugere Salg: ca.17.000.000 m 3 11

Kloak (*) Hele kommunen Ca. 300.000 indbyggere tilknyttet spildevandsbehandling Vand og Spildevand Behandler årligt ca. 30 mill. m 3 spildevand afhængig af nedbørsforhold mv.. Vi leverer vand til 250.000 kunder og producerer årligt 17 mio. m 3 vand. Vi råder bl.a. over: 19 kildepladser. 92 indvindingsboringer. 10 vandværker. 10 højdebeholdere. 1 vandtårn. 1.500 km ledningsnet. 45.000 stikledninger. 56.000 afregningsmålere. Esbjerg Vand Se kort 98.300 indbyggere 6.125.284 m³ Spildevand Hele kommunen 110.600 indbyggere 7.080.299 m³ 12

5. Områder der kan indgå i selskabsgørelsen I forbindelse med selskabsgørelsen bør det overvejes, hvorvidt sammenhængen mellem og den historiske baggrund i de omhandlede forsyningsvirksomheder kan få den konsekvens, at andre forsyningsvirksomheder udskilles i selskaber samtidigt med vand og spildevand. I denne sammenhæng tænkes specielt på de øvrige hvile-i-sig-selv virksomheder som affald, gas og varme, hvor der som tidligere omtalt, ikke er et egentligt krav om selskabsgørelse. Synergieffekt mistes, såfremt der ikke fastholdes en allerede eksisterende organisatorisk sammenhæng i de udskilte selskaber. Forsyningsart Geografisk forsyningsområde Antal forbrugere Aalborg Gas Se kort 20.000 indbyggere (10.000 tilsluttede målere) El Se kort 80.000 indbyggere (60.044 tilsluttede målere) Fjernvarme Se kort 100.000 indbyggere (29.899 kunder) Renovation Hele kommunen 195.000 indbyggere (ca. 163.000 hus- Fysiske leverancer Transport af gas (ekskl. tab, målerdiffernce m.v.): 4.869.000 m 3 Forbrug i alt (ekskl. tab) 928,5 GWh 6.234 TJ ekskl. de decentrale kraftvarmeværker i Tylstrup, Langholt og Grindsted/Uggerhalne 111.087 tons husholdningsaffald Egen indsamling af er- 13

Gas: stande og 14.000 erhverv) hvervsaffald i 2005 ca. 20.000 tons Samlet erhvervsaffaldsmængde i 2005 ca. 465.000 tons 14

Århus Renovation Hele kommunen ca. 296.000 personer Fjernvarme Se kort 90% af kommunens indbyggere, svarende til ca. 290.000 AffaldVarme Århus 130.000 tons husholdningsaffald Samlet erhvervsaffaldsmængde ca. 600.000 tons 10.960 TJ incl. de decentrale kraftvarmeværker og 9% levering til omegnskommuner Mere end 90 % af Århus Kommunes 290.000 indbyggere forsynes med miljørigtig fjernvarme. AffaldVarme Århus primære varmevekslere varmecentraler o.l. sekundære varmevekslere transmissionsledninger 15

Esbjerg Fjernvarme Se kort 78.700 indbyggere Renovation og genbrug Hele kommunen 114.000 indbyggere (83.000 husstande og erhverv) 2.754 TJ 93.000 ton fra private og 244.000 tons erhvervsaffald 6. Selskabsformer Der findes et stort antal juridiske selskabsformer, som kunne være relevante. Alle selskabsformer indebærer nogle fordele og nogle ulemper. Som bilag er vedlagt et oversigtsskema over organisationsformer i vandsektoren med tilhørende læsevejledning udarbejdet af DANVA 2. maj 2007. I det politiske forlig fra februar nævnes udtrykkeligt tre forskellige selskabsformer aktieselskab, anpartsselskab og andelsselskab - som kommunerne kan udskille deres forsyninger til. Der er dog alene tale om eksempler, idet det også i forliget nævnes, at kommunerne kan vælge andre selskabsformer, hvis kommunerne måtte ønske det. Deltagerne i erfaringsudvekslingsgruppen har noteret sig nogle tilkendegivelser om ønsker og synspunkter omkring forudsætninger for selskabsgørelse i de respektive byer. Tilkendegivelserne handler bl.a. om, at der ikke p.t. foreligger ønske om salg af forsyningsvirksomheder eller overdragelse af forsyningsvirksomheder til forbrugerne. Erfaringsudvekslingsgruppen forudsætter på det grundlag, at den relevante selskabsgørelse vil ske under kommunalt ejerskab. I udkast til lovforslag er det i 15 anført, at kommuner kun kan deltage i forsyningsvirksomhed omfattet af loven, hvis forsyningsvirksomheden drives i aktieselskabs- eller anpartsselskabsform. På den baggrund er den følgende beskrivelse begrænset til aktieselskabs- og anpartsselskabsformen. 16

