Første delsejr i gødningssagen er en realitet

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Første delsejr i gødningssagen er en realitet 06. februar 2015 Uge 40 06 Af Bjarne Nigaard, adm. direktør Siden Bæredygtigt Landbrug i efteråret 2012 indgav stævning mod staten, med påstand om at de danske gødningsregler er ulovlige i forhold til EU-retten, har tovtrækkeriet med statens mange styrelser og departementer, og i særdeleshed med Kammeradvokaten, altså statens advokat, været i gang. I stedet for at begynde ved sagens egentlige indhold og det, der reelt er interessant, har taktikken fra statens side været at trække processen i langdrag. Det har for det første til formål at forplumre processens egentlige indhold og mål, og det er også et taktisk forsøg på at få modparten til at gå død, når en forening som Bæredygtigt Landbrug skal i kamp med statens mange økonomiske og mandskabsmæssige ressourcer. Kammeradvokaten har således på statens vegne fra sagens første færd påstået hele sagen afvist med den begrundelse, at Bæredygtigt Landbrug med sine mere end 4.000 medlemmer ikke har såkaldt retlig interesse i at få prøvet de danske gødningsreglers lovlighed. Eller sagt på dansk; Kammeradvokaten mener, at landmænd ikke må blande sig i eller har interesse i at få testet, om reglerne de er underlagt for brug af gødning, er lovlige. Bæredygtigt Landbrug har selvsagt fra første færd bestridt, at et sådant synspunkt er seriøst, men har dog alligevel måttet besvare påstanden i flere processkrifter. Bl.a. har vi taget vores medlemsliste og samkørt den med oplysninger i det danske gødningsregister. Oplysninger som staten selv ligger inde med, og som vi derfor har skaffet ved at søge om aktindsigt hos netop vores modpart i sagen. Samkøringen viser, ikke overraskende, at danske landmænd og medlemmer af BL selvfølgelig bruger gødning. Og derfor har de naturligvis interesse i, efter hvilke regler denne gødning må benyttes. Alt dette vidste staten naturligvis hele tiden, både fordi det er logik, men også fordi de hele tiden har ligget inde med den konkrete viden i form af registreringerne i gødningsregisteret. Vores fremlæggelse af samkørslen har nu betydet, at den første delsejr i vores gødningssag mod staten kan skrives på scorekortet. Selv om staten ikke selv har villet frafalde sin afvisningspåstand, og altså har holdt fast i, at vi ikke har retlig interesse, har Vestre Landsret tirsdag den 3. februar skåret igennem, og har med en kendelse til vores fordel ændret det tidligere udgangspunkt om, at der indledningsvist skulle domsforhandles om retlig interesse og afvisning. Vestre Landrets 14. afdeling skriver i sin kendelse af 3. februar 2015 bl.a.: Landsretten finder på baggrund af de nu foreliggende oplysninger ikke grundlag for at udskille afvisningspåstanden til særskilt behandling og afgørelse. Landsretten omgør derfor afgørelsen om at udskille afvisningspåstanden til særskilt behandling og afgørelse. Afvisningspåstanden skal som følge heraf

ikke behandles på det forberedende møde, hvor spørgsmålet om opsættende virkning skal behandles. Anmodningen om, at den mundtlige forhandling alene skal omhandle spørgsmålet om opsættende virkning, tages således til følge. Kendelsen betyder, at der nu skal laves en snarlig domsforhandling om hvorvidt de danske regler for gødning eller reglerne for KO ved overtrædelse af gødningsreglerne, skal sættes i stå og ikke kan benyttes mens resten af sagen gøres færdig ved landsretten. Det er det, der kaldes opsættende virkning i juridisk terminologi, og det håber vi naturligvis på, at vi får. Landsretten har altså underkendt statens anmodning om at bruge tid på at diskutere, om sagen skal afvises. Efter at landsretten har taget stilling til, om der skal gives opsættende virkning eller ej, vil den sidste forberedelse af selve hovedsagen blive lavet, og der kommer så en hoveddomsforhandling, hvor vores oprindelige påstand om at de danske regler er ulovlige vil blive vurderet. Men nu kan vi altså sætte det første flueben i sagen. Vi vil presse på alt hvad vi kan, for at det næste flueben kan sættes hurtigst muligt. Spændende besøg på generalforsamlingen og mere på vej Den 26. februar 2015 kl. 16 afholder Bæredygtigt Landbrug som