12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår de herskende synspunk, a den korsigede væks besemmes på økonomiens eferspørgelsside, mens de er udbudde, der er afgørende for væksen på lang sig. Poinen illusreres, og de diskueres, hvilke håndag poliikerne kan dreje på for a skabe væks. JESPER GREGERS LINAA De Økonomiske Råds Sekrearia JOHN SMIDT De Økonomiske Råds Sekrearia 1 Danmark er bleve hård ram af den finansielle krise. Fra 2007 il 2009 fald den samlede produkion med 6½ pc., og beskæfigelsen fald med 170.000 fuldidsbeskæfigede frem mod 2010. Efer en korvarig og kun delvis genoprejsning af produkionen frem mod miden af 2010 har der sor se ikke være væks siden. De markane produkionsfald, den svage genoprening og re års silsand beyder, a BNP nu befinder sig markan under de»normale«niveau. Siden 2009 udgør de akkumulerede produkionsab mere end 325 mia. kr., og de må realisisk se forvenes, a der går adskillige år, før konjunkursiuaionen er normalisere. Den samlede makroøkonomiske regning for krisen vil derfor med sor sikkerhed blive sørre. Krisen, der rame Danmark, kom i høj grad fra udlande, men med il hisorien hører, a dansk økonomi før krisen køre i e mege høj gear. God hjulpe på vej af en lempelig finanspoliik og e skaesop, der gav boligejerne skaeleelser i milliard-klassen, voksede huspriserne uholdbar, og ledigheden fald il e niveau, som ingen havde foresille sig. Mængden af ledige ressourcer svand hasig ind, hvilke beød, a produkivieen fald, og manglen på arbejdskraf føre il sigende lønninger og en markan svækkelse af konkurrenceevnen. Siuaionen var ikke langidsholdbar, og de lå derfor allerede før krisen i korene, a der ville komme en periode med lav eller endog negaiv væks. Omfange af neduren er dog alligevel komme bag på de flese. 2 Den svage økonomiske siuaion, som nu har såe på i god fem år, har naurlig nok før il, a mange har sille spørgsmåle om, hvad der skal il for a bringe væksen ilbage. Debaen er imidlerid ofe ganske diffus og uklar omkring, hvilken form for væks der reel ænkes på. Formåle med denne arikel er a illusrere sondringen mellem den eferspørgselsbeseme, korsigede væks og den srukurelle, mere langsigede væks, der skabes fra økonomiens udbudsside. Sondringen er væsenlig, for den medicin, der skaber væks på den kore bane, gør ikke mege gavn på den lange bane. Og de, der skaber væks på lang sig, bidrager sjælden nævneværdig il den korsigede væks. I afsni 1 lægges der ud med en kor præsenaion af baggrunden for de senese års svage væks. I afsni 2 gives der en mere formel sondring mellem væks på de kore og de lange sig. I afsni 3 foreages en dekomponering af den væks, der kan venes frem mod 2020, og der ses på, hvad der har dreve væksen de senese 20 år. I afsni 4 diskueres den beydelige usikkerhed, der omgiver beregningerne. Endelig diskueres i afsni 5, hvad der kan gøres for a syrke væksen i Danmark fremadree. 1. Baggrunden for de senese års lave væks Bland lang sørseparen af nuidens økonomer, udenlandske såvel som danske, er der en grundlæggende forsåelse af, a den NOTE 1 NOTE 2 Synspunker fremsa i ariklen deles ikke nødvendigvis af De Økonomiske Råds formandskab. Se f.eks. Brand & Dam (2013, figur 2) for en undersøelse af denne poine.
SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT 13 Figur 1. Oupu gap Pc. 6 4 2 0-2 -4-6 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Anm. Oupu gap er e mål for den relaive forskel mellem fakisk og srukurel BNP. Srukurel BNP er en ikke-observerbar sørrelse og er anslåe af De Økonomiske Råd (2013). korsigede væks skabes på økonomiens eferspørgselsside, mens de er udbudssiden, der er afgørende for væksen på de længere sig. De skinner også igennem i sørsedelen af lærebøgerne, herunder eksempelvis Mankiw (2013) og Blanchard & Johnson (2013), der anvendes på inroducerende makrokurser på danske universieer. De danske makroøkonomiske modeller, der har være anvend ved ilreelæggelsen af den økonomiske poliik gennem mange år, bygger også på denne opdeling af kor og lang sig, jf. Naionalbanken (2003), Danmarks Saisik (2012) sam Grinderslev og Smid (2007). På kor sig besemmes produkionen af eferspørgslen. Indenlandske og udenlandske husholdninger og virksomheder eferspørger varer, jeneser og inveseringsgoder. Samidig bidrager de offenlige direke il eferspørgslen via offenlig forbrug og offenlige inveseringer, men de offenlige spiller også indireke en rolle gennem opkrævning af skaer og udbealing af offenlige ydelser. Den offenlige sekor påvirker både væksen gennem akive finanspoliiske besluninger og gennem de auomaiske sabilisaorer. På kor sig er lønninger og priser relaiv sive. De beyder, a hvis virksomhederne oplever e fald i eferspørgslen, vil den umiddelbare reakion være a indskrænke produkionen. E fald i eferspørgslen vil derfor føre il lavere beskæfigelse og højere arbejdsløshed. Omvend vil sørre eferspørgsel som udgangspunk føre il en periode med forøge væks. På længere sig vil økonomiens akører ilpasse priser og lønninger il eferspørgslen. En længere periode med lav eferspørgsel og høj ledighed vil derfor række i rening af lavere lønsigninger og en deraf følgende forbedring af konkurrenceevnen, som i sidse ende vil sørge for, a eferspørgsel og beskæfigelse normaliseres. På lang sig er de udbudde af arbejdskraf og kapial, der sammen med produkivieen besemmer den samlede produkion og dermed væksen. Lønninger og priser vil over id ilpasse sig, så der finder en naurlig udnyelse af kapial og arbejdskraf sed. Er udbudde af arbejdskraf og andre produkionsfakorer sørre end eferspørgslen, vil der være en endens il, a priser og lønninger vil falde, hvilke vil bidrage il a øge eferspørgslen igen, primær gennem højere ekspor og lavere impor. Prismekanismen vil således på sig føre il, a eferspørgslen ilpasser sig udbudde. Hvor lang id ilpasningen ager, afhænger bland ande af, hvor fleksibel arbejdsmarkede fungerer. Sive lønninger og priser beyder al ande lige, a e give konjunkurilbageslag varer længere. Den akuelle krise er en eferspørgselskrise BNP skønnes akuel a ligge omkring knap 4 pc. under de normale niveau, jf. figur 1. Baggrunden er primær svigende eferspørgsel. 3 Havde eferspørgslen være krafigere, ville virksomhederne have kunne producere mere med de givne kapialappara, og de ville med sor sandsynlighed have øge beskæfigelsen. NOTE 3 De senese års svage væks skyldes dog ikke udelukkende en svag eferspørgselsudvikling. Væksen i den underliggende, srukurelle produkion har også være relaiv svag de senere år. Den alovervejende årsag il lavvæksen vurderes dog a være eferspørgslen.