En udskillelse af forsyningsgrenene fra kommunen adskiller forsyningerne og kommunen. Adskillelsen kan dog som allerede antydet ske på mange forskellige måder, som hver især giver nogle fordele eller ulemper. Nogle løsninger giver således kommunen større grad af medbestemmelse på forsyningens drift end andre, og muliggør et senere salg mod vederlag til kommunen, mens andre løsninger udelukker en sådan mulighed. 6.1 Andelsselskab Kommunerne kan vælge at overdrage forsyningsgrenene til et forbrugerejet andelsselskab uden vederlag. Anvendes denne selskabsform, opgiver kommunen sit ejerskab af den pågældende forsyning, og kommunen har som udgangspunkt ikke længere indflydelse på selskabets drift endsige valget af ledelse. Det er således i dette tilfælde vigtigt, at der indgås en aftale mellem kommunen og det nye forsyningsselskab om rammerne for driften, investeringer mv. samt eventuel udpegning af ledelse, herunder om kommunen skal have adgang til at udpege bestyrelsesmedlemmer. Kommunen har ikke mulighed for på et senere tidspunkt at sælge den pågældende forsyning mod en fortjeneste til kommunen. Det ligger i sagens natur, at kommunen bevarer sine myndighedsbeføjelser i forhold til forsyningen, uanset ejerskab. Overdragelse til andelsselskaber er tidligere set på el- og varmeforsyningsområdet, hvor argumentet har været, at de forbrugere som igennem årene har bidraget til at opbygge forsyningen, også fremover burde eje den. Fordelen ved denne selskabstype er altså, at de forbrugere, der i hverdagen benytter den pågældende forsyning, også får en høj grad af indflydelse på selskabets forhold. Det forudsætter på den anden side imidlertid også, at forbrugerne er interesserede i at overtage ejerskabet til den pågældende forsyning og ansvaret for driften af den. Den øverste myndighed i de større andelsselskaber vil ofte være et forbrugervalgt repræsentantskab, der igen vælger en bestyrelse til at lede selskabet i samarbejde med en direktion. I tilknytning hertil skal det bemærkes, at forholdene omkring et andelsselskab ikke er reguleret i en selskabslov som fx aktieselskabsloven, og andelshaverne har således en høj grad af frihed til at indrette selskabet efter deres individuelle ønsker. 6.2 Aktie- og anpartsselskab Forholdene omkring aktie- og anpartsselskaber er reguleret i henholdsvis aktie og anpartsselskabsloven. Den i denne sammenhæng relevante forskel mellem de to selskabsformer (aktie- kontra anpartsselskab) er, at forholdene omkring et aktieselskab i høj grad er reguleret i den tilhørende aktieselskabslov. Anpartsselskabsloven giver anpartshaverne lidt større frihed til at organisere anpartsselskabet efter deres individuelle ønsker. Denne frihed kan efter omstændighederne være en fordel, hvor kredsen af ejere er antalsmæssigt begrænset, hvilket altovervejende vil være tilfældet efter en udskillelse af forsyningsgrenene, idet der jo typisk kun vil være én ejer nemlig kommunen. Fordelen ved at udskille forsyningen til et eller flere aktie- eller anpartsselskaber er bl.a., at kommunen som ejer stadig kan bevare bestemmelsesret over forholdene i selskabet. De styringsmæssige relationer er beskrevet i kapitel 7. Et andet forhold, som taler for at benytte aktie- eller anpartsselskabsformen, er, at som lovgivningen er i dag, er der ikke efter miljøbeskyttelsesloven tilslutningspligt til et privat spildevandsselskab som fx et forbrugerejet andelsselskab. Vi forventer dog, at lovgivningen vil blive ændret på dette punkt som følge af lovgivningen om udskillelse af vand- og spildevandsforsyningen. 17