bekendt generalforsamling i Odense. Du kan stadig nå at tilmelde dig, og det bør du nu i ekstra grad overveje, for vi har nemlig lavet aftale med den tidligere ansatte i Miljøministeriet, Claus Hansen, om at han til forsamlingen vil fortælle om, hvordan tingene efter hans opfattelse foregår inde bag centraladministrationens tykke mure. Jeg kan godt love, at det ikke er småting, Claus kan fortælle om. Og mange af de oplevelser han videregiver, får én til at tabe både næse og mund. Kan det virkelig være rigtigt, at en dansk myndighed administrerer på den måde? Kom selv og hør nogle af årsagerne til hvorfor dansk landbrug får negativ særbehandling, og hvordan grundlaget for de danske regler på flere måder er fagligt tvivlsomt, både hvad angår nitrat og pesticider. Efter at være stået frem med sin viden er Claus Hansen fra flere sider, særligt fra det etablerede embedssystem, blevet beskyldt for at være en ensom, bitter person, der agerer ud fra vrede mod en tidligere arbejdsgiver frem for ud fra saglige og reelle forhold. Den påstand vil blive devalueret voldsomt i værdi i den kommende tid, for jeg kan afsløre, at Bæredygtigt Landbrug har fundet endnu en kilde fra Miljøministeriet, en tidligere ansat på chefniveau, der er villig til også at stå frem og fortælle om mange fejl og mangler ved den danske administration af miljø og landbrug. De nye skræmmende, historier glæder vi os til at dele med medlemmerne og den danske befolkning.

Randzonekort bliver nu bindende i forhold til EU-ansøgningen Af Jørgen Evald Jensen, fagpolitisk rådgiver NaturErhverstyrelsen har den 1. februar åbnet for ny ansøgningsrunde til grundbetaling frem til d. 21. april. Som noget nyt er indhegningen i kortprogrammet IMK det bindende for ansøgningen. Det vil sige, at arealet man søger på, kan ikke længere indtastes som et tal, men bliver nu udregnet på baggrund af det indtegnede areal. Proceduren gælder også for randzoner. Der, hvor den ansøgte indtegning overlapper med NaturErhvervstyrelsens randzonekort udregner systemet automatisk randzoner, og det indføres i ansøgningen uden mulighed for at rette arealet til, og uden mulighed for at afvise randzonerne. Det betyder, at den vejledende udpegning nu pludselig bliver bindende i forhold til det, der sendes ind, da der ikke kan ændres i ansøgningen. Det eneste man har mulighed for at foreslå ændringer til, er forkerte markblokgrænser, og dette kun i en meget begrænset periode. Landmanden kan dermed ikke afgive korrekte informationer omkring randzonerne, og bliver derfor tvunget til digitalt at underskrive en ukorrekt ansøgning. Samtidig udregner ansøgningsprogrammet et forkert MFO (Miljø Fokus Areal) på 1,5 *randzonearealet, og udregningen for anlagte MFO arealer i ansøgningen bliver dermed også forkerte. Den nye praksis skaber især problemer for de landmænd, som ikke har anlagt randzoner alle de steder, hvor de fejlbehæftede kort foreskriver, der skal være randzoner. NaturErhvervstyrelsens arrogante svar på denne problemstilling er blot, at så må man selv udregne sit MFO areal manuelt, og selv sikre at man har de min. 5 procent areal via alternative løsninger som brak eller blandingsefterafgrøder. Harmoniarealet og gødningskvoten. I de tilfælde hvor man indsender et specificeret gødnings og efterafgrødeskema med udfyldelse af skemaet med enkeltmarker, bliver harmoniarealer og gødningskvoten ligeledes forkert udregnet. Her vil de forkerte randzoner blive fratrukket harmoniarealet, ligesom det også vil blive fratrukket gødningskvoten. NaturErhvervstyrelsen vil tidligst tilrette randzonekortene forud for 2016 ansøgningen, og kun på baggrund af indstilling fra kommunerne. Det er helt og aldeles uacceptabelt, og ligeledes i strid med god forvaltningsskik, at man tvinger ansøgere til at afgive urigtige oplysninger. Kortene har masser af fejl. Vi har masser af eksempler på alvorlige fejl i NaturErhvervstyrelsens randzonekort, hvor rørlagte grøfter og vandløb, ikke eksisterende vandløb og så videre fremstår som udpeget med randzoner. Laver man et vedhæftet notat, hvor man fraskriver sig dette i ansøgningen, risikerer man en forsinkelse i udbetalinger, da en sådan ansøgning kræver ekstra sagsbehandling, hvilket vi derfor ikke kan anbefale.

