FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2003/2004 ORGANISATION DOKTRIN TEKNOLOGI Kaptajn Jens Gjødsbøl UKLASSIFICERET
Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2003/2004 Kaptajn J. Gjødsbøl UKLASSIFICERET MARTS 2004 Med baggrund i en analyse af anvendelsen af UV-teknologien under NATO s operationer i Kosovo, hvorledes vil fremtidens UVteknologi, indenfor UAV, UCAV og UGV, påvirke NATO s landdoktrin for gennemførelse af fredsbevarende operationer i 2015? Speciale UKLASSIFICERET
INDHOLDSFORTEGNELSE Forside...1 Titelside.2 Indholdsfortegnelse...3 Resume..6 Kapitel 1 PROBLEMFORMULERING..7 1.1 Formål 7 1.1.1 Gruppens arbejdsområde..7 1.1.2 Relevans 7 1.2 Afgrænsning af emnet.9 1.2.1 Indledning..9 1.2.2 Fremtidige konflikter.9 1.2.3 Operationer 9 1.2.4 Krigsførelsens kredsløb.10 1.2.5 Begrebet UV 11 1.2.6 Eksempel.11 1.2.7 Fredsstøttende operationer 12 1.3 Underopdeling af spørgsmålet 13 1.4 Forudsætninger og kendsgerninger 13 1.5 Teorivalg..13 1.6 Opgavens struktur og metode 14 1.7 Klassifikation...14 Kapitel 2 UV-TEKNOLOGIEN..15 2.1 Formål.15 2.2 Historie 15 2.3 UV er i dag..16 2.3.1 Generelt..16 2.3.2 UAV.16 2.3.3 UCAV 17 2.3.4 UGV..17 2.3.5 Analyse 18 2.3.6 Delkonklusion 19 2.4 UV-teknologi i 2015..19 2.4.1 Generelt..19 2.4.2 UAV..20 2.4.3 UCAV..20 2.4.4 UGV.21 2.5 Analyse 21 2.6 Delkonklusion.22 Kapitel 3 ANVENDELSE AF UV-TEKNOLOGIEN I KOSOVO..23 3.1 Formål.23 UKLASSIFICERET
3.2 Indledning...23 3.3 Historisk redegørelse 23 3.3.1 Politisk baggrund for NATO s intervention 23 3.3.2 Udviklingen i Kosovo.23 3.3.2.1 Den internationale scene.23 3.3.2.2 NATO s mål med kampagnen 24 3.3.2.3 NATO s militære kampagne frem til de landmilitære operationer påbegyndes 24 3.3.3 FN-resolutionerne.25 3.3.3.1 Indledning..25 3.3.3.2 Resolutionerne.25 3.3.3.3 Military Technical Agreement.26 3.4 Anvendelse af UV i Kosovo.27 3.4.1 Styrker til rådighed 27 3.4.2 UV-teknologien i Kosovo.28 3.4.2.1 Anvendelsesområder..28 3,4,2.2 Delkonklusion.29 3.4.2.3 Problemområder...29 3.4.2.4 Delkonklusion 31 3.4.2.5 Delkonklusion, lessons learned.31 Kapitel 4 DOKTRIN 32 4.1 Formål.32 4.2 Indledning..32 4.3 Overordnet doktringrundlag.32 4.4 Doktringrundlag fredsstøttende operationer 33 4.4.1 AJP-3.4 Non-Article 5 Crisis Response Operations (NA5CRO) 33 4.4.1.1 Forord og kapitel 1; Crisis Response Operations Overview..33 4.4.1.1.1 Deployering 33 4.4.1.1.2 Troværdighed 33 4.4.1.1.3 Magtanvendelse 34 4.4.1.1.4 Bevægelsesfrihed.35 4.4.1.2 Kapitel 2; Non-Article 5 Crisis Response Operational Considerations.35 4.4.1.2.1 Beredskab..35 4.4.1.2.2 Styrketilmelding.36 4.4.1.2.3 Kommando og kontrol.36 4.4.1.2.4 Placering af hovedkvarterer 36 4.4.1.2.5 Efterretninger 37 4.4.1.2.6 Mediernes indflydelse.38 4.4.1.3 Kapitel 3; Peace Support Operations 38 4.4.2 AJP-3.4.1 Peace Support Operations..38 4.4.2.1 Kapitel 1; The Strategic Environment 38 4.4.2.1.1 Det militære End-State 38 4.4.2.1.2 Interoperabilitet.39 4.4.2.2 Kapitel 2; The Nature of Peace Support Operations..39 4.4.2.2.1 Neutralitet 39 4.4.2.2.2 Udrustning..40 4.4.2.2.3 ROE 40 4.4.2.2.4 Fredsbevarelse.40 4.4.2.2.5 Fleksibilitet..41 UKLASSIFICERET
4.4.2.3 Kapitel 3; Fundamentals of Peace Support Operations.41 4.4.2.3.1 Upartiskhed og gennemsigtighed..41 4.4.2.3.2 Sikkerhed 41 4.4.2.3.3 Troværdighed 42 4.4.2.4 Kapitel 4; NATO Decision Making and Planning Considerations for Peace Support Operations...42 4.4.2.4.1 Nabolande..42 4.4.2.4.2 Timing af engagementet..43 4.4.2.4.3 Forbindelsestjeneste og rekognoscering..43 4.4.2.4.4 Rekognoscering.43 4.4.2.4.5 Deployering 44 4.4.2.4.6 Uddannelse 44 4.4.2.4.7 Krigsforbryderdomstole samt Beskyttelse af humanitære rettigheder.44 4.4.2.5 Kapitel 5; Military Capabilities.45 4.4.2.5.1 Artilleri.45 4.4.2.6 Kapitel 6; Operating in a Peace Support Operation 45 4.4.2.6.1 Kommando.45 4.4.2.6.2 Præventiv deployering.45 4.4.2.6.3 Observation og monitering..46 4.4.2.6.4 Våbenhviler.46 4.5 Delkonklusion 47 Kapitel 5 SAMLET ANALYSE.48 5.1 Formål.48 5.2 Indledning 48 5.3 Analyse 48 5.3.1 Overordnede forhold.48 5.3.2 UAV er.49 5.3.3 UCAV er..50 5.3.4 UGV er.51 5.3.5 Delkonklusion.52 Kapitel 6 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 53 6.1 Indledning 53 6.2 Konklusion..53 6.3 Perspektivering..54 Tillæg A Tillæg B Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Antal sider Analysemodel 1 Bibliografi 2 Karakteristika af aktuelle amerikanske UAV programmer..3 Karakteristika af aktuelle amerikanske UCAV programmer.1 Karakteristika af amerikanske UV projekter.3 Karakteristika af aktuelle amerikanske UGV programmer.1 Udviklingstendenser for UAV er 3 Antallet af unmanned i forhold til manned..1 Økonomiske tendenser for unmanned i forhold til manned.1 Konklusioner fra kapitel 4...3 UKLASSIFICERET
RESUME Dette speciale tager sit udgangspunkt i krigsførelsens kredsløb og dermed i forholdet mellem Organisation, Doktrin og Teknologi. Emnet, der skulle behandles af specialegruppen, var Unmanned Vehicles (UV). Udgangspunktet for specialet skal således hentes i specialegruppens arbejde, hvilket også fremgår af kapitel 1. Kapitel 1 tjener herefter til at afgrænse og fokusere emnet for netop dette speciale og ender op med den problemformulering, der fremgår af titelsiden. I kapitel 2 behandles UV-teknologien. Der fokuseres i dette speciale på Unmanned Aerial Vehicles (UAV), Unmanned Combat Aerial Vehicles (UCAV) og Unmanned Ground Vehicles (UGV). Kapitlet indledes med en kort redegørelse for historikken, hvorefter de tre ovennævnte typer behandles, for så vidt angår nuværende udviklingsniveau. På baggrund af disse to dele fremskrives teknologien herefter til 2015, da fokus i speciale er at vurdere, om en fremskreven teknologi vil revolutionere doktrinen for fredsstøttende operationer, eller om der alene er tale om en revolution på den teknologiske side. Er doktrinen i dag rummelig nok til at indeholde fremtidens teknologi? Konklusionerne vedrørende kapitel 2 går i retning af, højere, længere, bedre nyttelast, større detaljeringsgrad i billedgengivelsen, men også mod mindre, lettere mandbårne UV er samt udvikling af specialiserede UCAV er. I kapitel 3 inddrages et historisk eksempel for derigennem at belyse, hvad UV er rent praktisk anvendes til, i forbindelse med fredsstøttende operationer. Valget er faldet på den nyeste egentlige fredsstøttende operation, nemlig NATO s operationer i Kosovo, der blev indledt i 1999 og for så vidt fortsat gennemføres. Erfaringerne fra Kosovo er primært anvendelsen af UAV er og primært i forhold til luftkampagnen. Erfaringerne fra denne del af kampagnen anvendes dog i overført forstand til landstyrkerne, idet faktum er, at efter luftkampagnens gennemførelse, blev de fleste UAV er trukket hjem fra Kosovo. UGV er behandles i kapitlet, da de anvendes i Kosovo i minerydningsrollen. I kapitel 4 fokuseres på det doktrinære grundlag. De to primære doktriner, AJP-3.4 og AJP-3.4.1, gældende for fredsstøttende operationer indenfor NATO s doktrinhierarki behandles. Doktrinerne behandles ikke i sin helhed. De opgaver der i dag løses, og som muligvis i fremtiden vil kunne løses med hjælp af UV-teknologien, identificeres. Det konkluderes, at en lang