7. Styringsmæssige relationer Som en del af beskrivelsen indgår nogle styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber. Når kommunen vælger at bevare forsyningsgrenene i kommunale selskaber, opstår spørgsmålet, hvorledes kommunen fremover kan styre de kommunale selskaber. I den forbindelse skal det fremhæves, at aktionærernes (kommunens) ret til at træffe beslutninger i et selskab udøves på generalforsamlingen. Aktionærerne (kommunen) kan således ikke som i det almindelige kommunale hierarki gribe direkte ind i selskabets drift, afslutte aftaler osv. Aktionærerne (kommunen) kan kun træffe beslutning herom via generalforsamlingen. Beslutningernes udførelse tilkommer i øvrigt bestyrelsen og direktionen. Dette gælder også de tilfælde, hvor et selskab kun er ejet af én aktionær/anpartshaver. Generalforsamlingen er dog selskabets øverste myndighed. Det indebærer, at ledelsen i selskabet (bestyrelsen og/eller direktionen) er forpligtet til at rette sig efter alle lovlige beslutninger fra generalforsamlingen (kommunen). At generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed indebærer også, at generalforsamlingen som hovedregel kan træffe beslutning i ethvert selskabsanliggende der er således ikke en nedre grænse for generalforsamlingens mulighed for indirekte at gribe ind i selskabets drift. En kommune har således på trods af den forestående udskillelse gode muligheder for fortsat at styre forsyningsaktiviteterne i kommunen. I den forbindelse skal det i øvrigt bemærkes, at den kommunale selskabsbestyrelse jo også bliver udpeget af kommunen via generalforsamlingen. Et andet og vigtigt instrument til styring af det kommunale selskab er indgåelsen af aftaler mellem kommunen og forsyningsselskaberne, bl.a. med henblik på at sikre en stabil vand- og spildevandsforsyning af den ønskede kvalitet. Der bør således indgås en aftale, som forpligter forsyningsselskaber til udover lovgivningen at leve op til kommunens egne målsætninger for forsyningsvirksomhederne (kommunens ejerstrategi). Til uddybning og baggrundsmateriale for de beskrevne forhold i dette afsnit henvises til Rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber, december 2006, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapportens kapitel 1 - Indledning og kapitel 2 - sammenfatning indgår som bilag til dette notat. Fra den nævnte rapport kan der uddrages en række nyttige informationer og anbefalinger. Det fremgår bl.a. vedrørende bestyrelser i kommunalt ejede aktie- og anpartsselskaber, at sammensætning af bestyrelsen bør ske således, at bestyrelsens samlede kompetenceprofil tegnes bedst muligt, at kommunalbestyrelsens kompetence ikke omfatter adgang til at instruere kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er udpeget som medlemmer af bestyrelsen i et aktie- eller anpartsselskab, og tilsvarende gælder for eksterne repræsentanter udpeget af kommunalbestyrelsen, at kommunale embedsmænd ikke bør udpeges som medlemmer af bestyrelsen, idet dette kan give anledning til en grundlæggende konflikt mellem den ansattes tjenstlige loyalitetsforpligtelse i forhold til ansættelsesstedet og den loyalitetsforpligtelse, der gælder for bestyrelsesmedlemmer i henhold til selskabsretten. 3 Videre fremgår det vedrørende principper for god selskabsledelse, at det er væsentligt, at kommunerne forholder sig aktivt til god selskabsledelse. 3 Medarbejderne i forsyningsselskaberne har adgang til at udpege repræsentanter i bestyrelsen, hvis der er mere end 35 ansatte i forsyningsselskabet/koncernen, eller hvis det besluttes i selskabets vedtægter. 18