Holder det vand? At danske landbrugsfamilier må drive deres virksomhed på væsentligt ringere vilkår end kollegerne i vores nabolande gør, er der efterhånden ingen, der bestrider. Enkelte vælger så at påstå, at det er en simpel nødvendighed, fordi den danske natur og det danske vandmiljø er helt særligt følsomt, og at vi herhjemme ikke kan tåle de samme koncentrationsværdier som natur og vandmiljø i fx Sverige og Nordtyskland. At dette skulle være en saglig begrundelse, har vi flere gange stillet os tvivlende overfor. Vi mener nemlig, at der kan stilles alvorlige spørgsmålstegn ved rigtigheden af de metoder, der er med til at definere tilstanden for natur og vandmiljø. Og efterfølgende definere målene fremadrettet. I de vandområdeplaner der blev udsendt før jul, har regeringen besluttet, at kvælstofudledningen til marine områder skal reduceres til 41.988 tons N/år i 2021, har landbrugsgruppen i Nordjylland beregnet. I forhold til perioden 2007-2012 er det en reduktion på ikke mindre end 68 pct. - vel at mærke lagt oven i den halvering, der allerede har fundet sted. Det betyder, at den landbrugsbetingede kvælstofudledning på landsplan skal begrænses til omkring 20.000 tons N/år svarende til 7-8 kg N/ha i gennemsnit. Visse steder, f.eks. i oplandet til Limfjorden, endnu mere. Her vil der være reel risiko for økonomisk kollaps i et så stort omfang, at det får vidtrækkende og alvorlige afsmittende effekt både på den finansielle sektor og på samfundsøkonomien. I det jysk/fynske vil et område med landbrug med et jordtilliggende på ca. 1 mio. ha blive omfattet af så voldsomme krav til kvælstofreduktionen, at landmændene her direkte bliver truet på deres levebrød. I Limfjordsoplandet er kravene til den landbrugsbetingede kvælstofreduktion suppleret med den nye målrettede regulering så omfattende, at reduktionskravet reelt svarer til stop for den landbrugsbetingede kvælstofudledning på 60 pct. af oplandets landbrugsareal i 2021. Særlig grel er situationen i oplandet (144.000 ha) til Skive fjord, hvoraf godt 100.000 ha dyrkes landbrugsmæssigt. Målbelastningen i oplandet til Skive Fjord skal reduceres til 810 tons N/år i 2021, svarende til et arealbidrag på 6 kg N/ha/år. Heraf udgør det landbrugsbetingede bidrag højest godt 2 kg N/ha /år i 2021. Med et sådant krav er det i 2021 slut med enhver form for landbrugsmæssig aktivitet i oplandet til Skive Fjord. Det samme vil være tilfældet for landbruget i oplandet til Mariager Fjord, hvor kravet er tilsvarende. Alle disse tal, alle disse dødelige krav for landbruget i de nævnte egne, alle disse fatale mål for lokal velfærd og udvikling er til stadighed baseret på modelberegninger og teoretiske opskaleringer. De generelle tendenser og målsætninger, som modellerne bygger på, stammer primært fra den viden forskerne har om vores vandmiljø og grundvand fra eksempelvis grundvandsovervågningen og overvågningsoplandene.

