Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard
Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk uddannelse i palliation for nye praktiserende læger siden 2008.
Palliativ historie På hospice og de palliative afdelinger startede udvikling og optimering af den medicinske og plejemæssige palliationsbehandling. Først og fremmest ved behandling af cancerpatienter. Denne viden kan bruges til alle patienter i palliativ og terminal sygdomsfase.
Palliation til hele befolkningen
Palliation Hjælp mig Hør på mig (forstå mig) Bliv hos mig You matter because you are you, and you matter to the end of your life. We will do all we can not only to help you die peacefully, but also to live until you die. Cicely Saunders
Demente 1. Det er vigtigt at bevare respekten og interessen for borgeren/patienten, når demensen ændrer personens integritet og personlighed. 2. Udfordringen er den nonverbale kommunikation og standardiseret observation. 3. Vi skal kunne se og mærke, at vi kan gøre en forskel.
Nye praktiserende læger om palliation Vil gerne passe de palliative patienter på plejehjem og i eget hjem, men møder en række udfordringer: Mangel på faglig viden. Tvivl om plejegruppen kan klare opgaverne (medicinering og observation). Manglende tid (sygebesøg). Patientens situation er ofte uoverskuelig; lettere at indlægge akut.
Planlægning af det palliative forløb 1 1. Møde i hjemmet/plejehjemmet med alle implicerede parter 2. Aftaler om gensidige forventninger og den svære samtale 3. Opgavefordeling mellem praktiserende læge og sygeplejersken / social- og sundhedsassistent 4. Opgavefordeling dag/aften/nat (mobiltelefonnummer?) 5. Medicinplanlægning i samråd med sygeplejersken / social- og sundhedsasssistent
Planlægning af det palliative forløb 2 5. Det er vigtigt at være forudseende - handleplaner for mulige situationer 6. Terminalt tilskud. 122, vederlagsfri medicin, fysioterapi, psykolog, hjælpemidler, kritisk sygdom 8. Unødvendig medicin seponeres 9. Næste kontakt aftales 10. Tryghedskassen KAD?
Medicinkasse til de sidste døgn Tryghedskassen
Tryghedskassen Kasse med indhold er gratis for patient med terminaltilskud og kommunalbevilling efter Servicelovens 122. LÆ 165 Rekvireres fra apotek: Rp. Tryghedskassen. Al medicin skal være lægeordineret. Husk ordinationsskema i hjemmet/plejehjemmet. Link til http://www.sygehuslillbaelt.dk/dwn118784
Medicin i Tryghedskassen Serenase Robinul (Buscopan) Furix Midazolam Morfin Nacl
Utensilier i Tryghedskassen Sub Q infusionssæt kanyler sprøjter swabs Tegaderm + Informationsmateriale
Medicinordination til Tryghedskassen 1. S.c/p.n Morfin 1,25 5,0 mg 2. S.c/p.n Midazolam 1,0 5,0 mg 3. S.c/p.n Serenase 0,5 2,0 mg 4. S.c/p.n Robinul 0,2 mg 5. S.c/p.n Buscopan 20 mg 6. S.c/im/p.n Furix 20 40 mg
Almen lindring og omsorg Nærvær, samvær Syn Hørelse Mund/tandstatus Faste hjælpere Rolige, venlige omgivelser Lys, mørke? Varme,tæpper, pakninger Duft Musik og sang Fysioterapi, massage, lejring Væske, ernæring Præst Obstipation, urinvejsgener Evt. fysisk aktivitet Andet Rigtige briller Voks, høreapparat Svamp, protese God søvn
Ældre og demente lider ofte unødvendigt p.g.a undervurdering af symptomer og manglende behandling af: Smerter Kvalme Dyspnoe Delir/Konfusitet Depression Manglende appetit Obstipation Dårlig nattesøvn Træthed/Fatique Dårlig blære og tarmkontrol Ødemer Osteoporose
Medicinering af demente 1 Generelt er patienterne mere følsomme overfor medicin end den almene patient. Det er derfor vigtigt altid at starte med små doser. Demente tåler ofte morfin som almindelige ældre. Undgå medicin med antikolinerge bivirkninger. Basis smertebehandling med panodil og små opioid doser.
Medicinering af demente 2 Patienterne har ofte aversion mod medicinering, hvorfor transdermal behandling kan være fordelagtig (buprenofinplaster / fentanyl-plaster). Brug af subcutan nål er ofte en fordel, ikke kun i den terminale fase. Husk altid brug af laxans ved opioid ordination. Nøje observation og registrering af medicinens virkning/bivirkning er nødvendig.