at udarbejdelsen af anbefalinger for god selskabsledelse for kommunerne kan bidrage til at skabe mere tillid til kommunernes deltagelse i selskaber på privatretligt grundlag. at et øget fokus på rammerne for kommunernes deltagelse i selskaber og selskabsledelsens arbejde meget vel kan betyde, at kvaliteten af kommunalbestyrelsens deltagelse og selskabsledelsens arbejde generelt løftes. at følgende 5 principper om god selskabsledelse bør gøres til genstand for særlige overvejelser og beskrivelser: 1. Troværdighed og legitimitet Det er afgørende, at alle interessenter har tillid til, at kommunens rolle som ejer udøves på professionelt grundlag, ligesom der ikke må opstå tvivl om, at kommunens rolle som myndighed udøves objektivt og neutralt. 2. Respekt om bestyrelsens kompetence Kommunen udøver ejerskabet i overensstemmelse med aktieselskabslovens armslængdeprincip. Det indebærer, at kommunen agerer som en normal aktionær med en deraf følgende ansvarsfordeling mellem kommune og bestyrelsen. En forudsætning for at opnå de styringsmæssige fordele ved anvendelsen af aktieselskabsformen er derfor, at der er respekt om bestyrelsens beslutningskompetence. 3. Aktivt ejerskab Denne ansvarsfordeling mellem kommune og bestyrelse udelukker imidlertid ikke, at kommunen kan udøve et aktivt ejerskab. Dette kan fx ske ved, at kommunen sørger for udvælgelsen af en kompetent bestyrelse, afgive stemmer på generalforsamlinger i selskabet og tager stilling til selskabets resultater og udfordringer. 4. Åbenhed og gennemsigtighed En væsentlig forudsætning for udøvelsen af et aktivt ejerskab er et højt informationsniveau, hvilket fordrer åbenhed og gennemsigtighed om selskabets forhold. Åbenhed og gennemsigtighed er ligeledes en forudsætning for, at offentligheden kan følge med i kommunens ageren som ejer og selskabets udvikling i det hele taget. 5. Hensyn til øvrige aktionærer Hvor kommunen ikke er eneaktionær skal der tages behørigt hensyn til de øvrige aktionærers interesser. En majoritetsaktionær kan ikke gribe ind i et selskabs forhold og gennem konkrete instrukser tilsidesætte selskabets interesser. Det anførte vedrørende indflydelsen på ledelsen gælder også, for så vidt angår eneaktionær i forhold til 100 % ejet selskab. Eneaktionæren må ikke tiltage sig egentlige ledelsesbeføjelser i selskabet. Det er fortsat bestyrelsen, der i henhold til aktieselskabslovens 54 har den egentlige ledelse og udpeger direktionen. Det selskabsretlige udgangspunkt er således klart. Kommunalbestyrelsen kan som aktionær ikke give medlemmer af selskabets bestyrelse instruktion. Hensynet til de nævnte styringsmæssige relationer foreskriver således klart og direkte spillereglerne mellem kommunalbestyrelsen og bestyrelsen i kommunalt ejede aktie- og anpartsselskaber. Selskabets direktion er alene underlagt instruktionsbeføjelse fra bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen eller kommunens administrative ledelse har således ingen instruktionsbeføjelser over for selskabets ledelse. I modsat fald ville bestyrelsens suverænitet blive undergravet. 19