række opgaver allerede i 2015 vil kunne løses, enten af UV er alene, som supplement til bemandede fly eller som supplement til landstyrkerne. I kapitel 5 sammenholdes delkonklusionerne fra de tre foregående kapitler. De enkelte delkonklusioner holdes op overfor hinanden, med henblik på at fastslå, om doktrinen kan indeholde den teknologi, der vil være til rådighed i 2015. Analysen i kapitel 5 leder direkte over i konklusionen og perspektiveringen, der fremgår af kapitel 6. Her konkluderes det, at doktrinen er bredt nok formuleret til at rumme den fremtidige teknologi. På det operative niveau, som er blevet behandlet i specialet, vil der i 2015 primært være tale om, at UV-teknologien vil være yderligere et hjælpemiddel til at løse pålagte opgaver, men ikke vil revolutionere doktrinen. Det anføres som et forbehold, at der er tale om UV-teknologien set isoleret overfor doktrinen, idet øvrige forhold der kan rummes i fremtidens teknologi ikke er medtaget. Herudover fastslås det, at de store forandringer sandsynligvis vil finde sted på det taktiske niveau, når UV-teknologien anno 2015 introduceres. I perspektiveringen fokuseres der på påvirkningerne overfor organisationen for derved at afrunde krigsførelsens kredsløb. Den primære påvirkning, fra UV-teknologien vil finde sted på organisationen og det taktiske doktrinniveau men ikke på det operative doktrinniveau. UKLASSIFICERET 6
KAPITEL 1 PROBLEMFORMULERING 1.1 Formål. Dette kapitel har til formål at sætte rammerne samt afgrænse specialet ud fra de i Fakultet For Strategi og Militære Operationer Vejledelsessamling (FSMOVEJSAM) overordnede principper. Specialets hovedemne og tilhørende opgavetekst vil her blive diskuteret og præciseret, med henblik på at fremkomme med det underspørgsmål, der danner grundlag for selve specialets udfærdigelse. På baggrund af problemformuleringen, vil jeg i kapitlet kort redegøre for valget af struktur og metode samt teoretiske grundlag for den videre analyse. 1.1.1 Gruppens arbejdsområde. Idet det vurderes interessant, at beskrive fremtidige muligheder og problemstillinger i f.m. indførelsen af stadig mere avancerede Unmanned Vehicles (UV er) 1, og deres eventuelle indflydelse på gennemførelsen af fremtidige operationer, har specialegruppen valgt at betragte konsekvenser af den sandsynlige udvikling af teknologien. Ud fra disse betragtninger har gruppen valgt at forholde sig til følgende overordnede spørgsmål: Hvorledes vil Unmanned Vehicles (UV) påvirke løsningen af fremtidige kon- flikter? 1.1.2 Relevans. Den, som lever på fortidens doktrin eller retrospekt lader udviklingen diktere sin doktrin, vil med stor sandsynlighed tabe fremtidens krig, hvorimod den, der evner at skue fremad og formulere en doktrin, der trækker udviklingen ind i fremtiden, vil vinde en kommende krig 2. Dette citat er, som anført i fodnoten, hentet i en af lærebøgerne på Forsvarsakademiet. Udvikling er kodeordet i dette citat, udvikling m.h.t. at kunne skue ind i fremtiden, hvor doktrinen trækker udviklingen. Spørgsmålet er, hvad der trækker hvad? Er det doktrinen der trækker f.eks. organisationen og teknologien, eller er det omvendt? Den teknologiske udvikling er generelt udviklet eksplosivt i samfundet, indenfor bare det sidste årti. Således er der også indenfor forsvaret indført flere og flere teknologiske hjælpemidler, m.h.p. dels at kunne overhale fjenden i dennes beslutningsproces (OODA-loop) 3 og dels at kunne gennemføre operationer, under et stadigt stigende krav om begrænsning af tab af menneskeliv. Det har været påstået, at UV-teknologien og Network Centric Warfare (NCW) udgør en Revolution in Military Affairs (RMA), da den nye teknologi vil kræve en total omlægning af organisationen af militære styrker og doktrin. En anden påstand kunne være at der alene er tale om en Revolution in Military Technology (RMT) og at doktrinen og organisationen ikke vil ændre sig voldsomt. På denne baggrund vil det således være interessant at forsøge at teste en doktrin m.h.p. at konstatere om doktrinen vil skulle ændres radikalt, eller om 1 Idet overskriften udleveret ved Forsvarsakademiet anvender betegnelsen Unmanned, anvendes dette i resten af dette speciale. Det skal anføres, at der er også anvendes begrebet Uninhabited, hvilket dog står for det samme som det første nævnte navn. 2 Håndbog om doktrin for værnsfælles operationer (HODVOPS), Institut for Militære Operationer/Fakultet for Strategi og Militære Operationer/Forsvarsakademiet, AUG 2003, side 1-1, pkt. 101. 3 OODA-loop: Observe, orient, decide, act! UKLASSIFICERET 7
doktrinen, som anført i citatet, er fremtidssikret og dermed kan rumme teknologiudviklingen. En af åbenbaringerne i denne revolution hedder Unmanned Vehicles, fartøjer der kan bevæge sig i luften, på land og på/under vandoverfladen som fjernstyrede eller autonome enheder. Med henblik på at tilsikre en ensartet forståelse for begrebet UV, bør dette begreb/tekniske hjælpemiddel defineres entydigt. Ved valg af definition, bør der fokuseres på, at anvende en så dækkende definition som muligt og en definition der relaterer sig til det specifikke emne eller område. Da USA er en af de drivende kræfter indenfor UV-teknologiens udvikling og således er langt fremme i udviklingen og afprøvningen af disse, vurderes en amerikansk definition at være anvendelig. På denne baggrund anvendes følgende definition 4 : A powered, aerial vehicle that does not carry a human operator, uses aerodynamic forces to provide vehicle lift, can fly autonomously or be piloted remotely, can be expendable or recoverable, and can carry lethal or non-lethal payload. Ballistic or semi ballistic vehicles, cruise missiles, and artillery projectiles are not considered aerial vehicles. Denne definition går målrettet mod at definere UAV er og ikke UV er i al almindelighed, men kan, ved mindre omskrivninger, ligeledes anvendes på øvrige typer af UV er. Operatørerne 5 sidder således i sikre omgivelser langt fra UV ens færden og kan v.hj.a. kameraer m.m. evt. styre UV en. Udviklingen af en sådan teknologi vil formodentlig kunne revolutioner de doktriner og den organisation vi i dag anvender m.h.p. konfliktløsning, det være sig egentlige krigsoperationer eller Crisis Response Operations. Det interessante her vil således kunne være, at søge at belyse, om indførelsen af UV i fremtidens forsvar vil ændre radikalt på vores doktriner og vores organisation, eller om teknologien vil kunne indpasses i de gældende doktriner/den gældende organisation. Dette lægger således op til at behandle det overordnede spørgsmål i rammen af krigsførelsens kredsløb 6. Dette kredsløb udgøres af de tre overordnede komponenter: Organisation, Doktrin og Teknologi, og tesen er, at påvirker man den ene af faktorerne kan dette have indflydelse på de to andre faktorer. Udgangspunktet for dette speciale er teknologien, repræsenteret ved UV-teknologien. Således vil det, overordnet set, være interessant, at søge at belyse den nye UV-teknologis indflydelse på organisationen og doktrinen. Udgangspunktet for specialet skal findes i krigsførelsens kredsløb. Det vil være interessant at behandle fremtidens UV - teknologis indflydelse på doktrin og organisation. 