Netop lødigheden og validiteten i disse overvågningsprogrammer er kommet gevaldigt under beskydning efter at den tidligere kontorchef ved Miljøstyrelsen, Claus Hansen, for nogle måneder siden valgte at fortælle sandheden om overvågningens kvalitet eller snarere mangel på samme. GEUS er den myndighed, der står for overvågningsprogrammerne. Hvert år udarbejder GEUS en rapport om resultater og tendenser. En rapport, hvis resultater atter benyttes i Miljøministeriets styrelser til at putte ind i diverse modeller og til at beregne diverse måltal, som fx de ovennævnte. GEUS er også den myndighed, der i disse dage sidder og finpudser det kommende retentionskort over Danmark, igen på baggrund af den viden med den kvalitet, som GEUS nu engang præsterer. Efter min opfattelse er både kvalitet og omfang af GEUS bagvedliggende arbejde i sig selv så mangelfuldt, at det ikke burde give mening at kaste sig ud i retentionskort til brug for en kommende regulering. I de modeller GEUS benytter, er en del af resultatet baseret på den såkaldte N-LES model, som altså indgår i modelleringen frem imod det samlede resultat. Fra rapport om drænvandsundersøgelse ved vi faktuelt, at N-LES modeller ikke stemmer overens med virkeligheden og de målte resultater. Det hedder således direkte i rapporten, i afsnittet med titlen Målte kvælstofkoncentrationer sammenlignet med rodzonekoncentrationer beregnet med N-LES modellen : 2.1 Overordnede resultater N-LES3 modellen (Kristensen, Jørgensen, & Grant, 2003) er en model, der anvendes til beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen ud fra oplysninger om blandt andet afgrøde, jordtype, kvælstofniveau og afstrømning fra arealet. Modellen anvendes både i miljøreguleringen af landbrug, og, sammen med N- LES4 modellen, til at beregne udvaskningen fra landbrugsjord på nationalt plan. Som det fremgår af figur 2 er kvælstofkoncentrationerne modelleret med N-LES3 i alle årene betydeligt højere end de målte koncentrationer i drænvandet. De målte koncentrationer udgjorde i gennemsnit 72 pct. af de N-LES beregnede værdier. Sammenhæng mellem modelresultaterne og de målte koncentrationer er meget svag, og korrelationen mellem dem forklarer kun 5 pct. af variationen i data (Kendall τ2 = 0,05). Korrelationen er heller ikke signifikant, omend det er meget tæt på (Kendall τ = 0,22, p =0,052). Med andre ord passer modellerne ikke med virkeligheden. Der ud over er GEUS rapporter som nævnt langt fra entydig læsning. For det første bygger de altså til dels på fejlagtige modeller, men for det andet er det alene de prøver, hvor man rent faktisk finder enten nitrat eller pesticider, der medtages i beregningerne af, hvordan vandets tilstand er. Og det er selvsagt ikke repræsentativt, at de rene prøver ikke tages med. Og de er endda så langt i overtal. Det har Bæredygtigt Landbrug påpeget i sin retssag mod staten, og aktindsigt i styrelserne har afsløret, at vi ikke er de eneste, der har fundet ud af, at GEUS rapporter bør tages med et gran salt. Næ, selv Miljøministeriet har faktisk bedt GEUS om at ændre i rapporterne hele to gange, men uden held. Alligevel benytter samme ministerium rapporternes konklusioner, og lader GEUS lave retentionskort. I 2011 skriver Miljøministeriet til moniteringsrapportens forfattere fra GEUS:

I opgørelsen til Rigsrevisionens effektdel er middelværdierne alene beregnet på analyser med fund. Dette giver principielt et misvisende billede af den generelle tilstand, såfremt det er denne, man ønsker at beskrive. Ønsker man omvendt alene at beskrive en udvikling i koncentrationerne, er det vigtigt at anføre, at der er tale om relative værdier i forhold til grundvandets tilstand. Hvis der præsenteres en figur baseret på årlige middelværdier af koncentrationerne i de prøver, hvor der er gjort fund, opnås der koncentrationer, der kun dækker de mest belastede boringer og dette kan hurtigt fejlfortolkes som grundvandets sande tilstand. Såfremt analyser uden fund ikke indgår i opgørelsen er det vigtigt, at det fremgår meget klart af præsentationen af data, at opgørelsen alene er baseret på positive prøver og derfor ikke er et udtryk for grundvandets tilstand, men alene et relativt udtryk for den tidsmæssige udvikling. Selv om kritikken er ret klar, har GEUS hverken ændret eller kommenterer noget i sin rapport. I 2013, to år senere, skriver Miljøministeriet så igen til moniteringsrapportens forfattere hos GEUS: Miljøministeriet har bemærket, at databehandlingen er foretaget på baggrund af fund og ikke alle resultater i flere kapitler, bl.a. Kap. 4 Hovedbestanddele og Kap 7 Pesticider. Dette viser ikke et retvisende billede af grundvandskvalitet i grundvandsmagasinerne. Man skal være meget varsom med udtalelser på baggrund af en sådan databehandling. Side 99 nederst, bemærkning til figur 40 42: Den tidsmæssige udvikling baseres på analyser med fund i stedet for det samlede antal analyser. Dette bevirker, at der præsenteres ret høje koncentrationer, som ikke er repræsentative for grundvandet. Dette bør bemærkes i brødtekst og tabeltekster, så misforståelser undgås. Altså nøjagtig samme kommentarer som to år tidligere. Ministeriet har stadig ikke fået forklaringen på, at kun prøver med fund medtages i kapitel 4 (nitrat) og kapitel 7 (pesticider). Rapporten er altså fortsat ikke repræsentativ. Hvordan kan man tillade sig at basere modeller på et så fejlagtigt udgangspunkt? Kan vi regne med, at der er repræsentativitet og validitet bag kommende retentionskort? Jeg tror det ikke. Hvad koster det os egentlig? Det er selvsagt relevant for debatten, hvilke værdier der er i spil, når man bevidst forringer landbrugets konkurrenceevne og vil regulere på baggrund af tilfældige modeller frem for faglighed. For hvad er egentlig den samlede ekstraomkostning, de danske særregler medfører i forhold til vore nabolande? Over de sidste måneder er der lavet mange gode, og nogle enkelte knap så gode, bud på et svar på netop det spørgsmål. Et af de bud, som ikke kommer fra de sædvanlige kanaler, stammer fra ass. professor ved CBS (Copenhagen Business School) Troels Troelsen. Han konkluderer fagligt økonomisk: De tvivlsomme beregninger og dermed konklusioner omkring landbrugets N-kvoter har medført, at dansk landbrug i stor grad undergøder sammenlignet med f.eks. Slesvig-Holstein (Tyskland), Holland, Polen, Frankrig, Sverige m.fl. Tabet pr. ha. i forhold til ligevægtsprincippet har hovedsageligt to årsager:

Kvantumstab: 10,6 hkg mindre afgrøde (for foderhvede ca. fra 85 75 hkg afgrøde pr. ha) som kan prisfastsættes til ca. DKK 127 kr. pr. hkg = DKK 1346 pr. ha. Hertil noget tab på halm, som beløber sig til ca. DKK 125 = DKK 1471 pr. ha. normal hvedejord. Kvalitetstab: 3 procentpoints mindre proteinindhold i kornet (fra 12 9 % sammenlignet med ligevægtsprincippet som erfaret i Slesvig-Holstein). Hvert procentpoint koster ca. DKK 6, så tabet er her 85hkg x 3 procentpoint x DKK 6 kr = Ca. DKK 1530 pr. ha. Direkte samlet tab: DKK 1471 + DKK 1530 = DKK 3001 pr. ha. minus omkostninger til 80 kg N ekstra a DKK 6 = DKK 480 Samlet tab pr ha. DKK 2521 pr. ha. ved indførelse af de danske gødningsnormer. Dansk landbrugs tab sammenlignet med forholdene i Slesvig/Holsten Af Troels Troelsen, cand. oecon., associate professor ved CBS: Et andet bud på en beregning af de samlede tab er udarbejdet af økonom Bjarne Brønserud. Han når i sin konklusion blandt andet frem til følgende: de årlige byrdeomkostninger kalkuleres for det gennemsnitlige konventionelle heltidslandbrug: Planteavlsejendom (2.642 ejendomme) 227 hektar 1.059.000 kr. Svineejendom (2.716 ejendomme) 329 dyreenheder og 166 hektar 1.018.000 kr. Malkekvægejendom (3.108 ejendomme) 294 dyreenheder og 149 hektar 795.000 kr.