De nævnte forhold er yderligere uddybet i notat til DANVA om inhabilitet af 16. november 2007, udarbejdet af LETT Advokater. 8. Organisationsmodeller 8.1 Valg af selskabsstruktur Et centralt element i den politiske aftale for vandsektoren er, at kommuner skal udskille de kommunale vand- og spildevandsforsyninger i selvstændige juridiske enheder. Stoploven indeholder herudover bestemmelser, der har betydning for kommunernes valg af fremtidig organisationsform. Hvis en kommune vælger at udskille den kommunale vand- og spildevandsvirksomhed til en selvejende institution (fond), vil kommunen efter reglerne i stoploven blive modregnet i bloktilskuddet med et beløb som svarer til markedsværdien af de aktiver, der udskilles til fonden. Dette gælder også, selv om kommunen ikke modtager et vederlag i forbindelse med stiftelsen af fonden. Stoploven indebærer i realiteten, at det ikke vil være muligt for en kommune at overdrage den kommunale vand- og spildevandsforsyning til en fond uden at modtage vederlag for forsyningen. Overdragelsen til et forbrugerejet selskab medfører derimod ikke modregning efter stoploven, hvis kommunen ikke modtager vederlag for forsyningen. Etablering af et holdingselskab, hvor et vand- og spildevandsselskab indgår i en koncern med et el- og/eller varmeselskab, frembyder nogle særlige problemer. Vand- og spildevandsselskabet vil efter de gældende regler ikke kunne spaltes ud af holdingselskabet, uden at det udløser modregning i kommunens bloktilskud. Dette gælder også selv om en kommunes udspaltning af vandselskabet sker for at etablere et fælles vandselskab med nabokommunen, og kommunen således ikke modtager andet vederlag end aktier i det nye vandselskab. På sigt kan denne bestemmelse således være til hinder for en hensigtsmæssig strukturtilpasning i vandsektoren. Forbeholdet er i dag ikke fuldt afklaret. Vand- og spildevandsselskabet vil, når det indgår i en koncern med et el- og/eller varmeselskab, tillige blive underlagt reglerne i el- og varmeforsyningsloven med hensyn til nye aktiviteter. El- og varmeforsyningsloven indeholder en bestemmelse om, at nye aktiviteter i hele koncernen både i art og omfang kun kan påbegyndes efter ministerens forudgående tilladelse. Ministeren kan afslå at meddele tilladelse eller stille vilkår om, at den nye aktivitet er at betragte som en uddeling. Vand- og spildevandsselskaber, der indgår i en koncern med el- og varmeselskaber, risikerer således efter omstændighederne at blive begrænset i deres muligheder med hensyn til fremtidig sammenlægning og påbegyndelse af nye aktiviteter. Nedenfor er vist 4 eksempler på organisationsmodeller, som i den aktuelle situation kan danne grundlag for sagkyndig konsekvensvurdering og individuelt beslutningsgrundlag i byerne. Vurderingen bør bl.a. omfatte juridiske, økonomiske og revisionsmæssige aspekter under hensyn til følgende forhold: - skattemæssige konsekvenser, - prismæssige konsekvenser, - ejermæssige konsekvenser, - personalemæssige konsekvenser, - mulighed for afhændelse eller tilføjelse af forsyningsgrene og forsyningsområder, - mulighed for dannelse af regionale selskaber - mulighed for at deltage i sideordnet accessorisk virksomhed, - mulighed deltagelse i offentlig-privat-partnerskab (OPP) m.v. samt 20

- mulighed for systemeksport Det skal understreges, at antallet og arterne af forsyningsgrene er individuelle for de enkelte kommuner. Eksempelvis findes el i kommunalt regi alene i Ålborg, i Esbjerg er affald ikke en del af Forsyningen, og i Århus kører vand og spildevand i en afdeling, mens affald og varme er samlet i en anden afdeling. Forskellighederne gør, at løsningerne meget vel kan være forskellige i de tre kommuner, ligesom der kan dannes forskellige varianter af de tre modeller. 8.2 Selskabsgørelse af vandforsyning og spildevand i et fælles selskab Kommune Vand og Spildevand A/S Fordele Betydelig indflydelse ved direkte ejerskab. Skattefrit salg af aktier. forholdsvis lavere stiftelsesomkostninger. Fordel ved serieforsyningsenheder. Samlet drift-mulighed for optimeret driftenhed. Én skatteretlig enhed. Se pkt. 8.6. Ulemper Krav om vandtætte skotter mellem forsyningsenheder. Separate takstregnskaber. Ej forberedt til konsolidering, salg el.lign. Ej adgang til nye aktiviteter. 21