4 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002-2027, December 2002, p. 2, pkt. 1.4. Definitionen er gengivet på amerikansk for derved at undgå misforståelser i oversættelsen. 5 Her kan skelnes mellem såvel styrede som autonome UV er. De styrede, styres af en operatør der, ved hjælp af monitor eller andet, kan styre UV en som en pilot styrer et fly. De autonome styres ikke under selve flyvningen, men der indkodes f.eks. en rute der ønskes fløjet, evt. m.h.p. overvågning af et givet operationsområde. 6 Reglementariske henvisninger til Krigsførelsens Kredsløb er stærkt begrænsede. Kredsløbet omtales i flere sammenhænge, men er ikke officielt beskrevet i f.eks. et reglement. En af de forfattere der anvender kredsløbet er H.J. Leavitt. Han anvneder kredsløbet i sin åbne systemmodel fra 1965. En militærperson der har beskrevet sammenhængen i kredsløbet er daværende Oberstløjtnant K. Bartels i en artikel i Militært tidsskrift fra oktober 1996. Kredsløbet indeholder de tre beskrevne elementer. En fjerde parameter der er koblet på er uddannelse. Dette element er normalt placeret i midten. Andre igen mener, at uddannelse er en integreret del af de tre øvrige elementer. Jeg har valgt at betragte kredsløbet i den rene tilstand, hvor der alene fremgår de tre primære elementer. UKLASSIFICERET 8
1.2 Afgrænsning af emnet. 1.2.1 Indledning. Efter fastlæggelsen af gruppens overordnede spørgsmål er det nødvendigt, i detaljer, at analysere de muligheder spørgsmålet åbner op for, for herved at opstille et relevant underspørgsmål, der medvirker til at besvare gruppens overordnede spørgsmål. 1.2.2 Fremtidige konflikter. Med baggrund i det ovenfor anførte spørgsmål, har jeg arbejdet videre med begrebet fremtidige konflikter. En af de væsentligste opgaver, ikke mindst set i relation til Statsminister Anders Fogh Rasmussens udmelding vedrørende oplægget til det kommende forsvarsforlig 7, vil for det danske forsvar i fremtiden være, øget deltagelse i fredsstøttende operationer, f.eks. i rammen af NATO, opererende under et FN-mandat 8. På denne baggrund kan der naturligvis alligevel argumenteres for, at et speciale vedrørende UV-teknologi i forbindelse med egentlige krigsoperationer, vil være interessant set i lyset af, at fredsstøttende operationer i yderste konsekvens kan indeholde egentlige kamphandlinger. Spørgsmålet er dog om det er her, med det givne trusselbillede, tyngden vil ligge og dermed hvor tidsrelevant/aktuelt specialet vil blive. Sandsynligheden for at danske styrker i en fremtid, der strækker sig over f.eks. de næste 10 år, vil skulle udkæmpe en egentlig overlevelseskamp, som en del af NATO s forsvar mod en ekstern aggressor, er ikke umiddelbart indlysende. Umiddelbart vurderes det væsentligt mere tidsrelevant og dermed interessant, at betragte anvendelse af UV i rammen af fredsstøttende operationer. Noget kunne tyde på, at NATO s berettigelse vil ligge indenfor dette område og ikke indenfor et forsvar af alliancens medlemslande, i hvor vel dette naturligvis fortsat vil være en del af opgavespektret. Her skal der så skelnes mellem det niveau der ønskes behandlet. Er der tale om operativt eller taktisk niveau? Da jeg har valgt at fokusere på NATO, og da det vil være i en reel multinational operation jf. ovenstående og med danske deltagelse, vurderes det hensigtsmæssigt at fokusere specialet mod det operative niveau. Dette skal holdes in mente, når der afslutningsvis skal konkluderes idet der meget vel kunne fremkomme forskelle, afhængigt af om man behandler emnet på det høje eller lave niveau. På ovennævnte baggrund har jeg valgt at arbejde videre i retning af Fredsstøttende Operationer: Hvorledes vil UV-teknologien påvirke doktrinen og organisationen med henblik på gennemførelse af fredsstøttende operationer i fremtiden? 1.2.3 Operationer. Vedrørende begrebet operationer, dækker dette umiddelbart over tre overordnede typer; Land-, maritime eller luftoperationer, eller en kombination af disse (joint). Her ud over findes der naturligvis andre operationstyper, men de tre nævnte er de traditionelle overordnede typer. Da min primære interesse ligger indenfor landoperationer og da maritime operationer dækkes af et andet medlem af specialegruppen, vil det være naturligt at behandle landoperationer. Med hensyn til definitionen af landoperationer, har det ikke været muligt at finde en officiel NATO definition. For derved at klarlægge for læseren, hvad jeg definerer som landoperationer, har jeg valgt at opstille en arbejdsdefinition, der efter min overbevisning, dækker be- 7 Statsministerens tale, afholdt på Forsvarsakademiet i anledning af Akademiets fødselsdag. Talen blev givet fredag 31. oktober 2003. 8 AJP-3.4, p. 1-4, pkt. 0103, b, (1). I denne ref nævnes dog Organisation for Security and Co-operation in Europe som en anden mulig mandatstiller. Således vil NATO-rammen dog være den samme, mens mandatstilleren kan variere. UKLASSIFICERET 9
grebet. Herefter vil denne arbejdsdefinition være gældende, når begrebet landoperationer anvendes. Operationer der gennemføres på landjorden af hærstyrker I forbindelse hermed vil den naturlige følge være, at det ligeledes er hærstyrker der er det primære fokus m.h.t. organisationen. Det skal dog understreges, at specielt forholdet mellem land- og luftoperationer vil udgøre et væsentligt aspekt i dette speciale, da UVteknologien på nuværende tidspunkt er mest veludviklet i forholdet til UV ere indsat i luften. Indgangsvinklen vil dog være; indsættelse af UV ere i luften, til støtte for landoperationer. Således bør der ikke inddrages UAV er indsat i selvstændige luftoperationer 9. Den indledende og den dybere kildesøgning har dog vist problemer med at dokumentere anvendelse af UAV-teknologi alene til støtte for landoperationer, mens anvendelsen til støtte for luftoperationen er særdeles veldokumenteret. Erfaringer med UAV er indsat til støtte for luftoperationer, vil i nogen grad kunne overføres direkte, på anvendelsen af UAV til landoperationer. Indsættelse af UAV er til støtte for en luftoperation og de deraf udarbejdede lessons learned vil derfor blive anvendt i analysen. På ovennævnte baggrund, kan spørgsmålet yderligere indsnævres til: Hvorledes vil UV-teknologien påvirke doktrinen for landoperationer og organisationen af de indsatte hærstyrker, for gennemførelse af fredsstøttende operationer i fremtiden? 