14 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Der er med andre ord ledige ressourcer i beydelig omfang. Omfange af de ledige ressourcer udrykkes ofe ved oupu gap, der neop opgøres som den relaive forskel mellem fakisk og srukurel (»normal«) BNP. E oupu gap på minus 4 pc. er udryk for en krafig lavkonjunkur, men noge ilsvarende er se idligere. Både i begyndelsen af 1990 erne og efer såvel førse som anden oliekrise lå BNP ilsvarende lang under de srukurelle niveau. De, der gør den nuværende siuaion usædvanlig, er kombinaionen af syrken og varigheden af ilbageslage. Umiddelbar kan de virke overraskende, a krisen i begyndelsen af 1990 erne ikke kommer dårligere ud af beregningerne end vis i figuren. Ledigheden var i begyndelsen af 1990 erne således lang højere end i dag, men de afspejler neop væsenligheden af a sondre mellem den underliggende udvikling i økonomien og de korsigede akiviesniveau. I begyndelsen af 1990 erne var arbejdsmarkede markan dårligere fungerende end i dag, og de beød, a ledigheden selv i en neural konjunkursiuaion ville ligge over de akuelle niveau i dag. Gennemgribende reformer i arbejdsmarkedspoliikken gennem de senese 25 år har bidrage il a nedbringe srukurledigheden fra skønsmæssig omkring 8½ pc. i 1993 il e niveau på omren 3½ pc. i dag. Den svage eferspørgsel er en konsekvens af den økonomiske og finansielle krise, der rame såvel Danmark som resen af verden i 2008. Ser man nærmere på eferspørgslen og sondrer mellem den del, der sammer fra indlande, og den del, der kommer fra udlande, fås billede i figur 2. Herfra kan udrækkes i hver fald fire poiner. For de førse var falde i den indenlandske eferspørgsel og i eksporen af omren samme sørrelsesorden. Dee er egn på, a e global sød rame økonomierne i Danmark og vores handelsparnere relaiv symmerisk. Hel symmerisk var udviklingen dog ikke, for poine nummer o er, a den danske eferspørgsel begynde a falde før den udenlandske. Krisen var alså ikke bare noge, der kom il os udefra. Tredje poine er, a mens den indenlandske eferspørgsel i dag forsa befinder sig på e niveau, der er væsenlig lavere end ved oppen af højkonjunkuren, så har eksporen funde ilbage il e niveau, der ligger en anelse over niveaue før krisen, men dog sadig markan under e niveau, der ville følge af en rendmæssig fremskrivning af siuaionen før krisen. Fjerde poine vedrører den indenlandske eferspørgsel, hvor de fremgår, a falde i den samlede indenlandske eferspørgsel har være mindre end falde i den privae eferspørgsel. De hænger selvfølgelig sammen med, a den offenlige eferspørgsel i modsæning il den privae ikke blev ram af krisen. Den markane finanspoliiske lempelse, der fand sed i 2009 og 2010, bidrog endda il, a de offenlige forbrug seg væsenlig mere end oprindelig planlag, hvilke bidrog il a holde den samlede eferspørgsel oppe. Finanspoliikken har se over hele perioden 2008-13 bidrage posiiv il væksen, jf. De Økonomiske Råd (2013). Den svage udvikling i den indenlandske eferspørgsel er i høj grad dreve af inveseringerne, der er falde mere end 20 pc. i forhold il niveaue i 2007. Inveseringerne udgør akuel omkring 17 pc. af BNP, hvilke er e pæn sykke under de hisoriske gennemsni, som over perioden 1993-2013 var på 20 pc. Imidlerid er der ikke overordnede egn på en egenlig inveseringskrise. Den svage inveseringsvæks kan i høj grad ages som udryk for den svage udvikling i beskæfigelsen, da Figur 2. Indenlandsk og udenlandsk eferspørgsel Indeks 2006 = 100 110 105 100 95 90 85 80 75 2000 Samle indenlandsk eferspørgsel Indenlandsk priva eferspørgsel Ekspor 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Anm. Priva indenlandsk eferspørgsel er summen af priva forbrug og privae inveseringer. Samle indenlandsk eferspørgsel omfaer endvidere de offenlige forbrug og inveseringer.
SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT 15 forholde mellem kapialmængden og beskæfigelsen i dag ligger på e rendmæssig naurlig niveau, jf. De Økonomiske Råd (2013). 2. En mere formel sondring mellem de kore og de lange sig Lucas (1977) beskrev konjunkursvingninger som»[ ] repeaed flucuaions abou rend [ ]«i makroøkonomiske variabler. Denne karakerisik er i dag hel grundlæggende for forsåelsen af den økonomiske udvikling på såvel de kore som de lange sig og mege nyig, når man skal foreage vurderinger af økonomiens kor-, mellem- og langfrisede vækspoeniale. Hisorisk se er den samlede produkion og indkoms vokse over id. De skyldes førs og fremmes produkiviesfremskrid, herunder de produkiviesfremskrid, der opsår som følge af inensivering af K/L-forholde, men signinger i den samlede produkion kan også dække over en voksende arbejdssyrke eller en højere arbejdsid. De er med andre ord e øge effekiv udbud af produkionsressourcerne, der skaber den langsigede væks. Imidlerid rammes økonomien løbende af forskellige yper af sød, der forårsager, a økonomien nogle gange vokser hurigere og andre gange langsommere end den underliggende produkion. Derfor udvikler økonomien sig ikke jævn over id der opsår flukuaioner omkring renden. Perioder, hvor eferspørgsel og produkion ligger over produkionens rendmæssige niveau, kaldes højkonjunkurer, mens perioder, hvor eferspørgsel og produkion ligger under, kaldes lavkonjunkurer. Når væksraen på de mellemfrisede sig skal vurderes, er der o bidrag a forholde sig il. De ene sammer fra den underliggende væks i produkivieen sam fra ændringer i den srukurelle beskæfigelse. De ande bidrag kommer af, a økonomien i udgangspunke kan befinde sig i en høj- eller lavkonjunkur, hvilke indebærer, a en forvene normalisering af konjunkursiuaionen i en periode vil bidrage il højere eller lavere væksrae. Hvis økonomien, som nu, er i lavkonjunkur, vil konjunkurnormaliseringen bidrage posiiv il væksen i de kommende år. Dee vil blive illusrere nedenfor, men inden da er de nyig med nogle mere formelle beragninger. Berag BNP, der kan skrives på følgende form BNP H BNP = Q, (1) H Q hvor H angiver de samlede anal erlage arbejdsimer i økonomien, og Q er analle af beskæfigede. Timeprodukivieen, opgjor som BNP pr. arbejdsime, er dermed give som BNP/H, mens de gennemsnilige anal arbejdsimer pr. beskæfige er give ved H/Q. Udnyes, a arbejdssyrken, L, pr. definiion er lig summen af analle af beskæfigede og (neo)ledige, U, kan (1) skrives som U = 1 BNP A H g L, (2) L hvor imeprodukivieen (BNP pr. arbejdsime) er angive ved A og den gennemsnilige arbejdsid (H/Q) ved Hg. Hvis der endvidere ages logarimedifferenser il udrykke i (2), og hver enkel variabel, fx L, anages a beså af en underliggende srukurel komponen, Ls, og en cyklisk komponen, Lc, kan (2) skrives som (3) bnp = a s c s c s c s s c c ( + a ) + ( h + h ) + ( l + l ) ln( 1 U / L ) + ln( 1 U / L ) g g ( ), hvor små bogsaver angiver logarimer. Udrykke (3) viser, a væksen i BNP kan komme via væks i produkivieen ( a), øge gennemsnilig arbejdsid ( hg) og flere beskæfigede, hvor sidsnævne kan komme fra e øge arbejdsudbud ( l) eller e fald i ledighed ( (1-U/L)). Hver af disse elemener kan opdeles i en underliggende udvikling, jf. opegn s, og i e bidrag, der sammer fra en konjunkurnormalisering, jf. opegn c. 4 Fokuseres på arbejdssyrken, L, kan væksen opså via en srukurel signing ( L s >0), eller den kan være e resula af en