8.3 Selskabsgørelse af vandforsyning og spildevand i separate selskaber Kommune Vand A/S Spildevand A/S Fordele Kommunen vil gennem sit ejerskab kunne bevare indflydelse på løsningen af forsyningsopgaverne gennem udpegelse af bestyrelsen i selskaberne. Der sikres en stærk og sammenhængende vandsektor. Kommunen vil kunne udarbejde værdiansættelser, der alene basere på kommunens egne ønsker. Klar regnskabsmæssig adskillelse mellem forsyningsselskaberne. Aktierne kan sælges skattefrit til enhver tid (men der skal ske modregning i bloktilskud). Mulighed for etablering af samarbejde om én forsyningsenhed. Ulemper Kræver forholdsvis store forsyningsenheder for at sikre faglig udvikling og effektiv drift. Ingen mulighed for sambeskatning mellem selskaberne. Ej adgang til nye aktiviteter. Ej forberedt for konsolidering af drifts- og serviceselskaber. 22

8.4 Selskabsgørelse med forsyningsgrenene som separate selskaber Kommune Vand A/S Spildevand A/S Varme A/S Affald A/S El A/S Gas A/S Fordele Kommunen vil gennem sit ejerskab kunne bevare indflydelse på løsningen af forsyningsopgaverne gennem udpegelse af bestyrelsen i selskaberne. Kommunen vil kunne udarbejde værdiansættelser, der alene basere på kommunens egne ønsker. Klar regnskabsmæssig adskillelse mellem forsyningsselskaberne. Aktierne kan sælges skattefrit til enhver tid (men der skal ske modregning i bloktilskud) El- og varmeforsyningslovens begrænsninger ift. nye aktiviteter får ikke betydning for de øvrige forsyninger, da der ikke etableres en selskabsretlig koncern Affald A/S og muligvis Gas A/S gribes ej af modregningsreglerne mv. Ulemper Kræver forholdsvis store forsyningsenheder for at sikre faglig udvikling og effektiv drift. Samarbejde mellem selskaber kræver indgåelse af konkrete aftaler, og vil kunne medføre risiko for samarbejdsproblemer. Ingen mulighed for sambeskatning mellem selskaberne Begrænset adgang til sideordnede aktiviteter. 23

8.5 Selskabsgørelse med et holdingselskab Kommune Forsyningen A/S Vand A/S Spildevand A/S Varme A/S Affald A/S El A/S Gas A/S Fordele Kommunen vil gennem sit ejerskab kunne bevare indflydelse på løsningen af forsyningsopgaverne gennem udpegelse af bestyrelsen i selskaberne. Det vil desuden være muligt at udpege en professionel bestyrelse i holdingselskabet og evt. en politisk bestyrelse i forsyningsselskaberne. Det fælles ejerskab i holdingselskabet giver mulighed for at bevare en fælles driftsenhed med mulighed for optimering af udnyttelse af driftsmidler, arbejdskraft mv., samtidig med forsyningsselskaberne er adskilte. Kommunen vil kunne udarbejde værdiansættelser, der alene basere på kommunens egne ønsker. Klar regnskabsmæssig adskillelse mellem forsyningsselskaberne. Mulighed for sambeskatning af selskaberne. Ulemper Uanset selskabsgørelsen, vil selskabets anlæg stadig være baseret på det nuværende net. Det kan derfor være vanskeligt at opnå nogle af de effektiviseringsfordele, der er forudset i serviceeftersynet samt vanskeligt efterfølgende at lave et samarbejde på tværs af kommuner inden for vandsektoren. Øget administration på grund af nødvendige udlånsaftaler mv. Det kan f.eks. være nødvendigt, at medarbejderne i holdingselskabet fører et timeregnskab, der registrerer hvilket selskab de konkret arbejder for. Driften i separate selskaber vil i sig selv indebære øget administration og omkostninger (f.eks. til flere regnskabsaflæggelser). forbud mod nye aktiviteter pga. el og varme Affald omfattes af modregningsreglerne Fortjeneste ved salg af aktier i selskaber inden 3 år efter selskabsgørelsen vil være skattepligtig for holdingselskabet (kan undgås, hvis holdingselskabet i stedet er et P/S, men så vil der ikke være mulighed for sambeskatning) 24