1.2.4 Krigsførelsens kredsløb. Med baggrund i de ovenfor anførte afsnit, kan spørgsmålet på nuværende tidspunkt i analysen fokuseres mod begrebet; Krigsførelsens kredsløb (Doktrin, Teknologi og Organisation), og hvorledes disse påvirker hinanden. I spørgsmålet indgår på nuværende tidspunkt doktrin i f.t. landoperationer, organisation af landstyrker der skal udføre operationerne samt teknologiens (UV ens) påvirkning af de to øvrige dele af kredsløbet. Indgangsvinklen er således, at den udviklede UV-teknologi vil påvirke de to andre variable i kredsløbet. På denne baggrund vil det være interessant, enten at teste doktrinen eller den organisation der anvendes ved gennemførelse af fredsstøttende operationer. Set i relation til resten af gruppens arbejde, vil det være hensigtsmæssigt, at jeg behandler doktrinen som testområdet, da organisationen, om end ikke i samme ramme, behandles af en af de to andre. Her ud over er det erfaringen, at organisationen af styrker indsat i fredsstøttende operationer typisk sammensættes, afhængigt af den opgave den er tildelt. Doktrinen derimod udgøres i princippet altid af det samme grundlag, uafhængigt af hvorledes den til lejligheden opstillede styrke er sammensatte. Doktrinen revideres naturligvis løbende, men tilpasses ikke direkte til den enkelte mission. Den udgør grundlaget for indsættelsen af styrken og er således mere stabil i sin udformning end tilfældet er med den organisation, der er sammensat til den enkelte kampagne. Begrebet doktrin bør defineres entydigt, for derved at tilsikre, at misforståelser ikke opstår. Her vurderes det nødvendigt at anvende en international definition på begrebet, da jeg ønsker at arbejde med NATO s doktrin set i relation til den tidligere diskussion vedrørende niveau. Således vil NATO s definition af begrebet doktrin blive anvendt. NATO definerer begrebet doktrin således 10 : 9 Alene opgaver der løses af UAV er til direkte støtte for operationer på landjorden bør behandles. 10 Håndbog om doktrin for værnsfælles operationer (HODVOPS), Institut for Militære Operationer/Fakultet for Strategi og Militære Operationer/Forsvarsakademiet, AUG 2003, side 1-1, pkt. 101. AJP-3.4, p. xiii, pkt. 0001. UKLASSIFICERET 10
Fundamental principles by which the military forces guide their actions in support of objectives. It is authoritative but requires judgement in application. Denne definition er som anført I fodnoten, hentet I Forsvarsakademiets Håndbog. Den er dog opgivet i Håndbogen som NATO s definition af doktrinbegrebet, hvorfor den vurderes at være dækkende. Fremgår i øvrigt af AJP-3.4. Således kan spørgsmålet herefter udbygges til: Hvorledes vil UV-teknologien påvirke landdoktrinen for gennemførelsen af fredsstøttende operationer i fremtiden? 1.2.5 Begrebet UV. Et andet aspekt der bør klarlægges vil være, hvad begrebet UV egentlig dækker over. UV anvendes i dag i flæng om primært flyvende fartøjer, der kan indsættes blandt andet med formål, at fremskaffe oplysninger om fjenden eller andre. UV kan som udgangspunkt anvendes som fælles betegnelse for alt unmanned, hvorfor det ligeledes vil være relevant at defineret hvilken type af UV er, der behandles i specialet. UV er kan som udgangspunkt deles op i; Unmanned Aerial Vehicles (UAV), Autonomous Underwater Vehicles (AUV) og Unmanned Ground Vehicles (UGV). De fleste erfaringer er, på nuværende tidspunkt, indhentet med enten UAV eller AUV mens UGV kun anvendes i begrænset omfang. Da specialet har landoperationer som det primære fokus- i f.m. udviklingen af UV generelt. Disse vil formodentlig kunne få en betydning, for gen- område, vil udgangspunktet således blive taget i forhold til UAV, mens UGV bør inddrages nemførelse af landoperationer i fremtiden. En yderligere udvikling af UAV-koncepten har resulteret i, at der er blevet lanceret de såkaldte Unmanned Combat Aerial Vehicles (UCAV). Disse adskiller sig fra den konventionelle UAV ved, at være udstyret med bevæbning, hvorfor disse kan indsættes som egentlige aktive bekæmpelsesmidler. UCAV er vil forventeligt ligeledes spille en væsentlig rolle, i forbindelse med gennemførelsen af fremtidens landoperationer, hvorfor der kan være behov for, at inddrage denne teknologi separat i doktrinen. Således, vurderes UCAV ligeledes, at være væsentlig for det overordnede spørgsmål. På ovennævnte baggrund fokuseres spørgsmålet yderligere således: Hvorledes vil UV-teknologien, indenfor UAV, UCAV og UGV, påvirke landdoktrinen for gennemførelsen af fredsstøttende operationer i fremtiden? 1.2.6 Eksempel. For at tilsikre et ensartet udgangspunkt for gennemførelsen af analysen, vil det være relevant at afklare, hvorledes UV-teknologien har udviklet sig. Hvad kan karakteriseres som UV og hvad kan ikke? For at forstå anvendelsen af UV teknologien i f.t. operationer i dag, vil en kort historisk redegørelse således være relevant. Her ud over vil den variable faktor i specialet være UV-teknologien, hvor denne skal fremskrives i tid, m.h.p. at sammenligne opgaver der løses i dag under fredsstøttende operationer, med hvad der kan gennemføres i fremtidige operationer. Det vil således være nødvendigt, at definere dels det teknologiske ståsted i dag, og dels det teknologiske ståsted som kan opnås indenfor en overskuelig årrække. Her vurderes en tiårs periode at være relevant, dels for at tilsikre at der kan gennemføres en reel udvikling og dels for at jeg ikke skal forudsætte mig ud af alt. Der vil kunne argumenteres for en teknologisk udvikling i den ovennævnte periode. På denne baggrund fremskrives UV-teknologien til 2015, hvorefter doktrinen sammenholdes med den UKLASSIFICERET 11
fremskrevne teknologi, for derved at konstatere, om teknologien i fremtiden vil ændre radikalt på doktrinen, for gennemførelse af fredsstøttende operationer. For at kunne belyse hvorledes UV anvendes i dag, i forhold til den eksisterende doktrin, vil det være relevant at belyse en nyere fredsstøttende operation gennemført af NATO. På denne baggrund anses det som hensigtsmæssigt, at gennemføre en analyse af operationerne i Kosovo som eksempel, da dette må karakteriseres, som den nyeste operation af denne type. Samtidigt vil det forventeligt være muligt, at fremskaffe kilder, der kan belyse anvendelsen af UV-teknologien, hvor nyere operationer ikke nødvendigvis er offentliggjort i detaljer endnu. Anvendelse af UV-teknologi i forbindelse med denne operation, vil således blive beskrevet og analyseret m.h.p. at kunne sammenholde den nuværende teknologi, med den fremtidige teknologi, set i relation til doktrinen. Med baggrund i en analyse af anvendelse af UV-teknologien i Kosovo, hvorledes vil UV-teknologien, indenfor UAV, UCAV og UGV, påvirke landdoktrinen for gennemførelsen af fredsstøttende operationer 2015? 1.2.7 Fredsstøttende operationer. I det overordnede spørgsmål indgår begrebet fredsstøttende operationer. Fredsstøttende operationer er overskriften for en række forskellige typer af operationer, der i NATO terminologi normalt betegnes Non-Article 5 Crisis Response Operations, og dækker normalt over seks forskellige typer af operationer. Hvilken type/hvilke typer af fredsstøttende operationer bør behandles? Umiddelbart kunne der tages udgangspunkt i den danske doktrin og dermed nationalt niveau. Da danske enheder dog ikke i fremtiden umiddelbart kan forventes, at ville skulle indsættes selvstændigt i fredsstøttende operationer, vil det være relevant at kigge på et højere niveau, for derved at kunne behandle alle relevante, og ikke kun danske forhold. Da danske enheder, også i fremtiden, må forventes at skulle operere i NATO-ramme, sandsynligvis med udgangspunkt i et FN-mandat, vil dette niveau være hensigtsmæssigt at tage som udgangspunkt. Derfor vil den doktrin der analyseres være NATO s doktrin for gennemførelse af fredsstøttende operationer. Fredsstøttende operationer kan jf. ovenstående underinddeles i følgende kategorier 11 : Konfliktforebyggende operationer (Conflict Prevention). Fredsgrundlæggende (Peacemaking) Fredsbevarelse (Peacekeeping) Fredsopbyggende (Peace Building) Humanitær hjælp (Humanitarian Relief) samt Fredspåtvingende (Peace Enforcement). Disse typer af fredsstøttende operationer vil alle være interessante at dække, men henset til den kvantitative afgrænsning, der ligger på dette speciale, vurderes det ikke muligt, at belyse alle. Udgangspunktet for gennemførelsen af analysen vil bl.a. være, at belyse den eksisterende doktrin set i relation til den eksisterende UV-teknologi. Dette vil være udgangspunktet for senere, at kunne analysere den indvirkning, som en fornyet/videreudviklet UV-teknologi vil kunne have på doktrinen. M.h.p. at kunne belyse en så ny operation som muligt, og set i relation til forslaget om anvendelse af Kosovo-konflikten som casestudy, vælges alene at behandle kategorien fredsbevarende operationer. Det skal her ud over fastslås, at den fase af Kosovo-operationen der behandles vedrører landoperationerne. Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med, at det er landoperationer der ønskes behandlet i specialet. Her er det dog nødvendigt jf. pkt. 2.3 side 3, at fastholde erfaringerne fra luftkampagnen, da det er her de fleste erfaringer ligger. 11 NATO AJP-01(B), kapitel 22, side 22-4, pkt. 2215. UKLASSIFICERET 12
Den ovenfor gennemførte opgavediskussion munder herefter ud i følgende overordnede spørgsmål der vil søges besvaret i specialet: Med baggrund i en analyse af anvendelsen af UV-teknologien under NATO s operationer i Kosovo, hvorledes vil fremtidens UV-teknologi, indenfor UAV, UCAV og UGV, påvirke NATO s landdoktrin for gennemførelse af fredsbevarende operationer i 2015? 1.3 Underopdeling af spørgsmålet. Efter ovenfor at have endeligt fastlagt det overordnede spørgsmål, som jeg i specielt søger at besvare, kan dette spørgsmål igen underopdeles. Dette gøres for at tilsikre, at alle dele af spørgsmålet besvares. Det overordnede spørgsmål kan inddeles i tre dele, således; En redegørelse og en analyse af den eksisterende doktrin for indsættelse af NATO styrker i fredsstøttende operationer. En redegørelse og analyse for anvendelse af UV-teknologien i KOSOVO, for derved at eksemplificere anvendelsen af teknologien i dag. En redegørelse og analyse for UV-teknologien der reelt er tredelt: o En redegørelse for UV-teknologiens udvikling frem til i dag. o Det teknologiske ståsted i 2004. o En fremskrivning af teknologien til 2015. Denne underopdeling er yderligere beskrevet i pkt. 6; Opgavens struktur og metode. 1.4 Forudsætninger og kendsgerninger. Kildeindhentningen afsluttes 16. januar 2004, henset til afleveringstidspunktet. USA er førende indenfor UV-teknologien og udviklingen heraf og vil som sådan blive anvendt som primært referencegrundlag m.h.t. fremtidens udvikling og vedrørende igangværende projekter. Øvrige staters projekter kunne ligeledes inddrages, men vurderes at ville fylde for meget set i relation til sidebegrænsningen på dette speciale. Doktrinen for fredsstøttende operationer der anvendes i specialet er ikke tidssvarende med eksemplet Kosovo. Dette vurderes ikke at give væsentlige problemer, da det ikke er opfyldelsen af doktrinen der er i fokus, når Kosovo konflikten behandles, men alene et spørgsmål om at inddrage aktuelle erfaringer med UV er indsat i fredsstøttende operationer. Således skal der ikke ses en forbindelse mellem gennemgangen af Kosovo eksemplet og behandlingen af NATO s doktrin. 1.5 Teorivalg. Der anvendes to overordnede teorier i specialet, hvorfor der i princippet kan argumenteres for, at der gennemføres to teoritest. Den ene er NATO s doktrin for gennemførelse af fredsstøttende operationer og den anden er teorien om krigsførelsens kredsløb. Der kan, på den anden side ligeledes argumenteres for at der ikke er tale om en egentlig teoritest når det gælder doktrinen, da doktrinen ikke er tidsmæssigt sammenfaldende med Kosovokonfliktens gennemførelse. Doktrinen er dateret juli 2001, hvor Kosovo-konflikten udspiller sig fra 1999 og fremefter. Således anvendes doktrinen primært til at fokusere på de opgaver der skitseres i denne, m.h.p. at kunne sammenligne hvilke opgaver der løses af UVteknologien i dag og hvilke opgaver, der i fremtiden kan anvendes UV-teknologi til løsning af. I forhold til anvendelsen af UV-teknologien i relation til doktrinen, vil det herefter være muligt at konstatere, om teorien om krigsførelsens kredsløb holder eller ikke holder. Teorien der testes er således teorien om; Krigsførelsens kredsløb, altså sammenhængen mellem de tre elementer; Doktrin, Organisation og Teknologi. Er det således, at fordi den ene del af denne treenighed påvirkes, påvirkes de to andre ligeledes? Eller kan man radi- UKLASSIFICERET 13
kalt ændre på den ene del (teknologien) uden at det påvirke begge de to andre, men måske kun den ene eller ingen af dem? Specialet vil således søge at teste denne teori og konklusionen vil således dreje sig om hvorvidt doktrinen vil blive påvirket af teknologien og perspektiveringen vil fokusere på, om organisationen af hærstyrker vil blive revolutioneret, da det findes relevant for at slutte kredsløbet, at alle tre komponenter i kredsløbet behandles, i hvor vel det bliver i stærkt begrænset omfang, når det angår organisationen. 1.6 Opgavens struktur og metode. På baggrund af den gennemførte opgaveanalyse ovenfor, kan der naturligt udledes tre primære underopgaver der skal behandles. For det første skal der gennemføres en redegørelse og analyse af den for NATO udarbejdede doktrin, for gennemførelse af fredsstøttende operationer. Dette skal gennemføres m.h.p. at identificere de opgaver, som en landstyrke som udgangspunkt skal løse. Disse skal herefter testes i forhold til UV-teknologien i 2015. Dette bevirker at UV-teknologien skal beskrives og analyseres. Dels bør der gennemføres en kort historisk redegørelse for UV-teknologiens udvikling, for derved at sætte teknologien i perspektiv i forhold til hvornår, hvordan og hvor godt UV-teknologien har påvirket landoperationernes gennemførelse. For at fokusere redegørelsen og analysen anvendes KOSOVO operationen som eksempel. Her ud af uddrages de lessons learned man har kunnet opstille m.h.p. at fastslå, i hvor stort et omfang og til hvad, UV anvendes i dag i fredsstøttende operationer. Dette skaber ligeledes forbindelsen til redegørelsen og analysen af UV-teknologien i dag. Herefter skal doktrinen behandles i forhold til UV-teknologien i 2015 for derved at kunne konkludere, om doktrinen vil skulle ændres radikalt. Er der i realiteten tale om Revolution in Military Affairs eller er der tale om Revolution in Military Technology? Konklusionen vil således fokusere på, om indførelsen af fremtidens UV-teknologi vil revolutionere doktrinen, eller om teknologien revolutioneres og indpasses i den eksisterende doktrin. For at inddrage den tredje del af krigsførelsens kredsløb, gennemføres der afslutningsvis en perspektivering vedrørende UV-teknologiens indflydelse på organisationen. Vil den fremtidige UV-teknologi ændre radikalt ved organisationen af fredsstøttende landstyrker? Metoden for analysens gennemførelse er skitseret i tillæg 1. 1.7 Klassifikation. Specialet er i sin helhed UKLASSIFICERET. UKLASSIFICERET 14