konjunkurgenoprening ( L c >0). Den srukurelle eller rendmæssig udvikling i arbejdssyrken besemmes af den demografiske udvikling og af de ændringer i arbejdssyrken, der skyldes reformer. Dansk økonomi befinder sig akuel i en lavkonjunkur, og der er ske e væsenlig fald i arbejdssyrken. En del af falde vurderes a være af midleridig karaker, og derfor er arbejdssyrken i disse år mindre end si naurlige niveau. De beyder, a de akuelle arbejdssyrkegap er negaiv, L c <0. I ak med, a konjunkursiuaionen normaliseres, vil forskellen mellem den fakiske og den srukurelle arbejdssyrke blive mindre, hvilke vil bidrage posiiv il væksen i de kommende år, svarende il L c >0. 3. Væksudsigerne frem mod 2020 I De Økonomiske Råd (2013) anslås de, a BNP vil vokse omren 2,2 pc. årlig i perioden 2013-2020. Sammensæningen af væksen i e midleridig bidrag, der skyldes konjunkurnormalisering, og en underliggende rendmæssig væks er illusrere i figur 3. Akuel er de danske oupu gap negaiv (punk A ligger under punk B). Den gradvise lukning af oupu gap frem mod 2018-19 leverer e gennemsnilig årlig væksbidrag på 0,5 pc.poin frem mod 2020. De reserende 1,7 pc.poin skyldes den underliggende væks, dvs. bevægelsen fra de akuelle niveau for srukurel BNP (punk B) il de forvenede niveau i 2020 (punk C). NOTE 4 For en dokumenaion af beregningen bag srukurel arbejdssyrke og srukurel produkivie, se De Økonomiske Råds Sekrearia (2013a, 2013b).
16 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Figur 3. Forvene væks i BNP i perioden 2013-2020 Mia.kr. (2005-kædepriser) 1900 1800 C 1700 1600 1500 Srukurel BNP Fakisk BNP B A 1400 2000 2005 2010 2015 2020 Såvel den srukurelle som den fakiske væks kan opdeles på de i ligning 3 nævne komponener. Dee er gjor i abel 1, der også viser, hvordan væksen i perioden 1993-2012, hhv. 2000-2012 blev påvirke af udviklingen i arbejdssyrke, ledighed, arbejdsid og produkivie. De er ydelig, a de primær er produkivieen, der driver væksen uanse delperiode. Sammenlignes perioden 1993-2012 med den korere periode 2000-2012, fremgår de endvidere, a den lavere væks i srukurel BNP i sidsnævne periode hel overvejende kan ilskrives en svagere underliggende produkiviesudvikling. Tabellen afslører også, a væksen i perioden 1993-2012 blev posiiv påvirke af de fald i den srukurelle ledighed, der var e resula af den lange række af arbejdsmarkedsreformer, der så dagens lys i 1990 erne og nullerne. For perioden frem mod 2020 anslås den årlige gennemsnilige væks a blive 2,2 pc., hvilke er ¾ pc.poin højere end væksen i de foregående 20 år. Den relaiv høje væks kan grundlæggende ilskrives o forhold. For de førse vurderes den srukurelle væks i de kommende år a blive posiiv påvirke af de reformer, der er vedage, og som forvenes a bidrage il a øge arbejdssyrken med omkring 100.000 personer frem mod 2020. For de ande indebærer de svage udgangspunk, a den forvenede konjunkurnormalisering frem mod 2020 vil bidrage posiiv il væksen i de kommende år. 5 4. Usikkerhed Fremskrivninger er i sagens naur forbunde med usikkerhed. Forudsæninger om fx reneudvikling og oliepris kan vise sig a være forkere. Den økonomiske poliik kan også blive anderledes end forudsa. Dee kan have direke konsekvenser for eferspørgslen og dermed væksen på den kore bane, men ændringer i den økonomiske poliik kan også have konsekvenser for den srukurelle udvikling i fx arbejdssyrke eller ledighed. Ligeledes er forbrugeres og virksomheders ro på