Disse beløb kan sammenholdes med driftsresultatet efter ejeraflønning. Det senest opgjorte regnskabsår er for 2013. Nedenstående er vist resultatet for præcis den samme gruppe af konventionelle heltidsbedrifter (kilde nr. 11: regnskabsstatistikken 2014): Planteavlsejendom (2.642 ejendomme) 227 hektar 196.200 kr. Svineejendom (2.716 ejendomme) 329 dyreenheder og 166 hektar - 92.200 kr. Malkekvægejendom (3.108 ejendomme) 294 dyreenheder og 149 hektar - 17.800 kr. Siden finanskrisen satte ind i 2008 er ovenstående byrdeomkostninger øget med ca. 30 %. Med forslaget til Vandplan 2,0 og EU s landbrugsbudget frem til 2021, kan det imødeses, at der sker en yderligere stigning i byrdeomkostningerne på samlet ca. 25 % i de næste 6 år. Læs hele Brønseruds rapport: Danske rammevilkårs indflydelse på overskuddet for heltidslandbruget Mange analyser, der er benyttet i debatten, har været bestillingsarbejde i den forstand, at enten har offentlige myndigheder/styrelser bedt et institut på et dansk universitet lave en analyse, eller også har landbruget selv bedt eget rådgivningshus lave en analyse. Nu har vi i Bæredygtigt Landbrug valgt en ny variant. Vi har, med penge fra promilleafgiftsfonden, anmodet Centre for Economic and Business Research (CEBR) ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School om at lave en såkaldt konkurrentanalyse, altså en analyse af de vilkår danske landmænd arbejder under sammenlignet med nabolandenes vilkår. Vi vil på den måde gerne være med til at nuancere debatten med opdaterede tal, der tager udgangspunkt i konkrete og sammenlignelige eksempler. Eksemper, der ikke udelukkende er baseret på teoretiske modeller og centralstatistik. Projektets formål er følgende: Vi vil analysere den indtjeningsmæssige konsekvens af de sidste 10-15 års væsentligste danske reguleringer af plante- og husdyrproduktion i forhold til vore konkurrenter samt den afledte effekt, som det har for antal arbejdspladser i fødevaresektoren. Med konkurrenter tænkes især på Tyskland, Polen, Holland, England og Sverige, der har de samme EU miljømæssige hensyn at indordne sig efter, som Danmark har. Vi vil analysere konsekvenser for landbruget mht. produktion, rentabilitet og dansk konkurrenceevne på områderne: 1) Skatter og afgifter, 2) Vandmiljølove med gødningskvoter, 3) Konsekvens af lukning af slagterier og udflagning af arbejdspladser gennem faldende antal slagtede svin i Danmark samtidig med stigende eksport af smågrise og 4) Statslig omfordeling af landbrugets EU-tilskud til at fremme økologisk landbrug og landdistrikter. Fokus for projektet er således at belyse, hvad rammevilkårene inden for disse områder betyder for produktionen og rentabiliteten inden for dansk landbrug. Det er ambitionen, at arbejdet, der netop nu er gået i gang, skal kunne fremkomme med et resultat senest i løbet af dette efterår. På den måde håber vi, at det kan være med til at præge beslutningerne forud for en endelig indførelse af ny regulering af dansk landbrug, hvis ikke andre ting har fået fornuften til at sejre inden da.