KAPITEL 2 UV-TEKNOLOGIEN 2.1 Formål. Dette kapitel har til formål at beskrive og analysere UV-teknologien. Dels vil jeg anvende kapitlet til, at beskrive den historiske udvikling af teknologien, dels det aktuelle niveau og dels det fremtidige niveau. Specielt den sidste del skal anvendes direkte i forbindelse med analysen af doktrinen og de muligheder og begrænsninger UV-teknologien giver i dag, set i relation til muligheder og begrænsninger i 2015. Kapitlet afsluttes med en opstilling af realistiske muligheder og begrænsninger for UV er i 2015. 2.2 Historie. Principielt er der ikke noget nyt i begrebet Unmanned Vehicles, idet historien går ca. 100 år tilbage. Første gang der reelt skrives om UAV er i Jane s All the World s Aircraft i 1920. UAV er blev testet under 1. verdenskrig og Tyskland brugte en flyvende bombe under 2. verdenskrig, hvilket lagde grundlaget for efterkrigstidens UAV programmer i USA 12. Således er UAV er ikke en nyskabelse. Først under Vietnam-krigen anvendte USA UAV er for første gang i militær sammenhæng og i overvågningsrollen. Modellen der blev anvendt dengang, var en AQM-34 Firebee. Denne UAV forblev i tjenesten i USA og fløj sin første test, som en bevæbnet UAV, 20. december 2002 13. Forud for USA var dog Israel, der havde høstet erfaringer med UAV op gennem 70 erne og 80 erne. Blandt andet blev UAV er anvendt med succes fra israelsk side under operationerne i Libanon i 1982. USA anskaffede en af de israelske UAV er, der fortsat er operativ, i det amerikanske forsvar, i dag. Det drejer sig om typen Pioneer, der blandt andet blev anvendt under operation Desert Storm 14. På trods af den forholdsvis lange historie, er UAV er for nyligt blevet stemplet som den transformations teknologi, der kunne ændre opfattelsen af, hvordan krige udkæmpes og vindes 15. Netop fordi de er blevet stemplet som sådanne instrumenter, kan UAV er i den nære fremtid forvente højere prioriteter og større økonomiske midler afsat. Til at underbygge dette henvises til bilag 6 og 7 der viser henholdsvis Antallet af unmanned i forhold til manned og Økonomiske tendenser for unmanned i forhold til manned, begge gældende for det amerikanske forsvar. Hvorfor slår UAV er så for alvor først igennem indenfor for det sidste årti. Grunden skal søges i argumentationen om hvad der driver hvad. Det ser ud til, at ønsket om at fremstille UAV er ikke har kunnet drive teknologiudviklingen. Omvendt er der andet, der har drevet mikroteknologiudviklingen hvilket betyder, at teknologien er blevet tilgængelig nu. Da teknologien nu er til rådighed, anvendes den i udviklingen af UAV er. En anden faktor der også betyder, at UAV er er trådt ind i en ny æra, er muligheden for, at lade dem operere autonomt. De tidlige modeller var fjernstyrede modeller, der ikke kunne operere på egen hånd. Det kan de i dag. 12 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-2. 13 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-2. 14 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-2. 15 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-3. Udtalt af Præsident Bush 21 december 2001, da han holdt en tale om konflikten I Afghanistan. UKLASSIFICERET 15
Ligeledes set i historisk kontekst, har UAV ens rolle været forudbestemt. I det store og hele har det drejet sig om måludpegning, overvågning og rekognoscering, i forskellige speci- er fikke afarter 16. I dag har UAV en fået flere roller, hvoraf en af de senest demonstrerede, den offensive angrebs-uav (også benævnt Unmanned Combat Aerial Vehicle (UCAV)), der kan indsættes mod mål på landjorden, hvad enten det er i Suppression of Enemy Air Defense (SEAD) bekæmpelsesrollen eller direkte angreb på fjendtlige enheder 17. 2.3 UV er i dag. 2.3.1 Generelt. Som anført i kapitel 1, vil jeg her fokusere på USA s kapaciteter og udviklingen indenfor UV-teknologien 18. Det skal dog rettelig anføres, at USA ikke er enerådig på dette område. En hel del andre stater (32 i alt) anvender, producerer, udvikler og/eller eksporterer UAV er 19, men det er uden tvivl USA der er førende på området, og således et langt stykke hen ad vejen USA, der sætter dagsordenen for udviklingen af UAV er. UAV er er traditionel blevet anvendt til efterretningsmæssige, rekognosceringsmæssige, overvågningsmæssige og måludpegningsmæssige opgaver, hvilket også i dag er de primære opgaver 20. Her ud over er der for nyligt blevet tilføjet endnu en opgave; bevæbnet rekognoscering, hvor UAV en såvel gennemfører den traditionelle opgave, men her ud over kan anvendes til bekæmpelse af mål 21. Således har udviklingen af UAV er ikke være banebrydende frem til i dag. I princippet er der stadig tale om rekognoscerings- og overvågningsopgaver, som allerede var tilfældet under Vietnam-krigen. Det der arbejdes på, på nuværende tidspunkt er, at gøre UAV en mere fleksibel i anvendelse, hvilket vil sige, at den kan løse flere forskellige opgaver, enten ved hjælp af, at UAV en er specialiseret eller ved, at den enkelte UAV kan anvendes i flere forskellige opgaver (multipurpose). Det der giver problemerne i dag er, at UAV en har en begrænset rækkevidde, en begrænsning i den højde den kan indsættes i, og en begrænsning i den vægt den kan medføre 22. Investeringerne i UAV- programmer er dog steget over de sidste par år og er stadig støt stigende. Således anvendte USA i 2000 ca. 4 % af de afsatte midler til fly til UAV er, mens tendensen er at USA i 2010 anvender ca. 31 % af midlerne til UAV er 23, idet der henvises til bilag 7, der viser Økonomiske tendenser for unmanned i forhold til manned i det amerikanske forsvar. 2.3.2 UAV. UAV er der i dag er operative i det amerikanske forsvar fremgår af bilag 1. Det drejer sig om primært seks modeller af UAV er, der kan karakteriseres som værende operative, hvoraf den største, Global Hawk, er taget i brug som den sidste af de seks. 16 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002-2027, December 2002, Requirements, Historically Validated UAV rolls, p. 25. 17 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002-2027, December 2002, UAV Missions Roadmap, pp. 56-57. 18 Se kapitel 1, pkt. 5; Forudsætninger og kendsgerninger. 19 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002-2027, December 2002, section 2, p. 23. 20 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-14. 21 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-14. Her kan peges på eksempler fra Afghanistan og Yemen-episoden. 22 Se Bilag 1. Her fremgår de seks primære amerikanske UAV er, og de data der forligger på nuværende tidspunkt. 23 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-12, fig 6. UKLASSIFICERET 16