fremiden hel afgørende for, hvornår normaliseringen af eferspørgslen vil indræffe. Psykologi spiller en afgørende rolle. Hvis den korsigede eferspørgselsudvikling bliver svagere end vene, vil normaliseringen af konjunkursiuaionen bidrage mindre il væksen. En svagere væks på den kore bane kan indebære en risiko for, a der opsår længerevarende effeker på arbejdsmarkede, hvor personer fasholdes på mere eller mindre permanen offenlig forsørgelse. Lavere væks på kor sig kan dermed have konsekvenser for velsandsniveaue om ikke permanen, så langvarig. En anden årsag il, a væksen kan blive anderledes end vene, kan være, a de srukurelle niveauer i udgangspunke er fejlvurdere. Hvis niveaue for srukurel BNP er lavere end anage, vil de beyde, a konjunkurnormaliseringen ikke vil bidrage så posiiv il væksen som anfør. Konkre skønnes srukurel BNP, som nævn, akuel a ligge omkring 4 pc. over de fakiske. Den forvenede konjunkurnormalisering bidrager dermed, jf. abel 1, il væksen frem imod 2020 på 0,5 pc.poin årlig. Hvis oupu gap i udgangspunke alernaiv kun er eksempelvis -2 pc., vil de konjunkurbeingede væksbidrag frem mod 2020 rund regne blive halvere. NOTE 5 Når bidrage fra konjunkurnormaliseringen er omkring nul for perioden 1993-2012, skyldes de, a både sar- og sluår i den periode er karakerisere ved en lavkonjunkur (negaiv oupu gap) af nogenlunde samme sørrelsesorden.
SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT 17 Tabel 1. Væksdekomponering Arbejdssyrke + Ledighed + Arbejdsid + Produkivie = BNP 1993-2012 Srukurel 0,1 0,3-0,1 1,2 1,5 Konjunkurbidrag -0,1 0,2 0,0 0,0 0,0 Samle 0,0 0,4-0,1 1,2 1,5 2000-2012 Srukurel 0,2 0,2-0,1 0,8 1,0 Konjunkurbidrag -0,2-0,1-0,1 0,0-0,4 Samle 0,0 0,1-0,2 0,8 0,6 2013-2020 Srukurel 0,5 0,0 0,0 1,2 1,7 Konjunkurbidrag 0,3 0,1 0,1 0,0 0,5 Samle 0,8 0,1 0,1 1,1 2,2 Anm. Tabellen viser de gennemsnilige årlige væksbidrag il BNP opgjor i procenpoin for de angivne perioder. Produkivie dækker over bidrage fra ændringer BNP pr. arbejdsime. De Økonomiske Råd er blo en bland flere insiuioner, der offenliggør skøn for oupu gap og dermed direke eller indireke for srukurel BNP. I figur 4 er vis oupu gap for perioden 2010-2015 for Danmark opgjor af OECD, EU, Finansminiserie, Naionalbanken og De Økonomiske Råd. Figuren afslører væsenlige forskelle. I de hisoriske år afspejler forskelle i vurderingen af oupu gap en ilsvarende forskel i vurderingen af srukurel BNP, mens forskellene i fremskrivningssårene (2013-15) både afspejler forskellige vurderinger af srukurel BNP og forskellige prognoser. De beydelige forskelle illusrerer, a opdelingen i konjunkurelle og srukurelle bidrag il den økonomiske akivie er al ande end riviel. Selvom der er beydelige forskelle, er alle insiuionerne dog enige om, a oupu gap i hele den beragede periode er negaiv og af en beydelig sørrelsesorden afspejlende den dybe og langvarige lavkonjunkur, Danmark befinder sig i. Som de fremgår, er Naionalbanken akuel den insiuion, der vurderer, a der er minds forskel mellem fakisk og srukurel BNP. Naionalbanken forvener, a oupu gap i 2015 numerisk vil være under -1 pc., hvilke reel er a berage som Figur 4. Forskellige bud på oupu gap 2010-2015 0-1 -2-3 -4-5 2010 2011 2012 2013 2014 2015 De Økonomiske Råd Finansminiserie Naionalbanken EU-Kommisionen OECD Anm. Opgørelsen er fra de senese fremskrivninger fra de respekive insiuioner alle fra eferåre/vineren 2013. Tallene for 2013-15 er dermed forudsigelser.