Landbrugsjura Af chefjurist Nikolaj Schulz Pløj bare bræmmerne op, men pas på randzonerne! NaturErhvervstyrelsen har i den forløbne uge meddelt, at de ikke længere vil håndhæve krydsoverensstemmelse på 2-meter bræmmer. Det er altid rart, når et KO-krav forsvinder, og bræmmerne er ikke en hr. hvem-som-helst. Bræmmerne står som startskuddet på usaglige rammevilkår for dansk landbrug. Forhåbentlig bliver det afviklingen af en æra, hvor usaglig behandling af landbruget har været i højsædet. Vi har mange KO-sager med bræmmer. Et lille hop med ploven giver uden videre store KO-træk. Vi har i vores klager på det sidste stillet skarpt på, hvorvidt der er tilstrækkelig lovhjemmel til at foretage træk. Noget tyder på, at der i mange tilfælde er manglende retsgrundlag, og det stiller flere nye spørgsmål. Hvor længe mon 2-meter bræmmerne har været ulovlige? Og når NAER så er i gang med selvransagelsen, kan de så ikke også afskaffe 2-meter bræmmer til fortidsminder, gravhøje osv., der er lige så groteske? Hvis bræmmerne ikke længere giver et KO-træk, skyldes det så, at de ikke hjælper på nitrat? Hvis det er tilfældet, hvordan i alverden vil styrelsen så forklare, at randzonerne hjælper på nitrat? I sidste uge blev et lovforslag, der fastlægger omfanget af efterafgrøder, førstebehandlet. I høringsnotatet ville Fødevareministeriet ikke forklare Bæredygtigt Landbrug, hvordan og i hvilket omfang efterafgrøder afhjælper nitrat, fordi det henhørte under Miljøministeriets ressort. Nu forsvinder bræmmerne, men skyldes det så, at NAER har indset, at de heller ikke hjælper på nitrat? Hvis bræmmerne ikke hjælper på nitrat, så bliver det endog meget svært for styrelser og ministre at forklare, hvordan randzonerne så skulle kunne have en indvirkning på tilbageholdelse af nitrat. Jagten på landbrugets udledning af nitrat svarer snart til jagten på ingenting, og de videnskabelige metoder er spekulative, ikke videnskabeligt underbyggede, og i det hele taget en leg med tal i et regneark. Vi håber på, at vi snart kan få en saglig, faglig og juridisk korrekt behandling, så miljøbureaukraternes fem på hinanden følgende angreb på dansk landbrug snart kan få en ende: 1) Der er et miljøproblem 2) Når der er et miljøproblem, så er det landbrugets skyld 3) Når det er landbrugets skyld, så skal I stoppe med gødskning 4) Hvis I ikke kan overleve uden gødning, så må I gå konkurs 5) Hvis I tror I får erstatning, så tro om det er generel erstatningsfri regulering! Juristerne i Bæredygtigt Landbrug er specialister i landbrugs-, miljø-, og forvaltningsret. Vi hjælper BLs medlemmer overfor myndighederne med råd, høringssvar, klage, påbud, m.v.. Typiske sager er KO- og arealsager, 3, randzoner, vådområder, med videre, men vi tager os også af vådområder, stikledning, boringer, osv. Vi står også klar med gode råd og vejledning, hvis kontrolløren har meldt sin ankomst.

Gruppelivsordning og pension Mange har spurgt os, om deres nuværende ordning kan fortsættes hos Alm. Brand på den måde, at der ikke skal afgives nye helbredsoplysninger. Det meddeler Alm. Brand, at de ikke generelt kan gøre, men at de fra sag til sag gerne vil huske at se på situationen fra ansøgers side. Tag en snak med dem om det, hvis du er interesseret i ordningen. Ved at følge linket herunder kan du finde færdige beskrivelser af produkterne, priser, og finde kontaktpersoner lokalt rundt i landet. BL videreformidler tilbuddet til foreningens medlemmer, og de der så har lyst, kan tage stilling til tilbuddet og kontakte den lokale medarbejder fra Alm. Brand. Læs mere: Bæredygtigt Landbrug tilbyder forsikrings- og pensionsaftale i samarbejde med Alm. Brand Valg-dating Bæredygtigt Landbrug skal ikke blande sig i den partipolitiske del af valgkampen, men vi vil selvfølgelig rigtig gerne forsøge at få den landbrugspolitiske debat frem i forreste række frem mod valgdagen. Derfor laver Bæredygtigt Landbrug en uformel valg-dating-tjeneste. Du kan som medlem sende os en kort besked, hvis du er indstillet på at have en plakat hængende/stående, eller hvis du på anden måde gerne vil hjælpe en folketingskandidat, der er opmærksom på landbrugets forhold. Send en mail til praktisk@baeredygtigtlandbrug.dk, med følgende tekst i emnefeltet: Folketingsvalg. Skriv i beskeden din adresse og hvilket/hvilke partiers kandidater du vil være interesseret i kan kontakte dig. Så videreformidler Bæredygtigt Landbrug den mulighed til de partier, der er relevante. Donationer Vi er dybt taknemmelige over de mange donationer, som vi løbende modtager. De varmer både hjertet og pengekassen. Skulle du have lyst til at støtte foreningens arbejde, kan donationer indbetales på følgende konto: Reg.nr.3956 kontonr.1081 6831. Rigtig god weekend Bjarne Nigaard Bæredygtigt Landbrug ingen halve løsninger