UAV er tildeles et langt stykke hen ad vejen primært opgaver indenfor det der er blevet kaldt 3D 24 ; Doll (kedeligt), Dirty (beskidt) og Dangerous (farligt). Ud over de ovennævnte seks systemer, arbejdes der på en hel del andre større eller mindre projekter. Disse spænder fra helt små UAV er benævnt MAV (Micro Aerial Vehicles) til helikopterlignende overvågnings- og angrebsmodeller. Disse UAV er karakteriseres ved et langt stykke hen ad vejen at være udviklings-uav-systemer. Der er således tale om koncepter og prototyper, der i større eller mindre grad anvendes som forskningsobjekter, af de forskellige firmaer i industrien. Disse UAV er vil ikke blive gjort til genstand for yderligere beskrivelse og analyse, ud over de i bilag 3 anførte data. Teknologien og de forventede data vedrørende disse UAV er, vil dog blive anvendt som baggrund for de muligheder jeg ser udspille sig om 10 år, jf. pkt. 4 i dette kapitel. 2.3.3 UCAV. På nuværende tidspunkt findes der i det amerikanske forsvar ingen deciderede UCAV, hvilket vil sig ubemandede fartøjer der er udviklet og konstrueret specifikt til angrebsrollen. Der er alene tale om UAV er der er blevet opgraderet/moderniseret til at løse disse opgaver. Dette var tilfældet med den UAV, der gennemførte det skelsættende angreb på formodede terrorister i Yemen i 2003. Her var der tale om en Predator med påmonteret Hellfire missil. I daglige tale udgjorde den således en UCAV, men rent teknologisk, var der tale om en UAV. UCAV er er dog på tegnebrættet og afprøves også. Der er gennemført demonstrationsflyvninger med såvel den amerikanske flådes som flyvevåbens UCAV er. Flyvningerne blev gennemført i 2002, og færdiggørelsen af projekterne forventes om 5 til 10 år, afhængigt af hvor man søger oplysningerne 25. Jf. bilag 2, arbejder begge værn på at udvikle egne UCAV er. Dette kan synes underligt, specielt set fra en småstat som Danmark, men skal forklares med de væsensforskellige opgaver, som de to værn ønsker at anvende deres UCAV er til. Flåden arbejder med to modeller, UCAV Navy (X-46/X-47), mens flyvevåbnet arbejder med en model, Air Force UCAV (X-45). Flyvevåbnet går efter SEAD kapacitet som det primære, mens flåden går efter en multi-missions UCAV der indledningsvis kan gennemføre taktisk rekognoscering der skal udvikles til SEAD og angrebsoperationer. Ud over de fastvingede UCAV arbejdes der på en anden model efter helikopterprincippet. Denne kaldes Unmanned Combat Armed Rotorcraft, eller UCAR i daglig tale. Oplysningerne om denne type er meget sparsomme, idet aftalen først kom på plads i 2002. Der er tale om et hær-projekt, og udvikling skal gå i retning af en UCAR der skal kunne; gennemføre bevæbnet rekognoscering og angrebsmissioner. Der er således tale om en ubemandet angrebshelikopter. Første flyvning forventes i 2006, ledende mod endelig anskaffelsesbeslutning i 2009 26. 2.3.4 UGV. På Unmanned Ground Vehicles området er udvalget væsentligt mindre i dag. Amerikanske styrker anvender dog også denne teknologi, blandt andet i Kosovo. Anvendelsen i dag er baseret på den velteknik om fjernstyring. Her kan køreren/operatøren sidde på afstand og fjernstyre køretøjet derhen hvor det skal køre, enten ved hjælp af kabel eller ved hjælp 24 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002-2027, December 2002, Executive Summery, p. iv samt INTERAVIA, no 672, volume 58, pp 40-45, artikel med overskriften; Mission dull, dirty or dangerous? Call up a UAV. 25 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002-2027, December 2002, p. 12 samt Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress: p. CRS-38. 26 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002-2027, December 2002, Executive Summery, p. 13. UKLASSIFICERET 17
af radiokommunikation. Denne teknologi anvendes blandt andet m.h.t. mineplejle i Kosovo jf. kapitel 3. I det amerikanske forsvar er der reelt seks forskellige UGV er operative i dag. Disse fremgår af bilag 4. Her fremgår det at de UGV er der anvendes i dag primært er fjernstyret og til rydningsformål. Der er således, på nuværende tidspunkt, ikke udviklet egentlige autonome køretøjer, der kan anvendes som våbenplatforme eller køretøjer der kan yde beskyttelse for personellet. Dette er nogle af de krav der fremgår af de normale Live Fire Test & Evaluations programmer, der måler materiellets kapaciteter i det amerikanske forsvar. Her fremhæves to primære kapabiliteter; Platformens overlevelsesevne og våbensystemer påmonteret 27. Et af de store teknologiske problemer med UGV en er, at få denne til at køre det rigtige sted hen, i den rigtige retning og gøre det rigtige måske endda i samarbejde med andre UGV er eller soldater 28 autonomt. 2.3.5 Analyse. Set i relation til de ovennævnte UAV er, UCAV er, MAV er m.v. kan det påstås, at udviklingen af disse objekter, går i vidt forskellig retning og såfremt der skal kunne fremkomme reelle revolutioner i militær teknologi, vil der være behov for at fokusere udviklingen. Et af de overordnede problemer med udviklingen af UV er er, at de forskellige tjenestegrene har vidt forskellige ønsker og krav til deres UV er. Her ud over kan der også ses forskelle i ønsker og krav alt afhængigt af niveau. Det operative niveau vil have nogle krav, mens de taktiske og sub-taktiske niveauer, måske vil have de samme, men her ud over sandsynligvis også andre ønsker. På det operative niveau vil kravene gå mod store, langtidsholdbare rekognoscerings UV er samt UCAV er der kan forsyne de højere førere med informationer i real time eller near real time og her ud over, vil give den højere føre muligheden for, at påvirke kampen direkte, mens der på det taktiske og sub-taktiske niveau, her ud over vil være ønsker om små, lette og ikke specielt udholdende UV er, der kan gennemføre over-the-hill eller rundtomkring-hjørnet rekognoscering. Disse forhold stiller meget store og væsensforskellige krav til UV er og kan reelt betyde, at såfremt udviklingen ikke styres hårdt, kan man risikere at der arbejdes i samme retning, uden at de øvrige behov opfyldes. Således vil der være behov for at udviklingen sættes i system og gennemføres målrettet mod de to primære retninger. Som redegørelsen ovenfor har vist, herunder bilag 1-3, er der et overvældende antal af modeller på markedet i dag, og jeg har kun medtaget et lille antal 29. Såfremt Europa og Asien inddrages er det min vurdering, at markedet er endnu større og mere uoverskueligt. Ses der på de data, der er anført i bilagene, kan det anføres, at der eksisterer nogle maksimale grænser for hvad der kan gennemføres (bilag 1 og 2) og nogle ønsker om hvad der skal sigtes mod i fremtiden (bilag 3). Sammenholdes disse data kan det fastslås at begrænsningerne ligger indenfor primært fire områder. For det første er der en begrænsning i den last som den enkelte UAV kan medføre. For det andet er der en begrænsning i hvor højt UAV en kan flyve. Denne begrænsning er primært til stede henset til kamerateknologien der betyder, at den ikke må flyve væsentligt højere end angivet, og som oftest under dette loft, for at billeder og video er af en sådan kvalitet, at det kan anvendes i efterretningsmæssig sammenhæng. For det tredje er der en begrænsning i den periode 27 Robotics and Unmanned Vehicles: The Future. Foredrag afholdt af Bill Adams US Army Maneuver Support Center Combat Development, 13 December 2002. 28 Framsyn nr. 5 2002, side 50 artiklen; Lätt att flyga svårt att gå. 29 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002-2027, December 2002, UAV Proliferation, p. 21. 31 lande udvikler eller produceres i omegnen af 250 modeller. 41 lande anvender ca. 80 typer af UAV er, primært til rekognoscering. UKLASSIFICERET 18