18 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT en (næsen) neural konjunkursiuaion. I den modsae ende af spekre findes EU-Kommissionen, som vurderer, a BNP i 2015 forsa vil ligge omkring 4 pc. under de srukurelle niveau. Mellem disse yderpunker befinder sig OECD, Finansminiserie og DØR, der forvener, a oupu gap i 2015 vil være numerisk klar mindre end nu, men sadig af en beydelig sørrelsesorden. En redje årsag il, a væksen kan blive anderledes end anfør, er, a de forudsæninger, der lægges il grund for den fremadreede srukurelle udvikling, ikke opfyldes. Produkivieen er, som nævn, den hel cenrale deerminan for væksen på længere sig. I praksis kan man i relaion il denne vigige sørrelse ikke gøre mege ande end a videreføre den hisoriske rend, hvilke oplag giver anledning il beydelig usikkerhed i fremskrivningen. En anden cenral sørrelse er beskæfigelsen. Udviklingen kan også på dee område le vise sig a blive anderledes end forudsa. De kan eksempelvis skyldes, a befolkningens afvejning mellem friid og arbejde ændres på en måde, der ikke er age højde for. En særlig kilde il usikkerhed i relaion il udviklingen i den effekive arbejdssyrke er vurderingen af reformer. Hvis effeken af de reformer, der er vedage igennem de senere år, er overvurdere, vil de beyde, a den underliggende væks er overvurdere. 5. Hvordan væks? Dansk økonomi har såe sille i nu re år, og der er bred poliisk og folkelig enighed om, a der er behov for a øge væksen. Imidlerid er debaen ofe diffus, og il ider er oplevelsen, a der hersker uklarhed i sondringen mellem ønske om a skabe væks ved a øge eferspørgslen i dansk økonomi og ønske om a gennemføre reformer, der øger økonomiens kapacie ved a syrke udbudssiden af økonomien. Der behøver ikke være en modsæning mellem disse synspunker, men de er cenral a skelne mellem korsige, eferspørgselsbesem, væks og langsige, udbudsbesem, væks. Dansk økonomi er i disse år ram af en svag eferspørgsel. Den svage eferspørgsel og den beydelige mængde ledige kapacie giver e argumen for, a den økonomiske poliik bør undersøe eferspørgslen på de kore sig. På de længere sig kan eferspørgselssimulerende økonomisk poliik imidlerid ikke holde produkionen oppe, og derfor skal væksen over den mellemog langfrisede horison skabes fra økonomiens udbudsside. Dee kan komme via srukurreformer og ændringer i den demografiske udvikling. Nogle korsigede vækshåndag På kor sig er finanspoliikken de vigigse værkøj il a påvirke væksen. En eferspørgselssimulerende finanspoliik kan eksempelvis ilreelægges via en midleridig forøgelse af de offenlige forbrug eller via e løf i de offenlige inveseringer. Finanspoliikken kan ikke vedvarende holde den samlede produkion oppe. En signing i de offenlige udgifer bør derfor ledsages af en plan for en eferfølgende sramning. Hvis der føres ekspansiv finanspoliik i lavkonjunkurer, uden a finanspoliikken srammes i højkonjunkurer, vil den offenlige sekor vokse over id, og de offenlige finanser sysemaisk blive forværre. En principiel indvending imod a benye de offenlige forbrug i den akive finanspoliik er, a de i vid udsrækning besår af sundhedsydelser, pleje, uddannelse og miliær, som ikke bør afhænge af konjunkursiuaionen. I de lys er fremrykning af offenlige inveseringer e mere hensigsmæssig redskab, bland ande fordi fremrykningselemene sikrer, a simulansen bliver midleridig. Ulempen ved a benye offenlige inveseringer er imidlerid, a de samle se har relaiv begrænse volumen, samidig med a de kan være vanskelig a ime de offenlige inveseringer i forhold il konjunkursiuaionen, jf. De Økonomiske