Morfin virker lindrende på 1. Smerter 2. Åndenød 3. Angst 4. Hoste 5. Uro 6. Alment ubehag 7. Vanskelige morgener
Medicinering af demente 3 Motto: 1. Go low, go slow, but go 2. Observer og vurder 3. Evt. seponer
Medicin til smerter Paracetamol Panodil, Pinex tbl. 665mg 2 tbl. x 3 daglig tbl. 500mg 2 tbl. x 4 daglig tbl. 500mg 2 tbl. x 3 daglig (tbl,mixtur, brusetablet, sup) NSAID? Naproxen (Bonyl) Kombinationstablet (Vimovo) Tramadol (Dolol, Tradolan, Nobligan) 250-500mg x 2 daglig (tbl,mixtur, sup) (+pantoprazol 40mg x 1) (Naproxen 500mg + esomeprazol 20mg) 25-50mg x 3-4 daglig (tbl., brusetablet, dråber, sup)
Smerteplaster Transdermal behandling Specielt egnet i tilfælde af Kvalme/opkastning Kan ikke længere klare tabletter Synkebesvær Svær obstipation trods laxantia. Dårlig compliance Behov for skift af opioid
Durogesic plaster (Fentanyl) Peroral Morfin Durogesic 25-30 mg/24 timer 12 µg/time 50-60 mg/24 timer 25 µg/time Første plaster: Effekt efter 12 timer Dosisjustering kan fortages hver 24. time Plasterskift hvert 3. døgn (evt. hvert 2. døgn) Virkning fortsætter 24 timer efter seponering Pn. tabl. Morfin, 15-20% af døgndosis
Buprenorfin plaster 1. Transtec: 35, 52½, 70 µg/time Skifters 2 gange ugentligt (holder max. 4 døgn) 2. Norspan: 5, 10, 20 µg/time Skiftes hver 7. dag Fordele: Ulemper: Skiftes hver 4. 7. dag. Uafhængig af nyrefunktion. Ingen immunsuppression. Medicinjustering efter 3 døgn. Når hurtigt op på max. smertedæmpende virkning. Derfor ofte brugt ved non-maligne smerter. Omregningsfaktor Peroral morfin Buprenorfin 10-15 mg/24 timer 10 µg/time Pn. Resoribl. Temgesic, Norvipren 0,1-0,2mg / tabl. Morfin 2,5mg
Medicin til kvalme Ondanzetron (Zofran) 4-8mg x 2-3 daglig (tbl., smelt, sup, subc.) Domperidon (Motilium) 10mg x 3-4 daglig (tbl., sup) Metoclopramid (Emperal/Primperan) (tbl., mixtur, sup, subc.) 10mg x 3 daglig Binyrebarkhormon? Husk evt svampe- og PPI-behandling
Medicin til dyspnoe 1. Røde dråber (morfin + alkohol + farve) 1 dråbe = 1mg morfin Start dosis: 2-5 dråber 2. Subc. Morfin Start dosis: 1,25-2,5 mg
Medicin til adfærdsforstyrrelser/delir 1. Fortsæt sædvanlig demensmedicin og intensiver almen pleje. 2. Risperidon (Risperdal) 0,5-1,0mg (Tabl., smelt, mixtur) 3. Olanzapin (Zyprexa) 2,5mg (Tabl., smelt, subc.) 4. Quetiapin (Seroquel) 25-50mg (Tabl.) 5. Haloperidol (Serenase) 0,5-1,0mg (Tabl., mixtur, subc.)
Medicin til depression 1. Mirtazapin (Remeron, Combar) 15-45mg (Tabl., smelt) 2. Duloxetin (Cymbalta) 30-60mg (Tabl.) 3. Sertralin (Zoloft) 25-50mg (Tabl.) 4. Citalopram (Cipramil) 20-60mg (Tabl., Cipralex som tbl,smelt,dråber) 5. Venlafaxin (Efexor) 37,5- mg (Tabl.)
Medicin til fatigue og appetit 1. Binyrebarkhormon Tabl. Prednison 25-50mg daglig i 10 dage Subc./i.m. Solumedrol 20-40mg daglig i 10 dage 2. Psykostimulantia? Ritalin? Modiodal? Marinol?, Sativex?
1. Midazolam Medicin til angst og uro 1,25-2,5mg/subc., mundhuleopløsning. 2. Oxazepam (Oxabenz, Oxapax) 5-7.5mg som start dosis evt. 2-3 gange daglig 3. Sovemedicin Circadin / Melatonin Zolpidem
Fremtid 1. Mere viden og evidens om palliationsbehandling 2. Vedvarende uddannelse til alle, læger, sygeplejersker, assistenter og andet personale med patientkontakt 3. Mere tværfagligt samarbejde: Prak. Læge, hjemmepleje, plejehjem, palliationsafsnit på plejehjem, palliative hospitalsafdeling, hospice og palliative teams 4. Mere økonomi og tid Hjælp mig Hør på mig, forstå mig Bliv hos mig
Klinisk vejledning for almen medicin DSAM 2014 Palliation Bestilles på: http://www.maanedsskiftet.dk/ Downloades på: http://www.dsam.dk/ - publikationer