UAV en kan være i luften, hvilket hænger sammen med det fjerde forhold, der er den afstand UAV en kan tilbagelægge. Her peges der (i bilag 3) på ønsker om større udholdenhed og højere hastighed, for derved at tilsikre hurtigere deployering og større fleksibilitet i anvendelsen af UAV erne. 2.3.6 Delkonklusion. Sammenfattende kan det fastslås, at udviklingen af UAV er er niveau bestemt og værnsbestemt, altså opgaver og udrustning afhænger at det niveau og det værn, der ønsker at bruge dem. Her ud over kan det, for amerikanske UAV er på markedet i dag, konkluderes, at de nuværende muligheder og begrænsninger ligger indenfor fire hovedområder: Nyttelast. Højde der kan flyves i. Udholdenhed (periode der kan tilbringes i luften). Afstand der kan tilbagelægges. 2.4 UV-teknologi i 2015. 2.4.1 Generelt. Generelt mener jeg, på baggrund af ovenstående delkonklusion, at kravene til fremtidens UV-teknologi skal søges indenfor de anførte fire hovedområder. Der vil være behov for, at UV er kan operere i højere luftlag end tilfældet er i dag. Dette skyldes ikke mindst behovet for, at dele luftrummet op. I dag er der efterhånden mange flyvende objekter der slås om luftrummet, herunder fly, UAV er, UCAV er og helikoptere. Der er således behov for væsentlige kontrolforanstaltninger for at tilsikre, at alle disse objekter kan arbejde sammen. Og der er intet der tyder på, at der bliver færre af disse typer og der kan sågar komme nye til. Kunne man nu få hævet f.eks. UAV erne op i højden, uden at kvaliteten af dens billeder, film m.v. blev forringet, ville dette være medvirkende til at løse problemet. Det ville være muligt at inddele luftrummet horisontalt, uden at det ville kompromittere eller genere de bemandede fly. Den amerikanske kongres har fastsat et mål vedrørende antallet af UAV er, der skal erstatte de eksisterende strategiske bombefly. I 2010 er målet at UAV er udgør en tredjedel af det samlede antal strategiske bombefly, hvilket betyder, at der skal være ca. 63 operative strategiske bombe-uav er i 2010, såfremt antallet af denne type fly er konstant 30. Denne udvikling afhænger til dels af teknologien, der igen afhænger af de tildelte midler. Øges budgetterne til UAV er, vil der kunne anvendes flere penge på forskning og dermed udvikling af systemer, der kan opfylde de formulerede krav. Jeg har tidligere dokumenteret (se pkt. 3.1 nederste del), hvorledes budgetterne for UAV er i USA forventes at tage sig ud i fremtiden, hvorfor det er realistisk at antage, at udviklingen vil fortsætte. Et af de helt afgørende aspekter, med hensyn til hvor hurtig udviklingen af UAV er vil gå, er økonomien i anvendelsen af UV er. Der hersker f.eks. væsentlige diskussioner og dermed tvivl om, i hvor stort et omfang UAV er reelt er så meget billigere end bemandede fly. Dette afhænger af hvorledes tallene opstilles. Denne diskussion vil jeg ikke gå detaljeret ind i her, men blot konstatere, at der hersker tvivl om, hvor billigt det er at anvende UAV er i forhold til bemandede fly, hvilket kan være en faktor, der i negativ retning, vil begrænse udviklingen og indførelsen af UAV er. Tendensen peger dog i den modsatte retning. Her ud over har man peget på, at udviklingen er sat i gang i primært to overordnede retninger; En der fokuserer på lasteevne og udholdenhed og en anden der peger i retning af 30 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-8. UKLASSIFICERET 19
evnen til at kunne operere autonomt, dens overlevelsesevne og engagement med våben 31. 2.4.2 UAV. På baggrund af ovenstående vil det som udgangspunkt, være realistisk at antage, at der vil være væsentligt flere UAV er til rådighed i 2015 end tilfældet er i dag. Der vil dog være stor forskel på, hvad de kan. Nogle vil være store og kunne opfylde kravene om stor nyttelast, lang rækkevidde og stor udholdenhed, mens andre vil opfylde andre krav, som små og lette at medføre for den enkelte soldat. På baggrund af den amerikanske Roadmap, vil der være enkelte kapabiliteter der ikke vil være til rådighed i 2015, men først senere 32. De primære problemområder er på kommunikationssiden og på informationsprcessor siden. Med hensyn til udholdenhed og mulighed for at medføre last ud over egenvægten, vil amerikaneren nå de operative mål i ca. 2015. Dette betyder, at UAV er vil være forbedret med 40 % i udholdenhed i forhold til i dag. De vil kunne opspore mål gemt under træer og skelne ansigtstræk, og som en konsekvens heraf, en væsentlig forbedring i opløsningen af de billeder og film der tages. Man vil kunne skelne ansigtstræk hos individer over en afstand på 20 nm. Man vil kunne sende 100- bånds hyper-spektrale images i real time 33. Opgaver der vil kunne udføres med UAV er er relæfunktionen når det gælder kommunikation, SIGINT indsamling og man vil kunne gennemføre maritim patruljevirksomhed 34. I forbindelse med små lette UAV er går udviklingen også fremad, og også på andre områder end det amerikanske, når der er tale om overvågnings og rekognosceringsfartøjer. En af de mindste, og måske den mindste, flyvende robot der er udviklet på nuværende tidspunkt, er den såkaldte MFR 35 (Micro Flying Robot) der vejer 8,9 gram, er syv centimeter høj og har vinger med en diameter på 13 centimeter. Denne flyvende robot er naturligvis kun et skridt i udviklingen, men giver dog et fingerpeg om hvor udviklingen er på vej hen. 2.4.3 UCAV. Udviklingen af UCAV vil uden tvivl være et af de projekter, der vil blive lagt tyngde på, ikke mindst set i relation til, at kunne undgå indsættelse af bemandede fly i de farlige (dangerous) operationer. Jf. den amerikanske Roadmap, vil man indenfor perioden der rækker frem til 2015 kunne gennemføre SEAD og egentlige luft-til-jord angreb. Integreret SEAD og luft-til-jord angreb, luft-til-luft angreb og alle tre elementer integreret følger først i henholdsvis 2020, 2025 og 2030 36. Dette er de realistiske bud fra amerikansk side. En anden udviklingstendens er de såkaldte Hypersonic gliders 37, der også kaldes CAV (Common Aero Vehicles). Der er her tale om ubemandede luftfartøjer, med henblik på angreb over lange afstande, med stor hastighed. Her er der tale om et fartøj, der starter på en almindelig landingsbane og flyver mod sit mål med en hastighed af Mark 10 i højder på 100.000 200.000 fod. Det skal kunne sendes af sted med 24 timers varsel, og skal kun- 31 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002-2027, December 2002, UAV Missions Roadmap, pp. 56-57. 32 Se bilag 5. I bilaget er vist de tabeller der fremgår af den amerikanske Roadmap. I teksten herover er de væsentligste områder anført. 33 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002-2027, December 2002, UAV Capabilities Roadmap, p. 55. 34 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002-2027, December 2002, UAV Missions Roadmap, p. 58. 35 METRO-avisen, tirsdag 02 december 2003, artikel med overskriften; Verdens mindste flyvende robot. 36 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002-2027, December 2002, UAV Missions Roadmap, p. 58. 37 Armed Forces Journal, Januar 2004, p. 22. UKLASSIFICERET 20