Råd (2013). I en dyb lavkonjunkur som den akuelle er de imidlerid vores vurdering, a de er hensigsmæssig med e beydelig fremrykningselemen. De er imidlerid ikke kun de offenlige udgifer, der kan anvendes akiv il a sabilisere økonomien. Eksempelvis vil nedsæelser af indkomsskaen kunne simulere de privae forbrug og dermed skabe væks i en lavkonjunkur. Imidlerid er de e veleablere økonomisk resula, a de er forbunde med velfærdsab a øge og sænke skaesaserne al efer konjunkursiuaionen, jf. bl.a. Barro (1979). De er dog ingenlunde e argumen imod fuld finansierede skaereformer, der gradvis indfases, og som kan være underfinansierede i en sarfase. og nogle langsigede På længere sig er de srukurpoliikken, der vil kunne skabe væks. Srukurpoliikken vedrører reel indreningen af velfærdssaen og spænder vid. Fra hvor sore de sociale ydelser skal være, og hvem der er bereige il a modage dem, over skaesyseme, arbejdsmarkeds-, uddannelses- og miljøpoliikken il regler og love, der eksempelvis påvirker graden af konkurrence på vare- og arbejdsmarkede. Den væsenligse fakor bag væksen er imidlerid, som allerede nævn, produkiviesvæksen. Grundlæggende skabes de bedse vilkår for en høj produkiviesvæks ved a lade virksomheder agere så fri som mulig (under passende hensyn il bland ande miljøe) og ved a sikre dem adgang il velfungerende fakormarkeder. Generel har danske virksomheder gode rammevilkår, når der sammenlignes inernaional, jf. bl.a. De Økonomiske Råd (2010, kapiel II). De er derfor ikke nogen nem opgave a pege på ilag, der kan øge produkivieen. Sandsynligvis kan produkivieen i den offenlige sekor øges, og en af de specifikke opgaver, Produkivieskommissionen har fåe, er a komme med anvisninger heril. E ande elemen, der sandsynligvis vil kunne bidrage il en højere produkivie, er en skærpe grad af konkurrence på vare- og jenesemarkede. Der er, jf. Produkivieskommissionen (2013), flere indikaioner af, a graden af konkurrencen, særlig i servicesekoren, ikke er ilsrækkelig. Velsandsniveaue i Danmark kan også øges ved a øge den srukurelle beskæfigelse, fx gennem ændringer i skae- og
SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT 19 overførselssyseme. Selvom der er gennemfør mange reformer gennem de senere år, er de sore anal danskere i den arbejdsdygige alder, der er på offenlig forsørgelse, udryk for, a der er e beydelig poeniale for a udvide arbejdssyrken. En højere srukurel beskæfigelse vil øge den srukurelle produkion, og væksen vil derfor i en periode kunne være højere end uden reformer. Reformer, der reducerer analle af personer på offenlig forsørgelse og øger den srukurelle arbejdssyrke eller reducerer den srukurelle ledighed, vil samidig syrke de offenlige finanser. 6. Afsluning Økonomisk væks er afgørende for, a vi kan opnå forsa fremgang i vores levesandard. De involverer al fra muligheden for a kunne købe flere varer og jeneser over bedre behandlingsmuligheder, over vareagelse af samfundes svage il muligheden for a omsæe produkiviesfremgangen il mere friid. De er derfor naurlig, a mulighederne for a skabe væks, efer re års silsand, sår cenral på den poliiske dagsorden uanse se hvilken side, der kigges il i Folkeinge. Der er imidlerid sor forskel mellem de virkemidler, der kan bringe Danmark ud af den akuelle krise og dermed levere e korsige væksbidrag, og de virkemidler, der kan give længerevarende væks. Dee har være omdrejningspunke for denne arikel. Budskabe er de relaiv banale og bred acceperede, a eferspørgslen er afgørende for væksen på kor sig, og a den langsigede væks sikres gennem økonomiens udbudsside.